Oksen fra Århus N

Okse-loggen!

Recommended Posts

Trods en lidt hård dag på jobbet lykkedes det mig at cykle 21 km i dag. 26,2 km/t i snit.

Det var nu godt, at jeg ikke faldt for fristelsen til at tage en off-day.

På jobbet skrider mit seneste projekt godt frem, selv om det drillede lidt i dag (en mindre software-mæssig feature, som jeg havde overset). Men det gik da. Jeg skal snart få det halløj færdigt.

Men jeg må hellere tørne ind, så jeg kan få lidt shut-eye.

Share this post


Link to post
Share on other sites

I forgårs:

God styrketræning. Jeg var, for første gang i lang tid, oppe på 65 i pecdeck, og det gik udmærket.

Rows kørte også fint. Benene var måske lidt trætte, men jeg kunne da klare 80 i leg extensions.

I rope hammer curls tog jeg 60 kg. Det gik nogenlunde problemfrit.

Alt i alt et ganske fint styrke-pas.

I går var jeg en smule udbrændt, pga. meget arbejde (fik lavet mit transskriberings-projekt færdigt). Men jeg tvang mig selv til at tage 12 km på cyklen, mest for at kunne sige, at det i det mindste ikke havde været en nul-dag. 26,4 km/t i snit.

Sent i aftes stod den på kyllingebryst med nye kartofler (fra mine forældre have) og god alioli (fra Spanien). Alioli, den spanske hvidløgs-mayo, er jeg kommet til at sætte stor pris på, ikke mindst til kartofler. Den er noget kalorie-tæt, men til gengæld bruger man ikke meget pr. gang.

Efter jobbet skal jeg lige handle ind, og så hjem og have lidt mad. Derefter går jeg igen løs på vægtene.

I weekenden skal jeg cykle, læse samt kæmpe en hård kamp mod husstøvmiderne.

Share this post


Link to post
Share on other sites

I dag:

21 km cykling. 26,4 km/t i snit.

Det var en varm omgang, men det gik egentlig ok.

I morgen satser jeg på endnu en cykel-etape, da jeg allerede har bodybuildet 3 gange i indeværende uge.

Vaske gulv skal jeg vist også i morgen.

For tiden læser jeg meget om Pernille-sagen. Den sag er, uvist af hvilken grund, kommet under huden på mig. Godt nok mange usikre/mystiske punkter i den sag. Stakkels mor, der først mister sin teenage-datter, og derefter gang på gang mødes med kølig arrogance eller det, der er værre, når hun stiller spørgsmål ved, om det nu også var selvmord.

Der er sågar nogen, der siger, at drabsmanden (hvis der virkelig er en sådan) skal findes i politiets egen rækker. Det tror jeg nu ikke. Men noget er i hvert fald galt. F.eks. er det lagen, Pernille angiveligt hængte sig i, blevet sendt til forbrænding. Goodbye, DNA-spor!

Journalisten Ellen Stampe har skrevet en glimrende bog, der tydeligvis ikke har gjort hende populær hos Østjyllands politi. Hun tør f.eks. sige, at det kan være et problem, at stort set alle retsmedicinere i DK er så tæt knyttet, dels fagligt, og for nogens vedkommende sikkert også privat, at den ene ikke tør se kritisk på den andens arbejde.

Nu skal jeg have lidt natmad, og så må træning og kriminalsager hvile.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Efter en fin omgang træning i går, står den på fysioterapi i dag.

Det er tiltrængt, efter en periode med stort arbejdspres.

Men som sagt var gårsdagens træning ganske OK:

Gode rope hammer curls, med 60 kg på toppen.

90 kg på toppen i leg extensions.

75 kg i rows.

Desuden reverse vrist curls, triceps pushdowns og en hulens masse maveøvelser.

DB skulderpres blev det også til, selv om det måske ikke spillede max.

Men det var et pænt langt pas, og energien var acceptabel, alt taget i betragtning.

Til aften var jeg træt. For tiden prøver jeg at lave en smule overtid på jobbet, så jeg kan komme tidligt afsted til SCC. Mine kolleger var ved at gå bag over, da de konstaterede, at jeg var vendt tilbage fra ferie en dag tidligere, end jeg behøvede. De holder nok mere af ferie, end jeg gør. Og fred med det. Det er vel en rest af min ungdoms idealisme, der gør, at jeg ikke kan lade være med at give den max gas, når der endelig er noget at lave. Og så det, at jeg, efter en periode i en salgsvirksomhed, synes, at mange af de opgaver, jeg har nu, er nemme. Den høje stress-faktor og den til tider ubehagelige tone på min tidligere arbejdsplads var ikke noget for mig. Næ, så har jeg det trods alt bedre nu.

