Anti-depressions-logbog

[MissDumbell]

Jeg havde store intentioner om at jeg skulle over og træne i dag - men sikke et møgvejr

Og jeg har sovet elendigt i nat - ved ikke hvor mange timer jeg lå vågen eller hvad tid jeg faldt i søvn - men jeg vågnede sent - og med sommertiden oveni - så havde jeg jo nærmest sovet hele dagen væk

Så jeg bliver hjemme på sofaen og hygger med varme mini-brød med syltetøj og en kande the - og en bog jeg skal ha læst færdig til imorgen hvor den skal afleveres på biblioteket. - og har set i fjernsynet at enelleranden fodbold kamp er blevet aflyst pga vejret - så jeg har ikke engang dårlig samvittighed

Har også været på "dupperne" de sidste mange dage: været til klasse-komsammen (ok vi var 4 - men det var da hyggeligt) - været til foredrag (med ham der Lama Ole) og til fest (hvor jeg fik svinget lårbasserne) og så fik jeg gæster til morgenmad igår

Derudover har jeg sagt "farvel" til en gammel "ven" - som ringede for første gang i 7 mdr. tror jeg - og som jeg så konfronterede med det der "jeg er muligvis din ven - men du er ikke min ven - så skal vi ikke bare stoppe her?" - jeg gider altså ikke de der venskaber hvor de kun ringer når DE har problemer - men er afvigende og kommer til kort når JEG har problemer.

Jeg har stadig de der "sorte" tanker indimellem - men synes overskuddet er størrer nu end det har været længe. Ja ok - vi er ikke oppe på 100% - men 10% er bedre end 0 - og jeg får både taget opvask og smurt rugbrødsmadder - så føler der er "opgangstider" og at "nedgangstiderne" ikke er så dominerende mere.

Imorgen skal jeg på skole - så der får jeg ikke tid til motion -men regner da med at cykle frem og tilbage - så det bliver da til 2 x 5 km - det er vel også en slags motion? Og det samme skal jeg tirsdag.

Så onsdag håber jeg at kunne trække i pulsmåler-udstyret

Jeg tror altså godt jeg kan klare det her uden medicin - og tro kan jo flytte bjerge, ikke sandt?

[TLunau]

Depression er ikke en sygdom der er meget anderledes end f.eks. sukkersyge eller kræft for den sags skyld... man starter jo ikke med at sige til en kræftramt patient med rygerlunger at han/hun skal stoppe med at ryge også skal det nok gå... ligeledes siger man hellere ikke til en diabetes 2 patient at denne skal tabe sig og dyrke mere motion uden samtidig at ordinere insulin... depression kan i langt de fleste tilfælde slås ned med medicin og den hjælp burde man tage imod med kyshånd hvorefter man langsomt får mere styr på sin hverdag... derefter kan man så begynde at gøre ting der forhindrer at man ryger ned i hullet igen eksempelvis ved at dyrke meget motion... det er ikke et nederlag at tage medicin... det er kun fordi folk så gerne vil adskille psyke og krop... psyken burde være noget man selv er herre over mener de fleste... kroppen kan blive syg og den kan bedre tingsliggøres... de fleste kan jo se en brækket arm og kan forstå at den skal have tid til at hele... det er jo soleklart at man ikke selv er i stand til at hele sin brækkede arm og derfor behøver hjælp og tid... psyken er ikke anderledes men til forskel for den brækkede arm der kan observeres på makroskopisk niveau kan biokemiske processer kun observeres på mikroskopisk niveau hvilket derfor bliver meget diffust for folk (dig og mig) der ikke har forstand på det... det at du ikke kan se hvad der er galt med din hjerne og det at at dualiteten har hersket i den vestlige verden i århundrede gør at folk ubevidst og eller bevidst ser psyken som adskilt fra kroppen hvilket er meget ulogisk... psyken er en del af kroppen og vice versa... undersøgelser har vist at har man fået en depression en gang stiger sandsynligheden for at du får en senere hen i livet... har du så fået 2 depressioner i dit liv viser det sig at sandsynligheden stiger ydereligere for en 3. depression også kører den onde cirkel... kurven stiger ekspotentielt og det er nederen... en anden skidt ting er at hjernen ved svære depressioner kan tage skade og kan pådrage sig varige men... når man så sammenholder det med at at chancen for yderligere depressioner stiger ekspotentielt jo flere du har haft tidligere så er det at man bør overveje at man skal sluge sin stolthed og evt prøve medicin (og her har jeg ikke engang medregnet alle de katostrofale menneskelige og sociale følger gentagne depressioner kan have)... for det er det det handler om... at man bliver bange fordi man mener at man burde have 100% styr på sin egen psyke men det er ikke tilfældet... det er der ingen der har... jo måske Dalai Lama og højtstående yogier men ikke gennemsnits-mennesket... burde man være flov over at man ikke kan styre sit insulin-niveau hvis man har diabetes... nej vel... ligeledes bør man ikke være flov over at ens indre biokemi fucker up i den grad at man behøver medicin

Uanset hvad du vælger ønsker jeg dig al godt og håber du slipper af med det frygtlige væsen depression er

Thomas

[MissDumbell]

