Arnes log - 5 udgave

[Arne]

Hmm jeg er en i dag - jeg orkede ikke at transportere min lidt forkølelseslatne krop ind til spin i Scala - lidt tyndt - men hvad - tid til revance i de kommende dage

[Sputnik]

Kapitel 4 af epistlerne senere i dag - jeg vil meget gerne høre om der er nogen der læser dem og synes det er sjovt eller spændende

Jeg er også trofast læser.

Jeg boede engang på Vesterbro – i Københavns grimmeste hus.

He he, jeg tænkte det samme hver gang jeg kørte forbi eller handlede der.

[Arne]

Kapitel 4 af epistlerne senere i dag - jeg vil meget gerne høre om der er nogen der læser dem og synes det er sjovt eller spændende

Jeg er også trofast læser.

Jeg boede engang på Vesterbro – i Københavns grimmeste hus.

He he, jeg tænkte det samme hver gang jeg kørte forbi eller handlede der.

<{POST_SNAPBACK}>

Hej Sputnik - vi håber på Favres arm i aften/nat!!!!

[Sputnik]

Hej Sputnik - vi håber på Favres arm i aften/nat!!!!

Jep, håber på den syvende sejr i træk! Jeg tror også det er vigtigt at Ahman Green har en god aften, hvis det skal lykkes.

[maria]

Følger da også med - de er :4thumbup:

maria

[Arne]

Sputnik: ØV

Maria: Tak - det glæder mig

Arnes decemberepistler – kapitel 6

Jeg lander i Newcastle Airport – Newcastle upon Tyne i nordøst England, den gamle Kulby og centrum for engelsk skibsværftsindustri – nu alt sammen fortid… Endnu engang har jeg udholdt den 3 timer lange tur i en trang 2 motors propel maskine – dog nemmere end en gang jeg fløj hjem på ruten – om det til sidst.

Det er længe siden jeg har været i byen, hjemme kunne jeg næsten ikke huske at det var Jesmond jeg boede i da jeg var der i 96… Jeg kunne ikke helt huske gadenavnene, metrostationerne – det hele var en smule tåget, men at jeg elsker den by var jeg ikke i tvivl om.

Ingen grund til at være bekymret. Så snart jeg kommer ned i metroen og høre den velkendte stemme sige ”Stand clear of the doors please” så er jeg ”hjemme” igen. Jeg kan igen huske vejnavne, metrolinjer osv. Jeg begynder at glæde mig til en gåtur lange Queyside og ikke mindst til synet af de fantastiske broer. Alle distinkt forskellige i stil - noget der kendetegner hele byen - ting fra mange tider møder hinanden - men det meste bygget med viljen til at fremstå som monument over en industriel stolthed. Der er noget historiens vingesus over at se den normaniske fæstning "The Keep" (som har givet byen sit navn) tårne sig over den i forvejen maestætiske "Highlevel bridge"

Highlevel bridge tårner ind over den del af byen der ligger på flodskråningen – der står pænt høje bygninger inde under den bro. Tyne Bridge fra 1920 ligner en lille udgave af den berømte Habour Bridge i Syndey – og er faktisk også forbillede for denne. Lige ved siden af ligger den lille Swing bridge – den kan dreje om sin egen vandrette akse hvis et skib skulle komme forbi – den svinger ud midt i floden.. I dag er det en sjældenhed – bortset fra enkelte områder længere ud mod Tynemouth er det nærmeste man kommer skibsfart det diskoteksskib der ligger fast og den færge der stadig sejler mellem North- og South Shields lidt længere ude. I alt 6 broer forbinder Newcastle mod syd og Gateshead mod nord. Dens sidste tilkomne er ”The millenium bridge” – en helt fantastisk gangbro – der åbner ved at dreje om sin egen akse – som et kæmpe øjenlåg.

Newcastle og Gateshead har det med hinanden som så mange andre ”dobbelte byer” delt af vand. Man har ikke så meget med hinanden at gøre – jo der er da folk der pendler mellem job og bolig, men nogen samlet by er det ikke – selv om der er broer over Tyne med meters mellemrum.

