Langt pokker i MOL


Gregers TF
 Share

Recommended Posts

Train low - compete high. Første del fuldført!

Da den værste middagssol var ved at lette smuttede jeg i bad inden jeg ville køre en tur. Efter kort tid, fik jeg det meget underligt og endte i fosterstilling på gulvet. Ved ikke helt hvor længe jeg lå dernede men på et tidspunkt laver jeg en masse mundvand og maven føles forkert; ingen tvivl om hvad der skulle ske :puke:

Det skulle dog et par missed til før jeg endelig fik trykket 8 reps inden jeg failede på den sidste og fik krampe i maven. Det lettede men fik dog et slumreanfald og gik i seng og sov 10 minutter.

Derefter fik jeg ædt en banan og drukket en masse vand - sat yderligere en flaske på cyklen og trillet 65km for at lure på sommercupruten på torsdag.

Der er 2 gange stolper som vejindsvævring i Annisse - der skal man satme ikke ligge ude i højre side - samt en del slaghuller i højre side af Pibe Møllevej som jeg helst heller ikke vil møde. Havde ikke meget at køre med men med optakten in mente, er det ikke noget jeg får stress over.

Efter et par gen-opstarter og delvis tømning af vandflaske ned at brystet, fik jeg liv i pulsuret. Så det kan altså godt. At pulskurven er uinteressant er så noget andet.

Nu i seng. Der kommer tømrere til vinduerne i morgen, så inventaret skal stables fra morgenstunden :unhappy:

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Train low - compete high. Første del fuldført!

Da den værste middagssol var ved at lette smuttede jeg i bad inden jeg ville køre en tur. Efter kort tid, fik jeg det meget underligt og endte i fosterstilling på gulvet. Ved ikke helt hvor længe jeg lå dernede men på et tidspunkt laver jeg en masse mundvand og maven føles forkert; ingen tvivl om hvad der skulle ske :puke:

Det skulle dog et par missed til før jeg endelig fik trykket 8 reps inden jeg failede på den sidste og fik krampe i maven. Det lettede men fik dog et slumreanfald og gik i seng og sov 10 minutter.

Derefter fik jeg ædt en banan og drukket en masse vand - sat yderligere en flaske på cyklen og trillet 65km for at lure på sommercupruten på torsdag.

Der er 2 gange stolper som vejindsvævring i Annisse - der skal man satme ikke ligge ude i højre side - samt en del slaghuller i højre side af Pibe Møllevej som jeg helst heller ikke vil møde. Havde ikke meget at køre med men med optakten in mente, er det ikke noget jeg får stress over.

Efter et par gen-opstarter og delvis tømning af vandflaske ned at brystet, fik jeg liv i pulsuret. Så det kan altså godt. At pulskurven er uinteressant er så noget andet.

Nu i seng. Der kommer tømrere til vinduerne i morgen, så inventaret skal stables fra morgenstunden :unhappy:

Efter jeg selv har prøvet kræfter med lidt cykling i weekenden har jeg fået fornyet respekt de der afstande. Jeg ved godt man ikke skal sammenligne, men jeg sidder alligevel og griner for mig selv over at du "lige triller 65 km" efter hvad der lyder som en rigtig træls omgang med maven - mens jeg skulle kæmpe hårdt for at tilbagelægge en kortere distance i går. :wink:

Håber det går bedre nu. :smile:

Link to comment
Share on other sites

Tak - er bestemt ovenpå igen. Det kom og gik så pludseligt at det må have være noget af maden der har drillet. Har dog ingen ide om hvad der kan være gået galt.

Hæhæ - du skal bare være lidt vedholdende med cyklingen, så får du også et sygt forhold til tid og km i sadlen. Og jeg er endda lidt en kylling mht.at køre langt, det kan være meget værre.

Hvis jeg skal holde fast i retorikken, så blev det kun til en lille tur i dag: 57km. Pulsuret igen ude af drift - jeg fatter ingenting.

Det var en af de der "sjove" dage hvor benene kan alt (og mere til) hvad man beder dem om den første time og så pludselig skal man passe på at de ikke kollapser fuldstændigt.

Jeg har dog lidt en ide om at den reaktion er kostbestemt. Mavetømning i går kostede næsten 2 kg på morgenvægten så har givetvis været ret drænet.

I øvrigt er planen for den næste blok at skrue op for volumen.