Depression er ikke en sygdom der er meget anderledes end f.eks. sukkersyge eller kræft for den sags skyld... man starter jo ikke med at sige til en kræftramt patient med rygerlunger at han/hun skal stoppe med at ryge også skal det nok gå... ligeledes siger man hellere ikke til en diabetes 2 patient at denne skal tabe sig og dyrke mere motion uden samtidig at ordinere insulin... depression kan i langt de fleste tilfælde slås ned med medicin og den hjælp burde man tage imod med kyshånd hvorefter man langsomt får mere styr på sin hverdag... derefter kan man så begynde at gøre ting der forhindrer at man ryger ned i hullet igen eksempelvis ved at dyrke meget motion... det er ikke et nederlag at tage medicin... det er kun fordi folk så gerne vil adskille psyke og krop... psyken burde være noget man selv er herre over mener de fleste... kroppen kan blive syg og den kan bedre tingsliggøres... de fleste kan jo se en brækket arm og kan forstå at den skal have tid til at hele... det er jo soleklart at man ikke selv er i stand til at hele sin brækkede arm og derfor behøver hjælp og tid... psyken er ikke anderledes men til forskel for den brækkede arm der kan observeres på makroskopisk niveau kan biokemiske processer kun observeres på mikroskopisk niveau hvilket derfor bliver meget diffust for folk (dig og mig) der ikke har forstand på det... det at du ikke kan se hvad der er galt med din hjerne og det at at dualiteten har hersket i den vestlige verden i århundrede gør at folk ubevidst og eller bevidst ser psyken som adskilt fra kroppen hvilket er meget ulogisk... psyken er en del af kroppen og vice versa... undersøgelser har vist at har man fået en depression en gang stiger sandsynligheden for at du får en senere hen i livet... har du så fået 2 depressioner i dit liv viser det sig at sandsynligheden stiger ydereligere for en 3. depression også kører den onde cirkel... kurven stiger ekspotentielt og det er nederen... en anden skidt ting er at hjernen ved svære depressioner kan tage skade og kan pådrage sig varige men... når man så sammenholder det med at at chancen for yderligere depressioner stiger ekspotentielt jo flere du har haft tidligere så er det at man bør overveje at man skal sluge sin stolthed og evt prøve medicin (og her har jeg ikke engang medregnet alle de katostrofale menneskelige og sociale følger gentagne depressioner kan have)... for det er det det handler om... at man bliver bange fordi man mener at man burde have 100% styr på sin egen psyke men det er ikke tilfældet... det er der ingen der har... jo måske Dalai Lama og højtstående yogier men ikke gennemsnits-mennesket... burde man være flov over at man ikke kan styre sit insulin-niveau hvis man har diabetes... nej vel... ligeledes bør man ikke være flov over at ens indre biokemi fucker up i den grad at man behøver medicin

Uanset hvad du vælger ønsker jeg dig al godt og håber du slipper af med det frygtlige væsen depression er

Thomas

Jamen kan du/eller andre forklare mig HVORFOR man FÅR en depression? Hvad er det der sker som gør at man får brug for mere seretonin eller hvad det nu er?

Jeg ved ikke om meget motion kan forhindre en depression - jeg synes edderbankme jeg dyrkede MEGET motion sidste år for at slippe af med stressen - og at så 1½ md's afslapning skulle udløse en depression tror jeg simpelthen ikke på. Jeg er sikker på der er en "connection" imellem min stress og min nuværende depression - men jeg er også overbevist om at pillerne ikke kan gøre den store forskel pt. Bl.a fordi - som jeg har skrevet før - jo HAR prøvet dem og ALLIGEVEL gik ned med flaget. Så de har ikke forhindret mig i at få endnu en depression (som de jo skulle iflg. div. "rapporter") - og derfor ser jeg heller ikke nogen grund til at jeg skal begynde at fylde mig med disse kemikalier igen. Jeg tror bare ikke på at de kan gøre en forskel for MIG. Muligvis for andre - aner det ikke - men jeg tror bare det er noget andet der foregår i min krop/hjerne.

Og skal jeg leve med at have on/off depressioner resten af mit liv - so be it. Bare jeg lærer at tackle dem - bare jeg lærer at finde en måde jeg kan holde den værste periode ud på - så går det nok - og som det ser ud pt. så synes jeg der er fremgang - og bare det at jeg TROR på der er fremgang er da et godt tegn, ikk?

Men tak for input

[DaDane]

Hej MissDumbell,

Jeg kender ikke så meget til depression. Jeg er ret sikker på at jeg har haft en, - og også, synes jeg selv i hvert fald, ret alvorlig. Jeg var meget tæt på at gøre selvmord. Der greb Gud ind (føler jeg - har du det bedre med det kan vi godt sige at depressionen gik over af sig selv. Jeg kan alligevel ikke bevise andet!).

Da jeg var depressiv var jeg ikke uden for en dør og min mad var morgenmad to gange - årsagen var at det var let og at det kunne holde sulten fra døren. Generelt spiste jeg bare det der var og havregryn havde jeg nok af.

Jeg gjorde mig ingen tanker om hvorvidt jeg vil tage medicin eller ej, - men jeg er bange for at jeg ikke havde gjort det. Men skulle jeg få en depression igen så er jeg ret sikker på at jeg gør.

Medicin er helt sikkert noget skrammel, - og jeg tilhører selv den gruppe af mennesker som helst ikke tager medicin og en hovedpine prøver vi lige at se om ikke går over af sig selv, - evt. kan vi prøve at sove den væk. Ikke desto mindre, - en depression er, føler jeg, for alvorlig til at jeg vil forsøge at lade den gå over af sig selv/sove den væk. Og den tid jeg var deprimeret var, som du selv ved, et helvede at komme igennem!

Valget er naturligvis helt og fuldt dit. Og hvad enten du gør det ene eller det andet får mig ikke til at være mere eller mindre imponeret over dig! Jeg er derimod imponeret over din åbenhed og at du skriver her. Jeg er meget overbevist om at det er godt og sundt! Men jeg kunne ikke have gjort det. At du også kæmper med sund mad og motion synes jeg også er sejt! Du søger professionel hjælp. Du kender jo sagtens 'naturmedicinen' og gør hvad du kan. Som du selv skriver skal du nok passe på med at 'tage dig alt for meget sammen'. Men stærkt at du, selv i mørket, har (omend lidt skiftende) energi og fokus til at søge lyset.

