Ny olie på markedet!


Hessel
 Share

Recommended Posts

Hvor mange bruger medicin?

Ca. en tredjedel af befolkningen bruger regelmæssigt medicin og ca. halvdelen har

anvendt medicin inden for en 14-dages periode. Der er flere blandt kvinderne end

blandt mændene, der bruger medicin, og medicinforbruget stiger med alderen. De

hyppigst anvendte former for receptmedicin er blodtrykssænkende medicin og

smertestillende medicin mod muskel- og skeletbesvær. Smertestillende medicin er

den hyppigst anvendte håndkøbsmedicin. I alt blev der i 2001 omsat for 10 mia.

kr. medicin. Heraf udgjorde omsætningen af nervemedicin 3,0 mia. og af hjerte- og

kredsløbsmedicin 1,7 mia.

Kilde: Danmarks Statistik

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 129
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Hessel-

Det vigtigste er da at få at vide hvad der er optimalt. Så kan det enkelte individ selv afgøre hvor meget de vil bevæge sig over mod optimalt. Jeg mener det er misvisende at sundhedsministeriet reklamere for 30 min. motion. Folk får et forkert indtryk af at det er optimalt og at man er op den sikre side bare man holder dig til anbefalingerne.
Hvis du propper alt den optimale viden ind i en overvægtig person som tilmed har det svært(som de fleste har), får de intet ud af det.

Du mister dem ganske simpelt.

Man er nødt til at møde personen hvor han er og så acceptere at alt det han får fortalt ikke er optimalt, men at det måske med tiden vil komme.

Selvfølgelig er kakaomælk ikke optimalt. Det har jeg også sagt i de tråde der er blevet spurgt. En drik med store mængder rafinneret sukker er selvføgelig hverken sundt ej optimalt for noget som helst.

Du kan heller ikke på nogen måde klassificere den som usund.

Det kommer fuldstændigt an på det samlede billede. Igen skal du se på den enkelte person.

Sikkert ikke. Jeg er heller ikke uddannet indenfor området, men jeg bestræbber mig på at rådgive om hvad der er optimalt.
Hvis du gider og har tid vil jeg da enormt gerne have de sidste 5-10 indlæg hvor du mener du har anbefalet folk optimalt omkring kost tilsendt på pm.

Så skal jeg undskylde hvis jeg har taget fejl.

Sportsfolk er vel også en subgruppe?

Ja helt bestemt på nogle punkter, derfor det anderledes proteinbehov for eksempel.

Menstruerende er jo heller ikke indenfor alle punkter.

Synes aldrig jeg har fået afklaret, hvad det optimale proteinbehov for sportsfolk er. Ej heller set nogle referencer.
For den enkelte person kommer vi nok heller aldrig til at se "optimale" anbefalinger.

Men man kan komme tilnærmelsesvis tæt på.

Jeg er kommet med flere referencer som ligger i tråden vedrørende proteinbehov.

Der er endnu ikke kommet nogle bedre bud ligeledes er der ikke kommet noget modsigende fagligt stof.

Men den diskution kan du gå videre med der, hvis du mener noget er forkert.

Og fordi de spiser slik, drikker sodavand osv. så har de ikke behov for at vide hvad der er optimalt?

Jo tildels.

Det er var et eksempel på din klassifikation af alle mol'ere under samme tag er forkert.

Pointen er netop at lægen IKKE har mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte. De gennerelle anbefalinger bliver dikteret fra sundhedsstyrelsen. Når sundhedsministeriet siger at et kolesteroltal er optimalt når det er under 6 så er det, det, lægerne fortæller deres patienter.
Nej der er du galt på den.

Enten har du hørt en forkert historie eller også er det lægen.

Der kunne nogen af de lægesturende måske supplere mig, men der bliver også kigget på blodtryk, alder, rygning og BMI. Udfra det er det netop et udgangspunkt i den enkelte.

Derudover er grænsen 5, hvilket også fremgår af din egen ref.

QUOTE 

1. Den gennemsnitlige dansker går til læge mere end 8-10 gange om året.

Fra en 2 år gammel artikel fra jyllandsposten. Jeg kan ikke lige finde den.

For det første har du alle "de gamle" med her.

Det er der ikke når jeg tager udgangspunkt i den gennemsnitslige dansker, ligeledes har jeg heller ikke børn med.

Grundet at jeg prøver at skabe det bedste sammenligneligheds grundlag.

Tvivler meget stærkt på at den gennemsnitslige voksne dansker går til læge 8-10 gange om året.

Nr. 5 var blot en antagelse udfra de mange penge der bliver brugt på medicin. Det er de færreste jeg kender som ikke indtager medicin.

Så har jeg en unormal omgangskreds.