At tage cyklen til/fra CCHillerøds træning som jeg indtil videre fastholder skal køres på hold 2. Hvis de bliver ved at køre korte intervaller, så tror jeg at jeg søger op på hold 1 i da det helt klart er ikke er det jeg har mest behov for at arbejde med. Men principielt hører sådan nogen som mig til hos 2´erne, så giver det lige en chance.

Da jeg har genfundet glæden ved at køre alene, så skal der også smides nogle små nogenlunde lavintense mellemdagstræninger ind.

- og så sker der sikkert en masse så planerne ikke holder, men sådan er det :cool:

Link to comment
Share on other sites

Gæt hvem der lige er trillet over mål-måtten som den absolut sidste :blush:

Til en forandring gik min sidste feriedag uden dårlig samvittighed og havde heller ingen hængepartier at skulle nå. Udover at hente pulsuret som har fået skiftet batteri, skulle jeg ikke noget.

Uret blev forsinket da urmageren ikke kunne få det til at bestå tryktesten - så nu er det ikke vandtæt. Jeg kunne købe en ny urkasse til 700 kroner men tænk nu hvis uret stadig ikke kunne tage pulsen, så nej tak til det.

Men hov - jeg havde jo glemt at sætte den nye spændelukning i mine sko og det tog min opmærksomhed.

Vejrudsigten så kold ud, så cyklen bag i dytten og afgang.

Da jeg kom på cyklen var benene tunge som efter arbejde, så ingen tvivl om at jeg var dehydreret. Naturligvis havde jeg ikke taget ekstra vand med men hurra for vandposten på kirkegården.

2 minutter efter start lå jeg bagerst. Efter at have rodet rundt deromme og konstateret at bakkerne ikke lavede ravage, prøvede jeg at være et møvehoved og fik også vundet lidt placeringer men det eneste som battede noget var at tage en miniesprint udenom feltet.

I en omgang holdt jeg nogenlunde fast men droppede så igen bagud - synes det er stressende hele tiden at kæmpe om pladsen der ikke er der, men dog energimæssig meget lettere end at køre på elastikken.

Klog af skade fra sidst, ville jeg ikke være deromme på den sidste omgang, så fik kørt mig op foran hvor jeg pludselig lå forrest :blink:

Det passede lige med de sidste to småknolde, så prøvede om jeg kunne lave lidt uorden ved at accelere på dem. Den hoppede de andre ikke på. I stedet fik jeg lov at ligge derude. Da feltet kom op fik jeg stadig lov at stege indtil jeg lettede så meget på gassen at de ikke gad den leg mere.

Jeg forsøgte at hænge i de forreste 2-5 stykker og det gik fint indtil vi skulle dreje for sidste gang. Blev overhalet af ca. 10 og endte inde til højre :sneaky2:

Fandt et hul på en lille bakke og kom i venstre side og det var sådan set fint nok. Problemet var bare at jeg ikke kom mere på hjul mens de andre sad og hyggede sig - og når jeg nu ikke selv kunne finde ud af at klemme mig ind et sted, så var det ekstra irriterende at de godt kunne skiftes til at trække for resten af rækken. Førertrøjen angreb langt udefra men heldigvis gik farten et par pinde ned og nu lå folk over hele vejen.

Siderne åbnede præcis samtidigt og udover forsinkelsen på reaktionstiden, så var jeg nu så skamstegt af at ligge i vinden at det ikke rigtigt var noget at skyde med. Da næste række rykkede udenom blev jeg mast. Da mit forhjul var en fiskefilet fra at parre sig med sidemandens pedal og jeg også blev presset fra modsatte side, turde jeg ikke forsøge at holde ved og lod mig falde tilbage. Nu væltede pøblen udenom og da stængerne efter et kort antrit meldte "alt udsolgt" forsvandt trøstepointene samme vej. Jeg kunne uden at køre i vejen trække helt til siden og så var den fest li´ssom overstået.

Benene føltes ellers virkeligt gode og kunne faktisk ikke mærke de km vi havde kørt men jeg kører ganske enkelt bare for langsomt til at lege med helt oppe foran og især når spurten skal være så lortelang. Jeg sigter efter at ligge lidt længere nede i feltet næste gang så jeg ikke er så overmatchet.

Og så jeg skal jeg revurdere om jeg ikke skal fise op på CCHs hold 1 med det samme; jeg har i den grad brug for at få kørt nogle lange skiltepurter - det er jo noget helt helt andet end blot at trække HCMs i forvejen korte Humlebækspurt i gang.

Men alt i alt var det væsentligt sjovere end sidst.

