Politikerne misrøgter danske skolebørn


Morten Z
 Share

Recommended Posts

Jeg er glad for, at du nævner, at det er forældrene, der har det primære ansvar for børnenes sundhed.

Jeg arbejder selv i grundskolen, og vi gør mange tiltag for at forbedre børnenes sundhed bl.a. frikvatersidræt, opprioritering af idræt, en kantine med sund mad. Problemet er bare, at disse tiltag ikke virker på de børn, der har hårdest brug for dem fordi de kommer fra hjem, hvor kost og motion ingen prioritet har.

Hr. K

Link to comment
Share on other sites

Jeg er glad for, at du nævner, at det er forældrene, der har det primære ansvar for børnenes sundhed.

Jeg arbejder selv i grundskolen, og vi gør mange tiltag for at forbedre børnenes sundhed bl.a. frikvatersidræt, opprioritering af idræt, en kantine med sund mad. Problemet er bare, at disse tiltag ikke virker på de børn, der har hårdest brug for dem fordi de kommer fra hjem, hvor kost og motion ingen prioritet har.

Hr. K

Selvfølgelig er det forældrene det står med det endelig ansvar når det kommer til deres børns sundhed. Problemet er bare at vi som samfund kommer til at lide under den nuværende udvikling i det lange løb. Så spørgsmålet er vel hvor langt man kan og skal tillade sig at gå for at sikre sig den samfundsopstillede ønskede sundhedstilstand?

Link to comment
Share on other sites

Politikerne har helt sikkert et ansvar for at finde en vej væk fra den kurs vi har nu, men det er helt sikkert ikke deres skyld at børn er blevet så passive som de er idag. Den må vi som forældre selv snuppe.

( Dervil nu forkomme en del generalisering så føler du dig ikke ramt så ignorer det )

Børn er aldrig blevet pakket ind i vat som de er det idag af (undskyld ) overpyldrede forældre. Børn optil 2 klasse tvinges fra 1 november i flyverdragt og varme vinterstøvler afsted til skole til trods for at de ialt skal være ude ca 30 minutter iløbet af hele deres skoledag, og de bliver jo kørt i skole så det kan heller ikke være her de har behov for det. Prøv lige at lægge mærke til hvormeget børn iført så meget tøj er immobiliserede. Tror da pokker at de ikke orker at lege.

Samtidig med det skal stort set alt samvær børnene imellem aftales på forhånd da det jo er utænkeligt at børnene transporterer sig selv.

Der kan findes børn i mange 2-3 klasser der endnu ikke har lært at cykle og da slet ikke begå sig i trafikken.

Vi kører vores børn til og fra alle fritids beskæftigelser ( indtil børnene finder det pinligt )

Det er mit klare indtryk at der fra skolens side stilles langt større krav til hvad børn skal kunne selv end hvad forældrene mener at deres egne små guldklumper skal kunne.

Så hold op med den pylren og tag ansvar som forælder!

Link to comment
Share on other sites

Jeg synes, at overskriften lugter lidt af EB sensations journalistik. Selvfølgelig skal samfundet gøre sit til for at hjælpe de næste generationer på rette vej - det tror jeg heller ikke, at politikerne er uenige i. Men måske det var på tide, at forældrene stoppede med at fralægge sig ansvaret for deres eget afkom. Efter min mening er det ikke folkeskolens opgave at opdrage børn. På samme måde er det heller ikke folkeskolens opgave at sørge for, at de får nok motion og sund kost. Det er forældrenes!

Selvfølgelig skal der da være mulighed for at børn kan lege og spille bold i frikvarterne, men det er der mig bekendt også i langt de fleste skoler. Jeg tror heller ikke det hjælper ret meget med flere 'idrætstimer'. Dem som ikke gider den slags ændre sikkert ikke mening, fordi der nu står 'idræt' på skemaet flere gange om ugen.

Hvis nu forældrene stoppede med at brokke sig over noget så latterligt, som om der er 25 eller 28 børn i deres 'projekt-barns' klasse og brugte tiden på at hjælpe dem med at få sunde fritidsinteresser - fx sport ville vi nok få nogle sundere børn. Hvis det blev helt vildt, kunne man måske forestille sig, at de brugte nogle timer på at løbe rundt og lege med dem frem for at spise dem af med en mobiltelefon eller DVD. På samme måde kunne man måske droppe pizza og andet junk til aftensmad - det i kombination med ovenstående ville nok gøre, at de små poder kunne tåle at spise en lille smule af det lørdagsslik, som er i reklamerne inden børnetime.