Der har i år været en god tilstrømning af studerende til sprogfagene; kun italiensk og klassiske sprog har stadig ledige pladser. Ganske positiv udvikling.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Så har jeg desværre igen problemer med mit køretøj.

Og der kan først blive kigget på det på mandag. Det er bagakslen, der er vrøvl med. Hele kværnen skal formentlig sendes ind.

Det er meget, meget øv.

På den anden side vil jeg næsten håbe, at den skal sendes ind, for så kan de tjekke batterier, kul osv. igennem ved samme lejlighed.

Men jeg forsøger at klare mig, selv om det er meget hårdt for mig at gå. Min rollator kan bruges endnu, selv om den også er godt slidt.

Det betyder jo så, at der ikke bliver meget center-træning, inden jeg igen bliver kørende. Må klare mig med gangtræning og cykling. Det skal jeg i hvert fald ikke miste lysten til.

Og nej, jeg har hverken kørt fuldekørsel, været indblandet i en ulykke, eller på anden måde handlet culpøst.

Men gårsdagens styrketræning var god nok.

Ham brasilianeren kunne i øvrigt ikke lukke min COC 1. Men han havde jo heller ikke prøvet det før.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Så har jeg desværre igen problemer med mit køretøj.

Og der kan først blive kigget på det på mandag. Det er bagakslen, der er vrøvl med. Hele kværnen skal formentlig sendes ind.

Det er meget, meget øv.

På den anden side vil jeg næsten håbe, at den skal sendes ind, for så kan de tjekke batterier, kul osv. igennem ved samme lejlighed.

Men jeg forsøger at klare mig, selv om det er meget hårdt for mig at gå. Min rollator kan bruges endnu, selv om den også er godt slidt.

Det betyder jo så, at der ikke bliver meget center-træning, inden jeg igen bliver kørende. Må klare mig med gangtræning og cykling. Det skal jeg i hvert fald ikke miste lysten til.

Og nej, jeg har hverken kørt fuldekørsel, været indblandet i en ulykke, eller på anden måde handlet culpøst.

Men gårsdagens styrketræning var god nok.

Ham brasilianeren kunne i øvrigt ikke lukke min COC 1. Men han havde jo heller ikke prøvet det før.

Hvad er du med damptog eller?

Viste du så lige ham Brasilianeren hvordan det skulle gøres? :dumbbell_lift:

Edited by Jaaanie

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hvad er du med damptog eller?

Viste du så lige ham Brasilianeren hvordan det skulle gøres? :dumbbell_lift:

HEHE!

Damptog kan du selv være! :laugh: :laugh: :tongue:

I enhver el-motor sidder der et stykke kul, som danner forbindelsen fra batterierne til motoren (jeg er heller ikke selv teknisk ekspert). Når dette stykke kul bliver for slidt, kan motoren ikke køre.

Og ja, jeg fik da lige vist brasseren, at jeg kunne reppe med COC´en. Han er i øvrigt pænt stærk (hans ret beskedne størrelse taget i betragtning), men bare ikke vant til gripper-træning.

Nå, men i går fik jeg cyklet 21 km, foruden gang-træningen.

I dag har jeg så allerede fået lidt gang-træning, og så håber jeg på endnu en god cykel-etape, når jeg nu ikke kan komme ned at pumpe jern.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kæft, hvor jeg savner en tur med denne her herlige gamle skude!

Billetter kostede kun et symbolsk beløb. Det var toldfrie indkøb, samt mad og drikke, de tjente pengene på.

Der havde man godt nok mange sjove oplevelser ombord. Foruden turister var der også fyldt med alskens lokale spasmagere (og til tider også nogle af Flensborg havns selverhvervende damer). Jo, der var gang i den. Jeg åd fritter og bockwurst, imens de voksne fik romflasken og en kæmpe kande cola på bordet.

Hvis det en sjælden gang skete, at nogen gik for vidt, blev vedkommende taget i hoved og r... og kylet i land. Bortset fra, at en ældre mand skar sig slemt, da han faldt oven på en bajerflaske, som knustes ved faldet, har jeg aldrig set nogen få noget værre end et sæbeøje dernede.

