Langt pokker i MOL


Gregers TF
 Share

Recommended Posts

De samme 47,5km på cyklen som sidst jeg var ude.  Første tredjedel stille og roligt med 5 spurter undervejs, så en bid med stram kæde og roligt det sidste kvarter hjem.

Det er ikke så langt jeg får kørt men er dog liiidt stolt over, at jeg kom fri af dynen kl 8:30, for at cykle en udendørstur alene. I dag var det i øvrigt ikke plagsomt som sidst men helt rart.

Link to comment
Share on other sites

Lidt hjemmetræning af stængerne.

Okkusionselastikkerne blev viklet om lårene.

Knæbøjninger: 10

Bulgarsk splitsquat: 3 x 8

Knæbøjninger: 2 x 10

Elastikkerne blev lagt på plads

Tåhævninger på et ben: 4 x 25

Tåhævninger: 50, 100

Onsdagsholdet har fået en ekstra tid på cykelbanen på søndag og jeg har fri. Bagefter er der 2 timers fri træning for alle voksne ryttere. Hvis vejret bliver godt, så er der forhåbentlig mange på landevejen og god plads til at lege. Så holder ieg nok lidt igen til "onsdagstræningen" og vil prøve at skyde nogle antrit/spurter af fra barrieren med sprintergear monteret.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Jeg havde lyster i retning af en trilletur ude men tøjet var slet ikke tørt endnu. I stedet på turbotræneren, bortset fra at det dér er r.. og nøgler med trilletur. 

I stedet 3 x 10 minutter på sweet spot med 5 minutters opvarmning og pauser imellem. Herefter 5 min i z2 så jeg ramte timen med 10 min afrulning. Midterste interval med over 100rpm, de to andre frit, dvs 92-95

Nu hente ny tlf. Min nuværende er over 5 år gammel og helt ufattelig langsom. Enkelte apps kræver flere forsøg at åbne og når det ikke lykkedes er det nogle gange en helt anden app der åbner. Når jeg en sjælden gang skal telefonere,kan den finde på at ringe til et tilfældigt nummer i kontaktlisten, når jeg åbner selve telefondelen. Så det er vist ikke frås at jeg køber en ny. Med lidt held kan den køre apps til den nye cykelcomputer og så kan min gamle iPad også få lov at blive rigtig gammel, før jeg skifter den ud,

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Det gik ok. Jeg var træt i stængerne men de har også lavet en del de sidste dage, så det er jo ikke så sært. 

Vi var som ventet ikke ikke så mange og vi begyndte igen med en omgang på tid. Vi var et par stykker der skiftede gear. Jeg var dog alt for træt (og så var det allerede klokken 10) til at udnytte det. Umiddelbart helt enormt skuffet over tiden som kun var en snas bedre end sidst men omvendt var optakten alt andet end optimal, så det er nok ok og trods alt stadig markant hurtigere end de andres. Jeg havde intet power i nedløbet og sovsede til i stængerne med en halv omgang tilbage, så. Men fik testet den energirigtige rute ud til barrieren og den virker overraskende godt.

Herefter kombiinterval med først pointløb (vandt den ene spurt jeg gik efter) og kan intet huske fra scratchen bagefter.

Så blanding af først til mølle og udskilning, ligesom sidst. Jeg holdt lav profil.

Derefter skulle vi tage omgange som par. 3 stk og fik en makker der holdt kæden stram. Den gik direkte over i scratch på 8 omgange, efter et par stykker kom der et par stykke af sted men ikke så langt væk. En af den bag mig kørte forbi og så en mere. Med halvanden omgang tilbage kører jeg også frem. Har ok fart da jeg kommer op og de sætter først spurten ind, da jeg er på siden af dem. Jeg ligger højt i banen og få vekslet "højdemeter" til fart ud af opløbssvinget og får overraskende trukket sejren hjem.

Til sidst øvelsen med de 6 minutters interval i blandede længder.

