jarvig13

[KongKent]

Håber du har DOMS i morgen, og at du tvinger dig selv af sted igen onsdag!

[jarvig13]

Der er ikke meget DOMS i dag. Stille og roligt. Hamstings brokker sig lidt. Men ellers bare en smule øm.

[KongKent]

Der er ikke meget DOMS i dag. Stille og roligt. Hamstings brokker sig lidt. Men ellers bare en smule øm.

Så var det ikke tungt nok.

Men god træning, jarvig. Bare klø på.

[jarvig13]

Det var jo med vilje at jeg tog lidt under hvad jeg kunne forrige gang. Og så kom jeg selvfølgelig heller ikke i nærheden af failure (altid lidt svært første gang efter en pause ikke at havne i failures fordi man overvurderer hvad man kan).

[Vandpyt]

Tillykke.

:4band: :banana3:

'Pyt

[Waits]

Til lykke med det....

[jarvig13]

Jeg takker.

Grundet indløb og planlægning af fødselsdag, så nåede jeg ikke træning i fredags. Men så er det godt, det er mandag i morgen.

[Søren W]

OMG du er en dramaqueen med oneitis og alt jeg ellers kan finde på af lignende sager. 45kg i bænkpres der flyver op, ja ellers havde du jo polio, samme kan siges om øvrige løft, jeg reppede med dit max da jeg pumpede jern for første gang i mit liv. GET A FUCKING GRIP!

Edited March 9, 2008 by Søren W

[jarvig13]

Ja, jeg lider af oneitis. For første gang i umindelige tider.

Bænkpres: Tjaa, jeg har nok det slappeste pattetøj på kloden. Meget pudsigt. Min brystkasse (altså skelettet) er rimelig stor og folk tror altid jeg har sindsygt trænet pattetøj. Men det har jeg ikke. Det er slattent.

Jeg tror ikke helt jeg forstår tonen i indlægget.

[Søren W]

Jeg tror ikke helt jeg forstår tonen i indlægget.

Den er: TAG DIG SAMMEN, over hele linien. Den der emo-attitude hvor man svælger i egen elendighed klæder ingen.

[jarvig13]

Nogen kan kalde det en fantastisk fødselsdag. Andre vil - og mere rimeligt - sikkert sige, at det var en katastrofe.

Jeg er latter. Hånens latter. Ligegyldighedens latter. Den ultimative nihilsime og afsky for alt levedende.

Min familie var samlet og mine venner var samlet. Intet nyt i det. Det er sket mange gange før. Men i dag var dagen. Dagen hvor 36 års vild vrede blev udløst. Eller lad mig forumlerere det anderledes. Jeg er ikke vred. Men mine venner valgte af stokastiske årsager at gøre denne dag til show down day. I så mange år (efterhånden mere end 15 år) da har jeg "brokket" mig over min opvæskst i min familie. I dag - af stadig mystiske årsager - så blev alt lukket ud af mine venner. I løbet af ingenting så havde min familie svinet mine venner ubegribeligt hårdt til. I en time gik jeg ubeslutsomt frem og tilbage i ingenmandsland mellem den ene halvddel som var min familie og den anden halvdel som var mine venner. Til sidst tog jeg beslutningen, som nok vil komme bag på de fleste. Det er ikke mine venner som har smadret mig liv.........det er min familie. Det var ikke mine venner der sagde nogen grimme ting. Det var min familie som svinede mine venner til.

Mit valg vildt.......men for mig uendeligt ligetil. Jeg afskår hele min familie. Sagde simplethen til dem, at jeg ikke kunne accepterer deres måde at være uforskammede overfor mine venner og at DE og ikke mine venner havde fremkaldt dette.

Så min fødselsdag endte i kaos. Jeg afskår samtlige familiemedlemmer fra mit liv og samtilige familiemedlemmer spyede galde ned over mig og mine venner.

Godt nok surrealistisk.

Edited March 10, 2008 by jarvig13

[jarvig13]

Puha. Det var en hård en at vågne op til.

På den ene side er jeg naturligvis pænt ødelagt i dag. Men på den anden side er jeg egentlig glad for at tingene blev sagt. Det skulle være sket for mange år siden. Nu er det sket og det er uden omsvøb min familie som nu har ansvaret for, hvordan det udvikler sig herfra.

[Paven]

Du er meget ærlig. Det er sjældent at set det på nettet. Jeg kommer helt til at tænke på "Festen". Hvad er det, din familie har gjort, Jarvig? Hvis du ikke vil svare, så er det naturligvis helt i orden.

God vind med det hele i den kommende periode.

[jarvig13]

Over all er min familie pæn dysfunktionel. Men i særdeleshed den del af familie som har mine far og mor som grene.

Jeg har aldrig mødt mine oldeforældre. Og der er aldrig blevet snakket meget om dem i familien, så jeg er ikke helt sikker på, om de har en finger med i spillet.