Er stadig en skovl til at placere mig og spilder en helvedes masse energi på at "antritte" mig op til et felt der er ved at bremse.

Er en kylling hvad angår svinghastigheder.

Kører for langsomt.

Pulsuret virker stadigvæk kun de første 10 minutter.

post-1580-098781200 1307653148_thumb.gif

Første dag efter ferien begynder 5:46 :crazy:

Jeg er overhovedet ikke søvnig :unhappy:

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Hmm, næste gang så prøv at find en der altid placerer sig godt i spurten og så hold hans hjul hele vejen. Så kan det være du kommer lidt længere frem. Men ja, det er meget stressende psykisk at køre i felt og holde sin placering. Det "bedste" der kan ske er hvis der kører et udbrud tidligt, og de får lov til at køre, for så slapper feltet automatisk lidt af.

Men det hele kræver tilvænning, og lidt fandenivoldskhed :smile:

Link to comment
Share on other sites

Tak for tips, men det rækker vist udover mine evner.

Dels aner jeg ikke hvem er er god i en spurt udover førertrøjen. Jeg kan selvfølgelig kigge efter i resultatlisten men dels rækker mine placeringevner i feltet næppe til at jagte et specifikt deltagernummer og dels skal jeg ikke igen krydse klinger med dem der er hurtigst.

Et er at jeg bliver jordet totalt (det generer mig nu ikke), men vil finde det tarveligt overfor resten af feltet hvis jeg igen kommer til at ligge og rode midt i det hele; det kunne give anledning til styrt, så det vil ikke opsøge. Jeg skal nok bare sigte efter de langsommeste som gider at spurte. Det er vist rigeligt udfordring :wink:

Trods stor træthed efter den tidlige støj fra vækkeuret, lykkes det lige akkurat at få min fede r.v på cyklen inden det blev mørkt.

Som forventet var der ikke meget spræl i stængerne og jeg tror også at det var meget af noget i luften flere steder undervejs: næsen løb, halsen kradsede og øjnene løb ikke men føltes mærkelige - kan dog være træthed :blink: .

Og vejrtrækningen var ekstremt længe om at stabilisere sig efter høj puls.

Men ellers er jeg næsten holdt op med at hoste slim op og hyler ikke så meget i luftvejene mere, så det var/er nok bare en lungebetændelse og så har jeg åbenbart fået bonus i noget allergi af en slags.

Det er typisk at i dag hvor der intet sker, er en dag hvor pulsuret virker. Men jeg tror at jeg måske har fundet (betjenings)fejlen. Det må vi se, de næste ture.

Eneste pudsige indslag var at jeg blev overhalet på Strandvejen kort inden vi begge indtog bakkerne på Folehavevej. Normalt synes jeg at det er virkeligt plat at overhale tilbage og plejer at holde igen hvis den anden har oversatset. Men han sad efter kort tid og trådte så firkantet at det var et spørgsmål om øjeblikke før han ramte muren. Kunne høre hans hektiske gearskift i det halve minuts tid han sad på hjul men nede i svinget var han pist borte og dukkede først op efter to røde lys.

post-1580-069882100 1307740671_thumb.gif

I morgen skal jeg skifte snøre i den anden sko.

Klamperne fra baneskoene har været ude og skal ikke på bane igen, så de kan erstatte de nuværende som også er ret slidte.

Og så skal jeg montere en af de tre sadler jeg har lånt.

Udover en ultrakort check-tur, skal jeg bare restituere. Satser på en pinse med masser af km.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

A propos spinning.

Skulle miraklet en dag indtræffe og der er en som laver noget hiphop temaspinning, så skal jeg med om jeg så skal tage til Bornholm. Det er nok "for langt ude" til at ske. Men hvor ville jeg ryge i hegnet :devil:

Tsk tsk, det er på fyn det snér...jeg havde hiphop tema for et par måneder siden...og det var NICE!

Edited by JAAB
Link to comment
Share on other sites

Og du sagde ikke noget; du skulle over knæet, skulle du (det bliver bare ikke mig :unsure:)

:tongue:

Hvis du laver noget lignende til vinter og vil have besøg fra Djævleøen, så giv mig lige et tip.

Dagen i dag er Store Cykeldag og det blev så mig der skulle tage mig af de nye der dukkede op, sammen med hold 2,3 og 4. Heldigvis var de nye ikke helt grønne på cyklen og der var derfor stemning for en to-trinstræning. Først kørte vi en stille og rolig tur uden andet indhold at de de skulle prøve at køre i samlet flok. Og så en afslutning på Folehavevej - det hører med. Også når man er ny!

