Stofskiftekur ?


AceOnE
 Share

Recommended Posts

13 dages Stofskiftekur. Jeg ville lige høre om der var nogen der enten kender / har kørt / ved noget om den og i den forbindelse havde lyst til at kommentere den.

Jeg har oplevet mange forskellige mennesker vælge at følge denne omtalte stofskiftekur.

Jeg kan afsløre, at jeg ville blive noget så pirrelig, hvis jeg skulle køre den kur :), der er jo INTET mad i den...

først en rettesnor.

DAG nummer

1: morgen

2: middag

3: aften

Her følger kurplanen:

DAG 1

1: 1 kop sort kaffe + 1 stk sukker

2: 2 hårdkogte æg + kogt spinat i vand + 1 tomat

3: 1 stor engelsk bøf + salat m. olie og citron

DAG 2

1: 1 kop sort kaffe + 1 stk sukker

2: 1 skive skinke + et bæger yoghurt naturel

3: 1 stor engelsk bøf + salat m. olie og citron + 1 stk frugt

DAG 3

1: 1 kop sort kaffe + 1 stk sukker + 1 stk ristet brød

2: 2 hårdkogte æg + en skive skinke + salat m. olie og citron

3: kogt blomkål + 1 tomat + 1 stk frugt

DAG 4

1: 1 kop sort kaffe + 1 stk sukker + 1 stk ristet brød

2: 1 dl frugtsaft + 1 bæger yoghurt naturel

3: 1 hårdkogt æg + 1 revet gulerod + et lille bæger hytteost

DAG 5

1: 1 stor revet gulerod m. citron

2: 1 stort stykke kogt torsk + en lille klat smør

3: 1 stor engelsk bøf + salat m. blomkål

DAG 6

1: 1 kop sort kaffe + 1 stk sukker + 1 stk ristet brød

2: 2 hårdkogte æg + en stor revet gulerod

3: 1 stk kylling + salat m. olie og citron

DAG 7

1: 1 kop te uden sukker

2: INTET

3: 1 stk. grillet lammekotelet + frisk frugt

DAG 8: som dag 1

DAG 9: som dag 2, men - frugt + en skive rugbrød

DAG 10: som dag 3

DAG 11: som dag 4

DAG 12: som dag 5, men torsken tilsættes citronsaft

DAG 13: som dag 6

komment arer er meget velkomne !

Link to comment
Share on other sites

Skodplan!

Jeg er da ikke i tvivl om at du vil tabe dig, for der er jo ikke mange kcal i den diæt. Princippet er kendt: massere af protein, moderat fedt og minimum af kulhydrater. Kroppen bruger mest energi på at omsætte proteiner, hvilket gør det fordelagtigt at indtage en stor del protein når man vil tabe sig. Herudover er proteinerne også med til at holde på muskelmassen, hvilket betyder at forbrændingen holdes relativt højt.

Jeg vil mener du roligt kan indtage mere energi i løbet af dagen, og samtidig tabe dig. Hvis du vælger en diæt efter dette koncept kan de fx spise en dåse tun i løbet af dagen. Grøntsager som spinat og bønner (vist også broccoli) indeholder også en relativ stor del protein, så dem kan du også godt spise.

Jeg har selv haft gode resultater med "almindelige" diæter, hvor fedtindtaget holdes på et minimum men kulhydrater og proteiner indtages i moderate mængder. Den slags kure har jeg lettere ved at holde (kan godt lide brød), men teorien er ok i proteinkuren :)

Link to comment
Share on other sites

Det ligner den kur, som ofte omtales som "Rigshospitalets stofskiftekur" eller lignende. Såvidt jeg ved, vil Rigshospitalet dog intet have med kuren at gøre, og det forstår jeg godt.

Jeg kender flere, der har prøvet en lignende kur, uden held på sigt. For mig at se, er det da også en rendyrket yo-yo-kur.

Kure er roden til alt ondt. De er tidsbestemte lidelsesprocesser. Jeg er fortaler for livsstilsændringer. Dvs. omlægning af kost og motion for resten af livet. Jeg tror ganske enkelt ikke på, at nogen afskyr motion, hvis de først har oplevet sportsmæssige succesoplevelser. Vi er ikke skabt til at sidde stille. ;)

Morten

Link to comment
Share on other sites

argh, når man først har formet sin sofarøv gennem flere år, kan man vel godt snakke om, at være skabt til at sidde stille? :D

mht. grøntsager, der indeholder protein, så er der generelt meget lidt protein i grøntsager, men disse kan man gå efter:

ærter, rosenkål, majs, grønkål og alle slags tørrede bønner

alm. bønner indeholder faktisk ikke særlig store mængder(under 2g/100g)

Link to comment
Share on other sites

Det er mit indtryk, at denne kur indeholder alt for lidt energi til at kunne gå som en stofskiftekur.

