Tinapigens log!


Tinapigen
 Share

Recommended Posts

Søndag. 4. august 2019

Kom hjem lørdag aften...

Chins 1x10xbw. 1x12xbw, 1x8xbw+12 kg, 1x6xbw+12 kg

Pakke ud og ind ;-)

Afsted med ungerne til Asserbo og slappe af - det er hårdt at være på ferie ;-)

Mandag. 5. august 2019

Slackline.

Mormor og morfar samt niece på besøg - med en tur på stranden

 

Tirsdag. 6. august 2019

Coredvd. Boldøv. Pilates. Yoga. - 1 time.

Slackline + 15 push-ups på linen.

Stranden. Cykling 3 km.

 

Onsdag. 7. august 2019

Slackline.

Cyklede en tur med drengene - troede egentlig vi skulle være en lille tur rundt i Tisvilde Hegn - men endte i Hundested - med et badestop på vejen.

Der kom en kæmpe tordenbyge, netop som vi ankom til Hundested  -hurra for Superbedst, hvor der kunne købes og efterfølgende indtages frokost i ly under halvtaget, mens andet godtfolk også søgte ly for regnen.

 

Efterfølgende krabbefangst på havnen - udover krabber bed en mink på stangen til drengenes store glæde!

Efter endnu en regnbyge, hvor vi stod i ly på havnen - cyklede vi glade og froh hjem udenom regnbyger - og nåede tørre tilbage til Asserbo.

 

Dejligt, at vi nu "bare lige" kan tage på en smuttur på 24 km - og at Thore nemt cykler med hele vejen.

 

Torsdag. 8. august 2019

MTB-tur i Tisvilde hegn med LB.

Distance 31,5 km, tid 2 t 11, 300? hjm. Tempoet en anelse hurtigere end normalt.

Slackline.

 

Fredag. 9. august 2019

Slackline.

Strand. Retur til Hvidovre med drengene og klargøre og omstille sig til hverdagen..

 

Lørdag. 10. august 2019

BJJ: Guard pass. Rul. Teknik m Maria.

 

Søndag 11. august 2019

Cykling med ungerne. 11 km.

 

Mandag. 12. august 2019

Skolestart.

Back to work. Sikken en dejlig ferie og sommer - endnu en gang.

Dejligt, at jeg også kan lide hverdagen..der er dog  ikke meget, der slår gode ferier...

Cykling 28 km.

 

Link to comment
Share on other sites

2 timer siden, Axbard skrev:

Det lyder som en pragtfuld ferie!

Både Færøerne og Island står højt på min ønskeseddel over steder som jeg gerne vil besøge.

Hej ;-)

Ja, jeg synes, at det har været superskønt og anbefalelsesværdigt!

- jeg har selv haft en del venner og medstuderende fra Færøerne, og Færøerne har i hvertfald endnu ret tæt tilknytning til DK - og er en del af dansk historie/DK..

 

Island vil jeg også gerne besøge :-).

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Tirsdag. 13. august 2019

Cykling 20 km

BJJ No-gi: Half guard

Pullups: 1x10xbw

 

Onsdag. 14. august 2019

Cykling 24 km

Middag hos venner...lækkert og fornøjeligt..

 

Torsdag. 15. august 2019

Cykling

Bjj no-gi og rul

Av, blev trykket lidt hårdt på kæben...lær dog at tappe ud lidt før...

 

Fredag. 16. august 2019

Cykling.

Hjem til middagsgæster.

 

Lørdag. 17. august 2019

BJJ med Gi: Graduering og seminar med JP.

En masse fik velfortjente nye bælter. Tillykke.

Træning og rul. Guard pass og defense samt lukket guard sweep...bob bob...noget af det skal øves mere...men noget hænger vel på hver gang ;-)

Cykling 10 km

Aften med en kær, gammel folkeskoleveninde og hendes kæreste, der kom forbi til hygge.

 

Søndag 18. august 2019

Pullups: 1x10xbw. 2x6xbw+12 kg

BJJ SEMINAR med JP.

+ ½ times rul. Træt.

Cykling 10 km.

 

Mandag. 19. august 2019

Cykling 36 km

Tirsdag. 20. august 2019

Cykling 28 km

Laang...men spændende dag på jobbet..

 

Onsdag. 21. august 2019

Cykling 16 km

Coredvd-program: bolddelene.

 

Torsdag. 22. august 2019

Cykling 20 km

Kajak: 13 km-  en dejlig tur i blæsevejr. Kalveboderne rundt samt ind forbi slusen - dertil to gange i sidebølger frem og tilbage ved "øen"

 

Fredag. 23. august 2019

Cykling.

???

Lørdag. 24. august 2019

Cykling 14 km?

Aften og eftermiddag: Tog toget og var på tur i Hareskoven med  en ven og hans 3 unger - havde en rigtig dejlig aften i det skønne vejr med aftensmad på bål - snobrød og pølser - og 5 børn, der hyggede med diverse former for gemmeleg i skoven..

Boldøvelser?

 

Søndag 25. august 2019

Cykling.

Kajak: ca 10 km - ud langs Amager mod Kongelunden. Lavede entringsøvelser samt balanceøvelser med at stå op i båden etc ved øen.

Eftermiddag på Hvidovre Strand med børnene m.fl.

 

Mandag. 26. august 2019

Cykling 33? km

Forældremøde..

 

Tirsdag. 27. august 2019

Pullups: 1x10, chins: 1x10

Cykling 14 km

Eftermiddag i sommerhus inkl træning på Slackline og en dejlig tur på stranden med kæresten.

Gåtur samt fik prøvet en "strandburger" fra den "nye biks" v. Liseleje strand lige inden  luk.

 

Onsdag. 28. august 2019

Spil med venner i Hillerød.

 

Torsdag. 29. august 2019

Cykling. + fik afl min egen cykel til servicetjek.

BJJ no-gi: Valentrin underviste. DB.leg/single leg. Turtle choke.

Meget varmt - helt sveddryppende efter træning.

Pullups efter træning: 1x10, 1x6xbw.

Sovet dårligt om natten pga en der hostede m.v.---suk og stakkels...

 

Fredag. 30. august 2019

Chins: 3x10xbw

Cykling 20 km

Kajak.TRÆNING: 75 min på vandet, havnen rundt  -derfra rundt om øen og ind til slusen m. de garvede kajakkvinder i en to-erkajak og garvede H. i ener - prøvede at følge med på deres fredagstræning: 2 min jævnt tempo+1 min spurt  efterfulgt af marginal pause - fra motorvejsbroen til Sjællandsbroen og retur - jeg havde "heldigvis" ikke tid til hele turen retur, men måtte skrå over fra hjørnet pga tidsnød...

Pyha, det var hårdt - fik øvet lidt mere at "hænge" - men nøj, det var ren overlevelse at holde hængeren de to min, og blev så hægtet af på spurten - så startede det forfra nærmest, når jeg kom frem igen...

Det er jeg ikke helt i form til ...

 

Saunagus i Avedøre svømmehal efterfølgende var helt eminent  - Ivan var endda "gæstegusmester" den ene sektion ;-)

Link to comment
Share on other sites

Lørdag 31. august 2019

Tidligt op - og afsted til Tisvilde...

"Lang MTB-tur" i Tisvilde Hegn - Distance: 40,5 km, 300 hjm, tid: 2 t 38 min.

Eftermiddag på stranden: Ah vejret helt roligt og vandet super dejligt og svalt. Svømmede lidt langs stranden og var så heldig at støde på en, der tilbød mig at prøve sin "SUB" - stand up padling board...??

Det var skægt lige at prøve, sådan et oppusteligt board - det var ikke så svært at holde balancen - lidt sværere at styre ligeud, når småbølgerne kom fra siden.

 

Fik sovet udendørs på terassen om natten - og oplevet tordenvejret for fulde drøn. Dejlig lun sommernat.

Søndag d. 1. september 2019

En lidt Off-day...

