Meget høj puls v jogging


tulle
 Share

Recommended Posts

Hejsa

jeg stillede dette spørgsmål i vægttabsforumet, men fik ikke noget svar så jeg håber nogen her kan svare mig :huh:

Når jeg dyrker cardio/konditionstræning får jeg let og hurtigt meget høj puls.

Jeg har siden februar flere gange i ugen benyttet både stepper og kondicykel og der skal ikke meget til før jeg ligger på 80% af min maxpuls som er ca 199 bpm.

Nu er jeg så småt begyndt at løbe igen, eller dvs. jogge. Her i starten er det lidt hårdt endnu, men selv om jeg bare løber lige så stille ligger min puls under hele turen på ca 180 bpm. jeg fulgtes i dag med en ven som sagde at når han løber i det tempo ligger hans typisk på 140-150 bpm. Jeg ved godt at der er forskel på folk, men virker det ikke voldsomt at min så hurtigt kommer højt op? Jeg har jo dyrket cardio ca 4 gange ugentlig det sidste halve år og før det havde jeg job som postbud så min krop er vant til at lave noget... Af ting jeg tror kan være relevante for at folk kan komme med bud på mit spørgsmål kan jeg nævne at jeg er kvinde, 24 år, 172 høj, vejer ca 60... og jeg ryger, kan det være årsagen eller er det helt normalt at man ligger så højt?

Hilsen Tulle :)

Link to comment
Share on other sites

Jeg kender andre, der får en tilsyneladende absurd høj puls. Det vil sige over 200 på en sub-max løbetur.

Er du sikker på at din maxpuls er omkring 199?

Hvis du generelt er en "høj-puls-person" ville jeg gætte på at din max også var højere.

Link to comment
Share on other sites

Ja, rygning øger din puls!

Hvad er din hvilepuls?(over 100-->søg læge!)

Tager du noget medicin(fx. thyroideahormon, koffein, letigen)?

Ryster dine hænder eller sveder i hvile?(kan være tegn på højt stofstifte)

Er du meget træt i hverdagen? Evt. store menstruationer? Kig på dine slimhinder under øjnene - er de blege? Blege negle? (kan alt sammen være tegn på blodmangel.)

Der kan være tale om enkelte andre ting, men de nævnte er helt klart de hyppigste :)

Men ellers ville en dårlig kondition normalt være forklaringen på høj puls under fysisk udfoldelse :D

Link to comment
Share on other sites

hej igen ;)

Ping: den højeste puls jeg selv har registreret var 199/200 hvor jeg oksede nogle gange op og ned af en temlig stejl bakke og det føltes som om kroppen til sidst var ved at eksplodere så jeg tror ikke jeg ligger ret langt over 200...?

Claus B: min hvilepuls ligge lige under 60 (kan ikke huske det eksakte tal fra sidst jeg målte men mener det var 56).

Nej jeg tager ingen medicin, men indrømmet jeg er cola (light) narkoman, men koffeinmængden er vist ret begrænset her i forhold til fx kaffe ellel slankemedicin!?! Jeg føler ikke selv jeg er i dårlig form da jeg jo cykler ca 100 km ialt i ugen og stepper og løber, men jeg ved godt det ikke er særlig smart i sports-sammenhæng at ryge :cool3: I just can´t seem to quit :(

Link to comment
Share on other sites

måske er det også noget med sportsgrenen - når man sidder på en cykel eller hænger i en stepmaskine ;) , så bærer man jo ikke sin egen vægt på samme måde, som når man løber.

Bare et forslag, jeg kan i hvert fald se tydelig forskel på pulsen under løb ift. spinning selv om følelsen af anstrengelse er den samme.

hej fra Mette :wave:

Link to comment
Share on other sites

B_skaal du har nok fat i noget der :unsure: det havde jeg ikke tænkt over, men det lyder egentlig logisk...

Jeg har først i dag været inde i "off topic" og læste at du er flyttet til Holsteby, pudsigt her har jeg boet hele mit liv :) Er du begyndt at træne i et af centrene (fitness/flex)? Bare lidt nysgerrig if you dont mind...

