Langt pokker i MOL


Gregers TF
 Share

Recommended Posts

Fridag, så oplagt at køre med HvidovreCK. Jeg følte mig slet ikke klar i hovedet til at skulle køres i smadder i dag, som de sidste gange. Benene også lidt trætte, Efter et meget langt tiløb, kom jeg på tricyklen og kunne konstatere, at lige så velkørende jeg har været de sidste dage, lige så rædsomt ringe kørte jeg i dag. Ingen bundtræk og jeg kunne slet ikke få pulsen op.

Jeg havde planlagt styrketræning her til aften men det dropper jeg og laver heller ikke noget i morgen. Det har så heller aldrig været meningen, at styrketræne samtidigt med så hård cykling som sidste uge bød på men hvem havde også set det komme?

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Lort og lagkage på cykelbanen.

Jeg var hjemme fra arbejde 55 minutter før træning, så lidt tidspanik og jeg havde fuldstændigt fejldisponeret kost (for meget for sent) og væske (alt for lidt som sædvanlig og den liter kakao jeg drak i fyraftentoget, kunne slet ikke optages efter den store madpakke). Jeg drak en liter vand lige inden jeg kørte til cykelbanen og tømte to dunke den første halve time og nummer tre på den næste halve. Såååå.... anderledes næste gang...

Hovedet magtede det heller ikke helt men opvarmningen var fin. 

Kombo-interval - først pointløb og så 25 omganges scratch. Pointløbet bruger jeg som "opvarmning" - så hidsigt kan jeg altså ikke koldstarte. Herefter lidt hektisk scratch, da en gut i ydersporet vil have min plads og maser sig ned under rød streg. Jeg lader ham få den og fortryder, for han sejler mere rundt fra side til side end de fleste andre. Det er OK men passer skidt til min kørestil, der er mere jævn helt i bunden af banen, så jeg får ikke meget læ af ham. Alligevel sidder jeg pludselig i et lille udbrud. Efter min anden føring er det ikke så sjovt mere :blush: og får jeg ondt af mig selv og slår væk. Jeg ruller af et par omgange og forlader banen.

Herefter øvelsen med 6 minutters interval på 12 minutter i tilfældige blokke. Efter de første intervaller vågner stængerne og der er fint drev i ekvipagen. Pludselig en lyd og cyklen ruller skidt. Jeg slår væk og ser at forhjulet støder på forgaflen. I stressen for at nå på banen, har jeg åbenbart ikke fået spændt det nok og det er ved at forlade gaflen. Holy shit. Jeg får det monteret rigtigt og når de sidste 4 intervaller.

Udskilningsløb - een ud hver omgang. Jeg kan ikke rigtigt gemme mig i gruppen i starten af løbet og må stort set fra start accelerere frem mod målstregen. Jeg får heller aldrig helt overblik over bagtroppen, så sidder alt for langt ude og i starten også spurtet for hårdt. Det får jeg nedsroslet og sidder fint med 5 mand tilbage. Noget presset men stadig med nogenlunde kontrol over vejrtrækning. Men ham jeg sidder på hjul af slipper de 3 forreste og DEN havde jeg ikke forberedt oppe i hovedet og opgiver. At køre mig op havde nok kostet juicen til næste spurt men bagefter pisse irriterende, at jeg bare opgav.

Mens vi venter på afrulning, punkterer mit baghjul helt umotiveret mens cyklen bare ligger.

Det er ikke første gang mit baghjul driller - jeg overvejer at trække en sum ud af min bilopsparing til et pladehjul til lukkede ringe. Jeg gider ikke når mekanikken driller. Omvendt tudetosset at bruge penge på den slags pjat i min alder og især når jeg alligevel kyllinger ud i tide og utide og har et egerhjul med en ring på, liggende i stumpeskuffen.

nå.... Jeg har sovet elendigt de sidste tre nætter så vil se om det bliver bedre i nat.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Ja det var tider, dengang. I dag må vi nøjes med korte tog. Til gengæld ER der trods alt tog, trods der i går dukkede en kritisk fejl op i det nye signalsystem. Havde Ole Birk skaffet førerløse tog, så tror jeg ikke der havde kørt nogen i dag. Så flere sikkerhedsbestemmelser og cirkulærer at holde styr på. Man bliver nok ikke udskiftet med en langstidsledig lige med det første - det er trods alt en meget positiv ting ved det.