Link to comment
Share on other sites

Hvis du propper alt den optimale viden ind i en overvægtig person som tilmed har det svært(som de fleste har), får de intet ud af det.

Du mister dem ganske simpelt

Enig. Hvorfor mener du ikke at det samme gør sig gældende når du henvender dig til en motionsgruppe? Hvis du propper alle de gennemsnitlige ting i hovedet på dem mister du dem så ikke?
Du kan heller ikke på nogen måde klassificere den som usund.

Vil de sige at du mener rafineret sukker er sundt?

Hvis du gider og har tid vil jeg da enormt gerne have de sidste 5-10 indlæg hvor du mener du har anbefalet folk optimalt omkring kost tilsendt på pm.
Jeg kan ihvertfald sige at, hvis jeg ikke direkte tager udgangspunkt i den enkelte så bestræbber jeg mig på at fortælle hvad der er optimalt med den viden jeg nu engang har. Jeg har skrevet mere end 2000 indlæg og synes da selv at jeg lær noget fra dag til dag. Derfor vil du sikkert sagtens finde indlæg hvor jeg ikke har rådgivet ud fra hvad der er optimalt. God jagt! ;)
Derudover er grænsen 5, hvilket også fremgår af din egen ref.

Du har ret, men derfor er 5 stadig ikke optimalt. 3 er meget nærmere optimalt. Man kan dermed sige at generelle anbefalinger går på kompromi med sundheden. Det finder jeg forkert.

Tvivler meget stærkt på at den gennemsnitslige voksne dansker går til læge 8-10 gange om året.
Gennemsnittet repræsentere jo alle danskere. Du kan da ikke bare tage nogle grupper ud bare fordi de går meget til læge. Sådan fungere statistik ikke. Hvis statistik fungere sådan er det ihvertfald misvisende.
Så har jeg en unormal omgangskreds.

Ja, for ifølge danmarks statistik har over 50 procent af befolkningen taget medicin indenfor de sidste 14 dage.

Link to comment
Share on other sites

Gennemsnittet repræsentere jo alle danskere. Du kan da ikke bare tage nogle grupper ud bare fordi de går meget til læge. Sådan fungere statistik ikke. Hvis statistik fungere sådan er det ihvertfald misvisende.

Gennemsnittet er en måde at summere en masse oplysninger i ét tal. Det har sine fordele og begrænsninger. Hvis fordelingen ligger relativt tæt eller hvis der er tale om en normalfordeling, er det et godt mål. Hvis fordelingen er meget skæv eller polariseret, er det ikke et godt mål.

I forbindelse med antal lægebesøg pr. år, tror jeg det er sidstnævnte der gør sig gældende; altså at en meget stor andel går til lægen 0-1 gange, mens en lille del går til lægen ufatteligt mange gange, og derved trækker gennemsnittet op.

Link to comment
Share on other sites

Vil de sige at du mener rafineret sukker er sundt?
Nej det siger jeg heller ikke.

Det kommer igen an på situationen, derfor kan du ikke uden videre anbefale alle samme optimale kost.

Enig. Hvorfor mener du ikke at det samme gør sig gældende når du henvender dig til en motionsgruppe? Hvis du propper alle de gennemsnitlige ting i hovedet på dem mister du dem så ikke?

Forstår ikke "de gennemsnitslige ting"?

Gennemsnittet repræsentere jo alle danskere. Du kan da ikke bare tage nogle grupper ud bare fordi de går meget til læge. Sådan fungere statistik ikke. Hvis statistik fungere sådan er det ihvertfald misvisende.
Jo sådan fungerer statistik.

Der er masser af muligheder for variabler.

Det er jo klart at der er behov for forskellige statistiske prøver, alt efter hvad vi ønsker at undersøge eller sammenligne.

Sammenligner du nogle forhold fra land til land tager de også højde for de statistiske forskelle der i landenes aldersfordeling, for eksempel, da det kan påvirke resulteterne.

Der er også forskellige gennemsnitsanbefalinger til børn, voksne og ældre, men det er måske en fejl da det skal repræsentere alle danskere?

Ja, for ifølge danmarks statistik har over 50 procent af befolkningen taget medicin indenfor de sidste 14 dage. 

Det er ikke det samme som afhængig af medicin som du startede ud med at sige.

Regelmæssigt er det en tredjedel som din ref siger.

Der vil også være en skæv fordeling. Du vil nok næppe sige at medicin indtagelse hos voksne og ældre er lige stor?

Derfor vil det være en mindre del end en tredjedel af danmarks voksne befolkning der indtager medicin regelmæssigt.

I det regnes panodil også, så hører du til gruppen der tager en panodil engang imellem om søndagen, bliver du også regnet med som regelmæssig medicinbruger.