Link to comment
Share on other sites

Du træner jo en hel del så måske kan det være overtræning:

Her er nogle tegn på overtræning:

1. Hvilepuls: Det første tegn på overtræning er hvilepulsen. (tages altid om morgen ligen når man vågner.) Hvis din hvilepuls på noget, som helst tidspunkt er 8 point højere end gennemsnittet, for sidste uge er der tegn på overtræning.

2. Vægt. (tages også altid om morgen) Hvis din vægt falder mere en 1,5 kilo på en dag fra et stabilt vægt, er dette tegn på overtræning.

3. Svært ved at sove. Hvis du ikke træner sent om aftenen og har svært ved at falde i søvn eller vågner alt for tidligt om morgenen er dette tegn på overtræning.

Blodmangel. Det er der også andre som har været inde på. Jeg har en kammerat som havde præcis samme problem. Han følte sig tit meget træt og sov meget. Han fik det tjekket ved lægen og det vidste sig at han havde blodmangel. 25 procent af danske kvinder i den menstruerende alder lider af blodmangel.

Dårlig form. Hvis man er i dårlig form så har pulsen også en tendens til at stige hurigt under træning. (men du træner da en del så jeg tvivler lidt på at det er det)

Immunforsvar. Hvis man er ved at blive syg. (influenza og lign. ) så kan ens puls godt være meget høj når man er aktiv. Også lige inden man faktisk bliver syg kan pulsen være høj når man træner.

Men om ikke andet så bør du søge læge da en meget høj puls kan være tegn på en alvorlig tilstand.

Håber du kunne bruge dette til noget! :)

Nå, ja det sidste kan også være at det er dit pulsur det er galt med. Nogle pulsure reagere på lyskryds. Andre kan være defekt og viser fejlagtig puls. Andre ure køre med samme frekvens så hvis ens partner også har pulsur så kan de overlabe hinanden. Bare lige en tanke... :bblush: Prøv din kammerats pulsur! :)

Link to comment
Share on other sites

  • 4 weeks later...

Hej jan :wave:

Jeg må med skam erkende at jeg ikke har været ved lægen :bblush:

Min puls er de sidste par uger begyndt at ligge omkring de 175-177 bpm så den er faldet et par slag i forhold til da jeg startede løb for ca 4 uger siden. Jeg har også erfaret i sidste uge at jeg faktisk godt kan løbe langsommere og holde pulsen under 170, synes bare ikke jeg løb særlig godt i starten men skyder åbenbart en højere fart end jeg selv troede.

Jeg har tidligere i denne debat svaret at jeg ikke tog nogen medicin... det var ikke korrekt (undskyld det var ikke for at lyve) jeg tar en forebyggende astmaspray (havde ik tænkt på den da det bare er en vane at suge i den hver morgen-pinligt :bblush: ). Jeg satte mig forleden dag og læste indlægssedlen. Under evt. bivirkninger er nævnt øget hjertefrekvens! aha... nu er jeg måske helt galt på den, men øget hjertefrekvens= flere slag end normalt eller hva? og jo mere hjertet slår jo mere blod pumper den rundt. og for at pumpe blodet rundt skal kroppen bruge ilt eller har jeg fået helt galt fat??? :confused3: Hvis ikke vil det sige at folk med astma risikerer at deres behov for ilt stiger og de skal suge en masse luft ind... det er da en temlig dum bivirkning ved astmamedicin da den jo netop er beregnet på folk med vejrtrækningsproblemer!

Nogen der kan sige mig om jeg tager 110% fejl??? Men der er da noget med en sammenhæng mellem hjertets slag og iltbehov ikke :confused:

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger

Jeg kan ihvertfald sige, at en bivirkning af astma-medicinen IKKE er, at dit behov for ilt stiger..........en virkning af medicinen er at dine bronkier udvider sig (eller, ikke snører sig sammen som ved et astmatilfælde) så du netop optager ilten bedre.

