Langt pokker i MOL


Gregers TF
 Share

Recommended Posts

Hey Vivs og velkommen tilbage.

Lækkert med lidt græsk vejr :sun:

Hej Kermit,

I lige måde. Du lister jo ikke af - det er bare mig som (også på cyklen) er alt for tilbageholdende. Det er noget bavl med mig for du har ret - i dagens selskab var det klart os to der kørte med klatten så der er slet ingen undskyldning for at jeg ligger og roder omme bagved og slet ikke bagved de andre. Desuden kunne jeg jo til afveksling selv åbne spurten så det var dig der skulle kæmpe med at lukke "reaktionstids-hullet".

Jeg har vist prøvet en enkelt gang på Grisebakken :innocent: at køre rigtigt offensivt og selv om det ligger mig ufatteligt fjernt så må jeg sq til at få det ind i systemet igen. Der var en periode hvor det gik nogenlunde men er faldet tilbage igen.

Losser lige mig selv bagi. Hårdt!!!! Og ellers må du gerne give mig en ostemad derude for passiv kørsel.

træls nr 1: feeeeedt vejr og tre dage med arbejde i dagtimerne.

træls nr 2: totalt familekaos - denne gang hele to på druk og den tredje som i frustration truer med at flytte. Har lige været på udglatningsbesøg hvor folk kom hele følelsesregisteret igennem. Det var sq nu man skulle køre bakkerspurter for at rense hjernen.

træls nr 3: havde sendt bilen på værksted for at få skiftet kølermotoren. Da den ene baglygtepære var sprunget på vej derhen spurgte jeg om de ikke lige kunne smide en ny i. Dels skiftede de alle 4 pærer i lygtehuset men værre var at de tog 297 kr i arbejdsløn. Det kunne de sq godt lige have advaret om for så havde jeg selv brugt de 4 minutter.

Link to comment
Share on other sites

Hvor hyggeligt med dobbeltbesøg from the dark side.

Miguel, jo det er selvfølgeligt rigtigt men fra 10 til pludselig kun at kunne tage 5 var ikke en del af planen men det er jo nok sådan det er i praksis.

Taurus, først: tak for ønskerne, det lader til at de bliver hørt højere oppe. Og ja, jeg kan skunte lade være at lave lidt luskestyrketræning ved siden af :blush: Det var dejligt at du lige gav lyd herovre - du er lidt stille på hjemmebanen. Håber meget er alt er som det skal være alligevel. Var du mon oppe længe nok til at se de lysende natskyer her forleden? Jeg var på vej i seng da jeg spottede dem - årets først og så måtte sengen lige vente lidt.

I ønskes begge en god søndag og forhåbentlig en ugestart hvor I kan få brugt noget at det gode vejr som vist venter os :sun:

Godmorgen Gregers.

Jeg synes det er fint at du har overskud til lidt styrketræning ved siden af - og forståeligt nok, så mister man lidt styrke når cykling er så meget mere i fokus.

Jo, jeg er lidt stille, men træning fortsætter ufortrødent, den ligger bestemt ikke stille.

Jeg fik set de lysende natskyer ved midnatstide mellem torsdag og fredag. Jeg blev gjort opmærksom på det gennem Lyra's forum af Camilla Bacher og det passede perfekt, da jeg skulle hente datteren og hendes veninde på Ringsted Station lidt over midnat. De var til Avril Lavigne koncert i KB-hallen.

Rigtig god mandag. :bigsmile:

Hilsen

Taurus

Link to comment
Share on other sites

Den lille forsinkelse gør ikke noget for så rammer de mine fridage :alright: (MOLs grimmeste smilie men den passer nu fint ind her).

Underligt nok jeg forbavsende frisk i benene i dag trods gårsdagens tur, jeg havde ellers regnet med at de havde været pænt ristede. Har også overvejet om jeg skulle trille en lille tur da arbejdet kommer på tværs de næste to dage men jeg afstår. En rigtig hvileuge bliver det ikke til men en halv; det burde jo nok være en hel men jeg føler på ingen måde behovet (det skal man nu nok ikke lægge for meget i) og sidste uges kørsel var også ret så u-intensiv så den halve uge må gøre det i denne omgang. Og jeg må heller ikke fornøje mig med hjemmestyrk de næste dage, har jeg besluttet.

Så i går aftes måtte jeg lige lave lidt mavetræning inden de træningsfri dage.

Planken: 2m 10sek

Wakum, knæliggende: 3m , sjovt nok var det lænden der brokkede sig til sidst

Ab-rolls: 20, 20

Link to comment
Share on other sites

Held og lykke med klubben i dag. Glæder mig til at læse beretningen fra dagens træning senere :smile: Jeg tropper ikke op i dag efter gårdagens strabadser, samt det faktum at jeg synes det ville være flabet at efterlade kæresten alene hjemme 2 dage i træk.

