Eksperter mht fodskade søges

[jarvig13]

Trænger lige til et tudeindlæg + svar på konkret skadesdiagnose + svar på lidt løse spørgsmål.

Først lidt baggrundsinfo inden skadebeskrivelsen......da det faktisk er det der også gør at jeg er pænt irriteret.

I barndom + ungdom rørte jeg mig ikke, spiste for meget og var meget overvægtig. Tabte mig og begyndte at løbe i 18-års alderen.

Fik god kondi.

På nær nogen skavanker i barndommen (migræne over tre år, hælespore da jegvar helt lille og næseblod ofte op til 15 års alderen) så har jeg været forskånet for skader og sygdom i mit voksenliv (på nær influenzaer selvfølgelig).

I perioden 18-27 år holdt jeg mig slank og når det var sommer løb jeg ofte regelmæssigt.

Tingene bliver dog lidt håbløse som jeg nærmer mig de 30 (jævnfør f.eks. min log). Jeg bliver mere og mere deprimeret og gider ikke tage vare på mig selv. Alkoholforbruget stiger, vægten stiger, motionen stopper. Jeg er totalt ugidelig. Tager til doktoren som tjekker min fysiske tilstand. På trods af overvægt, cigaretrygning, ret heftigt alkoholforbrug og ingen motion er alle data ganske pæne og slet ikke udenfor normalområdet (masser af data...bla fra en udviddet bodprøve).

Omkring de 30 får jeg igen styr på det. Taber mig igen. Men jeg kan mærke jeg er blevet ældre. Det er hårdt at komme i form igen. Så jeg udskifter løb med masser af gåture. Dette har jeg holdt helt frem til nu (på nær et år som forklares nedenfor). I snit holder jeg vel over 2 timers gang om dagen (bla fordi jeg går til og fra toget (30 min hver vej) og altid går i frokostpausen).

Men jeg har stadig lyst til at løbe igen. Det er svært. Lidt en gang imellem og så ikke mere. Så en dag for ca. 1½ år siden læser jeg en artikel om, at de fleste faktisk løber i de forkerte løbesko.

Jeg smutter ned til en løbeskoforhandler som kan vidiofilme en mens man løber. Ganske rigtigt. Jeg hælder for meget "inadaf" i min fodstilling. Ikke vildt. Men nok til at de foreslår jeg køber et par løbesko som lige retter op på dette.

Jeg begynder at løbe. Min kondi er ikke mere helt på toppen. Før i tiden kunne jeg uden problemer efter en inaktiv vinter løbe 25 min i ok fart på første løbetur. Men det kan jeg ikke mere (her for 1½ år siden). Tager DoYouRuns begynderprogram, så jeg lægger langsomt ud.

Efter bare 10 dage går det galt. Som lyn fra en klar himmel eksploderer mit højre knæ i smerte. Det går ikke over på et par dage. Lidt søgning på nettet + indlæg på MOL overbeviser mig om at jeg har løberknæ og at mest oplagte løsning er en omgang binyrebarkhormonindsprøjtning.

Smutter til lægen. Siger "Jeg tror jeg har fået et løberknæ og jeg har hørt at en omgang binyrebarkhormon kan afhjælpe dette effektivt". Lægen kigger nærere på det. Det mener han egentlig også. Men nu begynder farcen. Der skal gå 11 måneder førend jeg rent faktisk får den binyrebarkindsprøjtning som på få dage fjerner skaden. Lægen mener, at jeg først skal prøve at få det ved ikke at overbelaste knæet i tre-fire måneder......og intet andet.

Ja, okay, han er jo læge, så det må jeg jo vel hellere gøre.

Men efter 5 måneder er skaden stadig slem.....og jeg har trods klart nedsat gåmængde og slet ingen motion overhovedet ingen forbedringer i knæet. Det gør mange dage så ondt, at jeg ikke kan gå overhovedet. Nu er lægen klar til behandling.......men vi skal liiiiige være sikre på, at det ikke er noget mere alvorligt.......så jeg skal til røgenundersøgelse. Farcen fortsætter. Der er flere måneders ventetid på denne røngten. Den flyttes flere gange af ukendte årsager. Så flytter denne undersøgelse hospital. Ny ventetid.

Endelig kommer jeg ind til røgten. Men der er 3 ugers returtid til lægen !!!! Tre uger !!!! Du står med røgtenbillederne i hånden kan jeg se, hvorfor helvede kan de ikke sendes med posten i dag eller i morgen!?!?!?! Det kan de bare ikke.

Tre uger går og intet svar. 4 uger går og intet svar. En opringning til sygehuset afklare at de har forlagt billederne !!! En uge senere har de enedeligt fundet dem. Tre uger mere førend de er lægen i hænde.

Jamen der er ingenting galt med knæet....alt er fint.

Så bliver jeg sendt til en specialist på området. Han finder ud af at det er et løberknæ (no kidding !!) og at jeg skal have en indsprøjtning med binyrebarkhormon.

På få dage er knæet i orden og jeg har ikke haft problemer med det siden.

Men et år uden motion, det er ikke godt. Jeg har taget 12 kg på og min kondi har i 16 år aldrig været ringere.

Samtidigt går arbejdet amok med den nye fiansieringsreform, strukturreform, en økonomisk situation som er katastrofal og med flere som siger op i afdelingen. Puha, jeg er totalt overdænget med arbejde. Har slet ikke kræfter til at gøre noget ved mig selv.

Eneste lyspunkt er dog, at jeg langsomt men sikkert får gået mig igang igen. Siden vinter jeg igen oppe på ca. 2 timers gang om dagen.

