Attention alle Spinfolk


RunnersHigh
 Share

Recommended Posts

...forklar mig venligst hvorfor i vælger at sidde på en stationær cykel istedet for at bevæge jer rundt på en almindelig cykel..

- har selv prøvet at komme frem til hvorfor og jeg tænker det måske har noget at gøre med musikken, stemningen eller at det er lettere at fastsætte en bestemt intensitet/modstand i forhold til at cykle rundt på landevejen eller i naturen.

Personlig foretrækker jeg at cykle rundt i naturen, men jeg vil da gerne høre hvorfor i foretrækker at "spinne" fremfor at "cykle"..

I dybeste nysgerrighed..

- Runnershigh

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 84
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Jeg tror også der mange spin folk som gerne vil cykle ude i naturen, jeg er selv en af dem.

Men for mit vedkommende er endnu for koldt til at jeg gider at cykle i det fri, så jeg venter.

Hvad angår hvorfor vil elsker at spinne, så må det være for som du selv skriver musik, stemningen og så det samvær med en mase glade mennesker der elsker at spinne.

:4thumbup: :4thumbup: :4thumbup: :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Well....

Jeg elsker også en tur på min MTB i skoven med fuld gas, men....

Spinning er en god KICK-ASS træning, hvor man virkelig kan give fuld gas, 100% koncentrere sig om sit tråd, og bare lade musikken og stemningen opsluge en totalt. Spinning kræver også sit af udøveren, idet at hånden som styrer skruen og intensiteten, har meget at sige, ligesom den rigtige instruktør (til netop din mentalitet) også er alfa/omega.

Jeg nyder begge dele meget, ligesom en løbetur i naturen heller ikke er at foragte. Jeg tror på at variationen i træningen i vigtigst, ikke om det er på MTB, i spinningsalen eller i løbesko ved stranden.... :4smartass:

Link to comment
Share on other sites

Spinning er langt mere effektivt. Man kører intensivt en time (eller to, tre, måske 4) timers højintensiv spinning med en høj puls det meste af vejen, fordi der konstant er musik der motiverer, en instruktør der pisker og en belastningsknap man kan justere modstanden på. På landevejen bestemmer man jo ikke helt selv, hvornår det skal gå op. Da jeg var ude og køre 100 km på Lanzarote, lå min gennemsnitspuls på omkring 130 - hvilket kun er 70% af max. Turen tog ca 3 timer... Hvis jeg er til spinning i 3 timer kan jeg holde en gennemsnitspuls på mellem 75-90% over alle 3 timer. Altså giver det mere konditionsmæssigt og man behøver ikke køre i 4 timer for at føle sig brugt... Ok, vi kørte heller ikke så stærkt, og jeg tror da at pulsen ville have været noget højere hvis farten også havde været det - men mange cykelryttere kan lide at gå til spinning om vinteren, fordi deres form så er langt bedre til foråret - plus at man kan fyre den MAX af i en time og så tage hjem med god samvittighed og følelsen af at have lavet noget.

Jeg har endnu ikke selv en racer, men skal snart have én, og så vil jeg nok også cykle mere ude her til sommer, end sidde inde til spinning. Men jeg kan ikke undvære spinning, fordi stemningen, vennerne, sammenholdet, musikken, instruktøren - det hele motiverer så meget, at man næsten ikke kan få nok. :devil:

Edited by Jeanet1980
Link to comment
Share on other sites

det er rart at høre at i bevæger jer udendørs når det bliver varmere...

man får nu engang nogle andre oplevelser ved at bevæge sig i naturen end ved at sidde indendørs og tonse løs, men jeg kan da godt se argumenterne for det..

<{POST_SNAPBACK}>

Man får nu engang nogle andre oplevelser ved at sidde (og stå!) og tonse på en spinningcykel i en deljig fyldt atsmosfære fyldt spinningsal, end ved at rulle ude i den frie natur.... :wink::wink:

PS: Jeg elsker min racercykel

Link to comment
Share on other sites

Jeg vil lige fortælle lidt om min helt specielle grund til at køre på stationær cykel: jeg er lettere spastiker, og kan hver løbetræne, eller køre på alm. cykel. Men kondicyklen kan jeg bruge, og det gør jeg; ca. 50 km om ugen. Og det er bare skøøønt. Engang vil jeg gerne på et "rigtigt" spinning-hold, men det er min form nok ik til endnu.