 

Mandag d. 2. september 2019

Chins 1x15xbw

Cykling ca 35 km

 

Tirsdag d. 3. september 2019

Arb. Cykling hjem. Gæst til middag.

 

Onsdag d. 4. september 2019

Cykling 30+ km

Chins 1x10xbw

 

Torsdag d. 5. september 2019

Cykling 29 km

BJJ: No-gi +en times rul

Mount chokes.

...åh sådan en dag med en masse "uheldige ting" både på arbejdet og transporten derfra, men heldigvis også gode ting - så det endte godt det hele..

 

Fredag d. 6. september 2019

Chins: 1x10xbw, 1x8xbw+12 kg, 1x6xbw+12 kg

Cykling 16 km

 

Lørdag d. 7. september 2019

Fødselsdagstamtam hos min lillebror for min ene niece.

 

Søndag d. 8. september 2019

I Valby Vandkulturhus med yngstesønnen. Fik hygget gevaldigt i svømmehallen - nåede selv nogle enkelte baner ind i mellem.

Cykling.

Coredvd. Fuldt program  - 1 time.

 

Mandag d. 9. september 2019

Cykling.

En begivenhedsrig arbejdsdag!

Aften til "Bookrelease"/reception i Dansk Forfatteforening med Keld Broksø i anledning af "Fjendespor". Mødte en masse andre "kajakfæller" samt andre plus lærte nogle nye gæve mennesker at kende.

Efterfulgt af middag - chinese style...

 

Tirsdag d. 10. september 2019

Kort arbejdsdag.

Mega regnvejr.

Eftermiddags-MTB-tur i Tisvilde Hegn - heldigvis kun overskyet og uden regn mens vi var ude - men temmelig vådt på jorden.

Distance 29 km - noget af det transport/grus frem og tilbage.

Fik øvet lidt med skarpe sving på grus og nedkørsel af sandbakken...

 

Onsdag d. 11. september 2019

Cykling

 

Torsdag d. 12. september 2019

Tidligt op og afsted på kursus hele dagen - på Fyn.

 

Fredag d. 13. september 2019

Chins: 1x10xbw?

 

Lørdag d. 14. september 2019

Hot Cup-finale i Tisvilde hegn - MTB-løb

Ja, så gjorde jeg det igen...bestemte mig til at være med med kort varsel - (knap 14 dage...) - vil jo hellere være med - end "stå og vente" i mens ;-)

Stod tidligt op - for skulle være på pladsen kl 8 og hjælpe med at stille telte, borde etc klar inden afgang kl 10.

 

Vejret dejligt, ca 13-15 grader, moderat vind, tørvejr :-)

 

Fik placeret mig lige i starten af gruppe 8 - og håbede at det var "passende". 

Havde fået et par "salt-tabletter" klistret på styret - og prøvede at drikke mere undervejs i håb om at undgå "kramperne" som oplevet sidste år...

 

Løbet startede med et "Startloop" på ca 4-5 km - man måtte ikke overhale de første 1,5 km - og derefter gik det lidt i "kø", da ruten snævrede sig ind og op ad bakke - men startede vist løbets første runde på  efter ca 16 min (man må køre 2 timer samt påbegyndte runde)

Hele den første del af af 1. runde gik meget langsomt med adskillige stop på singletrackdelene - inden jeg kom til at ligge "mere tilpas" spredt...og prøvede at sætte tempoet lidt op -

Fik vist kørt en lille smule væk fra ruten ganske kort sammen med nogle andre - men kom heldigvis hurtigt tilbage på ruten igen. Klarede "sandbakken" op uden problemer i 1. runde - så det var skønt. Var egentlig mentalt indstillet på måske kun at tage 2 runder i år, da runde 1 nu havde været så "irriterende"..og allerede alligevel kunne mærke lidt træthed sætte ind.. 

2. runde blev indledt med en energi+coffeingel lige efter start  (den eneste denne gang, da delt ikke følte behov for det samt havde mistanke til at de var medvirkende til at min krop "satte ud" sidste år). Havde egentlig en udmærket 2. runde - selvom lige måtte ned og ligge  - heldigvis uden at slå mig - i et skarpt sving fra grus ind på single track.

Havde overhalet en pige, som overhalede mig igen - og prøvede at overhale hende på vej op ad sandbakken - der gled jeg desværre, så måtte af cyklen et øjeblik, da det var for stejlt at starte på -  inden, jeg kunne komme på igen... så kunne se langt efter hende og de 4-5 andre gutter der derfra kunne give den gas nedad sandbakken... heldigvis hentede jeg hende senere på grusstykkerne :-)

 

Der var vist nok ca 22 min tilbage, da jeg rundede starten - så besluttede at nappe 3. runde med alligevel. Kørte knapt så tæt og kendte nu ruten bedre - hvilket var rart.

Blev indhentet af noget af "eliten", der var på 4. runde - en var lidt fræk at overhale mig på et stykke kringlet singletrackspor lige inden "træstammen" - hvor han fik ramt mig med styret - hvilket lige gjorde mig lidt "forskrækket".

Heldigvis kom jeg videre. Generelt var hænderne temmelig trætte på sidst runde, så det var "svært" at skifte gear - samt fra ca 1/3 inde på runden begyndte krampetendenserne i lårbasserne at trænge sig på.. derfor måtte jeg sætte farten lidt ned og lade være med at træde igennem...men så gik det heldigvis. Tog den sidste salttablet og drak lidt mere.

Stoppede lige en enkelt gang pga ham bag mig væltede (/gled på singletrack -men kom ikke til skade) - samt jeg måtte pille en gren ud af kæden 2 x - den ene gang oppe på sandbakken, som heldigvis gik ukomliceret både op og med mere fart på nedad.

Kunne hente et par gutter på de sidste bakke og grusstykker, og kom glad i mål

efter 2 timer 21 min og 35 sek. (samlet distance ca 40 km- de 3 runder 34 km)

 

Runde 1, tid 42.35 min, 16,06 km/t

Runde 2, 41.10 min, 16,62 km/t

Runde 3, 44.19, 15043 km/t

Startloop 13 min

 

Placering i min aldersgruppe nr. 8/18, damer 11/22,  alle 257/381

(startnr. 6036)

Alt i alt en dejlig tur, trods alt - ok brugt, men ikke fuldstændig kørt i hegnet. Fik alligevel kørt 3 runder - dertil lidt mere sikkert og med mere overskud end sidst.

 

Herefter var der præmieoverrækkelse og lodtrækningspræmier, hvorefter "vi" ryttede op efter det hele igen.

 

Søndag d. 15. september 2019

Spilledag med venner kl tidligt i Hvidovre...

 

 

Link to comment
Share on other sites

Onsdag d. 18. september 2019

Cykling - lidt

Torsdag d. 19. september 2019

Cykling ca 20 km

Pullups: 112xbw, 1x5 bw + 12 kg kb i elastik omo nakken, 1x6x12 kg kb i elastik om nakken (det er bedre i bælte)

BJJ No-gi 1 times teknik -choketeknikker med M i turtle + 1 times rul -5 min's runder m. 1 minuts pause -  Sad en enkelt runde over - Ahh, der var skønt - og hårdt...

Lørdag d. 21. september 2019

Ikke megen motion til mig, men til mine børn...

Den yngste til fodboldstævne på hjemmebage medbragt hjemmebagt kage..- derefter til Næstved og se den ældste til håndboldstævne (weekendstævne)...logistik, logistik ;-)

Og jeg er "ny forældre" i de her "Bold-universer"..

 

Søndag d. 22. september 2019

Coredvd: hele programmet, 1 time

Slackline: Det går fremmad :-) Kan rimeligt gå langsomt fremad og baglæns - vendingerne fungerer af og til...

Link to comment
Share on other sites

Mandag d. 23. september 2019

Cykling 28 km

Middagsgæster - inden en tur i biffen og se "Once upon a time"

Tirsdag d. 24. september 2019

Cykling 16 km

Ah, nåede at hvile en ½ time inden træning - virkelig skønt.