Og så lad dog for HEL*** være med at stoppe børn og skælde dem ud, når de leger lidt vildt i puderummet eller haven. Måske ville de så sidde stille, når de rent faktisk skal! Desuden ville de få bedre motorik og de ville lære deres egne styrke at kende. Så slipper vi også for, at de først finder ud af det, når de som 16årige i en alkoholrus (de er selvfølgelig opdraget til at drikke sig stang-stiv ved enhver festlig lejlighed) har trampet på en tilfældigs hoved.

Edited by DBM
Link to comment
Share on other sites

DBM --> Meget enig i at det er forældrenes ansvar. Igennem offentlige kampagner kan man komme meget langt, ved at uddanne forældre -og folk generelt - i, hvad der skal til for at holde sig og sine børn sunde. Desværre er der bare en pæn andel der ikke har overskuddet (eller i mindre udstrækning, evnerne) til at gennemføre de anbefalinger der kommer igennem kampagner. Det er så også hvad det er, for man kan jo ikke pakke folk fuldstændig ind i vat og der vil altid være nogle der går tabt. Desværre har den slags mennesker jo også børn, der er ganske uskyldige i den sammenhæng. De spiser jo hvad der kommer på bordet og kan ikke overskue konsekvenserne af at de ikke for nok motion.

Så selvom at man retmæssigt kan bitche nok så meget over forældrene, er det børnene der kommer til at lide under det. Så hvis man vil lave en samfundsløsning ala. MZ, er skolerne vel den eneste praktiske mulighed.

Dermed ikke sagt jeg er enig med MZ i hans ideer!!

Link to comment
Share on other sites

Jeg synes, at overskriften lugter lidt af EB sensations journalistik. Selvfølgelig skal samfundet gøre sit til for at hjælpe de næste generationer på rette vej - det tror jeg heller ikke, at politikerne er uenige i. Men måske det var på tide, at forældrene stoppede med at fralægge sig ansvaret for deres eget afkom. Efter min mening er det ikke folkeskolens opgave at opdrage børn. På samme måde er det heller ikke folkeskolens opgave at sørge for, at de får nok motion og sund kost. Det er forældrenes!

Selvfølgelig skal der da være mulighed for at børn kan lege og spille bold i frikvarterne, men det er der mig bekendt også i langt de fleste skoler. Jeg tror heller ikke det hjælper ret meget med flere 'idrætstimer'. Dem som ikke gider den slags ændre sikkert ikke mening, fordi der nu står 'idræt' på skemaet flere gange om ugen.

Hvis nu forældrene stoppede med at brokke sig over noget så latterligt, som om der er 25 eller 28 børn i deres 'projekt-barns' klasse og brugte tiden på at hjælpe dem med at få sunde fritidsinteresser - fx sport ville vi nok få nogle sundere børn. Hvis det blev helt vildt, kunne man måske forestille sig, at de brugte nogle timer på at løbe rundt og lege med dem frem for at spise dem af med en mobiltelefon eller DVD. På samme måde kunne man måske droppe pizza og andet junk til aftensmad - det i kombination med ovenstående ville nok gøre, at de små poder kunne tåle at spise en lille smule af det lørdagsslik, som er i reklamerne inden børnetime.

Og så lad dog for HEL*** være med at stoppe børn og skælde dem ud, når de leger lidt vildt i puderummet eller haven. Måske ville de så sidde stille, når de rent faktisk skal! Desuden ville de få bedre motorik og de ville lære deres egne styrke at kende. Så slipper vi også for, at de først finder ud af det, når de som 16årige i en alkoholrus (de er selvfølgelig opdraget til at drikke sig stang-stiv ved enhver festlig lejlighed) har trampet på en tilfældigs hoved.

Kan stort set ikke være mere uenig.

Du har det ret i at forældrene har hovedansvaret for børnenes udvikling, men børnenes hverdag består for en stor del af skoletid og lektier. Desuden skal man opnå en positiv ændring er "samfundet" nød til at skabe de rammer der skal til for at sikre børnene får tilstrækkelig mulighed for fysisk udfoldelse. Her hjælper det ikke med kun boglige timer 4 af ugens 5 skoledage eller at det har de da mulighed for i frikvarterne (hvis du gider og har faciliteterne til det).

