Oksen fra Århus N

Okse-loggen!

Recommended Posts

Er du gal, det var skønt at få gang i styrketræningen igen.

Jeg var godt nok træt i aftes, da kl. nærmede sig 22. Prøvede at læse lidt, men øjenlågene blev for tunge.

Forhåbentlig får jeg mig endnu et styrke-pas i morgen. Og cyklingen skal jeg også have gang i igen. Men i hvert fald dejligt, at min crosser virker igen.

På onsdag fylder jeg år. Glæder mig til, at mine forældre kommer. Som jeg siger hvert år: Det er mere afslapningen og samværet, der tæller end det er gaverne (selv om jeg er glad og taknemmelig for de gaver, jeg får).

Som det vi fremgå af en anden tråd, har jeg også givet mig selv en gave: jeg har ønsket mig en ny læderjakke i flere år (faktisk lige siden den gamle blev slidt op), og så fik jeg en rigtig god deal på en Hugo Boss.Det er stadig mucho dinero, Men rabatten er ganske betydelig. Så jeg slog til. Glæder mig som en vild.  

Share this post


Link to post
Share on other sites
På 6/9/2016 at 18:44 , klausjensen skrev:

PIcs af Okse i læderbanditten, pls.

Ja, det kunne du tænke dig, Klaus :tongue:

I går: Godt styrke-pas, efterfulgt af fys. Det var hårdt

Onsdag fyldte jeg jo år, og jeg havde en udmærket dag, med en god frokost, med fiskefrikadeller og en lille dram. Til aften var der kylling på grillen.

 

Share this post


Link to post
Share on other sites

I går fik jeg mig et langt og intenst styrke-pas. Sikkert det bedste i et stykke tid. 

Resten af dagen puklede jeg med tøjvask og rengøring. Var træt, da det blev aften. 

I dag skal jeg gerne have mig en lille cykel-etape. Og hvis jeg orker, skal jeg vaske gulv. 

SimonHP spurgte mig engang, hvorfor jeg ikke havde rengøringshjælp? Svaret blev, at jeg ikke selv vil betale det, og at jeg ville være ked af at skulle søge kommunen om det. I øvrigt ville det sikkert resultere i afslag. 

Jeg tror også, at Simon forstod det, for han har vist heller aldrig brudt sig om folk, der tog mere end højest nødvendigt fra det offentlige.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Uh, jeg synes ikke, jeg er helt på toppen i dag.

Men jeg har nu nok også udfordret krop og sjæl lidt vel rigeligt på det sidste.

I den forgangne uge har jeg haft 3 gode styrke-pas. Og i går cyklede jeg 14 km. med mange timers arbejde, og måske lidt rigelig fest, er det vel ikke så sært, at jeg føler mig en lille smule udbrændt.

Så i dag skal jeg bare hjem og have lidt mad, og så sove så meget, jeg overhovedet kan. Må sgu også lære at passe  på mig selv (utopi?). Men bevares, ingen kan være lidt overskudsagtig altid.

Smutter lige straks over og køber noget mad, og når det er spist, rammer jeg sengen.

Edited by Oksen fra Århus N

Share this post


Link to post
Share on other sites

På det seneste har jeg ikke haft meget at skrive om.

Det skyldes dog ikke, at jeg ikke har trænet: I sidste uge havde jeg 3 styrke-pas, samt et par mindre cykel-etaper.

I går havde jeg en lang arbejdsdag, men jeg tvang mig selv til at cykle 10 km. Det gjorde godt, lige at få dampen op. Forventer at tage ned og træne lige om lidt. Køber nok lige en protbar, for en gangs skyld.

Share this post


Link to post
Share on other sites

I dag skal der trænes igen. Havde en lang arbejdsdag i går (og ja, det har jeg tit), men undgik fredagsbaren. De andre havde godt nok vindunken fremme, men jeg takkede høfligt nej. Når jeg har lovet at holde pause, så holder jeg den! Ellers ville jeg aldrig tilgive mig selv. 

I stedet drikker jeg lidt mere stempelkaffe, og sætter resten af de sparede penge på gevinstopsparingen. Det er det eneste, jeg stadig har med Nordea at gøre. Kæft, det er blevet en dum bank! 

Edited by Oksen fra Århus N

Share this post


Link to post
Share on other sites

I lørdags havde jeg en god omgang styrketræning.

Fik mig en god snak med en venlig bro, som syntes, at jeg var stærk. Det var jeg naturligvis glad og stolt over, at han sagde, så jeg gav den lige en tand til.

I går skulle der så cykles igen, og det blev der. faktisk kom jeg, med hiv og sving, op på 15 km. Det er godt nok længe siden, at jeg har oplevet det. Det var en hård omgang, men det gik. Faktisk var det lige før, jeg følte mig flyvende, da jeg endelig kunne stå af cyklen.

Ellers er weekenden gået med at gøre rent, vaske tøj, og læse lidt.

Jeg går og overvejer at lave testamente. Ikke fordi jeg forventer, at min afrejse til Hillbilly Heaven er nært forestående. Men man kan nu lige så godt få orden i sagerne. Og jeg får jo næppe børn. Der er nogle i min familie, som så afgjort ikke har fortjent at få fingrene i de værdier, jeg har gået og akkumuleret. Omvendt er der én bestemt person, jeg ønsker at betænke (og vedkommende skal ikke vide det på forhånd, for hun kan næppe holde mund med det, og så bliver de andre syrlige). Endvidere er det min hensigt, at noget skal gå til en politisk organisation, og et tilsvarende beløb til et hospice.