Pullups: 1x15xbw, chins: 1x8xbw - lige hurtigt inden træning.. BW på vægten i træningslokalet 61,5 kg

BJJ No-gi + en times rul - vi startede lige med bare en anelse "puls-træning" inden rul - 3x40 s, 40 s pause - x 3. Da jeg ikke var interesseret i at "hoppe på mine knæ" - skiftede jeg øvelserne ud med push-ups og reaktionsøvelser og var så med på mountainclimbers.

Triceps blev hurtigt trætte, så det blev vist 20, 15,12 i push-ups...og nu er jeg blevet øm af det herefter ;-)

Onsdag d. 25. september 2019

Cykling 16 km

Torsdag d. 26. september 2019

Uventet fridag - skønt.

Morgenkajaktur fra Hvidovre Havn direkte over Kalveboderne mod slusen - og roede derefter rundt i alle Sluseholmens kanaler og ind forbi Universitetet og TV2.

Himlen grå - men dejlig roligt. Der var et rigtig fint "grafittimaleri" helt inde bagved, der lige overraskede positivt. Masser af skarver og diverse andefugle.

Tror distance ca 13 km? Godt 1½ time på vandet..

BJJ No-Gi + rul.

Fokus på defense fra sidecontrol til lukket guard og videre til armbar og triangle.

 

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Fredag d. 27. september 2019

Cykling + dejlig saunagus med Bo som gusmester i Avedøre svømmehal.

Lørdag d. 28. september 2019

Tog på en travetur i Grib skov ved Esrum sø, der endte som svampetur. Mødte en svampesamler, der velvilligt viste frem og forklarede - og havde puttet en kniv og et par svampebøger i tasken - så endte med herefter at gå mere "off sti" - og kigge efter bløde gevækster... Har egentlig gerne villet på en "guidet" svampetur - men det bliver ikke rigtig til noget -  så nu benyttede vi "chancen".

Fandt ret hurtigt en lille flok kantareller, hvilket jo gav "blod på tanden"...derefter blev der indsamlet lidt forskellige rørhatte - som skulle være "rimelig sikre" for "begyndere"..

De blev typebestemt, da vi kom hjem - og tilberedt på panden i to portioner med smør, fløde og persille etc - og blev lækkert til pålæg... Vi havde det begge stadig godt søndag morgen ;-)

 

Søndag d. 29. september 2019

MTB-tur i først gråt, derefter temmelig fugtigt vejr...

Det startede "godt", med et par glemte cykelsko - men der blev fundet en låneløsning, så vi alligvel kunne komme ud..kun lidt forsinket..

Jeg havde "bedt om noget nyt" - Det blev "Det hvide spor ved Sjæl sø"  -et par gange rundt - i fugtugt vejr til sidst... Det startede forbi en efterskole ad nogle stier på kanten af nogle lidt "stejle skrænter" - og jeg nåede at "vælte" to gange - (vælger IKKE at kalde dem styrt)- Skrabede skinnebenet den første gang, da der lige var en gren/rod det skrabede henad - men ellers "harmløst tilt". Da jeg 2. gang skulle passere et svært sted gennem to gren og en sten på en skrænt (måtte stoppe 1. gang) - kom jeg forbi med forhjulet, men baghjulet røg op over stenen og så gled cyklen til siden under mig - så jeg lige fik stødt håndleddet, da jeg tog fra - heldigvis ingen gener udover nogen ømhed en times tid.

Vi kørte 2 runder ad sporet og så tilbage for at aflevere sko og hente bil. Vi forbarmede os på hjemvejen over en bil, der var kørt fast i noget mudder i skovkanten - og fik skubbet den fri..så de slap for at skulle bruge lang tid på at hidkalde Falck tiul et "ubestemt sted i skoven" en søndag eftermiddag i regnvejr...

Distance: uvist... en lidt kortere tur end sædvanligt...men masser af skovluft ;-)

Mandag d. 30. september 2019

Cykling 17 km

Tirsdag d. 1. oktoer 2019

Laang arbejdsdag.

Cykling 28 km

Onsdag d. 2. oktober 2019

Cykling 16 km

Yngstemanden afleveret til fodbold... er lidt træt disse dage...

Torsdag d. 3. oktober 2019

Cykling 13 km

Morgenpullups: 1x6xbw---

Pullup inden træning: 1x12xbw

BJJ No-gi: Fokus på toppositionen...inside control mht greb...hvordan man kommer ud af guarden og counter hertil...

1 times rul.

Fredag d. 4. oktober 2019

Cykling

Lørdag d. 5. oktober 2019

I Avedøre Svømmehal med drengne.

Fik svømmet 4-500 m selv + hygget i dampbadet.

 

Ungerne til fodboldkamp og se Hvidovre spille - det frigav tid til mig - lækkert (er ikke såååh interesseret i at se fodbold..)

 

Eftermiddagsrotur i kajak fra Hvidovre Havn langs Valbyparken et lille stykke ind i Københavns Havn næsten til Ark og retur.

Der var lige en del "turbulent" vand udenfor havnen samt da var nået gennem slusen, så pulsen lige nåede at komme op - der var egentlig ikke specielt meget vind - men nåede lige at føle mig usikker et par øjeblikke...

Herudover en superlækker tur, hvor der i læ for vinden var virkelig lækkert. Så mange "dyr"  -lamaer, får, hunde, fiskehejre, skarver, diverse andefugle, blishøns, mini lappedykkere?, små og store mågetyper.. Enormt fredfyldt og hyggeligt.

Tid på vandet ca 1½ time - distance: vil tro ca 13-14 km...

Søndag d. 6. oktober 2019

Cykling 10 km

BJJ med Gi: lidt stand up nedtagninger samt armdrag og chokes fra buttefly guard.

Rul ca 25 min.

Link to comment
Share on other sites

Mandag d. 7. oktober 2019

Cykling...

Tirsdag d. 8. oktoer 2019

Morgen-yoga 15 min - havde en smule irritation i lænden - og fik prioriteret lidt tid hertil.

Pullup/chinups: 2x12xbw

BJJ no-gi: jiu jitsu throw, knee on belly to armbar + side switch..

En times rul. Hvde en god rulledag. Og ryggen havde bedre efter rul end før - perfekt (for det var ikke helt rart at lave baglæns rulninger over skulderen under opvarmningen tidligere)

Onsdag d. 9. oktober 2019

Cykling 7 km

Tandlægetid om morgenen, da knækket et stykke af en kindtand i weekenden - det blev heldigvis fikset.

Torsdag d. 10. oktober 2019

Tidligt op og var med på MTB-tur ved Furesø-Hareskovsområdet. Underlaget temmelig fugtig visse steder - sluttede af gennem "Mordor"med glatte rødder og mudder - her gik det langsomt, men havde udmærket flow og fart (for mig) tidligere på turen...Cykling ca 32 km, 260 hjm, tid 2:06 t

Herefter gik turen til Middelfart til 90-års fødselsdag!

Fredag d. 11. oktober 2019

Cykling 17 km

Saunagus

Lørdag d. 12. oktober 2019+Søndag d. 13. oktober 2019

BJJ No-gi:

En times teknik  med fokus på leg logs + en times rul. ANKEL SKADET!

Var desværre uheldig i allersidste rullerunde, efter at jeg...hmmm...pressede min makker for meget? (jeg lå ellers og fik voldsomt "bank", da han inviterede til fortsætte den sidste og "ekstra runde") - men jeg endte i hvertfald helt uforberedt pludselig på ryggen efter et ret voldsomt kast, hvor jeg tror jeg landte meget uheldigt med min højre ankel (synes jeg mærkede at det gjorde lidt ondt der)- og efterfølgende i en fodlås, som jeg tappede på, inden den overhovedet var der og mit ben var endnu heller ikke låst fast - (for benlåse, dem har jeg stor respekt for)..Så er stadig ikke helt sikker på, hvor det skete, men har mistanke til landingen..hvor der blev mumlet undskyld herefter..