Så får jeg lyst til at gøre noget ved mig selv igen for 2 uger siden.

Indleder en streng diæt (ingen alkohol overhovedet indbefattet), holder de to timers gang og lægger ud med samme begynderprogram som får 1½ år siden.

Det går fint. Kan nemt følge løbeprogrammet. Knæet brokker sig overhovedet ikke.

Så går det galt. Igår mandag.

Jeg kan huske at jeg intet problem da jeg kl. 8 små-løber de sidste par hundrede meter efter toget fordi jeg er lidt sent på den.

Kl. 10 sidder jeg og regner. Skal lige hente en kop kaffe. Da jeg tager et skridt er højre fod øm !?!?!?!? Ikke noget vildt, men lidt.

Tilbage og regne. Skal til forkost og vil gå en tur. Men da jeg sætter højre fod i joden eksploderer den i smerte. What the fuck !?!?!?!?!?!

Jeg har ikke stødt den, tabt noget på den, forvredet den, trådt på noget.

Klarer mig humpende gennem resten af dagen på arbejdet. Det bliver lidt værre. De første 10 skridt hver gang jeg skal gå gør ubeskriveligt ondt......herefter går foden sig igang og selvom det stadig gør afsindigt ondt så dog lidt mindre for hvert skridt.

Om aftenen holder jeg foden i ro. En nærmere undersøgelse af foden viser

- en lille hævelse på de forreste trædepuder på foden - det er også der det gør afsindigt ondt

- huden er slet ikke rød ala f.eks. et tegn på betændelse. Den er snarere lidt bleg

- der intet synligt trådt op i foden

- intet der minder om ligtorne

- lidt, men ikke noget vildt, hård hud

Håber det går over i løbet af natten.

Nix. Her til morgen gør den om endnu mere ondt. jeg tager på skadestuen. Jeg får belært at man ikke tager på skadestuen med den slags ting, men skal henvende sig til anden læge. Men de er nu venlige nok og siger, at de nok skal se på det.

Så kommer jeg ind til lægen. Og nu synes jeg det bliver pænt mystisk. Der er to læger. Og de siger, at "nu er vi jo ikke ligefrem eksperter på fødder" Say what? I har ikke forstand på fødder på en skadestue!?!?!?

Nå, men de KIGGER på foden. De rykker i den, presser på den eller ligendende. De bare ser på den!?!?!?! Jeg fatter nada. Men efter lidt sludder frem og tilbage (efter min forklaring af, hvordan smerten er sket og hvordan den føles og hvor), så finder de ud af, at det ikke har noget med knogler, nerver, led, senere eller muskler at gøre. Det er heller ikke betændelse. Jeg undrer mig pænt meget. Hvordan kan de være sikre på alt dette, når de ikke gør andet end at SE på foden. Til sidst finde de ud af, at det må være at jeg har for meget hård hud på trædepuderne og dette generer foden.

Say what??? For meget hård hud. Der er lidt ja, men da ikke noget slemt overhovedet. Og hvordan kan lidt hård hud give så meget og koncentreret smerte? Men hvad vil de gøre ved det? Jamen der er ikke så meget at gøre. De kan ikke lige huske præperatet !!!!?!?!?!?! - men de mener, at der i håndkøb kan købes noget salve man smører på foden og så vil den opløse den hårde hud.

Er det det eneste der kan gøres!?!?!?! Kan I ikke skære huden væk? Kan I ikke skære i foden, hvis (som jeg lige har glemt at fortælle her) som i også mener at det skyldes en vabel under trædepuderne der ikke kan komme ud?

Men nej, det er der ikke. Foden skal holdes i hvile 5-7 dage og så skal den smøres med denne salve, og så går det over af sig selv.

Nå, men jeg har fået fat i salven.

Men nu spørger jeg lige her: Er disse læger helt bims? Hård hud på trædepuderne skulle give al denne smerte!?!?!!? Eller er der andre bud på, hvad der er galt?

Derudover:

- har jeg gjort noget galt siden det går galt?

- er der noget jeg kan gøre for at få det til at få i orde?n

Endelig er jeg lidt trist. Nu har jeg over to gange (med to forskellige sæt løbesko) prøvet at komme igang med løbetræningen med et absolut begynderprogram. Men begge gange er det fået galt? Hvad sker der? Jeg som ellers aldrig har haft skader eller sygsom. Er det noget jeg må vende mig til?

Og er det et tilfælde at det er højre knæ og højre fod, den er gal med. Og hvorfor så lige de seneste år, hvis det er en mere fundamental bevægefejlfunktion? Hvorfor ikke tidligere i livet?

Jeg er pænt trist over, at jeg ikke kan få gang i løbetræningen. Og jeg er også pænt trist over, at jeg under en streng diæt pludelig ikke kan røre mig......hvilket er en katastrofe for diæten, helbredet, løbeprogrammet og vægttabet.

Hvad skal jeg finde på?

[Viper]

Først og fremmest kan jeg godt forstå, du er trist over din egen situation. Jeg vil prøve at komme med et par oplysninger, betragtninger og ideér.

Dit løberknæ er blevet behandlet både godt og skidt. Binyrebarkhormon er ikke noget, man bare sådan bør få sprøjtet ind i knæet, da det ikke er omkostningsfrit. Man kan nemt komme til at sprøjte forkert og derved lave skader. Det er helt rigtigt, at man først skal prøve konventionel terapi (dvs. aflastning), før man begiver sig i kast med indsprøjtninger. Når det er sagt, så er jeg også imponeret (læs skuffet) over, at det har taget så lang tid efter aflastningen, før man skrider til den endelige behandling.

