Sign in to follow this  
clauskyed

anaerob træning!

Recommended Posts

hejsa..

jeg vil høre om der er nogle som kan komme med en udførlig beskrivelse af anaerob træning, hvor man beskriver den anaerobe arbejdsevne, herunder anaerobe effekt og kapacitet.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Du bliver nok nød til at konkretisere dit spørgsmål en smule hvis der ikke skal skrives en hel opgave herinde.

Kort sagt foregår anerob træning under forhold hvor ilttilførslen ikke er sufficient, fx pga. kredsløbet, eller fordi den oxidative proces i mitokondrierne endnu ikke er startet (det tager noget tid). I forbindelse med anerobt arbejde opnår man ikke en så sufficient udnyttelse af den kemiske energi som ved oxidativ fosforylering i mitokondrierne.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Eller låne bogen "aerob og anaerob træning" på biblioteket, som beskriver det udførligt (ud fra dit spørgsmål lyder det til du måske allerede har bogen selv)

Edited by -Elvirus-

Share this post


Link to post
Share on other sites
I forbindelse med anerobt arbejde opnår man ikke en så sufficient udnyttelse af den kemiske energi som ved oxidativ fosforylering i mitokondrierne.

Men til gengæld blir man forpustet! :w00t:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Set i lyset af mit lidt begrænsede oprindelige svar fandt jeg i min gamle biokemibog to illustrationer der egentlig viser den anaerobe proces meget godt dog her i erythrocyt-cellen:

anaerob13lc.jpg

Dihydroxyacetone kan ikke bruges i forbindelse med dannelsen af ATP - heldigvis findes der en ligevægt mellem de to triose-fosfater således så efterhånden som glyceraldehyd-3-fosfat bruges, omdannes dihydroxyacetone til glyceraldehyd vha. af en isomerase som afbildet

anaerob24mx.jpg

Håber ikke jeg træder hr. Baynes over tærene ved at poste dem herinde

Kort sagt ses det herfra hvordan 1mol glukose giver to mol ATP ved den anaerobe proces til sammenligning giver den aerobe forbrænding af puryvat 36-38mol atp ved at omdanne puryvat til CO2 og H2O.

1 billede skulle efter sigende være bedre end 1000ord, så værsgo - håber du kan bære over med mine kragetæer af noter

Edited by Sortiarius

Share this post


Link to post
Share on other sites
Set i lyset af mit lidt begrænsede oprindelige svar fandt jeg i min gamle biokemibog to illustrationer der egentlig viser den anaerobe proces meget godt dog her i erythrocyt-cellen:

anaerob13lc.jpg

Dihydroxyacetone kan ikke bruges i forbindelse med dannelsen af ATP - heldigvis findes der en ligevægt mellem de to triose-fosfater således så efterhånden som glyceraldehyd-3-fosfat bruges, omdannes dihydroxyacetone til glyceraldehyd vha. af en isomerase som afbildet

anaerob24mx.jpg

Håber ikke jeg træder hr. Baynes over tærene ved at poste dem herinde

Kort sagt ses det herfra hvordan 1mol glukose giver to mol ATP ved den anaerobe proces til sammenligning giver den aerobe forbrænding af puryvat 36-38mol atp ved at omdanne puryvat til CO2 og H2O.

1 billede skulle efter sigende være bedre end 1000ord, så værsgo - håber du kan bære over med mine kragetæer af noter

Sortiarius Der kan så argumenteres for at der rent faktisk "kun" kommer 31 mol ATP og ikke 36-38 mol ATP ud af komplet forbrænding af glukose via glykolyse --> krebs cyklus --> ETC.

For at syntetisere 1 mol ATP samt at translocere det ud til cytosolen hvor den bruges, skal der bruges 4 protoner pr. 10 NADH der bevæger sig igennem ETC. På samme måde skal der pr. 2 FADH2 bruges 4 protoner, hvilket resulterer i netto 3 mol ATP og ikke 4 som antaget.

I mit regnstykke (Metabolic Regulation, Salway, Blackwell Publishing, 2004) ses der på hvad man netto får ud af aerob omsætning af glukose.

Mvh Jacob.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Sortiarius Der kan så argumenteres for at der rent faktisk "kun" kommer 31 mol ATP og ikke 36-38 mol ATP ud af komplet forbrænding af glukose via glykolyse --> krebs cyklus --> ETC.

