Afsætstid

[Jakob]

Jeg har et spørgsmål af biomekanisk art: Afsætstiden  i et veludført længdespring er ca. 110 milisekunder, mens den i et højdespring, hvor væltespringsteknikken anvendes, er ca. 200 milisekunder. HVad er årsagen til denne forskel?

Jeg formoder, det har noget at gøre med, at det tager længere tid i højdespringet, eftersom man skal omsætte horisontal hastighed til vertikal hastighed, men kan det bevises ud fra en eller flere formler?

Mvh Jakob

[Henrik S]

Lidt forenklet er kontakttiden bestemt af løbehastigheden: jo hurtigere man løber, desto kortere er kontakttiden. I længdespring har man brug for stor vandret afsætshastighed, som man får fra et hurtigt tilløb, som altså giver kort kontakttid. I højdespring er kravet til vandret afsætshastiged meget mindre, til gengæld skal den lodrette afsætshastighed være så høj som muligt. Det opnås bedst ved et noget langsommere tilløb, og dermed noget længere kontakttid. Ved at betragte impuls-bevægelsesmængde relationen kan man se, hvorfor det er fordelagtigt for højdespringeren med et længerevarende afsæt. Lidt forsimplet ser formlen således ud: F * t = m * v. Den siger, at den lodrette kraft jorden påvirker springeren med gange afsætstiden er lig springerens masse gange den lodrette afsætshastighed. I teorien gælder det altså om at gøre både F og t så store som muligt for at v bliver så stor som muligt, men i praksis hænger F og t sammen, så springeren kan ikke øge begge størrelser uafhængigt; F skabes ved at springeren kommer løbende og så "stemmer" mod jorden, så jorden presser tilbage mod springeren (Newtons 3. lov). For at kunne stemme så hårdt som muligt kræves en vis tilløbshastighed, hvorved t stort set bliver bestemt. Lidt populært kan man altså godt sige, at der i højdespringet bruges lidt mere tid på at omdanne horisontal til vertikal hastighed.

[michael]

Kan disse betragtninger omkring højdespring overføres direkte på et basketball-dunk?

[Henrik S]

Alle betragtningerne, der er baseret direkte på mekanisk fysik, kan overføres til alt, der ikke bevæger sig med hastigheder i nærheden af lysets!  :-)  - så f.eks. det med, at hoppehøjden afhænger af den lodrette afsætshastighed, som afhænger af den lodrette afsætskraft og afsætstiden, etc., gælder altså også for en basketspiller der sætter af til dunk. Der er imidlertid nogle forhold man skal tage med, når det gælder dunk, volley smash, heade i fodbold og andre aktiviteter, hvor det ganske vist er en vældig god ting at komme højt til vejrs, men hvor udøveren samtidigt skal lave et eller andet teknisk krævende. En basket dunker skal f.eks. ikke nødvendigvis benytte den afsætsteknik, hvormed kan kan hæve sit tyngdepunkt mest, hvis det ikke samtidigt er den afsætsteknik hvormed han kan få hånden og bolden højst op. Bl.a. derfor skal en stor del af dunke springtræningen udføres som dunkning, volley smash træningen som volley smash o.s.v.