The Return of DANFANTA' :0) log no.3


Danfanatiker
 Share

Recommended Posts

  • Replies 1.3k
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Søøøøde Danf, du må ik blive ovre på den dåååmme djævleø :bowdown: Det vrimler med gangstere og automonotone, som har skumle idéer med en smååk blondie som dig. Og desuden er de sumpede kjøwenhawnere ikke nær så gode til at træne!

Hahaha! Arj, skulle bare lige lave lidt sjov i din log. :tongue::bigsmile: Jeg vil ønske dig et rigtig fedt ophold derovre.

Mange hilsner fra Oksen, som lige var i drille-humør i dag :tongue:

Link to comment
Share on other sites

JUHUUU

hvor er du

det kan da ikke passe at man skal lede hele MOL igennem for at finde små klip i andres ( Arnes) log, for at få noget at vide om din weekend på Sjælland. Frygter da det værste, mon Oksen har ret, er du blevet kidnappet ? er du blevet medlem af en hemlig sekt ? :blink: er du gået i koma ??

kom frit frem

knus og endnu engang øv øv over jeg ikke ku være med....

Link to comment
Share on other sites

Ja Arne den blev lidt lang den her update. God fornøjelse :laugh:

Mandag den 27 februar 2006

Sååå er jeg tilbage i Jylland igen…Kom faktisk tilbage i går aftes, men jeg har lige haft så meget at se til og indrømmer at mit humør var noget nede, da jeg sad i toget på vej tilbage til noget, der mest af alt føltes som intethed…sammenlignet med denne weekend. Så der blev fældet en tåre eller to af en lille lyshåret jyde søndag aften i IC3 tog 165 til Jylland. Der var flere følelsesmæssige faktorer involveret end, jeg ønsker at belemre jer med og som overhovedet er træningsmæssige interessante i denne sammenhæng, men der kommer alligevel et lille kig bag forhænget. Fornemmelsen af at miste en ven var total i går aftes… :cry3:

Men lad mig da vende tilbage til begyndelsen…Nemlig fredagen.

Fredag den 24 februar 2006 steg den lille jyde på IC3 toget med kurs mod København hovedbanegård. Forventning og sommerfugle i maven + en lille smule uro i kroppen over muligvis ikke at kunne nå, alt det jeg gerne ville nå. (det kan man jo aldrig på et par dage) :cry:

Vel ankommet til staden bliver jeg hentet af min ven L, som har studeret nogle år i Cph og derfor tillagt sig den der lidt udpræget accent (ja de siger jo, at det er os, der taler med accent hehe :laugh: ). Tilbage til hans lejlighed på Amager og derefter på en café (som i øvrigt serverede den mest fantastiske kyllingeburger), inden turen gik til Scala og vikartimen for Lars. Fornemt at have eskorte på, da L fulgte mig ind til Scala…(tror også al det metro halløj ville kunne forvirre mig totalt :w00t: ).

Super venligt personale på 5. sal (valgte jo at tage trappen, man har vel pli). Dejlig hyggelig stemning… I øvrigt ret flot center om end lidt slidt. Nye cykler. Den klassiske sorte model fra Body Bike.. Jeg var meget spændt på selve cykelsalen, som ellers viste sig at være ganske udmærket med godt højt podium, så man havde et godt overblik over alle cyklerne, som stod i den almindelige opstilling halvmåneform i flere rækker. Hurra anlæg og mikrofon var det samme som Århus og lyden var okay fornuftig. Ellers var salen et stort glasbur (forestiller mig, at det er ret varmt sommerdage). Vi fik slukket for klimaanlægget på opfordring fra flere deltagere. Egentlig blev jeg ret godt modtaget af dem alle og især af Onkel Arne som med et ”findes der jyder herinde?” lagde præsentationen meget godt for. Pludselig kommer den garvede SATS instruktør Christian Lykke ind, uha så stiger min nervøsitet lidt, for nervøs DET er hun. Noget jeg altid er, men som regel kan det ikke ses på mig. Vi går da stille og roligt i gang. Desværre ikke min bedste time, og bedre bliver det da ikke, da to par beslutter sig for at sidde og snakke indimellem, så jeg flere gange må bede om ro. Specielt rytmiske var deltagerne så heller ikke, og ja i det hele taget var det ikke lige det bedste publikum, men det er jo udfordringen ved at undervise andre steder. Man aner ikke hvad man har med at gøre og bliver derfor kastet ud til ’løver’, hver gang man er et nyt sted. Arne og Lykke kørte naturligvis eksemplarisk, men man kunne vel heller ikke forvente andet fra et par rutinerede spinnere som dem. :devil: Timen var lidt hårdere end en Cycling II normalt, hvilket jeg også pointerede inden timen, da jeg valgte at lave det lidt mere event-agtigt. Vi kom dog vel igennem det hele.

