Pepsi max eller cola light?


JessPedersen
 Share

Recommended Posts

Jeg var engang afhængig af Pepsi Max... Lige indtil jeg fik at vide, at Aspartam bl.a. giver hjernekræft og i øvrigt er mistænkt for at have en masse andre negative effekter på helbredet. Så jeg droppede alt der indeholder aspartam - pepsi max, cola light, cheasy youghurt, tyggegymmi m.m...

Er der nogen grund at bevidst at fylde sig med kræftfremkeldende stoffer, når man ved, hvor skadeligt det er?????

Det er egentlig det samme med rygning... folk der ryger er VIRKELIG hjernetomme og EGOISTISKE... De tænker slet ikke på, hvor meget det generer omgivelserne, og hvad det gør ved dem selv og dem, der kan lugte røgen...

DROP aspartam-fyldte fødevarer... Vil I ikke hellere have LIDT af det med RIGTIGT sukker, frem for MEGET af det UDEN sukker, men med en masse kræftfremkaldende stof i? Det smager for det første 1000 gange bedre, og for det andet er det 100000 gange sundere....

Link to comment
Share on other sites

Hvor er proportionerne henne i den frygt? Dokumentation for en markant øget risiko for alskens ulykker lige fra hjernekræft til ungdomssløvsind? Hvor er den og hvor troværdig er den?

Mig bekendt er aspartam aldrig blevet dokumenteret farligt i de mængder, der er i f.eks. Pepsi Max eller mange andre light sodavand.

Jeg vil godt vædde en mellemstor bryggerhest på, det er mere farligt at køre 10km i bil på landevej end at drikke 10 liter cola sødet med aspartam.

Link to comment
Share on other sites

Fødevaredirektoratet fakta om aspartam.

Det er sikkert at spise aspartam i de mængder, der er tilladt i Danmark

Af cand. med.vet., ph.D. Alicja Mortensen og akad. ing. Inge Munch, Fødevaredirektoratet

Sødestoffet aspartam, hvis handelsnavn er NutraSweet, består af to proteinbestanddele, såkaldte aminosyrer, nemlig asparaginsyre og phenylalanin bundet sammen med methanol ved hjælp af en esterbinding. Selve sødestoffet forekommer ikke naturligt, men de to aminosyrer er naturlige stoffer, der findes i proteinerne i vores kost, f.eks. i ost, frugt og grøntsager, kornprodukter, kød, fisk og æg. I naturen optræder de altid sammen med andre aminosyrer. Når de isoleres fra de andre aminosyrer og sættes sammen, giver de en sød smag.

Når aspartam findes i opløsning, er den ikke fuldstændigt stabil. Nedbrydningen afhænger af fødevarens surhedsgrad (pH), opbevaringstemperatur og opbevaringstid. Aspartam er mest stabil i pH omkring 3,5, som er almindeligt i mange fødevarer. På grund af manglende varmestabilitet er aspartam ikke velegnet til bagning.

Aspartam og kalorier

Aspartam fordøjes i den menneskelige organisme på samme måde som proteiner, idet den er fremstillet af proteinbestanddele. Derfor påvirker aspartam ikke blodsukkeret og kan anvendes af diabetikere. Hvad angår energiindholdet har aspartam samme antal kalorier pr. gram som protein, der igen indeholder lige så mange kalorier som sukker. Men da aspartam er ca. 200 gange sødere end sukker, behøver man kun at bruge meget små mængder for at opnå en sød smag. Derfor indeholder fødevarer, herunder drikkevarer, sødet med aspartam færre kalorier end tilsvarende fødevarer sødet med sukker. F.eks. kan en sodavand, der er sødet med aspartam, have mindre end 1% af de kalorier, der er i en almindelig sodavand.

Tilladelse til brug af aspartam i Danmark

Aspartam er et tilsætningsstof, hvis anvendelse ligesom andre tilsætningsstoffer reguleres i "Fortegnelse over tilsætningsstoffer til fødevarer" – i daglig tale kaldet Positivlisten. Af denne liste fremgår, dels hvilke tilsætningsstoffer der må anvendes ved fremstilling af fødevarer, og dels i hvilke mængder de må anvendes.