For at syntetisere 1 mol ATP samt at translocere det ud til cytosolen hvor den bruges, skal der bruges 4 protoner pr. 10 NADH der bevæger sig igennem ETC. På samme måde skal der pr. 2 FADH2 bruges 4 protoner, hvilket resulterer i netto 3 mol ATP og ikke 4 som antaget.

I mit regnstykke (Metabolic Regulation, Salway, Blackwell Publishing, 2004) ses der på hvad man netto får ud af aerob omsætning af glukose.

Mvh Jacob.

Tja, nu er TCA cyklus noget mere kompleks en den anaerobe og må ærligt indrømme de 36-38 mol ATP pr mol glukose røg ud af mig som noget jeg kunne huske mere end noget jeg kunne redegøre for. Har siddet og kigget lidt i mine bøger, og har pt 3 forskellige bøger med 3 forskellige svar, eet af dem ligger på de tæt på det tal du redegør for - det kommer jo lidt an på hvordan man anskuer processen - jeg skulle mene at de 36-38mol er det der reelt kommer ud af processen, om de så kan bruges i praksis er jo en anden ting, men kan sagtens se din pointe i en diskussion omkring TCA (her burde man jo nok anskue ATP ud fra et nytteperspektiv som jeg reelt har gjort i glykolysen) men min pointe var nærmere end en akedemisk diskussion af krebs cyklus, at udbyttet ved oxidativ fosforylering er pænt meget (ca. 20x) større end det ved glykolysen.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Tja, nu er TCA cyklus noget mere kompleks en den anaerobe og må ærligt indrømme de 36-38 mol ATP pr mol glukose røg ud af mig som noget jeg kunne huske mere end noget jeg kunne redegøre for. Har siddet og kigget lidt i mine bøger, og har pt 3 forskellige bøger med 3 forskellige svar, eet af dem ligger på de tæt på det tal du redegør for - det kommer jo lidt an på hvordan man anskuer processen - jeg skulle mene at de 36-38mol er det der reelt kommer ud af processen, om de så kan bruges i praksis er jo en anden ting, men kan sagtens se din pointe i en diskussion omkring TCA (her burde man jo nok anskue ATP ud fra et nytteperspektiv som jeg reelt har gjort i glykolysen) men min pointe var nærmere end en akedemisk diskussion af krebs cyklus, at udbyttet ved oxidativ fosforylering er pænt meget (ca. 20x) større end det ved glykolysen.

Ja, men vi er jo nødt til at betragte processen som netto udbytte. Giver jo ikke så meget mening at se f.eks udelukkende på den første del af glykolysen, hvor der rent faktisk bruges ATP uden at der produceres i samme dur. Her ser vi rent træningsfysiologisk og ikke isoleret biokemisk på sagerne.

Derfor må vi se glykolysen som 2 mol ATP netto, og TCA ~31 mol ATP med den viden vi pt. besidder.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg tror du missede min pointe som var at jeg udlukkende brugte tal fra TCA for at illustrere den store forskel mellem aerobt og anaerobt, jeg erkendte at min (Medical Biochemistry, Baynes & Dominiczak, 2005,Elsevier Mosby) gennemgang af glykolysen var set ud fra et nytteperspektiv, og at de 36-38mol ATP var brutto ved den oxidative fosforylering alene, og ikke et nettoresultat - hvis du vil køre den helt ud kan man jo også begynde at se på ATP's nyttevirkning på celleniveau der reelt vel er nede på 1/5 af selv de 31mol ATP

Edited by Sortiarius

Share this post


Link to post
Share on other sites
Jeg tror du missede min pointe som var at jeg udlukkende brugte tal fra TCA for at illustrere den store forskel mellem aerobt og anaerobt, jeg erkendte at min (Medical Biochemistry, Baynes & Dominiczak, 2005,Elsevier Mosby) gennemgang af glykolysen var set ud fra et nytteperspektiv, og at de 36-38mol ATP var brutto ved den oxidative fosforylering alene, og ikke et nettoresultat - hvis du vil køre den helt ud kan man jo også begynde at se på ATP's nyttevirkning på celleniveau der reelt vel er nede på 1/5 af selv de 31mol ATP

Ja, og hvis vi skal barbere geden endnu mere, kan vi differentiere i forhold til hvilken type arbejde der udføres. Jeg gjorde dig blot opmærksom på de 31, da jeg selv var forundret over det første gang jeg læste det.

