Tulles tossestreger


tulle
 Share

Recommended Posts

  • Replies 236
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Mirakler sker!!!

Min mor har overlevet krisen! Lige så lidt som jeg fattede det hele i mandags lige så lidt kan jeg få ind i mit hoved at bøtten er vendt :w00t: Det er en så surrealistisk rutchetur vi har været ude på de sidste dage! Mandag blev hun spået så små chancer og vi troede alle at vi på nuværende tidspunkt ville have mistet hende. Men fuck hvor må min mor være en stærk og sejlivet kone :superman:

Mandag lå hun bare og var helt væk. Tirsdag var hun stadig meget sløv, men vi kunne komme i kontakt med hende. Om aftenen tog de hende ud af respiratoren. I går var hun så klar at hun kunne hviske lidt til os. Min far bad om at få snakket med en læge som kom op og fortalte at det hele så positivt ud. Han kunne intet love os, men nu var der absolut en chance!!! Vi er bare så lettede at det ikke kan beskrives. Der er stadig en laaaaang sej kamp forude med først at få stomierne og det resterende tarm til at arbejde, men det er åbenbart gået bedre end lægerne havde regnet med. Men med lidt held kan hun måske komme hjem til jul :bigsmile: Ja man tør næsten ikke tro på det!!! Men med de fremskridt hun har gjort bare siden jeg er kommet hjem så MÅ hun altså bare blive om ikke fit for fight så ihvertfald meget bedre!!! Puuuuh jeg er så rundt på gulvet :wacko:

Og en kæmpe tak til alle jer der har skrevet, både i loggen og PM. Det er så overvældende med den støtte, love you :4winkkiss::4winkkiss::4winkkiss:

Link to comment
Share on other sites

Go´aften :bigsmile:

Går stadig godt fremaf med min mor så nu vender jeg snart snuden mod København igen :smile:

Hele denne tur med min mor har dog fået mig til at tænke over mange ting :w00t: Over hvad jeg gerne vil have ud af mit eget liv bla. På mange forskellige planer...

Fx. vil jeg ikke stå resten af mit liv på en tankstation, heller ikke som forretningschef. Mine interesser ligger jo mere ovre i det naturvidenskabelige. Det var faktisk allerede før min mor blev syg at jeg havde overvejet tanken, men nu er jeg sikker. Jeg begynder med et enkelt halvårs aftenfag på VUC til januar :4thumbup: Ja sent er jo bedre end aldrig. De år jeg har brugt kommer aldrig igen og nu vil jeg stile mod noget jeg virkelig brænder for, enten med dyr, laborant eller andet laboratorie agtigt...

Min livsstil vil jeg også ændre på på nogle områder. Det vigtigste er at nu skal det være med det rygestop!!! Der er ingen grund til at jeg øger risikoen for at ende som min mor. Hun har godtnok aldrig røget, men måske netop derfor føler jeg det endnu vigtigere at få stoppet nu :unsure:

Og så vil jeg til at gøre noget ved at få tabt mig lidt. Ikke at den slags er livsvigtigt, men jeg har i så lang tid gjort halvhjertede forsøg og bare tænkt "nå ja jeg starter bare igen på mandag", "man skal heller ikke nægte sig selv alt" og så videre. Nu vil jeg gøre noget ved det, livet er for kort til at bruge resten af det til at udskyde tingene :wink: Og sådan er der nok flere ting der dukker op hen ad vejen som jeg får lyst til at justere lidt på og så må jeg jo gøre det... Ærgelig jeg ikke kan føre jævnligt log hos bedsterne, den er altid en god motivation, men vil gøre det så tit jeg kan :cool:

Link to comment
Share on other sites

Hej Tulle,

hvor er det dog dejligt at læse :4thumbup: Vi tales ved når du når hovedstaden igen - jeg er dog på arbejdet aften/nat hele weekenden, så helt ikke nogen af de patenterede Tulle-vækninger :tongue:

Niske

Haha godt jeg nåede at læse dette, havde ellers lige tænkt at ringe til dig, men skal nok vente lidt :cool:

Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...

