Eksperter mht fodskade søges

[Hessel]

For man gør sig jo selv skyld i for eksempel at få en sindslidelse, en gigtsygdom, en medfødt lidelse etc. Givet, man kan selv gøre mere eller mindre for at undgå en del livsstilssygdomme.

Jeg køber ikke argumentet med, at en lile skade skulle fraholde en fra at leve en sund og aktiv livsstil. Man kan vel altid spise sundt, hvis man vel at mærke har råd (det har dem du tordner mod i ovenstående indlæg ikke altid). Og man kan også altid få noget motion, hvis man vil. Udbuddet er efterhånden stort. Man kan måske ikke dyrke det man helst ville, men noget burde man kunne lave.

1. Jeg påstår ikke der ikke skulle være mulighed for at fortsætte sin sunde livsstil på trods af skader.

2. Jeg påstår heller ikke at gigtsygdom, sindslidelser er selvforskyldt. Ej tager jeg vurderingen om en lidelse er selvforskyldt eller ej.

Det jeg siger er, at jeg ikke mener det er rimeligt at dem der yder en indsats i samfundet nedprioriteret i den grad som er tilfældet. Dem der gør hvad de kan for at leve sundt ikke bør underprioriteres. Det skulle nødig føles som en straf for dem der passer på sit heldbred.

Det ville være på sin plads, at samfundet for en gangs skyld tog hensyn til dem der lever sundt og tilførte dette nedprioriterede område nogle flere ressourcer. F.eks. gratis sportsklinikker.

[jarvig13]

Nu går det heldigvis bedre. Synptonerne/smerten er stadig den samme, men styrken er faldet drastisk. I dag kan jeg rent faktisk gå normalt (omend det stadig gør lidt ondt). Mandag-onsdag, var gang umulig, kun humpen på det ene ben.

Nedenfor besvarer jeg, hvordan følelsen var, da den var værst mandag og tisdag.

1.Er det stadigvek sådan at det er værst om morgonen eller efter en stunds hvile?

Værst efter at foden har været ubelastet et stykke tid og man så tager et første skridt.

2.HVORNÅR i dit trin gør det ont/medst ont? Når du sætter i foden, når du har vægten over den eller når du skuder fra?

De første 10-20 skridt gør det ondt på alle måder og ondt alle steder i foden. Efterhånden som foden "varmes op", så er det klart mest når jeg "skuder fra", som du kalder det. Det sidste skub i slutningen af gangbevægelsen er ekstremt pinefuldt.

3. Hvordan går det når du går på tærne? På hælerne?

De to midterst tær var helt vildt ømme. Både når de blev belastet ved f.eks. gang og når man trykkede på dem.

Måden jeg "gik" på, var at gå ydersiden af foden, skrånende i en helt vild vinkel. Det var sværre at gå på hælen fordi dette strammede for meget oppe foran, hvor det gjorde ondt. At gå totalt akavet og totalt overdrevet på ydersiden af foden gjorde mindst ondt.

4. Hvordan føles det når du laver calf raises med bægge fødder? Og når du laver på kun den skadede fod?

Selv nu, hvor det ikke er slemt, så går dette ret ondt. Hvis jeg havde gjort det mandag-tirsdag ville det formentlig have gjort sindsygt ondt.

5. Hvis du med tommelfingeren på oversiden af foden og pegefingeren på undersiden af foden trykker på knoglerne indunder på basen af hver tå ( på den fræmre trampdynen), smerter det nogen sted?

Sjovt du nævner det. Når jeg gør det idag, skal jeg presse meget hårdt for at det gør ondt. Men i mandags-tirsdags gjorde jeg præcist dette. Trykkede på oversiden af foden med en finger og så tisvarende ligeunder på undersiden af foden med en anden finger. Jeg gjorde det ikke for at teste noget ala det du her ligger her op til (for jeg vidste ikke at dette var en "undersøgelsesmetode"). Jeg gjorde for at se om jeg mere præcist kunne lokaliserer, hvor det gjorde mest ondt. Og mærkeligt nok (fordi jeg ikke kunne greje hvorfor), så gjorde dette endu mere ondt end noget andet (aka bare at trykke på undersiden af foden med samme kraft. At trykke på undersiden af foden med samme kraft OG på oversiden lige på den anden side gjorde MAKS ondt).