Det kan så diskuteres om det er rimeligt, hvilket jeg ikke gider, ville blot gøre opmærksom på det.

Link to comment
Share on other sites

Hessel: Dit link fører ikke til tabellen.

Jeg har kigget på en tilsvarende tabel (dog kun for 1996 og kun fordelt på alder og køn), og jeg vil mene, at den ikke siger noget som helst om hvad vi diskuterer her.

For det første fordrer tabellen at jeg går ind et andet sted og finder opgørelser over hvor mange der er i befolkningen i de forskellige grupper.

For det andet - og måske mere væsentligt - er tælleenheden for tabellen "antal" og ikke personer. Det betyder, at den samme person kan indgå i tabellen mange gange.

Jeg har i mit tidligere indlæg ikke gjort nogen antagelser om hvilke grupper, der går hyppigst til lægen, blot at jeg tror der er en lille procentdel, der trækker gennemsnittet op.

Egentlig synes jeg det ville være mere interessant med et typetal (modus) og en median. Dvs. hvis man deler personerne op efter antal lægebesøg på et år, hvilket antal er der flest af? Og hvis man deler befolkningen i to lige store grupper, hvilket antal besøg ligger de så over/under?

Edited by Tryllemusen
Link to comment
Share on other sites

Forstår ikke "de gennemsnitslige ting"?

Erstat "ting" med anbefalinger.

Stubbe du misser min pointe, som er at generelle anbefalinger går på kompromis med sundheden. Jeg kan kun sige at generelle anbefalinger er mindre relevant for mig idet jeg ikke ønsker at gå på kompromis med min sundhed bare fordi der er nogle retningslinier som er dikteret udfra en middelmådig betragtning.

Du kan da have ret i at det er svært at tage udgangspunkt i den enkelte pga. ofte sparefulde oplysninger. Det ændre dog ikke ved at sundhedsstyrelsen og WHO har erklæret fallit og nu går på kompromis. Vi kan derfor ikke tage sundhedsstyrelsen og WHO's anbefalinger for gode vare idet det jo ikke er optimalt for vores sundhed. Havde det så været tilnærmelsesvis kunne jeg være tilfreds. Situationen er lidt a la anbefalingerne med: 30 min. motion om dagen, kolesteroltal osv.

Jeg har bare ikke lyst til at lade min livsstil tage udgangspunkt i et usundt middelmådig danskers levemåde.

Hvad kan jeg f.eks. bruge min læges anbefalinger om et kolesteroltal på under 5, når 3 er optimalt?

Flytter man så også BMI-retorikken (idialvægten) efterhånden som befolkningens maver vokser?

Osv.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har i mit tidligere indlæg ikke gjort nogen antagelser om hvilke grupper, der går hyppigst til lægen, blot at jeg tror der er en lille procentdel, der trækker gennemsnittet op.

Ok, det var bare min oprindelige mening med det jeg postede til stubbe. Jeg er enig i resten af dit indlæg.

Link to comment
Share on other sites

Egentlig synes jeg det ville være mere interessant med et typetal (modus) og en median. Dvs. hvis man deler personerne op efter antal lægebesøg på et år, hvilket antal er der flest af? Og hvis man deler befolkningen i to lige store grupper, hvilket antal besøg ligger de så over/under?

Jeg kan slet ikke se at det er interessant og slet ikke i denne diskussion. Lægebesøg siger intet om, hvor syge folk er. Det er ren trådkapring at begynde at diskutere statistik over lægebesøg.

'Pyt

Link to comment
Share on other sites

Egentlig synes jeg det ville være mere interessant med et typetal (modus) og en median. Dvs. hvis man deler personerne op efter antal lægebesøg på et år, hvilket antal er der flest af? Og hvis man deler befolkningen i to lige store grupper, hvilket antal besøg ligger de så over/under?

Jeg kan slet ikke se at det er interessant og slet ikke i denne diskussion. Lægebesøg siger intet om, hvor syge folk er. Det er ren trådkapring at begynde at diskutere statistik over lægebesøg.

'Pyt

Det er ikke et krav at du synes det er interessant.

Og du har da sikkert en pointe i at kalde det trådkapring. Men jeg ser mange gange folk underbygge deres argumenter med statistik som er anvendt forkert. Og det synes jeg er relevant at gøre opmærksom på i denne - eller enhver anden - diskussion.

Min oprindelige pointe var at gøre opmærksom på, at gennemsnittet ikke nødvendigvis er godt at tage udgangspunkt i, hvilket Stubbe jo også er inde på ved at afgrænse den gruppe han taler om. Som svar hertil kommer der så et link til statistikbanken - dette vil for mange blive opfattet som en autoritet, men kan ikke betragtes som sådan hvis det anvendes forkert.