Var nok lidt rystet - men tøffede hurtigt ud i bad, da jeg blev hentet 10 min efter og skulle i sommerhus...kunne godt gå let humpende op ad trapperne og tog en ibuprofen med det samme..

Alligevel blev det "værre" - så jeg tilbragte resten af eftermiddagen med benet oppe og en god bog, da jeg måtte humpe ud af bilen..suk

Nød dog aftenen til en "siddekoncert" "nærområdet" i Torup Mejeri med verdenspianisten Enrico Pieranunzi og basist Thomas Fonnesbæk, jeg var inviteret med til. Nyt "musikalsk område" for mig, men de var tydeligt meget, meget dygtige og ret lune og fornøjelige at høre og se på.

Kunne næsten ikke støtte med vægt på foden og det var nærmest værre om morgenen - så MTB-tur for mig "udskudt".. Valgte at få tjekket det på Skadestuen - men selvfølgelig /heldigvis blev det lidt bedre efter nogle flere timer med mere is og ipren, så kunne af og til støtte med vægt på foden i visse stillinger.

Så efter 2½ times underholdning i ventestuen på Hvidovre hospital (forstår ikke rigtig hvorfor man får angivet et "tidspunkt"), så blev der konstateret at anklen ikke var særlig hævet, god ledstabilitet, men ømhed ved dorsal flexion og tyk på x og y - formentlig en bruskskade. Fortsæt aflastning! og NSAID etc  - kan tage kortere eller længere tid...suk.

Mandag d. 14. oktober 2019

Så nu humper jeg rundt på krykker og forsøger at være positiv over at bruge min efterårsferie på en mere rolig måde end forventet.

Send gerne fjernhealing ;-)

Når jeg lige har fået holdt nogle timers ferie, slappet af og læst mere skønlitteratur, tager jeg mig sammen og får logget bare lidt alternativ træning igen, satser jeg på...

 

Link to comment
Share on other sites

Dobbeltportion fjernhealing sendt :hands:

Uf, der blev jeg lige mindet om hvorfor jeg ikke tør kaste min gamle (og yderst usmidige) krop ud i bjj el lign. Jeg tror ellers det kunne være hamrende sjovt men jeg er alt for meget kylling til at tage de risici der følger. Ærgerligt at den reminder skulle komme her, hvor jeg ellers læser misundeligt med.

Håber du hurtigt kommer rigtigt på benene igen:flowers:

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Tirsdag d. 15. oktober 2019

Pullup/chinups: 2x12xbw

Tog det offentlige til "kaffeslaberas" i Holte med kæresten og hans cykelkammerater. Det skulle ikke være sundt, kun at tale med sig selv ;-)

5 kvarter. Jeg kom godt frem og det var nogle søde buschauffører og togførerer! - men nøj, hvor er det træls, at det "forbedrede nye bynet" har gjort rejsetiden noget besværligere og længere for mig til de steder, jeg benytter/kunne tænke mig at benytte (gælder både til arb og træning samt hvis skal til kbh). Her er jeg især ked af 1 A's omlægning...

Nåh, jeg er nok snart tilbage på cyklen - det går heldigvis fremad med foden.

Er disse dage kommet igennem nogle kæmpe poser med "papirdynger"- der har stået hengemte og uberørte temmelig (pinligt) længe - Så det har føltes godt, at få dem ordnet.

Og inspirerende med alle de gode artikler og andet godt, man lige støder på igen - både fritidsmæssigt og arbejdsmæssigt..

 

Indtagelsen af hjemmelavet æblecrumble plus aftensmad - gjorde at coretræningen blev rykket til i morgen...

 

Onsdag d. 16. oktober 2019

Pilatesprogram + modificeret yoga-del med CB.

 

Mere oprydning i papirbunken. Og mine kære, savnede drenge er hjemvendte fra Jylland - så hjemmebagte kanelsnurrer er også blevet prioriteret at lave og indtage :-)

 

Ih, jeg får meget lettere ved at holde varmen nu efteråret er trådt ind ;-) Mere mad og mindre motion - perfekt kombi til vinterdragt...

Dertil spillet lidt spil og leget "Kims leg" med smage - jeg fik lov at udvælge - hæ hæ - temmelig skægt!

Den mest rolige ferie i lang tid...jeg nyder det skam også!

- og håber samtidig på at komme op i gear igen efter lidt rekreation..(at det ikke bare er fordi, jeg er blevet gammel og magelig?? ;-))

 

Link to comment
Share on other sites

På 10/15/2019 at 00:46 , Gregers TF skrev:

Dobbeltportion fjernhealing sendt :hands:

Uf, der blev jeg lige mindet om hvorfor jeg ikke tør kaste min gamle (og yderst usmidige) krop ud i bjj el lign. Jeg tror ellers det kunne være hamrende sjovt men jeg er alt for meget kylling til at tage de risici der følger. Ærgerligt at den reminder skulle komme her, hvor jeg ellers læser misundeligt med.

Håber du hurtigt kommer rigtigt på benene igen:flowers:

Kære Gregers,

Takker for healingen. Den har allerede hjulpet! Jeg kan støtte meget mere igennem på anklen, selvom lige aflaster med krykkerne det meste af tiden lidt endnu :-)

Normalt er BJJ ikke SÅ farligt... og kender flere, der er kommet mere tilskade ved lad os sige cykling, fodbold og alm transport i trafikken... og dem, der slet ikke laver noget - de får nogle inaktivitetsskavanker, der nok er værre...

BJJ er simpelthen så skægt og udfordrende og udviklende - mentalt + kropsligt! Mine knæ har f.eks fået det bedre - jeg bruger ikke knæbind mere til træning og har heller ikke haft behov for dem vandreturene på Færøerne..

Af og til sker der uheld - og jeg er måske heller ikke helt god til ikke at "give den gas" og kun udvælge små, lette modstandere...;-)

Har du lyst til at prøve alligevel bare for at se, så kom med til en "Open mat" eller en prøvetræning en dag..

 

På 10/15/2019 at 11:02 , vestjyden skrev:

Heal fast.

Det er bare træls med en fod der ikke virker.

Hej Vestjyde :-)

Tak for hilsen! Det varmer :-)

Jeg gør, hvad jeg kan for at speede healingen op og få en velfungerende fod tilbage!

Velkommen tilbage til log-land!

Link to comment
Share on other sites

Fredag d. 18. oktober 2019

Pullups: 1x10

Pakke og afsted i sommerhus med ungerne - anklen noget bedre, kan støtte rimeligt på den og har droppet ibuprofenen i dag. Er dog stadig med krykker...

Lørdag d. 19. oktober 2019

Bål-dag i haven med snobrød. Prøvede en ny variant med skinke og ost blandet i noget af dejen. Fungerede udmærket.

Min ældste lillesøster med mand og børn kiggede også forbi - så det var dejligt - at se min lille nevø på 2 og niece på knapt 5.

Selvom jeg ikke gik ret meget rundt og støttet til en krykke, så blev ibuprofen startet op igen - da stadig lidt murren og let hævelse.

Søndag d. 20. oktober 2019

Læse-højthyggestund med drengene. Det er stadig vildt hyggeligt at læse "De fem-bøger" sammen. Det er skægt, at de synes de er helt vildt spændende - hvert eneste kapitel...

Fik lavet core-programmet (1 time inkl yoga - en anelse modifceret enkelte steder), som "eneste" motion - ved ikke helt om jeg bare er blevet gammel og magelig og doven af al den "inaktivitet" - eller blot har "ondt af mig selv" og belønner mig med "total ferie.."

 

Hjem igen. Foden fortsat i bedring, men skal stadig skåne den lidt, så den hurtigt bliver helt klar igen...

 

Mandag d. 21. oktober 2019

Hverdag igen.

Kan nu vippe godt nok med anklen uden at det gør ondt til at jeg kan køre bil. Ville hellere cykle...morgentrafik opleves mindst på cykel samtidigt med, at man får frisk luft og motion...

Lang arbejdsdag, men skånede så godt som muligt og brugte en krykke ind i mellem..

