Okse-loggen!


Oksen fra Århus N
 Share

Recommended Posts

I forgårs fik jeg et lidt kortere, men stadig ganske godt, styrke-pas.

Ikke så meget at fortælle der.

I går: 20 km cykling. 28,5 km/t i snit. Snittet er i hvert fald rimeligt ok.

I dag står den så igen på styrke-pas. Og så glæder jeg mig ellers til weekenden.

I går havde jeg lige udsigt til en ildebrand: Det var svært at se, hvad det var, der brændte, men det var antageligt et kolonihavehus. Flammerne var af betydelig højde, og det osede grimt. Sådan et gammelt skur, der jo nok er blevet malet mange gange, brænder jo som krudt. Synes godt nok, jeg har set lidt rigeligt med brande i de år, jeg har boet på Trøjborg. Det meste har dog været knallerter, skure og andre mindre ting. Men brandstiftelse er og bliver jo en alvorlig, og oftest meningsløs, forbrydelse.

Link to comment
Share on other sites

Nu har jeg udfyldt den blanket, der til sin tid skal dokumentere, at jeg ønsker min aske spredt over haw´et. Hellere have den slags ting i orden i god tid. Eller ender situationen bare med at blive aktuel, før formaliteterne er ordnet. Grunden til denne beslutning er dels min livslange passion for natur, fiskeri og sejlads (og min slægts søfartsmæssige fortid), og dels, at jeg ikke bryder mig så meget om det, der hører kirken osv. til. Og så bliver der heller ikke noget bøvl for evt. efterladte. Så kan de bare gå en tur ud til havet, når de vil mindes mig.

Nå, men i går blev det til et langt og godt styrke-pas: Masser af solide wristrolls, DB skulderpres, DB curls (me denne gang ingen rope hammer curls), rows, pecdeck, maveøvelser, og naturligvis mine kære leg extensions.

Ind imellem fik jeg en god snak med den altid glade og venlige Jens Klüver, som en del MOLboer sikkert kender fra SL-kredse. God gym-buddy, og en pænt stærk gut. :4thumbup:

I dag har jeg foreløbig gjort rent, og læst en del. Skal til at se, om jeg kan få cyklet lidt.

Link to comment
Share on other sites

20 km igen i aften.

Snittet kom til at ligge på 28,8 km/t. Mine Giordana cykelshorts er bare top notch. Det er godt at handle hos Cykel-Mads. :4thumbup: . Gode varer, og manden er til at lave en fornuftig deal med.

I dag har jeg haft et bøvl med at slippe af med en ualmindeligt dum tracking cookie, der havde sneget sig ind på min PC. Heldigvis ser det ud til, at den er væk nu. Er ikke nogen ekspert i IT-sikkerhed, men man lærer jo lidt efterhånden.

Nu vil jeg i bad, og så have lidt natmad.

Link to comment
Share on other sites

Lidt for mange mennesker i jernhulen i går. men det kørte da nogenlunde. Jeg tog en del rope hammer curls, mest fordi det var nemmere at komme til kabeltårnet end til håndvægtene.

Rows lå på 55/60 kg (med én hånd ad gangen). Pecdeck var som det plejede, på 62,5 kg.

Gode wristrolls @ 30 kg.

En masse maveøvelser, brystpress, og nogle moderate leg extensions, plus det løse.

Var godt og grundigt træt, da hakkebøfferne var ædt, og jeg kunne ramme min kære slumrekasse.

I dag bliver nok en træningsmæssig hviledag, idet jeg har overarbejde, og desuden skal have vasket en masse kluns. Aftenen skal så gå med noget læsning.

Edited by Oksen fra Århus N
Link to comment
Share on other sites

Nå, men jeg fik da alligevel hevet 15 km pligt-cykling hjem i går.

Ved ikke, hvad det evt. ender med i dag. Der sker temmelig mange ting for tiden, og jeg skulle nødig ende med at blive helt off.

Men jeg må snart smutte til møde. Hvis man ikke er off i forvejen, kan man blive det pga. alle de møder. DÅÅÅÅÅMT!

Edited by Oksen fra Århus N
Link to comment
Share on other sites

22 km god cykling, kunne det blive til i aften.

Ca. 28,5 km/t i snit.

Det er jeg sådan set ok tilfreds med.

Desuden lidt coc leg i dag.

Denne uge har også budt på 3 rimeligt gode styrke-pas. Benene er ved at være i orden igen. Det hjalp med en hviledag.

På litteratur-fronten har jeg været fordybet i bogen `Fra Edderkoppen til Makrellen´. Det er en fortælling om den danske underverden, ca. fra Besættelsestidens sidste dage til midten af halvfemserne. Bogen starter med Edderkop-affæren (med sortbørshajen Svend Hasselstrøm), og beskæftiger sig senere med cigaretsmuglere som f.eks. Bent Ricardo Madsen, og porno-bagmanden Svend Thevis, som politiet aldrig har kunnet få dømt for noget virkelig alvorligt. Triaderne nævnes kort, mens rockerkrigen i halvfemserne hører til de afsnit, jeg ikke gad ofre meget tid på. De begivenheder kan jeg nærmest udenad i forvejen.