Link to comment
Share on other sites

Begge dele lyder fornuftigt :bigsmile:

Beretningen fra i dag er desværre en ynkelig omgang.

Højt at flyve - dybt at falde.

eller

fra rimeligt velkørende til bundprop

eller

fra helt hysterisk over ikke at kunne træne til at have lyst til at sætte lågen i Den Blå Avis

Det sidste var det jeg tænkte i morges. Jeg gad BARE ikke træne hverken på cykel eller noget andet. Det begyndte faktisk allerede i går. Men humørmæssigt er jeg af en eller anden årsag pludselig og uden grund plumset ned i et dybt hul - at ligge i sengen og selvynke er det eneste jeg gider lige i øjeblikket. Håber det hurtigt vender og ikke er en forsinket forårsdepri :please:

Forsøgte at slukke humørbranden ved at shoppe i Heino - det mest nødvendige køb var nye puder til min hjelm, det mest praktiske en Co2 pumpe med indbygget alm. pumpe (den er desværre ret tung men kan det spare noget tid og irritation ved punkteringer er det OK alligevel. Det dyreste var en ny kassette MED en 18-tand så jeg ikke ligger og pendler mellem 17 og 19eren ved 36-37 km/t. Men jeg gad desværre stadig ikke træne da klokken nærmede sig afgangstid men jeg ved at jeg fortryder hvis jeg holder lang pause så jeg tog selvfølgelig afsted alligevel. Håbede at det ville vende når jeg kom ud men den gik heller ikke.

Frank kæmpede ellers en modig kamp for at få nogle intervaller ind så det var faktisk kørsel lige som jeg ønskede men det var også en dum dag i dag generelt. På vej til mødestedet fik jeg efter 5 minutter sandpapir i munden og dagens dehydrering er der ingen undskyldning for. Havde heldigvis tømt ½ liter vand lige inden jeg kørte så den ville nok hjælpe lidt med tiden.

Frank var i det hele taget i hopla. Men inden da brillierede vi ved at ligge i tre grupper på opvarmningen. Flot når vi kun er 7. Naaa. Sad bagerst med Laust som øffede over trætte ben da Sven Erik havde rykket dem voldsomt rundt i forgårs. Først da de andre måtte holde ved en rundkørsel fangede vi dem. Kort efter var Frank over alle bjerge. Igen i smågrupper fik vi hentet ham men kun fordi han satte farten ned. Der manglede lige lidt og det hul lukkede jeg. Det jeg var oppe tog Fanden ved ham og så trådte han svesken. Damn - pulsen piskede op og toppede ved 184 og jeg sad også at trådte i syre i benene. Heldigvis opdage vi at de andre var sat big time hvortil han spurgte "hvad helvede laver de - der er jo medvind". Men jeg fik en lille pause :laugh:

Så snart de var oppe trådte han til igen men denne gang var der "kun" to der måtte slippe. Men nørj hvor var det dejligt at se Københavsvej og få en mere menneskelig makker.

På vej til Fredenborg kørte vi rulleskift - det dårligste jeg endnu har set. I N T E T fungerede og der var kæmpe huller overalt og hele tiden. Bagefter kørte Jan i forvejen mens Frank holdt pep-talk.

På vej op af Esrum-bakken blev vi overhalet af nogle Birkerød BC´ere der kørte intervaller. Claus og ?? der sad i front var rimelig hurtige til at lukke hullet og komme på hjul. Laust på siden var ikke angrebsvillig og det kostede mange meter inden jeg alligevel valgte at satte et angreb ind. Jeg fik reduceret hullet til ca 30 meter da syren vendte tilbage og gruppen begyndte nu at trække fra. Ville finde mit eget tempo men blev ramt af manden med hammeren. Benene blev til gele lige inden det begynder at stige stejlere og adlød ingen ordrer om at træde - Frank strøg udenom og lige der var det bare noget skrammel alt sammen.

- Laust som ynkede over tunge ben var ikke meget langsommere end jeg var når han endelig prøvede på noget.

- Claus som med en indsats normalt kan sættes kværnede derudaf og ham "uden navn" var også rigeligt velkørende.

- Jan som ellers ikke byder på den store modstand kunne også momentvis presse undertegnede i dag - dog blev han på et tidspunkt sat og jeg måtte ned og hente ham.

Claus tog mange lange og hurtige føringer i dag så jeg slap heldigvis billigt på den front men når jeg endelig var deroppe var det selvfølgelig når vi havde modvind - typisk.

Humlebækspurten var heller ikke den store succes - endte nummer 3 og kan ikke engang bruge svinget som undskyldning.

Strandvejen var også til den grimme side med masser af sidevind og for lidt plads på viften så havde næsten ikke noget læ.