Da den første Positivliste blev udarbejdet i 1973, var aspartam ikke kommercielt tilgængeligt og derfor heller ikke vurderet sundhedsmæssigt, men i 1983 tillod de danske myndigheder (dengang Statens Levnedsmiddelinstitut nu Fødevaredirektoratet) en anvendelse af stoffet til læskedrikke, hvorefter det blev optaget i årets Positivliste. Siden hen er anvendelsesområdet blevet udvidet, og i dag må aspartam anvendes i en lang række andre fødevarer som f.eks. desserter og herunder frugtyoghurt, marmelade og andre frugtprodukter, slik, kager og lignende bagværk, marinerede fisk, sennep, saucer, vitamin- og mineraltabletter, øl, cider og visse typer snacks.

I de fleste af disse fødevarer er der udover en mængdemæssig begrænsning også fastsat den begrænsning, at produkterne skal være enten energireducerede eller uden tilsat sukker. Men der er altså ikke et generelt forbud mod en samtidig anvendelse af sukker og aspartam – eller i øvrigt andre sødestoffer.

Alle færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om anvendte tilsætningsstoffer. Hvis der er anvendt aspartam, skal dette således fremgå af produktets ingrediensliste. Enten som "sødestof (aspartam)" eller som "sødestof (E 951)". Herudover skal der i tilknytning til produktets varebetegnelse stå "indeholder sukker (hvis dette er tilfældet) og sødestof". Og endelig skal produkterne mærkes med "indeholder en phenylalaninkilde" af hensyn til personer, der lider af phenylketonuri (PKU).

Da de danske myndigheder i 1983 godkendte anvendelsen af aspartam, havde vi nationale regler for anvendelse af tilsætningsstoffer. Fra 1. januar 1996 har der for sødestoffernes vedkommende været tale om EU-regler.

Godkendelse af aspartam

De danske myndigheder godkendte aspartam efter en sundhedsmæssig vurdering. Vurderingen blev foretaget af Institut for Toksikologi (nu Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi) under Statens Levnedsmiddelinstitut (nu Fødevaredirektoratet) på basis af en række oplysninger, som producenten blev bedt om at give.

Oplysningerne omfattede beskrivelse af stoffets sammensætning, dets fysiske og kemiske egenskaber, resultater af reagensglasundersøgelser og dyreforsøg til belysning af stoffets mulige skadevirkninger hos mennesker efter kort eller lang tids indtagelse, herunder om stoffet kunne give skader på arveanlæg, forstyrrelser i forplantningsevnen, fosterskader eller kræft. Hvis forsøgsresultaterne havde vist, at sødestoffet havde kræftfremkaldende egenskaber eller kunne beskadige arveanlæggene, var det ikke blev godkendt som tilsætningsstof. Endvidere blev oplysninger om sødestoffets optagelse, omdannelse og udskillelse i dyr og mennesker vurderet.

Særlige sundhedsmæssige overvejelser

For alle tilsætningsstoffer, som kan nedbrydes i fødevarer, herunder drikkevarer, under opbevaring, og/eller som efter indtagelsen omdannes i den menneskelige organisme, skal nedbrydnings- og omdannelsesprodukterne vurderes sundhedsmæssigt. Det var også tilfældet for aspartam.

Diketopiperazin

Under langvarig opbevaring af fødevarer ved højere temperaturer nedbrydes aspartam, og der dannes diketopiperazin (DKP). Eksempelvis er der mellem 40 - 60% af den oprindeligt tilsatte mængde aspartam tilbage, når læskedrikke opbevares ved 22ºC i seks måneder. DKP blev sundhedsmæssigt vurderet på basis af en række resultater fra reagensglasundersøgelser og korttids- og langtidsforsøg på dyr. De mængder DKP, som kan dannes fra aspartam under opbevaring af fødevarer, udgør ikke noget sundhedsmæssigt problem for mennesker.

De to aminosyrer

I den menneskelige mavetarmkanal omdannes aspartam til asparaginsyre, phenylalanin og methanol. De to aminosyrer er nødvendige for kroppens normale funktion, men der er – lige som for mange andre livsnødvendige stoffer – en relativ lav margin mellem den mængde, der er nødvendig for kroppens normale funktion, og den mængde, der er giftig. Begge aminosyrer er – men i meget større mængder – kendt for at have en giftvirkning på nervesystemet hos spæde og opvoksende individer.