Endeligt, - jeg forstår ikke hvorfor du googler efter kosttilskud som også sagtens kan have bivirkninger og i øvrigt være noget skrammel når du ikke vil tage medicin. At det er kosttilskud betyder ikke det er sundt! Selv ikke hvis det er 'naturligt' og udvundet af en eller flere planter. Så vidt jeg husker er visse former for lykkepiller faktisk 'naturlige' i følge den definition. Det føler jeg ikke de er alligevel. Men dog at de kan være gode! (Fluesvamp er 'naturlige' men ikke ligefrem noget man skal lege med. Tobak er vel også et naturprodukt)

Endeligt, - ved godt det er lidt en diskussion på ord og det ikke rigtigt er det der tæller, men - du skriver du er bange for at blive 'numb'. At 'filmen knækkede' efter at din far døde, du fik at vide at du var adopteret og at du mistede dit job viser vel at det ikke bare er et eller andet tryllemiddel som kunstigt fjerner dine følelser.

Jeg kunne godt tænke mig svar på to spørgsmål, - men du skal kun svare hvis du har lyst. Det første er hvor gammel du er og det andet er om du generelt har det med at tage (for) meget omsorg for andre, - måske endda på bekostning af dig selv.

Jeg ønsker dig god bedring!

[Blackmoore]

Derudover har jeg sagt "farvel" til en gammel "ven" - som ringede for første gang i 7 mdr. tror jeg - og som jeg så konfronterede med det der "jeg er muligvis din ven - men du er ikke min ven - så skal vi ikke bare stoppe her?" - jeg gider altså ikke de der venskaber hvor de kun ringer når DE har problemer - men er afvigende og kommer til kort når JEG har problemer.

Miss D

Vær forsigtig med det der.

jeg har en veninde der under en depression med et skar alle sine venner væk med hård hånd, fordi de ikke helt forstod hvordan hun havde det i den situation.

Hun har siden brugt år på at genopbygge de venskaber.

Du er i en situation med en depression hvor din opfattelse af sådanne ting (venskaber) måske er farvet af din tilstand. Så tænk dig POKKERS godt om før du brænder for mange broer nu her.

[MissDumbell]

TAK FOR ALLE "GOD-BEDRING" ERNE

Jeg vil starte med at sige at jeg er 43 år og er igang med en uddannelse som healer/alternativ behandler.

Mht kosttilskud - så taler vi selen, B-vitaminer, krom, fiskeolie, valnødder, chokolade med højt kakaoindhold osv.

Jeg er ikke igang med et perikum-trip eller lign.

I forbindelse med min uddannelse har jeg jo kontakt til RIGTIG mange behandlere - og får derinde masser af omsorg og healing - og det har jeg stor glæde og gavn af (så sent som i dag )

Og mit overskud er stadig i .... ja overskud. Jeg har sågar været morsom i replikken i dag

Hvis jeg skal se på min depression med alternative øjne - så føler jeg at noget af mit gamle jeg er væk og ved at give plads til et nyt jeg.

F.eks. så har jeg skiftet "ramstein" og andet dødsmetal ud med Placido Domingo, Jose Carreras og Opera generelt

Jeg er ved at tage springet fra hende-kontor-musen til healeren.

Det er lidt svært at forklare - men jeg tror altså det er en form for "hamp-skifte" (hedder det hamp???).

Jeg kan mærke det på venskaberne - der er nogle der ryger - og bare rolig Blackmoore - det er kun de "dårlige" der ryger. Jeg har skam stadig nogle tilbage af de rigtig gode - og har også fundet et par nye venskaber - så det er ikke fordi jeg ser "sort-i-sort".

Som jeg har skrevet før - jeg er et sted hvor jeg kun kan sige ja til de ting jeg har lyst til - og dette gælder også venskaber.

Jeg føler bestemt ikke jeg er igang med at brænde broer - og jeg er heller ikke fyldt op med vrede-og-så-kan-det-fandme-også-være-ligemeget-det-hele. Men jeg er nødt til at ryde op i de folk som "æder" mig og som ikke giver noget igen.

Jeg føler også at det værste er overstået. Jeg har haft et par tudeture - men ikke de hersens "sammebruds-jeg-kan-ikke-mere-tude-ture".

Jeg har været til fester og foredrag selvom jeg egentlig ikke "gad"....

Jeg er som et ny plantet træ: Stadig lidt svag i vinden, skrøbelig i barken - men kan godt stå selv det meste af tiden. Jeg er på vej tilbage til livet

Giver det mening?

OG til slut: Jeg har cyklet i dag! 2 x 5 km - i det tunge gear Jeg lagde ikke engang mærke til at jeg var kommet op i 7. (0g sidste gear) - men fandt ud af det da jeg ville op i et endnu højere gear - så energien ER på vej tilbage!

ok... foråret er på vej, sneen er smeltet og hele byen stank som een stor hundelort i morges - så det var bare med at komme fra A til B på så kort tid som muligt

[Arne]

Jeg har gået som katten om den varme grød omkring denne log. Den situation du er i er alvorlig og frygtelig og jeg vil nødoig skrive noget der "forstyrer dig". . På den anden side så er du ikke ene om dette problem - heller ikke på MOL - og mange vil sikkert finde vej hertil ved at google... Så jeg vil skrive nogle ting alligevel.

Først og fremmest - jeg har været der selv - mere end en gang. Jeg har prøvet at have så massive selvmordstanker at jeg sad i mørke op af min entredør -i dagevis - for at der skulle være så langt så muligt til altanen og det dybe fald ned... Jeg ved havd du føler, og ingen der ikke har prøvet det kan forstille sig det - det har INTET gentager INTET at gøre med at være almindeligt ked af det! Det er alvorligt og invaliderende...

Det jeg gerne vil kommentere er din beslutning om ikke at bruge medicin og andres støtte hertil. Jeg mener det er forkert - helt forkert og kan ikke lade det stå uimodsagt. Jeg er kommet igennem en depression uden medicin - det tog 1 år og påvirkekede mit liv længe. Sidste gang tog jeg imod medicinen - efter 1-2 måneder var jeg igennem det værste - og ret hurtigt blev jegløftet op til et sted hvor min psykolog -som anbefalede medicinen - kunne arbejde reelt med mig. Det var en stor lettelse... Var der nogen negative sider? Nej - medicinen gjorde mig ikke "numb" - som var et ord en brugte - den har KUN gjort mig godt - jeg er præcis den samme mand som ellers - jeg er bare løftet ud af min depression.

