Inflammation i achillesenerne


Hessel
 Share

Recommended Posts

Som nogen måske ved, har jeg døjet med inflammtion i achillesenen i en årrække. Selv uden træning kan jeg mærke at mine achillesener er stive og ømme om morgenen. Ved selv lettere fysisk udfoldelse bliver smerten og ømheden mere udtalt.

Jeg synes efterhånden at jeg har forsøgt alt, men når ikke engang træningspause virker, hvad er der så at stille op?

For at komme inflammationen til livs har jeg forsøgt mig med: Elmassage, laser, RICE, udstrækning, eksentrisk styrketræning, Ibuprofen, ibuprofen gel, Omega 3 og andre fedtsyre og multivitamin, glucosamin, SAM-e, aktiv recovery, hælindlæg i sko og daligdagssko, nedtrapning og ja for et halvt år siden stoppede jeg så helt med at løbe i nogle måneder for derefter at forsøge at bygge langsomt op igen. Dog uden succes.

Nu har jeg fået en henvisning til en Ortopæd Kirugisk Afdeling, men hvad kan der egentlig gøres? Og hvad er det for operative og medicinske muligheder der kan hjælpe?

Edited by Hessel
Link to comment
Share on other sites

Velkommen i klubben :unsure:

Ultimativt kan ortopædkirurgen undersøge om du har arvæv i senerne, som kan fjernes operativt. Hvad succesraten er for en sådan operation, ved jeg ikke.

Binyrebarkhormon kan også slå en akut inflammation ned, men det hjælper ikke på evt. arvæv.

Jeg skal også til ortopæd i august. Jeg har spekuleret på om mekanisk instabilitet i fodleddet (har et slapt/sprunget ledbånd ved ankelleddet) kan vedligeholde achillessenebetændelse - det vil jeg bl.a. spørge om. Der er jo også overbelastning hvis du er pronationsløber, bruger sko med for bred hælkappe osv, men det har du sikkert fod på :smile:

Den ene gang hvor det lykkes mig at slippe af med det, var:

Løbepause og fys i et par mdr

Laaaangsom genopstart med løb (run4funs begynderprogram 1 slavisk fra starten)

- og efter hvert løbepas skylning i koldt vand så snart jeg kom ind ad døren, og udstrækning bagefter samt flere x dagligt.

Ovenstående er jeg i gang med igen, og det virker OK indtil videre. Total pause er ikke vejen frem, da det betændte område (5 cm over tilhæftningen) er dårligt vaskulariseret, hvilket ikke bliver bedre ved pause, ligefrem.

Glemte lige: Cykling/spinning er også fint under løbepausen, og giver noget let træning til achillessenerne. Du skal dog ikke stille dig op på spinningcyklen og trampe igennem i tung enkelttakt :tongue:

Edited by Armoured female
Link to comment
Share on other sites

Hej Hessel

Jeg var for et par år siden på et kursus, hvor man snakkede om, at betændelse i achillessenen ikke altid var betændelse (hvilket forklarer, hvorfor fx Ibuprofen og Felden gel ikke har nogen effekt). Forsøg med biopsier havde vist, at folk som var diagnosticeret med kronisk achillesenebetændelse rent faktisk kun havde en ganske lille mængde betændelse. Derimod var der en hel del arvæv.

Løsningen skulle være hård træning (incl. excentrisk, men dér har du jo været) og det skulle så få skaden til at bryde op og sætte en helingsproces igang. Skidtet bør naturligvis kontrolleres grundigt - bl.a. fordi man ofte skal træne over smertegrænsen, selvom dette jo i princippet er et no-no...

Men alt dette er jo andenhåndviden, som jeg ikke har de fjerneste referencer på, udover at underviseren var Peter Rheinlænder, som er superdygtig. Desuden kan jeg have misforstået hele dynen eller glemt vigtige pointer, så mit råd er nok at opsøge en fysioterapeut, der har specialiseret sig i idrætfysioterapi og forlægge sagen. Du er velkommen til at sende PM, hvis du vil have flere detaljer.

Og kirurgi er ikke altid så skidt som sit ry...

Sindbad

Link to comment
Share on other sites

Hessel>

Jeg har fået Shockwave på et springerknæ der kan sammenlignes lidt med din skade. De kroniske skader i senevævet er sjældent kun inflammation med degeneration af de kollagene fibre - såkaldt "tendinose" og ikke "tendinitis". Der findes ikke voldsomt mange studier omkring shockwave, men jeg har selv erfaret hvor effektivt det er. Efter 3-5 gange er de fleste smertefri (eller næsten smertefri). På rotte kollagent væv har man påvist øget mængde vækstfaktorer lokalt omkring den nedslidte sene og efter shockwave behandlingen ses også øget styrke af senen.

