fedttab hvor?


DiabloRex
 Share

Recommended Posts

Mit spørsmål udspringer af alle diskussionerne om punkttræning, som jeg godt ved _ikke_ er muligt.

Mit spørsmål er så hvordan kroppen prioriterer hvor der skal tabes? Taber man fedtet i samme rækkefølge som man tog dem på? Eller slår kroppen med et par terninger og forbrænder fedt hvor den nu har lyst til?

Link to comment
Share on other sites

heh, jowtak Jarvig jeg har nu været her et stykke tid og luret lidt i baggrunden ;)

Ser ikke nogen grund til at oprette mig hvis jeg alligevel kan få svar på mine spørgsmål ved at søge ;)

Nå men for at komme on topic igen. Så er "programmet" for hvor og hvornår man taber fedt de forskellige steder på kroppen forskelligt fra person til person?

Min terningen analogi virker nu lidt urealistisk efter min mening. Så er ville godt vide om der var gjort nogen undersøgelser for hvordan kroppen forarbejder fedtdepoterne.

Link to comment
Share on other sites

Generelt har mænd sværest ved at komme af med fedtet på maven, som faktisk er det værste sted at have fedt. Jeg kan ikke forklare "kemisk" hvorfor, men da mænd oprindeligt var jægere, så var det praktisk at fedtdepoterne var på maven. Lidt lige som et "lagerrum".

Kvinders fedt sidder primært på hofter, baller og lår, da det holder deres frugtbarhed i gang i tilfælde af sult. Derfor vil disse steder først minimeres, når fedtet de andre steder er væk.

Link to comment
Share on other sites

Mette-musen >> ja i meget grove træk. Men jeg har hørt (altid en rigtig god kilde) og det passer for mit eget vedkommende, at kvinder taber sig oppefra; ansigt så bryst og overarme- så mave og til sidst røv og lår, men det passer jo meget godt med det du siger.

Jeg ved ikke om man kan sige noget tilsvarende om mænd.

Link to comment
Share on other sites

I har sikkert ikke uret, men det er helt sikkert ikke så simpelt, som Mette_Musen opstiller det. Selvom der er "overvægtstyper" (f.eks æbleform for mænd og pæreform for kvinder), så er det dog også forskelle fra person til person.

Link to comment
Share on other sites

Selvfølgelig, det er jo også derfor jeg har skrevet "generelt". Men så drejer det sig også om de små marginaler.

Jeg ville gerne høre en mand sige: "neeeej, min røv er for stor"! og en kvinde:" ihhhh altså, mine bryster er for store i forhold til min røv!..... :)

Grunden er skam oprigtig nok, men det er jo ikke længere en nødvendighed for vestlige kvinder med et overdimensioneret understil, måske er det også  derfor at det hovedsageligt er afrikanske kvinder der har en "afrorøv"...

Link to comment
Share on other sites

Jeg har en teori om, at fedtet sidder der, hvor der er størst sandsynlighed for at det bliver brugt. F.eks. har jeg p.t. meget fedt på brystet, hvilket jeg normalt ikke har. Samtidig er mit brystmål vokset selvom jeg stort set holder vægten.

Man kunne måske konkludere, at jeg bare ikke opbygger muskler, men så er det jo ekstra underligt, at brystmålet vokser.

Link to comment
Share on other sites

uha, jeg tror du skal passe lidt på med de tanker - lyder lidt for meget ala 30'ernes Tyskland :(

Sjovt, at I kan diskutere så meget uden egengtligt at vide noget om emnet :D

Ikke at jeg ved noget heller om dette meget spændende emne - det må vi tage op, når jeg får bedre tid (til sommerferien :) )

i mellemtiden kan I jo kigge på denne artikel

Jeg har desværre ikke selv læst den, men der er sikkert andre, som gerne vil kommentere den :)

Efter den er læst, så tryk på "Related Articles" i højre side - så får I ca. 100 artikler mere :)

Ang. pære- og æbleform, så snakker man om dem ift. til kroppens form - altså er lårene ikke med. Pæreform er mest udbredt, men kig omkring jer - I kan sikkert se en kuglerund dansker et sted :D

-En af de afgørende faktorer er nok om fedtet sidder imellem organerne(æble) eller der er tale om "hudfedt"(pære)

Håber det kan live diskussionen lidt op :)

Link to comment
Share on other sites

det er muligt, men husk på at frenologi også engang stod i biologibøgerne :D

Rent darwinistisk er det jo logisk, at man ikke har en attribut, med mindre, der er brug for den.

