hævelse i knæ?

nicovegas
 Share

Recommended Posts

Hej alle

Jeg er en ung mand som har fået et kraftigt vrid i knæet, efter et faldt på halvanden meter, for godt 3 uger siden. Jeg var efterfølgende på skadestuen og har været på ortopædisk klinik 2 gange, men de har ikke kunne undersøge knæet pga. hævelse og smerte i knæet. Jeg har fået vide begge gange at jeg skulle tage en uge mere hjemme med benet oppe og denne besked frygter jeg at få igen efter næste undersøgelse.

Da jeg er i gang med uddannelse hvor idræt er en vigtig, frygter jeg nu for min uddannelse.

Derfor overvejer jeg at betale for en MR-scanning af min venstre knæ, hvis dette kan lade sig gøre. (Dette kan alligevel blive konsekvensen i længden.)

Jeg kan simpelthen ikke leve med usikkerheden mere, blandt andet på grund af uddannelsen og at jeg ikke mærker fremskridt i knæet. Det ville jo også være betryggende med en second opinion.

Kort skade journal:

Hævelse over knæet, klinisk ansamling. Smerter centralt i knæet. Kan flektere til knap 40 grader, fuld ekstension. Knæet vurderes uden side- eller skuffeløshed, dog er det ikke muligt at under søge snuff. for korsbåndsløshed samt us. for meniskskade på nuværende tidspunkt. Knæet vurderes ikke låst.

Vil gerne høre fra alle jer andre som måske har haft problemer med et hævet knæ eller kender til MR-scanning af knæet. Hvor lang tid kan man forvente at et knæ er hævet? Kan det virkelig passe at man ikke kan fastlægge en diagnose pga. hævelse? Altså, at man ligger i 3 uger uden nogen former for behandling/konstatering (har ligget ned i 3 uger). Vil en MR-scanning være løsningen og kan det evt. gavne til et hurtigere forløb af behandling af knæet.?

Håber i kan hjælpe.

Med Venlig Hilsen

Michael Nicolaisen

Link to comment
Share on other sites

Hævelsen kan vare ved længe. Jeg vred selv over i knæet for 6 uger siden, og det er stadig rimelig hævet. Efter 3 dage tog jeg til lægen med det(efter at have løjet, og sagt hævelsen var helt væk), jeg blev indlagt akut til operation, men var heller ikke helt det samme som dit. Mit ben var låst i en vinkel fra 15 til 35 grader(hvis man 0 grader som udstrakt). Det var menisken og korsbåndet der var røget der.

Angående dit knæ.

Hvor hurtigt hævede det op?

Hørte du noget smæld da du vred over?

Kan du støtte på det?

Er det kun hævelsen lægerne giver som grund for ikke at kikkertundersøge det?

Link to comment
Share on other sites

Det hævede langsomt op og jeg kunne gå kort rundt efter uheldet. Jeg kan støtte på benet ikke stå. Hørte heller ikke noget smæld da jeg vred om. Men kan som sagt kan jeg kke gå på benet. Det strammer kraftigt til ved en 40 grader. (40 grader siden uheld)

Det er kun på grund hævelsen de ikke vil gøre noget, blandt andet kikkertundersøgelse. De vil heller ikke tømme det for væske, pga. mulig betændelse kan opstå.

Link to comment
Share on other sites

Okay. Tror du kan være rimelig sikker på dit korsbånd ikke er sprunget(eller for den sag andre muskler er sprunget), da du ikke hørte noget smæld, og det ikke hævede op øjeblikkeligt.

Hvis det strammer kraftigt ved omkring 40 grader, vil jeg gætte på det er menisken den er gal med, da menisken skader ofte forbindes med manglene strække og bøjeevne i knæet.

Noget du kan gøre for at få mere stræk i benet, er at ligge et eller andet under foden og ligge dig ned så benet er ude næsten så langt strukket ud som det kan. Så presser du med dine kræfter i knæet ned så du kan mærke det strække, stræk så meget du kan, det skal kunne mærkes men ikke gøre ondt! Spændet skal holdes omkring 30 sekunder og udføres omkring 5 gange med kort pause mellem. Dette må gøres adskillige gange dagligt.

Dog kan det ikke anbefales hvis du vil have hævelsen væk, da den tager en lille smugle til igen.