Og a propos, så ved jeg ikke hvad der skete mentalt - jeg kunne heller ikke finde ud af noget så simpelt som at sidde på hjul. Hvis jeg ikke aktivt arbejdede på det endte jeg 1 meter til 1½ (og somme tider mere) bag hjulet foran så alt i alt var det en rimelig kikset dag.

Folehaven blev kørt i morfartempo - Claus og Laust stak på terresse 3 - de fik skiltet inden jeg fik røven med mig men kunne dog hente dem inden den lille knold. Ved opsamlingen havde Frank fat i den HEEEELT store salgstale om intervaltræning. Laust var mere end lunken og Claus decideret imod :nonono: Stod det til Frank skulle det koste 50 kroner i bødekassen bare at nævne ordet gennemsnitshastighed :laugh:

Om jeg havde en dårlig dag eller om det bare blev afsløret at jeg er pissedårlig til intervaller ved jeg ikke men det var en hård dag at komme igennem i dag. På alle punkter, men håber alligevel at kørselsmønsteret gentager sig for der er sq noget at arbejde på. AL MAGT TIL FRANK!!!!

post-1580-1215120453_thumb.png

Og Kermit - vi snakkede om hvad Frank egentlig kunne hvis han lukkede op for posen. På Københavsvej lå vi med 32-33 og godt nok lå han i læ men med en puls på sølle 80 :blink: så er der vist lidt at arbejde med inden han rammer max.

Link to comment
Share on other sites

Nå Gregers, ja det lyder jo ikke skide godt med træningen i går. Men det kan faktisk godt hænge sammen med at du har gået siden søndag og ventet på at det skulle blive din tur at komme ud og dominere vejene. Begynder man at sætte sig for meget op, kan det nogle gange have modsatte effekt og man bliver modløs og synes at benene er alt andet end på ens side.

Derudover har man allermest lyst til bare at blive liggende i sofaen og sidde og zappe på fjernsynet, men den går ikke. Den bedste måde at komme igang igen er klart bare at komme op på hesten og tage en tur for sig selv hvor man kan tage det i sit eget tempo. Om ikke andet kan motivationen komme i morgen hvis du sætter dig ned og lige får set en halv time af første etape af Tour de France, den plejer i hvert fald altid at hjælpe på mig!

Men det lyder som om der generelt har været en lidt små skidt stemning i går, og modstanden mod intervaltræning bunder nok i den stok-konservativisme som hersker i klubben. Det kunne være sjovt at lave et eksperiment hvor man kører en bestemt strækning som en enkeltstart, noterer tiden, og så lader én træne interval og en anden fortsætte med den nuværende træning. 2 måneder efter kunne man så prøve igen og se hvem der kører den hurtigste tid med højeste gennemsnitshastighed.

Som vi også har snakket om synes jeg ikke vi skal erstatte vores søndagsture med intervaltræning, fordi det er den eneste dag hvor mange kan komme ud og køre langt, og det hører sig også til. Men i hvert fald én af hverdagstræningerne burde gå med decideret intervaltræning på udvalgte strækninger. Jeg har i hvert fald overvejet at holde en ugentlig træningsdag hvor jeg i stedet kører for mig selv og så ellers bare træning intervaller, i stedet for at køre med klubben. Jeg har i hvert fald et ønske om at kunne køre endnu hurtigere og være endnu stærkere i forhold til de andre, og nu er man trods alt nået det punkt hvor man føler at man kan følge med på hold 1's træninger, så der skal noget nyt til for at hæve niveauet yderligere, og der tror jeg at intervaltræningen har en positiv indvirkning. Så fremt du har fri en er hverdagene kunne vi jo evt. tonse ud sammen, og tage intervallerne sammen som parkørsel.

Kunne fandme være fedt at troppe op til årets klubmesterskab og køre de andre i hegnet, og her tæller Frank og Svend-Erik ikke med for dem henter vi sgu nok ikke foreløbig. Men det ville være det vilde slag i ansigtet på de andre hvis dem der godt nok vandt for hold 3-4 sidste år, kører sig op på en 2-3 plads blandt hold 1'erne, på 1 ÅR!

Hvis vi kommer til at køre samme rute som sidste år på samme måde, så skal vi i hvert fald over en gns. fart på 35 når jeg kan køre 24 km med over 35 i snit på nuværende tidspunkt, så burde vi tilsammen kunne køre lidt hurtigere end det :superman:

Men for at komme tilbage til hele humlen: Nogle gange er benene der bare ikke, og det skal man sgu ikke gå ned over. Hvis du ikke har fået nok at spise, drukket rigtigt eller bare sovet en anelse forkert, så går det galt.

Er du i øvrigt hjemme i morgen formiddag, så kunne jeg evt. lige kigge forbi med kassetteaftrækkeren og kædepisken og få sat den kassette på!