Det forholder sig dog ofte ret svært at bedømme, om der virkeligt foreligger et fysiologisk behov.

Nu ved jeg faktisk ikke om det er sandt, at negere(må man stadigvæk kalde dem det ??? ) har større bagdele end andre racer. Hvorfor skulle asiater fx. ikke have samme behov?

Fik lige set et par minutter af Malcom X her til aften - der bør man kalde sorte amerikanere for afro-amerikanere. Men det kan vi jo ikke bruge i europa - skal vi så benytte afro-europæere?

Link to comment
Share on other sites

Calus B. Jeg opfatter overhovedet ikke mig selv som racist, eller det der er tæt på. Men det er jo facts, at de afrikanske kvinder HAR større former end "os" vesterlændinge. Selvfølgelig "igen" jeg generalisere, men det er altså rigtigt. Asiaterne lever ikke i et udviklingsland som største delen af den afrikanske befolkning gør. Derfor har de ikke samme behov for det "fysiske sikkerhedsnet", hvorimod afrikanerne ofte oplever tørke og sult.. Sådanne fysiske træk ændre sig jo ikke inden for 10 år, det tager laaaang tid. Se blot på dyrene, de er jo også vokset siden vikingetiden. Hestene har bl.a. fået "længere" ben, før gik de på den lille "bule," de har nederst på benene.

Endvidere er vi danskere til tider også for "politisk korrekte", vi kunne aldrig finde på at kalde en sort for en "neger", for det er jo racistisk.... (jamen det er jo en neger...)? og siden hvornår er en "sort" racistisk, hvis de kalder os for hvide…..når vi jo faktisk er hvide….

Samtidig nægter vi store grupper adgang til Danmark, da vi opfatter udlændinge som "de sorte får". Er dét ikke lidt dobbeltmoralsk....

Link to comment
Share on other sites

Asiaterne lever ikke i et udviklingsland som største delen af den afrikanske befolkning gør.
det passer altså ikke. størstedelen af Indiens befolkning lever da under fattigdomsgrænsen. Li'som jeg heller ikke har på fornemmelsen at Thailands normalbefolkning køber pålægschokolade til søndagsrundstykkerne.

Jeg har ikke lagt specielt mærke til om afrikanske kvinder (jeg ved heller ikke hvad det politisk korrekte udtryk er i disse dage) er specielt anderledes bygget end os. Tjoeh, måske kan det passe at de her ret små bryster??

Samtidig nægter vi store grupper adgang til Danmark, da vi opfatter udlændinge som "de sorte får". Er dét ikke lidt dobbeltmoralsk....

det er ikke politisk ukorrekt at være racist i dk, bare du er det i en ordentlig tone..... ja, dobbeltmoral så det batter.

Men der er virkelig noget der er gået min næse forbi: hvor kom det der med 30'ernes Tyskland og racisme ind i billedet??

Link to comment
Share on other sites

Lige for at præcisere et par ting:

Darwin tog fejl, når han sagde "survival of the fittest". I dag siger vi "survival of the fitter". En lille, men uhyre vigtig, detalje. Så længe et attribut ikke fatalt forhindre et individs reproduktion, så vil denne attribut kun meget langsomt (eller slet ikke) forsvinde. Således har mennesket flere knogle, som ikke længere har en funktion, men som stadig er der.

Desuden skal vi være meget forsigtige med at bruge evolutionsteorier om mennesket efter civilisationens fremkomst. Selvfølgelig vil der altid være en evulotion (eventuelt med evolutionstryk på 0 ! ), men evolutionstrykket på det enkelte individ, er meget lille efter civilisationens fremkomst - folk dør jo generelt ikke, blot fordi de brækker benet, mens dette i "naturen" kan være fatalt.