Vil faktisk mene du har krav på en undersøgelse af benet. Hævelsen kan jo være der i evigheder, og skaden om muligt vokse forkert sammen eller give større mén ved at vendte for længe. Jeg fik ikke tømt mit ben for væske da jeg blev undersøgt, og opereret, de skar menisken til i benet og sømmede den fast igen uden nogen ændring på hævelsen, så en alm. kikkertundersøgelse burde de sku kunne lave. Om ikke andet bør du få foretaget en scanning, da jeg mener det er meget vigtigt du får svar omkring det hurtigst muligt.

Link to comment
Share on other sites

@ GettingHuge

Jeg takker for dine svar.

Forstår heller ikke hvorfor undersøgelse af knæet stopper pga. hævelse. Kan jo som sagt vare ved i lang tid og forlænger bare min skadesituation endnu længere.

Håber ikke det er på grund af besparelser. Synd man ikke er professionel idrætsudøver, de bliver sgu altid behandlet med det samme. :eh:

Skulle der være andre med erfaring mht. hævelse i knæet og MR-scanning, er i velkommen at skrive tilbage.

Tak

Michael

Link to comment
Share on other sites

Forstår heller ikke hvorfor undersøgelse af knæet stopper pga. hævelse. Kan jo som sagt vare ved i lang tid og forlænger bare min skadesituation endnu længere.

Det er normal procedure i det offentlige sundhedssystem fsv angår mange idrætsskader, og specielt knæskader. Din skade betegnes som ikke-akut og behandlingen er derfor elektiv og symptomatisk - dvs. de sender dig hjem med besked om RICE, NSAID og nogle ugers aflastning.

MR-scanning er efterhånden en del af normal diagnosticering af elektive knæskader, men medmindre der på det lokale behandlingssted (klinik, hospital) er indført en politik om standard MR-scan, så er det ikke altid at det foretages med det samme (økonomien spiller ind).

Ved massive hævelser i knæet, kan resultatet af en MR-scan være misvisende eller intet vise. Simpelthen fordi væske kan sløre/skjule evt. skader.

Efter et par uger skal din hævelse normalt være faldet så meget, at en MR-scan kan foretages. Kan du ikke støtte/bruge knæet efter 3 uger, så har du krav på dybere udredning (i.e. MR-scan, funktionsanalyse) og/eller evt. artroskopi.

Dine symptomer kunne godt tyde på en meniskskade, brusklæsion, skade på ledkapsel, synovitis o.l. Ovenstående type skader kræver for det meste, men ikke altid, en artroskopi, hvor det beskadigede væv fjernes. Jo hurtigere du behandles, jo hurtigere rehabilitering.

Der findes desværre mange elendige og inkompetente ortopædkirurger, så hvis du vil "hurtigt" diagnosticeres, bliver du nok nødt til at optræde som aktiv patient, i.e. stille uomgængelige krav, og dermed i lægernes øjne blive karakteriseret som "vanskelig patient". Men det er jo dit knæ og din førlighed det drejer sig om.

Du har som medlem af den danske sygeforsikring juridisk krav på en second opinion hos en anden speciallæge, som du kan henvises til via egen læge. Alle ortopædkirurger kan henvise til MR-scan. De mere kompetente af slagsen har desværre ofte lang ventetid, men det kan omgås hvis du selv vil betale for en konsultation på privathospital - det koster ca. 1000 kr.

Hvor i landet befinder du dig?

Link to comment
Share on other sites

@ meezer

Jeg takker mange gange for dit svar. Det har givet stof til eftertanke. Jeg bor i Odense og overvejer at gå til Kragh Petersen "www.ledogknogler.dk", og få en såkaldt konsultation som du omtaler.

Angående at optræde som aktiv/vanskelig patient. Hvordan gøres dette bedst muligt?

Jeg dyrker meget sport og har idræt i min uddannelse, så er meget ivrig for at formindske min skadesituation. Dette og meget andet har jeg prøvet at forklare på sygehuset, men her siger de bare jeg virker desperat og må acceptere situationen. Alt hvad jeg forlanger, er bare at få stillet en diagnose og komme på benen igen, så jeg kan følge undervisningen.

Med venlig hilsen

Michael

Har givet en underskrift til verden dyr.

Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Hej igen

Jeg er blevet opereret i knæet for en måned siden. Her blev der fjernet et stykke brusk, som var slået af. (Ikke vægtbærende del). Min ledkapsel var desuden også slemt medtaget og blev syet sammen i den ene side og løsnet i den anden side. Det hele skyldes, at knæskallen var røget ud af led. Dette er som sagt sket for ca. 2 måneder siden efter et uheldigt fald.