Jeg havde en kollega på Departmenet of Town and Country Planning som arbejde med europæisk regionaludvikling – han var meget optaget af integrationspotentialet i Øresundsbroen. Jeg jokede altid med, at jeg synes han skulle se på sin egen verden – her er der 6 broer og en færge, samme sprog og kultur, men meget begrænset integration. Hos os en lang og dyr bro, forskelligt sprog osv…. hvorfor syntes han der varet fantastisk potentiale? (skal lige sige at jeg er brotilhænger)

Man er ikke i tvivl om at dette er en gammel industriby. Oppe på bakken over floden ligger de gamle industribygninger – bygget den gang en industribygning var noget man var stolte af – Her ligger vi! Noget som der er alt for få eksempler på i Danmark hvad angår bygninger med produktion. Men de er der da, perlerne rundt omkring – Elværkerne Svanemølleværket og HC Ørstedværket er fornemme eksempler. Carlsbergs gamle bygninger med Elefantporten og den gamle Silo (nu boliger) et andet. De gamle pakhuse i København og andre steder i Danmark er også ofte fornemme industribygninger. Industrialiseringen kom så sent til Danmark, at vi hurtigt nåede til den periode hvor industrien skulle langt uden for byen og være billige at bygge.

Industrien blev omkostningsbevist og skulle kunne ekspandere billigt – men stoltheden og det grandiose har vi tabt. Jeg savner min barndoms aktive skibsværftskraner og lyden af hundrede nittehammere – savner duften af ølbrygning på Wibroe. Jeg savner at se når porten lukkede op ved fyraften på skibsværftet og der strømmede tusindvis af arbejdere ud – og ikke mindst panikken når læredrengen der kom for sent om morgenen i sidste sekund fik kastet sig ind under porten når den kørte ned…. For mig er intet så smukt som industri der vil noget – som udstråler ”her ligger vi og vi er stolte af hvad vi laver”!!!

Nå tilbage til Newcastle – men ovenstående var det jeg kom til at tænke på da jeg stod endnu engang og så på ”W Turnbull & Co’s” bygning, højt oppe på skråningen. Lige på den anden side kunne dengang stadig ses en af 60’ernes store fejltagelser. Et kæmpe parkeringshus i en åben grå betonkonstruktion – øverst oppe et stort glasrum der skulle havet været restaurant. Hvis du har set ”Get Carter” fra 1971 (ikke den amerikanske remarke med Stallone YRRK) så ved du hvad jeg taler om. En kæmpe konstruktion, uden anden stolthed end at vise ”se hvor mange biler vi har”. Bygningen blev aldrig taget rigtigt i brug. Entreprenøren og arkitekten havde i fællesskab kvajet sig og bygget et hus der ikke kunne bære belastningen. I 35 år stod dette monument over en tid med byplankatastrofer – nu er det væk – men jeg vil nok savne det når jeg kommer næste gang.

Den danske sendrægtighed når det gælder tilsvarende store planer er ikke uden fordele – vi blev sparet for Saltholmlufthavn, City Vest og Søringen – noget der ville havet smadret København for lang, lang tid. Forstil jer en Motorvej fra Lyngbyvejen ind over Fredensbro og så ned langs søerne, forbi Hovedbanen og ud til vest og sydmotorvejen lang med havnen…. Forstil, jer Vesterbro ryddet og erstattet af huse på 15 til 30 etager – i byggestilen fra sidste i 60’ere og de tidlige 70’ere… det var hvad der var planlagt og vedtaget – ikke alt grandiositet er af det gode – ikke al larm og støj er godt. De projekter manglede stolthed over den by de skulle præge – lige som de fleste projekter langs havnen gør det nu – som jeg var inde på i første kapitel. København blev reddet af først politisk sendrægtighed of offentlig modstand - og i sidste ende af oliekrisen.