Alt tyder på at nogle af os er disponeret for at enden i en KEMISK ubalance - som så eventuelt kan udløses af beguivenheder i vores liv. Kan motion hjælpe på dette? JA - det tyder megen foskning på - så det er fint nok - men ikke at tage imod den lindring - den relativt hurtige lindring - som medicin kan give - det synes jeg er dumt - for at sige det lige ud...

Når du skal motionere bedst muligt - sår går du til en der virkelig ved noget om motion - når man skal behandle sin depression - så bør man gå til nogen der har en systematisk viden om depression. Dem der har det siger stort set ensstemmende at medicinering er en god ide!!

At du miss Dumbelle vælger at tro på en alternativ tilgang, der er baseret på tro og en afstandstagen til evidensbaseret viden - det kan jeg ikke gøre så meget ved frygter jeg - men jeg håber at du vil tænke over det - istedet for at benægte dit alvorlige problems natur. Dette er mest skrevet til andre der følger med her.

De bedste ønsker til dig og andre med depression

[TLunau]

Vel talt Arne og godt formuleret... er 100% enig

[MissDumbell]

Jeg er ved at blive irreteret nu.

Jeg føler jeg skal FORSVARE mine handlinger - og helt ærligt: Læser I ikke mine indlæg? Er jeres svar kun henvendt til mit første indlæg i min log?

Jeg har været alternativ i en del år efterhånden - og er der noget jeg er træt af så er det at man evig og altid skal FORSVARE sig. Jeg punker ikke andre folk i hovedet med mine råd og fortæller hvad de meget hellere skulle gøre. Jeg kunne ikke drømme om at sige at andre skal smide deres piller a h til og gøre som mig - men jeg kan vel for fanden godt få lov til SELV at bestemme hvad JEG vil? OG når nu jeg har min egen læges accept?

Det er i dag 2 uger siden jeg sidst har haft et "nervesammenbrud" - og det styrker mig - men jeg kan også godt mærke at det at skulle sidde her og forsvare mine egne handlinger - det pisser mig af i en grad som IKKE er godt for mig. Der er ikke nogen der har bemærket at jeg har været mere positiv, at jeg har fremgang - nææ I knokler bare på med jeres "du skulle tage og tage noget medicin sku' du" indlæg

SÅ FAT DET DOG! GU VIL JEG EJ!!!!!!!

Så derfor kan denne log rende mig et vist sted. Det var åbenbart ikke det jeg skulle for at gøre mig selv stærkere - og når jeg tænker mig om - så er internettet noget lort når man har problemer.

Men tak til de af jer der - trods alt - valgte at støtte mig. Det var ligesom det der var meningen med min log - at jeg skulle få ros og opmuntring. Det var sgu ikke meningen at jeg skulle "punkes" for ikke at være på medicin!

[Arne]

Jeg er ked af at du tager det sådan - men jeg er godt klar over at det jeg skrev kunne føles som et angreb, det var også derfor jeg tøvede med at skrive i første omgang.

Jeg har stor respekt for din kamp og din åbenhed og har ikke ønsket at angribe dig - men når man tager sin tilgang til sygdomsbehandling op på et åbent diskussionsforum - ja så sker det at andre skriver deres mening om noget de også føler stærkt for og har noget at sige om.

Jeg ønsker dig alt godt i din kamp mod depressionen og i dit liv i øvrigt - og har stor respekt for dit mod og åbenhed

[MissDumbell]

Det kan fandme ikke være meningen at jeg skal åbne min log-bog i godt humør for så at forlade den igen værende i trist humør fordi nogen af jer har så skide travlt med at fortælle mig at jeg skal vælge medicinen. Læs dog for helvede hvad det er JEG har skrevet i mine ANDRE indlæg før I spiller kloge over for mig.

Og tag så også lige at læse FORMÅLET med min log-bog!!!

Men det er skide lige meget nu!

[Cyclingspinner]

Jeg forstår godt din frustration.

Det er ikke altid let at offentliggøre tanker og meninger i en verden, hvor alt skal være evidensbaseret.

Af og til, er det bare ikke det der er bevist, der virker for én selv, og det kan videnskaben aldrig komme udenom. Der vil ALTID være situationer, hvor videnskaben ikke har nogen forklaring, men hvor man måske kan finde løsningen i det "alternative"...

Selv indenfor videnskaben er man da også i de seneste år blevet opmærksom på at anvende de mere "alternative" behandlingsformer som f.eks. zoneterapi, akupunktur og lignende.

Jeg burde selv være en fortaler for videnskaben, da jeg læser på en evidensbaseret uddannelse, hvor der bliver lagt meget vægt på, at alt skal være bevist, målt og vejet på alle mulige måder. Men der ER altså også situationer, hvor jeg ryster på hovedet af dem, der udelukker ALT alternativt. Videnskaben KAN ikke måle og veje ALT her i verden, og hvis det for Hr. eller Fru. Hansen VIRKER på f.eks. deres kræftsygdom at gå til en alternativ behandler, så synes jeg ikke man bare skal grine og vende øjne! Hvis det for Hr. Jensen VIRKER at leve efter en "alternativ" kostform, jamen er det så op til videnskaben at høvle vedkommende ned som DUM og naiv??? Der ER mange FOR alternative ting her i livet, og mange ting, som virker mere plausibelt, end andet, men for pokker da også... det drejer sig ét eller andet sted om TRO på noget eller personlige erfaringer (uha uha, "personlige erfaringer" er FYFY i videnskaben).

Jeg synes det er i orden, at mange herinde går meget op i at det hele skal være så politisk korrekt, men jeg synes også der skal være plads til at acceptere, at folk har lyst til at gå andre veje, og i det hele taget synes jeg mange er lidt slemme til at kommentere på én bestemt ting, fremfor på formålet med f.eks. en log eller et indlæg.