Link to comment
Share on other sites

Jeg foretrækker klart spinning over at være ude i den ulækre natur....

føj... der er koldt og der regner på en og alt muligt.

næhhh ... så hellere sidde indendøre og nyde udsigten til søde spinning piger... mens man nyder noget godt musik :D

<{POST_SNAPBACK}>

tænkte nok det var sådan det hang sammen!! :w00t:

Link to comment
Share on other sites

Jeg er bidt af spinning fordi det er dejligt at knalde helt ud til høj musik efter en lang og stressende dag på jobbet.

Jeg bruger spinning til at få agressioner og stress ud af kroppen, og bare "flyve afsted" og glemme verden omkring mig.

Det der gør spinning så fantastiks for mig, er fællesskabet, musikken, stemningen og ikke mindst instruktøren. En instruktør som jeg ikke har en god kemi med (en som udstråler "jeg er her bare fordi jeg SKAL"...ÆVVVV), kan ødelægge det hele, hvorimod en entusiastisk, humørfyldt energibombe af en instruktør kan redde min dag :laugh:

Jeg cykler også gerne udendørs, men kun på landevej på en almindelig cykel, indtil videre. Men om et par år, når jeg har sparet sammen, og når min datters barnestol ikke skal sidde bagpå min cykel længere skal jeg have en cykel der kan noget mere, til udendørsbrug.

Link to comment
Share on other sites

For mig er det fysiske i centrum, jeg kan bedste lide udøvelse der tillader mig at fokusere mest på det fysiske, følelsen af at ligge på grænsen til udmattelse og kollaps, men alligevel være i kontrol.

Varmen og den høje fugtighed er med til at give mig en ekstra god og intensiv oplevelse - jeg kan ikke få det varmt eller fugtigt nok. Dette har intet med træningsoptimering at gøre, men derimod oplevelsen af intensitet.

Indendørs cykling giver mig større mulighed for dette, i forhold til udendørs cykling, hvor faktorer som trafikken, ruten, vejret, lyskryds, vinden m.v. spiller ind og tvinger mig til fokusere på andre ting end det rent fysiske.

Da jeg bor på Nørrebro i København, spiller det tidsmæssige også ind. Hvis jeg skulle cykle udendørs, ville transport-tiden tage alt for lang tid, idet jeg skal cykle ret langt for at komme ud til områder hvor jeg kan cykle igennem, uden at tage hensyn til lyskryds osv..

Jeg forsøger at kombinere cyklingen med styrketræningen (for ikke at atrofiere alt for meget), og i den forbindelse er det jo en fordel at jeg kan gøre begge dele i et center - igen en stor tidsbesparelse, der betyder meget for mig, idet jeg arbejder en hel del ved siden af træningen. Det ville faktisk være praktisk umuligt for mig at cykle udendørs og samtidig opretholde samme trænings-intensitet som jeg gør nu.

Musikken er også en stor del af det, men dette kan der jo kompenseres for udendørs ved at tage mp3 afspilleren med.

Argumenter som nydelse af naturen, vinden osv, betyder ikke noget særligt for mig, jeg er multi-allergisk overfor det meste man kan finde i naturen, hehehe....

Edited by Spock
Link to comment
Share on other sites

Jeg er bidt af spinning fordi det er dejligt at knalde helt ud til høj musik efter en lang og stressende dag på jobbet.

Jeg bruger spinning til at få agressioner og stress ud af kroppen, og bare "flyve afsted" og glemme verden omkring mig.