I morgen vil jeg fortælle jer mere om Newcastle – om Queyside og Greystreet – men også om de mennesker der betyder noget for mig der

Nå ja der var lige den historie om flyveturen. En gang jeg skulle flyve hjem fra Newcastle skulle jeg sidde ved siden af en anden mand på lidt under min daværende vægt (180 kg) – vi blev enige om at det ikke gik – han fandt et sæde længere bagude. Da de var ved at lukke døren kom der en sidste øjebliks passager – han var bredere end mig – og der var kun et sæde. På hele turen sad jeg presset fast mellem ham og siden af maskinen – i 3 stive klokketimer – med nakken bøjet til siden for at kunne være der – jeg er sikker på at piloten har haft foden på siderorspedalen hele vejen hjem!!! Den tur glemmer jeg aldrig…

[Krumborg]

Dejlig læsestof. Uhyre velskrevet

Keep up the good work :4thumbup:

[Arne]

Dejlig læsestof. Uhyre velskrevet 

Keep up the good work :4thumbup:

<{POST_SNAPBACK}>

Tak skal du ha

Spinning III - vesterbro/Gregers

Sidste time på Vesterbro - de cykler er simpelthen for frustrerende - de få ikke flere chancher. Den første jeg sad på føltes ok siddende, så snart jeg kom op og stå var min venstre fod ved at ryge direkte i gulvet - der skete et eler andet med den så det gjorde ondt at st op efterfølgende og jeg måtte sidde ned det meste af vejen - frustrerende når nu programmet lå lige til højrebenet!

Efter opvarmningen: (x) = skalatrin

Alt i enkelttakt 60-66 rpm hvis ikke angivet:

1 min stående (7)

1min siddende (7)

30 sek siddende tempo (6)

2 min stående (8)

2 min siddende (8)

30 sek siddende tempo

3 min stående (det sidste som jeg stod op) (8)

3 min siddende (8)

2 min aktiv pause

3 min siddende (de andre stående hver gang der står 3 min) 8

Kort acceleration og holde 110 rpm tungt i 15 sek (9-10)

2 minaktiv pause (6)

3 minsiddende

Kort acceleration og holde 110 rpm i 30 sek.(9-10)

aktiv pause 2 min tempo(6)

3 minsiddende

Kort acceleration og holde 110 rpm i 45 sek.(9-10)

aktiv pause 2 min tempo (6)

3 minsiddende

Kort acceleration og holde 110 rpm i 60 sek.(9-10)

aktiv pause 2 min tempo(6)

3 minsiddende

Kort acceleration og holde 110 rpm i 75 sek.(9-10)

aktiv pause 2 min tempo (6)

3 minsiddende

Kort acceleration og holde 110 rpm i 90 sek.(9-10)

aktiv pause 2 min tempo (6)

Fint program men ikke en af mine bedte dage, stadigvæk var det dog fin træning

3 x

[Arne]

Arnes december epistler kapitel 7

Naivt morgendigt

Den hændte at jeg fortvivlede

Over verdens tilstand

Over tabte muligheder

Over ting som kunne havet været

Hvis bare….

Det hændte at jeg fortvivlede

Over kilo der ej forsvinder

Over chancer det forsvandt

Over ting der kunnet havet været

Hvis bare….

Det hændte at jeg fortvivlede

Over jobbet som ikke kommer

Over tabte horisonter

Over ting der kunne havet været

Hvis bare….

Det hændte at jeg fortvivlede

Over kærligheden der ikke kommer

Over kvinder der forsvandt

Over lykke der kunnet havet været

Hvis bare…

Hvis bare kan ingen bruge

Det hænder nu ofte at jeg glædes

Over livet som er godt

Over verden lige her

Over ting som er og ting der kan blive

Hvis bare man er HER

Tilbage til Newcastle i morgen

[Guest Slettet bruger]

:hippy: :hippy: :hippy:

Hmmm Arne endnu engang et hovedet på sømmet indlæg fra dig - fabelagtigt.

Sky is the limit og fortsat god vind :4thumbup:

[Arne]

:hippy:  :hippy:  :hippy:

Hmmm Arne endnu engang et hovedet på sømmet indlæg fra dig - fabelagtigt.

Sky is the limit og fortsat god vind :4thumbup:

<{POST_SNAPBACK}>

Takker frk. Sild - håber snart vi ses i parken!

Styrketræning i Parken, den 7/12

Bænkpres:

Opvarmning/vægttilpasning

2 x 3 x 46 kg

2 x 2 x 56 kg

1 x 2 x 61 kg

Workset 5 x 5 program:

5 x 5 x 63,5 kg - 5 rep PR gentaget 5 gange Hvad skete der lige her.....