Herefter er banen til fri afbenyttelse. Over 5 kvarter får jeg kørt 5 accelerationer fra bunden ud af et sving, stående op til toppen af første sving. 3 normale spurter, dog er de 2 kun teknik for at lære at holde cyklen på den sorte streg første sving og dermed korte. Og så 3 stående starter, ca en halv omgang. Blandet rækkefølge og fordelt i 3 blokke med lidt længere pause imellem. De sidste 3 burde jeg ikke have kørt, da jeg var udsolgt.

Nu til aften er jeg træt som et alderdomshjem i mine quads og har DOMS i baglår, baller og endda lægge. Planen var styrketræning i morgen men nu skal jeg vist passe på ikke at nedbryde mere end jeg kan opbygge.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Bilen skar også svinget pænt men...... det gør de jo.

Maje maje bedre at køre inde på cykelbanen. Det blev dog en ret stille dag på kontoret, hvor jeg kun kortvarigt var oppe på noget der minder om max....

Dejlig rolig opvarmning med 3 af de langsommeste - yderst behageligt at starte stille op.

Kombointerval med først 5 spurter - vi var 16 på holdet og de to gange jeg lå fremme i feltet, lå jeg bag nogle at banens hurtigste, Men om de lige havde spurtet.... i hvert fald accelererede de slet ikke når der blev ringet for spurt, så ret jævnt tempo. Herefter over i blanding af “først til mølle” og udskilning. Den vekslede hver tredje omgang og jeg sad forrest ved udskilningen og langt nede ved spurterne, så......

Så en “italiensk” kørt som sidst med 4 omganges føring til de to forreste ryttere og 3 omgange til de næste to og 2 til resten. Som sidst sad jeg firer. Vi lagde pænt hårdt ud og der blev råbt “en ned” et par gange. Samtidigt havde det andet hold nogle langsomme startere, så da jeg fik min føring lå vi 20-30 meter bag det andet hold og da vi ikke må overhale, så blev det lidt “hyggeligt”. At vi alligevel tabte til sidst er så noget andet.

Til sidst 3 stk tag en omgang med makker som var ok kørende. Det gik over i scratch over 8 omgange. Jeg lå langt nede da feltet knækkede men med 3 omgange tilbage kører jeg op til feltet, der sætter spurten ind som jeg er 10-15 meter fra at lukke hullet. De bagerste bliver sat men der skulle nu arbejdes for at nå helt op.  

...

Jeg havde egentlig besluttet at tage i FW for en lille bentræning men det er lidt for sent, alligevel.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

2 timer i zone 2 ude på Avedøre Holme. Rundt. Og rundt. Og..... 8 røvsyge omgange. En spurt i omgang 3,5 og 6 hjalp ikke meget på kedsomheden. Ikke ligefrem noget der øger min slunkne kærlighed til landevejscykling på egen hånd. Men det er så heller ikke ikke noget jeg gentager!!!

Desuden er "Holmen " ikke længere noget genialt sted. Der er godt nok lys. Og der er altid saltet og fejet, men modsat for bare få år siden, så er der pænt med trafik derude, også  efter klokken 18. Lastvognene er nu flinke til at tage hensyn når man kører der alene, modsat til klubtræning når vi ligger over hele vejen - så bliver nogle af dem provokeret og overhaler tæt og hurtigt. Men de små personbiler er en byld i røven, To gange på den dårlige langside hvor der er cykelsti, var jeg ved at blive kørt ned. Den ene gang hamrer der en ud fra en sidevej og næste gang er der en der skal til højre, som glemmer at han lige har passeret mig, trods vintergeden er pænt plastret til med lys.

 

Link to comment
Share on other sites

Det siges at man skal stoppe mens legen er god. Er det mon så nu, jeg skal trille cyklerne ud på et sidespor?

Som jeg har kørt denne sommer, var været helt uden for nummer. De næste år bliver en frustrerende plage, hvor jeg sagtens kan huske følelsen af i år men vil køre som en pose lort i forhold. Hvor mange år vil der gå, før køreglæden afløser irritationen over at være langsom og gider jeg vente på det?