Herfra var det meningen at dele op i grupper, så de der var lidt pressede kunne fortsætte i samme stil og de som havde overskud, skulle tæskes med nogle bakkespurter. Alle ville dog gerne prøver kræfter med bakkespurterne. Bakkerne lå lige udenfor Hørsholm, så vi blev enige om at hvis man kørte sur i det, så sagde man pænt tak for i dag og trillede hjem. Det er så ikke just inden for konceptet for introture men da de langsommeste ikke ville køre langsomt, så var det sådan det blev.

Folehavevej er lang så for ikke at køre væk fra de andre, trykkede jeg den kun af på den sidste "etage".

Herfra kørte vi til Ravnsnæsset og kørte op ad den gode bakke på Sjælsøvej.

Da jeg beordrede dem ned og op to gange mere, var det deres reaktion simpelthen guld værd! Det var faktisk mest dem der i forvejen er medlemmer der pev, så det tog jeg nu ikke SÅ tungt.

Efter opsamling fik vi nappet Åsebakken og det var her at vi sagde farvel til halvdelen.

Ved Gyngehusvej var det min plan var at tage stigningen to gange, men jeg kunne fornemme at de andre allerede var kørt i hegnet, så vi trillede hjem ad Strandvejen i stedet for.

Der var enighed om at turens anden del var den sjoveste. Hvis den anden træner havde nogenlunde samme erfaringer (men det er slet ikke sikkert da han kørte med dem som måtte opgive at fuldføre), så var det ikke helt galt at vi ikke bare lå og tullede rundt.

Jeg fik selv 5 små, men hidsige, pulstoppe ud af det. Pulsuret stoppede selvfølgelig med at virke da det begyndte at blive sjovt.

post-1580-091525400 1307882436_thumb.gif

Den første af sadlerne, Selle Italia Flite, var ikke meget ret meget bedre end min egen. Jeg prøver en anden i morgen.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

En Selle Italia turbomatic team edition gel flow saddel, passer mig egentlig ret godt. Men sikke et langt navn - man skulle tro de havde hentet inspiration fra Panasonics fjernsyn :nono:

Turen i dag var en HCM Classic hvor vi kørte samlet - ikke så hurtigt da Carsten K havde smadret de andre i går med sine berømte 40km/t-føringer.

2 gange var jeg (af den samme mand) ved at blive nedlagt fordi han var så opsat på at rykke frem i feltet at han skiftede række uden at se at jeg faktisk var lå på siden af ham.

2 gange røg jeg bagerst i føringskøen ved venstresving hvor meget af flokken kørte ud foran de biler der kom. Samme resultat da man pludselig kørte 75 meters sprint frem mod en chikane på cykelsti/fortov.

På Strandvejen kørte vi rulleskift i sidemodvinden - den forkerte vej rundt.

Sikke en børnehave :mad:

Da vi egentlig var kommet i mål var der tre som ville på Åsebakken og stigningen på Sandbjergvej. Jeg have sagt nej tak til tilbuddet to gange men da vi holdt for rødt, havde jeg tid til at ombestemme mig. Med den sløjfe, blev det årets længste tur. Og med kun to flasker, da jeg ikke har sat tri-flaskeholderen på lånesadlerne, havde jeg da heller ikke noget vand i den sidste times tid. Jeg begriber ikke hvordan de fleste andre kan klare sig med så lidt.

post-1580-007058100 1307970191_thumb.gif

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

:surrender: :surrender: :surrender::dead_banana:

- det er ikke blevet bedre af at jeg ikke har kunnet sove igennem på mine fridage - de første to gik med morgenfællestræning og i morges skulle jeg op klokken 6 for at stable møbler så lysningerne kunne monteres. I går kunne jeg ikke falde i søvn og lå og roterede i sengen til over 2.

Da jeg vågnede i morges var det med regulær DOMS i quads - det er sjældent jeg får det af cyklingen. Planen om at køre med CCHillerød var dermed ændret til en tur med HCM der selvfølgelig skulle køre bakketræning i dag :gal:

Jeg led og led og kom ingen vejne. En lille djævlebakke som Slælsøvej som normalt bare skal have et lille hidsigt blæs med afterburneren, var som meget længere stigning og skulle disponeres :crybaby:

Vi begyndte på Sjælsøvej/Åsebakken to gange lige efter hinanden.