Bagefter blev der lige tid til en kop kakao med Onkel A (som var præcis, som jeg havde forestillet mig…hjertelig og varm) og en sludder om SATS og mol + andet. Jeg kunne sagtens ha' sludret i timevis, men man har jo også visse forpligtelser overfor de andre, man skal besøge, så jeg blev hentet igen af min ven L tre kvarter senere. Må tilstå at min nervøsitet over at skulle køre på Amager dagen efter IKKE blev mindre af min optræden i Scala med et lidt udtryksløst folkefærd. Tænkte de værste tanker (havde jeg ikke behøvet).

Vel tilbage på Amager var jeg helt psykisk og fysisk smadret og væltede mest af alt om på min vens seng. Nok mest psykisk smadret pga. alle de nye indtryk og så selve cykeltimen, hvor man bruger al sin energi på at levere varen, som jeg ikke fik leveret godt nok. Så helt tilfreds er jeg så ikke. Fik guffet noget slik og set film og zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz så var den dag ligesom slut… :4slap:

Data for timen i Scala feat. Arne og Christian Lykke

Cycling II ved mig

Tid 52 min

:heartpump: Snit 165

:heartpump: Max 175

Lørdag den 25 februar 2006 blev brugt på lidt mere cykling. Faktisk tre timer denne gang og selvfølgelig hygge med min ven L. Lagde ud med et besøg på Englandsvej, hvor Lykke skulle undervise to timer. Det første jeg observerede var alle dørene i det center. Aldrig har jeg set et center med så mange døre indtil dit og dat…Og tænk de har flere kontorlokaler…øh tænker lige på vores kontor i Århus eller undskyld tekøkken…Ovenpå var der et hav af maskiner og et kæmpemæssigt aerobic lokale…WAUW…. Kæmpe SATS i mine øjne. Jeg har selvklart set mange centre endnu større end dette, men i forhold til min spæde erfaring i SATS, så virkede dette jo grotesk i størrelsen…Cykelsalen var helt ordinær med cykler i halvmåneform igen omkring instruktøren i midten. Ingen spejle i salen overhovedet, hvilket overraskede mig lidt, da jeg indtil nu kun har set to sale uden spejle. Lyset kunne dæmpes op og ned som i Equinox Scandinavian, der afgjort har den fedeste lys dæmper, jeg indtil nu har set (og det værste anlæg). :w00t:

Tror folk lurede lidt på mig, da jeg troppede op med mine Specialized sko under armen og iført mit SATS cykel tøj. Første time var jo en Cykling I, og jeg fremtonede vist ikke som en rookie, selvom udstyret jo ikke er alt, dog er det ikke det, man skal gå ned på :partytime2: . Den helt grønne newbie til min højre side kiggede da også lidt på mine ben hele timen…., hvilket måske var dejligt for hende, for hun fik da hurtigt tjek på hendes egne, da hun kørte i takt med mine ben :tongue: . Spottede også hvad jeg tror, var en af deres instruktører overfor min cykel. En massiv herre med kæmpe krøller stirrende på mig 75 % af timen øhh daw…. Efterfølgende fandt jeg ud af, at mine antagelser var korrekte, for han kørte også med på time nummer to, og jeg hørte de andre tale om ham.

På første time fik jeg således lov til at overvære testkørsel af det nye Cycling I program, som kommer til maj. Det fik mig i dag til at bede min TK Mia om en sådan time til den tid, så det får jeg. Jeg vil gerne have II, III og en Cycling I. Gider ikke rigtig den der 70 min udholdenhed. Sys 55 min er så rigeligt for mig ihvertfald ….For uhh det var et godt program og noget fedt musik, Lykke og Hall havde fikset der. Håber at de bevarer det, som det blev kørt den lørdag. Simpelt og suveræn musik. Toner fra Robbie Williams (ja okay men folk kan lide ham) og New Order i perfekt harmoni og til et program, som selv den nyeste begynder vil kunne fatte og komme godt fra start på.