Jeg kan i stedet konstatere at kroppen fint tager imod vægttræning, både i styrke og hypertrofi. Jeg kunne endda begynde at gå til spinning igen. Med den rigtige instruktør, er det totalt fedt og man bliver lidt endorfin-junkie når man får sine spinners highs. Tricyklen kunne jeg lufte i godt vejr og tromle rundt i en “ornli” mølle - tilpas kort tur til at det bare er sjovt.

Omvendt er det mange års identitet, som jeg så skal smide væk. Og visse elementer af cyklingen vil jeg savne. Især banecyklingen. Måske især at jeg så SLET ikke er sammen med andre mennesker end mine kolleger. Alligevel er jeg noget i tænkeboks.... bare det at slippe for at håndvaske cykeltøj hele tiden og især her om vinteren. Og sikke en masse penge jeg ville spare... Nå... ingen beslutninger nu og her.

Dagens træning var 65 minutters fullbody. Overraskende god energi i dag.

Stepups: 3 x 10
Squat: 5 x 60/70/80/90, fik fat i den gode stang og så føles det bare lettere end ellers
ss
Bicepcurls: 3 x 8 x 20, længe siden jeg sidst har kunnet det
Benpres: 4 x 8 x 135, 8 x 155 kun venstre ben, tungt for venstre men ret let for højre
ss
Læg i benpres: 6 x 8 x full stack
Lårcurl liggende: 4 x 8 x 105 + halv plade , lettere end ellers
ss
Rowsmaskine: 4 x 8 x 135
Bænkpres, DB: 3 x 8 x 32,5 , lettere end ellers 
Laterals: 4 x 8 x 9, ditto
ss
Mavemaskine: 3 x 10 x full stack , næsten badeferie
Hyperextensions: 3 x 12

Og så endnu en skoddag på arbejde - kæft hvor er stemningen ringe i disse uger. Forståeligt men nedbrydende i længden, når arbejdet og samvær med kolleger ellers var noget der skulle højne hverdagen. For en gangs skyld glæder jeg mig til en ekstra fridag i morgen.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Det er bare helvedes frustrerende når det går dårligt - altså sådan en helt trin eller to ned i forhold til året før. Henrik og Kermit kan måske huske de gange jeg har været en jammerkommode :blush:

I går kom jeg i hvert fald ikke på cyklen - jeg kunne slet ikke samle mig før jeg skulle op til mor og bagefter var jeg OFF pga kaffe og kage-forgiftning. Altså en nuldag.

TIl formiddag en tur i FW: 

Stepups: 3 x 10
Squat: 5 x 60/60/80/90/90
ss
Bicepcurl: 3 x 8 x 20
Benpres: 4 x 8 x 155, 8 x 135 kun venstre 
ss
Læg i benpres: 8 x 8 x full stack
Lårlurl, Liggende: 8x120, 8x120, 8x120, 8x105 + halv plade
ss
Rowsmaskine: 3 x 8 x 135 + halv plade
Plankecombo: 3 x 8
ss
Laterals: 4 x 8 x 9
Hyperextensions: 3 x 12
... ikke tid til mere, da jeg nu er på vej på arbejde. Bænkpres blev syltet men det går nok.

Link to comment
Share on other sites

Tricyklen blev taget af væggen og pumpet. Og rullerne sat ud på "bagsidealtanen". Der er noget at holde i til den ene side og en trædør at vælte ind i, til den anden side. Trods det er evigheder siden jeg sidst har været på ruller, så gik det faktisk helt uproblematisk, da jeg først fik samlet mod til at slippe. Jeg fik trillet 20 minutters tid, som desværre til sidst blev ret varmt, da jeg ikke har strøm og derfor ingen ventilation derude.

Efter lidt for lang omstillingstid kom jeg på turbotræneren: 3 x 3/3 i vo2max og 10 minutters sweet spot. 

Jeg har altid manglet watt når jeg har kørt vo2max på turbotræner i forhold til udendørs og det troede jeg at jeg havde kompenseret for. Men jeg var lige optimistisk nok alligevel, for det blev faktisk reelt modbydeligt. Her en lille time efter, har jeg stadig kriller og snot i halsen. 