Edited by Guarden

Share this post


Link to post
Share on other sites
Ja, og hvis vi skal barbere geden endnu mere, kan vi differentiere i forhold til hvilken type arbejde der udføres. Jeg gjorde dig blot opmærksom på de 31, da jeg selv var forundret over det første gang jeg læste det.

I følge det jeg sidder og læser er de 31 ATP faktisk "forvandlet" til 29,5 ATP! (se svar på dette indlæg da dette ikke er korrekt)

De værdier jeg har læst mig frem til er:

NADH + H = 2,5 ATP

FADH2 = 1,5 ATP

GTP = 3/4 ATP

Stemmer det overens med hvad I kan læse jer frem til?

Edited by treasure

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tænker du på P:O ratio? - i Baynes opgives den her til 3 for NADH og 2 for FADH2, har dog noteret mig at vores underviser har korrigeret det til hhv. 2,5 og 1,5 som du også skriver

Share this post


Link to post
Share on other sites

Treasure: såfremt grycerol phosphate shuttlen anvendes bliver resultatet 29,5 mol ATP pr. glucosemolekyle.

vælges malate/aspartate shuttlen, giver regnestykket 31 mol ATP.

Sortiarius Du skal ikke se mig som en underviser. Jeg er selv mere tilhænger af betegnelsen vejleder :cool:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nejnej, det var ikke for at være flabet, jeg mente ikke dig, men derimod en biokemi lektor - jeg kan se jeg har skrevet en note i min bog omkring det :smile:

Edited by Sortiarius

Share this post


Link to post
Share on other sites
Nejnej, det var ikke for at være flabet, jeg mente ikke dig, men derimod en biokemi lektor - jeg kan se jeg har skrevet en note i min bog omkring det :smile:

Hehe :laugh: Godt ord igen skipper :bigsmile:

Share this post


Link to post
Share on other sites
Treasure: såfremt grycerol phosphate shuttlen anvendes bliver resultatet 29,5 mol ATP pr. glucosemolekyle.

vælges malate/aspartate shuttlen, giver regnestykket 31 mol ATP.

Så stemmer det helt overens med det jeg læser! :4thumbup:

Men har et andet spørgsmål som I måske kan hjælpe mig med. Jeg skal prøve at formulere det så godt jeg kan!

I det jeg læser står der at malat/oxaloacetat-systemet er mest udbredt i lever og hjertemuskulatur mens glycerol-3-fosfat/dihydroxyacetonefosfat-systemet er mest udbredt i muskelceller og hjernen. Mit spørgsmål er så hvordan det kan være når det, så vidt jeg ved, er de samme processer der foregår i forskelligt væv. Jeg forestiller mig altså at oxidation af acetyl-CoA til CO2 og vand foregår ens i alle væv og at der altid vil blive produceret 3 NADH + H, 1 FADH2 samt 1 GTP som alle kan føre til dannelse af ATP. Det jeg mangler er nok noget omkring hvilken "vej" og hvilke omdannelser (hvis der er nogen) hydrogentransportørene undergår i matrix før transporten af 2 H over membranen finder sted.

Håber det er til at forstå hvad det er jeg gerne vil vide!

Share this post


Link to post
Share on other sites
Så stemmer det helt overens med det jeg læser! :4thumbup:

Men har et andet spørgsmål som I måske kan hjælpe mig med. Jeg skal prøve at formulere det så godt jeg kan!

I det jeg læser står der at malat/oxaloacetat-systemet er mest udbredt i lever og hjertemuskulatur mens glycerol-3-fosfat/dihydroxyacetonefosfat-systemet er mest udbredt i muskelceller og hjernen. Mit spørgsmål er så hvordan det kan være når det, så vidt jeg ved, er de samme processer der foregår i forskelligt væv. Jeg forestiller mig altså at oxidation af acetyl-CoA til CO2 og vand foregår ens i alle væv og at der altid vil blive produceret 3 NADH + H, 1 FADH2 samt 1 GTP som alle kan føre til dannelse af ATP. Det jeg mangler er nok noget omkring hvilken "vej" og hvilke omdannelser (hvis der er nogen) hydrogentransportørene undergår i matrix før transporten af 2 H over membranen finder sted.

Håber det er til at forstå hvad det er jeg gerne vil vide!