Alt i alt en udmærket bog, der dog ikke har fået de bedste anmeldelser.

Link to comment
Share on other sites

20 kilometer cyklads i går.

Dermed har jeg jo så kørt i alt 42 km i løbet af weekenden.

Jeg har ransaget min hukommelse, idet jeg synes, at vi trænger til en historie i denne log. Så her kommer én:

B boede i en lille by, ca. 20 minutters kørsel fra mit barndomshjem. Han havde oprindeligt en købmandsbutik, men gav sig senere til at handle med jagt- og fiskeudstyr, og det var i den forbindelse, at jeg lærte ham at kende. I øvrigt satte jeg stor pris på B, der var en flink og hæderlig mand at handle med. Imidlertid havde han det trælse handicap, at han stammede slemt.

Imens B havde sin købmandsbutik, skete der engang det, at en dreng kom ind butikken. `J-j-jeg vil g-g-g-gerne ha´ nogle af de røde b-b-b-bolcher, B!, stammede drengen.

SMAK!

I stedet for bolcher gav B knægten en gevaldig ørefigen. Det lignede ikke noget, at sådan en hvalp skulle komme og gøre nar ad ham i hans egen butik! Knægten begyndte at hyle, og løb hjemad. Senere kom han tilbage, i følge med sin far. faderen kunne forklare, at drengen havde samme skavank som B: Han stammede kraftigt!

Så måtte B jo give drengen en undskyldning. Og en pose gratis b-b-b-bolcher har han sikkert også fået! :laugh:

RIP, gamle ven!

Link to comment
Share on other sites

Hele 24 km cykling i dag. 28,5 km/t i snit.

Det kan der i hvert fald næppe klages på. Det er altid en god ting at få startet tidligt. Ud på aftenen har jeg ikke samme energi til at cykle.

Gårsdagens styrke-pas var også ganske udmærket. Der var, for en gangs skyld, god plads inde i den `tunge´ afdeling, og jeg havde fred til mine DB øvelser.

Også i rowing-maskinen gjorde jeg det udmærket. Var lige oppe og prøve at tage 65 kg (en-arms rows). Det gik faktisk overraskende godt. Trækøvelser har altid været min force.

Benene fungerede såmænd også tilfredsstillende, og jeg fik en del læg extensions, der lå på 75 til 85 kg.

Nu kan man jo se frem til åbningen af et nyt Performance Gym i Århus. Jeg tror dog ikke, at jeg skifter center, og det tror jeg ikke fordi:

1. Jeg skal ikke have ret meget længere til træning, end jeg har nu. Så bliver der bare længere mellem besøgene i centret.

2: Ny Helse råder over de ting, jeg har brug for.

3: Jeg kender jo de bros, der træner i Ny Helse. Og jeg tror ikke, at flertallet af dem skifter center.

4: Ganske, som Jørgen Ryg sang om de gamle Sverigesbåde, at `her var fred for Larsen-Ledet´, så foretrækker jeg centre, som er fri for Anti-Dumbbell Danmark (og nej, jeg tager fortsat IKKE noget, og kommer heller ikke til det).

Nu er det vist øl-tid!

Link to comment
Share on other sites

At konstatere, at mine gamle Wranglers sidder perfekt på mig, selv om de er et par numre mindre end de fleste af mine andre jeans, var en positiv ting. Godt, at jeg ikke smed dem til tøj-genbrug. Det havde min mor ellers sagt, at jeg lige så godt kunne. Jeg er dog ikke så ekstrem som visse virkelig hardcore country-fans, der kun kan gå i Wranglers, der er bestilt hjem fra USA.

I går var jeg, som så ofte før, lidt belastet af overarbejde og andet bøvl, men jeg klarede 18 km cykling.

I forgårs:

Fin styrketræning. Energien var rimeligt god. I rowing-maskinen var jeg liiige oppe og tage 70 kg med højre hånd. Det er jeg faktisk lidt stolt af. Men har jo altid været rimeligt skrap til trækøvelser.

Håndvægtene blev også brugt flittigt, og jeg er oppe på at curle 12 kg med hver hånd. Så det giver da lidt styrke.

Rope hammer curls gik også godt, og jeg tog 65 kg, uden de store problemer.

Ellers ved jeg såmænd ikke, hvad jeg skal fortælle. Kommer formentlig en tur i jernhulen i dag, og så må vi se, hvordan kampen mod Kong Vinter kommer til at gå i de følgende dage.

