OPSAMLING AF FAQ


Mette_Musen
 Share

Recommended Posts

SQUAT

Q: Er det farligt at lave dybe squats?

A: Nej, tværtimod er det en øvelse der udført korrekt vil øge modstandsstyrken overfor skader i yderpositioner. Man skal dog have ekstra opmærksomhed på teknikken i den dybe position og evt. ikke køre max belastning i denne øvelse. Har man allerede en knæskade skal man søge professionel rådgivning. et skal lige siges at det godt kan være skadeligt at køre alt for dybe squats... det kan belaste knæene en tand for meget.. og det er ikke tilrådeligt at køre mega dyb squat hver gang man squatter.... til parallelt med gulvet og ikke meget dybere (heller ej mindre end paralelt) er sådan squat skal køres.... Jeg kører selv meget dybe squats engang imellem, men ikke for tit.

Dybe squats: Jamen med "korrekt udført" menes jo netop at man ikke flekterer i ryggen eller klasker haserne mod læggene

Q: Er det nødvendigt at lave squat for at træne ben?

A: Nej, men der er mange fordele ved denne øvelse. Musklerne bliver aktiverede i et naturligt bevægelsesforløb og mange muskler inddrages samtidigt i øvelsen.

Q: Er det nødvendigt at træne ben, og skal jeg virkelig lave squats

A: Ved at træne ben frigives der ekstra mange hormoner, og ad den vej har det en effekt på hele kroppen. Den bedste øvelse til dette er netop SQUATS.

Q: Skal man gå ned i knæene når man squatter?

A: Nej, man skal sætte sig ned, som når man sætter sig på en stol og sørge for at holde ryggen ret.

Q: Hvordan påvirkes mavemusklerne egentlig, når man laver squats?

A: Squat er udemærket mavetræning fordi du skal holde balancen og "trykket" i mave/bryst. Hvis man ikke spænder, så klasker man sammen under vægten. Det samme gælder ryggen. Hvis du kører dem foran, så er de endnu bedre. Jeg har droppet al mavetræning fordi jeg synes at squat for og bag er rigelig mavetræning.

Q: Er der grænser for hvor meget man må bøje sig fremover med ryggen, hvis den vel og mærke er ret?

A: Der er strengt taget ikke grænser, men bøjer du dig for langt fremover vil det være en ulempe præstationsmæssigt. Rent biomekanisk er det simpelthen en ulempe at komme for langt frem, jf. vægtstangsprincippet.

Q: Hvorfor er det lige, at ens knæ ikke må overskride tæernes linie?

A: Igen er det et spørgsmål om at komme i den optimale position til et tungt løft, hvor man skal fokusere på at sætte sig bagud fremfor at bøje i knæene. Hvis du har lange ben og bruger smal benstilling a la OL-løft, så vil du ikke kunne undgå at knæene ryger fremad.

Q: Er det en risiko for at man falder bagover??

A: Ja, der er en risiko. Specielt i starten, for det kræver øvelse at lære at sætte sig langt nok tilbage uden at miste balancen.

Q: Kan en utrænet person godt starte med at lave squats, eller kræves der en vis muskelmasse i og med, man både skal bære sin egen og stangens + evt. vægt?

A: Du kan bare springe lige ud i squat, rent styrkemæssigt, men sørg endelig for lige at have nogen til at vejlede dig i starten, så du ikke vænner dig til at lave dem forkert eller kommer galt afsted. Det er jo lidt svært at se hvad man selv laver

DØDLØFT

Q: Er dødløft skadeligt for ryggen

A: Dødløft er med til at skabe en stærk ryg og ad den vej UNDGÅ skader. Og udført forkert (rund ryg) er den skadelig.

A: Korrekt udført dødløft er med til at skabe en stærk ryg og ad den vej UNDGÅ skader. Øvelsen lægger dog et stort pres på den nederste del af ryggen, så det er vigtigt at du får professionel vejledning og går langsomt frem.

