Langt pokker i MOL


Gregers TF
 Share

Recommended Posts

Henover frokost meldte lysten sig sig til lidt træning - man er vel B-menneske. Og jeg tror mine 60km var bedre end de 120 med klubben, gennem linierne på FB ligner det, at det igen blev noget langsomt lalleværk. Nu sad jeg sidst i sidste interval med snot og savl løbende helt ukontrolleret. Selvfølgelig løber snotten mere når det er køligt men det er bare sjældent jeg får presset mig selv derud.

Først ville jeg trille gang i benene efter morgenens lille tur. Jeg vendte efter en lille halv time og modstod lysten lyst til køre tons til og fra Køge. Men nu kunne jeg selv bestemme mine intervaller, så det ville være fjollet.

Ud på diget mod Amager og køre 8x40/20. Inspireret af JS og Kermit var planen at holde det i vo2max men i modvinden var det sgu for fesent, nu jeg ikke havde meget andet på programmet. Så de blev kørt i frihånd på 400-450wat. Hårdt uden at være panisk presset. U-vending og trille tibage og efter 10 minutters pause en u-vending og køre en tabata mere - nu lidt mere presset. Rul lidt længere end til enden af diget og vende så det passede med at jeg var ved digets begyndelse efter 10 minutter. Og så et all-out hjem i medvind. Jeg fik lagt for hårdt ud men måtte snart bremse ned til skridtgang, da jeg ellers samtidigt ville passere en løber og cyklister i begge retninger og med +40 i timen var det lige svinagtigt nok. Det kostede på snitwattene men passede perfekt med at de var hårde at holde. Ude ved fugletårnet var jeg på nippet til at opgive men fik taget mig sammen og givet den et gear mere og så bare mose den hjem og hæve wattene. Det var så her jeg måtte lade snotten hænge frit i kampens hede. Med kun omkring 90rpm var jeg grundigt ristet i lårene, så turen hjem blev helt stille og fredelig.

http://tpks.ws/rgnBS

Ergo en god dag takket være wattmåleren, tænk at have kørt uden den... Jeg fik også afprøvet nyeste stykke isenkram, nemlig Garmins varia-radar, der advarer om bagfra kommende trafik. Håber den kan give mig mod til at køre andre stedet end på diget, uden jeg ligger 20cm fra vejkanten konstant men kun når det er nødvendigt.

De sidste justeringer på cyklen funger OK. Når jeg hyggetriller, sidder jeg godt nok ikke helt optimalt, men den sidder lige i skabet når jeg er presset, omend jeg langsomt søger heeelt ud på sadelspidsen men det føles rigtigt, så tror jeg lader det være.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Fåk, jeg er en snotbolle.

I går vågnede jeg ca. 16:15 fra en lur efter arbejde men fik ikke fingeren ud og kom ikke til fællestræning. Jeg gider godt nok ikke rigtigt licensholdet men ville alligevel køre med i dag, i erkendelse af at mine arbejdstider nu er væsentlig mere belastende og jeg må tage de muligheder der er. Alligevel nusser jeg søvnigt rundt og skal lige og lige og lige og panikkede så i cykeltøjet. Da jeg stadig mangler sko, overtræk, handsker osv. er der 14 minutter til afgang fra Glostrup og det er panikgrænsen nede ved elevatoren. Det når jeg aldrig, så af med klunset igen og endnu en nuldag til samlingen. Ærgeligt jeg så ikke smuttede i FW i går.

Jeg har ellers vildt lyst til træning men holder mig igen fra FW i håb om cykling i morgen. Håber rygraden er lidt mindre regnorm. Hader mig selv når jeg laver det her stunt og det jo ikke just første gang.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Hallå, det havde jeg helt misset.

I går fik jeg alligevel lavet lidt. 3 set kropshævninger til fail i ringene og 4 set dips med træningselastikker som ekstra modstand.

I dag lykkedes det at køre med klubben. 4 omganges tekniktræning ude på Holmen, hvor vi øvede at skifte fra 2 og 2 til én række og tilbage. Let nok i paradekørsel, men noget af en udfordring at få til at spille i rulleskift.