Mht. dit nuværende problem så kan det være en simpel fibersprængning, overbelastning af nogle ledbånd under foden eller en anden banal ting. Hvis jeg var dig ville jeg prøve at fokusere på det enkelte problem, og derved ikke gøre det større end det egentlig er. Sammenhængen med dit højre knæ er da ikke umulig, men de kunne da ligeså nemt være uafhængige tilfælde.

Jeg skal ikke kunne afvise, at hård hud kunne medføre dit problem, men medmindre der er meget så har jeg svært ved at se sammenhængen.

For at komme dit vægttab til livs ville jeg foreslå cykling/spinning, da overvægt nemt kan komme til give diverse mindre skader ved løb. Op på hesten igen mht. vægttabet ved cykling, og når du så er noget ned i vægt, kan du begynde på et begynder løbeprogram.

[Dochylle]

Jeg kan godt forstå du er frusteret.

Hvad angår hård hud så kan en ligtorn (som er hård hud) under trædepuderne være ekstremt smertefuld. Ligeledes kan overbelastning af fodbuen og/eller for tynd(!) hud under fødderne giver ekstreme smerter.

Jeg har ikke set din fod, så jeg ved ikke hvad der er galt.

Hård hud/smerter uden traumer osv er som udgangspunkt ikke et job for en skadestue, men noget man skal gå til egen læge med, det er det han(hun) er der for, skadestuen tjener en anden funktion.

Det er normalt ikke svært at afgøre hvor smerterne stammer fra, og det er derfor ikke svært at udelukke at smerterne stammer fra knogler o.lign, eller skyldes betændelse.

Hvis du havde forestillet dig at der skulle andre undersøgelser til, kunne du have spurgt dem (de burde måske have spurgt dig hvad du havde forestillet dig). Røntgen tager man jo kun ved mistanke om brud. Blodprøver kan ikke rigtigt vise noget i denne sammenhæng.

I øvrigt er skadelæger ikke eksperter i fødder, men de absolut mindst uddannede læger i systemet (stort set altid turnuslæger). Sådan er systemet i danmark. Skadelæger kan afgøre om der er brud, men typisk ikke så meget andet. Det er heller ikke meningen.

Edited May 24, 2006 by Dochylle

[Don_B]

Hey der

Spændende historie. Jeg fornemmer tydeligt, at du har dit knæproblem i baghovedet, som noget der slog dig ud af kurs tidligere i dit liv. Derfor er det naturligt, at du frygter noget lign. nu med din fodskavank, men det behøver du ikke.

Svømning

Jeg vil foreslå dig at se mere positivt på din situation. Din fod KAN ikke slå dig ud af diæten, hvis du virkelig vil gøre noget for det. Fx vil jeg foreslå, at du begynder at svømme, på den måde undgår du belastning og flere skader. Svømningen kan være med til at give dig en successoplevelse uden skader og frygten for endnu en gang at "falde i". Derefter kan du se, om du igen har mod på at løbe, men vi snakker fremtid.

Håber du finder et alternativ til løb og kommer videre med din dårlige løbe-erfaring.

vh B

[krillemik]

Jeg kan godt forstå du er frusteret.

Hvad angår hård hud så kan en ligtorn (som er hård hud) under trædepuderne være ekstremt smertefuld. Ligeledes kan overbelastning af fodbuen og/eller for tynd(!) hud under fødderne giver ekstreme smerter.

Jeg har ikke set din fod, så jeg ved ikke hvad der er galt.

Hård hud/smerter uden traumer osv er som udgangspunkt ikke et job for en skadestue, men noget man skal gå til egen læge med, det er det han(hun) er der for, skadestuen tjener en anden funktion.

Det er normalt ikke svært at afgøre hvor smerterne stammer fra, og det er derfor ikke svært at udelukke at smerterne stammer fra knogler o.lign, eller skyldes betændelse.

Hvis du havde forestillet dig at der skulle andre undersøgelser til, kunne du have spurgt dem (de burde måske have spurgt dig hvad du havde forestillet dig). Røntgen tager man jo kun ved mistanke om brud. Blodprøver kan ikke rigtigt vise noget i denne sammenhæng.

I øvrigt er skadelæger ikke eksperter i fødder, men de absolut mindst uddannede læger i systemet (stort set altid turnuslæger). Sådan er systemet i danmark. Skadelæger kan afgøre om der er brud, men typisk ikke så meget andet. Det er heller ikke meningen.

Helt enig i ovenstående. Selvom man har læst 6 år på universitetet er det ikke ensbetydende med at man ved alt om medicin og kirurgi.

for mig lyder det som om du har det der hedder en nedsunken forfod, kig evt på linket http://www.lasf.dk/Default.aspx?tabid=605 men jeg har heller ikke set din fod så dette er kun et gæt.

[jarvig13]

Mange tak for jeres input.

Jeg opsøger en fodhaløjsa-kender idag. De synes det var en ret mærkeligt den måde de havde grebet tingene an på skadestuen.

Så må vi lige se.

Men jeg tænker lige over alle jeres forslag og overvejelerser.

[Dochylle]

Lyder godt. SKriv hvad I finder ud af.

[jarvig13]

Det går heldigvis MEGET bedre i dag.

Smerten"typen" er den samme, men maks en fjerdel af i går.

Gad derfor ikke betale 300 kr til en fodspecialist.

Men aftalte med dem, at hvis det ikke blev bedre, kunne jeg bare ringe.

Men hold kæft, hvor er jeg glad for, at foden er i klar bedring allerede. :4thumbup:

[TLunau]

Det går heldigvis MEGET bedre i dag.