Samlet: Der hvor det gjorde ondt, var på "trædepuden" forrest på foden. Mest koncentreret på den miderste halvdel af trædepuden og skydende frem så såvel overgangen mellem fod og tær ved de to miderste tær som selve de to miderste tær.

Edited May 26, 2006 by jarvig13

[Henning]

TLunau og DocHolliday>> Skadestuen er ikke til smerter uanset størrelsen som eneste henvendelsesårsag. Skadestuen er til akut opståede skader, ikke andet. Det er irrellevant om skatten har betalt X antal gange - man skal bruge de rigtige systemer.

Skadestuen er til akutte skader, ellers er det egen læge/vagtlæge, der så må visitere. Skadestuen er ikke en skraldestue (undskyld, Jarvig, denne ytring er ikke møntet på dig personligt) hvor man til enhver tid kan henvende sig med hvad som helst.

Akut opståede skader, er det så ikke 112 hvis det haster ?

Og hvis det kan vente, som voldsom smerte åbenbart kan, så er det egen læge dagen efter.

Hvad kan skadestuen så bruges til ?

Kun som en legestue som nyuddannede læger kan øve sig i ?

Der er nok en grund til at den nedlægges mange steder

Henning

[jsc]

Akut opståede skader, er det så ikke 112 hvis det haster ?

Og hvis det kan vente, som voldsom smerte åbenbart kan, så er det egen læge dagen efter.

Hvad kan skadestuen så bruges til ?

Kun som en legestue som nyuddannede læger kan øve sig i ?

Der er nok en grund til at den nedlægges mange steder

Henning

Legestue?

Hvis man fx brækker armen er det ikke nødvendigvis 112, men i så fald med brækkede arme eller hjerteanfald, hvor tror I ambulancen kører hen? Man kører ikke direkte på en afdeling eller hvad man ellers forestiller sig.

[Henning]

Legestue?

Hvis man fx brækker armen er det ikke nødvendigvis 112, men i så fald med brækkede arme eller hjerteanfald, hvor tror I ambulancen kører hen? Man kører ikke direkte på en afdeling eller hvad man ellers forestiller sig.

Vi ser da at ambulancen kommer f.eks. ved brækkede ben på fodboldbaner,

men om den bare kører den skadede til flere timers ventetid i venteværelset på

skadestuen, det ved jeg ikke.

Jeg håber det ikke, men frygter det efter kommentarerne i denne tråd.

Henning

[jsc]

Vi ser da at ambulancen kommer f.eks. ved brækkede ben på fodboldbaner,

men om den bare kører den skadede til flere timers ventetid i venteværelset på

skadestuen, det ved jeg ikke.

Jeg håber det ikke, men frygter det efter kommentarerne i denne tråd.

Henning

Mit oplæg var netop, at de kører til skadestuen Om der er timers ventetid? Nej, ikke for brækkede ben, men småskavankerne kan komme til at vente længere pga sådanne indslag.

Folk misbruger generelt bare skadestuerne. At se en kvinde med et lille udslet på anklen som medicinsk forvagt, kan godt brínge ens pis i kog, når man samtidig har patienter med hjerteproblemer, lungeproblemer etc på programmet. Der findes noget, der hedder egen læge eller vagtlægerne til sådanne småting.

Folk tror bare, at det at de kommer ind på hospitalet garanterer en mere kvalificeret behandling end hos EL/VL. Det gør det ikke, hvis ikke du er virkelig syg. Så bliver du mødt af læger med 0-12 måneders erfaring, der nok ved hvad de skal gøre, hvis du har fået et hjerteanfald, men måske står lidt mere tvivlende end EL/VL overfor de mere banale ting.

[Dochylle]

Akut opståede skader, er det så ikke 112 hvis det haster ?

Og hvis det kan vente, som voldsom smerte åbenbart kan, så er det egen læge dagen efter.

Hvad kan skadestuen så bruges til ?

Kun som en legestue som nyuddannede læger kan øve sig i ?

Der er nok en grund til at den nedlægges mange steder

Henning

112 er til livstruende situationer, ikke andet. Ikke det at lillepurken falder ned fra stolen og får en lille rift i panden (som jeg af og til ser i skadestuen).

Forvredne ankler, brækkede arme, sår der skal sys osv er skadestuearbejde.

Overbelastningsskader/sportsskader, forkølelse og ondt i halsen osv er egen læge eller vagtlæge - vagtlægen er jo åben i døgndrift, og kan visitere til skadestuen hvis han skønner det nødvendigt.