Ideen med en stofskifte kur er jo netop at variere så meget i energiindtag, at stofskiftet ikke gearer ned. Det kan jeg ikke se, at skulle være tilfældet i den nævnte kur.

Min svoger prøvede en kur, som blev kaldt rigshospitalets stofskiftekur, men den indeholdt f.eks. noget med 3 retters aftensmad nogle dage og hotdogs andre dage og ren råkost andre dage.

Jeg har selv tidligere tabt mig (og siden taget på igen) med en kur, hvor man havde 2 dage med 900 kalorier, en dag med 1500 kalorier 2 dage med 900 kalorier og 2 dage med 1500 kalorier hver uge. (Dog således at på "højkalorie dagene" måtte man godt synde.)

Generelt skal man jo have en del kulhydrater om morgenen for at starte stofskiftet, og der tror jeg ikke, at en sukkerknald er nok. (Jeg spiste i hvert fald en spandauer hver morgen)

Link to comment
Share on other sites

Det var dog utroligt så mange pointer, der blevet rejst i denne tråd. Jeg tror ikke jeg har tid til at besvare dem alle.

Til AceOnE (og andre): Kan man ændre sit stofskifte ved at indtage forskellige slags stoffer. Ja, selvfølgelig kan man det. Lad os remse et par elementer op.

- rygning har en midlertidig (måske op til 1-2 måneder) effekt på stofskiftet i enten opad eller nedadgående ved hhv. rygestart og rygestop.

- Koffein har en lille opadgående virkning på stofskiftet (men det er kun i kombination med eferedin i såkaldte ECA-stacks, dette for alvor bliver "interessant")

- Krydderier, chili, hvidløg ol. har også en svag opadgående effekt på stofskiftet.

- en del af det samlede stofskifte er bestemt ved Termisk Effekt. Den termiske effekt skyldes at fordøjelsessystemet for at kunne opretholde en fordøjelse, skal have tilført "ekstra" blod, som selvfølgelig koster energi. Den termiske effekt svarer ca. til 10 % af energien i den indtagede føde. Så ved at spise mindre falder den termiske effekt og dermed stofskiftet.

- kroppen skal bruge energi på at nedbryde de fødeelementer kroppen bliver "udsat" for. Kroppen bruger 1 % af energien i fedt til at nedbryde fedten, 0-100 % af energien i kulhydrater til at nedbryde kulhydraterne og 30-40 % af energien i proteiner til at nedbryde proteinerne. Selvom det kategorimæssigt er forkert at placere denne effekt under stofskiftet, så kan effekten dog nogenlunde sidestilles med andre stofskifteeffekter. Så hvis man spiser proteiner og komplekse kulhydrater kan man spise meget mere end ved indtagelse af simple kulhydrater og fedt.

- kroppen går i sultemode, hvis den ikke bliver tilført en passende mængde energi. Grænsen er i høj grad individuelt bestemt, men den er der, trust me.

Så man kan sagtens have et fødeindtag (og andet indtag), som kan ændre kroppens "naturlige" stofskifte.

Men men men men !!!!

Selvom alle ovenstående elementer (minus cigaretter og delvist minus ECA-stacks) kan indgå som helt faste elemter i såvel en slankekur som i et "hverdagsfødeindtag", så må de ikke stå alene.

Et ernæringsmæssigt perspektiv et ALTID udgangspunktet for, hvad det er man skal spise - kroppen skal jo naturligvis have det den har behov for og endnu bedre hvad den har godt af. Slankediæter skal som udgangspunkt altid lægges efter et ernæringsmæssigt udgangspunkt. At det selvfølgelig så er sådan, at man må/skal slække på visse af elemeterne i en ernæringsmæssigt sund diæt, for at den også skal virke som slankediæt er selvfølgelig altid problematisk. Men når man nu må slække på nogle af de "sunde" elemterne i en slankediæt, så kan/skal man jo ligesågodt prøve på at begynde med at slække på de elementer, som er MINDST ernæringsmæssigt usunde.

DERFOR: Din "stofskiftekur" har (måske) en effekt i opadgående effekt på dit stofskifte mht. nogen af de ovennævnte effekter, men på andre har den nedafgående effekt og så har den ikke et ernæringsmæssigt udgangspunkt.