Så det prøver jeg nok på at få ordnet inden for længe.

Men first things first: Nu skal jeg over og shoppe noget mad. Er sulten som en bamsebjørn.

 

 

 

 

 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kære læsere

Jeg er hjemme hos mine forældre. Det er desværre skidt med min mor. Afslutningen nærmer sig. 

Det er frygteligt tungt. Men ind imellem har vi det heldigvis også hyggeligt og sjovt.

I næste uge er jeg tilbage i Århus, ved arbejde og træning. 

Jeg fik et godt styrke-pas i onsdags, inden jeg tog hjem om torsdagen. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Endnu en gang tak til dem, der støtter mig/os i denne svære tid. 

Men trods alt har efterårsferien været god. I mandags var der kulturnat, og vi var til åben øve-aften med det lokale shantykor. Vi fik et par øl, skrålede med på sangene, og udvekslede røverhistorier. En helt igennem vellykket aften. Netop fordi shanties tit er opbygget sådan, at shanty-manden synger en linje, og koret så svarer, kan enhver synge med på disse gamle sømands- og arbejdssange. 

I går var vi en tur over grænsen. Min mor blev træt, men var tapper, og vi fik en god dag ud af det. Forventer at ramme 8200 N i overmorgen. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Med 11 km cykling i går fik jeg brudt efterårsferiens cardio-mæssige dødvande.

Håber på styrketræning i morgen, men jeg er ikke sikker. Hele situationen her tager en del på mig. Men man har jo ikke andet valg end at fortsætte med sin dagligdag så godt, man kan. Og det gør jeg også.

 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Forventer at få trænet igen i dag. 

Det har været en hård arbejdsuge, og ikke kun pga. den skøre episode, jeg har fortalt om i karriere-tråden. 

Decideret vold er der jo heldigvis ikke tale om (så havde han været politianmeldt nu).Vold mod off. ansatte er ingen joke. Men omvendt skal eklatante brud på skrevne eller uskrevne regler for god opførsel heller ikke bare passere. Så får vi en glidebane som ingen kan være tjent med. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg vil gerne sige en kæmpe tak til alle dem, der har kondoleret i anledning af min kære mors bortgang i lørdags.

Nu skal vi lige have overstået bisættelsen i morgen. Sjovt bliver det ikke. Men jeg vil både være den, der rejser mig op i kapellet og siger tak, og ved gravøllet vil jeg holde en lille tale. Mange har spurgt, om jeg tror, at jeg kan. Men det kan jeg. Vi skal også høre `Coat of many colors´, som var én af min mors foretrukne countrysange, på iPad.

Der er bestilt smørrebrød til 25 personer, lavet to æblekager, og snapsen er kold. Det bliver småt med pladsen, men det bliver i min mors ånd.

Pga. alt det har træningen kørt på nedsat niveau på det sidste. Og det kan ingen bebrejde mig. Personligt ville jeg ikke have en SKID til overs for noget menneske, der prioriterede træning højere end sin gode familie. Men når jeg rammer Århus igen, skal jeg nok stille og roligt få trænet mig op. Det har jeg gjort før, og jeg vil gøre det igen.

TAK skal I have, alle sammen!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tak. 

Bisættelsen gik godt, selv om jeg kunne se, at det tog hårdt på min far. For mig var det heller ikke nemt, men jeg har en anden måde at tage det på. Det lykkedes mig at få sagt det, der skulle siges. Og jeg tror, det var næsten halvdelen af deltagerne, der roste mig for det. 

Gravøllet var også fint. Der var ikke meget plads, men det gik. 

Glæder mig til at få lidt struktur på min træning igen.

Share this post


Link to post
Share on other sites
På 10/11/2016 at 08:42 , Oksen fra Århus N skrev:

Tak. 

Bisættelsen gik godt, selv om jeg kunne se, at det tog hårdt på min far. For mig var det heller ikke nemt, men jeg har en anden måde at tage det på. Det lykkedes mig at få sagt det, der skulle siges. Og jeg tror, det var næsten halvdelen af deltagerne, der roste mig for det. 

Gravøllet var også fint. Der var ikke meget plads, men det gik. 

Glæder mig til at få lidt struktur på min træning igen.

Gør mig ondt at læse om Jeres tab Okse :-( Tanker !

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tak, også til dig, Bjergtrold.

Alt taget i betragtning går det OK. Folk skal ikke være bekymrede for mig.

Er så småt kommet i gang med at træne igen. I går cyklede jeg 10 km, og det gik uden nævneværdige problemer. har også styrketrænet en enkelt gang i den forgangne uge, og forventer at træne igen i morgen.

Men at sorgen tærer på kræfterne, skal jeg ikke nægte. Det er der vel ikke noget at sige til. 

Jeg skal nok komme igen for fuld styrke. Stol på det.

Har givet den max gas på kontoret i dag, så jeg vil køre hjem, stege mig et par rødspætter, og så glo en film senere.

 

 

 

 

 

Edited by Oksen fra Århus N

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now