Nu er jeg igen i jylland. Min mor fik fred i morges. Hun døde lidt i otte... Formentlig havde hun i nat fået en blodprop i hjernen. Blev ringet op af min far kl halv seks i morges og så var det ellers i gang med at pakke. Jeg nåede ikke over inden det skete, men min søster holdt sin tlf op til min mors øre så jeg kunne sige lidt til hende selvom hun var dybt bevidstløs. Min far mener dog hun har mærket at han og min søster var der og hørt min stemme for et kvarters tid efter jeg havde sagt farvel i telefonen var det slut...

Det er så underligt. Er ked af det, meget. Men det kom alligevel ikke som et stort chok, vi vidste jo godt at hun nok ikke ville blive 70! Og samtidig tror jeg det nok var til det bedste. Ifølge lægerne ville hun ellers have skullet ligge i en sygeseng det næste år, måske mere, have mad ind gennem årerne, i dialyse, have kemo osv. Jeg tror simpelthen min mor gav op nu. Og jeg bebrejder hende ikke. Jeg vil savne hende så ubeskrivelig meget!!! Men jeg ville heller ikke kunne bære at skulle se hende sygne mere og mere hen og måske få store smerter. Hun forlod fredeligt denne verden uden smerter. Æret være min mors minde...

Link to comment
Share on other sites

Det er jeg ked af at høre tulle...

Men det lader til at du tager det overraskende godt - til trods for at du selvføflgelig er påvirket...

Jeg kondolerer og sender medfølende tanker til dig og resten af familien...

Er sgu ikke rart...

/Cat

Link to comment
Share on other sites

Mange tak skal i have!!! Ja lige pt føler jeg mig rimelig afklaret omkring det... men jeg er også ret sikker på at der vil komme en større reaktion hen af vejen. Fx når jeg i løbet af de næste uger finder ud af at nu kan jeg ikke ringe hjem til mor. Og til jul!!! Men det har jo også rustet mig meget tror jeg, at min far, søster og jeg har snakket så meget om det de sidste uger siden jeg var hjemme sidst. Og har vendt og drejet det med stort set alle jeg kender, snakket om angsten og alle de andre følelser der er forbundet med at have et familiemedlem der er så alvorligt syg.

Jeg har langt fra taget den sidste tudetur endnu, det er helt sikkert!!! Men samtidig finder jeg trøst i at jeg tror min mor selv valgte at nu ville hun ikke mere! Og i at hun bliver forskånet for at ligge i en seng med slanger ud og ind over det hele i så lang tid fremover. Hun har været så meget igennem og var så mærket at jeg næsten ikke kunne kende hende da jeg var oppe og se hende i går...

Men jeg vil savne hende så meget!!! Og det vil gøre ondt og der vil med garanti også komme nedture hvor jeg burer mig lidt inde. Men lige nu har jeg nok mest brug for at få det ud, fortælle om det... Tak til jer der "lytter" (læser med) :4winkkiss:

Link to comment
Share on other sites

Hej tulle.

Jeg har aldrig før været inde og kigge i din log, så jeg havde forberedt mig på at lægge en frisk lille hilsen.

Og så læser jeg om denne tragedie!

Mine ord er naturligvis lige så utilstrækkelige som alle andres, så jeg kan kun give dig min dybtfølte kondolence. :cry3:

Oksen/Martin

Kikkede også ind i din lille log :cry: og kan faktisk ikke skrive noget mere passende indlæg end det oksen har skrevet så det tillader jeg mig quote :wink: jeg ønsker dig og dine nærmeste en varm og efter omstændighederne rar jul. prøvede det samme for 10 år siden så tro mig ved hvordan du har det. men man kommer langsomt men sikkert videre. MEN lige nu er det kun tomme ord.