Det var ikke en time, der fik min puls meget højt op, men det gjorde ikke så meget, for efterfølgende blev det jo II’er tid.

Tak for præsentationen som superinstruktør fra Århus haha… :blush::tongue4: Lykke valgte et film tema med en masse 80’er filmmusik, som måske kan virke grotesk og som også virkede afskrækkende på mig til at begynde med, men da jeg fokuserede på Lykke og hans fornemme måde at guide folk igennem en time på, glemte jeg vist alt det folkelige musik og kørte til, selvom jeg følte mig træt. Lange pauser bidrog dog til en lav snitpuls men pyt med det, jeg var der jo også mest for at snuse og lære, hvordan man også kan gøre, og ved Lykke var der bestemt inspiration at hente i form af en mand, der har sygelig (forstået positivt) styr på sin musik og sine programmer. Han ved på sekundet, hvornår musikken skifter, hvilket også indikerer hans og Tanja Halls vellykkede Cycling 1 programmer, der er lige til at gå til. Derudover elsker folk bare hans timer, kunne jeg se. Kvinden på min venstre side (som btw kommer til os i Århus snart pga. noget arbejde) sad og sang med meget af timen. Hyggeligt ja men lidt irriterende for mig, dog tydeligt bevis på Lykkes succes på Englandsvej. Efter timerne blev der lige tid til lidt snak om igen dit og dat. Lykke, du er sgu en helt okay fyr, selvom du er Cph’er (næsten) :innocent:

Tilbage til L’s lejlighed til lidt hurtig frokost, inden jeg igen mærkede sommerfuglene i min mave pga. den forthcoming time med mig selv i et ukendt ’land’. Nervøsiteten var mere kraftig pga. timen dagen forinden i Scala, som jeg jo ikke var tilfreds med. På Englandsvej fik jeg mødt MetteHelena, som jo ganske givet ser superflot ud og uden tvivl er ligeså sød og rar som hendes udseende viser (øv jeg ikke nåede en af hendes timer…næste gang MH).

Tilbage til cykelsalen hvor persiennerne faktisk allerede var nedrullet. For mig er det altid bedst at køre spinning uden dagslys. Lykke havde også rullet dem ned på hans timer, og de var ikke trukket op igen. Så sker der noget helt uventet. En lettere irritabel kvinde kommer hen til mig og spørger om ikke, hun må trække persiennerne op, for vi skal da ikke lukke sollyset ude…Jeg siger lige så venligt til hende, at nej det må hun ikke, da der er en årsag til , at der skal være mørkt i lokalet. Nå udbryder hun surt og tilføjer ”jamen så gider jeg slet ikke være med!”… Hold da op, tænker jeg. Sikke en god start på min debut i centret her. Efterfølgende kommer flere og flere ind og beklager sig over mørket m.m, men vedholdende som jeg jo er, giver jeg ikke efter for deres beklagelser, men argumenterer stille og roligt for, hvorfor der skal være mørkt på sådan en time. Hvis man vil have sollys og cykle, kan man jo tage sin havelåge og køre af sted udenfor…Må sige at jeg ikke blev mindre anspændt efter sådanne kommentarer…Dog gik timen meget meget bedre end ventet. Folk var åbne overfor det ’nye’ der sad foran dem, og de tog virkelig musikken til sig. 3 folk kom også hen bagefter og udtrykte deres positive bemærkninger omkring denne time og en anden spurgte endda, om jeg kom igen dagen efter, og om jeg skulle have faste timer ved dem. Nåååå det var da rart. De kunne da godt se ideen med mørket efterfølgende, men der er den jo så igen med folks vaner. Svært at ændre på hvis alle andre har oprullede persienner hele tiden. Den fede lysdæmper kom virkelig til sin ret i SATS Amager og det dårlige klimaanlæg var jo vidunderligt for en fugtfreak, som jeg…Så alt i alt en god oplevelse. Fik lige sludret lidt hurtigt igen med MH, inden turen gik tilbage til min vens lejlighed og en god dejlig aftensmad bestående af hjemmelavede frikadeller og kartoffelsalat. Muuuums. Morede mig lidt over Amagers mandlige receptionist der lige tilføjede et ”nå var det godt at se noget københavnsk spinning?…ja vi kan bare”…I er bare for kuul altså…