Lod være med at bruge krykken helt så meget sidst på aftenen (blot nogle få ture frem og tilbage i lejligheden+ rengøring af badeværelset) - men kunne så godt mærke lidt "murren" og dunken i anklen da kom ind i sengen..

 

Tirsdag d. 22. oktober 2019

Kajaktur

Kort arbejdsdag - så fik hjælp til at bære kajakken i vandet - og tog en lille times frisk luft i roligt tempo - vil tro ca 8 km.

Nogen vind. Det er sjovt som fuglelivet har ændret sig gennem årene - ser nu mange skarver, som jeg aldrig så i Kalveboderne, da jeg startede med at ro tilbage i gymnasietiden i 90'erne.

Så dertil 6 fiskehejre stå ved siden af hinanden på "Fugleøen" nær Bjerget samt en fiskehejre oppe i et træ på samme ø.

 

Havde overvejet at tage til  BJJ og blot tage tekniktimen - men så var tiden pludselig fremskreden - og egentlig er det nok fornuftigst lige at vente et par dage endnu..men savner det ...

 

Coreprogram.

Fortsat bedring af foden. Kan gå meget mere på den her til aften. Den er øm ved tryk på enkelte steder, men er tæt på rask efterhånden, håber jeg :-)

 

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Onsdag d. 23. oktober 2019

...hmm krykkerne med på arb...

Torsdag d. 24. oktober 2019

Skulle til aftenforedrag med Thomas Milsted på Frederiksberg...benet bedre, og absolut mindst bøvlede transportmulighed  - så cyklede derind :-) 2x5 km

klarede den tillige uden krykkerne derinde...det gik...rimeligt..

Fredag d. 25. oktober 2019

MorgenPullups+chins - skiftevis: 4-6-8-10-12xbw

Middagsaftale hos vennepar i Ishøj...cyklede til og fra stationerne... det blev sent...og en anelse vådt...

En (anden end mig) tændte tv'et, da vi kom hjem midt om natten - og så fangede finalen i B-boys and B-girls (break dance) lige...det har jeg aldrig set før - men cool lige at se...respekt for kropskontrol og akrobatiske evner af en anden type.

Havde meldt mig til et "kvinde-seminar i BJJ til støtte for kræftens bekæmpelse" - der først skulle starte lørdag kl 14...det blev desværre lige aflyst, og fik nys om det først sent om aftenen...så er der formiddagstræningen kl 10 lørdag i stedet...

 

Lørdag d. 26. oktober 2019

BJJ no-gi m. Franck: Nøjedes med tekniktræningen og teamede op med en sød pige på min egen størrelse ;-) Der var fokus på leg locks.. Det gik egentlig ganske fint - og var ikke mere øm om aftenen..

Er stadig på let krykning, så det blev til ingen sparring...suk

Resten af dagen og aftenen blev udnyttet til projekt kælderrum -kun afbrudt af en hurtig middag ude, da for sent til at lave den planlagte lækre steg... men der blev nået en god bid i kælderen - super rart! -Færdig? Nope... ;-)

Søndag d. 27. oktober 2019

BJJ NO-GI seminar med Lukas "Hulk" Barbosa

Yeah, no-gi seminar - lige noget for mig - og må jo støtte op, så der bliver ved med at komme dygtige folk til at undervise..

Det var supergodt!

Teamede op med frk. J igen :-)

Der var fokus på guard passes - 2 variationer - North/south choke og lidt half guard work...

Anklen blevet endnu bedre - så tog lige 3 minutters rul.. turde dog ikke fortsætte...

Har været uden krykker i dag.

Minimalt med irritation i anklen - men til aften var h. knæhase let hævet - ikke øm og jeg følte mig let stivbenet...

Nu skal knæet ikke begynde med noget...inaktivitet er ikke godt for ret meget...

 

Mandag d. 28. oktober 2019

På arb. uden krykker i dag. Synes at det går bedre med anklen.

Kort dag.

I alt 8 km cykling.

 

Tirsdag d. 29. oktober 2019

Lang arbejdsdag. Cykling i alt 7 km (til og fra stationer) - er lidt ærgelig over at F-linien har skiftet spor på Hellerup, så det næsten altid lige glipper at nå, at kunne komme op ad broen og over på det rigtige spor til E-linien. Tidligere var det på samme spor, så togene passede sammen.

Derfor kan det bedre betale sig at cykle fra Hellerup for at kunne nå det til tiden...

Havde lidt ondt i anklen om aftenen - øv, har nok fået overbelastet den - ved at stå og gå for meget på jobbet..

 

Onsdag d. 30. oktober 2019

Kursus  -"Ortopædidag" - det var inkl lidt praktiske øvelser i palpationsteknik og ledpunktur.

Blev afholdt ude i Ørestaden - så det blev en smuk morgencykeltur derud - og retur. Uden krykkerne med.

Cykling 2x9 km - det tager anklen fint - men har nok gået og stået lige rigeligt nok ude i kongresscenteret - selvom det meste af kurset var stillesiddende..

 

Skulle hente Thore og en ven fra fodbold om aftenen - og fik gået lige langt nok, selvom en krykke var med der...så øv irritation/ømhed i anklen om aftenen igen. Øv, det er træls.

 

Torsdag d. 31. oktober 2019

...hmm tog bilen og også krykkerne med på arb igen..

Kort arbejdsdag...havde lovet at hjælpe med at "klargøre børn" efter skole..

Alligevel er anklen lidt dum stadigvæk...

 

Fik malet unger i ansigtet i anledning af Halloween...har ikke været fan af Halloween tidligere, men gys og gru kan jo være ret fornøjeligt, hvis man vil...

 

Hjemmetræningstiden og motivationen er (stadig) ikke på sit højeste for tiden - men prøver at hygge mig og restituere i stedet ;-)

Og så må jeg vende stærkt tilbage og tage den medfølgende - jo længere pause, jo hårdere er det at komme igang igen...med...

(jeg forstår ikke mig selv, når jeg egentlig godt ved, at jeg "bare lige" skal gøre nogle få øvelser for at vedligeholde - hvorfor jeg så alligevel vælger den modsatte løsning - skal jeg bare acceptere det og tage konsekvensen og sige pyt - eller bekæmpe det? )

 

Link to comment
Share on other sites

"jeg forstår ikke mig selv, når jeg egentlig godt ved, at jeg "bare lige" skal gøre nogle få øvelser for at vedligeholde "

Det er bare demotiverende at skulle "nøjes" med vedligehold. Jeg syntes simpelthen at det er surt. Så du er ikke alene med at vælge "den modsatte løsning"

Desværre er det bare så meget nemmere at komme tilbage, hvis man laver lidt :hmmm:

Hep, hvad end du vælger.

Edited by vestjyden
tilføjelse
Link to comment
Share on other sites

Fredag d. 1. november 2019

Anklen stadig noget sart, så bil og krykker...og har bare brug for at side med benet oppe - er forresten på ibuprofen igen...

Lørdag d. 2. november 2019

Coreprogrammet...

Endte med at bruge eftermiddagen hos min kære lillesøster og hendes to unger, så der var fætter/kusineglæde - samt mormor var på visit..

Lauge blev syg til aften med ondt i halsen og feber...heldigvis langt bedre næste morgen..

Søndag d. 3. november 2019

Var i Tune med Thore til indendørs fodboldkampe...

 

Eftermiddagen gav lige mulighed for en tur i kajakken med solnedgang..juhuu

 

Der var heldigvis en flink kajakroer, der gerne ville bære kajakken ned til bådebroen for mig, så foden kunne spares.

Vandet nærmest blik - et dejligt lys - havde en dejlig tur langs Valbyparken ind til Sjællandsbroen og retur.

Mødte en SUP'er (stand up padler) -  jeg faldt i sludder med på noget af hjemvejen - han var normal ivrig vindsurfer m.m. - og havde nu været på langtur ind til Langebro og retur - en "ung mand på 54"..

Der var en masse løse tangstrimler i overfladen i hele Kalveboderne, så fik lidt ekstra modstand, da de hele siden satte sig fast på spidsen af kajakken - ellers en dejlig tur i moderat tempo - 11 km? Tid på vandet ca 1 t og 15-20 min..