Det blev så endnu et trådkaprende indlæg, jeg skal nok afholde mig fra yderligere kommentarer i denne tråd.

Link to comment
Share on other sites

Hele diskutionen mellem Hessel og jeg er faktisk uden for emnet.

Den udsprang af dette:

Årsagen til at jeg spørger, er at du altid tager udgangspunkt i gennemsnitet for ditten og datten.

og er en diskution om hvor vidt jeg magter at hjælpe nogen med mine indlæg.

Mod er velkommen til fjerne det hele.

PS. gider ikke diskutionen Hessel. Du er velkommen til at rette mig i de aktuelle indlæg, hvilke der lyder til at være mange af, med for dig optimal rådgivning.

Edited by Stubbe
Link to comment
Share on other sites

Der er der jo helt klart. Har aldrig påstået andet.

Mit spørgsmålstegn står ved om den forskel gir en forskel på ens helbred.

Det er samme spørgsmål som: Er der forskel på et økologisk friskplukket æble og et fra føtex? ja. Gør det nogen helbredsmæssig forskel hvilket du spiser?

Nogen vil sige ja andre vil sige nej. Det vil stort set være umuligt at svare præcist på med vores nuværende viden og muligheder.

Ikke at jeg ønsker svar for det vil sikkert blive en ny og lige så lang diskution, blot et eksempel.

Du får et svar alligevel og det vil nok ikke føre til en lang diskussion. Ovenstående er der en god gang fornuft i og det afspejler virkeligheden så jeg er enig.

Det næste interessante spørgsmål er så om de raffinerede olier så også har nogle direkte uheldige effekter som Udo påstår. Det har jeg ikke undersøgt nærmere og det må stå for Udo´s regning indtil videre.

Det samme spørgsmål kunne man stille overfor margarine med eller uden transfedt for nogle år siden og vi er da blevet klogere siden. Man kunne ligeledes trække en række andre eksempler frem.

Min pointe er at nogle fødevarer er stærkt forarbejdede og kan være potentielt farlige og uden næringsværdi. De mindre forarbejdede fødevarer har bevaret naturlige mikronutrienter og der er ikke dannet eventuelle unaturlige eller farlige stoffer af samme grad som i de stærkt forarbejdede fødevarer (transfedtsyrer er et eks. på et farligt og delvist unaturligt produkt når det findes i store mængder i fødevarer).

Link to comment
Share on other sites

Det næste interessante spørgsmål er så om de raffinerede olier så også har nogle direkte uheldige effekter som Udo påstår. Det har jeg ikke undersøgt nærmere og det må stå for Udo´s regning indtil videre.

I så fald er jeg enig med jer/dig.

Det har ikke været min opfattelse at der er potente farlige stoffer i raffineret olie, men derfor skal det selvfølgelig ikke kunne udelukkes.

Edited by Stubbe
Link to comment
Share on other sites

PS. gider ikke diskutionen Hessel. Du er velkommen til at rette mig i de aktuelle indlæg, hvilke der lyder til at være mange af, med for dig optimal rådgivning.
Der er intet galt i gennerelle anbefalinger. Problemet er snarere, hvis man hævder at gennerelle anbefalinger er optimale for sundheden.
Hele diskutionen mellem Hessel og jeg er faktisk uden for emnet.

Ja, jeg undskylder for trådkapringen og vil naturligvis lade det op til mods at moderere såfremt det måtte være nødvendigt.

Jeg mener at der er to problemer ved at tage udgangspunkt i middelmådigheden/gennemsnittet:

1. Gennemsnittet er en variable størrelse, som kan korrigeres efter forgodtbefindende.

2. Mange af motion-onlines brugere afviger meget fra gennemsnittet, hvorfor gennerelle anbefalinger skyder forbi målet.

Hvis man lever middelmådigt og efter middelmådige anbefaler opnår man vel også en middelmådig sundhed.

At du ikke gider diskussionen finder jeg måske lidt mærkeligt idet jeg så antager at du ikke mener at der er et problem. Nuvel, så er der jo ikke mere at diskuttere. :)

Tak for debatten! :)

Edited by Hessel
Link to comment
Share on other sites

At du ikke gider diskussionen finder jeg måske lidt mærkeligt idet jeg så antager at du ikke mener at der er et problem. Nuvel, så er der jo ikke mere at diskuttere. 
Nej jeg mener at den skal foregå i en anden tråd eller over pm.

Har forresten lige sendt dig en lang pm, hvor jeg har uddybbet mig.

Dette er også skrevet i pm, men synes egentligt det er relevant for alle.