Aften forløb med en biotur godt tilbagelænet. Fun with Dick and Jane er altså bare ret morsom. Slutteligt blev jeg så hentet i taxa af min københavnske ven J, som forlod en fest med venner i centrum til ære for hans søde jyske veninde. :wub: Dermed blev man så fragtet ud til dennes lejlighed på Amerikas plads med udsigt over vandet, hvor jeg skulle tilbringe næste dag i dejlige solrige omgivelser. Ikke noget at sige til at jeg ikke var meget for at forlade denne by. Så mange anderledes steder indenfor så få km. Fantastisk. J er lettere velhavende og har mange fancy forbindelser til jetset verden, så jeg følte mig da sådan lidt aheeem anderledes, men det fede er netop, at vi ER så forskellige og altså dermed får noget fra begge verdener. Han fra min jyske-nede-på-jorden-og-der-skal-meget-til-at-imponere-mig og mig fra hans skide-smarte-jeg-er-bare-så-rig-og-lækker-verden. Elsker at høre hvordan en ærkekøbenhavner som J fortæller om sin elskede by og alt hans viden omkring alt lige fra københavnsk arkitektur til hvad slags fisk, der var i den Sushi vi spiste i Hellerup. Jeg bliver ikke sådan wow imponeret, men jeg nyder virkelig at lytte til sådanne for ham hverdagsagtige ting. Dog slugte jeg lige en klump i halsen, da jeg så bilerne i hans parkeringskælder. Tydeligt at hans naboer ikke er Hr hvem som helst. Der kunne min lille Alto godt se lidt malplaceret ud :blush:

Data for de 3 timer på Englandsvej

Cycling 1 ved Christian Lykke

Tid 40 min ca

:heartpump: Snit 137

:heartpump: Max 160

Cycling II ved Christian Lykke

Tid 52 min ca

:heartpump: Snit 156

:heartpump: Max 175

Cycling II ved mig

Tid 53 min

:heartpump: Snit 158

:heartpump: Max 170

Anyway det blev så søndag den 26 februar 2006 og dermed min sidste dag i staden. Havde planlagt noget cykling, men det blev ikke sådan. J havde planlagt en længere gåtur rundt på Østerbro og Langelinie mm. Dertil kom en lille sejltur og en kop Latte på Kongens Nytorv for til slut altså at køre til Hellerup for at spise frokost (sushi) i hans lille fine Cabriolet ting (Peugeot et eller andet). Behøver jeg nævne min lettere forvirring over en weekend med så megen forskellig aktivitet??? Svært at komme tilbage til Jylland, når man har smagt lidt på det gode liv i Cph. Det gode men forskellige liv som hele byen summer af. Jeg misunder ikke det liv, som min ven J lever, for han betaler en høj pris i form af evig stress og evig jagt på rig og ’berømmelse’. De værdier har jeg ikke, men han betyder rigtig meget for mig :wink: . De københavnere har en tendens til at kravle ind under min hud og være der nu og for altid. Det håber jeg også, at han vil være, selvom han er en travl mand med en masse skøre og mindre skøre projekter. A true cph’er.

Tilbage til min hvileplads i toget og tilbage til fastlandet tænkte jeg på de mennesker, jeg netop havde sagt farvel til. Ja jeg ved godt, at Cph ikke er langt væk, men jeg følte en indvendig tomhed og en knugende fornemmelse i mit bryst og i min mave. Til sidst gav jeg efter for det indvendige pres og lod tårene få frit løb til tonerne fra min discman og ”Snow from the Sahara” med Enigma, som er en af de absolut smukkeste sange, jeg kender. Situationen gav mig et dejavu fra dagen, hvor jeg mistede min plads i Equinox Scandinavian Center, selv samme scenario bare med noget andet musik. Dennegang efterlod jeg dog mit hjerte. På øen. Nu håber jeg bare på at vende tilbage igen en dag og gerne snart. Måske permanent hvem ved.