Link to comment
Share on other sites

I går var der pænt godt gang i den i Ny Helse.

Man bliver jo holdt til ilden, når Verner er der. `I skal sgu have noget for pengene!´, lyder det uafladeligt. Og det får man!

Rows var gode, idet jeg tog 65 kg (enhånds) uden problemer.

En del curls, både rope og med DBs, blev det også til.

Reverse wrist-curls, med en 6-kilos DB. Det gik perfekt (og det er store ord fra Verner).

Benene prioriterer jeg ikke så højt for tiden, idet det er sjovere at øve sig på nogle af de ting, der ikke lige er mine forcer. Men naturligvis skulle jeg have mine leg extensions, op til 80 kg.

Lad mig se, hvad jeg mere fik lavet: Leg curls, maveøvelser, triceps og pecdeck. Det var vist det.

Da var det, at en bro kom ned i centret og spurgte, om vi havde kigget på vejret?

Vejret??? Det var sgu ikke noget galt for 20 min. siden!, lød det fra en anden gut.

SÅ KIG LIGE UD NU! :devil:

I et grumt øjeblik slog det ned i mig: Det er kraftedeme ikke bare en træningscenter-joke!

VRRRRROOOOOOOOM!, sagde det, da jeg (næsten) gennembrød lydmuren, på vej op ad trappen, alt imens jeg brugte nogle udtryk, der kunne have fået en flok fordrukne havnearbejdere til at blegne. Receptionisten var ved at tabe næse og mund, da jeg kom springende som et smurt lyn. jeg er seriøst aldrig før kommet så hurtigt op ad den trappe.

Jo, det sneede ganske rigtigt pænt!

Så var det bare VRRRROOOOOM, tilbage til omklædningen, og så afsted i en fart. Men jeg kom da hjem i god behold, selv om turen ikke var nogen fornøjelse.

Link to comment
Share on other sites

I går havde jeg lidt travlt, fordi jeg skulle gøre klar til at få besøg af mine forældre i dag.

Men jeg hev da 15 km cykling hjem.

I forgårs var jeg i jernhulen, og det forventer jeg også at komme i dag. Har dog åbenbart reddet mig lidt inflammation i håndleddet (no jokes, please!), så ingen wrist curls/wristroller.

Link to comment
Share on other sites

Har desværre reddet mig en lille forkølelse. Til gengæld er mit håndled blevet bedre. Er det ikke det ene, så er det det andet! Dog har jeg ingen feber, så det er vel næppe helt galt.

Anygay, så fik jeg da cyklet 20 km i aftes, med lige lidt over 28 km/t i snit.

Når jeg ellers kan give færdig på kontoret, håber jeg at kunne få mig et styrke-pas i dag.

Edited by Oksen fra Århus N
Link to comment
Share on other sites

Til trods for, at jeg kom lidt sent i gang med dagens cykling, nåede jeg op på 21 km.

Jeg fandt det lidt trivielt, at det skulle være 20 km hver gang, så jeg lagde lige en enkelt km til. :laugh:

Det er nu rart at kunne cykle hjemme, og så bruge tiden i centret lidt mere intenst, mht. det at løfte vægte.

Løftet vægte fik jeg også gjort i går. Ganske vist havde jeg lidt ondt i halsen (det går heldigvis bedre i dag), men jeg fik trænet ganske udmærket igennem. Curls ( i alle former) var ganske gode, og det samme kunne siges om pecdeck og brystpres, mens benene måske ikke var helt i top.

Mit håndled er øjensynligt OK igen, og jeg klarede både reverse wrist-curls og wristroller uden problemer. En lille snak med Mikkel Leicht blev der også tid til. Mindede ham lige om, at nu måtte han altså snart se at have en førsteplads hjem ved DKs Stærkeste Mand. :tongue:

I aften har jeg siddet og læst. Det er jo så sjældent, at de viser noget ordentligt i kukkassen, og så giver det mig så meget mere at læse en bog, hvadenten det er i papir-form eller på min Bebook. Det er et betydeligt antal bøger, jeg læser i løbet af et år. Når jeg kigger indenfor hos Madison boghandel i Storcenter Nord, kan jeg gang på gang konstatere, at jeg allerede har læst MANGE af de bøger, der ligger fremme. Det skyldes jo naturligvis dels, at jeg er stamgæst på Statsbib, dels at jeg låner e-bøger over nettet, og dels (men dog ikke primært) min tilknytning til AU.

På baggrund af ovenstående er et fladskærms-TV heller ikke det, der står øverst på ønskesedlen. Dertil ser jeg ganske enkelt for lidt fjerner. Derimod overvejer jeg stærlkt at skifte mit 12 år gamle Yamaha-hifi ud. Jeg har forestillet mig en goid integreret forstærker, sådan i 2x100 watt-klassen, og et par rigtig gode kompakt-højttalere, evt. fra danske Dali. Me det er dyrt, så vi må se, hvordan det går.