Herefter ud på Amager og køre spurter. De skulle have være korte men blev ret lange i det. Motionstrænererne har tydeligvis ikke at styr på genopfyldningstider for ATP/kreatin i muskelcellerne og pauserne blev ALT for korte. Rimeligt heftigt syrebad i skinkerne må blive enden på den udfordring.

Herefter henover fælleden og så rulleskift på diget, hvor jeg lå og summede på magelige 80-83% af maxpuls. Jeg har ikke tømt computeren ud men tror jeg fik kørt omkring 65km. 

Jeg tænker at gå i seng om lidt - tung, tung klasseundervisning i dag og sjit jeg er træt!!! - og måske have energi til en solotur på lågen i morgen.

Link to comment
Share on other sites

En enkelt time på rammen - fladt, simpelt, en halv time i sidevind sydpå ad Gl Køge Landevej og retur. Udover 2-3 minutter, ellers i samme gear hele vejen. Målet var at ligge  +100RPM og ellers siddende antrit ud af røde lyskryds på nær et par få som blev taget stående.

http://tpks.ws/x1cg4

Tankerne flød irriterende mod et skema om kwh kontra trækkraft på et EG-lokomotiv som jeg ikke fattede en meter af i klassen. Jeg kom frem til at vores lærer måtte have kokset helt rundt i det og mens jeg sad og drev hen i elektromotoriske kræfter, indre modstande, friktionskoefficienter og alt muligt andet åndssvagt, som ikke er vigtigt når jeg skal til prøve. Staks hjemme slog jeg det op og havde sgu 112% ret. Ærgerligt nu det er helt ligegyldigt.

Var jeg kommer tidligere i seng havde jeg satset på FW før skole i morgen - nu sætter jeg kun det ene vækkeur så jeg kan vende mig og sove lidt længere. Men jeg ville gerne snart give pusselankerne en omgang skvat, så jeg ikke skal kæmpe for meget med DOMS.

Link to comment
Share on other sites

Puha - nogle gange når jeg har tænkt mig at morgentræne, så sover jeg helt elendigt og det var sådan en nat i nat. Jeg vågnede hele tiden fra omkring klokken to, så på den måde var det jo let at stå op lidt i fem. Jeg var bare ikke særligt vågen - træningen blev også en træg omgang at kæmpe mig igennem og jeg nåede langt fra så meget som jeg plejer. For at spare lidt tid, var jeg i mit gamle stamcenter og de har stadig squatstativerne væk fra alt det andet, nede hvor der ikke er ventilation.

Romaskine: 4 min
Kondicykel: 5 min
Kropshævninger, neutralt greb: 10, 10
Squat: 4x10x20 (2 af hver af alm og front), 8x60
Frontsquat: 1x60, 1x60,1x80, 1x90, 1x90, 1x100
Squat: 4x80, 4x90, 4x90, 4x100
Læg i benpres, 1 ben: 15x50, 15x60, 15x70, 15x70 dropsæt til 30
Liggende lårcurl: 10x105, 10x105
Bænkpres, DB: 8x20, 8x20, 8x28, 8x28, 8x28
Laterals: 10x9, 10x9
Biceps curl: 8x20, 8x20
Tricep pushdowns: 8x32½, 8x32½
Hypers: 12x10, 12x10
Sidebøj i hypers: 15, 15
Planken: 90sek, 90sek

og så i skole og hjem og sove til middag - små 3 timer blev det til, så jeg VAR træt :wink:
I aften afslapning - i morgen omkring mor men søndag må jeg for alvor sætte tid af til hjemmearbejde. Fra mandag vil starten af skoledagene gå med at læreren lægger examensspørgsmål på bordet ved tavlen og så vil vi på skift komme op og trække et. Og der gider man jo ikke at stå og væve i det selvom det ikke helt kan undgås, da der er mange kringelkroge man bliver trukket rundt i :crazy:
Til gengæld får jeg i første omgang kun "kørekort" (det hedder btw "attest" i jernbanesprog) til de hvide togsæt, inden ME og styrevogn bliver puttet på. Det var ikke blevet meldt ud at det var sådan. Super fedt at man lige kan få en fase hvor der falder ro på og mængden af nyt materiel og strækninger bliver lagt på i spiselige bidder. Det løftede stemningen i klassen, da det budskab bredte sig.