Dette fører mig frem til dagen i dag, som stadig havde en sort sky hængende over hovedet, og jeg kom til at tænke på min mors vise ord…”Se lyst på livet, vær munter og glad, så skilles de mørke skyer ad”. Et ordsprog jeg havde glemt, men som jeg i går blev mindet om, via min tidligere amerikanske konsulent Todd til hvem, jeg selv havde oversat dette i tidernes morgen, da han mistede sin kræftsyge datter. Hvordan kan jeg så tillade mig at sørge over noget som helst? Makes u think. :dry:

Manglede lysten til at træne og undervise i dag og havde mest af alt lyst til at grave mig ned og aldrig komme frem igen, men noget sagde mig, at den eneste måde, jeg ville finde fred et øjeblik på, var ved at tage mine timer for på den måde at tænke på noget andet. Så afsted det gik. Chokerende nærmest at finde et fuldt hold til min III’er time…Det er første gang. Der har altid været 75% optaget, for folk er lidt bange for III’er timer i Århus, men i dag var der altså fullbooked…WAUW….Det i sig selv fik mig da i noget bedre humør, og jeg kørte en af de hårdeste timer, jeg ever har kørt uden et eneste smil på læben. Konstant pres på deltagerne og konstant omkring fysiologisk skala 8 og 8,5 bortset fra nogle angreb på 10. De kørte virkelig godt i dag, og jeg høstede en del positiv respons fra mange, selvom jeg forinden mest af alt havde lyst til at pakke mine ting og skride fra det hele….Havde lyst til at droppe alt med at undervise idag, men kom heldigvis på bedre tanker, da jeg så alle de mennesker sidde med forventningen om total dommedag på den fede og kontrollerede måde….Jeg svigtede ikke, og det har jeg det rigtig godt med. Derefter en omgang balance og derefter hjem. Fik en opringning fra min gamle spinning Mastertrainer og gode ven i dag. Han havde brug for hjælp til en spinning time i et nyt lille center i morgen i en lille forstad til Århus, og selvom jeg rent faktisk ikke gider (undskyld B), ja så sagde jeg ja tak til at hjælpe ham med denne ene time. Jeg aner ikke, hvilket niveau jeg skal køre,eller hvad det er for folk. Jeg er også ligeglad, jeg kører bare derud og tager tingene, som de kommer, så skal det vist nok gå alt sammen. Vigtigst af alt er, at man er i stand til at hjælpe venner i nøden, så kan man jo altid håbe på, at de gør gengæld en dag, hvilket jeg ved at B gør. Han er der bare ALTID, når man har brug for ham (hvis ikke lige han glemmer det :crazy_pilot: )

Nu sidder jeg så her. Bange for at jeg er ved at få ondt i halsen igen…. Kæmper lidt med mit faldende humør men som Cyclingspinner siger. Jeg er jo en tumling, så jeg kommer nok igen.

Dagens træningsdata:

Morgen powerwalk 45 min

Løb 60 sek

Cycling III ved mig

Tid 50 min

Ingen data. Havde glemt min måler…

Balance ved mit

Tid 55 min

Dette var vist en voldsom smøre, som også gik hen og blev lidt personlig, men det skal der vel også være plads til , og mit liv er vel ikke mere FBI-agtigt end, at jeg nok tør være åben og sige at ”hey i dag er jeg sgu ikke særlig glad”….Hvornår skal man ellers vise sit sande ansigt? Klart jeg forholder mig overfladisk på job og træning, fordi det forventes, at man er glad hele tiden, og det er jeg jo for det meste også meeeen altså ikke lige i dag.

Godnat.

Danf

Link to comment
Share on other sites

:bigsmile: Sådan en roman kan man jo ikke lige overskue og kommentere på en gang - men nogle punkter:

  • Super dejligt at møde dig - omend alt for kort - vi kunne ganske rigtigt havet snakket længe
  • Din time var slet ikke dårlig i Scala - og jeg havde oplevelsen af at køre med en super talentfuld og karismatisk instruktør
  • Du har ikke rigtigt været i CPH denne gang - Amager og det der velhaverkvarter på Amerikakaj tæller ikke - som Spock og jeg lige har talt om - så mangler der en del Nørrebro, Vesterbro med mere før du er fuldbefaren - du skal vist have nogle ordentlige og kyndige CPH folk til at vise dig rundt næste gang :devil:

Link to comment
Share on other sites

Heeeey Julle :bigsmile:

Spændende beretning og den bragte minder frem om min spinningtid i SATS Amager, du rammer hovedet på sømmet, både med stemningen på CL´s timer, hans undervisning OG det elendige klimaanlæg :tongue:

Og så en ting mere der bringer minder frem:

Tilbage til min hvileplads i toget og tilbage til fastlandet tænkte jeg på de mennesker, jeg netop havde sagt farvel til. Ja jeg ved godt, at Cph ikke er langt væk, men jeg følte en indvendig tomhed og en knugende fornemmelse i mit bryst og i min mave.

