Det fysisk aktive sygehus


Morten Z
 Share

Recommended Posts

Tanken er da fantastisk, men har de stakkels ansatte tid til det? Kan de tage sig tid til det, med den øgede "produktion" som amter og regering har bedt om?

Og med den meget store og brede medarbejderskare der findes på hospitaler, kan man så blive enige om hvad der skal laves?

Ville det være bedre hvis de enkelte hospitaler gav tilskud til de der træner i fritiden, på den baggrund at træningen er en del af privatsfæren, dermed ment at man er forskellig fra arbejdssituation til træning(lidt knudret, men forståeligt)?

Niske

Link to comment
Share on other sites

Jeg vil give Niske ret i at spørgsmålet mere er om det bliver endu er overset indsatsområde eller om der rent faktisk bliver sat tid og penge af til at gøre noget.

Men jeg syntes om tanken om et stort veludstyret motionscenter med fri adgang for patienter og personale og med fast tilknyttede instruktører. Desuden kunne man lave et program med hvilke øvelser patinterne kan/bør lave, også selvom det ikke er den primære behandling.

Og motionscykler tilkoblet alle fjernsyn på stuerne, så man er nød til at cykle for at se fjernsyn :w00t::w00t: OK nu kom vi ud på et sidespor :tongue:

Link to comment
Share on other sites

Min nuværende arbejdsplads har taget de første par skridt. Men nu er det også mere en rehabiliteringsafdeling for apopleksipatienter, end et egentligt sygehus.

Vi har indført holdtræning, for de bedre af patienterne. (Ikke godt nok, men det er en start)

8 patienter (ud af 35 mulige) træner 1 time dagligt: 20 minutters intervalcykling, 20 minutters individuelt tilpasset styrke/motorik træning, og 10 minutters udspænding. De resterende 10 minutter er til omstilling af cykler osv.

Nu skal vi snart til at konditionsteste patienterne ved indlæggelse og udskrivelse, og seneste skud på "holdstammen" (gæt hvis ide' B) ) er målrettet styrketræning 2 gange ugentligt..

Det er et stykke hen ad vejen et spørgsmål om vilje fra ledelsens side, og ikke mindst VIDEN. Der er utroligt mange indenfor sundhedsvæsenet som ikke ved en dyt om træning. Og det er ikke så sært - hvis man ikke interesserer sig for det. Så der er nok et stykke vej, før det bliver hverdag..

Link to comment
Share on other sites

Gammel vin på nye flasker.Jeg arbejdede over 13 år på sygehus og satte en ære i at aktivere især de inaktive.Ofte var det bare en tur på trapperne et par gange dagligt(Simpelt men funktionelt)eller hente de sengeliggende der var motiveret ned i gym. sal til diverse træning, så det...

Link to comment
Share on other sites

Gammel vin på nye flasker.Jeg arbejdede over 13 år på sygehus og satte en ære i at aktivere især de inaktive.Ofte var det bare en tur på trapperne et par gange dagligt(Simpelt men funktionelt)eller hente de sengeliggende der var motiveret ned i gym. sal til diverse træning, så det...

Nej det er faktisk nyt. Motionen skal til at være en egentligt del af behandlingsplanen - i lighed med medicin og andet. ´Denne aktiv indtænkning er faktisk en nyhed - og der menes noget med det!

Link to comment
Share on other sites

Rækkefølgen er ofte således:

1. Viden ->

2. ildsjæles initiativer ->

3. Bred interesse ->

4. Politisk vilje ->

5. administrative / økonomiske ændringer

Vi er lige nu et sted omkring punkt 3 og 4.

Jeg er ikke i tvivl om, at på længere sigt vil dette betyde færre indlæggelsesdage totalt set og dermed spare penge, men det kræver naturligvis nogle investeringer om omstruktureringer her og nu.

Link to comment
Share on other sites

Er det ikke problematisk mht. ildsjæle, at de bliver kørt helt i bund pga. deres lyst og vilje? Og hvem står så til at tage over bagefter?

Niske

Edit: var ikke ment så negativt som skrevet. Jeg synes det er en fantastisk ide, og håber på at der virkelig sker noget med det snarest. Måske kunne regeringen/folketinget så også sløjfe beskatningen af virksomhedsbetalt træning. Jeg finder det uforståeligt at medarbejderes træning skal beskattes som fryns. På lang sigt er det da kun godt for medarbejderen, virksomheden, og ikke mindst samfundet. Mindre sygefravær, mere produktivitet, gladere medarbejdere, og helst færre indlæggelser for livsstilssygdom.

Det er da en win-win situation, men det er et langt, sejt træk, hvor det positive resultat først kommer flere år efter man har sat ind.

Niske

Edited by Niske
Link to comment
Share on other sites

Arne, den "aktive indtænkning" har aldrig været fremmed for fysioterapeuter.Desværre var der nogen år hvor også fysserne på det nærmeste følte sig som akademikere og hellere ville skrive/forske end passe deres egentlige arbejde(Så blev jeg sgu skydeskive igen!)Dette er heldigvis ved at vende, men som Morten nævner kræver det nok nogen økonomiske ændringer.

Edited by LBB
Link to comment
Share on other sites

 Share