MissDumbell, jeg var igang i en vild diskussion med én af de virkelige hårde "videnskabsnødder" her på MOL om et så latterligt emne om, om Chromtilskud havde en virkning på sliktrangen, fordi jeg henviste til en artikel med mig, hvor jeg fortalte om mine egne erfaringer med at bruge chromtilskud i forbindelse med, at jeg skulle droppe mit slikmisbrug... Denne person påstod, at det var noget vås, og bad mig komme med beviser på, at der virkede... Og jeg blev arrig, for det var jo ikke dét, som tråden handlede om... den handlede om, at jeg ville ha folk til at læse, hvad JEG havde gjort for ikke længere at være sukkernarkoman! Men NÆH NEJ, DET skal vi se BEVISER på, før vi tror det var dét, der virkede... Årh for FANDEN, hvor KAN man blive arrig på den slags... Det kan da være KOMPLET ligemeget, om det var chrom der virkede eller ej! Det virkede for MIG og alt jeg havde gjort var blot at SIGE det i det interview med mig.

STRAKS er der videnskabsfolk, der bliver BEKYMREDE OVER, om hele verden nu vil blive vildledt på grund af en lille udtalelse... og det gør mig hidsig, at folk ikke bare kan sige "ja ja, lad hende bare" og så lade det ligge.

For at vende tilbage til din situation, så må du ikke tage det så tungt... NOGLE har gode erfaringer med medicin - NOGLE har DÅRLIGE erfaringer - som f.eks. HELE MIN FAMILIE!!!!! Hvor både min mor, min mormor, min moster og min søster har udviklet sig til de ondeste psykopater ved at få den medicin, som deres læge havde ordineret! Jeg taler idag ikke med min egen mor, fordi hun, da jeg var mindre, skræmte mig SÅ meget med sin opførsel, da hun var på medicin, at jeg idag ikke ønsker at have noget med hende at gøre! Min egen søster, der p.t. ligger indlagt efter et mislykket selvmordsforsøg, har været på snart 10 forskellige typer medicin (eller mere), fordi lægerne ikke kan finde noget, der virker... Jeg ville SÅDAN ønske jeg kunne få kløerne i min søster og få hende smidt ud på en løbetur. Jeg er snart den eneste på min mors side af familien, der ikke har været på medicin, og jeg tror på livsstilen har noget at sige. Lever man af junk og smøger, inviterer man selv en depression - især hvis man har anlæg for den!!!

Folkens: Jeg har IKKE noget imod at I "bebrejder" MissD for ikke at tage imod medicin men i stedet hælde til den alternative side... Jeg synes bare vi skal være gode ved hinanden og selvfølgelig give vores meninger til kende, men dermed ikke fordømme eller provokere. Tonen bliver meget hurtigt hård, og det er muligt, I ikke mener det, men alting kan lyde helt anderledes for den, der læser det, end for den, der skriver det selv.

Jeg synes ikke vi/I skal bebrejde MissD for sine valg. Det er HENDES valg, og det er HENDES LOG, og hensigten med den er jo netop, at vi skal støtte, kommentere og følge hendes tur ud (helst) af depressionen... Ikke det modsatte.

kender flere herinde, som føler sig høvlet ned på det groveste for meningsfyldte udtalelser og personlige kommentarer... (Jeg får sikkert også HUG for dette indlæg), men jeg føler bare jeg bør sige det alligevel, fordi der er NOGLE her i verden, der er mere sårbare end andre.

Og JA, det er er ÅBENT forum, hvor alle kan skrive deres meninger... Men derfor behøver vi jo ikke køre hetz på folk...

Edited March 28, 2006 by Cyclingspinner

[Cyclingspinner]

Jeg føler jeg skal FORSVARE mine handlinger

Det er du ikke den eneste herinde, der har følt en gang i mellem... Og nej, det kan ikke være rigtigt!!!

Du skal dog også passe på du ikke overreagerer... Folk skriver vist for det meste bare, at de ANBEFALER dig at tage medicin... ikke at de foragter dig for at gå den alternative vej.

Edited March 28, 2006 by Cyclingspinner

[Litti]

Ups, det var vist mig der startede diskussionen

Jeg har fulgt interesseret med i, hvad folk har skrevet, og synes der bliver overreageret kraftigt, når det bliver opfattet som et angreb fra vores side. Det har været gode råd, fordi folk har været bekymret for dig, Dumbell, ikke fordi de vil svine dig til.

Hvis du kigger på en tidligere besked du har skrevet, så var du faktisk rigtig rigtig langt ude, og det var derfor folk reagerede på det.

Held og lykke med det

[jsc]

Jeg synes ikke der er blevet kørt hetz på nogen hér. Der er tale om velmenende indlæg, selvom de kan virke utålelige

Oplægget med loggen, ifølge overskriften var jo netop OM man kan behandle en depression med motion. Det er der flere, der har givet deres bud på Uden at være anmasende vil jeg gerne slå fast, at man i hvert fald ikke skal trækkes med depressioner længere end man absolut behøver, da de kan give varige skader på hjernen. Ikke sådan at man forvandles til en grønsag, men bla hukommelsen kan lide skade. Så slå den ned så hurtigt som muligt. Så behøver jeg ikke trænge min mening på, den er jo nok tydelig.

>>Cyclingspinner: At være behandler handler i meget høj grad om at basere sine handlinger på personlige erfaringer. Det gør vi alle hele tiden. Ellers var nyuddannede lige så gode som en fagperson med 30 år på bagen. Og det er de jo ganske enkelt ikke.

MEN, man skal også handle på baggrund af evidens, ellers er man er kvaksalver. Det er for sin vis ok (egentlig ikke), bare man ikke bruger en beskyttet titel til at promovere sine ideer. Hvis behandlinger ikke kunne være skadelige, var der måske ikke så meget brug for evidens, men det kan de jo være, direkte som indirekte. Både ved at gøre desideret skade, som ved at opfylde pladsen for en bedre behandling.