 

Mandag d. 4. november 2019

Er lidt træt af at der har været tilbageskridt med anklen og nu ikke rigtig rigtige fremskridt herefter - så kunne godt tænke mig at få den undersøgt igen - så jeg ved hvilke hensyn, der evt skal tages - og hvad der vil være gavnligt mht genoptræning...

Så prøvede at tage kontakt til min nye læge med ønske om en skanning... det endte med en henvisning til "drop in-røntgen" på Bispebjerg hospital.

Der havde været en aflysning af "operation" på arbejedet, så det gav fin mening at møde senere - og så var der dejlig hurtig ekspedition på Bispebjerg..

Bad om at få taget røntgen af BEGGE ankler, så der kan sammenlignes med en gratis magen til "kontrol" - men det gør man åbenbart kun hos babyer.. I veterinærverdenen tager man stort set altid begge ben, netop for bedre at kunne fange mindre forandringer PLUS man altid laver en klinisk undersøgelse inden, så røntgenfund kan sammenlignes med kliniske symtpomer...

Selvfølgelig kan dyr ikke kommunikere helt så præcist, men alligevel..Fik selvfølgelig kun taget af h.ankel  -i 3 projektioner.

 

Nå, blev bekræftet i at der ikke er brækkede knogler... hvilket jeg heller ikke regnede med - (samtidig undrede det dem, at der ikke var taget røntgen på skadestuen.)

Ergo, er ikke meget klogere...nå, det kan jo være, at det går over af sig selv ...SNART

Det var bare ikke særlig "rart" at læse lidt om bone bruises som aftenlæsning...

Nå frokost og eftermiddag på jobbet - så dejligt med en kort dag...

 

Tirsdag d. 5. november 2019

Morgenpullups: 5-8-10xbw - prøver så småt at komme igang igen...

Work. Prøvede at få fat på lægen....men må afvente svar på røntgebeskrivelsen - og der er kun akuttider eller en tid 4. december ifølge medhjælperen...suk. Prøver igen i morgen efter aftale...

 

Skole-hjemsamtale med Lauge: masser af ros både fagligt og socialt inkl for at være en god ven og empatisk dreng m.m. :-)

 

Benet har haft det lidt bedre i løbet at dagen, men har også skånet det meget og sparet det til...bjj - tekniktræning kun - og undlod sprællemand, høje knæløftninger og modificerede enkelte steder andre øvelser. Det er som om, anklen har det bedre herefter  -godt med noget "mobilitetstræning"...

Nåede lige lidt flere chins (smalt greb) inden træning: 1x18xbw - yeah, så blev dagen lige lidt bedre, da det kunne lade sig gøre på trods af "manglende træning"

+2x3 med tæl til 5 i 4 positioner på vej ned.

Link to comment
Share on other sites

På 11/1/2019 at 10:23 , vestjyden skrev:

"jeg forstår ikke mig selv, når jeg egentlig godt ved, at jeg "bare lige" skal gøre nogle få øvelser for at vedligeholde "

Det er bare demotiverende at skulle "nøjes" med vedligehold. Jeg syntes simpelthen at det er surt. Så du er ikke alene med at vælge "den modsatte løsning"

Desværre er det bare så meget nemmere at komme tilbage, hvis man laver lidt :hmmm:

Hep, hvad end du vælger.

Tak for hep! Det hjælper allerede :-)

Link to comment
Share on other sites

Onsdag d. 6. november 2019

Det gik egentlig ganske godt med anklen hele dagen, må næsten være helt ok - du er bare et utålmodigt pjattehoved...

meenn...da jeg så gik normalt op ad trappen og bare lidt rundt i lejligheden, så hævnede det sig kort efter - anklen er ikke helt ok alligevel - suk--

Torsdag d. 7. november 2019

Det lykkedes efter gentagne forsøg heldigvis at komme igennem til min læge -  inden der blev omstillet til andre - og jeg blev tilbudt en tid til undersøgelse samme dag, jeg sagde ja tak til!

Fair nok at blive undersøgt, og så tage en vurdering. Det var også rart lige at møde min nye læge, der virkede ganske fornuftig :-)

Han foreslog selv, at blive henvist til en MR-skanning - og jeg var ganske enig ... obs for bone bruises..

- så kan der måske også laves en fair "prognose" - for fx hvornår jeg kan arbejde "fuldt" ud - heriblandt stå og operere igen..

Det ER jo nemmere, at vide hvordan man skal forholde sig, når man ved hvad diagnosen er...

 

Kajaktur:

Trængte temmelig meget til lidt motion og frisk luft - så futtede direkte ned til kajakklubben for at udnytte dagslyset...

Det gik lige, at balancere med kajakken på den ene skulder og støttende på en krykke med den modsatte arm. Havde det hele for mig sæl...

Relativt roligt vejr - lidt sidebølger og turbulens foran den lille havn - næsten blik på modsatte side langs Amager. Gentog turen lnags Valbyparken ind til Sjællandsbroen - og videre ind til slusen og retur.

Distance: Ca 11 km? Måske mindre  -tog en time og en slat..

Back+side extension: 2x12+12+12

Dips: 1x10xbw  - uha, en "glemt øvelse" for mit vedkommende - måske jeg skulle prøve at træne mig op igen - for lige nu er dipsformen pinlig..

Pullups (tykt greb): 1x10xbw, 1x6xbw

Fredag d. 8. november 2019

Saunagus :-)

Lørdag d. 9. november 2019

BJJ no-gi: closed guard  + ½ times forsigtig sparring-uden stående

Har kunnet nøjes med at gå med en krykke til at aflaste.. anklen ikke haft nogen gener af træningen..

Holdt mig i ro med stillesiddende projekter resten af dagen.

Søndag d. 10. november 2019

BJJ -no-gi - da Franck underviste igen - og så kan man selv bestemme, da han underviser i teknikker der virker med begge :-) Jeg er pt mest fan af no-gi, da det er knapt så varmt, mindre vasketøj og jeg hænger ikke hele tiden fast i de andre ;-)

Prøvede under opvarmningen, om det gik at stå på kun h.benet og bare lave udstræk og rotationsopvarmning af led - men det blev meget kortvarigt - så opvarmede venstre dobbelt ;-) Ingen superman-pose stående på et ben endnu..

Mest fra closed guard + lidt escapeøv. fra mount. Vi var ikke så mange i dag - og flere "relativt nye".

Rullede herefter "roligt" med indlagte pauser og "advarede træningsmakkere" - Har haft det fint både under og efter træning.

 

Herefter mest stillesiddende projekter endnu en gang i hjemmet - mest tøffende rundt med en krykke.

 Fik bagt rugbrød i denne weekend :-)

Tog med ud at handle til aften (bare for at pege, hvad der skulle i kurven ;-) ) - men da var det pludselig noget møj med anklen igen - der var det ikke længere helt rart med kun en krykke.

Den bliver ikke specielt hævet eller virker ustabil..og går fra at virke "næsten normal" uden smerter til at opføre sig belastende og lidt sart...

Pullups: 1x10xbw

Nå, må afvente og skåne endnu - og håbe, at tiden vil gå hurtigere mht helingsproces...

Hørte på ortopædikurset i sidste uge (på hunde), at mange led/bruskskader ikke har godt at ikke at blive "brugt"  - for bruskens "puls" er med til at øge diffusionen og udskiftningen af næringsstoffer og affaldstoffer... så af og til kan inaktivitet blive en del af en ond cyklus i denne kontekst... svært at forklare videre kort ...når man har gået med krykker i 4 uger er det så ikke at skåne? Hvem vil/kan give tydelige instruktioner? plus/minus NSAID? Hvilket præp er bedst? Effekt af andre tilskud?

Link to comment
Share on other sites

 

Tirsdag d. 12. november 2019

Morgen ringdips: 5-8-10xbw

Lang dag på arb...lidt irriteret i anklen om aftenen - selvom stadig har krykkerne med..lidt træt..