Der er intet galt i gennerelle anbefalinger. Problemet er snarere, hvis man hævder at gennerelle anbefalinger er optimale for sundheden.

 

For mange mange områder og anbefalinger er det = optimalt for sundheden.

Optimalt defineret på den måde at det er det bedste vi kan komme frem til med vores nuværende viden.

1. Gennemsnittet er en variable størrelse, som kan korrigeres efter forgodtbefindende.

2. Mange af motion-onlines brugere afviger meget fra gennemsnittet, hvorfor gennerelle anbefalinger skyder forbi målet.

1. har du ret i kan være skidt, men at det ændres med at vores viden ændres er vel godt?, at det ændres med ændrede behov er vel også godt?

2. Som sagt før er mol'ere en meget blandet gruppe. Derfor er det som sagt nødvendigt at tilpasse råd efter hvem der spørger. Det kan ikke lade sig gøre at sætte alle over samme kam, heller kan det lade sig gøre at give samme svar til alle. Det vil være optimalt for nogle men langt fra for andre.

Hvis det var tilfældet at det hele kunne standardiseres, var disse forum ikke nødvendige.

Der skulle bare skrives et indlæg med de optimale råd og folk kunne så læse dem og gøre det af det de magter/gider.

Men mener du der er nogle konkrete indlæg, som har fået en "gennemsnitsanbefaling" hvor det ikke har været fortjent? Altså hvor personen der har spurgt har været en indgroet molbo med meget stort aktivitetsniveau og sunde kostvaner og derfor skiller sig ud fra gennemsnitsdanskeren, og personen har fået et svar de ikke kan bruge? Så håber jeg da personen selv forstår at åbne munden eller ? Kan ikke helt se problematikken i det du siger.

Det ville være fedt med nogle konkrete eksempler.

Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...

Valg af vegetabilsk omega-3 olie (VO-3) til motionister (rettet 29-4-2004)

Af Dr. phil. Henrik Rosendahl Kristiansen, Mobile Nutrients Aps, [email protected]

Hessel og Coqroug m.fl. diskuterer lige nu (marts-april 2004) forskellige spiseolier på Motion-Online. Jeg vil gerne fortælle om mine personlige erfaringer samt faglige kendskab til olier.

Jeg spiser selv en skefuld VO-3 (har konkret prøvet Livets Olie og Nutridan) hver dag ovenpå havregryn, rosiner og bananer med vand eller mælk. Det smager fortræffeligt og efter et stykke tid er det som om olien mangler, hvis flasken pludselig er tom. Morgenmaden efter den daglige morgengymnastik er et led i min langsigtede strategi om at styrke kroppen. Gymnastikken giver styrke og smidighed som katten, der skyder ryg.

VO-3 bringer balance i fedtsyrerne, så de gavnlige omega-3 kan erstatte en del af de omega-6 fedtsyrer som de vestlige landes kost indeholder mere end rigeligt af. Jeg sætter pris på alsidighed, så ofte står der fisk på bordet om aftenen. 140 gram sild eller 90 gram varmrøget ørred opfylder mit daglige behov for omega-3. Således kan jeg veksle mellem dage med VO-3 om morgenen og andre dage med fisk om aftenen. Hvis menuen er orientalsk med f.eks. ris og grøntsager, så passer visse stabiliserede VO-3 perfekt til skånsom stegning for at bevare næringsstofferne i råvarerne. På samme måde som en fisk kan tilberedes i ovnen eller på panden eller på panden, så kan VO-3 godt tåle 180 grader opvarmning, men VO-3 olierne må ikke bruges til friture-stegning.

VO-3 (hør-, raps-, nødde- m.m.) giver ikke det dårlige opstød af fiskesmag, som nogle brugere af fiskeoliekapsler har fortalt mig om. Selvom VO-3 er mindre sårbare for harskning end fiskeolie, så kan olierne naturligvis også harske. Derfor har nogle producenter beskyttet deres VO-3 olier mod harskning, så en stor del af oliefrøenes (raps og hør m.m.) naturlige antioxidanter er bevaret. For at styrke olien yderligere kan der tilsættes et naturligt urteekstrakt. Det er velkendt, at krydderurter er sunde og indeholder antioxidanter.

Fiskeoliekapsler er naturligvis et alternativ til VO-3, men i bogen ”Modern developments in food lipids” (forfattere, V. K. S. Shukla & S. P. Kochhar) fra konferencen 21-25 april, 1997 i Århus, fremgår det tydeligt at fiskeolie har meget lettere ved at harske end vegetabilsk olie (planteolie). Forfatterne købte 10 produkter på markedet som derefter blev analyseret. Det vil sige, at forbrugeren kan være uheldig at kapslerne indeholder harsk fiskeolie som ikke er godt for kroppen og i øvrigt smager rædselsfuldt. I det pågældende studie nævnes ikke produktnavne, fordi det væsentlige budskab er, at der kræves udvikling af bedre teknologi til at beskytte fiskeolier mod harskning. Studiet er således på ingen måde en nedgørelse af virksomheder eller produknavne.