Smerten"typen" er den samme, men maks en fjerdel af i går.

Gad derfor ikke betale 300 kr til en fodspecialist.

Men aftalte med dem, at hvis det ikke blev bedre, kunne jeg bare ringe.

Men hold kæft, hvor er jeg glad for, at foden er i klar bedring allerede. :4thumbup:

Jarvig en ting du og andre ikke må glemme... se aldrig nogensinde læger, kiropraktorer, fysser som alvidende... det gælder selvfølgelig for alle behandlere udover de nævnte... stil dig aldrig tilfreds hvis du ikke mener du har fået uddybende svar og sørg for så vidt muligt at komme til at se en ekspert på området... hvis du har problemer med bevæge-apparatet så se en fys, kiro eller idrætslæge eller en anden læge der nu er specialiseret indenfor det område at bevæge-apparatet problemet er opstået... på nogen punkter er det danske sundheds-system mere end urimeligt hvis man ikke selv tager intiativ og trækker lidt i trådene... som eksempelt med din læge... ligeså snart han siger pause i 4-5 måneder så var det første jeg ville gøre at skifte læge lige med det samme, eller sige direkte til ham at hvis du ikke kommer med noget mere konkret eller henviser mig til et sted hvor jeg kan blive bedre undersøgt, så skifter jeg læge... jeg har stor respekt for danske læger men de er specialiseret indenfor hver deres område og læger i almen medicin har IMO ikke den store forstand på bevæge-apparatet, men igen det er jo hellere ikke det de er specialiseret i, så næste gang du har problemer med bevæge-apparatet så gør dig selv den tjeneste at være lidt mere opsøgende og ikke finde dig i hvad som helst

[Draagekrik]

Èn ting vil jeg i hvert fald giver lægerne ret i... Det er da gennemført hjernedødt at tage på SKADESTUEN pga. en lille fodskade! Undskyld mit sure opstød, men det er simpelthen bare dybt åndsvagt...

[TLunau]

Èn ting vil jeg i hvert fald giver lægerne ret i... Det er da gennemført hjernedødt at tage på SKADESTUEN pga. en lille fodskade! Undskyld mit sure opstød, men det er simpelthen bare dybt åndsvagt...

Det var da en ualmindelig arrogant holdning at have...hvordan kan du sidde bag din skærm og fortælle en du ikke kender at hans smerte ikke er voldsom nok til det legitimerer behandling på skadestuen

[Hessel]

Mht. den hårde hud så hedder det produkt du søger AtracTain fra firmaet Coloplast.

Jeg kan ikke, ud fra det du har skrevet, vurdere hvad der er galt med foden, men det er smadder ærgeligt. Jeg synes nu alligevel du skal ofre lidt til en konsultation hos en dygtig fysioterapeut. Det har jeg selv haft god erfaring med.

Ellers er jeg helt på linie med Tlunau. I Danmark er man, som patient, nødt til at være meget kritisk og hele tiden sætte både spørgsmålstegn og krav. Her tænker jeg specielt på henvisninger og opfølgning når (for det gør de ofte ikke) sygehusene ikke overholder de såkaldte garantiordninger mht. ventetider.

Enhver der har været så uheldig at stifte bekendtskab med det danske sygehusvæsen vil blive stillet overfor en ekstrem ringe behandling, hvis man som syg ikke er stærk og kan slå igennem.

[Karakal]

Trænger lige til et tudeindlæg + svar på konkret skadesdiagnose + svar på lidt løse spørgsmål.

Først lidt baggrundsinfo inden skadebeskrivelsen......da det faktisk er det der også gør at jeg er pænt irriteret.

I barndom + ungdom rørte jeg mig ikke, spiste for meget og var meget overvægtig. Tabte mig og begyndte at løbe i 18-års alderen.

Fik god kondi.

På nær nogen skavanker i barndommen (migræne over tre år, hælespore da jegvar helt lille og næseblod ofte op til 15 års alderen) så har jeg været forskånet for skader og sygdom i mit voksenliv (på nær influenzaer selvfølgelig).

I perioden 18-27 år holdt jeg mig slank og når det var sommer løb jeg ofte regelmæssigt.

Tingene bliver dog lidt håbløse som jeg nærmer mig de 30 (jævnfør f.eks. min log). Jeg bliver mere og mere deprimeret og gider ikke tage vare på mig selv. Alkoholforbruget stiger, vægten stiger, motionen stopper. Jeg er totalt ugidelig. Tager til doktoren som tjekker min fysiske tilstand. På trods af overvægt, cigaretrygning, ret heftigt alkoholforbrug og ingen motion er alle data ganske pæne og slet ikke udenfor normalområdet (masser af data...bla fra en udviddet bodprøve).

Omkring de 30 får jeg igen styr på det. Taber mig igen. Men jeg kan mærke jeg er blevet ældre. Det er hårdt at komme i form igen. Så jeg udskifter løb med masser af gåture. Dette har jeg holdt helt frem til nu (på nær et år som forklares nedenfor). I snit holder jeg vel over 2 timers gang om dagen (bla fordi jeg går til og fra toget (30 min hver vej) og altid går i frokostpausen).

Men jeg har stadig lyst til at løbe igen. Det er svært. Lidt en gang imellem og så ikke mere. Så en dag for ca. 1½ år siden læser jeg en artikel om, at de fleste faktisk løber i de forkerte løbesko.

Jeg smutter ned til en løbeskoforhandler som kan vidiofilme en mens man løber. Ganske rigtigt. Jeg hælder for meget "inadaf" i min fodstilling. Ikke vildt. Men nok til at de foreslår jeg køber et par løbesko som lige retter op på dette.

