hvorfor sveder nogen ekstra kraftigt?

[BlaziN]

Hej alle på mol!

Jeg vil bare spørge hvorfor der er nogle der sveder mere end andre. på nogle kan man dårligt nok se en sveddråbe, mens på andre (mig) hagler sveden bare af mig, når man dyrker sport. Vil gerne vide hvorfor jeg sveder så meget, for nogle gange er det irriterende. Det er ikke så slemt når jeg laver aktiviteten, men lige efter, så hagler det bare med sved fra mig..

På forhånd tak

[Nosferatu]

Hej alle på mol!

Jeg vil bare spørge hvorfor der er nogle der sveder mere end andre. på nogle kan man dårligt nok se en sveddråbe, mens på andre (mig) hagler sveden bare af mig, når man dyrker sport. Vil gerne vide hvorfor jeg sveder så meget, for nogle gange er det irriterende. Det er ikke så slemt når jeg laver aktiviteten, men lige efter, så hagler det bare med sved fra mig..

På forhånd tak

Tjaeh....vil påstå at de fleste der IKKE sveder kraftigt ikke laver nok.

Dvs. enten står de bare og hænger i armene på en stepmaskine eller også sidder de bare og pumper bodegamuskler (biceps) mens de dropper de store flerledsøvelser.

Edited June 11, 2007 by Nosferatu

[Olsen]

Det er forskelligt fra person til person hvor meget man sveder, bestemt af dine gener. Derudover kan du "lære" at svede ved at træne. Sved er jo ikke andet end kroppens måde at afgive varme fra kroppen. Tror der allerede har været et topic om samme emne, men kan ikke finde det lige nu

/Olsen

[Kluns]

Tjaeh....vil påstå at de fleste der IKKE sveder kraftigt ikke laver nok.

Dvs. enten står de bare og hænger i armene på en stepmaskine eller også sidder de bare og pumper bodegamuskler (biceps) mens de dropper de store flerledsøvelser.

Haha, hold da kæft.. Det der er da noget af det værste lort jeg længe har set. Kunne du uddybe, jeg ved godt det er svært når man bare lukker lort ud, men det kunne da være skægt? Hvordan folk sveder skal du nok se hænger meget sammen med deres genetik.

[Triple T]

Hej alle på mol!

Jeg vil bare spørge hvorfor der er nogle der sveder mere end andre. på nogle kan man dårligt nok se en sveddråbe, mens på andre (mig) hagler sveden bare af mig, når man dyrker sport. Vil gerne vide hvorfor jeg sveder så meget, for nogle gange er det irriterende. Det er ikke så slemt når jeg laver aktiviteten, men lige efter, så hagler det bare med sved fra mig..

På forhånd tak

Det har også en del at gøre med dit væskeindtag og din træningserfaring. Hvis du drikker meget vand, er det klart, at kroppen har overskud til at svede mere. Jo bedre form (Kondition) du er i, jo bedre bliver din krop til at komme af med varmen, dvs. at du vil svede mere end normalt. Udover det er der også genetiske årsager, som spiller ind, men jeg ville ikke tænke så meget over min svedmængde medmindre jeg hele tiden svedte. Evt. vent med at bade til du har svedt af efter træning, dette skal nok fjerne de største problemer.

MVH TripleT

[Sortiarius]

Kroppen prioriterer den såkaldte varmehomeostase meget højt - dvs balanceringen af kropstemperaturen - medmindre man virkelig er dehydreret tror jeg næppe svedproduktionen påvirkes på den balance.

Som nævnt før er svedproduktionen meget genetisk bestemt - nogle mennesker er blot bedre til at komme af med varme end andre, dette kan skyldes bedre overfladigt venenetværk, bedre eller ringere evne til at udvide overfladiske kar samt generel kropsbygning

Udover dette kan kroppen tilvænnes til at svede - såkaldt akklimatisation - træner man meget og ofte (eller bor man i varmere klima) begynder man at svede hurtigere (men modsat hvad man skulle tro betyder det hurtigere initiel afkøling og dermed mindre tydelig svedproduktion), man sveder mere effektivt (på de "rigtige steder") og man kan, hvis nødvendigt svede væsentligt mere - eens evne til at svede kan altså trænes som en muskel

Personer der ikke er vant til at træne vil oftest have reagere relativt sent på øget kropstemperatur, reaktionen vil være ringere, og når sveden så kommere være kraftigere - desuden kommer den tit på de "forkerte steder" -derfor ser det ofte ud som om at folk i ringe form sveder mere end andre.

Der er muligvis også andre specifikke faktorer i spil men når årsagerne skal koges ned skyldes det primært genetik og akklimatisation

Sort.