Officielt måtte det naturligvis ikke hedde sig, men der var en slags hemmelig overenskomst mellem besætningen og passagererne: Hvis servitricen tog oplukkeren, og slog 4-5 gange på én af jernstolperne (hvilket afstedkom høje kling-lyde), så betød det, at tolderne stod ved landgangen, så man måtte hellere vente til efter næste overfart med at gå i land. Dette skete engang, hvor en sjællandsk landkrabbe, der ikke kendte gamet, spurgte, hvad det betød?

Aner ikke, hvad du taler om!, sagde servitricen. Han spurgte den anden servitrice, og fik samme svar.

Så vendte han sig mod mig: Jamen, du så det da også!?

Så hvad? Jeg har ikke set noget. Hold du hellere lidt igen med bajerne, selv om de er billige. Når man begynder at se mærkelige ting, så er det på høje tid at skære ned!, svarede jeg, og forsøgte at holde masken.

Ligeledes var det alm. kendt, at mange af damerne havde en `Smugler-BH´, der var flere numre for stor, så skålene kunne stoppes ud med cigaretpakker. Der gik mange virkelig storbarmede trunter i land fra båden! Men de måtte passe på, ikke at bukke sig forover, for så væltede ligkistesømmene oven ud af udskæringen. En ekstra-ordinært modig dame gik så vidt som at fordele en flaske rom i to plastikposer, og anbringe en pose i hver BH-skål! :laugh::laugh:

Ak ja, det var sgu tider!

Nå, men status på gårsdagens træning blev, at jeg cyklede 15 km. 26,2 km/t i snit.

Edited by Oksen fra Århus N

Share this post


Link to post
Share on other sites

I går holdt jeg en hviledag, fordi jeg gerne ville være i stand til at få cyklet en god etape i dag.

Det var sikkert en klog disposition, for jeg endte på 26 km, og holdt et overordentligt fint snit på 27,4 km/t. :4thumbup:

Vi må se, om jeg kommer jo arbejde i morgen. Det afhænger af, hvordan det kommer til at gå med mit kære gamle køretøj.

Må forsøge at holde fanen højt, hvad det angår. Sandsynligvis er det ikke så slemt, som jeg til tider kommer til at tro.

En gang rødspætter med remo og kartofler vil bekomme mig særdeles vel i aften. I det hele taget mener jeg, at danske atleter overser fisk som prot-kilde.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Så blev det da til et styrkepas i dag, og det gik nogenlunde.

Verner gav mig dog en gevaldig overhaling, fordi jeg havde `glemt´ at købe noget sprut til ham i Tyskland! :laugh::laugh:

Benene var lidt tunge efter gårsdagens megen cykling, men det gik da.

Skuldre og bryst var det, der kørte bedst.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kl. lidt i 23 smed jeg mig på sengen, og da jeg var træt, faldt mine øjne hurtigt i.

Pludselig vågnede jeg med et sæt, og mit hjerte sprang nogle slag over. Jeg syntes bestemt, jeg havde hørt nogen snakke inde i min (aflåste) lejlighed! Hvad der blev sagt, vidste jeg ikke, men jeg oplevede det som en helt reel lyd. Jeg nåede at gribe en kniv fra reolen, inden det gik op for mig, at min underbevidsthed havde spillet mig et pus.

Pyyyh ha. Der kan ske meget i grænselandet mellem søvn og vågen tilstand. Det er muligt, at den slags oplevelser kan forklare i hvert fald nogle af de tilfælde, hvor folk hævder at have haft besøg af rumvæsner. Forskrækket bliver man da i hvert fald.

Share this post


Link to post
Share on other sites

På min arbejdsplads gav vi min boss en svæveflyve-tur i gave, fordi han skal have andet job, i forbindelse med uni-reformen.

Efter at have set billederne fra turen, længes jeg efter selv at prøve det igen (prøvede det for nogle år siden).

Jeg kan varmt anbefale MOL-folk at prøve det! Med spilslæb er take-off ganske brutalt; Når Chrysler V8-motoren får fuld pedal, og slubrer gallon efter gallon af den blyfri i sig, skal man forestille sig en acceleration, der pwner en Ferrari 456, kombineret med en stigning på 35 grader (man skal 300 meter op over jorden, på 1 km wire)! Det er altså noget, der sparker igennem!

At selve flyvningen så også er fascinerende, er en anden sag. Når jeg ikke prøver det igen, er det mest fordi mine forældre tigger mig om ikke at løbe en sådan risiko.

Share this post


Link to post
Share on other sites

I aften:

18 km cyklads. 26,6 km/t i snit.

I morgen påregner jeg et styrke-pas, og torsdag drager jeg så ud på de jyske prærie, for at deltage i SCC 2011.