Ved ikke om jeg forstår dig 100 %, og der står heller ikke nogen forklaring i nogle af de bøger jeg ligger inde med: (Biochemistry, Stryer; Metabolism at a glance, Salway; eller Biochemistry Primer for exercise Science, Houston) Her er den logiske forklaring jeg kan komme op med: :bigsmile:

Under intenst arbejde, vil glykolysen dominere produktionen af Acetyl CoA i skeletmuskulaturen.Dette resulterer i en stor produktion af NADH, der skal oxideres for at glykolysen kan fortsætte. Transporten via malat/oxaloacetat-systemet kræver at NADH/NAD+ forholdet er højere i cytosolen, end i den mitochondrielle matrix. Dette vil ikke være tilfældet ved hårdt arbejde. Transporten via glycerol-3-fosfat/dihydroxyacetonefosfat-systemet er derimod IKKE afhængigt af forholdet mellem NADH/NAD+, og tillader derved transport ind i matrix af NADH.

Resultatet af ovenstående er, at muskulaturen kan opretholde en stor energiproduktion via den oxidative phosphorylering.

Hjertet er MEGET aerobt, selv ved høje arbejdsintensiteter, og vil derfor ikke producere store mængder NADH via glykolysen, da den primært vil producere ATP via beta-oxidation. (hjertet vil dog bruge det substrat der er tilgængeligt)

Leveren er ligeledes underlagt nedsat blodforsyning ved hårdt arbejde, og har derfor ikke den store nødvendighed af disse transportører.

Mvh Jacob :superman:

Share this post


Link to post
Share on other sites
Ved ikke om jeg forstår dig 100 %, og der står heller ikke nogen forklaring i nogle af de bøger jeg ligger inde med: (Biochemistry, Stryer; Metabolism at a glance, Salway; eller Biochemistry Primer for exercise Science, Houston) Her er den logiske forklaring jeg kan komme op med: :bigsmile:

Under intenst arbejde, vil glykolysen dominere produktionen af Acetyl CoA i skeletmuskulaturen.Dette resulterer i en stor produktion af NADH, der skal oxideres for at glykolysen kan fortsætte. Transporten via malat/oxaloacetat-systemet kræver at NADH/NAD+ forholdet er højere i cytosolen, end i den mitochondrielle matrix. Dette vil ikke være tilfældet ved hårdt arbejde. Transporten via glycerol-3-fosfat/dihydroxyacetonefosfat-systemet er derimod IKKE afhængigt af forholdet mellem NADH/NAD+, og tillader derved transport ind i matrix af NADH.

Resultatet af ovenstående er, at muskulaturen kan opretholde en stor energiproduktion via den oxidative phosphorylering.

Hjertet er MEGET aerobt, selv ved høje arbejdsintensiteter, og vil derfor ikke producere store mængder NADH via glykolysen, da den primært vil producere ATP via beta-oxidation. (hjertet vil dog bruge det substrat der er tilgængeligt)

Leveren er ligeledes underlagt nedsat blodforsyning ved hårdt arbejde, og har derfor ikke den store nødvendighed af disse transportører.

Mvh Jacob :superman:

Tak! Jeg kan se at jeg mangler lidt viden for at forstå det helt men det var lige præcis det svar jeg søgte! :bigsmile:

Share this post


Link to post
Share on other sites
Tak! Jeg kan se at jeg mangler lidt viden for at forstå det helt men det var lige præcis det svar jeg søgte! :bigsmile:

Hvilken del af det?? :smile:

Share this post


Link to post
Share on other sites
Samlet set syntes jeg at det gjorde godt rede for det som jeg ikke forstod!

:4offtopic: Læser du medicin?

No sir, IDRÆT :4thumbup: , men har haft en del biokemi på både idræt, samt fulgt et fag der svarer til biokemi C, medicin.

Share this post


Link to post
Share on other sites
No sir, IDRÆT :4thumbup: , men har haft en del biokemi på både idræt, samt fulgt et fag der svarer til biokemi C, medicin.

Tænke på det nok var mere sandsynligt med idræt end medicin da det trods alt er MOL jo :wink: Gad nu ikke rette det.

Men det er da blevet en god tråd (for mig i hvert fald) at have i baghåden når der skal læses op til eksamen om ikke så længe!

Share this post


Link to post
Share on other sites
Tænke på det nok var mere sandsynligt med idræt end medicin da det trods alt er MOL jo :wink: Gad nu ikke rette det.

Men det er da blevet en god tråd (for mig i hvert fald) at have i baghåden når der skal læses op til eksamen om ikke så længe!

Cool. Hvad læser du?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now

Sign in to follow this