Onsdag d. 13. november 2019

AftenPullups: 1x10xbw 

Laser til min ankel - ved ikke om jeg tror på det, men er ved at være lidt træt af den (allerede)..og når der nu er adgang til det...

Torsdag d. 14. november 2019

Inden træning nåede jeg lige at varme op med:

Pullups :1x16xbw :-)

Chins: 1x6xbw @12 kg i elastik om nakken

BJJ no-gi: fra closed guard til armbar og triangle.

Rullede en god ½ times tid a 5 min's runder - sad en enkelt omgang over. Var egentlig ok rullende i dag - dejligt. Har virkelig savnet at røre mig!

 

Edited by Tinapigen
Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Fredag d. 15. november 2019

Arb. Pakke. Tog i sommerhus med ungerne. Synes, overordnet at det begynder at gå lidt fremad med anklen...

Lørdag d. 16. november 2019

En masse hyggelig småkagebagning og hjemmelavede burgerboller sammen med poderne. Selvom sad meget af tiden på en stol, var det åbenbart alligevel lidt hård belastning for anklen, så det fortsatte med så lidt gang som muligt, og helst med krykkerne til hjælp.

Fik gæster, og vejret var heldigvis helt okay til stillesiddende hygge...fik grillet coctailpølser på teresseildstedet.. 

Søndag d. 17. november 2019

Fik stået en lille smule på det gode ben og gået ca 5 skridt på slackline - det føles ikke rart at stå med fuld vægt på det h.ben, krykkestængerne giver ellers en god balancevægt..skulle lige teste kroppen....inden afgang..

Min niece blev 5 år, så fødselsdagstamtam hos min søster i Frederikssund fra formiddagen..

Aften: coreøvelser: bold+pilatesdel

Mandag d. 18. november 2019

Tjah, var til MR-skanning af anklen på Gildhøj inden arbejde. Får først svaret om en uges tid. 

Tirsdag d. 19. november 2019

Kollegaen min er blevet syg... 

Skole-hjemsamtale med Thore. Dejligt at det går godt og det meste er positivt :-)

Anklen har været god hele dagen :-)

BJJ no-gi: closed guard  + 1 times sparring-uden stående

Det føltes stadig godt. Fantastisk at røre sig og få lidt sved på kroppen...

 

Gik så en del på foden derefter - og kun med en krykke samt helt uden - og så føles anklen pludselig irriteret igen.

Det er det at GÅ på den, der virker til at belaste mest - selvom det til at starte med slet ikke gør ondt og jeg går forsigtigt henover foden..belastende at det kan svinge så meget..og først kommer "forsinket"..

 

Onsdag d. 20. november 2019

Morgenchins: 1x8xbw

Arb….anklen virker bedre, har klaret mig med en krykke det meste af tiden. Har gået mere end "sædvanligt" uden at det har generet..

Torsdag d. 21. november 2019

Havde lige 5-10 min inden træning:

Chins: 1x18xbw, 1x5xbw+12 kg kb i tynd elastik om nakken, 1x4xbw+12 kg ditto.

BJJ no-gi: closed guard + lidt opvarmningsdrills stående+ 20 pushups (sprang en enkelt øvelse over)

  + 1 times sparringsrul af 5 min's runder.

Sidste rul..jeg sidder i mount på en lille fyr - uheldigvis får han lavet lille bridge eller lignende for at komme fri, så han lige får løftet numsen og lander med den ovenpå min dårlige ankel - og jeg føler jeg "ser stjerner" et øjeblik -jeg stopper straks og møver mig ud til kanten og sunder mig i lang tid og føler mig temmelig dum og meget bagklog...!

Jeg er dog nogenlunde okay, har krykken med og kan heldigvis gå igen uden at det føles meget anderledes end før..

Ibuprofen og is...benet oppe og hvile resten af aftenen..suk..

 

Fredag d. 22. november 2019

Arb. Min kollega er stsdig syg. Øv.

Anklen ok at gå på, men der er nok lidt øget hævelse lige tæt på lateralknysten her til morgen..

Bliver mindre..og det går rimeligt godt og smertefrit at gå  på anklen...Er på kun en krykke nu ;-)

 

Saunagus :-)

Dropper krykkerne fra p-pladsen til svømmehallen og under saunagusen, der jo helbreder alt...

Nu er der gået 14. dage siden sidst - og der gik det lige at gå samme strækning... 

 

Lørdag d. 23. november 2019

Nåh, der er julefrokost i kajakklubben i aften :-) Det plejer at være mægtig sjovt og hyggeligt. 

Må hellere give anklen lidt ro indtil da, og få lidt frisk luft med en ro-tur.

Formiddag - valgte at sove længe og blive udhvilet ovenpå en hård uge..

Vejret et lidt gråt, men tørvejr og noget blæsende, men ikke vildt. 6-7 m/s?, temp ca 6-7 grader celcius.

Jeg er åbenbart den eneste, der ikke synes, at det blæser for meget til at ro udendørs - de andre gemmer sig bag ergometerne - ...tks..det er alt for hårdt ;-)

Jeg er heldigvis ikke bange for en smule blæsevejr - og man kan som regel finde læ ret hurtigt...så får båret kajakken ned til kajen med den sædvanlige krykkestok, så ikke belaster den dårlige ankel for meget.

Det bliver en HERLIG tur! Starter hårdt ud med 1 km sidebølger hen til Fugleøen, drejer så op i modvind langs Valbyparken og ender i nærmest blikstille vand inde langs kanalerne ved kolonihaverne. Der er så roligt, at jeg endda formår at få taget min telefon, da min søn ringede - det passede lige perfekt derinde.

Ror herefter om langs Amager til Sjællandsbroen og ind langs de små havne inden jeg ror retur langs Valbyparken og tager den i sidebølger den modsatte vej til slut.

Så en hel masse hyggelige fugle - herunder de små, lynhurtige og ret sky små lappedykkere (tror jeg), flokke af blishøns, der pisker vandet op, mens de knapt letter fra overfladen for at flytte sig 10 m væk, en skarv, der dukker op af vandet og sluger en stor fisk, svaner og fiskehejre samt forskellige slags ænder og måger.

Lyset er også så fint ude på havet, selv i gråvejr. Dejligt "afstressende" tur.

 

Kajaktur: Tid på vandet: 1 time og 45 min, roligt tempo. Distance: ? 13-14 km? Roede i min egen båd - dejligt, at den føles sikker nok selv i rimeligt blæsende vejr.

Havde for første gang i år ro-handsker på (nogle "overtrækshandsker" der sættes fast om pagajen, som man så kan stikke hænderne ind i og få lidt læ under)

. Måtte tage huen af undervejs. Havde ellers bare et par lange tigts på, lang uldundertrøje, en kortærmet trøje, tynd vindvest samt redningsvest og cockpitovertræk.

 

Jeg mødte to hav-kajakroere inde på p-pladsen, der tog ud samtidig med mig i havnen, men de var for længst pakket og kørt, da jeg kom retur...

Efterlod en krykke i klubben, så jeg slap for at cykle med den til festen..

Pullups: 3x12xbw 

Julefrokost. Kom til at danse en del uden krykker, men med mest vægt på venstre ben...

Cykling: 2x4 km

Det føles godt at cykle - ingen gener herved.

Søndag d. 24. november 2019

Anklen har nok været lidt mere irriteret i dag. NU får den mere ro. Hele dagen! Masser af hvile. Jeps.

To krykker, da med på indkøb for at købe mad til ugen, ellers kun hvile hele dagen..

Pilatesdel af coreprogrammet aften (20 min). 

 

Mandag d. 25. november 2019

Arb. Har taget begge krykkerne med.

Har fået svar på

MR-skanningen:

konklusionen (fra  MR-skanningen sidste mandag) blev:

bone bruise i relation til tibias forkant,  væske ansamling i ankelledet (anteriore + posteriore reces), mistanke om lille ledmus.