Achilles og patella tendinose har både en kronisk og en akut del. Efter fysisk aktivitet ses inflammation med hævelse, større smerte/ømhed og en kemisk irritation af smertereceptorerne via inflammatoriske celler (cytokiner), hvilket er den akutte del. Med tendinose skaderne er der også en kronisk del, da man jo altid kan mærke (måske ikke smerte, men bare "mærke") skaden og årsagen til denne irritation er nok sværere at give et bud på da der i denne fase ikke ses inflammation.

Det gode ved shock wave er at det er yderst effektivt til kroniske skader. Efterhånden er flere og flere idrætsklinikker og større fysioterapi klinikker også ved at få øjnene op for at det faktisk virker.

Sidder din skade i selve achilles senen eller i tilhæftningen på knoglen på foden (calcaneus)

Mvh Lau

Edited by laush
Link to comment
Share on other sites

  • 2 months later...

Jeg har iøvrigt fået fingrene i en adresse på Shockwavebehandling i Vejle-Horsens området :smile:

Var iøvrigt til ortopædkirurg med senerne, som kunne fortælle mig at operationen ikke var så brugt længere (sikkert gr. tvivlsomme resultater). Undersøgelser har vist, at tilstanden brændte ud efter en 3 år, hvis man ikke gjorde alt for meget for at vedligeholde den :wink:

Der er ro i sagerne hos mig p.t... nu er det også snart 3 år siden politiskolen tvang mig til at løbe intervalløb :tongue:

Edited by Armoured female
Link to comment
Share on other sites

To kommentarer:

- Jeg synes helt klart man skal forsøge med shockwave, når alt andet fejler (eller før :wink: )

Michael Harbo har lavet et par indlæg her på sitet - og ellers har han en klinik i Aalborg, hvor man kan kontakte ham om andre shockwave klinikker.

- Lægens bord har for nyligt behandlet emnet. Der er kommet en ny behandling, hvor man indsprøjter et stof som aflukker visse årer i akillessenen. Dette har vist sig at have rigtigt god effekt. Måske det var værd at kigge nærmere på?

Når i finder links eller info, så skriv det her i tråden, så andre kan få glæde af jeres viden :smile:

Link to comment
Share on other sites

Vedr. Jørgen L's omtale af såkaldt sklerosering af blodkar i betændte sener, kan jeg fortælle at forskere/læger på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital og - så vidt jeg ved - Frederiksberg Hospital udfører forsøg med denne type af behandling. Du kan prøve at kontakte disse steder. Jeg kan evt. give adresse på en kontaktperson pr. pm.

Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...

Nu er jeg blevet undersøgt på Ortopæd kirurgisk afdeling i Haderslev. Det ser ud til at årsagen er at jeg har en såkaldt udpræget "hulfod" og det er det der er årsag til at jeg får inflammation i achillesenerne. Der er heldigvis ikke tegn på arvæv. For at afhjælpe mit problem blev det forslået at jeg skulle købe nogle indlæg der kan fylde huldet ud under foden. Det blev forslået at jeg kunne købe en standardstørrelse i Matas (De har dem dog ikke) eller at jeg kunne investere i at få nogen speciallavet hos en bandagisk.

Er der nogen der har et bud på hvad jeg skal vælge? Og hvor kan jeg i givet fald købe de ovenstående produkter?

Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...

Ja, så er det tid til en update. I torsdags var jeg til en 1½ timers løbestilsanalyse, hvor jeg fik bekræftet at jeg pronere og at jeg har en hulfod , hvilket giver sig til udtryk ved at belaste achillesenerne. Når jeg løber er der en stor rotation fra hæl og helt ud til storetåen. Desuden hænger jeg og det vil sige at belastningstiden er øget. Da jeg allerede har en løbesko med mild pronationsstabilitet er der ikke så meget der kan gøres på dette område. Der var et forslag om at jeg kunne investere i en sko med lidt mere pronationsstabilitet. Desuden var der et forslag om eksentrisk styrketræning af achillesenerne, hvilket jeg også tidligere har arbejdet med. Sidst men ikke mindst fik jeg lavet et ortopædisk indlægssål som støtter op om det hulrum der er under foden. Det føles helt anderledes at løbe med og jeg føler det giver mig mere kraft i afsættet, men måske spiller det psykiske mig et lille puds. Jeg har samtidig fået at vide at jeg skal passe på med korte intensive intervaller og bakketræningsintervaller.