Vi undgår nok ikke nogle solide byger. Men det har vi jo prøvet før. Når bare musikken er god, og spritten stærk, så går det.

Jeg glæder mig især til: Claudy Blue Sky: Et par sprøde tysker-tøser, der leverer et forrygende show på bl.a. violin. Mr. Jack & The Daniels: Glade danske amatører, der spiller solid, traditionel country som jeg, og mange med mig, kan lide den. Ottar Big Hand: Stor nordmand, med en stor sangstemme, og et tilsvarende stort guitar-talent. Hawkeye & Hoe: Et par lystige englændere, der kombinerer trad. country med skæg og ballade®.

Jeg er skeptisk overfor: The Lennerockers: Jeg frygter, at det er for rock-præget for mig. Sarah Jory: Hun har før haft en tendens til at lade instrumenterne `drukne´ hendes ellers flotte sangstemme.

Jeg ved ikke, hvad jeg på forhånd skal tro om: Lorrie Morgan: The Paris Hilton of Nashville.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det var et ganske fint styrke-pas i går.

Mine rows er gode for tiden (omkring de 75 kg), og i pecdeck ligger jeg støt på de 60.

Leg extension er udmærkede, og jeg tager 85 uden problemer. Dog er `opspænd´ i glutes af afgørende betydning. Slipper jeg bare det ene af maskinens håndtag, så kan jeg ikke gennemføre øvelsen.

Leg curls bliver jeg næppe ekspert i, men det går da.

Efter sigende skulle regnen stilne af til i morgen, og det ville passe alle os rednecks glimrende. Hellere byger end heldagsregn. Sidste melding lyder, at mange af teh bros er ankommet.

I eftermiddag rammer jeg Silkeborg, hvor jeg vil hygge mig med læsning og drikkelse, indtil SCC 2011 skydes i gang.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Når jeg ikke prøver det igen, er det mest fordi mine forældre tigger mig om ikke at løbe en sådan risiko.

Ud over at flyvning er det mest dødsyge i hele verden, så må jeg bakke dig op her, risikoen er alt for høj, hold dig fra det.

'Pyt

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ud over at flyvning er det mest dødsyge i hele verden, så må jeg bakke dig op her, risikoen er alt for høj, hold dig fra det.

'Pyt

Større, kommercielle passagerfly er kedelige, ja. Men svæveflyvning er, som så mange andre lettere risiko-betonede sportsgrene, hylende skægt.

Nå, men vi skal have Oksens årlige festival-beretning.

Fredag over middag startede vi op på torvet i Silkeborg, hvor Claudy Blue Sky (D) og Dark Horse (DK) fil sparket festen i gang.

Ved 16-tiden traskede jeg så ind gennem det temmelig mudrede Food Street (område med barer, mad-telte og div. boder).

Efter den obligatoriske nedtælling og skyderi gik det løs med de altid gode Mr. Jack & the Daniels (DK), der, som altid, leverede varen.

Ottar Big Hand (NO) har jeg kun hørt en enkelt gang før (til et SCC julemix i Tinghallen, Viborg), men de norske gutter gjorde det godt. At de så også havde den geniale amerikanske fiddler Bill Booth med, gjorde bestemt ikke det hele ringere.

Derefter luskede jeg hjem i camp´en og fik en drink, imens Her and King County (USA) spillede. Det var for rock´et for mig.

Dagen sluttede med smukke og velsyngende Lorrie Morgan (USA), Udmærket show. Dog kneb det for hendes stemme at slå igennem i forhold til de mange instrumenter.

Lørdag var vi på den ved 14-tiden, hvor svenske Kerstin Dalberg lagde ud. Den rødhårede svenske skønhed gjorde det udmærket, og blev flankeret af Cina Samuelsson, hvis fantastiske stemme jeg bestemt kunne ønske at høre mere til fra danske country-scener i fremtiden.

Tyskerne gør en del i country, nok bl.a. pga. de mange amerikanske G.I. Joes, der, efter endt tjenestetid i Tyskland, var blevet forfaldne til billige bimmere og storbarmede fräuleins, og ikke ville hjem til trailer parken i Anytown, USA. Derfor var det med stor spænding, at jeg gjorde klar til at høre Hermann `the German´ Lammers Meyer. Forventningerne blev til fulde indfriet, for Hermann kunne mange af de klassiske country-numre, og sang dem med den passion, de fortjener. Sehr gut!

The Rob Ryan Roadshow (USA/D) blev jeg positivt overrasket over, for det var god og solid country, uden for meget larm. Keep it up!