Jeg begynder at løbe. Min kondi er ikke mere helt på toppen. Før i tiden kunne jeg uden problemer efter en inaktiv vinter løbe 25 min i ok fart på første løbetur. Men det kan jeg ikke mere (her for 1½ år siden). Tager DoYouRuns begynderprogram, så jeg lægger langsomt ud.

Efter bare 10 dage går det galt. Som lyn fra en klar himmel eksploderer mit højre knæ i smerte. Det går ikke over på et par dage. Lidt søgning på nettet + indlæg på MOL overbeviser mig om at jeg har løberknæ og at mest oplagte løsning er en omgang binyrebarkhormonindsprøjtning.

Smutter til lægen. Siger "Jeg tror jeg har fået et løberknæ og jeg har hørt at en omgang binyrebarkhormon kan afhjælpe dette effektivt". Lægen kigger nærere på det. Det mener han egentlig også. Men nu begynder farcen. Der skal gå 11 måneder førend jeg rent faktisk får den binyrebarkindsprøjtning som på få dage fjerner skaden. Lægen mener, at jeg først skal prøve at få det ved ikke at overbelaste knæet i tre-fire måneder......og intet andet.

Ja, okay, han er jo læge, så det må jeg jo vel hellere gøre.

Men efter 5 måneder er skaden stadig slem.....og jeg har trods klart nedsat gåmængde og slet ingen motion overhovedet ingen forbedringer i knæet. Det gør mange dage så ondt, at jeg ikke kan gå overhovedet. Nu er lægen klar til behandling.......men vi skal liiiiige være sikre på, at det ikke er noget mere alvorligt.......så jeg skal til røgenundersøgelse. Farcen fortsætter. Der er flere måneders ventetid på denne røngten. Den flyttes flere gange af ukendte årsager. Så flytter denne undersøgelse hospital. Ny ventetid.

Endelig kommer jeg ind til røgten. Men der er 3 ugers returtid til lægen !!!! Tre uger !!!! Du står med røgtenbillederne i hånden kan jeg se, hvorfor helvede kan de ikke sendes med posten i dag eller i morgen!?!?!?! Det kan de bare ikke.

Tre uger går og intet svar. 4 uger går og intet svar. En opringning til sygehuset afklare at de har forlagt billederne !!! En uge senere har de enedeligt fundet dem. Tre uger mere førend de er lægen i hænde.

Jamen der er ingenting galt med knæet....alt er fint.

Så bliver jeg sendt til en specialist på området. Han finder ud af at det er et løberknæ (no kidding !!) og at jeg skal have en indsprøjtning med binyrebarkhormon.

På få dage er knæet i orden og jeg har ikke haft problemer med det siden.

Men et år uden motion, det er ikke godt. Jeg har taget 12 kg på og min kondi har i 16 år aldrig været ringere.

Samtidigt går arbejdet amok med den nye fiansieringsreform, strukturreform, en økonomisk situation som er katastrofal og med flere som siger op i afdelingen. Puha, jeg er totalt overdænget med arbejde. Har slet ikke kræfter til at gøre noget ved mig selv.

Eneste lyspunkt er dog, at jeg langsomt men sikkert får gået mig igang igen. Siden vinter jeg igen oppe på ca. 2 timers gang om dagen.

Så får jeg lyst til at gøre noget ved mig selv igen for 2 uger siden.

Indleder en streng diæt (ingen alkohol overhovedet indbefattet), holder de to timers gang og lægger ud med samme begynderprogram som får 1½ år siden.

Det går fint. Kan nemt følge løbeprogrammet. Knæet brokker sig overhovedet ikke.

Så går det galt. Igår mandag.

Jeg kan huske at jeg intet problem da jeg kl. 8 små-løber de sidste par hundrede meter efter toget fordi jeg er lidt sent på den.

Kl. 10 sidder jeg og regner. Skal lige hente en kop kaffe. Da jeg tager et skridt er højre fod øm !?!?!?!? Ikke noget vildt, men lidt.

Tilbage og regne. Skal til forkost og vil gå en tur. Men da jeg sætter højre fod i joden eksploderer den i smerte. What the fuck !?!?!?!?!?!

Jeg har ikke stødt den, tabt noget på den, forvredet den, trådt på noget.

Klarer mig humpende gennem resten af dagen på arbejdet. Det bliver lidt værre. De første 10 skridt hver gang jeg skal gå gør ubeskriveligt ondt......herefter går foden sig igang og selvom det stadig gør afsindigt ondt så dog lidt mindre for hvert skridt.

Om aftenen holder jeg foden i ro. En nærmere undersøgelse af foden viser

- en lille hævelse på de forreste trædepuder på foden - det er også der det gør afsindigt ondt

- huden er slet ikke rød ala f.eks. et tegn på betændelse. Den er snarere lidt bleg

- der intet synligt trådt op i foden

- intet der minder om ligtorne

- lidt, men ikke noget vildt, hård hud

Håber det går over i løbet af natten.

Nix. Her til morgen gør den om endnu mere ondt. jeg tager på skadestuen. Jeg får belært at man ikke tager på skadestuen med den slags ting, men skal henvende sig til anden læge. Men de er nu venlige nok og siger, at de nok skal se på det.

Så kommer jeg ind til lægen. Og nu synes jeg det bliver pænt mystisk. Der er to læger. Og de siger, at "nu er vi jo ikke ligefrem eksperter på fødder" Say what? I har ikke forstand på fødder på en skadestue!?!?!?