Men faktum er at på hver deres måde da var alle mine fire bedsteforældre (altså mormor, morfar, farmor, farfar) totalt fucked i hovedet når talen falder på, hvad det egentlig vil sige at have børn og være gode forældre.

Som den ene detalje, så har alt dette medført at man i min familie ikke taler om tingene.......overhovedet. Alt er flormelis som er drysset ud over de grimme fakta. Ingen forstår at tale om alt det syge forskelle dele af denne familie har oplevet fordi den ældre generation har været fucked up i hovedet. Så familien er dysfunktionel......og bare det ties ihjel så er der den det ikke, er åbenbart tankegangen.

Den anden detalje er mine forældre.

Min far er verdens største egoist. Det er altid ham, ham, ham. Han har simpelthen været så egoistisk at han nærmest ikke har ænset at han har en søn. Han har simpelthen aldrig været i nærhenden af at være en far for mig. Jeg nægter f.eks. kategorisk at kalde ham far. Han er en eller anden underlig mandsperson som jeg af uransagelige grunde er blevet placeret hos som spæd og derfra så var det hvert vores liv.

Min mor er på mange måder et af verdens bedste mennesker. Men min morfar/mormor havde en total fucked holdning til, hvordan man holder af sine børn. For dem var hvad for normale mennesker er normal kærlighed til sine poder pylderi som var forkert og uøsnket. Derfor blev min mor opforstret helt uden omsorg, kærlighed eller støtte fra sine forældre. Dette mønster er så blevet gentaget hos hende. Hun har aldrig behandlet mig med kærlighed eller støtte. Eller det skal omformuleres. Som voksen mand da kan jeg med voksen hjerne sagtens se, at hun gjorde ALT for mig og for give mig kærlighed. Men det var på en måde et barn ikke forstår. Et barn forstår kærlige ord, kram, godnatkys, støtte, opdragelse, grænser, forældre der er interesseret i sine børns liv og kan spørge ind til de ting som en lille pode måske ikke selv kan sætte ord på. Sådan noget gjorde hun aldrig.

Som barn var overbevist om, at sådan som min mor behandlede mig, så kunne umuligt elske mig.

Så indtil jeg blev voksen, så levede jeg i en verden, hvor jeg hver dag oplevede, at jeg var totalt uønsket og uelsket..........og ingen holdt af mig.

Egentlig har de fortsat med være sådan altid. Det eneste der har ændret sig, det er at jeg er blevet voksen. Og sammenlignet med mine forældres emotionelle evner og livsindsigt, så er jeg et geni (selvom jeg bare er rimeligt normal sammenlignet med resten af befolkningen). Så det underlige er, at det er mig der på mange måde nu om dage er den kærlige voksne forældre som må fatte tingene for dem som små børn.

Dette skaber selvfølgelig en ufattelig spænding..........en søn der i virkeligheden afskyr sine forældre, men som er blevet voksen og i modsætning til dem følelsesmæssigt fatter hvad der er så fucking vanvittigt i denne familie og derfor tit bliver betragtet som et vanvittigt og sorte får i flokken, mens det er den syge, gale flok som folk bilder sig selv ind er den raske og normale.

Det skaber selvfølgelig uendelig frustration for mig, og dem som altid har været der, det er mine venner og det er dem som har lyttet på mine klager og sorger. I går (formentlig ved et tilfælde) så sprang bomben og da først familien blev konfronteret med tingenes tilstand af normale velfungerende mennesker (mine venner), så var der krig......på alle fronter.

[Waits]

Spændende læsning, og forstår dine frustrationer, over verden som den ser ud i dine øjne. Det er ment på den bedste måde, så jeg vil alligevel spørge om du har tænkt på at gå - fast - hos en psykolog, der er dygtig nok til din kritiske intelligens. Jeg tror det måske kan hjælpe dig med at komme over det sortsyn jeg synes har groet sig fast ind i dig, at dømme ud fra dine indlæg og din måde at tackle problemer på.

Held og glæde med det hele

[mvp]

Det må da også være underligt for din famillie pludselig at få at vide at de altid har gjort forkert.

Hvis de er kommet med gaver og bajere under armene for at sige tillykke kort forinden.

[jarvig13]

Spændende læsning, og forstår dine frustrationer, over verden som den ser ud i dine øjne. Det er ment på den bedste måde, så jeg vil alligevel spørge om du har tænkt på at gå - fast - hos en psykolog, der er dygtig nok til din kritiske intelligens. Jeg tror det måske kan hjælpe dig med at komme over det sortsyn jeg synes har groet sig fast ind i dig, at dømme ud fra dine indlæg og din måde at tackle problemer på.

Held og glæde med det hele

Hvad skulle en psykolog hjælpe mig med? Seriøst ment.

Det må da også være underligt for din famillie pludselig at få at vide at de altid har gjort forkert.