[TLunau]

Virkelig en skam at du tolker visse indlæg som angreb... vi vil dig kun det bedste... din reaktion er stærkt overdrevet... du efterspurgte folk med erfaring og viden omkring depression... det har du fået... du skal på ingen måde forsvare dine handlinger men vi må have lov til at give vores meninger og holdninger til kende uden at du springer ud som en trold af en æske... som sagt tidligere så håber jeg at uanset hvilken vej du vælger at komme af med det frygtelige væsen som depression er

[RunnersHigh]

Hej MissD og andre interesserede

Serotonin kan kun produceres hvis du har en bestemt aminosyre i kroppen kaldet Trypofan. Trypofan kan du finde i højt indhold i bl.a. tun, mælk og kylling.

Har du ikke nok trypofan i kroppen har du et problem fordi du så ikke kan producere nok serotonin så sørg for at få det.

En anden vigtig oplysning er at trypofan har svært ved at komme gennem blod-hjernebarrieren (hvor det skal ind og producere det glade serotonin). Det skal der sukker til, så spis f.eks. en kartoffel inden sengetid så du får sparket hr. T ind i hjernen hele natten

(læs evt. Potatoes not Prozac)

Når det så er sagt. Så er det min helt personlige opfattelse at mange depressioner starter og slutter med tankerne. Mange års negative, ukonstruktive og ufrugtbare tankerækker har til sidst programmeret en så skævt at depression er den logiske konsekvens. Løsningen er at afprogrammere sig selv for derefter at lægge en helt ny sund programmering ind på harddisken.

Kan motion hjælpe? Utvivlsomt, men tager man ikke fat i ondets rod og river det op for derefter at plante et nyt stærkt og sundt fundament er det en tilbagevendende ond cirkel man er havnet i uanset hvor mange søer man løber.

Det starter og slutter med tankerne

[MissDumbell]

Ok - nu er det værste overstået - og jeg har besluttet at jeg IKKE vil stoppe min log. Det er jo - trods alt - MIN log - MIT fristed - så jeg kan jo i princippet gøre som jeg vil.

Først: ARNE: Mit vredesudbrud var ikke henvendt til dig som PERSON. Det håber jeg du forstår. Jeg er ikke typen der går efter personen - men efter bolden - og det var ikke dit indlæg som jeg var speciel sur over - det var bare dråben - og faktisk var det ikke engang dit indlæg - bare det der "helt enig med dig, Arne" indlægget som gjorde udslaget

Jeg følte det som om at min log lige pludselig blev gjort til en diskution om hvorvidt man skal vælge pille-vejen eller ej - og det var jo - som jeg skrev - absolut ikke meningen med min log.

Og hatten af for dig Arne - og andre - som har tilkendegivet at de OGSÅ kender til det at have en depression. Af egen erfaring ved jeg - at uanset om det 10 år siden eller 10 dage siden - så gør det stadig ondt at fortælle at man har haft dødstanker, at man har været nede på bunden af livets grukedel.

Jeg ved at det som gjorde forskellen for mig var da jeg sad i et åbent forum - omgivet af 14 mennesker - og med vand ud af hovedet fik hulket mig igennem min historie om selvmordstanker, utilstrækkelighed, lavt selvværd og ligegyldigheden for livet. AT sidde og indrømme - ikke bare for migselv (det er i sig selv svært nok skulle jeg hilse og sige) men også overfor andre at man har selvmordstanker, at man føler det hele er pisse ligemeget - det er et stort skridt. Især når man står midt i det. Det gjorde SÅ ondt at sige det højt, at sætte ord på - og jeg skammede mig og var SÅ forbandet flov over at ha det sådan og samtidig ikke længere være i stand til at bevare masken. Men bagefter var det bare SÅ godt og SÅ befriende.

Bagefter fik jeg den bedste respons. At det var SÅ godt at se et andet menneske lade masken falde for åbent tæppe - at det gav andre SÅ meget - at det fortalte at bag alt det ydre - så er vi alle mennesker på godt og ondt. Og hvis jeg bare vidste HVOR mange der OGSÅ har haft det sådan på etellerandet tidspunkt i deres liv.

Der er så meget skam forbundet med det at have en depression. Den skam vil jeg gerne modarbejde - og derfor har jeg også valgt at være åben omkring min situation.

Men så skal det også lige siges - at selvom jeg har diagnosen "depression" - så kan denne diagnose gradbøjes. Og jeg er ikke i en SVÆR depression - jeg har været i den tunge ende af det man kalder en MIDDEL depression - og er nu på vej mod en MILD depression. Det kan jeg mærke.

Ja jeg har da stadig mine "svage" øjeblikke - som igår hvor jeg fik hældt vand ud af øjnene og skrevet vrede ord - men sådan er det - det behøver man altså ikke have en "diagnose" for at kunne gøre. (og ydermere gav lige præcis den tudetur mig styrke til at fortsætte med min uddannelse - og komme så stærkt tilbage at jeg vågnede (bogstavelig talt!) med armene over hovedet imorges :4thumbup: )

Selvmordstanker har jeg ikke rigtig haft de sidste 2 uger tror jeg. Så der vil jeg også sige jeg er på rette spor.

Og en sidste ting: Jer som har haft depression - kunne I sidde her og skrive åbent om det i de aller sorteste øjeblikke? Nej vel?

Så når jeg skriver her - så er jeg absolut ikke langt nede. Jo jeg kan ha en "off" dag (som igår) - men jeg sidder sgu ikke her og skriver altimens jeg befinder mig i den sorte kulkælder hvor lyset er brændt ud og døden føles attraktiv - for er man der - så orker man såmen ikke engang at tænke på at tænde for computeren og skrive om det.

Jeg synes det er HELT fint at nogle af jer har fundet "svaret" i lykke-pillerne - men jeg håber også I forstår at det som virker for Hr Hansen ikke nødvendigvis virker på Fr. Jensen.