Nu er spørgsmålet så om jeg skal finde en Olsen Banden, "Det femte Element" eller Apollo 13. Eller en Bean - det er længe siden han har været på ferie...... det bliver sgu nok den, faktisk.

Link to comment
Share on other sites

72km med Hvidovre motions langsomme hold - sådan umiddelbart var tempoet ikke anderledes end det sædvanlige men selvfølgelig manglede der også 40-50km.

14m/k der alle kørte fint og ingen farlige situationer, trods en masse nye. Eneste rigtige højdepunkt var på en af bakkerne, hvor jeg river mellemstykket mellem sko og speedplayklamper fra hinanden. Så sad klampen med møtrikker og lidt plastikrester på pedalen og resten under min sko, som jo ikke mere sad fast. Jævnt irriterende at køre med, indtil jeg til sidst fik brudstykkerne til at passe sammen - så var det OK så længe jeg ikke trådte alt for rundt. Men tyndt at sådan noget ikke kan holde :-(

Link to comment
Share on other sites

98km med Hvidovre supermotion. Der var som sådan ikke nogle rigtige intervaller i dag udover fri leg på nogle stigninger men masser af vind og den skabte udfordringerne. Et par stykker sad og havde det svært i sidevinden, så jeg var hele tiden ude i vindsiden og også nede og skubbe et par gange. Til sidst kunne jeg godt mærke at jeg havde været lidt for flink og i betragtning af hvor meget de andre spiste af geler, boller osv. var jeg også bagud på den konto. 

Efter nogle måneder i safe-zone må jeg indstille mig på, at hvis jeg vil have håneretten i intervaller mm så skal jeg til at grave dybt og så er det alligevel ikke sikkert det lykkedes. Men det er nok også fint at komme lidt væk fra komfortzonen.

Link to comment
Share on other sites

66km med Hvidovre motion. Heldigvis startede vi meget stille op, for stængerne var pænt trætte efter i går. Stille var nøgleordet, indtil folk gik bananas og det endte i anarki. Men til start havde vi to nye med, som hele tiden trak tempoet ned. Den ene lød aldrig forpustet, hvilket personligt irriterede mig lidt, nu vi hele tiden måtte sætte farten ned for at vente på hende.

Første interval var ca 3 km og skulle køres i klassisk Hvidovre-jydeskift aka to mænd forrest side om side og en tredje mand i smørhullet bagved. Til sidst var træneren og jeg til overs og han jokede med at vi kunne kontrollere at de andre skiftede rigtigt. Sådan blev det heldigvis, så fuld damp op til næste gruppe indtil de skiftede og så give dem en "tommel op" når jeg smuttede op til gruppen foran.

Igen 3 km, i femmandsgruppe med 30sek føring til hver. Godt bid uden at være særligt presset.

Ret langt transportstykke - grotesk langsomt og sjældent over 150w. I næste interval gik det i fisk og jeg endte i næstdårligste gruppe og helt galt da vi indhentede de to langsomme som vi samlede op.

Træneren opgav at holde os samlet og da klokken var halvmange, kørte han hjem med de dårligst kørende. Vi andre delte i et lille hurtigt hold og et lidt større. Vi begynde 5 i rulleskift og smed to (flot at trække tempoet op og så falde af, altså, altså) og endte med en føring til hver, inden vi havde fanget holdet foran. Jeg eksploderede lidt i min, så det var fint.

Udover at vi nok smed et par stykker, kørte vi samlet hjem med kæden stram. Jeg fik hapset de to spurter undervejs, og var generelt bedre kørende end to af dem som jeg fik små klø af sidste år, så det er jo positivt. Vurderet ud fra de sidste par ture er spurterne ca. 100watt bedre end sidste år, når de kun er ca. 15sek lange. Frit efter hukommelsen var der PR på watt 5sek. Peakpower stadig til den slatne side men ved ikke om det hjælper når/hvis det justeres væk, at jeg er ved at slibe den store klinge af når jeg træder til, Det føles forkert og tror ikke jeg er all-out når det lyder som om jeg er ved at splitte cyklen.