Derpå til Sandbjergvej som skulle køres to gange siddende i højt gear. Den sved fælt i dag (og kunne konstatere at alle andre kører i lavere gear end udmeldt og nogen også snyder og skifter undervejs).

Tilbage til Sjælsåvej/Åsebakken - kun en gang.

Igen på Sandbjergvej hvor der var fri opkørsel og i grupper med rulleskift. Fuldstændigt åndssvagt blev jeg sat på hold 1 og blev smidt efter få øjeblikke. Strukturen gik i fisk på begge hold men sådan en stigning kan heller ikke køres med rulleskift med mindre man er meget ens.

Videre til VM-ruten og 4 små runder med Slotsbakken på. Igen skulle vi køre samlet (denne gang var jeg på det langsomme hold) og planen var ikke at forcere på bakken men at holde intensiteten nogenlunde jævn hele vejen rundt. Personligt synes jeg at det er spild at god bakke på den måde. Da jeg prøvede på det, kørte jeg fuldstændigt sur i stigningen, så hellere få den overstået i en fart og så vente på toppen - alle kom alligevel op hver for sig.

Stille kørsel hjem ad Strandvejen - en af de nye havde ikke energi med og faldt helt sammen til sidst.

Da vi havde sagt farvel, tog jeg lige en lille semi-forcering hjem, det sidste stykke.

I morgen skal jeg ikke røre ved noget der har det mindste med en cykel at gøre.

To dage i streg kan jeg lige holde til men tre dages i træk og jeg er ikke til en dytfis.

Pulsuret virkede vist 3-4 minutter i dag - kontakt til POLAR står på min nye to-do-liste.:

post-1580-086579200 1308084499_thumb.gif

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Hehe, den med Sandbjergbakken og fixed gear som ingen holder er virkelig en klassiker. Det samme sker i Ordrup hvor der er en del der skifter gear undervejs for at komme hurtigere op. Heldigvis er det kun dem selv de snyder, men kan godt forstå at man bliver lidt irriteret fordi de jo principielt snyder. Men jeg har selv haft tanker om at man nogle af gangene siger at man kører den frit, så man selv bestemmer hvilket gear og om man vil skifte på vej op. Så længe det er ens for alle, bliver det også nemmere at sammenligne hinandens form.

Men jeg håber at jeg snart er på cykel igen og kan hoppe forbi Hørsholm til en omgang bakketur. Har en fantastisk rute i tankerne :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Åh-åhh - jeg ser øretæver komme :laugh: :laugh: :laugh:

Hmm, jeg troede kun det var i klubber som HCM, man filede på træningsprincipperne aht. stoltheden og ikke hvor man kører licens.

Hold op, jeg er øm i skinkerne i dag. Jeg har aldrig før været så hærget efter cykling, det er næsten lige så slemt som efter en gang skvat.

Jeg er næsten sikker på at tage en deload-uge, det er nemlig 4 uger siden jeg har været under 10timer/uge på cyklen, så det passer ret godt.

At jeg ikke har noget varmt vand i morgen og vejret bliver sølle i den nærmeste fremtid, lokker også til at skulke fra træning :innocent:

Hvorfor han man det egentligt dårligt over at tage en periode med nedsat aktivitet når alle nu er enige om at det er fornuftigt? Det er lige før (og så heller ikke mere) at jeg er misundelig på Kermit som er nødt til at komme helt ned få ladet batterierne 100% op.

Og så var der en i dag som lærte på den hårde måde at man ikke skal gå på den forkerte side at de gule prikker på perronen.

Småkage!

Hvad der egentlig skete ved jeg ikke, for jeg kunne ikke finde ham bagefter men jeg gætter på et ret solidt blåt mærke :tongue:

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Og så var der en i dag som lærte på den hårde måde at man ikke skal gå på den forkerte side at de gule prikker på perronen.

Jeg så for nylig nogle tal på, hvor tit der sker de såkaldte nær-ved-ulykker på S-togsnettet og hos Lokalbanen. Det er forbløffende tit. Og jeg fatter ikke, at folk ikke har større respekt for sporet :blink:

Jeg løber nogle gange langs Lokalbanen fra Lyngby og nord på. Her krydser man nogle steder sporet midt inde i skoven. Og jeg skal saftsuseme nok sørge for at se mig ordentlig for en del gange, før jeg løber over …

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Og så var der en i dag som lærte på den hårde måde at man ikke skal gå på den forkerte side at de gule prikker på perronen.