Link to comment
Share on other sites

Hej Kermit

For at starte bagfra - tusind tak for tilbuddet men jeg fik dem til at sætte kransen på inde i Heino. Men hvis klubben tager sig sammen til at arrangere en tur mere til Hallandsåsen, vil jeg nok gerne have en 25´er bagpå og så vil jeg gerne bede om hjælp til at få den gamle krans på den tid, hvis det OK?

Den med at vi selv laver noget intervaltræning en gang om ugen er jeg helt klar med på - havde faktisk overvejet at foreslå det, men jeg kom ikke så langt. Og så er der jo lige mine varierende arbejdstider og fridage og når der ellers kommer noget på tværs - så vi må tage den fra uge til uge og se om det passer ind hos os begge. Der er stadig næsten 3 måneders sæson tilbage så med lidt held burde formen kunne flyttes noget. Også på tide, for jeg tror ikke jeg har flyttet mig ret meget de sidste uger - kroppen har vænnet sig til hold 1 søndag og niveauet tirs/tors. Men det kunne være ret sjovt at give tonserne noget at tænke over til afslutningsløbet. Men om det bliver som sidste år er ikke til at vide for det var anderledes end normalt (et "socialt" holdløb med een fra hvert hold og alle skulle med hjem (efter min mening gab-gab for alle undt. ham/hende fra hold 4) og derefter 7km en-mands-enkeltstart - lidt for kort til min smag).

Hvis vi skal køre intervaller i næste uge tror jeg kun at onsdag og fredag kan bruges. Man/lør er nok lidt tæt på søndagstræningen, tirs = aftenarbejde og torsdag har jeg min guddatter på besøg (5% mulighed for at onsdag/torsdag byttes rundt - regner med besked en af de nærmeste dage).

Men nu vil jeg tage ud og trille en lille tur i det gode vejr :sun: - stille og roligt og med en målsætning om max 30

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Tak :smile:

Og i dag blev det sådan set en fin tur. Den blev derfor også noget længere end planlagt og det gjorde så at den bed fra sig på en måde som en pulskurve ikke kan beskrive. Morgenmaden holdt omtrent en times tid og resten blev kørt på fedtforbrænding hvilket jo er temmeligt mærkbart. Samtidigt løb jeg tør for vand (ih dog - sikke en nyhed) og var virkelig tørstig til sidst. Den sidste bid hjem var temmelig pinsom hvilket jeg forstår da jeg kom op i lejligheden med sitrende ben; det har jeg vist ikke prøvet før efter cykling. Jeg var fuldstændig tømt. Havde jeg haft penge eller dankort med havde det været den perfekte dag at svinge ind og gafle en Mikkelborg-is men det tænkte jeg ikke på da jeg kørte hjemmefra (men rigtigt meget mens jeg kørte forbi Mikkelborgkiosken).

Trods min proteindrik, 50 gram mysli med mælk og 1½ liter vand inden jeg kørte ud og 1 liter på cyklen vejede jeg 800 gram mindre da jeg kom hjem end da jeg stod op. Men har så også drukket 1½ liter igen og fået spist godt igennem.

Turen startede som en kedelig klassiker - ned til Café Jorden Rundt og tilbage. Selv om jeg allerede her kørte på pumperne fik jeg lyst til en lille omvej på hjemturen så jeg svingede liiige op omkring Folehaven hvor jeg virkelig kunne mærke at der manglede et måltid. Da jeg var kommet op var der ikke rigtig noget der kom ind i benene bagefter. Men der havde jeg besluttet at hilse på Åsebakken og den slags beslutninger er ikke lige til at ændre - heller ikke selv om vandflaskerne nu var tomme. Så jeg kravlede stille ned og om på den anden side af vejen så jeg også fik 11%-bakken på Sjælsøvej med. Med drænede ben slæbte jeg mig op. Trillede meget stille :blush: indtil Åsebakken der også lidt ufrivilligt måtte tages i et adstadigt tempo men forsøgte mig alligevel med en slut"spurt".

Drejede ind omkring Gøngehusvej og fik en tiltrængt nedkørsel - da jeg ikke måtte bruge den store klinge i dag kom der der godt med RPM på. Og så igen nordpå ad Strandvejen og denne gang havde jeg på ingen måde lyst til at hilse på Folehaven.

I morgen skal jeg lege flyttemand og chauffør (desværre ikke i en stor lastvogn - ÆV) for min søster som flytter fra Tysklandsodde og tilbage til Djævleøen. Da der er tale om en "etageflytning" er jeg mere end almindelig spændt på hvordan stænglerne har det søndag morgen. Går det helt galt må jeg jo køre med hold 3/4 men kommer det dertil så tager vi det med.

post-1580-1215176713_thumb.png

P.S. Humøret er ikke på toppen men heller ikke så skidt som de sidste dage så jeg tror jeg slipper med et par dages mut-hed.