Jeg kan stadig næsten ikke bøje mit ben, ca. (50 grader) og hævelsen har stort set ikke lagt sig.

Selve benet har jeg snart fået trænet op igen, det er bare svært at komme videre, når man ikke kan bøje knæet.

Mit problem er, at jeg ikke kan mærke nogen fremgang med hensyn til bøjning af knæet. Dette er lige meget, hvor meget jeg presser det eller giver det hvile. Jeg har lige været ved lægen, som foretog operationen for anden gang, og han siger bare det er meget normalt.

Problemet er bare at jeg selv kan fornemme, at det ikke er normalt. Jeg har ikke kunne bøje mit knæ i over 2 måneder nu og har haft hævelse i lige så lang tid. Jeg er bange for at skulle gå rundt i denne tilstand i meget lang tid. Jeg har læst, at man først foretager sig noget igen 3 måneder efter operationen, hvis der stadig er problemer med knæet.

Jeg går ved fysio på sygehuset, men de siger, at det hele også er normalt – når nu lægen siger det.

Alle de øvelser jeg har fået til at bøje knæet, har desværre heller ikke virket.

Så jeg vil meget gerne høre om der er nogen med samme problem, der måske kan give nogle forslag til, hvad jeg kan gøre?

Kan det virkelig passe, at jeg stadig ikke kan bøje knæet og stadig har den samme hævelse. Skal jeg virkelig gå i 3 måneder før de vil gøre noget?

Håber i har et par gode råd.

På forhånd tak.

Michael

Link to comment
Share on other sites

Jeg er blevet opereret i knæet for en måned siden. Her blev der fjernet et stykke brusk, som var slået af. (Ikke vægtbærende del). Min ledkapsel var desuden også slemt medtaget og blev syet sammen i den ene side og løsnet i den anden side. Det hele skyldes, at knæskallen var røget ud af led. Dette er som sagt sket for ca. 2 måneder siden efter et uheldigt fald.

Jeg kan stadig næsten ikke bøje mit ben, ca. (50 grader) og hævelsen har stort set ikke lagt sig.

Selve benet har jeg snart fået trænet op igen, det er bare svært at komme videre, når man ikke kan bøje knæet.

....

Kan det virkelig passe, at jeg stadig ikke kan bøje knæet og stadig har den samme hævelse. Skal jeg virkelig gå i 3 måneder før de vil gøre noget?

Håber i har et par gode råd.

Godt du blev opereret.

Får du NSAID til at tage hævelsen? Har du brugt RICE? Har ortopædkirurgen oplyst dig om de har lagt et væskedepot i knæet efter operationen (det gøres nogen gange, hvis der er risiko for efterfølgende blødning)?

Det er ikke unormalt at dit knæ stadig er hævet 4 uger efter, men du skal sørge for at tage NSAID hver dag i en længere periode for at få hævelsen bragt ned og undgå inflammation/irritation af vævet.

Postoperative hævelser i knæ kan godt tage 1-3 måneder før de forsvinder og op til ½-1 år før den sidste rest hævelse er helt væk. Det afhænger af dit knæ og hvordan det heler/"har det".

Mht. bøjning/flex af knæet: det er helt normalt at du ikke kan bøje dit knæ i 1-3 måneder efter operationen. Igen, det afhænger af om dit knæ er lang tid om at komme sig. Det meste vil skyldes din hævelse, der dermed forhindrer bøjningen.

Du burde dog kunne bøje det til ca. 90 gr. i løbet af den næste måneds tid. For nogle patienter er rehabiliteringsforløbet i stil med: 2 frem og 1-1½ tilbage - herunder rene tilbagefald med smerter, immobilitet, hævelser osv. Det går over, men du kan risikere op til 1 års rehabiliteringsperiode, hvis du er uheldig. Hvis der stadig er problemer derefter, eller knæets tilstand forværres, så må du retur til ortopædkirurgen.

Så.. sørg for at få NSAID (diclofenac eller lign, men ikke ibuprofen, for de hjælper dårligt på knæskader -> spørg din læge), brug RICE, lav dine øvelser og så må du væbne dig lidt med tålmodighed :-)

Link to comment
Share on other sites

Mange tak for dit svar. (respekt)

Jeg har brugt RICE under hele forløbet. Der har ikke været indlagt noget væskedepot efter operationen. Vil prøve at kontakte min læge, angående NSAID, diclofenac eller lign. Har fået tramadol efter operationen og de følgende uger. Er netop stoppet, men har stadig smerter under træningen. Så dette kunne måske være en mulighed.