Nå, men de KIGGER på foden. De rykker i den, presser på den eller ligendende. De bare ser på den!?!?!?! Jeg fatter nada. Men efter lidt sludder frem og tilbage (efter min forklaring af, hvordan smerten er sket og hvordan den føles og hvor), så finder de ud af, at det ikke har noget med knogler, nerver, led, senere eller muskler at gøre. Det er heller ikke betændelse. Jeg undrer mig pænt meget. Hvordan kan de være sikre på alt dette, når de ikke gør andet end at SE på foden. Til sidst finde de ud af, at det må være at jeg har for meget hård hud på trædepuderne og dette generer foden.

Say what??? For meget hård hud. Der er lidt ja, men da ikke noget slemt overhovedet. Og hvordan kan lidt hård hud give så meget og koncentreret smerte? Men hvad vil de gøre ved det? Jamen der er ikke så meget at gøre. De kan ikke lige huske præperatet !!!!?!?!?!?! - men de mener, at der i håndkøb kan købes noget salve man smører på foden og så vil den opløse den hårde hud.

Er det det eneste der kan gøres!?!?!?! Kan I ikke skære huden væk? Kan I ikke skære i foden, hvis (som jeg lige har glemt at fortælle her) som i også mener at det skyldes en vabel under trædepuderne der ikke kan komme ud?

Men nej, det er der ikke. Foden skal holdes i hvile 5-7 dage og så skal den smøres med denne salve, og så går det over af sig selv.

Nå, men jeg har fået fat i salven.

Men nu spørger jeg lige her: Er disse læger helt bims? Hård hud på trædepuderne skulle give al denne smerte!?!?!!? Eller er der andre bud på, hvad der er galt?

Derudover:

- har jeg gjort noget galt siden det går galt?

- er der noget jeg kan gøre for at få det til at få i orde?n

Endelig er jeg lidt trist. Nu har jeg over to gange (med to forskellige sæt løbesko) prøvet at komme igang med løbetræningen med et absolut begynderprogram. Men begge gange er det fået galt? Hvad sker der? Jeg som ellers aldrig har haft skader eller sygsom. Er det noget jeg må vende mig til?

Og er det et tilfælde at det er højre knæ og højre fod, den er gal med. Og hvorfor så lige de seneste år, hvis det er en mere fundamental bevægefejlfunktion? Hvorfor ikke tidligere i livet?

Jeg er pænt trist over, at jeg ikke kan få gang i løbetræningen. Og jeg er også pænt trist over, at jeg under en streng diæt pludelig ikke kan røre mig......hvilket er en katastrofe for diæten, helbredet, løbeprogrammet og vægttabet.

Hvad skal jeg finde på?

Drop tudefjæset.

Jeg har selv efter 8 måneders hård træning være løbeskadet i 8 måneder, men der var mange andre træningsformer end løb.

Svømning, cykling, styrketræning eller cirkeløvelser.

Så kom lige ind i kampen, please!

[Guest Slettet bruger]

Èn ting vil jeg i hvert fald giver lægerne ret i... Det er da gennemført hjernedødt at tage på SKADESTUEN pga. en lille fodskade! Undskyld mit sure opstød, men det er simpelthen bare dybt åndsvagt...

Sikke da noget ævl og kævl. Jarvig har sgu betalt sin behandling 10 gange gennem skatten alene før frokostpausen, det er kun fair at han bruger det system han nu selv er med til at opretholde

God bedring Jan

[Dochylle]

TLunau og DocHolliday>> Skadestuen er ikke til smerter uanset størrelsen som eneste henvendelsesårsag. Skadestuen er til akut opståede skader, ikke andet. Det er irrellevant om skatten har betalt X antal gange - man skal bruge de rigtige systemer.

Skadestuen er til akutte skader, ellers er det egen læge/vagtlæge, der så må visitere. Skadestuen er ikke en skraldestue (undskyld, Jarvig, denne ytring er ikke møntet på dig personligt) hvor man til enhver tid kan henvende sig med hvad som helst.

[TLunau]

TLunau og DocHolliday>> Skadestuen er ikke til smerter uanset størrelsen som eneste henvendelsesårsag. Skadestuen er til akut opståede skader, ikke andet. Det er irrellevant om skatten har betalt X antal gange - man skal bruge de rigtige systemer.

Skadestuen er til akutte skader, ellers er det egen læge/vagtlæge, der så må visitere. Skadestuen er ikke en skraldestue (undskyld, Jarvig, denne ytring er ikke møntet på dig personligt) hvor man til enhver tid kan henvende sig med hvad som helst.

Det ved jeg udemærket Doc men er smerterne slemme nok ville jeg ikke have den mindste bagtanke ved at smutte på skadestuen

[Guest Slettet bruger]

Det ved jeg udemærket Doc men er smerterne slemme nok ville jeg ikke have den mindste bagtanke ved at smutte på skadestuen

Spot on

[Dochylle]

TL og DocH> Det kan jeg for så vidt godt forstå, men hvis I vidste hvad der af og til kommer af vabler og flere dage gamle skader. Når der så er små børn med brækkede arme og ben og 4-6 timers ventetid, så kan min forståelse ligge på et ret lille sted. Så bør man i det mindste lige prøve lægevagten.

Nå men det er jo en trådkapring det her. Signing out.

[Armoured female]

Enhver der har været så uheldig at stifte bekendtskab med det danske sygehusvæsen vil blive stillet overfor en ekstrem ringe behandling, hvis man som syg ikke er stærk og kan slå igennem.

Er det personalet vi snakker om? I så fald, byt 'syg' ud med 'personale'...