Et eller andet sted ret ærgeligt at jeg så bastant har meldt ud, at jeg ikke vil køre med licensholdet igen. Omvendt kunne jeg jo ikke rigtigt falde ind, så...... Men onsdag KUNNE blive hård, for det er Jane der har træningen og kan hun slippe af med det, så overpakker hun dem med intervaller. Det afhænger helt af fremmødet om de langsomme tilter det, som i dag.

Styrketræning i morgen afblæst. Jeg er slidt og skolen er også hård ved min nattesøvn, så der skal restitueres så meget som muligt.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Fint med hviledagen i går - stængerne var reel ømme.

Men masser af skud i dem i dag og heldigvis også mulighed for at bruge det. Vi var ret mange og deraf to licensryttere. Den ene en totalt fin gut - den anden sikkert også flink men han har det med at komme og smadre vores kørsel, fordi han kører på egne præmisser. I dag var han til særligt glæde. Og det fremhæver jeg KUN, da jeg er liiidt træt af at licensryttere tit taler ned om motionister. Og eftersom jeg er vokset op med venstresocialistiske børnebøger som "Hvorfor tjener tandlægen mere end skraldemanden", så byder min retfærdighedssans at fremhæve når de glemmer at feje for egen dør først.

For ikke at tromle de nye over, er det aftalt at transporten ud af byen skal ske i et meget behersket tempo. Licensmanden ligger 5-7 pinde over det udmeldte. Da vi skal starte fra rødt lyskryds svinger han til venstre lige durk foran biler der skal ligeud. Efter tredje interval er han oppe og skændes med en af de helt nye som han kalder for fede svin mm.

Men altså.... de første 3 intervaller er ikke synderligt lange og ville kunne fungere som vo2max, hvis de andre havde kørt lidt hurtigere. I nummer 4 har ham licensdyret egenrådigt besluttet (og uden at fortælle om det) at slå sin og min gruppe sammen, hvorefter han går op og tager en dingerføring, så vi ikke kan få rulleskiftet i gang. Så blev han pigesur og kørte hjem. Grundlæggende trist men....

Herefter en testrunde og så et langt interval som skulle have været kørt i 3-mandsgrupper. Dem jeg normalt ville have kørt sammen med fandt sammen uden mig og så stod jeg tilbage med 3 andre og ups, for egentlig nok kun 2, da træneren vist ikke kørte med men ventede på gruppe to - måske. Jeg vælger i hvert fald at køre alene. Jeg overhaler et par som jeg prøver at hive med på hjul men lidt egoistisk fortsætter jeg forbi og får overhalet lidt flere grupper - incl den med C-rytteren. Han må nok ærgre sig lidt over at vi ikke havde byttet plads, så han kunne have kørt i bund. Jeg er lidt en kylling inden jeg kører forbi, da jeg ikke gider overhale for så ikke at kunne holde det, så ligger lidt tid 10-20 meter bagud. Jeg får senere at vide at de to havde jagtet mig men det ænsede jeg altså ikke. Et eller andet sted ikke helt godt men totalt lækkert interval på kanten af det mulige.

Herefter hjemkørsel i to grupper hvor jeg sidder i den gode, hvor der kunne ske ting og sager. Og jojo - en temmelig lang "flad" bakkespurt hvor jeg dog kun blev nummer 3, da jeg sad og fedtede langt nede i feltet og først skulle ud, før jeg kunne træde til. Der burde jeg have været på siden af C-manden fra start og få lidt øretæver - jeg går ikke ud fra at de sådan uden videre lader en mosjo give dem baghjul.
2 spurter mere på lidt stigninger - begge på 20-25 sekunder og mere var der ikke til efter mit solointerval som stadig sad i stængerne. Desværre var der ingen af de andre der gad lege med og uden modstand var der ikke hul til de sidste watt i dag.
Lidt over 70km
Hviledag igen i morgen og så gerne superhårdt på fredag, tak. Overvejer om jeg tør prøve FBL uden først at køre med HCKs licenshold for lige at teste det af. Når jeg begynder at (ville) køre fællesintervallerne alene, så er det på kanten af at jeg bør være der - selvom jeg som regel godt kan finde ud af holde igen, så er det jo lidt et skråplan til at være en narrøv :blush:

 

Link to comment
Share on other sites

Han plejer ellers at have et meget roligt temperement, så udover at han gerne kører os over, plejer der ikke at være ballade med ham. Om det er pga ham ved jeg ikke men klubbens formand har i dag givet en venlig opsang på fjæsen, om at motion og licens skal køre på hinandens præmisser, når vi er på besøg hos hinanden.