For det første må der ændres direkte på skoleskemaet - fysisk aktivitet bør vægtes meget højere og indgå i den organiserede del af skoleskemaet. Ud fra de generelle sundhedsråd bør børnene være aktive hver dag under en eller anden organiseret form. Dette vil helt klart også forbedre indlæringen og måske få flere af de fysisk orienterede børn (læs drenge) mere med i undervisningen, så skoletræthed ikke er et dominerende problem.

Ser man på situationen i dag er der typisk 2 timers idræt på skemaet som eneste fra skolen organiserede fysiske aktivitet. Dette forgår i mange timer fortsat af lærer, som ikke har uddannelse i idræt eller erfaring med idræt (teori mv.) og ikke efter fastlagte beskrivelse af en pensum eller noget der ligner.

Ser man på de muligheder og faciliteter, der så er til rådighed i frikvarterne ser situationen ikke meget bedre ud (nærmest tværtimod). De fysiske rammer har i årtier være nedprioriteret og nedslidt. Mange skolegårde er fortsat med asfaltbelægninger (nogle endda stadig med nobret asfalt, der absolut ikke er sjovt af falde på). Faciliteter til idræt- eller motionsaktiviteter er en generel mangelvare. Det kan godt være det nogle steder ser lidt bedre ud, men det er ikke det generelle billede.

Ser man på, hvad skolen gør for at motivere ungerne til at dyrke idræt i fritiden er det også sparsomt. Enertien i den gamle skoles lukkethed for omverdenen er ikke blevet meget bedre med tiden. I idrætsklubben og -foreningerne tilbyde en masse idrætsmuligheder, som eleverne aldrig bliver introduceret for. Ej heller foregår der ret mange steder et direkte samarbejde med foreningerne. Man skal som forening være heldig, hvis man allernådigst kan få lov til at opsætte "reklame" for en idrætsforening.

På kommunealt niveau er der selvfølgelig et vist minimum af samarbejde med foreningerne, men hvor er orienteringen om idrætsmulighederne. De fleste kommunerne har måske et eller andet sted nogle generelle henvisninger til de store forbund, men hvor er orienteringen af borgerne om idrætsmulighederne. Kan godt være det ser bedre ud i de mindre kommuner, men i københavn er denne da meget begrænset. Bibliotekerne er generelt blevet for finkulturelle til at være formidler af disse tilbud. Engang var tanken med bibliotekernes funktion at de skulle være formidler af kulturen i lokalsamfundet. Idag har flere og flere biblioteket sløjfet muligheder for bare at lave et simpel ophæng af et idrætstilbud og kun skidlter med egen arrangementer.

Ved godt det er lidt af en bandbulle, men det er også formålet. Jeg har sikkert ikke fået givet kredit til alle de positive initiativer, der startes rundt omkring (recept for dem), men læs det nu mere ud fra en overordnet kritik og vurdering, hvor det nuværende aktivitetsniveau fra skolen, kommunernes og regeringens side i mange tilfælde er ganske utilstrækkkelig.

Hvad angår klassekvotienter bærer dit indlæg præg af at de formentligt aldrig har stilftet bekendskab med hvad det kræver at styre og motivere en så stor folk børn alene og synspunktet taler derfor for sig selv. I den debat må man generelt for regeringens side tage stilling til om man kun ønsker ren pasning/opbevaring eller reel læring/kompetenceopbygning og efterfølgende klart melde ud hvad man vil. Man har i ufattelig mange år nedprioriteret udgifter til fremtid unge som fremover skal finansiere vores velfærd.

Der findes masser af eksempler på dette - det mest tankevækkende er at det fysiske arbejdsmiljø er så dårligt at de fleste skoler ville blive lukket på stribe, hvis voksne skulle arbejde under samme fysiske rammer, men nu er børn heldigvis ikke omfattet af samme regler.

Mortens overskrift er derfor meget passende og rammende for skolevilkåene anno ikke 1907, men også 2007.

Vågn op kære politikere!!!!!