Kenn

Link to comment
Share on other sites

Åh nej!!! Det var min første tanke, da jeg læste dit indlæg for nogle dage siden.

Har siden været forbi og læse nogle gange og kan stadigvæk ikke helt fatte hvad det er der er sket for dig - og hvad du og din familie har måttet gennemleve, tage stilling til og tage afsked med på så kort tid! Det lyder heldigvis som om I nåede at få snakket om det vigtige og at din mor fik fred og selv på en eller anden måde tog beslutningen (hvis man tror på det - og det gør jeg!) om at stoppe nu.

Min dybeste medfølelse og mange tanker!

Stine.

Edited by Kuldskær
Link to comment
Share on other sites

Mange tak for jeres hilsner alle sammen :4winkkiss:

I går var en hård dag, en rigtig tudedag. Vi har aftalt med posten at aflevere min mors tøj og nøgle til dem og selvom de selvfølgelig ikke regner med at få det lige nu og her ville vi gerne have det pakket sammen. Men fuck hvor var det svært!!! Det er bare så definitivt at stå og pakke hendes tøj... Der brød jeg altså sammen... Og at stå og rode i hendes forskellige tasker for at finde diverse nøgler, det føles i den grad grænseoverskridende! Det er jo mors tasker og dem har vi aldrig gået i, tasker er jo private. Vi kunne ikke finde nøglen til posthuset og min første indskydelse var at "det må vi altså også lige spørge mor om hvor hun har gjort af". Så et eller andet sted er det nok slet ikke gået op for mig at jeg aldrig får hende at se mere... Og alligevel ved jeg det :unsure:

Jeg ved også at jeg en eller anden dag kommer til at forstå det, men jeg kommer nok aldrig til at acceptere det... Men jeg giver Stine (kuldskær) ret i at hun selv har besluttet at give op til sidst og selvom jeg sørger så bebrejder jeg hende ikke! Og vi som familie må glæde os over at hun fik så mange år uden symptomer, smerter eller noget som helst pga. kræften! Hun nåede slet ikke at lide, ikke med fysiske smerter i det mindste...

Men ja, julen bliver anderledes i år! Vi skal bare være min søster, far og mig. Vi var godt klar over at hun nok ikke kom hjem til jul og at vi måtte komme derop. Det skal vi så ikke, men vi vil forsøge at få det bedste ud af det og hygge om hinanden. Selv tror jeg at min største reaktion kommer til januar når det for alvor bliver hverdag igen. Jeg er ikke i tvivl om at jeg vil tage oftere til holstebro og besøge min far!!! Med de ord vil jeg slutte og gå i seng og se om jeg kan få noget søvn!!!

Link to comment
Share on other sites

Hej Tulle

Jeg kondolerer.

Du har min dybeste medfølelse.

Selvom jeg ikke kender dig, sidder jeg faktisk med tårer i øjnene, måske også fordi jeg selv for nøjagtigt 9 år siden mistede min mor (5/12-97), kun 62 år gamle. Så jeg ved hvordan du har det.

Knus austina

Link to comment
Share on other sites

Tak for flere hilsener, både her, pm og sms :4winkkiss:

I morgen tror jeg bliver den værste dag nogensinde i mit liv! Kl 14. skal hun bisættes og der er ingen tvivl om at tårerne for alvor vil få frit løb :crybaby: Endnu har jeg svært ved at forestille mig præcis hvilke følelser og tanker der vil gå igennem mig og har nok heller ikke lyst til at vide det endnu... det bliver hårdt nok i morgen!!! Regner med at starte dagen med en løbetur. Det har jeg gjort nogle gange denne uge, det er min bedste måde at samle mig på, en slags meditation :unsure:

På søndag vender jeg tilbage til amager. Tager min søster med da hun har ferie næste uge... men lige nu er det svært at overskue at skulle vende tilbage. At forlade min far herovre. Godtnok kommer jeg tilbage igen d. 22. men stadigvæk... Ved ikke lige nu hvordan livet videre skal gå, kun at det jo nok kommer til det på en eller anden måde. Og nu vil jeg gå i seng og sove så jeg kan samle kræfter til i morgen...