Hvis de er kommet med gaver og bajere under armene for at sige tillykke kort forinden.

Ja, det kan man godt sige på en måde. Så simpelt er det dog ikke. Det har været under opsejling i 10 år. At det lige skete i går, det var et tilfælde. Jeg var ikke til stede, da det begyndte. Men senere kom jeg til og det som jeg hørte mine venner sagde var yderst sobert. Selvfølgelig hårdt at forholde sig til, men egentlig ikke groft eller anklagende. Men min far blev rasende og begyndte at svine mine venner og også undertegnede til. Det var klart ubehøvlet og uforskammet. Og derfra så valgte hele familien min fars side og det var så det. Det var de andre som valgte side......ikke mig.

Edited March 10, 2008 by jarvig13

[Paven]

Du har haft en hård barndom, Jarvig. Omvendt har den måske givet dig et drive til din forstandsmæssige udvikling, hvis du forstår. Hvis alt kommer nemt til en, så er der mindre at kæmpe for, og mindre grund i det hele taget til at kæmpe.

Har du ikke også en bror? Hvordan er han placeret i alt det her?

Jeg har i øvrigt ingen råd til dig, det føler jeg mig ikke i stand til, men jeg læser med om din situation og er oprigtigt interesseret og føler med dig.

[mvp]

Forestil dig dem på vej hjem i bilen sammen efter du har stået og råbt efter dem oppe fra altanen.

Prøv at se om ikke i kan komme på talefod igen.

De har da trods alt sat dig i verden i det 20. århundredes forbrugersamfund.

Du kunne da ikke være meget mere priviligeret.

[jarvig13]

Paven ->

Min lillebror (3. ægteskab, ikke genetisk) gik tidligt grundet arbejde.

Min ene storesøster (1. ægtskab, og fælles mor) var der og skuffede mig. Men hun besøgte mig på arbejdet og vi talte om det og vi er afklaret nu.

Min storebror (3. ægteskab, ikke genetisk), min lillesøster (2. ægteskab, fælles far) og min anden storesøster (2. ægteskab, ikke genetisk) bor alle i Jylland og var der ikke i går.

Edited March 10, 2008 by jarvig13

[jarvig13]

Jeg synes faktisk jeg er lidt hårdt ramt pt.

Det har aldrig gået bedre med pigen på arbejdet og samtidigt er enden nær. Vores seneste samværd har været voldsomt intense og følelsesladet, og dog så forbereder vi os begge på, at selvom jeg er helt gakgak med hende, og hun bare er så vildt glad for mig, så må det ende, da hun ikke vil forlade sin kæreste. Begge er vi dog meget, meget uvllige til give slip på det vi har sammen.

Skal love for at skidtet kører pt.

Edited March 11, 2008 by jarvig13

[LaMotta]

Hvad skulle en psykolog hjælpe mig med? Seriøst ment.

Det samme som du bruger denne log til. Tror du vil have godt af det, det er et forsøg værd.

[jarvig13]

Det samme som du bruger denne log til. Tror du vil have godt af det, det er et forsøg værd.

Ja, det ville være fint, hvis det var gratis. Hvis det var gratis, så ville jeg med glæde være tilknyttet en psykolog på livstid (ligesom jeg tror mange, mange mennesker generelt ville have gavn af dette). Men nu koster en psykolog pænt mange dask i timen. Og jeg altså noget skeptisk for at lægge +5.000 kr til en person jeg som udgangspunkt er ultra mistroisk overfor, da jeg tvivler meget på at en fremmed person på få timer har den mentale kapacitet til for alvor at fatte et andet (kompliceret) menneskes tanker og følelser. Giv mig 100 gratis timer med en voldsomt kompetent psykolog og jeg ville med glæde deltage i det. Kræv +5.000 kr over 10 timer med en gennemsnitspsykolog og jeg vil grine af ynk over denne person umulige opgave.

[LaMotta]

Ja, det ville være fint, hvis det var gratis. Hvis det var gratis, så ville jeg med glæde være tilknyttet en psykolog på livstid (ligesom jeg tror mange, mange mennesker generelt ville have gavn af dette). Men nu koster en psykolog pænt mange dask i timen. Og jeg altså noget skeptisk for at lægge +5.000 kr til en person jeg som udgangspunkt er ultra mistroisk overfor, da jeg tvivler meget på at en fremmed person på få timer har den mentale kapacitet til for alvor at fatte et andet (kompliceret) menneskes tanker og følelser. Giv mig 100 gratis timer med en voldsomt kompetent psykolog og jeg ville med glæde deltage i det. Kræv +5.000 kr over 10 timer med en gennemsnitspsykolog og jeg vil grine af ynk over denne person umulige opgave.

Så har du svaret på dit eget spørgsmål.

Hvad skulle en psykolog hjælpe mig med? Seriøst ment.

[jarvig13]

Ikke forstået.