P.P.S. Også efter træningen i går var jeg ekstremt tørstig og fik drukket lidt rigeligt. Da jeg lige var oppe for at hælde vandet fra kartoflerne var jeg lige henne og checke for lysende natskyer og bingo - mange og tydelige trods solen så småt var ved at melde sin ankomst.

post-1580-1215176729_thumb.jpg

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Hej Gregers

Håber at søsters flytning gik efter planen, det plejer at være rart hvis flytning ikke er til 4 sal :innocent:

Det er et flot billede du har postet, og dejligt at se at jeg ikke er den eneste som er natpisser :laugh:

Med håbet om at du får en god søndag med gode ben

Michael / Miguel

Link to comment
Share on other sites

Tak,

Vi skulle heldigvis kun flytte fra anden sal og til en "høj stue", så det kunne have været værre.

Til gengæld missede jeg mine 15 minutes of fame. Jeg blev ellers inviteret i TV2-studiet til 19-Nyhederne for at kommentere på rutschebaneulykken i Aarhus men det kunne ikke lade sig give sig at være i Odense klokken 19 med den varsel jeg fik.

"træning" i går:

Statisk pulluphold - 90 grader. Til max: 1m22sek men så fik jeg også stjerner for øjenene.

Idet jeg er punkteret en del på det sidste har jeg en bunke slanger liggende - prøvede at lave lidt "assist" til det næste set og det virkede på den hårde måde - jo bedre man holdt den jo mindre hjælp fik man. Fik ikke taget tid men 6-8 gange hvor jeg var ved at synke igennem kunne jeg lige akkurat kæmpe mig kortvarigt op igen.

Har pæn DOMS i begge biceps i dag :tongue: bare synd at statisk træning ikke rigtigt kan bruges til noget.

Træningen i dag:

Søndagstræning med klubben - afgang fra Nivå i pis-øs-regnvejr men DMI´s radar viste kun en lille klat så det burde gå hurtigt over. Det blev da også tørvejr ingen jeg nåede opsamlingen i Hørsholm.

5 mand til start (incl Carsten som havde sovet to timer da han havde nattevagt og Claus som var voldsom energisk). Turen var en modereret Frederiksværkstur - ude omkring Strø fik jeg lov til at at indlægge min sløjfe så vi kunne hilse to gange mere på Strø Bjerge - Skovhuset var væk pga. "asfaltering" med sten men til gengæld nappede vi Folehaven.

Igen i dag måtte jeg konstatere at jeg ikke just havde "det" i benene. Kunne lege lidt i starten - måtte lade Claus tage Strøspurten da jeg havde cyklen i et for højt gear men han vandt alligevel kun knebent og så sad jeg i øvrigt spurten over ved Strø-skiltet. De to gange Strø Bjerge lå jeg bare på siden af Claus og pressede ham "lidt". På Thorsbakken forsøgte min sidemand at smide mig af med et par ryk men det kunne han glemme. I hårnålesvingene da vi drejer fra, går jeg op og presser Carsten der ligger i front. Han accelerer noget men ikke nok til tage føringen tilbage. Men så havde jeg heller ikke rigtigt mere at byde på i dag.

Lå i ubehagelig lang tid ved siden af Carsten og trak ude ved Ramløse og den føring slog lidt benene væk under mig men man er jo ikke en kylling og siger fra. Midt i det hårde tråd fik et glasskår ownet mit Vredenstein-dæk og så måtte vi til det med slangeskift. Laust var i tjenerhumør og mens jeg arbejdede blev jeg fodret med banan og han klaskede de myg som ellers ville have spist mig. Vi andre synes at det var lidt hårdt at komme i omdrejninger igen men Claus fyrede så dagens længste føring af i Carsten-tempo men heldigvis lidt stille på bakkerne så jeg overlevede.

Bedst som man troede at vi var ved at være i mål med endnu en af Cluas monsterføringer satte vi kursen mod Strandvejen og skulle åbenbart have Folehaven med. For første gang lod jeg mig slippe og kravlede op bagerst - det var godt nok lidt mere at give af pulsmæssigt men benene ville desværre ikke helt lege med og havde ikke lyst til køre mig helt i hegnet i dag. Fik dog lukket hullerne og kom da også uden om Laust på det sidste stykke. Da vi stod og kaglede næsten en halv time efter turen var der også masser at tid til at trampe i at jeg var blevet sat på Folehaven. Ak ja, sådan kan det gå...

post-1580-1215346792_thumb.png

Men det er altså noget bekymrende at jeg bliver ved med at køre dårligt. Der kan være flere årsager - bare det ikke er overtræning er jeg næsten også ligeglad hvilken. Dobbeltturen forleden, ekstremt dårlig og lidt søvn, flytningen i går, stort set ingen mad i går - dog kakaomælk og sodavand eller det faktum af min "rædsomme" familie er ved at tage pippet fra mig med deres evige krigen hinanden - denne gang er det endda værre end nogenside før. Men nu er jeg træt og vil sove en times tid (ellers to?) inden jeg skal derover. Desværre forventer alle at jeg (og kun jeg) kan redde trådene ud som de andre gange men jeg har forsøgt og uden held, så ved ikke lige hvad jeg skal stille op med dem denne gang.