Så hårdt skal det så ikke være fremover, for det dør jeg på motivationsmæssigt. En gang i mellem er det fint nok. Men fåk-fåk-fåk, hvor er jeg dog kommet i kageform.

Og rullerne....? Jeg har fri på søndag hvor der er "olle-kolle-stævne" på cykelbanen. Der er skuffende få deltagere og det synes jeg synd. Både for de frivillige der ofrer tiden og også hvis man dropper stævnerne fremover pga mgl interesse, så jeg overvejede at stille op. Og så var det fint lige at få pudset teknikken på rullerne af, så jeg ikke skulle ryge på røven med publikum på. Men nu må vi se....

Link to comment
Share on other sites

18 timer siden, Gregers TF skrev:

Og rullerne....? Jeg har fri på søndag hvor der er "olle-kolle-stævne" på cykelbanen. Der er skuffende få deltagere og det synes jeg synd. Både for de frivillige der ofrer tiden og også hvis man dropper stævnerne fremover pga mgl interesse, så jeg overvejede at stille op. Og så var det fint lige at få pudset teknikken på rullerne af, så jeg ikke skulle ryge på røven med publikum på. Men nu må vi se....

Kom nu :-)

Link to comment
Share on other sites

Lige nu kan jeg slet ikke hitte ud af at tilmelde mig. Hverken at finde tilmelding andet end til licensstævnerne og det er jo ikke det. Nogen siger også, at jeg skal oprettes som masterrytter - altså hvis jeg skal betale for en licens bare for at køre 4 løb på 5 minutter, så bliver det for dyrt. Så det kan ske at det helt giver sig selv om jeg kører med eller ej. Jeg var ellers ret sikker på at man kunne deltage som mosjo. Må kigge på det igen, når jeg ikke er ved at flække af træthed eller har travl med at komme til træning.

Til formiddag en tur i FW. Stængerne føltes noget hærgede efter intervallerne i går men modsætning til sidst, så slap jeg for at pille vægt af i sidste sæt, så de var åbenbart ikke helt OFF alligevel.

Stepups: 3 x 10
Squat: 5 x 50, 5 x 70, 3 x 80, 5 x 5 x 90
Trippelsættet med
Bicepcurl: 3 x 8 x 20
og 
Laterals: 4 x 8 x 10
Benpres: 4 x 8 x 155, 8 x 155 kun venstre
ss
Læg i benpres: 8 x 8-10 x full stack
Lårcurl liggende: 4 x 8 x 120
ss
Rowsmaskine: 4 x 8 x 150
Mavemaskine: 4 x 10 x full stack + halv plade
ss
Hyperextensions: 4 x 12
Bænkpres, DB: 4 x 8 x 32,5

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Tilmeldt banebank på søndag :unsure:

Ergo er styrketræning på lørdag er afblæst. I dag blev det sidste dag med fokus på hypertrofi af lårene. De næste måneder vil jeg prøve at putte noget styrke og power i dem og forhåbentlig have grundlaget for at genfinde nogle hæderlige spurter i kommende cykelsæson.

2,5 cm lår og næsten 2cm læg er det blevet til på 3 måneder - det er vel mere end godkendt i betragtning af at jeg er i gang med min vinter nr 50. Vægten steg de første 2 måneder men holdt sig siden i ro og der er blevet lidt bedre plads ved bæltet igen. Jeg har hele vejen frådet skyr i rå mænger - mit proteinindtag har ligget på 200-240 gram dagligt. Det bedste er dog at jeg ikke har været sultein. Jeg har spist alt jeg har haft lyst til og endda også haft gang i lidt is og chokolade. Det kommer jeg helt sikkert til at savne. At jeg har sovet små 8,5 time i snit hver nat, er nok også en god ting.
Alt i alt en kæmpe succes at få puttet noget maskintræning ind over og så lege med “TUT” og komme tæt på fail.