...

Jeg tager en nuldag i dag  og prøver at gøre mig træningssulten. Stængerne er ellers helt upåvirkede efter i går. Jeg faldt først i søvn ved 3-tiden men sov fint da det omsider lykkedes.

Nu vil jeg ud af sengen og i LIDL købe noget der kan spises (er løbet tør for både mælk, brød og skyr) og så se hvad der gik galt for baghjulet.

Link to comment
Share on other sites

Jeg sov alt for længe igen i dag - irriterende uvane, der pludselig er kommet.
Før arbejde var jeg en time på cyklen for at tage afsked med sommeren - det var jo nok årets sidste mulighed for at køre i kort/kort.

Ellers ærgeligt at efterårsblæsten ikkke kunne vente et par dage. Der er D-løb på søndag oppe i Hillerød og først start klokken 12:18. De sidste gange jeg har kørt med D-folk til Hvidovres træninger, er jeg på ingen måde faldet igennem. Godt vejr (motivation), gode arbejdstider og en masse ekstra feriedage i denne sommer og en dum dåbsattest... jeg kommer aldrig igen i samme form som jeg er i lige nu, så skulle det være, så var det nu. Men de små snoede veje oppe nordpå, blæst og massiv viftekørsel... Kermits stuntnummer har heller ikke gjort mig mere modig - omend det nok ikke kunne blive meget værre end det var :tongue: Nå, men sådan er det bare. Altid noget at jeg lever i et stift regeltyrani på arbejde.

Btw ganske muntert i dag, da blæsten rev de første gule blade af træerne og den lette regn fik dem til at klistre til skinnerne, uden at fortynde bladsmatten for meget. Der var lige et kvarters tid, hvor der var skøjteglat og man kunne trække hjulkryb op til topfart. Omvendt skulle der bremses i god tid. Med 15 år i samme togtype, så ved man præcis hvordan det reagerer. Med endnu længere tid på banen, så ved man også hvor træerne med de glatteste blade står. Så kan man stadig køre friskt til og have fat i den lange ende. De nye kommer til gengæld hjem og er fuldstændigt smadrede i hovedet efter sådan en dag, hvor de har kæmpet mod bladsmatten og momentvis har været sendt til tælling. Den fase genoplivede jeg jo selv sidste år, da jeg var ny på fjernbanen. 

Link to comment
Share on other sites

Snooze fra 7:25 til 8:05. Hvidovres træning starter kl 9 og jeg skulle til at finde varmt tøj frem, så måtte skyde genvej til et opsamlingsted. Der stod en gut jeg ikke har set før, som fortalte at han kørte licens for nogle år siden - stoppede og tog på men i løbet af sommeren var kommet ned på 103kg og i D-form. Så kom der 4 mand og en kvinde og ud på ruten. Jeg havde hende foran og ham bagved. Hun trådte farten op da hun kom forrest og da ham semi-D´eren kom op på siden, gik det stærkt. De 103kg flyttede en masse modvind! Han sad og smårykkede og kørte en masse forhjulslir og.... jeg lod mig provokere og kørte mig op på linie men boksede noget med det. Da han endelig slog ud faldt farten 7-8km/t, så de andre har nok været trætte af os.