Nå, der skal soves.....

EDIT: jeg var vist træt - har fjernet en masse sslåfagl.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Hej Kermit

Lige hvad angår regnvejrstræning er jeg også pludselig blevet lidt hardcore :devil:

Og a propos – så ser vejrudsigten noget lunken ud for den kommende uge. Men muligheden for at køre intervaller holder for mit vedkommende onsdag og fredag.

Har du gjort dig nogen ideer om hvordan – ellers har jeg et udkast (lidt i baggrund om det Frank har fortalt om intervaltræningen i CC Hillerød hvor selv de hårde gutter som regel "kun" kører 4 intervaller. Hvis man er færre kan man nok bedre styre ind efter 3x10min, 5x5min eller 8x3 min men som udgangspunkt kunne man evt. gøre følgende). Jeg foreslår at selve intervaldelen bliver kørt som jagtenkeltstart så vi begge kan ligge tilpas meget over syregrænsen men efter vores egen formåen, men triller selvfølgelig side by side imellem intervallerne.

Vi tager udgangspunkt i den sædvanlige hverdagsrute som vi jo kender rimeligt godt og ved hvor kan presse på. Vi kan mødes i Nivå og kører opvarmning til Hørsholm og drejer fra overfor SURINA som sædvanligt. Fra broen kan vi begynde at lave nogle små forsigtige hug for kortvarigt at løfte pulsen så vi er klar ved Stumpedyssevej.

Der tager vi første interval. En "lille" jagt frem til Københavnsvej. Derude triller vi stille og roligt frem til Overdrevsvej.

Der tager vi et forholdsvis kort interval for fuld damp ned til Svinget.

Derude kører vi igen stille – kan evt. sætte farten lidt op når vi drejer hen over banen og forbi rundkørslen. Gennem Nødebo (på skodcykelstien) holder vi lidt igen. Og stopper ved byskiltet.

Næste etape bliver stigningen op gennem Gribskov.

Derfra igen stille på det måske lidt korte stykke frem til finalen.

Ved Grisebakken kommer så et ægte Kermitinterval og jeg skal have et stooooort forspring :laugh:

Vi starter for foden af Grisen eller 30 meter før, fyrer til den op af bakken og til højre de sædvanlige steder på spurten men i stedet for at vente på de andre som vi plejer, fortsætter vi presset op ad opkørslen og slækker først når vi skal dreje.

Her er vi i princippet færdige (hvis vi ikke er brændt ud kan vi jo nok finde et byskilt eller to så vi også får de hurtige fibre i aktion) og kan bare tage den hurtigste vej hjem og trille al syren ud af benene.

Interval 2 og 4 er du i hvert fald klart hurtigst på. Det er du sq nok også på de andre men der har jeg nok en bedre chance for at følge med (satser på at jeg er velkørende – det her slinger kan da ikke blive ved :please: ), så jeg vil også foreslå af vi skiftes til at starte forrest så vi begge har én at jagte og du starter på 1 og 3 og jeg på 2 og 4.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Det lyder som en rigtig fornuftig rute, og nogle steder hvor vi burde kunne give den god gas. Lige for god ordens skyld; kommer interval 2 på Overdrevsvejen eller Kulsviervej?

Tror nu ikke du skal være så bekymret for formen. Der kan som sagt være mange parametre som spiller ind. Al tumulten i familien kan f.eks. have en negativ indvirkning på tingene. Det "vigtigste" er sådan set at overbevise dig selv om at der ikke er noget galt. Hvis det først kommer for langt ind i hovedet, så bliver det svært at komme af med igen. Men det er også lettere sagt end gjort.

Link to comment
Share on other sites

Hey,

Det er nok allerede lidt blevet en "tvangstanke" så håber lidt at kunne "trylle" lidt en dag og få slået hul på bylden.

Jeg havde tænkt mig interval 2 på Overdrevsvej. Synes at der er for mange indsnævringer på Kulsviervej til at kunne køre med hovedet under armen. På Overdrevsvej skal vi så godt nok over de 30 cm med hullet asfalt nede ved Isterødvejen men det tænker jeg nok går alligevel - der plejer vi i forvejen at køre nogenlunde friskt til.