Forresten udtaler den generelle (gamle) evolutionsteori sig kun på individselektion set ud fra den givne populationen (altså selektion udefra ind på individet i en population). Selektion indefra i populationen er godt nok med i den moderne evolutionsteori, men her kaldes det seksuel selektion. Og den seksuelle selektion er meget svære at behandle strigent end den normale selektion.

I skal derfor være meget påpasselige med at argumenter for og imod selektion i et moderne samfund, idet dette er et kompliceret sammenspil mellem seksuel selektion og normal selektion. Et sammenspil som de færreste biologer ville turde give et bud på - men måske Blackmoore. :)

Link to comment
Share on other sites

du må meget undskylde, hvis du har indtryk af, at jeg kalder dig en racist, det var bestemt ikke meningen.

Jeg synes selv, at det efterhånden er svært at være politisk korrekt. Allebør vel have lov til at kaldes det, som de har lyst til. Hvis en neger(det er jo det han er) ikke vil kaldes neger, har jeg intet problem med det.

Hvis du ikke vil kaldes "hvid", eller det pedantisk korrekte udtryk "arier"(som jo godt nok vækker udtalte negative meninger), så skal du selvfølgelig kaldes noget andet.

Det er den slags ordbrug, som jeg synes er ved at tage lidt overhånd; hvorfor ikke kalde en spade for en spade?

Der hvor problemet for alvor kommer, er jo nok nærmere, hvis man tager et "korrekt" ord og ændrer lidt på det.

Perser bliver til perker,

Neger bliver til nigger.

Jeg tror vi er enige i ovenstående.

Der, hvor vi ikke er enige, er hvorfor, der er en forskel i statur racer imellem.

Jeg tror ikke, at der tilbage i tiden var den store forskel i energiindtag europæere og afrikanere imellem.

Desuden er det jo langfra hele Afrika, som har problemer med vekslende energiindtag - mange områder har (haft) masser af mad.

Hvis ideen med vekslende energiindtag skulle tale for en stor bagdel, burde andre racer også have den - aboriginere, indianere, eskimoer.

Man kunne også forestille sig en anden model, som gik ud på kulturel udvælgelse - der er stadigvæk tale om darwinistisk udvælgelse, bare på et grundlag, som ikke forekommer hos dyr(ingen kultur).

Man kunne også forestille sig, at negere havde en anatomisk ændring i bækkenet, som gør en stor ballemuskulatur nødvendig(jeg ved ikke om en sådan forskel foreligger).

Mht. dyrene, så er deres evolution velsagtens også øget i og med, at mennesket har udvalgt de "bedste" eksempler.

Link to comment
Share on other sites

Litopsi: en ide dengang var, at man kunne foretage forsk. målinger på forsk. mennesker og derefter fortælle om de var mindreværdige ift. andre.

Eksempler kunne være: en lav pande-->lav intelligens.

Eller en lille bule et sted på kraniet kunne tyde på en sindslidelse.

Kort sagt foretog man en masse målinger på forsk. racer og sammenlignet dem med forsk. parametre, som ingenting havde med hinanden at gøre. Lidt ligesom at sige at fordi der er fuldmåne samtidigt med, at du har fået trukket 2 tænder ud hver for sig, skulle månen have indflydelse på dine tænder.

Sådan kom "30'ernes Tyskland" ind i billedet. Og det blev så misforstået som en hentyding til at mette var racist.

jarvig13:

Enig, bortset fra, at du siger "Så længe et attribut ikke fatalt forhindre et individs reproduktion..." - det gælder nok for mennesker, men ikke for dyr.

I hvert fald, skal der ses på mange generationers skæbne.

Ideen er jo, at unødvendige legemsdele kan sidde i vejen, udgøre dødvægt eller bare kræver mere energi af danne og vedligeholde. Disse faktorer nedsætter jo ikke ligefrem chancen for det enkelte individs reproduktion, men er vigtig over tid - fx. i tider med mangel på energi.