Han var her og der og alle vejne. Lidt ude i venstre side og antritte 10 meter frem og bremse og tilbage i gruppen. Så 20 meter foran gruppen og 50 efter. Hele tiden. Rækkefølgen blev ændret og han fik en makker der ikke kunne træde sig op på siden. Han kiggede men holdt kæden stram. Da makker efter et halvt minuts tid forsøgte at stå op, tog han en slurk af dunken og trak yderligere frem samtidigt. Så blev jeg ramt af min børnebog fra Venstresocialisterne om overlægen og skraldemanden. Når man er SÅ kæk med at være overmand, så skribler det i mig for at dæmpe kækheden. Eller prøve. 103kg D-rytter og mindst 20 år yngre.... men blev jeg revet rundt, så var det jo nok også sjovt, så efter han havde kørt et par (lidt fesne) spurter, fik jeg sagt at jeg gerne ville lege med. Det var han med på. Efter jeg pillede ham på en bakke, kørte han igen uden at sige til, for "så kunne han jo ikke vinde". Sgu en sær holdning fra en licensmand. Omsider fik jeg lokket ham til en skiltespurt. Side om side de første 100m men så visnede han. Han fandt så et afstandsskilt med en km til nærmest by - den ville han gerne køre på. Fair nok og der ville jeg nok blive udfordret men byskiltet kom om hjørnet efter 300m, så den fik vi aldrig afgjort. Herefter drejede han fra.

Lidt sjov fartleg men også lidt tosset at jeg lader mig provokere. Manden var skide flink men... han ramte mig lige på "kontakten".

84,6km

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Planen i dag var styrketræning men jeg vågnede 8:15 og kiggede ud til blå himmel. Hurtigt op og sluge morgenmad og bælle en liter kakao og på cyklen. I min underbevidsthed har jeg måske haft ide om det, for cyklen var pudset og kæden smurt efter regnen i går.

Jeg nåede at se 9 Hvidovrefolk svinge væk fra mig mens jeg holdt for rødt, så koldstartede med et interval for at indhente dem. Benene var pænt tunge. Fik kontakt og den første times tid skulle jeg have tømt mavesækken ud i systemet og var mat i det. En overgang efter et hurtigt stykke, også med opkastfornemmelser. Der var nogle D´er med og en endnu hurtigere, så tempoet var friskt.

Men så vågnede kroppen og jeg følte mig helt OK. Ved en spurt der starter på en bakke og ender i et langt falsk fladt, var der tre der stak af. Et par stykker foran mig slap og jeg sad toer og ventede på at ham foran slog ud og fik så kørt en fin forcering uden at gå all out. Jeg fik ikke helt hentet de tre men kom alene op til dem, hvilket var noget overraskende. Kirkestop og ned til Roskilde og spurt på Frederiksborgvej - bakken ved domkirken. To stak fra start, et par stykker satte efter og jeg fik så også nusset mig sammen og for første gang i år kom jeg først op. Endda pænt langt foran de næste. Så er der alligevel lidt spurt tilbage i den gamle - det højnede moraleren ret meget og efter jeg fik syren kørt ud, havde jeg de vildeste diamanter i stængerne resten af turen.

Fik en dobbeltføring og da makker 2 slog ud, tog jeg så en dinger alene. Fik en D-mand op i et kvarters tid som jeg kørte flad og jeg endte med at sidde i front i over en halv time i streg.

Til sidst Avedøre Havnevej hjemad og i stedet for at køre vo2max, så lå jeg på 130-140%. Bevares, det sved afsindigt i lårbasserne og vejrtrækningen var hektisk men det var så også efter 90 hårde km. 

Totalt Duracell-kanin. Der blev lige pillet 4-5 år af dåbsattesten i 97km. Vildt, vildt fedt og vild optur at slutte sæsonen af med en succestur helt uden for kategori. Det var i hvert fald den sidste weekend med officiel Hvidovretræning, før vi rammer november.

Link to comment
Share on other sites

Jeg kender dem lidt. Jeg kørte med dem en gang tidligt på sommeren, hvilket jeg tydeligt husker, da det var den tur hvor jeg fik et chainsuck, vred kæden en kvart omgang og skulle med 4 x 34 hjem.

De har godt nok motionister men mere i hensigt end i virkelighed, på den måde at bundniveauet er ret højt. Da jeg var med var der også en motionist eller to men alligevel var den langsommeste intervalmakker de kunne finde til mig, en der kørte h50, vistnok. Jeg blev pløjet midtover allerede i opvarmningen.