:bigsmile:

Og så tegner det til at famileballeden er overstået for denne gang. Een af de indblandede har indset at have en fejlopfattelse af verdenssituationen, så at sige - for nu at citere vores kronprins. Psykriatisk afd. har før afvist at ville behandle det uden modkrav som ikke kan efterkommes, men nu prøver man igen at høre om de ikke vil hjælpe.

Så mangler vi bare at jeg får sovet lidt. Under 3 timer blev det til i nat og med 6 til i går og knap 4 til i forgårs, er vi dernede hvor selv jeg synes det begynder være ret hårdt.

Nu vil jeg trille ud og få kørt dagens sidste tog....

Link to comment
Share on other sites

Done!

Ellers sker det ikke meget i disse dage andet end at jeg sunder mig på alle områder. Jeg kom vist også til at lave lidt dibs her forleden så i går var jeg stort set DOMSet alle steder men i dag er der ikke være end lidt kyllingefilet og en proteinbar i løbet af arbejdsdagen kan kurere.

Og så fik jeg sovet lidt over 10½ time i nat/morges/formiddag og jeg er ikke engang zombie-agtig af at have sovet for meget :4thumbup:

Min guddatter og hendes lillesøster er hos bedsterne der bor i mit område så jeg skal underholde den lille mens den store er til tandlæge og den store det meste af i overmorgen. Det bliver ret hyggeligt - man må jo nasse på andres øgleyngel når man ikke selv har nogen, hehe...

Nogen der så spurten i TDF i går? Fåååårk, det var en lang een :blink::blink::devil: (og dejligt at et udbrud for en gangs skyld fik lov at holde hjem).

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Der var sgu rigeligt med drama de sidste 25 km. Først Nicki's styrt og bagefter jagten da der lige kunne tages lidt sekunder på et par favoritter.

Spurten var bare iorden men godt nok en af de længste jeg nogensinde har set.

Top underholdning når det er bedst!

Link to comment
Share on other sites

Og så fik jeg sovet lidt over 10½ time i nat/morges/formiddag og jeg er ikke engang zombie-agtig af at have sovet for meget :4thumbup:

:w00t: :4thumbup:

Du ka' jo godt - du skal åbenbart bare trues med et ur der ringer kl 4.......

:laugh:

Hva mæ' væskebalancen ?? :poking:

Nogen der så spurten i TDF i går?

:shades: - ja mig !!!

:tongue:

Link to comment
Share on other sites

MBT,

ja det var en god dag at se med på (jeg ser faktisk ikke så meget TDF på TV eller TV i det hele taget. Men måske jeg skulle se lidt mere TDF)

Min forrige pause på arbejde sluttede selvfølgelig 15 minutter efter Cancelarra (sikkert stavet forkert) startede men til gengæld kunne jeg i stedet dele producerernes kærlighed for Sebastian Langs kørestil :wub: hold da op hvor så det lækkert og ubesværet ud :4mewantfood:

Vivs,

kan godt ske at det var det med vækkeuret der gjorde udslaget :crazy::tongue:

Sidder stadig på arbejdet så væskebalancen er rigtigt skidt. Udover en proteinshake (ca 4 dl) til myslien i morges er det i skrivende stund 18:50 blevet til ½ liter skummetmælk og ½ liter vand, så det er nogenlunde det sædvanlige (eller faktisk nok lidt mere end normalt). Men så ryger der sikkert også de oblikatoriske små 2 liter vand fra jeg kommer hjem til jeg går i seng.

Og så blev det endelig!!! dagen hvor jeg kom igennem min hamstring af lette salater (dem de havde på tilbud i Netto for nogle uger siden). Lidt over 30 bakker tun, hønse og rejesalat er det blevet til på grovciabattaboller suppleret af proteindrikke med min mysli til morgenmad. Min mave glæder sig meget til igen at få lidt varieret kost - faktisk har den på intet tidspunkt kunnet lide sammenblandingen eller måske bare det at jeg har dækket mit proteinbehov ved alt for meget pulverdrik som jo er kendt for at kunne slå maven ud.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

I dag blev til til min debut for at køre intervaltræning - sådan for alvor. Jeg har naturligvis prøvet lidt for mig selv men det har jeg ikke ryggrad til.

Med Kermit til at lægge et mere end moderat fysisk pres (selv om han vist ikke var helt på toppen i dag - puha, siger jeg så :unsure:) gik det til gengæld fint med at sparke pulsen op i det røde område. Og i modsætning til de sidste par ture følte jeg mig fornuftigt velkørende i dag.

Vi mødtes nede ved Kermits rundkørsel og fulgte "min" rute som jeg har skrevet længere oppe i loggen og har altså kørt intervallerne som jagtenkeltstarter.

Første interval var Stumpedyssevej hvor Kermit startede først. Vi var ikke så nøje med om vi startede med rullestart eller fra nul og hvor lang tid det gik i mellem vi startede var vist også ret tilfældigt - i hvert fald fra min side.