Men den høje puls kan jeg snakke med om. Jeg er i dårlig form, og har i lang tid ikke dyrket cardio. Nu er jeg begyndt på et ni-minutters program, der går stejlt op ad bakke. Bemærk - jeg GÅR kun. Det er et hårdt program jeg tager to gange i rap efter hinanden. Sidst rundede min puls 201 første gang og 211 anden gang......jeg var ikke sikker på om jeg burde stå af eller ej - med tanke på at 220 skulle være max. Min egen max bør ligge omkring 190........ Skal siges, jeg havde det fint, var forpustet, men ikke noget vildt......og følte mig alligevel på toppen.

Jeg har tænkt mig at bruge en anden pulsmåler imorgen.....og er lidt spændt. Synes lige pulsen var lovlig vild......

Link to comment
Share on other sites

mbryns - din maxpuls kan sagtens være 220 - formlem med alder osv er ofte galt på den - jeg selv har en maxpuls på ca 15 over hvad formlen forudsiger. Det er heldigvis jo ikke farligt for et ellers sundt menneske at nå sin maxpuls - og hvis du skal have noget ud af kun 9 minutter- ja så skal du op på høj intensitet, nær 100 % - med mindre di er i ekstrem dårlig form - og det er du næppe.

Fortsat god fornøjelse :devil: :lol:

Link to comment
Share on other sites

Hvis man har en max-puls på 220 er det nok en rigtig rigtig god idé at bliver undersøgt ved lægen. Jeg er enig med arne i at den såkaldte max puls formel kan variere med ca. 15-20 slag. Men kommer den op på omkring 220 er det bedst at tage til læge for at være på den sikre side. Eller ihvertfald tjekke om det er uret som der er noget galt med. Sidste men ikke mindst vil jeg give arne ret - endnu engang - u at en høj puls ikke er farlig forudsat at man er sund og rask. Men få det lige tjekket for at være 100 procent sikker!

Link to comment
Share on other sites

tulle:

du siger, at din forebyggende astmaspray har øget hjertefrekvens som bivirkning?

Normalt bruger man binyrebarkhormon som forebyggende, men hvis det ikke er nok, kan man yderligere benytte adrenalin-lign. stoffer med langtidsvirkende effekt(man bruger korttidsvirkende til anfaldsmedicin).

Disse adrenalin-lign. stoffer har rigtigt nok øget hjertefrekvens som bivirkning, selv om det en fhv. sjælden bivirkning(ved korrekt dosis.)

Og som du skriver, vil dit iltbehov stige en smule med øget hjertefrekvens, men dog kun meget lidt ift. dit samlede forbrug og i hvert fald mindre end den gavnende effekt af medicinforbruget :)

Link to comment
Share on other sites

Og som du skriver, vil dit iltbehov stige en smule med øget hjertefrekvens

Hej Claus dejligt at få bekræftet det. At det så er alverdens det stiger er jo bare fint. Er bare glad for at jeg ikke havde totaalt misforstået alt hvad jeg har læst om puls, iltoptagelse osv. :)

Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...

Hej alle :wave:

Ville lige fortælle at jeg langt om længe har været ved lægen i dag!

Fortalte at jeg selv ved jogging ligger på ca 180 hvilket han også syntes lød voldsomt. Så han lyttede til mit hjerte, der var intet unormalt. Så tog han mit blodtryk og sagde at det "er perfekt" (hans præcise ord :) ) til sidst tog han sådan eeennn... hm kan ikke huske hvad det hedder hjertekardiogram måske... ihvertfald fik jeg små elektroder på brystet, hænder og ben og så målte de hvordan hjertet slog og fik det printet ud. Her var der absolut heller intet at bemærke. Han sagde at jeg har et sundt hjerte og kunne altså heller ikke give et svar. Jeg fortalte også at jeg ryger men det skulle heller ikke kunne få den så højt op.

Alt i alt har jeg konkluderet at jeg nok bare er en meget speciel person ;)

:lol: :lol: :lol:

Link to comment
Share on other sites

  • 6 years later...

Hej Motion-online

Jeg har lidt af samme problem.

I tiden 2003-2006 løb jeg relativt meget og deltog både i 2005 og 2006 i Eremitageløbet, Dyrehaven København. Efter løbet i 2006 følte jeg mig ikke særlig motiveret, og jeg holdt derfor en pause som blev til ca. halvandet år (indtil juni 2008). Jeg prøvede flere gange i løbet af pausen at komme igang igen, men bare ved kortvarigt let løb fik jeg smerter i venste side af brystet og disse forsvandt først 10-15 minutter efter at jeg var begyndt at gå.