Squat:

1 x 6 x 51 kg

2 x 4 x 71 kg

2 x 3 x 81 kg - forsigtigt comeback

Stående foroverbøjet Cabel flyers:

3 x 10 x 25 kg

Benpres:

5 x 5 x 230 kg - dagens progression: 1 hak tættere på brættet

Machine rows:

3 x 8 x 60 kg

Mavemaskine:

3 x 8 x 42,5 kg

Det var svært at komme afsted i dag. Det lykkedes med lidt virtuel :4ranting: fra de skønne kvinder Vivsen og Hoosier. Og se, så gik det jo rigtigt godt. Jeg måtte tælle skiver efter bænkpresen flere gang før jeg troede på det, forskellen til sidste uge var markant. Det kan ikke udlæse mindre end :banana: :banana:

[Vivsen]

Det var svært at komme afsted i dag. Det lykkedes med lidt virtuel  :4ranting: fra de skønne kvinder Vivsen og Hoosier.

Nææææ!!!! Hov-hov, hov-hov du, jeg brugte og sådan nogen.... men jeg ser det hjalp.. sku' det være en anden gang, så er Vivs altid klar med riven

:banana3:

[Sputnik]

Workset 5 x 5 program:

5 x 5 x 63,5 kg - 5 rep PR  gentaget 5 gange Hvad skete der lige her.....

Nice Mr. Bench! Kampen i søndags taler vi ikke om...

[DaDane]

Tillykke med din bænk! :banana3:

[Arne]

Jeg boede engang på Vesterbro – i Københavns grimmeste hus.

<{POST_SNAPBACK}>

Hvor skægt! Jeg har ejet en lejlighed i nøjagtigt samme ejendom og på nøjagtigt samme gang/sal som dig.

Jeg mindes ikke at have set dig derinde. Hvornår flyttede du ind og hvornår flyttede du ud?

Jeg boede der i perioden april 2001 - juni 2003.

Mvh. Simon

<{POST_SNAPBACK}>

Hvor morsomt - ja lejlighederne var jo sådan ok

Jeg flyttede i maj 1995

[Arne]

En forsinket ugeopsamling for uge 49

Uge 49 skulle havet været en hård satsningsuge - men det blev det ikke rigtigt.

Jeg fik styrketrænet 3 gange - så den del er fin nok, men det blev kun ti 3 gange konditionstræning, 1 spin III, 1 spinII og en løbebånd/cykel/armcykel combo,

Kvaliteten af den gennemførte træning var høj, men volumen for lav - jeg manglede 3-4 træningspass mere.

Årsag: En smule ugidelighed, en smulle udbrændthed i forhold til Chrises timer og mest af alt optagethed af andre ting:

Kur: Flere timer med Anette Berg og Peter Alminde og måske mere "gåbånd".

I januar er fokus nok på styrketræningen så jeg vil ikke lave noget drastisk om nu.

I denne uge har jeg styrketrænet tirsdag: Resten af ugen

Onsdag: Spinning III og II i Parken

Torsdag: styrketræning og muligvis spinning

Fredag: Spinning II og III i Parken

Lørdag: Styrketræning

Søndag: spinning udholdenhed i Scala

[Arne]

Mellem fornuft og følelse - træning onsdag den 8/12

Følelsen sagde: Jeg VIL træne!

Fornuften sagde: Du er hamrende forkølet tag det med ro

Vi lever i kompromiernes land, det blev også udgangen her, jeg køret 1 af 2 planlagte spinningtimer, selvfølgelig den hårdeste

Mi venstre fod begyndte atter at gøre ondt så snart jeg forsøgte at stå op - så det blev 60 min siddende.

Timen begyndte med Christina Peick på podiet, hun kørte opvarmningen og 5 min af en serie, så kom Chris og overtog.

Dagens program i uddrag - fra nogle minutter efter at Chris overtog:

De andre stod under hele det følgende enkeltakts program - jeg sad med tung, tung belastning.

5 min enkelttakt 1 min angreb

5 min enkelttakt 1 min 10 angreb

6 min enkelttakt 2 min angreb

7 min enkelttakt 3 min angreb

Alle angreb MAX EFFORT - enkeltakten skulle køres efter 7 - men det var vist de færeste der kom under de 85% - at dømme ud fra de interessante lyde.

Efter 2 min pause, så fulgte 15 min i mellemtakt, 1 og 1 ned. skala 8

God time, men mange mente at den lå på top 10 i hårdhed i deres spinningliv.