Phenylalanin

Det vides, at phenylalanin ved meget høje koncentrationer i blodet kan fremkalde hjerneskader, der hos det opvoksende individ giver anledning til mental retardering (åndssvaghed). Dette ses ved Føllings syge, som også kaldes phenylketonuri (PKU), og som er en arvelig sydom i proteinstofskiftet. Personer, som lider af Føllings syge, mangler evnen til at omsætte phenylalanin fra fødens proteiner. Derfor skal de have en kost med et lavt indhold af phenylalanin og bør undgå aspartam.

I dag opdages sygdommen lige efter fødslen ved hjælp af en blodprøve. For raske børn og voksne volder phenylalanin ingen problemer. F.eks. er blodets koncentration af phenylalanin ikke forhøjet mærkbart hos et fireårigt barn selv efter indtagelsen af en liter aspartamsødet læskedrik indtaget som tre portioner i løbet af kort tid. Desuden forårsager indtagelse af aspartamsødede læskedrikke kun en minimal stigning i phenylalaninkoncentration i modermælken og er derfor sundhedsmæssigt uden betydning for et spædbarn.

En anden problematik, som blev belyst inden godkendelsen af aspartam, var, om en lille stigning af phenylalaninkoncentration i blodet kunne påvirke dannelsen af hjernens impulsførende stoffer (neurotransmittere) og dermed påvirke hjernens funktioner og f.eks. medføre ændret opførsel, ændre hjernens reaktionstid eller føre til krampeanfald. Dyreforsøgsresultater og undersøgelser på mennesker viser, at indtagelse af aspartam fra fødevarer ikke medfører ændringer i hjernens funktioner.

Asparaginsyre

Fra dyreforsøg vides det, at store doser asparaginsyre kan skade visse hjerneafsnit hos spæde gnaverunger. Derfor var det nødvendigt at opklare, om de mængder af asparaginsyre, som dannes efter indtagelse af aspartam, havde en uønsket virkning på menneskehjernen.

En række dyreforsøg og undersøgelser på mennesker med aspartam viser, at selv udbredt anvendelse af sødestoffet i fødevarer ikke medfører en indtagelse, som kan give mulighed for beskadigelser af hjernen hverken hos børn eller hos voksne. F.eks. ændrer indtagelsen af en liter læskedrik sødet med en større mængde aspartam end almindeligt anvendt – og fordelt i tre portioner med to-timers interval – ikke mærkbart den normale (fysiologiske) koncentration af asparaginsyre i blodet. Forsøgsresultater peger på, at et etårigt barn omdanner asparaginsyre fra aspartam lige så hurtigt som en voksen. Endvidere er de minimale ændringer i asparaginsyreindholdet i modermælken hos ammende kvinder efter indtagelse af aspartamsødede læskedrikke uden sundhedsmæssig betydning for et spædbarn.

Methanol

Det er almen viden, at indtagelse af større mængder methanol (træsprit) forårsager en alvorlig forgiftning (metabolisk acidose) og blindhed. Den mængde af det giftige methanol, der opstår ved aspartams hydrolyse i tarmen, er så lille, at den er helt uden sundhedsmæssig betydning, både for børn og for voksne. Selv indtagelse af større doser aspartam giver ikke anledning til en målelig forøgelse af blodets normale indhold af methanol eller nedbrydningsprodukter heraf. F.eks. indeholder friske frugter og grøntsager methanol. Små mængder methanol findes også i frugtjuice, øl og vin. En liter aspartamsødet sodavand må indeholde højst 600 mg af sødestoffet. Aspartams indhold af methanol taget i betragtning svarer det til 60 mg methanol pr. liter. Dette er betydeligt mindre end et gennemsnitligt indhold af methanol i frugtjuice, nemlig ca. 140 mg pr. liter.

Aspartam og allergi

Nogle af kostens proteiner er kendt for at fremkalde allergi. Da aspartam er bygget af proteinbestanddele, var det nødvendigt at undersøge, om sødestoffet kunne fremkalde allergiske reaktioner hos mennesker. Undersøgelser på børn og voksne har vist, at dette ikke er tilfældet.