Sådan havde jeg det da jeg tog hjem fra MOL-træf i Århus i sin tid hvor jeg fulgtes til banegården med alle de CPH´ere der havde valgt at tage toget. Allerede dengang ville jeg gerne flytte herover og at sige farvel til de andre og som den eneste skulle i stik modsat retning, det var fandme noget :4pooh: Men heldigvis kommer det jo aldrig til at være sådan igen :4thumbup:

Hvis du på et tidspunkt rykker teltpælene op og kommer herover så melder jeg mig ind i SATS igen :wink:

Link to comment
Share on other sites

Dette var vist en voldsom smøre, som også gik hen og blev lidt personlig, men det skal der vel også være plads til , og mit liv er vel ikke mere FBI-agtigt end, at jeg nok tør være åben og sige at ”hey i dag er jeg sgu ikke særlig glad”….Hvornår skal man ellers vise sit sande ansigt? Klart jeg forholder mig overfladisk på job og træning, fordi det forventes, at man er glad hele tiden, og det er jeg jo for det meste også meeeen altså ikke lige i dag.

Godnat.

Hey Julle

Se lyst på det søde..Din beskrivelse af mødet med københavn fortæller jo blot at det har været en succes..og en rigtig dejlig oplevelse :smile: og hvem har ikke prøvet at have besøgt et sted og på hjemturen tænke sikke et kedeligt og intetsigende liv jeg fører mig..men INTET varer ved desværre..så op på hesten igen og begynd du bare at smile :cool: for du er jo sej sådan at smide sig op på instruktør cyklen i københavn :superman: håber en dag at køre med på en af dine timer :smile: selv med nedrullede gardiner :tongue:

Ha en dejlig dag Julle

Kenn

Link to comment
Share on other sites

:bigsmile: Sådan en roman kan man jo ikke lige overskue og kommentere på en gang - men nogle punkter:

  • Super dejligt at møde dig - omend alt for kort - vi kunne ganske rigtigt havet snakket længe
  • Din time var slet ikke dårlig i Scala - og jeg havde oplevelsen af at køre med en super talentfuld og karismatisk instruktør
  • Du har ikke rigtigt været i CPH denne gang - Amager og det der velhaverkvarter på Amerikakaj tæller ikke - som Spock og jeg lige har talt om - så mangler der en del Nørrebro, Vesterbro med mere før du er fuldbefaren - du skal vist have nogle ordentlige og kyndige CPH folk til at vise dig rundt næste gang :devil:

:4thumbup: :4thumbup: :4thumbup: Ja tak gerne....Og mange tak for de søde ord... :blush:

Link to comment
Share on other sites

Heeeey Julle :bigsmile:

Spændende beretning og den bragte minder frem om min spinningtid i SATS Amager, du rammer hovedet på sømmet, både med stemningen på CL´s timer, hans undervisning OG det elendige klimaanlæg :tongue:

Og så en ting mere der bringer minder frem:

Sådan havde jeg det da jeg tog hjem fra MOL-træf i Århus i sin tid hvor jeg fulgtes til banegården med alle de CPH´ere der havde valgt at tage toget. Allerede dengang ville jeg gerne flytte herover og at sige farvel til de andre og som den eneste skulle i stik modsat retning, det var fandme noget :4pooh: Men heldigvis kommer det jo aldrig til at være sådan igen :4thumbup:

Hvis du på et tidspunkt rykker teltpælene op og kommer herover så melder jeg mig ind i SATS igen :wink:

:wink: Åh Tulle-kanin-mor det var rigtig sødt skrevet. :wub: Jeg troede bare, at det var mig, der var fjollet over at kunne pive over 3 dage i hovedstaden.... :blush: Jeg tilpasser mig vist ret let, og det kom nok bag på mig (igen), hvor spændende alle mennesker bare er i den by, så jeg bliver absolut nødt til at komme igen. Mon de så vil have mig i SATS derovre :innocent:

Og Britone---> Tak for de vise ord. Ja den med gardinerne var godtnok noget af et chok for en mørkevant jyde...