Edited by Jan D.
Link to comment
Share on other sites

Jan D

Lad mig først slå fast, at jeg personligt er tilhænger af mere idræt i folkeskolen. Det fremgik måske ikke tydeligt af mit forrige indlæg. Min holdning er bare, at det i langt højere grad er forældrene, som skal motivere børnene til at dyrke motion. Jeg er ret sikker på, at den mest udsatte gruppe (dem som under ingen omstændigheder GIDER idræt) ikke ændre holdning, hvis de ikke bliver positivt præget hjemmefra.

Jeg kan tydeligt huske fra min egen skoletid, at der var en del af dem, som slet ikke gad idræt. I værste fald saboterede de det vi andre lavede og i bedste fald pjækkede de - heldigvis!

Nu er det ca. 10 år siden jeg gik ud folkeskolen. Dengang var det ikke noget problem, at dem som gad, havde mulighed for at lave noget fysisk. Også selvom det foregik på en asfalt boldbane e. lign. Personligt mødte jeg og 5-6 andre fra min klasse i flere 30-45 min. FØR skoletid for at spille bold. Og i de 45 min. i spisefrikvarteret var der ligeledes fuld skrue på boldbanen.

Jeg nægter at tro, at tingene har ændret sig SÅ meget, siden jeg gik der. Men du har måske gået der senest af os to og har en anden vurdering?

Men det er jo klart, at hvis de er en flok forkælede 'møgunger' som skal underholdes 24/7/365, så kan det IKKE lade sig gøre - og så skal politikerne da selvfølgelig have skylden. Vores samfund er jo bygget sådan op, at folk efterhånden skal holdes i hånden fra vugge til grav uden at tage nogen som helst selvstændige beslutninger for deres eget (og deres børns) liv.

Din bemærkning om, at eleverne ikke bliver introduceret for idræt kan jeg heller ikke kende. I min folkeskole arbejdede der en masse ildsjæle fra de lokale sportsklubber, og jeg skal love for, at de fik headhuntet nogle elever til de forskellige klubber. Sådan er mig bekendt mange steder i landet. Der er jo mange idrætspersonligheder som er skolelærer og som påvirker ungerne positivt.

Selvom du kalder mig De (?) synes jeg din bemærkning om jeg: "aldrig har stiftet bekendtskab med hvad det kræver at styre og motivere en så stor folk børn alene og synspunktet taler derfor for sig selv" er lige spydig nok.

Men når du nu spørge så pænt kan jeg oplyse dig om, at jeg har undervist/trænet grupper af børn på helt op til 50-60 af gangen. Desuden har jeg tidligere arbejdet med 'problem børn' og i mit nuværende arbejde stifter jeg også bekendtskab med ikke så få 'umulige møgunger'.

At der generelt er ALT for mange skolelærer med umulige pædagogiske evner, som ikke magter at undervise/holde styr på deres elever er en helt anden sag. Måske politikerne i virkeligheden burde sætte ind der først?? Jeg synes også, at det er problematisk, hvis man skal tage alt for mange timer fra den 'rigtige' undervisning - men okay børnene kan jo bare blive længere i skolen. Deres forældre gider jo ikke havde dem derhjemme alligevel.

Link to comment
Share on other sites

Jeg tænkte nok, at lorten som sædvanligt falder nedad og lander på folkeskolens bord. Det er tankevækkende, at hver gang, der skal løses et eller andet med samfundets yngste, så er det skolen der må trække læsset (udover de andre voksende opgaver) i stedet for at fortælle forældrene, at børnene faktisk er deres ansvar.

Jeg er selv idrætslærer, og kan bestemt ikke genkende noget som helst af Jans beskrivelse. Måske skyldes det, at Jan ikke har været ude på en folkeskole i mange år? Eller Jan er een mere fra den voksede gruppe af mennesker, der vil tørre alt ansvar af op staten i stedet for at tage et selvansvar.

Som jeg nævnte tidligere, så har vi lavet mange tiltag for at fremme børnenes sundhed - der er faktisk talte om et ektra fag på skemaet, der skal hedde "Sundhed". Problemet er bare stadig, at den gruppe af børn, der er i farezonen for overvægt, kostrelaterede problemer, eller inaktivitet ofte er børn, der kommer fra svingdørsfamilier, der ikke kunne være mere ligeglad med sundhed.

Jeg oplever det gang på gang, at der findes en hård kerne af familier, hvor alle tiltag er forgæves, og hvor vi i sidste ende må henvise til de sociale myndigheder af den ene eller anden årsag.