Og alle disse indlæg som forsøger at overbevise mig om at jeg også burde vælge pillerne - de bestyrker mig faktisk bare i at jeg netop IKKE skal ha dem. For jeg VED bare - helt inde i min inderste marv - at det bare IKKE er noget for mig. Ikke at I fremstår som dårlige eksempler eller fordi I virker skræmmende på mig - men jeg kan bare ikke identificere min depression med jeres eller min tilgang til tingene med jeres tilgang til tingene. Den med at man kan blive hjerneskadet af at have en ubehandlet depression - den tror jeg simpelthen ikke på

Men jeg tror på at placeboeffekten er omkring de 40%

Jeg kan godt komme med mange forklaringer, links, årsager til at jeg vælger dem fra - men det gider jeg ikke netop fordi jeg IKKE vil ha min tråd skal ende ud i en diskution om hvorvidet piller er vejen ud af en depression eller ej.

Faktum er bare - at jeg vil ikke ha dem. Faktum er at jeg føler jeg er på vej UD af depressions klamme kløer. Jo den hiver da stadig i ny og næ - men den styrer ikke alle 24 timer i døgnet længere - og den sejr vælger jeg altså at fokusere på fremfor de få timer den måske hersker.

Og det at jeg vælger at fokusere på det positive fremfor det negative er da OGSÅ en sejr!!!

Jeg sidder i træningstøjet nu - men pulsmåler og vandflaske - klar til at gå over og træne. Det er OGSÅ en sejr.

Jeg vil ikke fastholdes i at jeg har en depression og at det derfor er synd for mig og jeg skal ha noget hjælp.

Jeg vil meget hellere fastholdes i at jeg er et stærkt menneske som - uanset hvad livet byder mig - kan komme ud af det som en endnu stærkere person - jeg skal bare ha lidt TLC at styrke mig på indimellem. (Tender Love Care)

[TLunau]

Den med at man kan blive hjerneskadet af at have en ubehandlet depression - den tror jeg simpelthen ikke på

Men jeg tror på at placeboeffekten er omkring de 40%

Nu handler videnskab ikke om tro og det er bevist bla. ved hjernescanninger at hjernen kan tage skade af vedvarende og på hinanden efterfølgende depressioner... det er ikke noget jeg eller Jsc skriver for at presse dig til at tage medicin... det er for at forklare dig hvad der kan ske... igen er det fint at du tror at placebo-effekten er 40% men det er et tal grebet ud af den blå luft og det passer simpelthen ikke... jeg har stor respekt for at du vælger den vej som du gør... det viser blot at din viljestyrke er høj... og jeg vil gerne slå en ting fast... jeg skriver ikke i din log for at trumfe min mening igennem ej hellere for at få dig til at ændre mening... og slet ikke for at være efter dig hvis det var tilfældet gad jeg ikke engang skrive... nej jeg skriver fordi jeg selv har været der og har indgående kendskab til depression... dvs. sygdommens forløb, behandling. gener mm. ... du læser det jeg skriver som fanden læser biblen... men jeg er rigtig glad for at høre at selvmordstankerne er på retræte... håber det vedbliver sådan

Thomas

[MissDumbell]

Nu handler videnskab ikke om tro og det er bevist bla. ved hjernescanninger at hjernen kan tage skade af vedvarende og på hinanden efterfølgende depressioner... det er ikke noget jeg eller Jsc skriver for at presse dig til at tage medicin... det er for at forklare dig hvad der kan ske... igen er det fint at du tror at placebo-effekten er 40% men det er et tal grebet ud af den blå luft og det passer simpelthen ikke... jeg har stor respekt for at du vælger den vej som du gør... det viser blot at din viljestyrke er høj... og jeg vil gerne slå en ting fast... jeg skriver ikke i din log for at trumfe min mening igennem ej hellere for at få dig til at ændre mening... og slet ikke for at være efter dig hvis det var tilfældet gad jeg ikke engang skrive... nej jeg skriver fordi jeg selv har været der og har indgående kendskab til depression... dvs. sygdommens forløb, behandling. gener mm. ... du læser det jeg skriver som fanden læser biblen... men jeg er rigtig glad for at høre at selvmordstankerne er på retræte... håber det vedbliver sådan

Thomas

Så vil jeg gerne gentage den samtale jeg havde med min læge - for jeg går da ud fra at det er bedre at stole på hvad han siger end hvad jeg læser på et diskutionsforum på internet, ing?

Han fortalte mig om disse piller - at de hjalp til at skabe seretonin/signal stoffer i hjernen

Jeg spurgte: Men hvad er det der gør at man ikke selv kan skabe disse stoffer?

Min læge: Det ved man ikke.

Jeg spurgte: Er det noget man kan være født med eller er det noget som bare opstår i forbindelse med kriser?

Min læge: Det kan være arveligt og så taler vi om en endogen depression - men eftersom du er adopteret er det jo ikke til at vide. Ydermere så ved man at har man først haft en depression - og det har du jo - så er det nemmere at få en til.

Jeg spurgte: Kan man måle nogensteder om man vitterlig mangler dette seretonin?

Min læge: Nej det kan man ikke

Jeg spurgte: Hvordan ved man så at man mangler det???

Min læge: Godt spørgsmål

Jeg spurgte: Hvad sker der med en depression hvis man IKKE tager medicin?

Min læge: De går som regel over af sigselv. Medicinen kan fremskynde processen så det går hurtigere over.

Jeg spurgte: Hvordan ved man så om det er depressionen der bare går over eller om det er medicinen der virker?

Min læge: Det ved man heller ikke - faktisk er placebo-effekten nogengange oppe på 35-40%

Jeg spurgte: Så i princippet er der lige så stor sandsynlighed for at jeg kan klare mig igennem depressionen UDEN medicin?