Det der gør spinning så fantastiks for mig, er fællesskabet, musikken, stemningen og ikke mindst instruktøren. En instruktør som jeg ikke har en god kemi med (en som udstråler "jeg er her bare fordi jeg SKAL"...ÆVVVV), kan ødelægge det hele, hvorimod en entusiastisk, humørfyldt energibombe af en instruktør kan redde min dag  :laugh:

<{POST_SNAPBACK}>

Hvis nu f.eks. man gik på et dansehold af en slags ville man også få:

1. Høj musik

2. Stress ud af kroppen

3. Fællesskab, stemning etc..

og vigtigheden af en go instruktør ville være det samme..

så hvad er det der gør at spinning er at foretrække?

Jeg tænker at det måske er lettere at slå hjernen fra når man bare skal trampe afsted i forhold til at forholde sig til dansetrin eller lignende..

Med andre ord; man kan bedre koncentrere sig om at få et sus af en slags...

Er det sådan det er?

Link to comment
Share on other sites

Runnershigh-------> jeg aner en fornemmelse af lidt rysten på hovedet over vores oplevelse med de her famøse Body Bikes. På et danse hold fx skal du huske en masse dødsyg koreografi samt virkelig tænke for at følge med. Det fede ved spinning (når man ikke selv leder og fordeler arbejdet altså) er, at man sidder på en stationær cykel (ergo ingen besværlige dansetrin). Det går bare een vej og du gør, hvad der blir sagt(ergo kommer man en times tid for at være fri for at tage beslutninger selv, men bare for at give den max gas med andre), den følelse du har ved at sidde i en menneskemængde, der (for det meste) kommer for det samme som du gør, nemlig at svede tran, forhøje pulse, flyve og mærke benene arbejde som ti vilde heste. Den samhørighed mangler man på sin lonely løbeture....

Jeg er er den type, der elsker løb såvel som spinning og kombinerer med fordel begge disse. Således er spin med til at styrke mine ben, knæ mm og turene på kondistien kan forlænges nemmere og det bliver pludselig lettere at løbe......Igen det her med at du har en instruktør til at guide og presse dig igennem timen samt fede toner hertil spiller jo en vigtig rolle.... Jeg kommer til timerne for at opleve den fede stemning, træne max mm. Det er for mig meget nemmere at regulere min pulstræning på en bodybike fremfor fx løb.....Og udendørs cykling kræver jo lige ja en mega dyr cykel faktisk, hvis man vil have komfort på turen+ er der jo en tidsfaktor, der spiller ind. Du skulle faktisk prøve det en dag, men vent nu til jeg kommer til staden, så slæber jeg dig med i SATS.

:cooldance:

Edited by Danfanatiker
Link to comment
Share on other sites

Jeg vil da også gerne give mit besyv med i dette indlæg. Jeg er enig i alt det, som de andre har fremhævet ved spinning. Det er intensiteten, samværet, musikken, instruktøren, forum'et osv. der er motivationsfaktor for mig. Før jeg gik til spinning tog jeg ofte cyklen og kørte en tur i naturen, men jeg nyder ikke naturen alligevel, fordi jeg er fokuseret på at køre hurtigere og hårdere end jeg gjorde sidste gang. Når jeg så skal koncentrere mig om andre motionister, folk med hunde og anden trafik, så forsvinder min koncentration, og bliver til aggression i stedet. Jeg gider ikke tage hensyn til gamle fru Olsen med hendes ruhårede gravhund, når jeg motionerer. Der skal ske noget! Efter jeg begyndte at spinne fandt jeg et sted, hvor jeg uforstyrret kunne få maks ud af en træning. Jeg kan sidde med lukkede øjne og finde ind i mig selv, hypnotiseret af instruktøren og musikken.

Der er selvfølgelig også det praktiske aspekt. Jeg har ingen dyr cykel, og har heller ikke finanserne til at købe en. Desuden er jeg heller ikke et udpræget udendørsmenneske. Jo vil da gerne gå en tur når jeg skal lufte hunden, men gider ikke motionere når det blæser, regner eller sner.

Mht. til, at man kan gå på en dansetime i stedet for, så kan jeg godt forstå, hvorfor du spørger. Man burde jo kunne få det samme ud af en dansetime, men når man nu er født uden nogen form for motorik og koordination, så er spinning lidt mere tiltalende. Der er man spændt fast, og der er kun en bevægelse man skal tænke på, og det er rundt med benene.