Dagens tur i FW blev alene en omgang ben og core:

Stepups: 3 x 10
Squat: 10x50, 8x70, 3x85, 5x95, 5x95, 5x95, 5x97,5 , 5x100, 5x102,5
Benpres etbens: 4 x 8 x 155, 5x155 fail: kun venstre efter kort pause
Leg extensions: 10 x ??, ?? X ?? til fail
Lårcurl liggende: 4 x 8 x 120
Plankekombo: 3 x 8
Hyperextensions: 3 x 15

Jeg begyndte lige at kunne mærke rygsøjlen i de sidste squat, så jeg hopper tilbage til frontsquat for ikke at få en diskusprolaps mere. Men det er som før omkring 100kg at jeg begynder at fornemme at det føles forkert, så intet nyt. Turde derfor heller ikke fortsætte med at lægge vægt på, selvom benene sagtens kunne have fortsat noget endnu. Benpres bliver også med 2 ben ad gangen fremover, for ikke at udfordre hoften mere når der skal mere vægt på.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Hold C blev slået sammen med A/B pga manglende tilmelding... det prøvede jeg også dengang det hed mastercup og det var slet ikke sjovt, så jeg blev hjemme, klog af skade. Jeg har intet imod at tabe eller bliver nummer sjok men med udsigt til at blive sat af efter få omgange ud af 20-25, så kan det være det samme. Jeg gider ikke bruge 3 timer for måske 10 minutter på cyklen.... og behøver måske heller ikke at blive uhæmmet udraderet, trods alt. 

Indirekte var det nok også klogt, idet jeg har været fjols og ikke fulgt det jeg ellers altid prædiker...., at når noget driller knæene, så skal man stoppe ASAP. Og måske alligevel ikke ????

Venstre knæ var ikke særligt glad da jeg gik fra 135 til 155 i et-bens benpres. De første gang kun kortvarigt øffen men efter sidste gang blev det siddende og har haft ondt i det lige siden. Det er gudskelov ikke inde i indmaden men yderst på indersiden, hvor det næppe er så kritisk. Jeg ved faktisk ikke om det snarere er det aller øverste af skinnebenet, for der er ikke umiddelbart noget der hæfter til stedet det gør ondt. Det er vel nærmest selve knoglen der brokker sig kun hvis jeg har holdt knæet i ro - hvilket jeg så altså har gjort.

Så jeg overvejer lidt forsigtig cyklen i morgen for at mærke hvad der så sker....

Og er jeg stadig i tvivl om vinteren turbotræner-platform: Zwift eller Trainerroad. Sufferfest har jeg lidt droppet, da jeg kan se lidt videoer på youtube, selvom det ikke er det samme som når Tacx'en er koblet op.

Zwift gør det utvivlsomt mere tiltrækkende at blive hændende lidt i zone 2-ish efter intervallerne. Men vil egentlig helst bare træne og nyde mine DDR-intervaller i fred og ro, uden offentlige watt-tal osv.

Link to comment
Share on other sites

Jeg valgte en nuldag i går og knæet var ok indtil sidst i arbejdsdagen, hvor det havde været bøjet i efterhånden lang tid. Men bare gåturen hjem og det føltes fint igen.

I dag blev så en ufrivillig nuldag. Jeg opdagede i går at Zwift også kan køre i ERG-mode og der ligger nogle, umiddelbart, sjove intervaller indbygget. Ipaden var tør for strøm, så jeg ville installere det her til formiddag men igen var min iPad for gammel. Det gjorde udslaget for at købe en ny, så det måtte jeg lige bruge lidt tid på. Nu er der lige noget arbejde der er i vejen, så heller ingen træning i dag. Ok, for knæet øffede da jeg steg ud af bilen, så det er alligevel ikke på toppen endnu. De gør så også at jeg fravælger banecykling i morgen men håber på en forsigtig lille zwifttur.

Til gengæld..

Trods små 92kg er det lige blevet til 21 halvgrimme kropshævninger i ribben ( ikke for bredt overhåndsgreb), så lige den del af vinterens målsætning er sådan set på plads. ..... man burde i øvrigt nok se at begynde at smide af vinterflæsket, så det ikke er helt uoverskuelig når julen også har sat sine spor :blush:

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Man har et standpunkt indtil......