Sundhedsmæssig vurdering

Ud fra de omtalte undersøgelser fastsatte de danske myndigheders toksikologer (gifteksperter) den højeste dosis, som efter langtidsindtagelse af aspartam ikke havde skadelig effekt på forsøgsdyrene. På grundlag af denne dosis blev der for stoffet fastsat en acceptabel daglig indtagelse (ADI) for mennesker. ADI er den mængde af et tilsætningsstof, som kan indtages dagligt i maden gennem hele livet uden risiko for sundhedsskader. ADI fastsattes med en sikkerhedsfaktor, som tilgodeser forskelle i følsomhed mellem forsøgsdyr og mennesker og mellem mennesker indbyrdes, f.eks. unge og gamle og raske og syge.

Fødevaredirektoratets vurdering af aspartam opdateres løbende ligesom for andre tilsætningsstoffer gennem kontakt med andre myndigheder i ind- og udland, og når nye forsøgsresultater kommer frem. F.eks. blev spørgsmålet om, hvorvidt aspartam kunne øge frekvensen af hjernesvulster hos mus og/eller rotter afvist efter en grundig undersøgelse, inden aspartam blev godkendt i Danmark – og i øvrigt også i andre lande. I 1997 har toksikologer såvel herhjemme som i udlandet undersøgt data på forekomst af hjernesvulster hos mennesker (børn og voksne) i de sidste 20 år. Konklusionen var, at indtagelsen af aspartam ikke kunne relateres til hyppigheden af hjernesvulster hos mennesker.

Aspartam er godkendt som tilsætningsstof efter at have gennemgået meget omfattende undersøgelser på både forsøgsdyr og på mennesker. Myndigheder i forskellige lande har uafhængigt af hinanden godkendt anvendelsen af aspartam, og stoffet er blevet vurderet sundhedsmæssigt både af de pågældende landes toksikologer og af internationale ekspertkomitéer som f.eks. JECFA og EU’s Videnskabelige Komité for Levnedsmidler. Såvel de oprindelige undersøgelser, der i detaljer er gennemgået af myndigheder og uafhængige videnskabelige komitéer, som senere undersøgelser, der indtil i dag er publiceret i den videnskabelige litteratur, fastslår, at anvendelsen af aspartam som tilsætningsstof ikke indebærer nogen sundhedsmæssig risiko.

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger
Det er sikkert at spise aspartam i de mængder, der er tilladt i Danmark

Tror også der er mange andre ting som er mere farlige at spise, f.eks. fisk som jeg virkelig holder af, der er så meget kviksølv i man kan bruge dem som batterier, og alt muligt andet lort.

Så tror heller ikke hvis man er sodavands freak, at aspartam er noget man skal frygte i små mængder, sådan da <_<

god træning

Benjamin - do the funky :chicken:

Link to comment
Share on other sites

Det er egentlig det samme med rygning... folk der ryger er VIRKELIG hjernetomme og EGOISTISKE... De tænker slet ikke på, hvor meget det generer omgivelserne, og hvad det gør ved dem selv og dem, der kan lugte røgen...

Vil det sige at hvis jeg ser en der drikker en Cola-Light skal jeg straks opfatte ham/hende som værende egoistisk, og desuden påpege overfor personen han/hun godt kunne tage lidt hensyn til omgivelserne, når nu Cola-Ligt/Pepsi Max lugter så "fælt" som det gør..... <_< :unsure: :lol:

Link to comment
Share on other sites

Jeg var engang afhængig af Pepsi Max... Lige indtil jeg fik at vide, at Aspartam bl.a. giver hjernekræft og i øvrigt er mistænkt for at have en masse andre negative effekter på helbredet. Så jeg droppede alt der indeholder aspartam - pepsi max, cola light, cheasy youghurt, tyggegymmi m.m...

Er der nogen grund at bevidst at fylde sig med kræftfremkeldende stoffer, når man ved, hvor skadeligt det er?????

Det er egentlig det samme med rygning... folk der ryger er VIRKELIG hjernetomme og EGOISTISKE... De tænker slet ikke på, hvor meget det generer omgivelserne, og hvad det gør ved dem selv og dem, der kan lugte røgen...

DROP aspartam-fyldte fødevarer... Vil I ikke hellere have LIDT af det med RIGTIGT sukker, frem for MEGET af det UDEN sukker, men med en masse kræftfremkaldende stof i? Det smager for det første 1000 gange bedre, og for det andet er det 100000 gange sundere....