Edited by Danfanatiker
Link to comment
Share on other sites

:blink::blink::blink: Frygtelig nat. Ikke alene havde jeg som tidligere nævnt en fornemmelse af påbegyndende ondt i halsen. Jeg frøs også forfærdeligt det meste af natten. Selvom jeg satte ekstra varme på og iførte mig en kæmpe fleecetrøje :crazy: , ja så rystede mine ben under dynen. Efter et stykke tid satte jeg mig for at hente nogle dråber og drikke en masse vand + fylde suge tabletter i min mund. Det hjalp på ømheden i halsen og dråberne fik mig til at svede. Underlig fornemmelse der føltes som en omgang influenza. Så jeg har ikke sovet ret meget i nat og derfor har jeg idag valgt at tage mig en hviledag. Således har jeg aflyst at kunne hjælpe min ven B med det spinninghold. Det sys jeg simpelthen ikke, jeg orker. Tænk hvis jeg blev syg igen :dry: Derudover er der i nattens løb faldt en god mængde sne, så næ jeg :nonono: bliver hjemme idag og ordner en masse praktiske ting.

God dag til alle

Link to comment
Share on other sites

(...) tonerne fra min discman og ”Snow from the Sahara” med Enigma, som er en af de absolut smukkeste sange, jeg kender.

Film- og musikspionen slår igen :ninja::laugh:

Snow on the Sahara er ikke et Enigma-nummer (selvom jeg kan høre mange ligheder). Det er et nummer med Anggun fra CD'en af samme navn fra 1998. Den kan findes her. Og her kan du læse mere om hende.

God bedring - jeg er sikker på at sådan en smule sygdom ikke er noget match for MOL's super-fraggel :superman::smile:

Med venlige hilsner

Zorn.

Link to comment
Share on other sites

Film- og musikspionen slår igen :ninja::laugh:

Snow on the Sahara er ikke et Enigma-nummer (selvom jeg kan høre mange ligheder). Det er et nummer med Anggun fra CD'en af samme navn fra 1998. Den kan findes her. Og her kan du læse mere om hende.

God bedring - jeg er sikker på at sådan en smule sygdom ikke er noget match for MOL's super-fraggel :superman::smile:

Med venlige hilsner

Zorn.

Damn vi har en musik og filmnørd iblandt os :w00t:

Link to comment
Share on other sites

Hej Danf!

Rart at høre, at du havde haft en fed tur til hovedstaden (det med at brokke sig over persiennerne var virkelig dårlig stil af hende, der gjorde det, men det må vel forventes, at man af og til støder ind i den slags fjolser). Men det er da ikke så gååådt, at du skal være halvsyg hele tiden. :ill:

Og ja, jeg synes nu også, du skal tjekke Stengade 30 ud, næste gang, du kommer derover. Hvis du da ikke har lyst til at hænge ud i Ungerens sprut-bar :4drunk: Unægteligt en noget anden oplevelse end en trendy sushi-bar (som vel også kan være ok, jeg tør bare ikke smage sushi. Haha!)

Nå, men jeg skal ikke hive alt for mange minder fra min vilde ungdom frem her. Tihi!

Anyway: Rart, at du er tilbage i hovedlandet, og på MOL. Sørg nu for at blive frisk, og husk at lytte til din krop. Ellers er vi en masse, der kommer og giver dig nogle velmente :bottom:

Venlige MOL-hilzner

Oksen

Link to comment
Share on other sites

Ja syg igen kan man vist godt kalde det. heldigvis er jeg nu feberfri og har heller ikke muskelsmerter eller ledsmerter mere, dog gør det stadig helt ondt i mine ører, når jeg synker..... Men nej de sidste dage har været noget værre bras. Såvel fysisk som psykisk. I mandags havde jeg således været til to jobsamtaler, hvilket jo er fint nok, men at jeg så får serveret et afslag på en tredje stilling lige inden, jeg skal ind og undervise to timer, tja det kan vel tage modet fra de fleste. Jeg gennemførste timerne til 100% men så var det ellers også så som så med humøret. Det er ikke let, når man skal være 28 år men samtidig have 10 års erfaring :blink: , så jeg går ubetinget efter Cph nu. :superman: Javel jeg er lidt nede ligenu over både at være syg tilsammen med så meget andet, men jeg kommer nok igen en dag.