På et eller andet plan har jeg også lidt svært ved at sammenligne spinning og udendørs cykling. Uden at kunne sige det med sikkerhed, da jeg ikke selv kører udendørs cykling, så tror jeg man får to vidt forskellige slags træning udendørs. Indendørs er det mere eksplosivt, og man skal ikke tage højde for vind og vejr. Det kan selvfølgelig også være eksplosivt udendørs, men kører man ikke ligefrem på en lukket vej eller ude på Lars T... mark, så er der mange andre faktorer til at distrahere en.

Link to comment
Share on other sites

Indendørs er det mere eksplosivt, og man skal ikke tage højde for vind og vejr. Det kan selvfølgelig også være eksplosivt udendørs, men kører man ikke ligefrem på en lukket vej eller ude på Lars T... mark, så er der mange andre faktorer til at distrahere en.

<{POST_SNAPBACK}>

Når jeg kører gennem København, er det i høj grad explosivt... Faktisk prøver jeg ofte at holde farten nede, men uden held - 3 minutter efter start er jeg i fuld fart. Men det er da helt sikkert noget med motivation; jeg kan ikke finde motivationen ved indendørscykling, men stik mig en cykel med gode bremser og spd-pedaler igennem KBH, så er jeg flyvende. (En anden ting er så, at det helt sikkert er mere farligt og at luften nok er en del mere skadeligt for lungerne; men det er en helt anden diskussion :wink: )

Sindbad

Link to comment
Share on other sites

Jeg har fulgt denne tråd med stor interesse da glæden ved spinning for mig er et af universets store ubesvarede spørgsmål :blink:

Som det anes så er jeg helt på linje med Runnershigh, jeg må dog hellere skynde mig at sige at jeg aldrig har kørt en rigtig spinningtime, men har gennem vinteren grundet dårligt vejr siddet en del indendørs og kørt træningspas på alt mellem 1 og 4 timer.

For mig hjælper musik ikke det store på oplevelsen, det eneste der hjælper bare en smule er at ligge et hav af intervaller ind i træningen og alligevel snegler tiden sig afsted sammenlignet med en tur på landevejen hvor man oplever naturen, vinden og bakkerne undervejs på turen.

Jeg tar hatten af for dem der hver uger kører et hav af spinningtimer, men forstå dem det tror jeg aldrig jeg kommer til :wink:

Link to comment
Share on other sites

Jeg har altid været af den overbevisning at det gælder om at finde noget man virkelig brænder for og kan lide både i livet generelt og i træning i særdeleshed.

Det er altafgørende at man finder den træningsform der virker for en på ethvert givent tidspunkt.

I den sammenhæng har jeg konstateret at Spinfolket er endog meget engagerede og det vakte min nysgerrighed for det måtte alt andet lige betyde at i har ramt et eller andet der virkelig fungerer for jer.

Da jeg selv altid har cyklet meget - både i by og skov men ikke indendørs - var jeg interesseret i at vide hvorfor Spinning har slået så meget an og det har i givet hver jeres glimrende forklaring på og det takker jeg for (selvom jeg gerne vil høre flere).

Jeg ser på ingen måde ned på spinning - og har selv overvejet det på et tidspunkt - men jeg er nok mere tilbøjelig til at træne udendørs pt.

Som sagt; bare det virker for en og man blir glad og tilfreds (og måske endda nærmest lykkelig) så er det egentlig underordnet om man løber, cykler eller løfter tunge genstande fra gulvet... :smile:

Link to comment
Share on other sites

[..]

Da jeg selv altid har cyklet meget - både i by og skov men ikke indendørs - var jeg interesseret i at vide hvorfor Spinning har slået så meget an og det har i givet hver jeres glimrende forklaring på og det takker jeg for (selvom jeg gerne vil høre flere).