I dag bare en rulletur til Heino og retur, for at bestil tid til indkøringsservice.  Så kan de få lov at save i stilken og stramme kranken op. Ikke sært at den giver sig, nu jeg fik set hvordan den ser ud. Og der skal nye stumper til for at "tætne den" ved jeg ikke men jeg tør da håbe, at der kan sprintes lydløst når jeg får den retur.

Nu weekend og nuij hvor jeg håber at jeg, i hvert fald én dag, får sovet igennem. I dag var det 13ende dag i træk jeg vågnede ved vækkeur og det mærkes.

Link to comment
Share on other sites

Der skulle trykkes lidt på snooze, før jeg fik dynen af. Hold nu op, jeg er gennemtræt. Nå men til træning med motionsholdet. Det var ikke ren supermotion, så jeg var lidt negativ på forhånd og gad faktisk ikke ofre søvn for at køre og snøvle rundt. Heldigvis har det hjulpet at have er separat hold til de nye/dårligst kørende, så det fungerer faktisk OK. Lidt bakkespurter og en masse opdeling i to hold og interval 1-3km frem mod T-kryds. Mange ville gerne have intervallerne lidt længere men så bliver det nok for svært at holde samling på bredderne.
Der var en del vind og den faglige stolthed lå et lille sted i dag. Folk lå og sejlede rundt og ...ja.. jeg var stort set aldrig inde i gruppen. Ikke at jeg sad og var decideret bange men min underbevidsthed har nok vurderet at det ikke var OK. I stedet lå jeg, når muligheden var der, og startede en vifte 2 (selvom selve viftebegrebet også var ret udvandet i dag). Vi havde også en Steen med som jeg tidligere har nævnt. Ganske fint kørende men er overalt, ejer ikke køkultur og var tæt på at lave styrt da han ville frem og overhalede indenom, i det samme som fronten opdagede at de lå og sejlede og derfor trak mod højre. Smadrede også 2-3 rulleskift. Men ellers virkelig rar, så svær at være sur på. Til gengæld ekstra sjovt at rive ham rundt.
Min underbevidsthed talte sandt, for på vejen hjem får vi faktisk styrt. Ikke direkte pga. vinden men sjusk og uopmærksomhed.

Jeg kan desværre godt mærke at jeg kører uden min flaskeholder bag sadlen og at vi kører allerede klokken 9. Generelt var der ikke super ben i dag og de sidste 30-40km var jeg virkelig mærket af tørst, trods jeg havde fået ½ liter vand fra en af de andre. Skal jeg både være kæk i intervallerne og tage mange føringer, så kommer de til at svinge ind om en kirkegård/tankstation, så jeg kan få vand. Ellers visner jeg totalt på vejen hjem. Jeg begriber ikke hvordan de andre kan drikke mindre - jeg drikker næsten 2 liter hjemmefra og har to store dunke på cyklen og pisser helt ekstremt mørkegult når jeg er kommet tørstig hjem. Men det med føringerne afhænger nu nok mest af om de nogenlunde går på skifte og om jeg tør vove mig ind i feltet. Jeg tror faktisk ikke jeg førte én eneste reel gang i dag - udover anden-viften men det er der ingen der regner med.

Rimelig rodede kurver i dag:
http://tpks.ws/IDeX
 

 

 

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Jeg ville have været i FW igår men igen-igen smuttede tiden fra mig. Jegkom lidt sent hjem, så hjemmetræningen blev skudt af op til sengetid.