Min læge: Ja - og jeg forstår godt din holdning -men synes at du skal tænke over det i løbet af den næste måneds tid. Har du ikke oplevet nogen væsentlig fremgang bør du overveje medicinen - men du kan også være heldig at du vitterlig oplever en væsentlig fremgang ved hjælp af motion og psyko-terapien alene.

Det er muligt nogen synes jeg har en dårlig læge eller dum læge eller uviden læge - men jeg er glad for ham og ovenstående er hvad jeg skrev ned efter at ha været oppe hos ham for at få diagnosen.

Om han så griber tallene ud af luften eller han har dokumentation for det han siger skal være usagt - jeg er ikke typen der kontrollere min læge i hoved og røv for at finde ud af om han er sin gerning værdig.

Bortset fra det:

Jeg cyklede 15 min i lev. 4 (stille og roligt)

Og gik i 30 min + 5 cool-down med 6,0 km/t og random på lev.2 eller 3

Stille og roligt - ikke ret megen sved på panden - men det var dejligt

[RunnersHigh]

Mere præcist:

SSRI-medicin så som fontex, prozac et al. som din læge givetvis henviste til skaber ikke mere serotonin men sørger for det bliver længere i synapsen. Det er vigtigt at holde sig for øje.

Det er rigtigt at man ikke ved med sikkerhed hvad der skaber meget eller lidt serotonin, mæææn der er alligevel forskning der viser (skal nok grave links frem senere) at f.eks. meditation øger serotonin-produktionen ligesom man formoder at motion gør det samme selvom det ikke er bevist.

Desuden er det sådan at man bliver glad af at tænke glade tanker og vice versa. En simpel sandhed som ikke desto mindre er helt central hele tiden at have i baghovedet - så at sige.

Hold øje med hvad der gør dig glad og hvad dig gør dig ked af det.

[TLunau]

Der er ikke noget der hedder endogen og exogen depression længere allerede der burde alarmklokkerne ringe når man går til sin læge og han siger dette...... det betyder at hans viden omkring depression er mere end forældet... men hvor skulle du vide det fra? og jeg kan da godt forstå at du ser din læge som en autoritet ... derudover kan man jo ikke klandre dig for at din læge ikke har styr på tallene omkring placebo-effekten for det er ganske rigtigt grebet ud af den blå luft... en alm. praktiserende læge har ikke nødvendigvis særlig stor viden omkring depression og andre psykiske sygdomme... du skal til en ekspert... dvs. en psykiater... jeg har respekt for den vej du vælger... men jeg har lov til at ytre min mening da dette er en offentlig log... jeg ville personligt aldrig udsætte mig selv for det helvede en depression er en gang til når jeg ved at medicinen hjælper... det ødelægger for meget... og her tager jeg ikke de fysiologiske skader i betragtning men udelukkende de sociale, økonomiske og personlige tab... aldrig om jeg vil gennemleve det helvede en gang til... det orker jeg ikke

[RunnersHigh]

Enig i TLs betragtninger vedrørende din læges kvalifikationer baseret på hvad du har refereret af jeres samtale.

Lad os for øvrigt ikke glemme at dette emne har stor almen interesse da stress og depression/angst på det nærmeste er en folkesygdom.

Vi skriver selvfølgelig for at hjælpe dig MissD, men også for at andre kan få gavn af en vigtig debat i en offentlig log.

Edited March 29, 2006 by RunnersHigh

[MissDumbell]

Der er ikke noget der hedder endogen og exogen depression længere allerede der burde alarmklokkerne ringe når man går til sin læge og han siger dette...... det betyder at hans viden omkring depression er mere end forældet... men hvor skulle du vide det fra? og jeg kan da godt forstå at du ser din læge som en autoritet ... derudover kan man jo ikke klandre dig for at din læge ikke har styr på tallene omkring placebo-effekten for det er ganske rigtigt grebet ud af den blå luft... en alm. praktiserende læge har ikke nødvendigvis særlig stor viden omkring depression og andre psykiske sygdomme... du skal til en ekspert... dvs. en psykiater... jeg har respekt for den vej du vælger... men jeg har lov til at ytre min mening da dette er en offentlig log... jeg ville personligt aldrig udsætte mig selv for det helvede en depression er en gang til når jeg ved at medicinen hjælper... det ødelægger for meget... og her tager jeg ikke de fysiologiske skader i betragtning men udelukkende de sociale, økonomiske og personlige tab... aldrig om jeg vil gennemleve det helvede en gang til... det orker jeg ikke

Så har jeg muligvis været heldig - for jeg har det da langt bedre i dag end jeg havde det for bare 1 md. siden.

Og igen - for sidste gang: Hvad passer til dig - eller andre - passer ikke nødvendigvis til mig. Jeg har ikke mistet fodfæste - mit liv hænger stadig sammen - jeg har stadig penge på kontoen - men min livssituation er jo også anerledes end min nabos. Så jeg tror også man skal passe med at skære alle over een kam. At fordi jeg har en depression - så skal jeg puttes ned i kassen hvor man putter folk ned som har en depression???

Jeg nægter at tro på det. Jeg ved godt at videnskaben og medicinalfirmaerne har en masse økonomiske interesser i syge mennesker - men det bliver ikke med min støtte.

Hvis folk med depression vælger at læse min log og vælge deres behandling ud fra hvad der står her - så er det da ved gud på eget ansvar. JEg mener ikke at have læst nogen steder at folk som opretter profiler herinde skal ha en doktorgrad i noget som helst. Det står både dig og mig frit for om hvad vi mener er sandt/falskt og rigtig/forkert - og der er ikke nogen af os som kan kræves at stå til ansvar for hvad der sker hvis andre vælger at følge dit eller mit råd. Derfor kan du heller ikke få mig overbevist om at min læge ikke ved hvad han taler om - og gudskelov for det.

[TLunau]

Det er umuligt at føre en konstruktiv dialog med dig når du vælger at tolke alle velmenende råd som angreb... troede det var forskellige synspunkter du ville have på banen men det er så åbenbart ikke tilfældet alligevel... over and out herfra