Og ja, det er jo med at have tålmodighed. Men kan være svært, når man ikke mærker fremgang, mht. bøjning af knæet. Har også en på begyndt uddannelse hængende over hovedet, så det gør det ikke nemmere.

:blink:

Det er tæt på standardprocedure at give NSAID ved knæoperationer medmindre at der er forhold, der gør at patienten ikke kan tåle NSAID-præparater (e.g. dårlig nyre-/leverfunktion, allergi, interaktioner med andet medicin, hypertension osv). Det undrer mig derfor at du intet har fået som antiinflammatorisk. Så kan jeg godt forstå din hævelse ikke er forsvundet!

Et godt råd: Tag fat i din egen læge asap, hvis du ikke kan få fat på ortopædkirurgen med det samme.

Når det drejer sig om medicin, skal man (for det meste!) følge lægens råd, men det er altid klogt at undersøge lidt selv også, hvis du orker det: M01og præparaterne: NSAID

Hvis du kan tåle det (det kan din læge svare på), så er diclofenac og aceclofenac (det sidste er p.t. udgået) de bedste præparater med færrest bivirkninger. Hold dig fra COX2-hæmmerne og de sidste nye præparater :-)

God bedring

Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Hej igen igen….

Vil lige kort fortælle hvordan det er gået siden min (første operation).

Som jeg skrev sidst, gik det ikke specielt godt efter operation, hvor jeg fik fjernet noget brusk og syet en flosset ledkapsel sammen.

Bøjet i knæet gik langsomt (ca. 80 grader) og jeg kom ikke rigtigt videre, også selvom jeg går til fysse 2-3 gange ugentligt + daglig træning. Den 26. januar blev jeg derfor opereret igen, en såkaldt knækoperation.

Det vidste sig at der var dannet sig arvæv i knæet og knæet blev derfor bøjet i narkose, efter en kikkertundersøgelse. Benet blev bøjet til 130 grader under operationen. Her konstaterede man desuden også at korsbånd og menisk var intakt.

De følgende 2 dage var jeg indlagt og trænede både med fysse og selvstændigt, med den rette smertestillende. Her fik jeg knæet op på 110 grader næsten lige efter operationen.

Desværre er det gået ned af bakke siden jeg blev udskrevet, pga. en smerte i højre side af knæet og en øm knæskal. Denne smerte begyndte stille at komme frem dagen efter jeg var udskrevet.

Det gør nu at jeg max kan bøje knæet til max 90 grader, med næsten umenneskelig smerter. Dette selvom jeg tager smertestillende (2 stk. tramadol 50 mg), hver gang.

Nu er jeg så bange for at der danner sig arvæv igen og der må derfor handles hurtigt.

Nu er problemet så at jeg er ude af systemet og det er næsten umuligt at komme i kontakt med lægen som opererede mig. Han er kun på afdelingen en gang ugen og er fuldt booket.

Jeg skal derfor til egen læge i morgen og forlanger her at der må handles lige nu og her.

Mit uheld skete den 08. oktober, blev opereret 08. november og igen 26. januar. Er stort set ikke kommet videre siden uheldet.

Vil bare fortælle til alle jer her på siden, at I bare skal presse på myndighederne, det går ud over jer selv i sidste ende. I må aldrig føle i presser jer på eller er til besvær.

Skulle nogle af jer have et par gode råd eller en idé til hvad jeg yderligere skal/kan gøre, må i meget gerne skrive igen.

Skal som sagt til egen læge i morgen.

På forhånd tak

Hej med dig.

Jeg er ked af at høre om dine dårlige erfaringer.

Men jeg forstår ikke at du blander din egen læge ind i det hvis du vil have hurtig reaktion. Du bør tage kontakt til den afdeling der har opereret dig og forlange handling. Du skal snakke med den/de fysser som havde fat i dig. De kan godt træne dig op med den begrundelse at der er behov for tværfaglig intervention.

Det sker nogen gange at der er forløb som du beskriver, men det kan altså godt lade sig gøre at få bevægelsen tilbage, Men det bliver ikke smertefrit!

Det du har brug for er at en læge/fys siger god for at presse i bevægelsen og så skal du ellers bare igang. Hvis du kommer til hos operatøren så forlang en plan.