Ellers et godt bud:w00t:

Men måske skulle jeg genoverveje ABC, hvis jeg kan holde nogenlunde fast i formen fra i år. Inspireret af de sidste gode uger, har jeg faktisk overvejet lidt at købe mig til lidt vejledning, så jeg ikke klasker helt sammen igen denne vinter som sidste år. Bliver det for alvorligt, så mister jeg lysten men omvendt er en lille smule forpligtelse nu en god ting. Men.... Nu jeg ønsker at banecykle de dage jeg kan (forskelligt fra uge til uge)  og kun har fri hver anden weekend, så man ikke printe et standerprogram ud og så bliver det nok skide dyrt, selvom jeg egentlig bare ønsker en ramme. Så det ender jo nok i ingenting, hvilket reelt heller ikke er en katastrofe. 

...

Ellers mærkes det tydeligt at jeg kørte over evne i går. Der er reel DOMS i både quads, baller og lægge fra morgenstunden. Jeg er stadig lidt “høj” over at det kunne lade sig gøre med SÅ god en dag. 

Nu en lille smule hjemmetræning af core og overkrop, inden DSB overtager styringen.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Det var også en mulighed - at blive hængt op på ugeplanerne. Spørgsmålet er om jeg er klog nok til at strikke noget fornuftigt sammen.

I dag var jeg lidt en idiot - men det var sjovt.

For ikke stængerne skulle være helt gået i stå til banecykling i morgen, ville jeg trille en tur over fælleden i z2 og så ftp på diget. Udturen i z2 gik fint men ude på diget gik det i fisk. Jeg var lige vel energisk og planen var 320w. Lige i starten da jeg trådte den i gang lå jeg på 350 og fik den syge tanke at prøve at holde det hele vejen rundt. Heldigvis kun et øjeblik, da jeg for det første ikke kan og for det andet jo kørte for at være “på” i morgen. Kompromis 330, men nåede aldrig derned - til gengæld lettede jeg gassen når pulsen kom over 90% af max og det blev så i stedet grænsen. Små 14min i piv modvind med 342w. Klart dige-PR, dog i lyset af modvind og også at wattmåleren på raceren nok er lidt for generøs med tallene. Men stadig 10-11 watt over sidste PR samme sted og uden at køre mig helt i smadder. Stadig for hård i forhold til i morgen.

Kort og godt, en time og 2 minutter i alt. Efter diget trillede jeg hjem i z1. Dejlig tur, faktisk i solskin.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Mat i stængerne (var næsten lige vågnet), kørte jeg ned og kørte en omgang med sædvanlige kollege. Han har virkelig været doven, så det blev fin hygge i zone2 for mit vedkommende.

På de sidste fælles km punkterer jeg inden for 500 meter af samme sted, jeg punkterede sidst. Skifter slange og da den får en CO2-patron, punkterer jeg igen - svejsningen ved ventilen gik i stykker. Ny slange i og mens jeg pumper, falder min pumpe fra hinanden. På vejen hjem punkterer jeg så igen.

Altid noget at jeg har fri i dag, for jeg kommer da til at supplere med nye stumper. Jeg har endda god tid, da mor ikke gider have det besøg vi ellers havde aftalt.

Udover at forberede næste uges efteruddannelse, kan jeg også få kigget på lidt træningsplanlægning.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Lidt styrketræning i moderate mængder her til formiddag, før jeg tog på arbejde. Jeg har vist fået strikket en A og B dag sammen - begge fullbody. Udfordringen har været, at der er ønskede øvelser som kun kan laves i mit nærmeste center og andre kun på Roskildevej. Den lange dag ligger med mest transporttid og så kan jeg tage den korte dag, alle de gange tiden render fra mig :blush: 

Jeg laver ikke en specifik plan for hele oktober, for jeg lever fra dag til dag og aftaler og vagtbytteri sker med kort varsel. Men jeg har en overordnet 
PLAN FOR OKTOBER:
- Få gang i styrketræning - 2-3 x ugentligt. Moderat opstart og hensyn til lænden.
- Nedtrappe udecykling og få gang i turbotræneren og tilvende sig det anderledes tråd.
- Kontrolleret formdyk - kun intensiv kørsel på cykelbanen, ellers primært z2.
- FTP-test på turbotræner sidst i måneden
- Vægten ned og rumstere omkring 88kg (er ca 1,5kg fra)