[Zoater]

Kroppen prioriterer den såkaldte varmehomeostase meget højt - dvs balanceringen af kropstemperaturen - medmindre man virkelig er dehydreret tror jeg næppe svedproduktionen påvirkes på den balance.

Som nævnt før er svedproduktionen meget genetisk bestemt - nogle mennesker er blot bedre til at komme af med varme end andre, dette kan skyldes bedre overfladigt venenetværk, bedre eller ringere evne til at udvide overfladiske kar samt generel kropsbygning

Udover dette kan kroppen tilvænnes til at svede - såkaldt akklimatisation - træner man meget og ofte (eller bor man i varmere klima) begynder man at svede hurtigere (men modsat hvad man skulle tro betyder det hurtigere initiel afkøling og dermed mindre tydelig svedproduktion), man sveder mere effektivt (på de "rigtige steder") og man kan, hvis nødvendigt svede væsentligt mere - eens evne til at svede kan altså trænes som en muskel

Personer der ikke er vant til at træne vil oftest have reagere relativt sent på øget kropstemperatur, reaktionen vil være ringere, og når sveden så kommere være kraftigere - desuden kommer den tit på de "forkerte steder" -derfor ser det ofte ud som om at folk i ringe form sveder mere end andre.

Der er muligvis også andre specifikke faktorer i spil men når årsagerne skal koges ned skyldes det primært genetik og akklimatisation

Sort.

Sved er kun en effektiv varmehomeostase mekanisme hvis det efterføgende kan fordampe. I et typisk træningslokale er der ofte ringe mulighed for dette (minus sol) , derfor forstår jeg ikke hvorfor en trænet person skulle se ud til at svede mindre, da der ikke sker væsenlig mere afkøling på ham set iforhold til den utrænede.

[apprenti]

træner man meget og ofte ... sveder [man] mere effektivt (på de "rigtige steder")

hvad er de rigtige steder? alle steder kan jo ses.

[Sortiarius]

Sved er kun en effektiv varmehomeostase mekanisme hvis det efterføgende kan fordampe. I et typisk træningslokale er der ofte ringe mulighed for dette (minus sol) , derfor forstår jeg ikke hvorfor en trænet person skulle se ud til at svede mindre, da der ikke sker væsenlig mere afkøling på ham set iforhold til den utrænede.

Den eneste vigtige eksterne faktor i forbindelse med kroppens evne til at komme af med varme via evaporation er luftfugtigheden der næppe ændres markant i træningslokaler - øget temperatur i lokaler øger blot effektiviteten af evaporation som metode til at komme af med varme (mens nyttevirkningen med conduktans, radiation og konvektion falder) - jf. eventuelt nedenstående figur

(E angiver varmetab ved evaporation)

Når en person akklimatiseres begynder vedkommende at svede tidligere end en utrænet person, svedkirtlerne bliver mere sensitive for cholinerg stimulation (hvorfor en given kropstemperatur eliciterer en højere svedrate), i tillæg bliver svedkirtlerne resistente for hidromeiose og udtrætning (endelig sænkes grænseværdien for kutan vasodilation)

Derfor sker der en væsentlig større of mere effektiv afkøling af en trænet end af en utrænet, hvilket også er hvorfor (for at tage en sportsgren jeg ikke ved noget om) personer af sydlig herkomst yder væsentligt bedre på en fodboldbane i syden end ligesindede danskere

hvad er de rigtige steder? alle steder kan jo ses.

Ja okay nu tænkte jeg ikke lige på rigtige steder som i hvor det ser smart ud at svede - mere som rigtige steder hvor det er godt at komme af med varme - en utrænet person vil typisk svede mest fra ryg og brystregion mens trænede individer typisk er bedre til at bruge ekstremiteterne til at afgive varme

Edited June 15, 2007 by Sortiarius

[Candygirl]

Den eneste vigtige eksterne faktor i forbindelse med kroppens evne til at komme af med varme via evaporation

conduktans, radiation og konvektion falder

cholinerg stimulation

hidromeiose

kutan vasodilation

Puha, andre end mig der er sat af

Syntes det er lidt synd der går så mange fagtermer i det, det virker til at du jo ved noget om emne, men det er ikke til at forstå for ikke-eksperter

Ja okay nu tænkte jeg ikke lige på rigtige steder som i hvor det ser smart ud at svede - mere som rigtige steder hvor det er godt at komme af med varme - en utrænet person vil typisk svede mest fra ryg og brystregion mens trænede individer typisk er bedre til at bruge ekstremiteterne til at afgive varme

Hvad er ekstremiteterne?

[Sortiarius]

Puha, andre end mig der er sat af

Syntes det er lidt synd der går så mange fagtermer i det, det virker til at du jo ved noget om emne, men det er ikke til at forstå for ikke-eksperter

Hvad er ekstremiteterne?