Håber du kan bruge det til noget.

Hilsen Gribben :smile:

Link to comment
Share on other sites

Hejsa

Jeg brugte også bare min læge til at presse på afdelingen. (Den læge som opererede mig). Fik en tid her dagen efter og han gav mig en binyrebarkhormon indsprøjtning. Jeg skal i den kommende uge så bare træne knæet uden at presse det og skal så i gang igen. Går næsten dagligt til fysse.

Håber bare nu på det bedste og at der ikke danner sig arvæv igen.

Michael

Link to comment
Share on other sites

Det startede med at jeg fik et stød på knæet efter engang amerikansk fodbold-træning, hvorefter mit knæ blev hævet massivt og desuden med en masse smerte. Jeg blev derefter indlagt på et sygehus, hvor de så på samme måde sagde at de ikke kunne finde ud, hvad der var galt pga. hævelsen. Lægen besluttede straks, at det ikke var det helt store og sendte mig hjem med beskeden (læg noget is på og husk at afslappe benet). Der gik ca. 5 uger, hvor smerten forsvandt, men hævelsen blev vedvarende. Endelig besluttede jeg mig for, at det ikke var en mindre skade jeg havde fået og besøgte min privatlæge, hvorefter jeg blev videresendt hos en knæspecialist, som var 99 % sikker på at jeg havde vredet mig korsbånd over. En måned senere, endnu en MR-scanning, hvor det blev bekræftet(desuden også problemer med minnisken). 8 måneder senere fik jeg en korsbåndsoperation (som var meget problematisk med eftergående genoptræning osv).

Mit råd til dig er, at du skal selv gribe ansvaret og sige at der er noget galt, hvis du føler at det er noget i vejen. Søg straks hos en speciallæge, da de har mere styr på tingene (ventetiden kan være lang), så få det ordnet, hvis der er noget galt, så du ikke skal gå og vente "forgæves". For knæskader er ikke gode at have!!!

Men ellers håber jeg da for din skyld at det er minimalt og ellers god bedring.

mvh. HzK

Link to comment
Share on other sites

  • 8 years later...
På 24. okt. 2006 at 20:14 , nicovegas skrev:

Hej alle

Jeg er en ung mand som har fået et kraftigt vrid i knæet, efter et faldt på halvanden meter, for godt 3 uger siden. Jeg var efterfølgende på skadestuen og har været på ortopædisk klinik 2 gange, men de har ikke kunne undersøge knæet pga. hævelse og smerte i knæet. Jeg har fået vide begge gange at jeg skulle tage en uge mere hjemme med benet oppe og denne besked frygter jeg at få igen efter næste undersøgelse.

Da jeg er i gang med uddannelse hvor idræt er en vigtig, frygter jeg nu for min uddannelse.

Derfor overvejer jeg at betale for en MR-scanning af min venstre knæ, hvis dette kan lade sig gøre. (Dette kan alligevel blive konsekvensen i længden.)

Jeg kan simpelthen ikke leve med usikkerheden mere, blandt andet på grund af uddannelsen og at jeg ikke mærker fremskridt i knæet. Det ville jo også være betryggende med en second opinion.

Kort skade journal:

Hævelse over knæet, klinisk ansamling. Smerter centralt i knæet. Kan flektere til knap 40 grader, fuld ekstension. Knæet vurderes uden side- eller skuffeløshed, dog er det ikke muligt at under søge snuff. for korsbåndsløshed samt us. for meniskskade på nuværende tidspunkt. Knæet vurderes ikke låst.

Vil gerne høre fra alle jer andre som måske har haft problemer med et hævet knæ eller kender til MR-scanning af knæet. Hvor lang tid kan man forvente at et knæ er hævet? Kan det virkelig passe at man ikke kan fastlægge en diagnose pga. hævelse? Altså, at man ligger i 3 uger uden nogen former for behandling/konstatering (har ligget ned i 3 uger). Vil en MR-scanning være løsningen og kan det evt. gavne til et hurtigere forløb af behandling af knæet.?

Håber i kan hjælpe.

Med Venlig Hilsen

Michael Nicolaisen

Jeg har også en knæskade men mit knæ er så hævet at der ikke rigtig kan gøres noget ved det 

nu har det været hævet i lidt over 2 måneder så det kan tage tod vær forberedt på det

med venlig hilsen Yasmin 

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share