I morgen cykler jeg igen. Mandag forventer jeg at afspadsere fra jobbet.

Link to comment
Share on other sites

I går:

20 km udmærket cyklads. 28,2 km/t i snit.

I dag afspadserer jeg fra jobbet. Det er tiltrængt. Har tænkt mig at læse lidt, og så træne, inden jeg skal til fys kl. 16.

Har også sagt til mig selv, at nu skal der ikke hentes flere bøger hjem, inden jeg er kommet til bunds i dem, jeg har. Til tider har jeg en tendens til at opføre mig som en dranker i et øl-depot, når jeg logger ind på Statsbibs hjemmeside, eller på ereolen.dk. :laugh:

Det skal i øvrigt blive rart med lidt mildere vejr. Det trænger både jeg en minicrosserens batterier til. Men heldigvis er vi da sluppet for de helt voldsomme mængder sne.

Link to comment
Share on other sites

Jeg kan skrive under på, at jeg var træt i går aftes!

Der var tale om et intenst, og rimeligt langvarigt, styrke-pas. Verner var til stede, og vi bros fik konstant at vide, at vi ikke var kommet for at slappe af!

DB skulderpres var gode (14 kg. Har efterhånden sluppet 12´erne, hvilket sikkert også var på tide).

Pecdeck lå stabilt på 65 kg.

Rows lå på 60/65.

DB curls på 12 kg.

Leg extension fra 70-90 kg.

Rope hammer curls 60/65.

Desuden abd. crunches, triceps pushdowns, og så en ordentlig røvfuld wristroller til at slutte af med, inden turen gik over til fys-klinikken, hvor jeg indtog en protbar og en halv liter Matilde inden behandlingen.

Til aftensmad nøjedes jeg med en halv bøtte skyr, tilsat rosiner og bananskiver.

Dagen sluttede, som næsten altid, med læsning.

Link to comment
Share on other sites

I går:

20 km cykling. Snittet lå på 28,7 km/t. Det var jeg sådan set nogenlunde tilfreds med, i betragtning af, at det var en dag, hvor jeg også havde været på job.

I forgårs: Glimrende styrke-pas, hvor håndvægte spillede en stor rolle. Da kabeltårnene var optaget meget af tiden, blev langt de fleste curls kørt med DBs.

Pecdeck og leg extensions var også godt. Maveøvelser kneb det måske lidt med, men jeg fik da lavet dem.

I reverse wrist-curls har jeg øget til 7 kg. Det kan godt gå an.

Nu skal det snart blive rart at få weekend, selv om jeg nok kommer til at gøre rent det meste af tiden.

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning er der næppe meget at fortælle om.

Jeg fik lidt instruktion i at lave triceps pushdowns, og ellers gik det meget på biceps-træning. Bentræningen var ret gennemsnitlig.

Ellers ved jeg såmænd ikke, hvad jeg skal fortælle. Er godt og grundigt træt, men det er ikke fordi jeg fejler noget, for det gør jeg bestemt ikke. Er bare enormt udkørt lige nu. Er i gang med et website-projekt, som er lidt svært.

På den private front er der desværre sket det, at en avekat, som jeg håbede at være HELT færdig med, har ladet høre fra sig igen. Men det bliver også klaret, på den ene eller den anden måde. Trust me!

Meget apropos kan vi lige snuppe denne her sang med gode gamle Dave Dudley:

Og nu vil jeg have et par bajere og lidt mad! Den fornøjelse skal hverken stress eller banditter berøve mig!

Link to comment
Share on other sites

Nå, det gik jo mildest talt dårligt for Rudy Markussen i aftes!

Jeg synes, man kunne se det, næsten fra første slag. Magee var meget tændt, og styrede showet. Vi må vist sige, at den bedste bokser vandt.

Mht. min egen træning, så nåede jeg at hive 21 km cykling hjem, i nogenlunde god stil, inden bokse-halløjet begyndte. Er ganske tæt på at runde de 3500 km. Det er trods alt en del.

Arbejdsmæssigt vil jeg sige, at en del ting er blevet bedre siden flytningen. Her snakker jeg kun for mig selv, og mit positive synspunkt vil næppe vække genklang alle steder. Men jeg ser det som en forbedring, at der nu er mulighed for at snakke med videnskabsmændene af og til. Det er positivt at konstatere, at nogle af dem faktisk godt gider høre om de bøger, jeg har læst osv. Sådan noget kunne man ikke snakke om i de bygninger, hvor vi tidligere var. Der ville snakken drukne, enten i ligegyldigt pjat, eller i nytteløst brok. Mine forældre kan også mærke på mig, at det går bedre nu. Op- og nedture vil der jo altid være, men den generelle tendens er, at der er en forbedring.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share