Så jeg tog til banecykling i går. Kom desværre lidt for sent, da bilen duggede heftigt og jeg måtte vente lidt før jeg kunne køre. Opvarmningen blev med 3 andre der også kom for sent og de havde sgu ild i røven fra start.

Første kombointerval var først 5 pointspurter; inden nr. 3 havde jeg føringen da der blev ringet med klokken og så var det jo oplagt at skyde et antrit af. Jeg havde en enkelt forfølger men han var aldrig tæt på. Næste del var blanding med skiftevis 2 ud ved udskilning og “først til mølle”. Jeg missede dog overblikket og hyggede mig bagerst i feltet da jeg blev udskilt, da jeg troede at det var oppe foran.

Så en italiesk forfølgelsesløb. Jeg sad 4 (igen) af 6 og med lange føringer til de første.

Opdeling i to felter på hver sin banehalvdel og spurt op til næste gruppe. Det er lige den slags øvelser der er min prioritering, så jeg kastede alle tændstikker ind i kampen. Direkte over i scratch over 10 omgange, hvor jeg led ganske eftertrykkeligt. Bare bagefter at rulle farten af på løbebanen der er lidt blød så cyklen synker lidt i og ikke ruller så godt, gjorde ondt i lårene. De næste 4-5 minutter føltes det som om de kunne gå i krampe hvert øjeblik det skulle være, så den blok sad lige i skabet.

Til sidst udskilningsløb. Vi var efterhånden kun 8 til start og jeg kørte alle 7 spurter fra bagerst og rykkede frem og faldt tilbage. Til sidst sad jeg med banens absolut hurtigste mand. Fint på hjul men selvynkede og åbnede ikke spurten før han gjorde og den blev for kort og jeg manglede 3-5 cm i at komme forbi ham. I betragtningen af hvor længe han havde ligget forrest, havde jeg ikke forventet at der var så meget tilbage men ganske retfærdigt at han snuppede den.

Knæet har taget det pænt, trods det fik temmeligt meget mere tæsk end jeg havde forestillet mig. Til gengæld har jeg stadig stadig kriller i halsen af hidsig vejrtrækning i den tørre luft inde på banen.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Så fik Zwift lov at vise hvorfor det er blevet så stort et hit. 

Jeg nappede 45 gratis minutter primært i zone 1 og 2. Det ER faktisk betydeligt mere udholdeligt at sidde på træneren, når der sker lidt på skærmen. Jeg må også nok modvilligt erkende, at man nok godt kunne blive lokket ud i noget hård kørsel, når man gerne vil på hjul af nogle af de andre... det var ikke dagens menu men fristelsen lurede hele tiden under overfladen.

Eneste førstehåndsindtryk-minus er, at man skal fedtes ind i Apple-pay for at betale medlemskabet og ikke bare kan få det trukket over VISA. Og så skal man manuelt rette distancen til nul km i TrainingPeaks men det skulle men så også fra Tacx-programmet.

Nu tøjvask :4pooh:

 

Link to comment
Share on other sites

Der er vist ikke så mange helt korte prefabrikerede træningspas på Zwift men jeg fandt noget sweet spot-ish på 48 minutter.
4 x 5 minutter som det primære efter en noget lallende optakt - nok fordi jeg plejer at hoppe lidt mere kontant ind i det. Jeg tror måske jeg har sat min FTP for lavt, for det føltes også lidt let men nok lige prøve nogle flere træningspas før jeg drager den konklusion. Jeg kunne også tage mig sammen og køre den FTP-test :unsure:

Som jeg skal arbejde, kommer jeg ikke på cyklen i weekenden men måske en tur i FW?

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

jeg er nok lidt forelsket, for jeg har for vildt lyst til at hoppe på Zwift men det er sent og der er lige det med restitution i min alder....

I stedet surfer jeg rundt på youtube og man skulle tro at hulubulu-Lotte har lært hollandsk. Det er for øvrigt en totalt fed dialekt - nuij, den gad jeg altså godt at kunne.

https://youtu.be/phcpkOpBm08

 

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share