Næh, det var det så ikke. Hvilke syge snakker du så om? De raske, arbejdsdygtige unge mennesker med en lille idræts-overbelastningskade her på foraene eller de rigtigt syge med kræft, hjerte-karsygdomme, trafikofrene osv osv? Sundhedsvæsenet har ikke uanede ressourcer (gid vi havde), og den i så fald nødvendige prioritering er politisk besluttet.

I mine øjne skriger ovenstående kommentar af migførstmigførst mentalitet, hvis du med 'syg' mener skadede idrætsfolk og andre med ikke-alvorlige sygdomme (objektivt set, alt er selvfølgelig dybt alvorligt for subjektet).

Anden vigtige pointe:

Overbelastningsskader har generelt set RICEM princippet som førstevalgsbehandling, efter den udløsende årsag er håndteret. Det tager tid (R står for Rest) og tid kræver tålmod. Lederen af RICEM behandling er - den skadede selv.

Eet af alternativerne er selvfølgelig en binyrebarkhormon injektion omkring det skadede område, hvilket lokalt kvæler immunforsvaret (som fortsætter balladen efter idrætsudøveren selv har smadret området) OG svækker vævet.

Jeg overvejede også injektionen til kr. achillessenebetændelse (og havde såmænd også fået den hvis jeg pressede hårdt nok, men jeg blev advaret imod den, heldigvis) - jeg har nu selv sat mig ind i sagerne og læst, at risikoen for ruptur (sprængt achillessene) mangedobles på længere sigt efter steroidinjektioner.

Hvis man generelt er frustreret over en masse ting, så vil en skade/sygdom føles værre, gør mere ondt og er mere hæmmende end den er. Skaden får opmærksomheden og skylden for al ondskab, og når lægen ikke kan få den væk med et trylleslag, så har nogle en tendens til at projicere skylden over på ham/hende.

Hvis man som helhed er OK, så er skader også langt nemmere at håndtere

Edited May 24, 2006 by Armoured female

[TLunau]

Godt indlæg AF og det mener jeg... men igen så har jeg personligt og mange af min bekendte ofte gået til den almen praktiserende læge med skader i bevægeapparatet for derefter at høre mantraet "giv det ro, der kan ikke gøres noget".... det er IMO bare ikke godt nok for i de fleste tilfælde kan der gøres noget og absolut ro i lang tid af gangen er ikke befordrende for noget som helst og da slet ikke i 3-4måneder... akutte skader skal have hvile ja men så snart det er muligt er det bare op og videre igen inden den onde atrofi og sandsynligvis arvæv hærger din dyrbare krop

[Hessel]

Er det personalet vi snakker om? I så fald, byt 'syg' ud med 'personale'...

Næh, det var det så ikke. Hvilke syge snakker du så om? De raske, arbejdsdygtige unge mennesker med en lille idræts-overbelastningskade her på foraene eller de rigtigt syge med kræft, hjerte-karsygdomme, trafikofrene osv osv? Sundhedsvæsenet har ikke uanede ressourcer (gid vi havde), og den i så fald nødvendige prioritering er politisk besluttet.

I mine øjne skriger ovenstående kommentar af migførstmigførst mentalitet, hvis du med 'syg' mener skadede idrætsfolk og andre med ikke-alvorlige sygdomme (objektivt set, alt er selvfølgelig dybt alvorligt for subjektet).

Jeg er fuldstændig uenig i dit synspunkt. Jeg mener at sundhedssystemet generelt er dårligt mht. ressourcer og sammensætning.

Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv om min omgangskreds. Denne omfatter en far, hvis forkalkning i hjertet blev overset da systemet mente at en cykeltest var nok og det var for dyrt at lave et hjertekardiogram. Det blev næsten hans død at han var god til at cykle og har cyklet til arbejde hele livet. Jeg taler om en svigermor der har oplevet en ekstrem dårlig behandling ifb. med brystkræft. Jeg snakker med en kollega, hvor systemet overså tilbagevenden hudkræft. Blev først opdaget da hun tog kampen op og insisterede på at disse modermærker hun havde skulle fjernes. Og så taler jeg om min achilleseneskade, hvor der er ekstrem lang vente tid. Jeg taler om min mors rygproblemer som har gjort hende til invalidepensionist pga. dårlig behandling. Jeg taler om hjemmeplejen, hvor de ældre kun får skiftet ble en gang eller to om dagen. Hvor man taler dårligt til de gamle på plejehjemmet. Jeg taler om at man ældre kunne undgå at få ambuteret deres ben og lemmer, hvis de fik den korrekte forebyggende behandling. Jeg taler også om en bedstefar der blev dødsyg pga. der ikke var styr på kombinationen af hans medicin. Jeg taler om lange ventetider og generelt dårlig behandling.

Mht. sportsskader så er det typiske svar, efter min mening, fra en praktiserende læge: Han SER på det og siger at du nok bare skal holde det i ro ind til det ikke gør ondt mere. Dette er efter min mening urimelig når skattetrykket er 50 procent.

Det er sq da for let altid at råbe: "Ej, synes altså at de unge idag kun tænker på sig selv" (Din migførst kommentar) når der bliver sat spørgsmålstegn ved sundhedssystemet.

Men at kalde mig egoist eller skriv at jeg har en "migførst" mentalitet, tja det er da, undskyld udtrykket, for lamt.

Hvis Jarvig13 har store smerter i foden er det da klart at han tager på skadestuen. Det kunne jo have været en blodprop. Hvis man har store smerter i skulderen skal man så også bare vente til dagen efter?