Hr. K

Edited by Hr.Kirchebrandt
Link to comment
Share on other sites

DBM, der virker som om vi på mange punkter er ret enige når det kommer til stykket for jeg er meget enig i dit wake up call til forældrene. Som forældre bør vi i højere grad tage et ansvar for at sikre vores børns sundhed.

Der hvor jeg måske er lidt uenig med dig er hvorvidt skolen skal tage mere aktiv part i at understøtte den sunde livsstil og motion. Jeg skal gerne tage det på mig at mit indlæg var ment som en provokation ift. dit indlæg og har sat nogle ting på spidsen.

Jeg kan se min personlige kommentar var malplaceret, men alligevel kan jeg ikke forstå du mener det skulle være ligegyldigt om der er 30 eller 24 i klasserne (eg. flere og flere skoler budgetteret reelt med omkring 30+ elever i klasserne og indregner her dels frafald inden starter - formentlig til privatskoler og en vis venteliste - lovligt eller ej).

Min egen viden er nu mere fra de sidste 13½ år med skolebørn i folkeskolen. Der er ganske givet mange steder det ser bedre ud end her i Københavns kommune, men vi må vel være enig om at bygnings- og opholdsarealerne er et af de steder, hvor forfatningen ser værste ud (ellers har man da ikke fulgt dagspressen). Jeg kan ikke forstå du reelt mener, at udendørsfaciliteterne er gode - bevares kreativiteten os børnene er ganske givet stor og er der plads kan man næsten altid spille fodbold (og det gør drenge jo - eller rette en del gør, men en stor restgruppe deltager heller ikke her).

Derfor er det ikke godt nok at sige at det kan de da selv finde ud af, som jeg lidt læser dit indlæg.

Desuden vil jeg også påstå at i stort set de fleste skoler er frikvartersareal asfalt (jeg har kun undtagelsesvist set andet) og uden alndet end enkelte (ofte nedslidte) legeredskaber.

Det kan måske være situationen er lidt anderledes i resten af landet også hvad angår idrætslærer i idræt, men mine børn har da i lange periode haft gymnastik med uddannede el. uden erfaring, hvilket jeg mener ikke bør være tilfældet. I nogle tilfælde har jeg spurgt til hvad de har lavet i idræt/gym. og flere gange fået nogle forklaringer om fejløvelser eller fejlinstruktion, som ikke burde finde sted. For mig at se handler det om en nedprioritering af faget, men det skal ikke kun lægges den enkelte skole til last, der det i høj grad også er et politisk spørgsmål om prioritering.

Til Hr. K. kan jeg kun glæde mig over at denne kritik ikke er berettiget på din skole eller i din kommune. Omvendt kan er mine erfaringer så det modsatte også hvad angår idrætssamarbejdet.

Jeg er enig med dig i at der er en gruppe man har svært ved at få fat i og her gælder det vel også at forældrene er ikke et sted man for alvor skal tro på går foran og viser det gode eksempel. Netop derfor mener jeg at det ikke kun skal overlades til foældrenes ansvar, men at skolen skal gå mere aktivt ind i børnene hverdag.

Desværre er der tilsyneladende stadig en del skoler der sover tornerosesøvn og lever et ret afskåret liv for omverdenen. For mine egne børn har samarbejdet mellem fx. fritidshjem og skole, forældregruppe og lærere/skole, skole og lokalområde, være måske ikke helt fraværende i alle tilfælde men noget der ligner. Jeg kunne nævne en lang række gruopvækkende historier og eksempler fra hverdagen, hvor skolen og lærerne i den grad har svigtet, men håber da i har ret i at der findes andre steder i landet, hvor det ikke står helt så slemt til.

Mit indlæg til wake up call for skoler skal derfor også ses som en reaktion på egne oplevelser som forælder. At privatskoler har så meget vind i sejlene kan næsten ikke undgås. Her vil jeg også gerne skyde på at noget skyldes pengeknaphed, men omvendt mener jeg også der er en berøringsangst fra lærerside mange steder (måske ikke alle) overfor forældre/samfund. De entydige historier om forkælede forældre og børn er ikke det billede der hos mig falder ind, men derimod om manglende åbenhed fra skolens side. Nuvel lad os ikke skændes om det - virkeligheden er tilsyneladende ikke ens alle steder og godt for det.

Link to comment
Share on other sites

 Share