Man skal også huske at når noget bliver erklæret kræftfremkaldende, så er det tit fordi man har målt, at der ved indtagelse af visse stoffer, udløses andre stoffer i kroppen, som har samme egenskaber som nogle af de stoffer, der kan være kræftfremkaldende. :-/

Engang var det vist lakridser man var ude efter, de var også kræftfremkaldende, men hvis de skulle resultere i kræft, så skulle man altså også æde sig overmæt i dem hver dag flere gange om dagen i 50 år.

En anden ting man skal huske ang. kræft, det er at sygdommen er meget styret af hvor disponeret det enkelte menneske er for at få det, ligesom med blodpropper.

Tag f.eks. en af mine gode venner, han har hele livet dyrket sport (spillet fodbold), han har et fredeligt forhold til alkohol og har aldrig røget samt at han altid har spist "normalt".

For 2 år siden fik han lymfekræft, alt imens sidder der en oldemor et eller andet sted på 80 år som har røget siden hun var 16 og lever i bedste velgående, andre kan ikke kigge på en smøg uden at blive syge osv. osv.

Nu kender jeg ikke til aspartam, men jeg ville nu ikke tage det for højtideligt at de siger at det er kræftfremkaldende, jeg tvivler slet ikke på muligheden, men jeg tvivler på at det er i et omfang som kan nå at få betydning medmindre man drikker 200 pepsi max om dagen, hvis det var noget af betydning, så var de nok blevet taget af markedet, se bare hvad der skete med letigen, 10 ud af 200.000 herhjemme hævdede at have haft problemer forårsaget af disse og de er væk af markedet nu, til trods for at problemerne som var blevet påtalt ikke eksklusivt kunne tilbageføres til pillerne.

Hvis ikke der skal mere til, ja så tror jeg heller ikke produkter med aspartam får lov at stå længe på hylderne, så umiddelbart kan du roligt drikke pepsi max, hvis de er "farlige" så ryger de af hylderne før end du kan nå at blive syg af dem. ;)

Apropos rygning, ja så er jeg helt enig i at rygning er irriterende, især for omgivelserne, selv synes jeg det er totalt irriterende at sidde op af sådan en ildelugtende røgbombe, det svier i øjnene og tørrer halsen ud.

Folk må for min skyld ødelægge sig med rygning som de lyster, men jeg har svært ved at respektere når en ryger jamrer over at han ikke har nogen smøger, eller han ikke har penge til dem, han har bevidst selv påført sig den last det er at være slave af tobakken og det kunne han bare have undladt at gøre.

Det er det samme når jeg sidder og ægrer mig over at jeg har nogle kilo for meget, jeg bebrejder da kun mig selv, jeg har truffet nogle valg jeg udmærket godt viste ville føre det med sig, jeg tog mig nogle "goder" som jeg kendte "prisen" på og det må jeg så bare forholde mig til.

Problemet med en ryger er, at rygeren typisk bliver uhyre uomgængelig for andre når han ikke får sin smøg og det er endnu en gene for alle andre i rygerens nærvær.

Men det mest underholdende ved rygere er alle deres dårlige undskyldninger for at være slave af tobakken, en ryger hævder jo altid at det økonomisk ikke er noget problem, for han har prøvet at kvitte smøgerne i en måned og han syntes ikke han havde flere penge til sig selv af den grund, ok?!?

I givet fald er rygere da attraktiv arbejdskraft, for når de beder om lønforhøjelse på 1.500,-/md. så minder man dem bare om at de 800,- ekstra hver md. mærker de jo ikke alligevel. ;)

Dog vil jeg ikke mene en ryger er decideret dum, men måske lidt ubetænksom, både overfor sig selv og andre, dette kan hurtigt signalere en form for egoisme, som du selv skriver. :)

Link to comment
Share on other sites

Det er egentlig det samme med rygning... folk der ryger er VIRKELIG hjernetomme og EGOISTISKE... De tænker slet ikke på, hvor meget det generer omgivelserne, og hvad det gør ved dem selv og dem, der kan lugte røgen...

Vil det sige at hvis jeg ser en der drikker en Cola-Light skal jeg straks opfatte ham/hende som værende egoistisk, og desuden påpege overfor personen han/hun godt kunne tage lidt hensyn til omgivelserne, når nu Cola-Ligt/Pepsi Max lugter så "fælt" som det gør..... <_< :unsure: :lol:

Jep.. måske adskille to vidt forskellige emner lidt og komme ud med din vrede overfor rygere et andet sted.. ALLE rygere ved at det skader dem selv og deres omgivelser at ryge!!!