Jeg er nu kommet igang med at løbe igen, og jeg mærker heldigvis ingenting til smerterne. Dog har jeg en meget unormalt høj puls. Jeg måler min puls med pulsur og har også tidligere meget erfaring med at løbe med puls. Jeg mener ikke at mit pulsur måler forkert da fornemmelsen af anstrengelse hænger sammen med det uret viser. Selv ved så lave hastigheder som 7-7,5 km/t (løbebånd) har jeg en puls på 180-185 slag i minuttet og dette er først efter jeg er kommet igang igen. Tidligere var der ingen problemer, og jeg brugte netop pulstræning som et element i min træning - hvor der skulle knokles for at nå på på 180.

Min puls stiger også meget kraftigt ved simple styrketræningsøvelser f.eks. lunges med 10 kg. i hver hånd. Jeg må holde en pause, sætte mig ned og vente til at pulsen er dalet fordi det er virkelig ubehageligt at den banker så hårdt.

Kan min løbepause og efterfølgende smerter i brystet have sammenhæng med min nu høje puls? Måske mit hjerte anstrenger sig mere end normalt for at holde mig igang?

Jeg er 18 år, kraftig bygget, 166 cm høj og vandt til at dyrke meget motion - også løb.

Hilsen Mette

Link to comment
Share on other sites

......kortvarigt let løb fik jeg smerter i venste side af brystet og disse forsvandt først 10-15 minutter efter at jeg var begyndt at gå.....

......en meget unormalt høj puls.

.......Selv ved så lave hastigheder som 7-7,5 km/t (løbebånd) har jeg en puls på 180-185 slag i minuttet

Hvad siger lægen?

mvh

LarsBj

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger
Hej Motion-online

Jeg har lidt af samme problem.

I tiden 2003-2006 løb jeg relativt meget og deltog både i 2005 og 2006 i Eremitageløbet, Dyrehaven København. Efter løbet i 2006 følte jeg mig ikke særlig motiveret, og jeg holdt derfor en pause som blev til ca. halvandet år (indtil juni 2008). Jeg prøvede flere gange i løbet af pausen at komme igang igen, men bare ved kortvarigt let løb fik jeg smerter i venste side af brystet og disse forsvandt først 10-15 minutter efter at jeg var begyndt at gå.

Jeg er nu kommet igang med at løbe igen, og jeg mærker heldigvis ingenting til smerterne. Dog har jeg en meget unormalt høj puls. Jeg måler min puls med pulsur og har også tidligere meget erfaring med at løbe med puls. Jeg mener ikke at mit pulsur måler forkert da fornemmelsen af anstrengelse hænger sammen med det uret viser. Selv ved så lave hastigheder som 7-7,5 km/t (løbebånd) har jeg en puls på 180-185 slag i minuttet og dette er først efter jeg er kommet igang igen. Tidligere var der ingen problemer, og jeg brugte netop pulstræning som et element i min træning - hvor der skulle knokles for at nå på på 180.

Min puls stiger også meget kraftigt ved simple styrketræningsøvelser f.eks. lunges med 10 kg. i hver hånd. Jeg må holde en pause, sætte mig ned og vente til at pulsen er dalet fordi det er virkelig ubehageligt at den banker så hårdt.

Kan min løbepause og efterfølgende smerter i brystet have sammenhæng med min nu høje puls? Måske mit hjerte anstrenger sig mere end normalt for at holde mig igang?

Jeg er 18 år, kraftig bygget, 166 cm høj og vandt til at dyrke meget motion - også løb.

Hilsen Mette

Syntes umiddelbart at det lyder til at du "bare" er i dårlig form. Din max puls er jo 202, så det kan godt passe at din puls ryger så højt op når du samtidigt er overvægttig.

Men lad os se hvad lægen siger :smile:

Vil hellere ikke udlukke at du har det man kalder nervøst hjerte....... :blink: havde det selv som mindre, hvorved det stak i hjertet ved belastning...

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share