Til sidst kunne du måske være s venlig at forklare forskellen i udtrykkene "fittest"'s og "fitter"'s betydning? :)

Link to comment
Share on other sites

Darwin tog fejl, når han sagde "survival of the fittest". I dag siger vi "survival of the fitter". En lille, men uhyre vigtig, detalje.  

Umiddelbart lyder det altså lidt underligt.....det kan godt være jeg ikke har fulgt ordentligt med i min genetik og evolutionslære, men jeg forstår ikke helt hvad du mener. Kan du ikke lige udbygge det?

Link to comment
Share on other sites

Claus B og Luciferase -> Håber jeg kan gøre det kort!

Hvis man udelukkende ser evolution med selektionmekanismen for øje, så er det da okay at sige fittest. Den der overlever og reproducerer sig selv er fittest. Pointen er bare, at dette ikke helt er sandheden om evolutionen.

Evolutionsteorien indeholder lidt forenklet følgende grundelementer: Selektion, variation og populationsteori.

Darwin "opdagede" evolutionen i naturen, men han kunne kun med rimelig konsistens fortælle noget om selktionen (altså at evolutionen skete gennem at fittest individer overlevede og mindre fittede individer døde -> evolution). Det var først med Mendel at generne blev introduceret, og man dermed kunne forklare noget om variationen. Den såkaldte Hardy-Wienberg-lov komplimenterede evolutionsteorien med en egentlig populationsteori. Disse tre elementer blev til det vi idag betegner som evolutionsteorien. Og hermed har vi alle elementer til en dybere forklaring.

Individet skal både overleve og forplante sig, hvis der skal foregå en evolution. Lidt forenklet kan man sige, at den traditionelle (darwinistiske) selektion kun fortæller noget om overlevelse. Altså at individet ikke bliver udkonkurreret af "udefrakommende" faktorer. Et eksempel på traditionel selektion er en introduktion af en ny art i et område, hvor den nye art er mere konkurrencedygtig en den gamle -> den gamle selekteres væk, den nye udvælges -> evolution. Meget ofte taler vi altså om mekanismer der virker på populationsniveau. I dette tilfælde kan man sige, at selektionen har resulteret i "survival of the fittest". Men det er ikke altid sådan. To konkurrende arter kan sagtens deles om ressourcerne, men dog stadig i konkurrence (det er langt det hyppigste i naturen). Her vil man se at begge arter overlever, dog sådan at de svageste ikke vil overleve. I dette sidste tilfælde er der tale om "survival of the fitter"

Dette aspekt udbygges når forplantingen medtages. Der er ingen tvivl om, at udvælgelsen af mage i vid udstrækning har noget med individuel udvælgelse af "gode" egenskaber at gøre. Pludselig står vi over for at selektionen ikke har noget med faktorer udenfor populationen at gøre, men derimod med selektion indenfor population at gøre. Men det er jo ikke særligt typisk at det kun er den fittest som får lov til at reproducere sig. For langt de fleste arter gælder det, at en ikke ubetydelig vil få muligheden for reproduktion. Igen kan vi se, at der er tale om "survival of the fitter".

Samlet står vi med et kompleks, hvor det er meget sjældent at man kan sige, at alle individer der overlever og reproducerer sig selv er fittest individer. Langt oftere er de blot fitter.

Ud fra ovenstående kan vi konkluderer følgende. Selektionstrykket på mennesket fra udefrakommende faktorer (traditionel selektion) er stort set lig nul. Selektionstrykket indenfor populationen (seksuel selektion) er ligeledes lavt, idet langt størstedelen af alle overlevne mennesker har muligheden for reproduktion. -> mennesket er fitter

For at forstå, hvordan selektionen foregår i civilationen er, skal endnu en ting medtages, men den må vente til senere, jeg orker det ikke nu, der skal festes til den lyse morgen, hvor Danmark vinder 3-1 over Uruguay.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share