Men har alle ikke deres svagheder!!! Bilister fourener os os andre på cykel og bla bla... for nogen er det svært at leve et liv uden øl...og dyt-horn musik!!! ;)

Link to comment
Share on other sites

Hvis man skulle undgå alt det ekspertnerne siger giver kræft, så kunne man jo ikke andet end at ligge i sin seng med dynen trukket op over hovedet...medmindre selvfølgelig man så får kræft af støvpartiklerne i sengelinnedet...... :unsure:

Synes nogen gange det er helt overdrevet, hvad de betegner som livsfarligt og kræftfremkaldende. Selvfølgelig skal de farlige ting væk, men hvis de råber ulven kommer konstant, holder folk jo op med at tro på dem tilsidst...

Edited by Le Moi
Link to comment
Share on other sites

Ifølge bl.a. Stubbe og Antaeus er Aspartam et af de mest undersøgte stoffer overhovedet og man har ikke kunnet påvise nogen bivirkninger i de mængder der bliver brugt ifb. med alm. human ernæring. Derfor er aspartam et godt alternativ til sukker, - specielt for dem som ønsker at reducere kalorieindtaget!

Link to comment
Share on other sites

The safety testing of aspartame has gone well beyond that required to evaluate the safety of a food additive. When all the research on aspartame, including evaluations in both the premarketing and postmarketing periods, is examined as a whole, it is clear that aspartame is safe, and there are no unresolved questions regarding its safety under conditions of intended use.
Kilde
Link to comment
Share on other sites

Åhh hvor jeg dog bare hader de hellige ikke-rygere - altid er de friske på en dum kommentar og nedgørelse af andre mennesker, fordi man ikke er som de er.

Har i overvejet hvor belastende det er at høre og lugte på jer ikke-rygere? - de fleste lugter lige så meget ud af munden som en ryger, bare af hvidløg, æg og andet lort de propper i sig - men nej alligevel er det rygerne som er de slemme.

Man kan dø af mange ting her i livet, røg, mad osv. osv. For nogle år siden var det magarine som er kræftfremkaldende, så var det chokolade - så måtte man ikke drikke rødvin - så SKULLE man drikke rødvin. De forskerers meninger skifter jo som vinden blæser, alt i alt kommer det an på at blive eksposeret og blive kendt på en eller anden teori, fremfor at finde sandheden.

Det der dog er mest grinagtigt, er de folk som hvor straks de ser en lille ny advarelse, så skifter de straks stil og holdning - og pludselig er det deres fremtid at svine andre folk til, som ikke følger trenden i samsfundet.

Hvis i ikke kan lide rygere ? så lad vær med at være sammen med dem. Jeg løber f.eks heller ikke hen til den første og bedste hvidløgsgnaskende person, for at indånde dennes dufte - bare så jeg kan få noget at brokke mig over, vel ? :-)

Og hvad angår aspartam, så stammer frygten fra kræften tilbage i 80'erne hvor man ikke vidste skide meget om sygdommen eller dens katalysatorer :-)

Lev hellere livet så det er sjovt, og den dag du dør - kan du se tilbage på et dejligt liv med en masse oplevelser og ingen fortrydelser :-)

Link to comment
Share on other sites

Barstardo mere off-topic fra kost og kosttilskud kan man vel næppe komme. :unsure:

Smøger er da det perfekte kosttilskud, hvis man vil ødelægge sin lungekapacitet og helbred rent generelt. Det gør det noget lettere end hvis man kun havde kosten at gøre godt med ;) :lol:

Link to comment
Share on other sites

bastardo -> Tidligere posts i denne tråd har muligvis indholdt nogle mindre heldige generaliseringer. Men mener du at det retfærdiggøre dine mindst lige så tåbelige generaliseringer og nedgørelser af ca 75% af den danske befolkning (eller hvor mange der nu er ikke-rygere)

Link to comment
Share on other sites

Jeps det gør jeg - generalisering er en herlig ting, er noget alle kan :-)

Især herinde, der lever det i bedste velbefindende har jeg fundet ud af - men skal nok holde min kæft nu, kan se eliten er på vagt - og er kun eliten der har ret herinde alle andre er enten ignoranter eller bare dumme :-)

Have nice day :-)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share