<{POST_SNAPBACK}>

Jamen så giver jeg da også lige mit besyv med i forlængelse af flere allerede nedfældede supergode besrkivelser af, hvorfor spinning er et hit... :4thumbup:

Først min egen historie, omend den nærmest er fortalt i forvejen - især Danfanatiker's seneste indlæg rammer rigtigt godt hovedet på sømmet for mig... Jeg startede nemlig også ud med at spinne som et supplement til den udendørs cardiotræning af rationelle (og vejrmæssige) årsager. De første år var det i Form og Fitness fordi de havde et klippekort. Da spinnede jeg udelukkende de dage hvor det ikke var muligt at cykle/krydstræne udendørs. Da var jeg meget bundet af mit træningsprogram, og hvis der stod "2½ timers cykling tirsdag", så sad jeg på en sadel 2½ time uanset om det sneede. Så da var det simpelthen praktisk, så jeg undgik en del lunge- og mellemørebetændelser :-)

Efterhånden som jeg blev mere og mere bevidst om sammenhængen i mit træningsprogram og dermed bedre selv kunne tilpasse programmet til vejrmæssige forhold osv., blev spinningen faktisk overflødig, og idet Form og Fitness samtidig blev til S.a.t.s og ved den lejlighed fjernede klippekortet, stoppede jeg i en periode (heldigvis var det forår).

Da opdgede jeg at jeg savnede det.. Underligt, for jeg cykeltræner jo udendørs sammen med 20 andre - vi kører og snakker sammen i ½ time, og så fyrer vi den af.. så det er ikke fællesskabet jeg savner. Heller ikke træningen, selvfølgelig. Ved nærmere eftertanke hænger det nok også for mig sammen med musikken og dét at give sig hen efter udfordringerne, instruktøren disker op med (altså; at man ikke selv skal tage stilling, men bare skal presse sig). Så jeg meldte mig ind i et fitnesscenter (Hardwork) igen, for at kunne spinne når lysten meldte sig. Senere er det så også blevet en praktisk ting i og med at en times spinning er mere kompakt - mere tids-rationel end en træningstur på cyklen (selv om man godt kan komme afsted fra Nørrebro på blot 6 minutter - hint, Spock!).

I bund og grund tror jeg at én af de væsentlige årsager til at spinning hitter, er at spinning også rent kommunikativt rammer alle 3 typer mennesker - både dem der er visuelt orienterede, auditivt (lydmæssigt) orienterede og kinestetisk (fysisk) orienterede. Man ser på instruktøren. Man hører musikken (og instruktøren), og man mærker cyklen (og rytmen fra musikken). Det er alle tre input-former, sådan som man arbejder med den slags fra et indlærings-synspunkt. Lige netop spinning adskiller sig så i øvrigt fra de andre hold-fitnessøvelser ved at det ikke er dans og derfor ikke lugter af tyl-skørter og benvarmere. Det er i hvert fald også et hit for mig :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Når jeg kører gennem København, er det i høj grad explosivt... Faktisk prøver jeg ofte at holde farten nede, men uden held - 3 minutter efter start er jeg i fuld fart. Men det er da helt sikkert noget med motivation; jeg kan ikke finde motivationen ved indendørscykling, men stik mig en cykel med gode bremser og spd-pedaler igennem KBH, så er jeg flyvende. (En anden ting er så, at det helt sikkert er mere farligt og at luften nok er en del mere skadeligt for lungerne; men det er en helt anden diskussion :wink: )

Sindbad

<{POST_SNAPBACK}>

Oplever du så aldrig at bilisterne vurderer din fart helt forkert og er ved at køre dig ned, når du kører så stærkt?

Det oplever jeg tit, synes jeg. Det kommer gang på gang bag på bilisterne at jeg kører stærkere end de tror. For helvede hvor har jeg godtnok været ved at blive klippet ned mange gange. :mad:

Edited by rih
Link to comment
Share on other sites

Runnershigh-------> Du skulle faktisk prøve det en dag, men vent nu til jeg kommer til staden, så slæber jeg dig med i SATS.

:cooldance:

<{POST_SNAPBACK}>

det vil jeg overveje..

..hvis du kan garantere SpinnersHigh :cooldance:

<{POST_SNAPBACK}>

SpinnersHigh er noget du selv arbejder dig frem til. Ikk enoget en anden giver dig :wink::smile:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share