RYGGEN

Q: Er træk til nakke/ træk til bryst tilstrækkelig rygtræning?

A: Nej, lænden bliver ikke trænet nok. Der skal helst også laves øvelser som rowing eller dødløft el. en form for Bent over rows.

ARME

Q: Kan jeg træne den nederste del af min biceps?

A: Nej, du kan træne hele musklen, resten er op til din genetik.

MAVE

Q: Rammer flyes den inderste del af brystet?

A: Nej, fibrene ligger på tværs af brystet med udspring inde ved brystbenet og hæfte på overarmsknoglen. Fokus kan i en hvis grad rykkes op og ned på brystmusklen, men IKKE på langs.

A: Nej, fibrene ligger på tværs af brystet med udspring inde ved 2. og 6. ribben samt sternum og

hæftning på humeros. Stresset kan i en hvis grad rykkes op og ned på brystmusklen, men IKKE på langs.

Der bliver brugt mange fagudtryk. Måske der bare skulle skrives at pga. den måde som brystmusklen hæfter på, så kan man kun flytte presset en lille smule op og ned, og ikke på tværs.

Imo, så skal det hellere være "for simple" svar, end for avancerede. Så kommer spørgsmålene jo alligevel, hvis man ikke forstår noget af det.

Hvad med følgende?''

Q: Maveøvelser, hvilke?

A: tråden abwheel, og prøv at brug søgefunktionen og søg efter "Beyond Chrunces

KOST

Q: Er det nødvendigt at indtage protein og kulhydrater efter træning?

A: Nej, det er ikke nødvendigt, men det er helt klart tilrådeligt da kroppen skriger efter næring til musklerne. Det er optimalt at indtage både kulhydrater og protein - . Kroppen har brug for begge og det skal helst være hurtigt optagelige.

Q: Hvad kan jeg gøre for, at øge min muskeltilvækst udover min træning?

A:Spis som en hest... det er ofte den faktor der bliver mindst prioriteret hos nybegyndere. Uden det rette kaloriindtag, er det særdeles vanskeligt at tage muskelmasse på... dvs. vær konstant i kalorieoverskud.

Q: Kan jeg drikke kaffe, når jeg træner?

A: Kaffe har den kedelige egenskab, at det hæmmer kreatins effekt. Det er lidt synd at købe kreatin i dyre domme og bælle kaffe ved siden af.

Ellers vil jeg heller ikke mene, at lidt kaffe vil skade hvis man er træt

DIVERSE NAVNE PÅ RESPEKTIVE ØVELSER M.M.

Dips: dyb ( en øvelse hvor man sænker kroppen ned og presser sig op).

Incline: Skråt stillet

Incline Benchpress: Bænkpres med skråt stillet sæde på bænken (hovedet opad)

Decline Bænkpres Derimod: er på en skrå bænk med hovedet nedad.

Dumbbel: håndvægt

Chin ups: hagen op ( armhævninger hvor hagen skal op over stangen) osv.

Incline clos grip Smith machine bench pres: skråtstillet bænkpress i Smith stativ med smalt greb.

Spotter: Person der hjælper med at løfte vægten ned fra en vægtstang el. kontrollerer, at man udfører øvelsen korrekt.

Q: Hvad er straps - og skal man bruge det?

A: Straps er stærke "stropper", som bruges til at give et bedre greb. De bør kun anvendes, hvis manglende grebsstyrke forhindrer udførelsen af en øvelse (f.eks. ved tung dødløft).

Q: Hvad er 1rm?

A: 1 repetitions-maximum - den belastning man kan klare netop 1 gang.

Q: Hvad betyder hypertrofi?

A: Muskelvækst.

Decline: liggende på stol

TRÆNING GENERELT

Q: Hvad betyder "at køre til failure"?