Det element som specielt trækker nedaf stofskiftemæssigt er, at din kur er så energifattig, at din krop 99,9 % sikkert går i slankemode. Jeg er helt sikker på af at effekten af at gå i slankemode er langt større end de kemiske effekter, der trækker i den anden retning. Endvidere. Ernæringsmæssigt er simpelthen ikke god. Såvidt jeg kan se så får du alt for få proteiner. Husk at et normalt menneske skal have ca. 0,8 g protein pr. kg legemsvægt. Hvis - som eksempel - at kroppen kun fik protein gennem køde, så skulle der ca. spises 4 g kød pr. kg. legemsvægt, hvilket for en person på 80 kg er 320 g kød. Det er altså en stor bøf. Og den skal spises hver dag. Endvidere er der alt for få komplekse kulhydrater i din kost. Husk - hvad mange mærkeligt nok glemmer, selvom de egentligt godt ved det - kulhydrater er kroppens brænstof-kilde. Protein og fedt kan bruges som brændstof, med den helt overvejende del af det deciderede brændstof skal være kulhydrater.

Nej, et holdbart og "sundt" vægttab skal sikres gennem motion og en ernæringsmæssig rigtig men rimeligt energifattig diæt.

Til cilius:

Sådan som jeg læser en ketogenisk diæt, så mener jeg ikke den er decideret "usund" eller problematisk, DERIMOD mener jeg ikke den er OPTIMAL.

Når en ketogenisk diæt omtales som "høj-protein-rig" og "lav-kulhydrat-rig" (og naturligvis "lav-fedt-rig), så kan jeg kun læse det som om man skal spise en del flere proteiner end normalt og meget færre kulhydrater end normalt. At kulhydratindtaget skal være lavere end normalt er indelysende (spørgsmålet er kun, hvor langt man kan/skal gå ned). Men at proteinindtaget skal være større end normalt ser jeg som en inoptimal løsning. Ideen bag det skulle sikkert være

- proteiner mætter

- proteiner er langsomt optagelige og "sikre" energi til kroppen over dagen

- at indtage flere proteiner end ernæringsmæssigt tilrådeligt er næppe særligt skadeligt.

Jeg er enig (eller delvis enig) i disse punkter. Men det virker nu som sådan en mærkelig ad-hoc-løsning. Det primære sigte med at spise mange proteiner er må være at give kroppen lidt energi som kompensation for de manglende kulhydrater. Men kulhydrater er jo kroppens egentlige brændstof-kilde. Så hvorfor ikke blot holde proteinindtaget til det ernæringsmæssigt tilrådelige og så fylde huldet op til det øsnkede samlede energiindtag op med kulhydrater. Husk på, at komplekse kulhydrater både mætter ca. ligeså meget som proteiner og på optimal måde sørger for, at kroppen tlføres energi løbende over dagen i længst mulig tid, set i forhold til det energiindtag som er indtaget.

Link to comment
Share on other sites

Det er cirka de samme konklusioner artiklen når frem til...

Linkede da syntes similiteten mellem de 2 var stor.

Du skriver at kroppen bruger 30-40% af energiindtaget i proteiner til at omdanne dem til energi. Betyder det ikke at du vil have en mæthedsfornemmelse i længere tid end ved indtagelse af komplekse kulhydrater - samtidig med at kroppen får et mindre energioptag?

Link to comment
Share on other sites

Godt spørgsmål som er svært at besvare entydigt - ikke mindst fordi jeg helt sikkert ikke har den fornødne viden på alle områder til en konkret besvarelse af dette spørgsmål. Men på de områder, hvor "ved noget" om det eller kan "regne det ud", har jeg følgende kommentare.

Pr. vægtenhed indeholde rene proteiner og kulhydrater lige meget. Men rene proteiner findes stort set kun i proteintilskud og rene kulhydrater er nærmest entydigt kun at forefinde ved simple kulhydrater (sukker, glucose osv.). Derfor er det essentielt at vurdere tre elementer vedrøredne mæthed af hhv. proteiner og kulhydrater:

1) hvilke "stoffer" udover hhv. proteiner og kulhydrater findes der i fødeindtaget og i hvilke mængder findes de?

2) energien der skal bruges til nedbydning af hhv. proteiner og kulhydrater.

3) psykologiske mæthedsfornemmelser forårsaget af fysiske elementer (f.eks. mængden af mad i maven) og kemiske elementer (f.eks. hormonale signaler fra kroppen til hjernen om mæthedsniveauet)

Jeg kan med det samme afsløre, at jeg godt nok har en - lille - viden om punkt 3), men slet ikke nok til, at jeg vil udtaler mig om det blandt andre eksperter. Derfor håber jeg andre vil uddybe punkt 3).

Men vedrørende punkt 1) og 2):

Lad os bruge kartofler og oksekød med 5 % fedt som eksempeler (for andre kilder til kulhydrater og proteiner må du selv lave tilsvarende udregninger som gennemført nedenfor).