(Der er tvivl om det er en lille korticalavulsion/lille bruskfragment eller bløddelsforandring.)

Der ses lidt udtynding af brusken fortil på tibias ledflade, men ingen egentlige bruskdefekter eller osteochondrale læsioner. Ej heller mistanke om læsioner i ankelligamenter, ingen tenosynovit eller senelæsioner.  

 

Lægen kunne ikke svare på spørgsmål om, hvad er smartest nu og henviste mig til ortopædkirurg (meget fair)... desværre har de først en tid 4. december. - og jeg kunne ikke komme til at tale med en nu, om bare nogle "almene gode råd"..

- skal jeg holde fuldstændig pause, eller er det fint at bruge til smertegrænsen, skal der lægges en støtteforbinding/fuldstændig immobiliseres, skal jeg fortsætte/stoppe NSAID..forventet rekreatonstid..

Så nu må jeg prøve, at spørge ud, om I kære læsere tilfældigvis har nogen erfaringer/gode artikler angående bone bruises i anklen og behandlingsfremmende forslag?

 

Link to comment
Share on other sites

Tirsdag d. 26. november 2019

…. forsøger at skåne anklen endnu mere, men alligevel føles den dårligere... suk. 

Er fortsat på ibuprofen igen...kan mærke, når den glemmes om eftermiddagen... 

 

Onsdag d. 27. november 2019

Kan mærke at mit humør er ved at blive en smule frustreret over "manglende motion" og bøvlet med krykkerne...lidt tough dag på job..men det gik..

Hvilede benet et par timer om eftermiddagen, mens yngstesønnen blev hjulpet til fodbold af farmor :-)

Føler mig lidt for træt til rigtig at orke ret meget hjemmetræning efter børneputning ..

 

Nåh, det går jo over - og jeg har jo prøvet at starte op igen...masser af gange...jeg er snart øvet ;-)

Har heldigvis mange andre GODE ting, jeg kan fokusere på! Plus jeg får trænet tålmodighed ;-)

 

Torsdag d. 28. november 2019

Morgenchins: 1x8xbw

Kajaktur:

Afspadserede nogle timer og gik tidligt fra arbejde og tog direkte til kajakklubben.

Fik klædt mig godt på til vejret, der faktisk viste sig fra en pænere side end forventet. Roede i tørvejr - vinden kom i dag ude fra Køge bugt, så det var mest med og modvind og ikke særlig "vildt".

Regnen holdt sig oppe over skyerne.

Havde det hele for mig selv sammen med fuglene.

Distance: 14 km, 1 time og 40 min effektiv rotur - moderat tempo.

Tur: fra havnen udenom øen, langs Amager ind til slusen, ind langs fiskerihavnen og retur sammen vej, dog indenom øen.

Chins: 1x10xbw + 1x6xbw pullups lige efter roturen.

Rigtig, rigtig dejligt med lidt motion og ikke mindst frisk luft. 

 

p.s. note to self: det er også hårdt for hænderne med alt det krykkeri.

 

For resten, har søgt at finde lidt info angående bone bruises...her står noget...

https://www.medicalnewstoday.com/articles/314427.php

 

Edited by Tinapigen
Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Lørdag d. 30. november 2019

Boldøv. fra coredvd.

Rengøringsgejl og juleoppyntning med drengene.

Søndag d. 1. december 2019

Morgenkajaktur: 12 km på fladt vand.

2x5 km cykling med krykke, da Lauge skulle til håndboldkamp i Sydhavnen.

Fik lavet en masse på projekt fotokalender - måske jeg en dag lærer ikke at vente, så der skal udvælges blandt et års usorterede billeder..

Mandag d. 2. december 2019

Arbejde lang dag + arb videre på projekt kalender - done :-)

 

Tirsdag d. 3. december 2019

Fridag :-)

Dejlig morgenkajaktur igen. Først meget roligt vejr, derefter mere bølget.

Distance ca 16 km tror jeg, tid 1:50.

Fra havnen ud til møllerne ved Avedøreværket, to gange langs øen i sidebølger, da lige følte mig lidt "utryg" et kort øjeblik, ind til Sjællandsbroen og retur langs Valbyparken.

Pænt med tilløbsbølger fra kanalen langs hele Valbyparken!

 

Var med min kære kæreste i Hvidovrecenteret og handle..men selvom med krykker, endte det med at være øv mht anklen - og gik ikke meget rundt og uden at "bære".

Synes ellers generelt at anklen er i svag bedring, men den skånes også meget...

Onsdag d. 4. december 2019

Core: Pilatedel.

Kort arbejdsdag, da tid hos ortopæd på Gildhøj til tolkning af MR m.m.:

Øv, øv - synes ikke, at det var særlig opmuntrende. Det gode, der er sandsynligvis ingen mus, da heller ingen låsningssymptomer - men får tjekket det med ultralyd i næste uge, da man ikke kan vurdere dette sikkert på MR.

Hvad må jeg så: det der ikke får det til at føles værre efterfølgende! Det må jeg selv føle mig frem til.

Der kan ikke gøre noget for at speede det op, udover ikke at overbelaste det. Kan ikke spå om, hvor lang tid det vil tage. Så længe det går lidt fremad, er det godt. Det lød til, at det snildt kan tage nogle månederne endnu uden at være "mærkeligt"..

Sørg for at holde dorsoflexionen ved lige - og evt let udstræk... NSAID gør sandsynligvis ingen forskel..

Så buhu...blot fortsat aflastning efter gefühl...og tålmodighed...

 

Fik taget et foto af MR billedet, jeg har vedhæftet: det er den hvide plamage i nedre del af tibia/skinnebensknoglen samt væske i recessen lige foran/nedenfor. Således så det ud 5 uger efter skaden skete. Det gør det lettere at forstå, at det føles "belastet", hver gang jeg har gået/stået for meget - og nu lettere at tage hensyn til med en "diagnose"...

 

Torsdag d. 5. december 2019

Stod nok lidt for meget på arbejdet i dag..hvad man dog ikke gør for de dyr...

Er ved at være godt træt af min ankel. så tog til BJJ - men kun den tekniske del og teamede op med en bette purk mindre end mig ;-) - Ingen rul - så ingen sved på panden

Nåede to sæt pullups inden træning: 1x15xbw + chins: 1x3x 4 stops af tæl til 5 på vej ned til strakt...

 

Nu er  indersiden af min v. albue begyndt at have et ømt punkt a la ømt som et blåt mærke - men det er nok en begyndende golf/tennisalbue pga krykkerne..

Øvelser: 2x10x1 kg? for "underarme" i forskellige retninger..

 

Anklen en anelse hævet/irriteret? Tror har gået/stået for meget, selvom mest med krykker.

 

SAUNAGUS - da det helbreder alt og man slapper fuldstændig af - krykken med denne gang!

 

Lørdag d. 7. december 2019

Coredvs. 1 time

Småøvelserne for albue/underarme

En langsom cykeltur med Thore inden solen gik ned for at få lidt luft og tjekke cykelfølelsen igen.

En masse småkagebagning med ungerne...

Er ikke på ibuprofen mere. Kan ikke rigtig fornemme  nogen særlig fremgang med anklen og nu siger "armene" fra til krykkerne...

det er da bøvlet..at "så lille en skade kan besværliggøre så meget".

Nå, fortsætter med krykkerne og finder nok på at få aktiveret mig selv, når jeg lige får fundet det gode humør frem igen og lagt langt selvynken ind i skabet igen. Så slemt er det jo heller ikke, det går væk igen og jeg har meget andet at være glad for i mit liv! Tålmodighed og flyt fokus, kære Tina!

 

 

 

 

 

_20191208_211940.JPG

Link to comment
Share on other sites

På 11/29/2019 at 10:03 , Gregers TF skrev:

Øv, hvor er det træls at anklen skal drille så meget.

Fedt at du alligevel holder fast i at træne udenom, så du ikke ender i få lavet ingenting. Men.... det er jo stadig voldsomt frustrerende. Jeg håber du snart får styr på den. 

TUSIND TAK!

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share