Olivenolie er også et alternativ til VO-3 på morgenmaden eller på salaten til frokost og aftensmad. Imidlertid er olivenolie især middelhavslandenes produkt, som bestemt er egnet til de fleste måltider. Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt bidrager olivenolie primært med oliesyre, som er omega-9. Oliesyre er udmærket brændstof, men styrker ikke fedtbalancen, fordi der er rigeligt med oliesyre i mange fødevarer. Der findes alternative Skandinaviske produkter af gode skandinaviske og canadiske råvarer. Mens olivenolie er fattig på omega-3, så styrker VO-3 det rette forhold mellem omega-3 og omega-6, som alle kroppens celler – især hjernen og nervesystemet – sukker efter. Desuden giver de fleste VO-3 også oliesyre som musklerne kan forbrænde.

Coqroug har fat i en væsentlig og relevant pointe som er i overensstemmelse med ernæringsvidenskaben. Enzymerne som omdanner linolsyre (omega-6) og alfa-linolensyre (omega-3) konkurrerer om at få substrat (fedtsyrer). I mit næste indlæg vil jeg give nogle tal på kroppens kapacitet til at forlænge disse to fedsyrer og danne prostaglandiner. Hvis omega-6 mætter enzymet er det korrekt opfattet, at det hæmmer dannelsen af de længste fedtsyrer ud fra alfa-linolensyre. Det kan imødekommes ved at indtage en varieret kost, hvor fisk og skaldyr spises hyppigt. For at finde egnede fødevarer til at rette op på balancen, har jeg brugt min fødevaredatabase til at udvælge kost, som har meget omega-3 i forhold til omega-6. VO-3 hører med i denne gruppe og som nævnt i indledningen vælger jeg at afveksle mellem vegetabilsk Nutridan, fisk, skaldyr og vildt som mine kilder til det rigtige fedt.

Der kommer mere information om dette, så skriv gerne til mig så du kan komme på adresselisten. En forsmag er artiklen her som fokuserer på at beregne kroppens behov for omega-3 med et konkret VO-3 produkt som eksempel.

En stabil omega-3 (ω-3) stegeolie med højt indhold af livsnødvendige fedtsyrer

http://www.meals.dk/newsarticles.asp?show=...ewsarticle=1012

Artiklen er rettet 29-4-2004 for at imødekomme den iøvrigt udmærkede respons som jeg tager til efterretning som ny skribent her på Motion-Online. For en god ordens skyld kan det oplyses forfatteren arbejder med dokumentation af dyrefoder og fødevarer. Mine senste ti publikationer nationalt og internationalt handler om følgende produkter:

Grøn/rød peberfrugt

Mandariner/appelsiner

Middelhavskost

VO-3 olier

Marinerede sild

Regnbueørred

Laks

Miljøgifte i Østersølaks

Havørred

Æg

Svineskinke

Torsk

Artiklerne bliver i nær fremtid tilgængelige på internettet til gratis læsning.

Hilsen Henrik Rosendahl Kristiansen, [email protected]

Edited by Biologen
Link to comment
Share on other sites

REKLAME :lol2:

Jeg er dog rimelig tilfreds med nutridan bortset fra nogle enkelte ting:

Den vegetabilske olie giver ikke det dårlige opstød af fiskesmag, som nogle brugere af fiskeoliekapsler har fortalt mig om. Desuden har producenten beskyttet olien mod harskning, fordi en stor del af oliefrøenes (raps og hør) naturlige antioxidanter er bevaret. For at styrke olien yderligere er der tilsat et naturligt urteekstrakt. Det er velkendt, at krydderurter er sunde og indeholder antioxidanter.

Jeg synes i den grad den harsker efter et stykke tid. Smagen bliver grum og ulidelig i min shake. Jeg tror det hænger sammen med den dårlige lukkemekanisme der er på. Låget "går over gevind", og kan derefter ikke lukke tæt.

Inden den harsker har den dog en ok lidt nøddeagtig smag, men jeg er aldrig blevet klog på om det nu er sådan en god ide at stege med den?