Lad os sige du vil tilføre kroppen 1.000 kj energi og dette skal skaffes gennem hhv. kartofler og 5 % oksekød. For de to fødekilder bliver tankegangen som følger:

Oksekød:

Kroppen bruger 40 % af energien i et indtag protein til at nedbryde disse proteiner. For netto at få 1.000 kj i proteiner tilført til kroppen, skal du altså indtage 1.000 kj/ (1- 40 %) = 1.667 kj proteiner. 1.667 kj protein svare til 98 g. Oksekød indeholder 20 % protein så dette svare til, at du skal indtage 490 g oksekød. I denne mængde oksekød er der 5 %

fedt, hvilket svare til 24 g fedt = 915 kj (som igen skal nedbrydes, koster 1 %, hvilket giver 906 kj i alt for fedt).

Data for "optagelse" af 1.000 kj gennem oksekød er:

Du skal spise en bøf på 490 gr, heraf er 98 g protein, 24 g fedt og 368 g vand.

Bøffen indeholder 2.582 kj, heraf 1.667 kj fra proteiner, 915 kj fra fedt og 0 kj fra vand.

Bøffen tilfører netto kroppen 1.906 kj energi herfra 1.000 kj fra proteiner og 906 kj fra fedt.

Kartofler:

Det er svært at angive nedbrydelsesenergien for kulhydrater, idet de kan svinge mellem 0-100 %. De simple kulhydrater vil dog rimeligtvis ligge i intervallet 0-20 % og komplekse kulhydrater mellem 20-100 %. Jeg er ikke helt sikker på den præcise nedbrydelseenergi i kartoflernes kulhydrater, men sætter den til 40 %, eftersom det er komplekse kulhydrater, der findes i kartofler.

Netto 1.000 kj indtag gennem kulhydrater i kartofler er lig med indtag af af 1.667 kj kulhydrater, hvilket er lig med 98 g. Kartofler indeholder ca. 18 % kulhydrater. Altså skal du spise 98/ 0,18 = 544 g kartofler. 544 g kartofler indeholder 11 g protein og 1 g fedt, som brutto giver hhv. 194 kj og 62 kj og netto hhv. 117 kj og 61 kj

Data for "optagelse" af 1.000 kj gennem kartofler er:

Du skal spise kartofler for 544 gr, heraf er 98 g kulhydrater, 11 g proteiner, 1 g fedt og 433 g vand.

Denne mængde kartofler indeholder 1.923 kj, heraf 1.667 kj fra kulhydrat, 194 kj fra protein, 62 kj fedt og 0 kj fra vand.

Denne mængde kartofler tilfører netto kroppen 1.178 kj energi herfra 1.000 kj fra kulhydrat, 117 fra proteiner og 61 kj fra fedt.

Mængdekonklusion

Hvis forholdet mellem protein-energi-indtaget gennem oksekødet og kulhydrat-energi-indtaget gennem kartofler holdes konstant kan du altå spise 544 / 490 = 11 % mere ved kartofler end oksekød, når der tales om mængden af mad i maven.

Kulhydrater i kartofler og protein i oksekød nedbrydes nogenlunde lige hurtigt i kroppen. Således konkludere jeg, at kartofler mætter 11 % mere end oksekød mængdemæssigt.

Energikonklusion

Hvis forholdet mellem protein-energi-indtaget gennem oksekødet og kulhydrat-energi-indtaget gennem kartofler holdes konstant kan du altå spise 1.906 / 1.178 = 62 % mere ved kartofler end oksekød, når der tales om energien tilført kroppen.

Kulhydrater i kartofler og protein i oksekød nedbrydes nogenlunde lige hurtigt i kroppen. Således konkludere jeg, at kartofler mætter 62 % mere end oksekød energimæssigt.

Men til resultat skal lægges de psykologiske/kemiske/hormonale elementer jeg har nævnt under punkt 3) - mæthedsfølelsen. Om denne ved jeg som sagt ikke nok om, til at inddrage i ovenstående analyse.

Link to comment
Share on other sites

  • 4 years later...
Hey..

Jeg overvejer at starte på kuren, og så undrede jeg mig over, om det skal være kaffe, man drikker om morgenen? Kan nemlig ikke lide det, så the ville være rarere

Kuren er noget bras der ikke ændrer på dit stofskifte overhovedet så for den sags skyld kunne du lige så godt spise mælkebøtter - det feder ej heller.

Link to comment
Share on other sites

Hey..

Jeg overvejer at starte på kuren, og så undrede jeg mig over, om det skal være kaffe, man drikker om morgenen? Kan nemlig ikke lide det, så the ville være rarere

Hvorfor overvejer du det om jeg undrende må spørge? :blink: Du har vel læst tråden?!

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share