Resten klarer man selv .

I øvrigt tror jeg de fleste nyuddannede læger ville foretrække ikke at stå alene i skadestuen og øve sig, men vi har ikke noget valg. Turnus er tvang og "ekspropriation" - intet at stille op. En af grundene til at man vil nedlægge skadestuerne er, ud over at spare penge, at man vil dæmme op for de mange unødvendige henvendelser og istedet gøre skadestuerne lægevisiterede, dvs du skal være set af egen læge eller vagtlæge først.

Edited May 27, 2006 by Dochylle

[Sortiarius]

Enig i hvad Dochylle og jsc skriver, tror for øvrigt også det er grunden til at flere og flere skadestuer går fra at være åbne skadestuer til lukkede skadestuer (hvor visitation kræves) ... jeg har selvfølgelig begrænset erfaring i det, men det er ikke så sjældent som man skulle tro at folk kommer ind på skadestuen for at få "hevet en splint ud" ... kan godt forestille mig det er frustrerende på en ellers travl dag som nybagt turnuslæge.

[Armoured female]

Jeg vil gerne gøre lidt reklame for Lægeforeningens akutpolitik

Mange patienter med akut sygdom der i dag søger behandling på sygehusene [læs: skadestuen]kan med fordel diagnosticeres og behandles af egen læge eller vagtlægen. Derfor skal akut henvendelse til sygehusvæsenet som hovedregel være forudgået af henvisning fra egen læge eller vagtlæge. Det betyder let og enkel tilgængelighed til lægefaglig rådgivning og visitation på specialistniveau i første henvendelse. Det betyder desuden, at der på sygehusene alene modtages lægevisiterede patienter og 1-1-2-patienter. Akutte patienter skal således henvende sig til egen læge, lægevagten eller 1-1-2.

Resten kan læses her.

Ovenstående betyder at den åbne skadestue efter Lægeforeningens tanke bliver visiteret eller nedlagt, hvilket der heldigvis er politisk vilje til (nyoprettede lægeambulancer beroliger gerne de utrygge vælgere, og de bliver formentlig også lægevisiteret en dag ). Der er en grund til at de åbne skadestuer bemandes af turnuslæger - langt det meste arbejde i skadestuen foregår på så lavt et fagligt plan, at en sygeplejerske eller enddog en god samarit kunne klare ærterne. Men der er lovkrav om at en lægeautoriseret person skal komme forbi, vurdere og gøre et notat når patienten henvender sig på sygehus. Og det er ikke fordi turnuslægerne ikke er bedre, at de lander i skadestuen. Det er fordi vi er nederst i fødekæden i påtvungne, kortvarige ansættelser

Jeg sad i et forum med nogle ældre kolleger på et møde i Lægeforeningen, og mente turnus skulle afskaffes. "Hvem skal så lave det rutineprægede arbejde, som speciallægerne ikke bør spilde deres tid på?" Føler man sig værdsat?? Jeg vil ikke have noget imod rutinearbejde hvis det havde et uddannelsesmæssigt sigte, fx at jeg udførte 'begynderopgaver' inden for mit kommende speciale. Det er bare ikke det som gør sig gældende i en skadestue.

Hessel: Dine 'jeg taler om' historier tyder primært på mgl. information, hvilket vi er for dårlige til (fx er et 'hjertekardiogram' en fast og uundværlig del af cykeltesten, og iøvrigt ret billigt at lave). Hvis der er lægefagligt behov for videre undersøgelser hos syge, er der også råd. Diverse undersøgelser finder ikke alt, og mange kan få bivirkninger og alvorlige komplikationer. Derfor skal de ikke bare fyres af fra hoften, men overvejes nøje.

Om det er 'lamt' eller rimeligt at sætte sig imod forfordeling af skatteydere og idrætsudøvere, er vist et spørgsmål om politisk observans. Lægeløftet er lidt udvandet efterhånden, men byder direkte imod denne tendens. Du vil nok finde det lidt rigeligt socialdemokratisk. I konsensus med dette får rig & fattig samme behandling af mig - jeg tager de sygeste først og ikke dem der råber højest.

Og så byder lægeløftet os sågar også, at vi skal spare (samfundets gavn)

"Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig,

* at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn,

* at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse,

* at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret,

* at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser."