Kommende uge:
Lør: Hvile 
Søn: Styrk.
Man: z2, ca 30min (klemt ind mellem kiropraktor og mors fødselsdag)
Tirs: Banecykling
Ons: Banecykling (m forbehold pga kursus)
Torsdag: Styrk (m forbehold pga kursus og prøver om fredagen) 
Fre: Hvile
Lør: z2, min 60min
Søn: Styrk

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Programmet fulgt søndag og jeg fik fik også trillet på turbotræneren i går, omend det ikke blev en halv time, da mine luftblæsere i sommers blev brugt til at lave luft i lejligheden og skulle sættes tilbage. Og ipad-holderen stod før ved siden af turbotræneren og blev minglet ind foran, da jeg regner med at hoppe på swift, her til vinter.

Banecykling i dag. Lang opvarmning. Derefter 12 omganges progressivt i 4-mandshold. Så en Italiensk, hvor jeg sad som sidstemand. Så røg vi op på blå streg, for at tage en omgang nede på sort. De første to kørte vi som par og de næste to kørte vi hver for sig*. Til sidst en god lang lang afrulning.

Ind i mellem var jeg ved at få et hysterisk anfald, da en rytter der tempomæssigt SLET ikke hørte til, også var på banen. Fint nok. Han gad så ikke køre med os andre men kørte for sig selv - pauser og sine intervaller helt uafhængigt af os. Lidt distraherende men OK. Man han overhalede tæt på, også i svinget hvor vi slår op efter føringer (reglen er op over blå streg), skar ind foran (forbudt), og undlod at råbe "bagfra" før overhaling , hvilket også er nogo. I øvelsen hvor vi skulle tage omgange, overhalede han feltet venstre om (også forbudt) og var et halvt sekund fra at ramme ham der lige blev sendt ned på sort streg. Jeg blev temmelig pissed.Det viste sig at være Michael Mørkøv. Han var blevet bedt om at holde kørereglerne (både før og undervejs) men undlod: Arrogante klovn. De andre mente ikke jeg burde råbe af hans svinestreger, nu han var HAM. Men det er jeg ligeglad med. Regler er regler, uanset hvem man er. Da han var væk, var det så også alle der var utilfredse med hans opførsel. Hvor jeg dog hader den der leflen for "fine" folk.

* Hr. Mørkøv fik forstyrret mit sidste interval, da han lå oppe på blå streg og trillede da jeg kom nedunder på den sorte. Alligevel dykkede han ned kort foran mig, så jeg måtte slække på farten, inden han så trak fra. Nuij, han var irriterende.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Banecykling.

sædvanlig opvarming og derefter kombo med pointløb (sad aller bagerst fra start og bag dem som ikke kunne sidde på hjul når det rykkede, så egentlig ret fredelig) og så scratch. Med en håndfuld omgange tilbage har jeg siddet og hjulsnavet konstant og kun været ude i vinden for at lukke et par huller. Vi er vel 6-8 stykker og de er pressede oppe foran og kører panisk og usikkert. Min fornemmelse siger at jeg ikke skal ligge for tæt på hjul og BANG, så er der to der støder sammen og den ene ryger på røven.. løbet aflyses.

Så øvelsen med de 6 minutters interval - der er to gutter der tydeligvis er MARKANT hurtigere end os andre.

Til sidst skal vi tage omgange som par. 3 stk og makker er et halvt hak under mit tempo. Sammenholdt med at feltet kører lidt hurtigere end normalt, så tager det lang tid at komme rundt og pausen er tilsvarende meget kort, inden man ryger af sted igen. Det gik over i scratch over 5 omgange og så i afrulning.

Link to comment
Share on other sites

Udover Stine var der én mere der havde meldt sin ankomst. Jeg var godt træt i morges, da min lille lede lortenabo vækkede mig 4:40 og han og hans narkovenner derefter underholdt med høj musik og råben.

Men jeg fik kæmpet hen til aftale mødested 2-3 minutter før aftalt tid og ventede jeg. Og ventede. Efter et kvarter kørte jeg dem lidt i møde og vendte så om og smuttede ud på turen. 