Link to comment
Share on other sites

Fiskeoliekapsler er naturligvis et alternativ, men i bogen ”Modern developments in food lipids” (forfattere, V. K. S. Shukla & S. P. Kochhar) fra konferencen 21-25 april, 1997 i Århus, fremgår det tydeligt at fiskeolie har meget lettere ved at harske end vegetabilsk olie (planteolie) som Nutridan. Det vil sige, at forbrugeren kan være uheldig at kapslerne indeholder harsk fiskeolie som ikke er godt for kroppen og i øvrigt smager rædselsfuldt.
Okay fin reklame :lol2: , men fiskeolie harsker selvfølgelig kun hurtigere hvis sammenligningen går på at begge olier findes på flaskeform. På kapselform er en olie langt bedre beskyttet end en olie på flaskeform når den først er åbnet. Efter åbning ved enhver som har forstand på olie, at så er holdbarheden særdeles begrænset og især for en olie som indeholder hørfrøolie.

Iøvrigt er det selvfølgelig fuldstændig vanvittigt at stege i noget som helst som indeholder hørfrøolie.

Er olien raffineret? - den smager ikke af frisk koldpresset uraffineret olie.

Link to comment
Share on other sites

Tråden, der ikke ville dø! Det ER nu også spændende. Jeg har et par synspunkter:

Fiskeolie er overordentlig reaktiv og harsker således let - men jeg er helt enig med Anteus om, at udsagnet skal perspektiveres og relateres til opbevaringsform, ellers mister det sin mening.

Biologen skriver:

Olivenolie er også et alternativ.
Den forstod jeg ikke! Alternativ til hvad? Der kan skrives - og er blevet skrevet - lange udredninger om olivenolies fortræffelige egenskaber, men noget alternativ til de gængse kilder til LC PUFAs - det er og bliver det ikke!

Biologens personlige kostplan synes jeg lyder overordentlig fornuftig. Med et indtag af fed fisk (sild) som indikeret, kan man mere eller mindre tillade sig at se bort fra, at

Enzymerne som omdanner linolsyre (omega-6) og alfa-linolensyre (omega-3) konkurrerer om at få substrat (fedtsyrer).
Man indtager nemlig under alle omstændigheder en pæn mængde LC PUFAs på denne måde. At man så oven i hatten indtager Nutridan i ikke-oxideret tilstand er naturligvis helt i orden, men næppe særlig vigtigt.
Link to comment
Share on other sites

  • 7 months later...

Arghh kan simpelthen ikke se om der er kommet en konklusion på dette emne! Hvad er en fornuftig (GOD og BILLIG!) erstatning på Udo's Choice og de andre "dyre" mærker?

Undskylder for at bringe en gammel tråd op, men skal selv igang med at finde et alternativ til Udo's som er for dyr på SU.

Link to comment
Share on other sites

Kære Motion On-line

Jeg skrev tidligere et indlæg om den ny omega-3 olie, som jeg modificerede for at tilpasse til jargonen og reglerne her på siden.

Mit indlæg fokuserede på vegetabilske omega-3 kilder, som typisk er baseret på olie presset af hør eller rapsfrø.

Imidlertid var der et forbehold. "Kan kroppen overhovedet omdanne alfa-linolensyre, som er omega-3, til de langkædede fedtsyrer som findes i fiskeolier".

Nu har jeg haft tid til at gennemgå litteraturen. Uden at gå i detaljer kan der siges følgende:

Viden på området er stadig meget begrænset

Erkendelsen lige nu er, at omdannelsen kun sker i mindre omfang

Kvinder er meget bedre end mænd til omdannelsen

Derfor antager jeg følgende: kvinder er fra naturens side blevet udstyret med et enzymkompleks til at omdanne omega-3 fedtsyrer i planteolier til de langkædede fedtsyrer EPA, DHA og DPA. Det kan skyldes at især EPA og DHA er særdeles vigtige under fosterudviklingen. F.eks. består hjernen overvejende (60%) af fedt og alle celler samt nervesystemet har brug for fosforlipider med omega-3 fedtsyrer. Derfor antager jeg, at kvinder har mere gavn af omega-3 planteolier end mænd.

Et vigtigt spørgsmål ved indtagelse af olier er: hvad forventer du olien skal erstatte som din krop har behov for og som du ikke får gennem den normale kost ? Det logiske svar er, at de forskellige planteolier som nævnes i andre indlæg skal erstatte animalsk fedt som har højt indhold af mættet fedt og kolesterol. Den amerikanske fødevaremyndighed anbefaler tre fødevarer, som er rige på umættet fedt og som indeholder lidt mættet fedt og næsten intet kolesterol:

Omega-3 olier (både plante og fiskeolier)

Olivenolie (er en udpræget omega-9 olie)

Valnødder

Disse tre typer af fødevarer har tilfælles, at indtagelse kan reducere risikoen for hjerte-karsygdomme. Forudsætningen er at kosten ikke må indeholde mere end 30 energi procent fedt. Det betyder i praksis hos mange danskere, at smør, margarine og animalsk fedt i landbrugsprodukter (mejeriprodukter og kødprodukter) skal reduceres for at der bliver plads til kosttilskud (fx drikkeolier).