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger

Søde tulle. Frygtelig trist pludselig at læse, at I har mistet din mor. Jeg sender alle mulige varme tanker og medfølelse til dig og hele din familie. Ja ord synes så fattige...... not enough... Take care og kærlige hilsner fra Århus

Link to comment
Share on other sites

Hej alle :xmas:

I morgen er det to uger siden min mor blev bisat. Det var utrolig smukt. Og der var så mange der både dukkede op og sendte blomster! Også utrolig sørgeligt :4goodbye: Og underligt at forsøge at forholde sig til at ens mor lå dér i en kiste!!! Men det blev som jeg tror min mor ville have syntes om det. Jeg fik også skrevet et brev til hende på vegne af os alle tre som blev læst op under højtideligheden. Når det ikke kunne være anderledes blev det som det burde være.

Ellers er jeg nok ved at komme ok til mig selv trods alt. Min søster var med i københavn sidste uge. Da hun tog hjem tog jeg en rigtig tudeweekend for mig selv :crybaby: Det trængte jeg til og nu er jeg så så småt ved at se fremaf... Kom til jylland i onsdags og nusser rundt sammen med farmand :xmas:

Er også kommet i gang med lidt løb igen, rigtig dejligt. Løb er måske så meget sagt, det er nok nærmere lunten/jogging :wink: Men det er en rar måde at komme ud, få noget luft og bare lade tankerne flyde. Ret meditationsagtigt :hands:

Link to comment
Share on other sites

Godt at læse, at du stadig er nogenlunde "hel", trods det ubeskrivelige tab, du har været igennem. Din "historie" har berørt mig dybt, og selvom jeg ikke kender dig, vil jeg ønske dig en rigtig glædelig jul og et dejligt lykkebringende Nytår sammen med dine kære :xmas:

/Mette

Link to comment
Share on other sites

Ja så blev det også jul i år... Ok jeg vil godt klage MZ, du kan ikke fjerne julesmileyrne allerede, dem skulle jeg altså have brugt i det her indlæg :w00t::nonono: . Nå julesmileyer må man så fantasere sig til :wink:

Det blev selvfølgelig en anderledes jul. Det har altid været min mor der stod for den store julemiddag så min far og jeg gøglede rundt i køkkenet det meste af dagen :clown2::clown2::clown2: Ingen af os har nogensinde stegt en and så det er godt der står vejledning på den pose anden er pakket ind i :blush: Det hele blev dog ret vellykket! Vi talte ikke om min mor, men der er ingen tvivl om vi alle har siddet og skævet til den tomme plads ved bordet under middagen. Men jeg må godtnok sige min far gør en imponerende indsats. Han har altid været meget i baggrunden når det kom til min søster og mig. Min mor bestemte når det kom til vores opdragelse og hun var virkelig en løvemor, stillede altid op uanset hvad tid på døgnet man havde brug for hende. Men nu er min far så i den grad trådt i karakter og gør sit yderste for at udfylde både mor og far rollen :1356:

Juleaften blev rigtig hyggelig og vi snakkede om at det blev som min mor nok ville ønske det blev for os på denne aften :unsure: Men jeg tror samtidig at det næste års tid vil det være sådan ved hver højtid, mærkedag, fødselsdag og den slags hvor vi plejede at være sammen at der vil være en tomhed der ikke helt kan fyldes ud... men samtidig har det allerede bragt min søster, far og jeg tættere på hinanden end nogensinde før :smile:

Link to comment
Share on other sites

Guest
This topic is now closed to further replies.
 Share