Småkage!

Hvad der egentlig skete ved jeg ikke, for jeg kunne ikke finde ham bagefter men jeg gætter på et ret solidt blåt mærke :tongue:

Det lyder ikke så rart at være ude for som loko-fører (i hvert fald hvis der er fare for at det bliver alvorligt, og ikke bare nogle velfortjente knubs).

Jeg har selv respekt for striberne, men har nogle gange tænkt over hvad der egentlig kan ske - eller skulle jeg måske sige: hvordan der kan ske noget ved det? Får de lemmerne ind over kanten til sporet, eller bevæger toget sig på en sådan måde at det kommer til at "række ind over" perronen?

(og ja, jeg er udmærket selv klar over at dette sandsynligvis er et virkeligt dumt spørgsmål :blush:)

Link to comment
Share on other sites

Klasket i går var ikke en jeg lod mig mærke af - det var ikke anderledes end at smatte en due. Hvordan det er at ramme noget kommer an på hvordan situationen er - kan man se dem i god tid, prøver de at få øjenkontakt og ikke mindst: er det med vilje eller ej og er det et barn. Hende der havde påkørselsvagten kunne fortælle om en knægt som havde hinket og var snublet ned foran hendes tog - ham drømte hun om i lang tid.

Det må fandme også være noget lort. Det og så hvis de ikke dør men bare ligger og skriger fordi de har fået kørt noget noget af.

Det med prikkerne er ikke noget dumt spørgsmål - umiddelbart er der jo langt fra striberne til kanten. Ved S-tog ser det således ud når man ser ud af førerrumsvinduet (i øvrigt træls når dem der står af går tæt langs toget, for kan man ikke en skid af hvad der sker 160 meter nede i den anden ende og så er det at man fanger en barnevogn eller lign. i dørene :blush: )

post-1580-099529700 1308248466_thumb.jpg

Først og fremmest er der vindtrykket fra gennemkørende tog - med 180km/t laver man en del vind.

Folk er som regel gode til at overholde prikkerne og de sigter med fødderne. At armene og måske bæreposer eller rullekuffert så rager udenfor, tænker de ikke så meget på. For dem er der ikke så langt ud til kanten.

Så er der dem som står fint hvor de står - lige indtil der klør på anklen og de så bukker sig for at klø. Eller taler i telefon og laver sjove trin lidt til højre og venstre. Og så dem der taber noget og bukker sig for at samle det op - vi havde en kvinde her i vinters der ville samle sin pung (eller mobil) op som smuttede fra hende og så fik hun lige et tog i hovedet (en snitter, så hun overlevede).

Og så er der det egoistiske, nemlig "komforzonen" til os der kører så vi ikke sidder konstant skal tænke over om det mon nu går.

S-togene er ekstra brede i ballehøjde, så der kan klemmes flere sidderpladser ind - ikke at det er voldsomt, men vi rager faktisk lidt ind over kanten.

post-1580-003628300 1308248833_thumb.jpg

Link to comment
Share on other sites

Der er også blevet trænet lidt.

Kystbanen blev næsten ½ time forsinket på vejen, og det var meget tæt på at fællestræningen ikke kunne nås. Alligevel (eller derfor) har jeg nok ikke før stået klar ved mødestedet i så god tid.

Planen var at rulle med og lalle på intervallerne. Men den faste turleder havde meldt afbud og man havde besluttet sig for en retrotur af den gamle hverdagsrute. Ruten er faktisk fin i sig selv, da moder natur laver nogle naturlige intervaller. Men som restitutionstræning var det noget hø og især som der blev kørt.

Inden vi havde forladt Hørsholm by, var farten skudt godt i vejret. På Stumpedyssevej (burde være opvarmningsstrækket), gik det op i rulleskift for dem der kunne trække, lidt parløb mellem de to hurtigste og Karsten C som trak alene, blandet totalt kaotisk ind mellem hinanden. Efter nogle minutter var det nu bare Carsten som trak.

Vi blev overhalet af en Birkerødrytter som sad smukt roligt som en statue mens Carsten huggede sig opad og de andre slingrede fælt i kampen for at hænge på. Klasseforskel! Da Carsten satte tempoet op (man skal da ikke overhales!), røg første mand af.

Den kørsel kunne jeg slet ikke bruge til noget, så jeg drejede fra og trillede forsigtigt hjem og fik kørt 31km. Som bonus nåede jeg hjem i tørvejr hvilket passer mig godt da jeg har fået lidt ondt i halsen

Pulsur eller -sender er nu definitivt ude af drift. Der er slet ingen puls og "hjerteberøring" udløser ikke en søgning.