A: Det betyder at man kører til komplet udmattelse i et sæt. Denne form for træning medfører som regel lang restitutionstid for musklerne.

Q: Er failure et must?

A: At køre til failure stresser ligesom forced reps CNS alt for meget. Og det er vigtigt at huske på, at en nervecelle restituerer 7 gange så langsomt som en muskelcelle - derfor er det på ingen måde optimalt, at bruge disse to "cheat" øvelser for ofte.

Q: Forced reps?

A: Er når man får en spotter til at løfte en del af vægten.

Q: Er forced reps noget man skal benytte sig af ofte?

A: Nej! Det stiller alt for store krav til restitutionen, det er en myte, at hvis der er no pain, er der no gain. Forced reps kan bruges til tider, men bør generelt undgås.

A: Cheat reps, er når man udfører øvelsen "forkert," for at kunne tage flere eller tungere reps...

Q1: Kan man smide fedt, mens man tager  muskelmasse på?

A11: Ja, men hvis man vil begge dele samtidigt vil begge dele foregå langsommere end hvis man deler det op.

Q: Kan man smide fedt, mens man tager muskelmasse på?

A12: Nej! Man skal have et kcal overskud for at gaine muskelmasse og man skal have et kcal underskud for at tabe sig! Disse to ting kan ikke kombineres, det er enten eller.

-> man kan godt tage muskelmasse på mens man er i energiunderskud. Det sker jo ganske tydeligt for overvægtige utrænede der begynder at træne. Det går naturligvis langsommere end når man er i energioverskud.

Q: Forbrænder man fedt når man kører meget høje repetitioner? (15-20)

A: Nej, dette er en myte... det eneste du går glip af er muskelvækst, grundet den alt for lille belastning.

Q: Hvor kan jeg se, hvilke øvelser man kan lave for at træne en bestemt muskel?

A: http://www.exrx.net/Lists/Directory.html

Q: Hvad er grunden til at  ens blodårer bliver tydeligere, jo mere man træner?

A: Efterhånden som musklerne vokser bliver de omkringliggende blodårer presset op mod de inderste lag af huden, hvilket bevirker at blodårene bliver mere markerede, de vokser altså ikke. Markerede blodårer er typisk for personer, som lige er begyndt at træne. Du har sikkert lagt mærke til at dine blodårer er størst under træning.. det er fordi musklen fyldes med blod, og resulterer i større markering af årerne. Din fedtprocent har også meget at sige. Hvis du har en lav fedtprocent, fremstår dine blodårer meget tydeligt.

Q: Næste spørgsmål, er der noget med træningen som kan optimeres, fra en nybegynder

A: Ja alt afhængig af hvordan du træner nu, så er der. Smid alle små isolationsøvelser væk - også dem for arme og bryst de vil alligevel ikke bidrage med noget nævneværdig masse, når du er på det stadie som du er nu.

Basér din brysttræning på bænkpres, og varier evt. med bænkpres med håndvægte. Igennem bænkpressen bliver tricepsen stimuleret, og det alene vil føre til vækst, men for at være på den sikre side, så smid nogle dips ind også.

Når du træner biceps, kan du sagtens isolere den med 4 forskellige øvelser... uden at få noget ud af det. Istedet så kør en masse pullups med smalt underhåndsgreb og komplementer bagefter med 2-3 sæt preachercurls...

Link to comment
Share on other sites

Lige en lille rettelse/tilføjelse

Incline Bænkpres er rigtigt nok på en skråbænk, men det skal siges at det er med hovedet opad.

Decline Bænkpres Derimod, er på en skrå bænk med hovedet nedad.

Bare for at undgå misforståelser.

- Rod

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger

Ja, et flot bud på en alternativ sammenskrivning af FAQ'en. Den indeholder dog også nogle af de "forkastede" forslag, men jeg vil medtage flere af dine nye forslag når jeg sammenskriver 3. udgave af den oprindelige FAQ-tråd.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share