Intervallet på 5,4km blev kørt på 174 i pulssnit = 90% uden at være alt for presset. Snit: 31,7km/t - lige nogle få gange pulsen blev lidt for høj men kunne hurtigt bringes ned uden at syren bankede ret meget på.

post-1580-1215635853_thumb.png

Næste interval skulle jeg lægge ud og startede med en stigning på Overdrevsvej. Fik lukket alt for meget op fra start og efter 30 sekunder lå jeg på 97% af max. Først ville jeg så bare holde den op over bakketoppen men fik ikke lukket meget af bagefter - kun 2-3 pulsslag. De sidste 40 sekunder betalte jeg prisen og kunne ikke holde tempoet til sidst hvilket så igen medførte en del mælkesyre. De 2,4 km blev kørt med snit på puls 184 = 95%. snit: 42,3 km/t

post-1580-1215635889_thumb.png

Heldigvis var der et ret langt stykke til næste interval.

Opkørslen i skoven efter Nødebo. Fik fumlet med pulsuret så Kermit fik stort forspring og hare-effekten forsvandt da jeg ikke kunne se ham meget af tiden. Jeg havde stadig tunge ben så startede lidt nede i komfortzonen indtil jeg opdagede en cyklist-skygge bagved min egen. ÆV - her ligger man og kører intervaller og bliver alligvel hentet men det fik da presset mig så jeg fik pulsen op hvor den burde være så det var nok meget godt alligevel. 5,9 km med pulssnit på 175 = 91%. Snit: 33,3 km/t.

post-1580-1215635918_thumb.png

Efter en lidt kort pause skulle finalen skydes af. Jeg startede realistisk fra bunden af Grisebakken og gav først gas på nedkørslen. Videre et mikro stykke stigning og så langs en eller anden sø. Videre til en lille opkørsel mere hvor jeg rent taktisk dummede mig i forhold til egne evner idet jeg tog to knolde stående og det kunne jeg sq ikke tåle. Jeg smagte meget kraftigt på at gå kold og måtte slække trådet en del men benene var solgt og pulsen faldt heller ikke rigtigt. Og så kunne jeg så ikke helt huske hvor ruten sluttede så da jeg opdagede finalen var det for sent at sætte en lang spurt ind og den korte blev lidt fesen - havde alligevel ikke noget at køre med pga. fejldisponeringen. 5 km på pulssnit 179 = 93% og med 35,8 , så det var vel egentlig hektisk nok alligevel. Men helt galt at pulsen falder på det sidste stykke, så det med spurt - hmmmm.

post-1580-1215635944_thumb.png

Efter at have misset et "par" byskilte fandt Kermit en godt sted at spurte (i hver fald når der ingen trafik var for han kørte da ude på vejen hele spurten). Vi startede fra rødt lyskryds i bunden af bakken. Kermit kom bedst fra start og jeg måtte tage den stående hele vejen op og lidt til for at fange ham hvorefter vi kørte side by side resten af spurten. Hvis jeg tager de optimisktiske briller på havde jeg 1-2% mere at køre med men havde ikke fattet hvor spurten sluttede.

post-1580-1215636149_thumb.png

For saddan da det var lækkert at køre sådan. Hvis det er noget som kan gentages omtrentligt en gang om ugen så er der ingen grund til at lede efter nye græsgange. Een intervaltræning og så to klubtræninger - så er der i hvert fald udfordringer nok i den nærmeste tid og håber at det kan flytte formen lidt igen.

Lige lidt mindre gas på det korte interval og så have styr på finalen - så skulle den være hjemme.

Og så kan de andre køre deres tonserkørsel så tosset de vi. Det her - det var sjovt! - kan Kermit lige overtales til to spurter hvis vi kan finde et godt sted mere så er jeg vist forkælet.

Resten af kroppen har også lidt at lære. Efter jeg er kommet hjem har jeg haft en del hikke og er er også ret hæs og har en god slimproduktion og en "flue" i halsen efter den heftige vejrtrækning på intervallerne. Lænden skal også lige omstille sig til at der bliver trådt til så stor en procentdel af træningstiden.

Næste træning bliver en nogenlunde moderat tur på fredag (eneste planlagte gøremål på en solskins!!!!!KOM NUUU-fridag) og så håber jeg at søndagstræningen ikke igen ender med at jeg bliver "kørt over".

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Tak for turen i går! Det lod da til at du var godt kørende alligevel :smile:

Ja, synes klart at vi skal satse på at få kørt sådan en gang om ugen, for at få det maksimale ud af træningen, og jeg er skam frisk på en spurt eller to :smile:

Og så lige et indskud: Min chef vil måske lade hans Zipp 404'ere blive solgt til mig :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share