Jeg er meget fristet til at konkludere at 6 år er en passende levetid og der nu skal nyt legetøj på bordet. Gerne noget med GPS, så jeg kan finde rundt på egen hånd - f. eks. omkring Silkeborg eller på Hallandsåsen eller bare kunne markere når man kommer ud på en vej man gerne vil tilbage til.

Desværre er jeg på forhånd ret opsat på den nye type wattmåler der sidder i pedalaklserne. I hvert fald hvis prisen bliver så venlig som der er lagt op til og den er nøjagtig nok til at kunne bruges til noget. Desværre fordi det lader til at de ikke laver dem så der er frit valg mht. hvilket pulsur man skal have. Eller klampetype.

De måtte godt få skidtet på markedet så man kunne læse nogle anmeldelser og se priserne.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

ØV at være konfliktsky.

Har skulle skrive noget "skidt" på mail og har ruget over det så længe at jeg ikke er nået ud på cyklen og skal på arbejde om lidt.

Men OK, jeg blev alligevel også vækket tidligt at tjenestefordelingen der ville høre om jeg kunne køre nattevagter i weekenden. Jeg kunne ikke sove videre, så har lallet rundt uden energi.

Hvis jeg får lov at sove på onsdag, kommer jeg op på 13 dage i træk med utilstrækkelig søvn, men denne ødelagte weekendsøvn leverer (sammen med de sidste overarbejdsdage) slanterne til et nyt pulsur, så det tager jeg med et smil.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

OT-indlæg - jeg keder mig :unhappy:

Jeg fik bestilt en Garmin 800 i nat. Heino har den på tilbud og så bed jeg på. Jeg kunne muligvis finde den lidt billigere uden for grænserne, men.... Den er bestilt til afhentning i Brøndby, så nu må vi se hvornår den dukker op.

Det var måske lidt et "trøstekøb" - min faglige stolthed fik en bule i går, da jeg kom til at køre forbi et signal i stilling "forbikørsel forbudt" mens jeg rangerede.

Det irriterer mig ret så meget, også selvom der var så mange forstyrrende ting inde over at det ikke er en fejl jeg rigtigt kan lære af - andet end at man generelt skal passe på med at multitaske med for mange ting så man ikke opdager når de laver en fejl oppe i fjernstyringen og "lokker" en i en fælde på S-banens mest oplagte sted at overse det (atypisk signalplacering) :mad:

Jeg slap da også med en give en søforklaring over mobilen. Ofte bliver man taget fra på stedet og "inviteret på kaffe" :crazy:

Kia holder åbent hus med den nye Picanto så det vil jeg lige se på og med lidt held er det holdt op med at regne begefter. Så kunne man da godt lige trille en tur på lågen (er stadigvæk lidt rød i halsen ellers havde den smule sive-regn ikke afholdt mig) og så tage en lur bagefter så jeg er klar til at møde ind på arbejde klokken 23 uden at klumre i det.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Nej, det var den berømte række PU´ere i galgen på Hl, nordgående - på vej fra sp. 5 og ud på de lange vendespor.

Og det er jo ikke fordi vi ikke har fået tæsket ind i vores kranier hvor mange der har kvajet sig lige dér, så det irriterer mig at jeg så også gjorde det. Vil meget hellere selv opfinde mine fejl :laugh:

Jeg kom ikke på cyklen i går. Jeg blev træt og tænkte at jeg hellere måtte sove hvis jeg skulle køre hele natten. Det kom jeg ikke til (havde rådighedsvagt) men var ret frisk og der gik lang tid før jeg faldt i søvn i stolen. Til gengæld vågnede jeg først efter fyraften :doh:

Skulle morgenmaden nå at lægge sig inden træningen, måtte jeg spise den på Hovedbanegården. Derfra hjem og i bad og på cyklen til HCMs fællestræning.

Jeg fulgtes med hold 2 til Hillerød og derfra satte jeg kursen mod Sigerslevøster for som sædvanlig at lure på slaghuller og vejchikaner inden sommercuppen. Heldigt, for det var ikke det sted jeg troede. Ikke så heldigt: På vejen blev jeg fanget af skybrudsregn med hagl i.

I betragtning af at det burde være en restitutionstur, blev intensiteten for høj men blev nødt til til arbejde lidt for at holde varmen efter at være blevet gennemblødt.