Når du køber olie, så er det generelt godt at huske Nordisk Råds anbefalinger:

Max. 30 energi% fedt i den samlede kost (incl. kosttilskud)

Max 1/3 af fedtet (dvs. 10E%) er mættet fedt

Mindst 2/3 af fedtet (dvs. 20E%) er umættet fedt

Det umættede fedt må gerne have følgende forholdstal:

Monoumættet / flerumættet = ca. 2

Linolsyre (omega-6) / alfa-linolensyre = 4-9 (gnsm. 6,5)

Fordi vi generelt spiser rigtig meget mættet fedt, meget oliesyre (omega-9) og linolsyre (omega-6), kan det siges meget enkelt: De fleste har godt af mere omega-3. Fordi kroppen har en begrænset evne til at omdanne planteolie omega-3 til fiskeolie omega-3, kan det anbefales både at spise planteolier og fiskeolier.

Min konklusion er derfor, at spise en daglig kost som indeholder alfa-linolensyre, Eicosapentaensyre (EPA), Docosahexaensyre (DHA) og Docosapentaensyre (DPA). Jeg har beregnet den daglige mængde, som opfylder kroppens behov. Tommelfingerregler for mange mennesker (dvs. ca. 10 000 kJ energibehov per dag):

Livets OLie: 1 spsk (opfylder behov for alfa-linolensyre)

Udo´s Choice: 1 spsk (opfylder behov for alfa-linolensyre)

Nutridan Strong: 1 spsk (opfylder behov for alfa-linolensyre)

Nutridan: 2 spsk (opfylder behov for alfa-linolensyre)

Olivenolie: 2 spsk (anbefalet af den amerikanske fødevaremyndighed)

Marineret sild: 140 gram (opfylder behov for langkædet omega-3)

Regnbueørred: 100 gram (opfylder behov for langkædet omega-3)

Vær varsom: 80 gram fedt svarer til 8 spsk. I 80 gram er der ca. 3000 kJ, hvilket svarer til det maksimale (30 E%) for en person der forbrænder 10 MJ (10 000 kJ per dag).

Du kan så selv tage en lommeregner og sammenligne priser.

Det skal tilføjes, at oliesyre (findes især i olivenolie) er en god forbrændingsolie, selvom den er omega-9 og således ikke er livsnødvendig (essentiel). Ved hård træning langt over 10 MJ per dag er det således ikke et problem at indtage fx. måltider rige på olivenolie. Hvis en person fx. indtager 15 MJ per dag og kun forbrænder 10 MJ, så medfører det en voldsom vægtforøgelse og kroppen kommer ud af balance.

Med venlig hilsen Dr. phil :4smartass: Henrik Rosendahl Kristiansen, [email protected].

Der tages forbehold for evt. indtastningsfejl der rettes senere. Kommentarer modtages gerne.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har beregnet den daglige mængde, som opfylder kroppens behov. Tommelfingerregler for mange mennesker (dvs. ca. 10 000 kJ energibehov per dag):

Hej Henrik

Meget god tekst :smile:

Nu skriver du vel egenligt artiklen henvendt til hr og fru danmark...

Jeg synes det kunne være interessant at se hvilke behov der skulle til i forhold til den aktive udøver og ikke kun de gængse anbefalinger!!

En helt anden ting er at jeg synes at man det sidste stykke tid har stirret sig blind på de mættede fedtsyrer i kampen mod diverse sygdomme og et forbedret helbred!

Diskussionen er dog langt mere nuanceret. Omkring fedt i kosten bør man også se på værdien af de mellemlange fedtsyrekæder, som faktisk gennem flere årtier har vist at have mange positive effekter på bl.a. fedtomsætningen i kroppen og reduktion af fedtdepoterne

her er bare ét eksempel

Et andet spændende aspekt i kontrol af kosten fedtsammensætning er at øge indtaget af diacylglyceroler i kosten. Dette har også vist sig at være effektivt i kampen mod kg'erne

et andet lille eksempel

Bare lige et par tanker....

(som der ligger et væld af artikler på :4smartass: )

Vil gerne give dig ret i at hvis vi kun kigger rent sundhedsmæssigt og ikke fedttabsmæssigt på kostsammensætningen, så bør hovedvægten af fedtsyreindtaget fokusere på at øge andelen af omega-3 enten gennem fiskeolie eller plantekilder ikke mindst for at lade være med at forvirre "folket"

Edited by angel
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share