Derefter stod svenske Monica Silverstrand for tur. Om hende kan jeg kun sige, at hun kan blive en udmærket sangerinde, hvis hun fokuserer lidt mere på at synge, og lidt mindre på at vippe med sine, nok så imponerende, boobies. Hvis jeg skal betragte hende som en seriøs sangerinde, skal hun arbejde noget mere med sin musik.

Steff Nevers (No) viste sig at være en glimrende countrysanger. Gode, solide hits, fremført med en tilstrækkeligt kraftig stemme. Han formåede at få publikum i sin hule hånd. Heja, Norge!

David Waddell & Hellbound Train (USA/D): Navnet lyder som et af KongKents metal-bands, men der viste sig at være tale om særdeles habile formidler af traditionel country, iblandet enkelte egne numre. Ganske OK.

The Lennerockers (D) spillede godt, men alt for højt. Jeg luskede hjem til chips og whisky.

Søndag: I hele min tid i country-verdenen har jeg hørt om, at der var et forrygende country-miljø på Færøerne (takket være skibsfarten mellem øerne og USA). I dag skulle jeg så endelig høre en færøsk countrysanger, nemlig Hallur Joensen. Og jeg kan kun sige: HOLD KÆFT, VAR HAN GOD! :4thumbup: . Der var virkelig tale om rendyrket, hardcore traditionel country af bedste og reneste skuffe. Hans ekstra-nummer, Okie from Muskogee, var så godt, at selveste Merle Haggard kun kunne have gjort det marginalt bedre. Den færøske knægt kan dæleme synge. Sikkert den bedste kunstner, imo, på årets festival!

Roxanna Red & The Wildwood Boys (D) + Mandy Strobel (som vi brugte megen tid på at drille med, at Mandy egentlig mest er et pigenavn) var omtrent lige så gode som Hallur. Tøse-navn eller ej, Mandy Strobel kan sateme synge som en rigtig mand. :4thumbup:

Dagens sidste navn var desværre en mega fiasko: Sara Jory (USA) har jeg høært et par gange, og i mine ører bliver hun stadig ringere. Hendes såkaldte show bestod mest af ligegyldige instrumental-numre, og MANGE udvandrede før tiden. Jeg mistænker Sara for at have været påvirket af et eller andet (og ikke bare sprut). Nej, det duede altså ikke! Det vil jeg også skrive i næste nummer af klubbens blad. :crazy:

Ud over dette har der været linedance-workshops og andre ting, som jeg ikke har deltaget i.

Vejrmæssigt var vi mirakuløst heldige: Det regnede stort set kun under Sara Jorys optræden (wonder why?), så det var ekstremt billigt sluppet, i forhold til de 50 mm regn, vi var blevet lovet.

Nu: Bad og søvn!

I morgen: Cykling.

Edited by Oksen fra Århus N

Share this post


Link to post
Share on other sites

Fed beretning Oksen, lyder som om du rigtig har hygget dig.

Hvad et det årlige skyderi for noget? :blink:

Jeg må tilstå en vis nysgerrighed, hvordan kom du ind i det country miljø? Er det noget du er vokset op med eller?

Share this post


Link to post
Share on other sites

I år havde man i øvrigt, for første gang i festivalens historie, indkaldt prof vagtfolk, foruden klubbens egne vagter. Vi husker jo nok episoden fra sidste år, hvor nogle kano-sejlere, som også påstod at være kickboxere, gerne ville ind og bokse. Så i år havde man forberedt sig bedre, med henblik på at pwne sådanne elementer, hvis de skulle dukke op. Det gjorde de imidlertid ikke.Ligeledes havde man flyttet samaritter-teltet, så evt. tilskadekomne kunne behandles i skjul for nysgerrige blikke. Sidste år løb der et rygte om, at en mand havde fået skudt armen halvvejs af. I virkeligheden havde han bare haft en finger i klemme!

Edited by Oksen fra Århus N

Share this post


Link to post
Share on other sites

Fed beretning Oksen, lyder som om du rigtig har hygget dig.

Hvad et det årlige skyderi for noget? :blink:

Jeg må tilstå en vis nysgerrighed, hvordan kom du ind i det country miljø? Er det noget du er vokset op med eller?

Det forklarer jeg lige, når jeg får tid. Men det glæder mig, at du viser interesse. I det daglige får jeg alt for tit det indtryk, at mange synes, at alt, hvad jeg interesserer mig for, er noget forfærdeligt noget. Og så er det jo svært at finde noget at snakke med folk om.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now