80km i alt.

Da jeg kom hjem kunne jeg så alt i alt bruge over 2 timer på at vaske og pudse cyklen, vaske mig selv, tøjet og badeværelset som var smurt ind i sand og oliesnask. Dette incl. et lille ufrivilligt stunt som læsere på feltet.dk kan grine af. Det tog også sin tid.

Alligevel havde det været lettere hvis man havde været løber.

Nu må ham der skal hente cykeltøj godt snart komme så jeg kan nå at få en lur inden i aften. Er først hjemme klokken 3 og begynder at sidde og klippe kaniner.

I øvrigt. PU-signal:

wiki om PU

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Så er slut med at dovne den - men perfekt timing, for jeg har været helt ved siden af mig selv ovenpå weekendens nattevagter, så meget at maven også har brokket sig.

I dag var det tid for 5te afdelingen af sommercuppen.

Det mest spektakulære var nok at vi kørte mod uret - altså 4 venstresving pr. omgang :blink:

Om det var det som gjorde at de fleste sving blev taget i komfortabelt tempo, ved jeg ikke. Generelt gik det faktisk ret "langsomt" hele vejen rundt. Selvfølgelig var der nogle hektiske momenter men var på intet tidspunkt oppe nær 100% så hyggede mig med at studere dem der kørselsmæssigt skilte sig ud - og fandt et par stykker som jeg ikke skulle på hjul af mere :laugh:

Ellers samme ballade som i det første løb.

De sidste par omgange prøvede jeg ellers at holde mig lidt fremme i feltet. Med nogle km tilbage lå jeg lige hvor jeg gerne ville og var besluttet på at holde godt fast men ved sq ikke hvad der skete, for pludselige rodede jeg rundt i bagtroppen.

Prøvede om køre mig frem men de andre var også klar over at det var nu det var nu, så der var alt optaget op af sidste tur op ad Strø Bjerge.

På opløbssiden var der en lastvogn som spærrede venstre vejbane så vi skulle samles på den halve plads så der var det heller ikke til at finde et hul. Bagefter slingerede folk efter de huller der var, så det blev lidt noget lal. Havde ellers masser af overskud ovenpå den rolige uge, så det var lidt ærgeligt.

Pyt. Hyggelig tur, ellers. Trods regn.

(Jeg glemte at stoppe pulsuret)

post-1580-060347400 1308778809_thumb.gif

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

I dag var det tid for 5te afdelingen af sommercuppen.

He, he, kan se, at det er samme mønster som sidste år med 3 sekunders forskel på de de 30 første i mål :laugh:

Du må se at komme afsted i et udbrud i nogle af de sidste afdelinger. Så kan du få vejen for dig selv og undgå håndgemænget i spurten (som jeg heller aldrig har været for skarp til). Kører man egentlig ikke tættere på banen end på landevejen? Jeg har altid syntes, at banecykling så mere halsbrækkende ud end landevejscykling …

Link to comment
Share on other sites

Tjah... jeg kører ikke hurtigt nok til at det med at ligge i udbrud, så kommer nok til bare at køre med feltet hjem. Skubberi og den slags gider jeg heller ikke, så man skal vælge sine modstandere med omhu. Havde jeg gidet at skubbe og mase havde jeg heller ikke oplevet helt de samme pladsproblemer men nu er det jo ikke UCI-point vi kører om, så 1steprioriten er at få mig selv og cyklen helskindet igennem.

Man kører væsentligt tættere på bane end man gør på landevej.

Jeg har aldrig prøvet at køre løb i konkurrence men kun til træning og der er det nok lidt mere afslappet.

Men på banen er der generelt en meget højere disciplin, så i min verden føles det alligevel langt mere afslappet. Undvigemanøvrer er ret sjældne, for det at lave noget som tvinger andre til at flytte sig er generelt "NO-GO". Det er heller ikke tit at der er decideret kamp om en plads på hjul - har man først pladsen, så er det sjældent at nogen prøver at hugge den.

Det savner jeg en del på landevej, hvor man ikke kommer langt med gentleman-kørsel :dry:

Jeg har i øvrigt lige fået bur til banecyklen, så jeg ikke behøver at krølle den sammen i bilen - det bliver dejligt at slippe for. De holder sommerpause fra på mandag og håber at næste sæson bliver bedre end den vi har overstået.

Garminen ligger klar. Jeg overvejer om jeg er vågen nok til at montere den nu eller det skal vente til på lørdag.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share