4 x

Jeg håber at Kapitel 8 i epistelserien er færdigt inden midnat - men det har været en travl dag

[Arne]

Arnes december epistler kapitel 8

Jeg skulle være der i 6 måneder – men det begyndte med et drama.

Jeg rejste til Newcastle upon Tyne tidligt i marts 1997. Jeg har aldrig slæbt så meget bagage før eller siden. Hele gaderoben skulle med, samt notebook, artikler og bøger. Jeg arbejdede på en PhD afhandling om lokalt demokrati som planlægningsinstrument, med udgangspunkt i bydelsrådsforsøgne og tilsvarende projekter i Norge og Holland. I Newcastle ventede et spændende fagligt miljø, anført af en karismatisk professor, Patsy Healy – det var på grund af hende det skulle være der. Jeg valgte med vilje et ”semistort” sted. En god veninde tog til Bearkley for at studere hos en stor kanon inden for bygeografi, Castells. Hun sad på kontor med Castells perssonlige assistent i 10 måneder, uden at møde mesteren – det ville jeg ikke opleve – jeg ville i clinch, have noget ud af det- det skulle jeg få, om end ikke helt som planlagt.

Starten blev heller ikke som planlang. Jeg rejste der over med Ole fra Ålborg som kom i samme æriende. Ved 14 tiden begyndte det lille turboprop fly at rulle hen af startbanen i CPH – for sekunder senere at bremse hårdt op – hvorefter vi blev genet hurtigt ud af flyet – brand i venstre motor…. Der stod vi en råkold og blæsende marts dag – midt ude på startbanen i CPH.

Jeg kom straks til at tænke på en historie fra 20 år før. Mine forældre, jeg og min søster sad i et lille 8 personers turfly på en startbane lige ved Grand Canyon. 2 gange måtte vi afblæse starten – hver gang pga. et fly der skulle nødlande. Vores pilot vendte sig om og sagde inden vi forsøgte for 3 gang: ”Folks I guarantee you that that won’t happen to us – You can write that down”. Vi kom af sted og nåede lige ud over Grand Canyon – så vendte han sig om igen: ”Sorry folks we will have to go back – no fuel to the left engine”. Hvor efter han anmodede tårnet om en ”emergency landing”,

Vi tog med op igen – men det gjorde den anden familie ikke – så vi havde alle gode pladser og fik en fantastisk tur ud over – og NED i, Grand Canyon. Det var en forrygende ferie vi havde i 77 – måske sit eget kapitel værd!

Tilsvarende kom vi også af sted til Newcastle Ole og jeg. 6 timer senere! Og vi kom ind på vores værelser klokken 01.00 om natten – det krævede bare at vi skulle vække en portner med høreapperat han havde pillet ud. Sjældent har jeg været så glad for en mobiltelefon. Det krævede lige at vi vækkede 5-6 personer for at få det til at lykkes – the Vikings had landede again som en af dem sagde et par dage efter.

Eventuelle trofaste og forventningsfulde læsere må undskylde at det ikke bliver til mere i dag – jeg er for træt. Men jeg vender tilbage til Newcastle senere – for at fortælle om mødet med et klassedelt industrisamfund som vi slet ikke kender det hos os – og jeg vil fortælle hvordan det var at være midt i det hele da Blair slog de konservative af pinden – og om de dejlige mennesker der blev venner for livet. Watch this space

Edited December 8, 2004 by Arne

[Niske]

– og jeg vil fortælle hvordan det v ar at være midt i det hele da Major slog de konservative af

<{POST_SNAPBACK}>

Øhhhhhhhh

Men lad endelig de gode historier fortsætte - det er ved at blive en fast del af mit aftenritual: hjem fra træning, aftensmad, bad, og så en kop the mens jeg læser dit nyeste epistel :4thumbup:

Niske

[Arne]

– og jeg vil fortælle hvordan det v ar at være midt i det hele da Major slog de konservative af

<{POST_SNAPBACK}>

Øhhhhhhhh

Men lad endelig de gode historier fortsætte - det er ved at blive en fast del af mit aftenritual: hjem fra træning, aftensmad, bad, og så en kop the mens jeg læser dit nyeste epistel :4thumbup:

Niske

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg menet jo Blair.... men strengt taget kan jo godt kalde det en slags politisk selmord af Major

Tak for roserne

[Arne]

Arnes 9. december epistel

Tour de kommunist – en politisk komedie og tragedie 1 del

1 maj 1980 Axeltorv i Helsingør – jeg står 20 meter fra statuen af Erik af Pommeren som gav Helsingør den købstadsrettigheder i 1426. Jeg står og holder en stor rød fane med hammer og sejl og det hele er meget alvorligt – men jeg har svært ved ikke at grine. Vi holder enhedsdemonstration sammen med SID og andre dele af fagbevægelsen, vi det er Danmarks Kommunistiske Parti og Danmarks Kommunistiske Ungdom. Selv om diverse formænd står oppe på scenen arm i arm og synger sammen :”Rejs jer, fordømte her på jorden - Rejs dig du sultens slavehær -I rettens krater buldrer torden….” så er det slet ikke det det handler om – det handler heller ikke om at vise omverden hvor vi står, det handler ikke om nogen ydre kamp – det handler om at vinde over de andre, om at synge højst – om at holde fanen højere end de andre og hvad man nu ellers kan ”måle på”. Det var det jeg ikke længere magter at tage alvorligt – men jeg kan tage alvorligt at mit engagement i en bedre verden er blevet til et engagement i at tryne ”de andre” – i at lægge gift ud for den fredsbevægelse der ikke er i lommen på Sovjet osv. . Min tid i organisationen synger på sidste vejrs, den sommer kommer formanden og henter partibogen – jeg er smidt ud – og er stolt af det.…

Hvordan begyndte det hele? I november 1977 tager jeg til generalforsamling i Helsingør Fælleseleråd, en selvbestaltet organisation som jeg først senere finder ud af er startet på DKUs initiativ. Den gang fandtes fælleselevrådene i store dele af landet Det var den gang LOE, Landsorganisationen af skoleelever, hvert år hold 2 landsmøder med 500-1000 deltagere, dengang de helt planmæssigt – og forberedt længe inden skulle jeg lærer senere – afholdt kæmpe demonstrationer med 30 til 50.000 elever på Slotspladsen.

Jeg var et ungt menneske på 15 år, optændt af en intens men uformuleret idealisme. Jeg vil klarhed, jeg vil retfærdighed, jeg mente at mennesket kan beslutte hvordan samfundet skal være – hvorfor skal det nu være så svært? Jeg er drevet til venstre, 1 år før var jeg nærmest glødende liberal – det var nemt at drive den vej i 70´erne.

Jeg er imponeret af det engagement og den dygtighed hvormed der argumenteres på den generalforsamling. Da jeg går hjem er jeg blevet indvalgt i bestyrelsen for FEH – jeg har fundet et sted at placere mit engagement. I det næste år skriver jeg mange mange læserbreve i Helsingør Dagblad om skolepolitik. Jeg opdager at jeg er god til det – og det er der også andre der gør.

Jeg begynder at blive inviteret med til politiske møder, ud i byen og spille billiard med nogle der er ældre end mig selv og som imponer mig med deres engagement og retorik – og søde piger er der også – og søde er måske et forkert ord – de brænder for deres sag og er ret heftige mange af dem. Det morer mig en del at en af dem, Gitte, på det seneste har været en del i medierne fordi hun har redigeret en bog om ”Simply Living” – 1977 er længe siden…

Jeg bliver hevet ind i fredsbevægelsen – i Samarbejdskomiteen for fred og sikkerhed. Jeg er let at lokke. Jeg tror ikke folk der er yngre end mig forstår den angst man levede i på den tid, atomangsten under den kolde krig. Jeg blev en der tog rundt på skoler og hold foredrag om atomkrigens rædsler, men mest om det amerikanske ”militær industrialistiske komplex”… Men nu er jeg sprunget i historien til slutningen af 79….

Vi tager et smut tilbage til 1978. Vi er i Hundige hvor LOE holder årsmøde. Jeg skal holde tale, en rigtig brandtale om den ”tiårige enhedsskole” -. Jeg skal fremlægge et gruppearbejde, lederen af gruppen bad mig om det – jeg troede det var fordi jeg havde formuleret mig så godt i gruppearbejdet, i dag ved jeg at det ikke var tilfældigt, intet ved de landsmøder var tilfældigt – men om det senere. Jeg holder talen – det bliver ikke helt som jeg havde tænkt – det er sin sag at holde brandtale for 800 mennesker – selvom mange er 14-15 år! Om aftenen bliver jeg spurgt, om jeg vil bruge en dag på at køre rundt på skoler i mit eget område i en bus – vi skal køre ind i skolegårde og ”agitere”.