Ligenu er der ikke så meget ved nogetsomhelst. Lysten til at træne og undervise ligger også meget langt væk ligesom appetitten... :dry:

Link to comment
Share on other sites

dog gør det stadig helt ondt i mine ører, når jeg synker.....

Her havde jeg tænkt mig at komme med et eller andet :laugh: men synes ikke det lige passer ind. det er noget skidt når tingene ramler sammen og lyset for enden at gangen virker fjern og bare så uendeligt langt væk.. søde Julie få nu plejet dig selv så du kommer ovenpå igen og med hensyn til job er der da lys forrude..for ellers er de sku da bare for dumme :wink: og sidst men ikke mindst kommer du da ind i kampen igen for selvom du er lyshåret engang imellem kan du slet ikke lade være med at spænde hjælmen... :smile:

Håber du snart er ovenpå igen

Kenn

Link to comment
Share on other sites

:4thumbup: :4thumbup: :4thumbup: :4thumbup: :4thumbup: :4thumbup: :4thumbup:

Så vender hun sgu tilbage til København allerede på tirsdag. Har en samtale i Ballerup.. Yes yes...Måske jeg lige skulle blive et par dage..Nogle frivillige baby sittere ?? :innocent::laugh: Btw..Jeg er nem at passe.. :smile: Jubii så skal jeg sikkert lige se nogle andre SATS centre.

http://www.sats.com/da/center_arhus_da

Nu har jeg så også fået flettet mit musik og mit program sammen til lørdagens landevejs event i SATS Århus sammen med instruktør Mads Borup. 2,5 time. Vi får besøg af tre hardcore Equinox tøser samt Thomas E og hans kammerat, så det skal nok blive et godt event. Ikke mindst fordi Mads og mit musik komplementerer hinanden fint. Der vil blive præmier for pointspurt og bjergspurt og ikke mindst, hvem vinder den gule førertrøje?? MIG haha.

Jeg lægger ud med den første halve time (36min) indeholdende opvarmning og siddende landevej med stående ryk. Min landevejs sekvens slutter så i pointspurten (grøn trøje) ....vældig aggressivt. Mads fortsætter herefter med hans speciale...Stående/siddende klatring og bjergsprint :wub: . Herefter mig igen med to bjerge omgivet af flad landevej og dertilhørende nedkørsler i hæsblæsende armstrongkadence. Mads slutter så af med een lang stigning, der bliver mere og mere hurtig og intens, hvori naturligvis bliver lagt bjergpurten (den prikkede).....Jaja så slutter vi stille og rolig turen af med den gule, og hvem der så skal have den ved vi jo først når timerne slutter. :tongue: Jeg glæder mig nu. Tror det er fordi jeg har fået det bedre... :blush:

Musikken till mine sessioner ser således ud: (har sgu ikke fået skrevet titlerne ned arghh)

Del 1

Intro + opvarmning siddende mellemtakt. The Island.

opvarmning stående enkelttakt. Ferry Corsten et eller andet

Landevej med bump/pukler- Hotel Costes + noget italiensk spinningmusik

Landevej med pointspurt.- 2xPaul Van Dyk.

Pause...C u when u get there

Del3

Landevej hen imod første stigning. Schiller

1. Stigning...Tribal musik

nedkørsel- Noget Armin Van Buren

Landevej mod stigning nummer 2. A beautiful day-Schiller

2. Stigning. Träume m Schiller

nedkørsel. Paul van dyk

sidste landevej Italiensk spinning musik

Desværre husker jeg ikke titlerne på tracksene, men det er en god sammenblanding af hardcore trance og lidt mere blidt body and mind musik, som gerne skulle have en god effekt på humørtilstanden og intensiteten af træningen...

Jeg har valgt således, fordi jeg ved at Mads er en udpræget trance mand med hånden fast forankret på fx Faithless og Moby, så jeg har valgt den lidt blødere udgave for ikke at folks øregange ville eksplodere... :devil::devil: Hele programmet bliver påført store plancher så folk hele tiden kan se hvor, vi er i programmet og hvordan situationen ser ud efterfølgende inkl fysiologisk skala. Så skulle der være en god chance for at alle slipper igennem.

Edited by Danfanatiker
Link to comment
Share on other sites

Guest
This topic is now closed to further replies.
 Share