61km i zone 2. Det sidste kvarter fik solen brændt gennem skyerne og temperaturen steg drastisk. Ærgerligt at jeg ikke kørte ud der. Så havde jeg kørt i hyggeligt lunt vejr og sovet længe men det er jo typisk mit sædvanlige held at de begge to brænder mig af.

...

Efter en måned under 90 kg er jeg igen over. Mors fødselsdag mandag og kursusmad ons-fre plus alt for lidt søvn (kursusstart allerede kl 8), har sat sit præg. Håber at jeg nogenlunde hurtigt får styr på det igen, nu jeg har hverdagen tilbage.

Link to comment
Share on other sites

Jeg fik styrketrænet i går, så ugeplanen holdt.

Stepups: 3 x 8
Tåhævninger: 50 (1,1,3,2)
Tåhævninger 1 ben: 4 x 12
Tåhævninger på hug: 4 x 12
Frontsquat: 4 x 8 x 60
Benpres 1 ben: 4 x 8 x 105
Leg extension: 2 x 15 x 55?
Glutes: 4 x 8 x 150
Lårcurl liggende: 4 x 8 x 90 + halv plade
Kropshævninger neutralt greb: 4 x 7
Rear Deltoid: 4 x 8 x 34
Bænkpres, DB: 4 x 8 x 30
Arnold pres: 4 x 6 x 15
Mavemaskine: 4 x 10 x 81
Hyperextensions: 4 x 10
Bonusgøgl:
Bicepsmaskine: 8x41, 8x41, 8x34, 10x27
- en del af det bliver supersættet og så kan jeg nå smøren igennem på 1:40ish.

Ugeplan: man=hvil, tirs=z2, ons=banecykling, tors=styrk, fre/lør/søn= en styrk og en z2, fordelt efter vejr og arbejde

Morgenvægt: 90,0kg. Ryggen fungerer efterhånden fint men er stadig forsigtigt i frontsquatten - fed undskyldning nu der er 8 reps og iltgæld på programmet :tongue:

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Fridag. Det gode vejr var svært at modstå men banecykling her til aften.

Kort individuel opvarmning Inden jeg endte på det langsommeste opvarmingshold men blev så varmet langsomt op, så egentlig ok.

Første interval var en kombo af scratch over 6 omgange direkte uden opsamling over i udskildningsløb, hvor man først røg ud når man havde været nummer sjok 2 gange. Feltet blev splittet i intervallets første del og jeg sad ikke i frontgruppen og havde ikke styr på hvor mange jeg havde efter mig, så kom til at udgå for tidligt. Men det var så den hårde opvarming :tongue:

Så blev det tid for året første "italienske". Der var flertal for at jeg skulle starte først, hvilket var ret nitten men demokratiet havde talt. Vi skulle føre 3 omgange hver og jeg fik kørt "lidt" hurtigere end det er fedt for de andre men så bliver jeg forhåbentlig ikke igen sat forrest.

Det langsomme hold manglede en mand og der røg jeg ind som fyld på plads 5 af 6. Egentlig som 6´er men jeg syntes at B-gruppens hurtigste mand skulle have lov at køre tiden ud og jeg ville skulle køre lige bagefter.

Igen uden pause var det tur til pointløb (5 spurter) og 20 omganges scratch. Der er kommet 3-4 hurtige folk på holdet men i 4de spurt var de ikke i front og jeg lå næsten forrest, så den hapsede jeg. I scratch røg jeg i udbrud med de hurtige med 8 omgange tilbage. Efter 6, trak jeg stikket.

Igen uden pause (yyyrk) skulle alle på banen samtidig og køre øvelsen med 6 minutters interval på 12 minutter. Det var sidste øvelse, så fik tømt stængerne for de sidste sjatter og havde ikke meget at køre med i de sidste.

Alt i alt en fin træning - som vanligt var jeg længe om at komme i gang og kører klart bedst når der ikke er konkurrence involveret. Midt i træningen genfandt benene også banetrådet, som jeg ikke har fået til at fungere her efter sommerpausen - måske det giver lidt ekstra fart fremover. Men de nye hurtige er jeg stadig slet ikke i nærheden af, tempomæssigt.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share