Jeg siger ja. Det blev en rigtig sjov dag – ok modtagelsen var meget kølig mange steder – men det var sjovt at gribe en megafon og begynde at råbe budskaberne ud. Jeg får flere og flere af den slags opgaver – bl.a. er jeg med i en deputation til undervisningsministeren – ”Is dronningen Ritt” som vi kaldte hende – også en stor oplevelse for en 15 årig knægt – selv om hun smider os på porten!

Jeg er ikke dummere end at jeg nu godt ved at det er DKU der trækker læsset, jeg aner nok også at der en ide med, at man kun meget overfladisk diskuterer regnskaber….. Jeg begynder at nære et ønske om at være med….. jeg vil være en del af dette fantastiske organiserede kæmpe urværk…..

Jeg begynder i august 79, efter 10 klasse, på et 2 årigt HF kursus og bliver selvfølgelig straks aktiv i elevrådet og i LAK – pedanten til gymnasieelevernes DGS. Jeg begynder at lufte for folk at jeg gerne vil være medlem af DKU. ”Arne det er en stor beslutning siger Henrik til mig, ham jeg har luftet det til, lad os nu se”…..” Der går lidt over en måned, så trækker Henrik mig til siden og giver mig et stykke papir – det er en formular hvor jeg kan ”anmode om medlemskab”. Jeg udfylder den straks og giver den til Henrik.

3 uger går – så kommer Henrik hen til mig og trækker mig i gen til side. Vi går ned i elevrådslokalet – her står resten af gymnasiets DKU folk klar – Henrik giver mig hånden og siger tillykke og overrækker mig partibogen…. Jeg er omsider med hvor det for alvor sner – og det spiller en rolle for mig – jeg vil have indflydelse… jeg er stolt – som det var planlagt at jeg skulle være. Jeg er blevet set an og omhyggeligt nurset hen til hvor jeg er nu – virkeligheden skulle snart blive meget anderledes.

To be continued….

[Blackmoore]

Forrygende... Det er jo som en spændingsroman nu her....

[Panda]

Sikke en cliffhanger! Bliver spændende at læse videre i morgen.

Jeg tror ikke folk der er yngre end mig forstår den angst man levede i på den tid, atomangsten under den kolde krig.

Jeg er 10-15 år yngre end dig. Og har derfor ikke forholdt mig politisk til spørgmålet. Men angsten husker jeg! Næsten alle de bøger jeg læste i 1980'erne handlede om et af følgende to emner:

1. de overlevende efter en atomkrig

2. Hvordan menneskeheden generelt, og de onde kapitalister specielt, hæmningsløst ødelagde vores allesammens verden ved at forurene, fælde skove, udrydde dyrearter i hobevis m.m.

Panda

[AndersL]

Helt fantastisk velskrevet Arne!!!

Jeg har lige læste alle afsnittene igennem og kan næsten ikke vente til det næste bliver postet!

[Arne]

Sikke en cliffhanger! Bliver spændende at læse videre i morgen.

Jeg tror ikke folk der er yngre end mig forstår den angst man levede i på den tid, atomangsten under den kolde krig.

Jeg er 10-15 år yngre end dig. Og har derfor ikke forholdt mig politisk til spørgmålet. Men angsten husker jeg! Næsten alle de bøger jeg læste i 1980'erne handlede om et af følgende to emner:

1. de overlevende efter en atomkrig

2. Hvordan menneskeheden generelt, og de onde kapitalister specielt, hæmningsløst ødelagde vores allesammens verden ved at forurene, fælde skove, udrydde dyrearter i hobevis m.m.

Panda

<{POST_SNAPBACK}>

Ja det var hyggelige tider

Helt fantastisk velskrevet Arne!!!

Jeg har lige læste alle afsnittene igennem og kan næsten ikke vente til det næste bliver postet! 

<{POST_SNAPBACK}>

Tak Anders!