Jeg siger ikke at vi skal have samme sundhedssystem som i USA, men det er da bemærkelsesværdigt at amerikanerne, på trods af deres livsstil, lever markant længere end danskere. Der er bestemt plads til enorme forbedringer af det danske usundhedssystem.

Edited May 25, 2006 by Hessel

[jsc]

Amerikanerne lever længere? Nu er der nok en større polarisering i det amerikanske samfund. Mange er overvægtige, men der er også mange der lever meget sundt.

Og det danske sundhedsvæsen får ofte på puklen for den lave levealder i forhold til lande vi sammenligner os med. Og der er da også områder man skal lave om på.

Men der er sku også en stor del af skylden, der påhviler den almindelige dansker. Vi ryger som skorstene, har faktisk rekord på kvindernes side. Vi drikker som huller i jorden fra barnsben af. Vi gider ikke røre os. Og lægerne skal sku ikke komme og sige vi ikke må. Autoritetstroen er smuldret. Vi læger skal på kurser for at lære at trænge igennem til borgerne, ikke for at lære at behandle eller oplyse dem. For det rykker desværre ikke at fortælle folk om fordelene ved en sundere livsstil.

Og at sige, at man tager på skadestuen fordi man ikke stoler på, at den praktiserende/lægevagten ved nok om bevægeapparatets sygdomme/symptomer?? WTF? Den praktiserende læge i almen praksis eller lægevagten har sku da så meget mere erfaring end de stakkels turnuslæger (mig selv inklusive ) i skadestuen. Det er i den akutte situation. Og er den praktiserende i tvivl sender man jo bare i skadestuen.

I den mere kroiske situation står det så en frit for, at tage til en idrætsspecialist og lægge de 500 kr det koster for en konsultation der. Hvis man ikke stoler på den praktiserendes vurdering. Er det for dårligt med vores skattetryk eller må man acceptere, at der rent faktisk er folk, der har en sygdom, der gør at de kommer foran i prioriteringen af resourserne?

Edited May 25, 2006 by jsc

[Hessel]

Er det for dårligt med vores skattetryk eller må man acceptere, at der rent faktisk er folk, der har en sygdom, der gør at de kommer foran i prioriteringen af resourserne?

Dit spørgsmål lyder jo umiddelbart meget besnærende, men bagved ligger jo desværre den kendsgerning at man derved belønner dem som ikke taget vare på sig selv (inaktive, rygere, overvægtige osv.) og straffer dem som aktivt stræber efter en sund livsstil. De aktive og dem der søger at leve sundt har ofte ikke så alvorlige skader og derfor bliver de nedprioriteret. Så nej jeg synes ganske enkelt ikke det er rimeligt. Jeg mener helt klart at der skal sættes flere ressourcer af til de danske sundhedssystem. Særligt skal aktive mennesker i højere grad prioriteres. Selv små skader og gener kan være i vejen for at opretholde en sund livsstil.

[linis]

>>Jarvig

Din historie minder meget om noget jeg selv været med til for lidt mer end et år siden. At skader i knæet kan give problemer med foden også, er MEGET, MEGET hyppigt. På din beskrivelse af hvad de sagte til dig på "løbe-laboratioret" med at du skulle have et par skor der kan gøre at nedsætningen af din fod i hvert løbetrin bliver mer opret, lyder det som du hører til dem der "pronerer" (brugte de den term, når de beskrev dit løbetrin?). Jeg er selv en pronerare og vi kan meget nemt få en overaktiv legmuskulatur. Og kombinationen med et dårligt knæ, gører ikke sagen bedre, da de to lange hoved i den bagerste legmusklen løber over knæet.

Med en overaktiv legmuskel kan man med lidt uheld få forskellige skader i foden, hvoraf hælesporre, betændelse i plantaraponeurosen (en bindevæv-platte, eller hvordan man bedst kan beskrive det, in under fodsolen der bliver spændt hver gang vi sætter foden ned) samt en sprægning af den samme aponeurose er bland de hyppigste.

Jeg tror ikke et øjeblik på at det er din hårde hud der er banditen... men har nogle fler spørgsmål til dig:

1.Er det stadigvek sådan at det er værst om morgonen eller efter en stunds hvile?

2.HVORNÅR i dit trin gør det ont/medst ont? Når du sætter i foden, når du har vægten over den eller når du skuder fra?

3. Hvordan går det når du går på tærne? På hælerne?

4. Hvordan føles det når du laver calf raises med bægge fødder? Og når du laver på kun den skadede fod?

5. Hvis du med tommelfingeren på oversiden af foden og pegefingeren på undersiden af foden trykker på knoglerne indunder på basen af hver tå ( på den fræmre trampdynen), smerter det nogen sted?

Som du sikkert kan se så er jeg ikke dansker og har gættet nogle af orden, så hvis det er noget ord der er fuldstændigt forkert og ik giver mening når du læser det, så skal du bare spørge så tar jeg fat i kæresten eller skriver det på engelsk til dig :)

Edited May 25, 2006 by linis

[jsc]

For man gør sig jo selv skyld i for eksempel at få en sindslidelse, en gigtsygdom, en medfødt lidelse etc. Givet, man kan selv gøre mere eller mindre for at undgå en del livsstilssygdomme.

Jeg køber ikke argumentet med, at en lile skade skulle fraholde en fra at leve en sund og aktiv livsstil. Man kan vel altid spise sundt, hvis man vel at mærke har råd (det har dem du tordner mod i ovenstående indlæg ikke altid). Og man kan også altid få noget motion, hvis man vil. Udbuddet er efterhånden stort. Man kan måske ikke dyrke det man helst ville, men noget burde man kunne lave.