[Dochylle]

Godt og velformuleret indlæg, AF

[linis]

Nu går det heldigvis bedre. Synptonerne/smerten er stadig den samme, men styrken er faldet drastisk. I dag kan jeg rent faktisk gå normalt (omend det stadig gør lidt ondt). Mandag-onsdag, var gang umulig, kun humpen på det ene ben.

Nedenfor besvarer jeg, hvordan følelsen var, da den var værst mandag og tisdag.

Værst efter at foden har været ubelastet et stykke tid og man så tager et første skridt.

De første 10-20 skridt gør det ondt på alle måder og ondt alle steder i foden. Efterhånden som foden "varmes op", så er det klart mest når jeg "skuder fra", som du kalder det. Det sidste skub i slutningen af gangbevægelsen er ekstremt pinefuldt.

De to midterst tær var helt vildt ømme. Både når de blev belastet ved f.eks. gang og når man trykkede på dem.

Måden jeg "gik" på, var at gå ydersiden af foden, skrånende i en helt vild vinkel. Det var sværre at gå på hælen fordi dette strammede for meget oppe foran, hvor det gjorde ondt. At gå totalt akavet og totalt overdrevet på ydersiden af foden gjorde mindst ondt.

Selv nu, hvor det ikke er slemt, så går dette ret ondt. Hvis jeg havde gjort det mandag-tirsdag ville det formentlig have gjort sindsygt ondt.

Sjovt du nævner det. Når jeg gør det idag, skal jeg presse meget hårdt for at det gør ondt. Men i mandags-tirsdags gjorde jeg præcist dette. Trykkede på oversiden af foden med en finger og så tisvarende ligeunder på undersiden af foden med en anden finger. Jeg gjorde det ikke for at teste noget ala det du her ligger her op til (for jeg vidste ikke at dette var en "undersøgelsesmetode"). Jeg gjorde for at se om jeg mere præcist kunne lokaliserer, hvor det gjorde mest ondt. Og mærkeligt nok (fordi jeg ikke kunne greje hvorfor), så gjorde dette endu mere ondt end noget andet (aka bare at trykke på undersiden af foden med samme kraft. At trykke på undersiden af foden med samme kraft OG på oversiden lige på den anden side gjorde MAKS ondt).

Samlet: Der hvor det gjorde ondt, var på "trædepuden" forrest på foden. Mest koncentreret på den miderste halvdel af trædepuden og skydende frem så såvel overgangen mellem fod og tær ved de to miderste tær som selve de to miderste tær.

Det lyder meget som den skade jeg haft. Jeg havde fået en betændelse eller sprængning i min plantaraponeurose. Gætter at du fået noget lignende... I mit fald var det bare at give det tid og i følge den ortoped jeg besøgte, var det også den eneste behandling man giver i første hånd. Hvis ik det forsvundet efter 12 uger, kan man diskutere andet.

Men held og lykke med det!

[jarvig13]

Tak for diagnosen.

[Draagekrik]

Det var da en ualmindelig arrogant holdning at have...hvordan kan du sidde bag din skærm og fortælle en du ikke kender at hans smerte ikke er voldsom nok til det legitimerer behandling på skadestuen

Hvis smerten var omfattende nok til at kræve akut behandling, ja, så havde lægerne sgu nok givet ham noget stærkt smertestillende!

[Schroinx]

OT:

Folk glemmer da lige et par ting i deres mig-først mentalitet: Lægevidenskab er ikke en eksakt videnskab og stort set al behandling er et tradeoff mellem risikoen ved behandling kontra risikoen/konsekvensen ved at lade være.

Og hvis i er utilfredse med det offentlige syghusvæsen, så brug jeres demokratiske stemme, til at gøre opmærksom herpå. Læger mv. er som sådan ikke ansvarlige for udformningen af systemet. Indtil da, kan i jo tegne en privat sundhedforsikring.

Det være sagt, så er sundhedspersonalet og inertien i syghusvæsenet i sig selv en hæmsko for udviklingen mod et mere effektivt behandlingssystem. Et opgør med etablerede systemer, kulturer og opfattelser, samt indførelse af moderne management filosofier, logistik og kvalitetestyringssystemer, som anvendt i private virksomheder, kunne hæve effektiviteten og kvaliteten i sundhedsystemet enormt.

Der er altså tale om et trehovedet uhyre. Det etablerede system, politisk vilje og kundernes ofte urealistiske forventninger.