Sign in to follow this  
Morten Z

Børn og styrketræning

Recommended Posts

Hvorfor passer DCU mon så godt på de unge ryttere? I Tour de France kan man være ungdomsrytter som 25 årig (Andy Schleck)

I DCU har man den opfattelse at motivationen kan gå fløjten, hvis der trænes for meget/hårdt, samt at formen går i stå/ikke udvikler sig på et forkert tidspunkt i ens karriere.

Hvorfor tager du ikke hensyn til dens slags i din bedømmelse af børn/unge, som dyrker bodybuilding?

Share this post


Link to post
Share on other sites
Hvorfor passer DCU mon så godt på de unge ryttere?

Alle idrætsorganisationer tager formentligt, eller forhåbentligt, særligt hensyn til unge atleter på mange forskellige fronter. Hvilke ting, der lægges størst vægt på, variere nok fra sportsgren til sportsgren, og forhåbentligt fra atlet til atlet.

I Tour de France kan man være ungdomsrytter som 25 årig (Andy Schleck)

Ok - men hvorfor er det relevant?

I DCU har man den opfattelse at motivationen kan gå fløjten, hvis der trænes for meget/hårdt, samt at formen går i stå/ikke udvikler sig på et forkert tidspunkt i ens karriere.

Ok - og hvad så? Det kan vel siges om alle former for idræt.

Hvornår er det forøvrigt det rette tidspunkt for formen at gå i stå?

Hvorfor tager du ikke hensyn til dens slags i din bedømmelse af børn/unge, som dyrker bodybuilding?

Fordi artiklen primært tager fat i fysiologiske betragtninger ift vægttræning.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Moos du er velkommen til at give til bud, men jeg spurgte nu Zacho :smile:

Hvorfor mener du at det fysiologiske ikke har indflydelse på motivationen?

Nu var overskriften Børn og Styrketræning, hvor man kort forklarer om skismaet, hvor efter man går ind på forklaring på forskellige temaer. Det fremgår ikke, man focuserer på det fysiologiske, derfor må man formode der er glemt.

Moos - som 28 årig :blink:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Moos du er velkommen til at give til bud, men jeg spurgte nu Zacho :smile:

Hvorfor mener du at det fysiologiske ikke har indflydelse på motivationen?

Nu var overskriften Børn og Styrketræning, hvor man kort forklarer om skismaet, hvor efter man går ind på forklaring på forskellige temaer. Det fremgår ikke, man focuserer på det fysiologiske, derfor må man formode der er glemt.

Selvfølgelig fremgår det. Man får det jo kastet i ansigtet, når man læser selve artiklens indhold!

Nu forholder det sig for det første således, at Morten har valgt at lægge sit engagement i det naturvidenskabelige felt. Det vilel du vide, hvis du havde sat dig lidt ind i forfatterens baggrund (http://www.motion-online.dk/om_morten_zacho/ ) Derfor er det helt naturligt at han vælger at fokusere på det fysiologiske aspekt, da det er dét, der er vigtigt i denne sammenhæng.

Emnet handler således ikke om motivation eller en vejledning omkring træning af unge, men simpelthen blot nogle få betragtninger, der bør gøre det tydeligt for enhver at dogmet omkring børn og styrketræning er forældet. Om ikke andet så fra en fysiologisk vinkel (Derudover også de fleste, hvis ikke alle, andre vinkler)

Moos - som 28 årig :blink:

Hvorfor skriver du det?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Moos - fordi du selv spurgte om hvornår ...

En seriøs artikel begynder med at angive forudsætningerne ...

Ikke desto mindre er det fine betragtninger, og hvis man er bekymret om det motivationsmæssige må de være op til træneren enten at kunne motivere og udføre det, så det er fornuftigt (Undgå skader, negativ påvirkning af primære aktivitet, etc)

Det mindste, man bør forvente, er ihf at han ellers prioriterer det fra ift resourcebrug. Der er ihf ingen argumenter for at børn ikke skulle kunne udføre styrketræning alene pga alderen.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ved godt dette er en gammel gammel tråd, men syntes lige jeg vil dele min personlige erfaring på området.
Min egen søn som er fra 2003 har trænet sammen med mig nu gennem 2½ år.
Vi træner efter en 3-split der hedder Bryst+Biceps, Ryg+Triceps og Skuldre+Ben hvor vi holder pause hver anden dag.

Min søn er spinkel af bygning, pt. er han 9½ år gammel, måler 135cm og vejer ca. 25kg.

Det startede med han på legepladsen i SFO'en ikke kunne gå i armgang i de monkeybars der er der, han kunne end ikke hænge i sine hænder mere end 2-3 sek. før end han måtte slippe.

Jeg byggede nogle monkeybars hjemme i haven på godt 3,5m distance og lovede min søn, at startede han med at træne sammen med mig, så ville han inden sommer (det var i februar måned) kunne gå i armgang hele vejen over uden problemer.

Vi startede træningen og da vi nåede til d. 3/7 samme år, der gik han vitterligt i armgang hele vejen over de monkeybars jeg havde lavet til ham.

Det gav ham blod på tanden og han ville nu gerne træne mere og det har vi så gjort siden.

Foruden den direkte effekt af selve styrketræningen, så har det givet ham en masse disciplinær træning også, det starter allerede i omklædningsrummet hvor han har lært at lægge sine ting så de fylder mindst muligt og derved efterlader plads til andre.

I træningsrummet lærte jeg ham vigtigheden i at rydde op/lægge ting på plads straks han er færdig med dem og ikke rende og pille ved de ting han ikke benytter; Tillige at holde øje med hvad der sker omkring ham, er der nogle som skal til og står han i vejen m.v.

Selve løftene går rigtig godt, vi startede med at finde hans grænser med vægtene og i begyndelsen kørte han med "for små" vægte indtil motorik og teknik var på plads, nogle øvelser kørte han dog med passende tunge vægte, men så støttede jeg ham hvis han kom "for langt ud".

Han har aldrig fået/haft skader og/eller ondt i led el. lign., til gengæld har han lært løfteteknikker og vigtigheden af at løfte rigtigt og acceptere sine begrænsninger.

Ikke mindst som noget af det første, der lærte jeg ham at alt hvad der står af tal på træningsudstyret, udelukkende er til for at han kan huske hvad han kører og tillige måle sin fremgang; Således IKKE til at blære sig overfor andre med hvor mange kg han kan løfte på den ene eller den anden måde.

Det hele virker 100% efter hensigten, nul problemer og rene fordele på alle fronter.....og så er det kanon god tid vi tilbringer sammen som far og søn, vi er begge lige aktive omkring det samme, på samme tid og sted. :-)


Der har været og er dog meget arbejde i det, for man skal holde konstant opsyn og være der for barnet hele tiden, nogen vil naturligvis være mere selvkørende end andre, men uanset så er det i sidste ende det hele værd.

Edited by SizZLeR

Share this post


Link to post
Share on other sites
Sign in to follow this