Kropshævninger i ringe: 3 sæt

Dips med elestikmodstand: 4 sæt ca 10rep

Tåhævninger et ben okklusion: 15, 10, 10, 10 

Tåhævninger alm: 50

Okklusiokstræning for lår: 3 sæt lunges og lidt BW-squat men jeg vist havde venstre ben lukket for stramt. Det gjorde i hvert fald naller på den forkerte måde, så pillede elastikkerne af igen.

Sidder nu og er i syv sind om jeg skal trille lidt ud på Amager. Jeg satser på cykelbanen i morgen og vil gerne være på toppen, i håb om at luske mig ind på et hurtigere hold. Dels synes jeg, jeg kører OK for tiden og især fordi jeg længes efter at blive presset. Det ved man jo aldrig om kan lade sig gøre men chancerne er nok bedre end med HCK.

Link to comment
Share on other sites

2 timers totalt spild af tid på cykelbanen.

en håndfuld hurtige folk kørte intervaller af den slags med bid i. Jeg ville ikke have en snebolds chance i helvede for at overlevet bare halvdelen, så gik i gruppen der skulle køre jævnt tempo imens. Men det gik langsommere end opvarmningen og pulsen lå omkring 70%. Da de andre rullede af, kørte jeg for mig selv og fik en sweet spot-ish interval ud af det.

Hold nu kæft hvor er jeg pisse træt at af falde mellem to stole.

Link to comment
Share on other sites

Mjnaah.... Det kommer an på. Er jeg tilstrækkelig træt, så gør jeg uanset.... Som i morges, hvor det havde passet perfekt restitutionsmæssigt at stå op klokken 4 og træne ben før skolen. Men jeg var træt og uopmærksom i går og det skulle ikke ske igen i dag og eftersom jeg også var flad da jeg gik i seng i går, flyttede jeg vækketidspunktet.

Ellers vurderer jeg om der er mulighed for at sove igennem indenfor de næste par dage. Kan jeg det, er jeg lidt mere ligeglad med at være træt.

Men generelt vil jeg fremover prioritere søvn højere end jeg har gjort før af den kolde kendsgerning, at måden sikkersudrustningen i toget arbejder sammen med signalerne på, var anderledes på S-tog end de er nu.

På S-togene greb systemet ind og begyndte at bremse i god tid når man nærmede sig signaler i stilling stop. På "fjern og regional" begynder toget først at bremse så sent, at man kører forbi signalet inden man holder stille. Som sådan ikke fatalt, da man stadig vil holde inden for sikkerhedsafstanden bag signalet (med mindre man kører til/fra Kalundborg, hvor der ikke er noget der griber ind - heldigvis er der enkeltsporet :unsure: )Men man skal ikke gøre det ret ofte før man ryger ud af butikken. Der er også mulighed for at lave andre fejl hvor man læner sig op af en afsked,  som teknisk var umulige før.

Ikke at jeg sad og snosksov da jeg kørte S-tog men man skulle virkelig gøre sig umage for rigtigt at kvaje sig, hvorimod det nu er ganske lige til. Så jeg tænker at den generelle tilstand af vågenhed, trods alt, gerne må løftes et hak.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Lidt over 70km med Hvidovre, motion. Udover en licensrytter var de to af de tre hurtigste udnævnt til hjælpetrænere og skulle tages sig af andre. Godt nok blev jeg parret med med licensmanden men den sidste hurtige kom aldrig på vores hold, så ikke voldsomt hurtige intervaller. Til gengæld gik der lidt drengerøv i den da vi delte op i to grupper. Meningen var at køre ud til Møllebakken og træne spurter, hvilket jeg håbede ville blive sjovt. Omvendt er licensmanden ham der før har saboteret det for sig selv, når vi har skullet køre direkte mod hinanden, så.... Første spurt blev aldrig til noget,da vi kom ind i opløbet for fuld skrue mens vi overhalede en anden stor gruppe ryttere der var ret spredt. Samtidigt havde vi sat to, der skulle samles op.