Som en sidebemærkning var det lidt sjovt at fyseterapeuten kunne se at jeg tidligere, som lille, har fået rettet min højre fod da den drejede meget indad. I mange tilfælde ville man også flytte senerne med, men af en eller anden ukendt årsag har man valgt ikke at gøre dette i mit tilfælde. Det betyder at den ene fod er helt stiv under foden, hvor den anden er flexibel. Det er ikke noget jeg tidligere har fået information om, men mine forældre har efterfølgende bekræftet at der var en diskussion om senerne også skulle flyttes.

Samtidig er det bemærkelsesværdigt at, hvis man kigger på min løbestil i normal motion skulle tro at jeg havde en neutral løbestil. Stof til eftertanke for dem der investere i løbesko uden at have fået foretaget en løbestilsanalyse!

Jeg vil blot sige tak til alle som har bidraget med indput i denne tråd! :nissegrin:

Edited by Hessel
Link to comment
Share on other sites

  • 2 months later...

Nu er der så opstået et andet problem. Jeg har, som tidligere nævnt, fået lavt indlæg der støtter op om hulrummet under foden. Det har fungeret upåklageligt siden jeg fik dem og de er blevet brugt flittigt. I går var jeg ude på en ca. 10 kilometers løbetur og pludselig måtte jeg vende hjem på grund af tryk/vabler der hvor sålen støtter op. I den forreste del af hulrummet. Det der undre mig er at det kommer nu, hvor jeg har løbet længe uden problemer. Kan det være pga. at tempoet er øget eller tidsintervallet er øget, som giver øget friktion? Og hvad kan jeg gøre ved det?

Edited by Hessel
Link to comment
Share on other sites

Velkommen i klubben :unsure:

Ultimativt kan ortopædkirurgen undersøge om du har arvæv i senerne, som kan fjernes operativt. Hvad succesraten er for en sådan operation, ved jeg ikke.

Binyrebarkhormon kan også slå en akut inflammation ned, men det hjælper ikke på evt. arvæv.

Jeg skal også til ortopæd i august. Jeg har spekuleret på om mekanisk instabilitet i fodleddet (har et slapt/sprunget ledbånd ved ankelleddet) kan vedligeholde achillessenebetændelse - det vil jeg bl.a. spørge om. Der er jo også overbelastning hvis du er pronationsløber, bruger sko med for bred hælkappe osv, men det har du sikkert fod på :smile:

Den ene gang hvor det lykkes mig at slippe af med det, var:

Løbepause og fys i et par mdr

Laaaangsom genopstart med løb (run4funs begynderprogram 1 slavisk fra starten)

- og efter hvert løbepas skylning i koldt vand så snart jeg kom ind ad døren, og udstrækning bagefter samt flere x dagligt.

Ovenstående er jeg i gang med igen, og det virker OK indtil videre. Total pause er ikke vejen frem, da det betændte område (5 cm over tilhæftningen) er dårligt vaskulariseret, hvilket ikke bliver bedre ved pause, ligefrem.

Glemte lige: Cykling/spinning er også fint under løbepausen, og giver noget let træning til achillessenerne. Du skal dog ikke stille dig op på spinningcyklen og trampe igennem i tung enkelttakt :tongue:

Det binyrekarhormon du snakker om, er det muligt at få som håndkøb? for har tit noget overbelastning/inflammation i mine biceps sene som går hele vejen op i skulderen, samt den sene der går nede i underarmen :dry:

Link to comment
Share on other sites

Mikkel: Nej, og det skal injiceres af en læge som har forstand på det :smile:

Forinden man tyer til den slags bør man udtømme alle de andre behandlingsmuligheder.

Hessel: Tensoplast! :wink:

AF: Har du et link? Er det, det som nu hedder Optiplast fra firmaet Smith & Nephew (BSN)?

Edited by Hessel
Link to comment
Share on other sites

Jeg havde for 2½ år siden inflammation i begge mine achillesener, som jeg behandlede med et grødomslag lavet af bukkehornsfrø 3 gange om dagen. 1½ måned senere var inflammationen helt væk. Jeg læste en artikel om bukkehornsfrø i Jyllandsposten, hvor det bukkehornsfrø blev anbefalet. Så vidt jeg er orienteret så skulle behandlingen dog ingen effekt have såfremt der er tale om arvæv.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share