Næste omgang blev kørt rigtigt bortset fra at licensmanden trak indtil 500m før "stregen". En gut som ellers træder en god sveske trak som den næste og så trak jeg de de sidste 100-150 meter, før jeg lige så godt kunne åbne og køre den hjem fra spids. Max irriterende var der ingen af de to der var kørte med. Jeg undgik ellers antrittet i håb om at lokke dem med men igen kunne jeg ligge og lege idiot helt alene.

Nogenlunde frisk kørsel i rulleskift et par km hvor vi måtte stoppe og samle op. Herefter gabende langsom kørsel hele vejen hjem, men fedt at snakke med licensmanden, da han var en af de få jeg klikkede med på licensholdet. Efter snakken om min "udfrysning" i -13 og -15 synes han det var fornuftigt hvis jeg skiftede klub, selvom han først foreslog jeg flytte op til licenserne. Må se at samle mod til at prøve....

Link to comment
Share on other sites

Lidt over to timer i FW.

Planen var mit sædvanlige program men måtte snitte lidt i det, især da benene ikke var til en skid.

Normalt er sitren ikke noget jeg lider voldsomt af men allerede i opvarmningen ryster mine lår ret kraftigt og de er heller ikke til en skid, Teknikken stinker og de 100kg er sært uhåndterlige og jeg stopper efter halvdelen af de planlagte sæt, Alligevel holder jeg fast i at lege med okklusionstræning i leg extensions. Helt vild syret, da jeg først tror jeg ikke har viklet elastikkerne stramt nok, da jeg let gennemfører de første sæt. Men så BANG, så visner lårene fuldstændigt. Er nede på 20kg og sidder med de vildeste gimasser i fortvivlet kamp for at få vægten op. Er også dum nok til at sætte mig på hug og kan ikke rejse mig uden at hjælpe til med armene. Pisse sjovt men tror jeg bliver grotesk øm de næste dage. Håber jeg får leget med det til vinter, det var sgu sjovt.

Men det trættede kroppen, så jeg tog et sæt af i resten af øvelserne. Alligevel tog det altså lang tid. Ja ok jeg cyklede 22 minutter efter bentræningen (de første 15 med 105-130RPM) for at spole blod i stængerne og rette CNS'et op igen.

Tredje skoleperide sluttede i dag og nu kommer der lidt praktik med kørerlærer. Jeg havde checket (inden jeg pakkede elastikkerne) at jeg i morgen kan sidde på min flade hele dagen: Skal en tur til Aarhus og retur uden hverken rangering eller klargøring. Det kan jeg indtil videre også bedst at slippe for. Til gengæld er det en mellemvagt, aka midt på dagen, så jeg får næppe udrettet andet :dry:

 

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Megen sjov læsning :-) 

Virker dog til at cykelturene er af meget svingende kvalitet, og de langsomme kilometer er da helt i hegnet!

Så en opfordring til at joine licens igen (du har vel allerede til banen? - så du er alligevel ikke rigtig MOsjo) og prøve dig af. Jeg hilser gerne i D-feltet, hvis du vælger at dukke op :-)

Link to comment
Share on other sites

Nu Heino-cup ikke kan lade sig gøre i år har jeg overvejet en ekstra hang om jeg skulle prøve licens. Men det har jeg jo overvejet før, uden at turde hoppe ud i det. Det vil nok være årets eneste afvekslende indslag, så... Tror bare jeg bliver tromlet helt over..  Der er så heller ikke mange løb på Sjælland i år og det kræver jo at de ligger i mine friweekender, hvilket jeg må indrømme at jeg ikke har checket. De løb jeg har kørt på banen har btw været private arrangementer, så jeg har aldrig haft licens. Men jeg leger absolut med tanken :-)

Og ja - træningen er lidt for tit spild af tid. Desværre har jeg jo dårlig erfaring med Hvidovres licenshold, så lille generte mig skal samle mod til at skulle ud i ny klub hvis jeg skal have hård træning. Det var jo i øvrigt også sjældent jeg fik det med Hvidovres licenshold pga den måde der blev delt op i hold og "opgiver"-kulturen i Hvidovre. Nu har jeg også øffet over dem ved flere lejligheder, så der kommer jeg vist aldrig til at køre igen (omend jeg altid har mødt opbakning). 

Men leger jo også med tanken om at prøve FBL.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share