Sorry, det var nu også mere ment som et svar til zoater der virkede rimeligt inde i terminologien.

evaporation betyder afgift af varme ved sved

konduktion betyder passiv afgift (eller optag) af varme til omgivelserne, fx vil et koldt æg puttet ned i kogende vand blive opvarmet fordi vand afgiver dets varme til ægget, omvendt vil ægget afgive kulde til det varme vand - begge via konduktion

konduktans beskriver den samlede afgift af varme fra et legeme, fx en person

radiation betyder (i denne sammenhæng) en afgift af varme vha. stråling der bl.a. afhænger af omgivelsernes temperatur og kroppens egen temperatur

konvektion er lidt som konduktion og fungerer ved at et legeme afgiver eller optager varme til noget der bevæger sig - fx en væskestrøm - eksemplet her kunne være varmt metal puttet ned i en flod hvor det varme legeme afgiver varme til vandet hele tiden - men fordi vandet er i bevægelse forbliver vandet koldt hvorfor varmeafgivelsen er mere effektiv - fænomenet optræder også hvis begge legemer er i bevægelse

cholinerg stimulation er lidt slang for stimulation af nerver med acetylcholin - et transmitterstof der bruges i nervesystemet - svedkirtlerne er lidt specielle i den sammenhæng fordi de er en del af det sympatiske nervesystem der normalt ikke benytter sig af acetylcholin

hidromeiose er et fænomen hvor afgiften af sved sænkes i forbindelse med udsættelse for varme - fx hvis du bader i et varmt bad sænkes svedafgiften

kutan vasodilation angiver at blodkar tæt på hudoverfladen udvides hvorfor de kommer i tættere kontakt med omgivelserne - det øger "konduktionen" (eller konvektionen om du vil) af varme fra blodet til omgivelserne og hjælper derfor kroppen med at afgive varme

ekstremiteterne angiver arme, ben og hovedet - modsat "kropsstammen"

Edited June 15, 2007 by Sortiarius

[Candygirl]

Sorry, det var nu også mere ment som et svar til zoater der virkede rimeligt inde i terminologien.

..

Tak, det hjalp en hel del... :4thumbup:

Den eneste vigtige eksterne faktor i forbindelse med kroppens evne til at komme af med varme via evaporation er luftfugtigheden der næppe ændres markant i træningslokaler - øget temperatur i lokaler øger blot effektiviteten af evaporation som metode til at komme af med varme (mens nyttevirkningen med conduktans, radiation og konvektion falder) - jf. eventuelt nedenstående figur

Dvs. når der er varmere i et lokale, sveder man mere, men uden at det betyder en mere effektiv afkøling (afklimatisering)?

Edited June 15, 2007 by Candygirl

[Zoater]

Tak, det hjalp en hel del... :4thumbup:

Dvs. når der er varmere i et lokale, sveder man mere, men uden at det betyder en mere effektiv afkøling (afklimatisering)?

Det var det jeg mente, men sorti.s forklaring og grafer viser noget andet... Men det kommer nok også an på hvilken beklædning man er iført (fordampnings areal).

Sorti> i min fysiologibog står der at det afgørende er trykforskellen, en hud der er varmere end luften gør fordamping muligt, også selvom den relative luftfugtighed er 100%. Men det hængere jo ikke helt sammen med at en højere luft temperatur skulle føre til en bedre fordampning.

[Sortiarius]

Tak, det hjalp en hel del... :4thumbup:

Dvs. når der er varmere i et lokale, sveder man mere, men uden at det betyder en mere effektiv afkøling (afklimatisering)?

Naej, når omgivelsernes temperatur stiger, mindskes kroppens mulighed for at komme af med varme ved de normale metoder (dvs. konduktion, konvektion og strålingsvarme) og i stedet er den regulerede varmehomeostase (kontrollen med kroppens temperatur) afhængig af sved der derfor bliver relativt mere effektiv ved højere temperatur (modsat de andre) - det er derfor du kan se "E" på min kurve stige mens "R+C" (radiation og conduction) falder efterhånden som omgivelsernes temperatur stiger.

Med andre ord bliver sved den vigtigste komponent i reguleringen af kropstemperaturen efterhånden som omgivelsernes temperatur stiger (som fx nede i et træningslokale)

Det var det jeg mente, men sorti.s forklaring og grafer viser noget andet... Men det kommer nok også an på hvilken beklædning man er iført (fordampnings areal).

Sorti> i min fysiologibog står der at det afgørende er trykforskellen, en hud der er varmere end luften gør fordamping muligt, også selvom den relative luftfugtighed er 100%. Men det hængere jo ikke helt sammen med at en højere luft temperatur skulle føre til en bedre fordampning.

Kan ikke lige se hvad du mener, trykforskel ændrer den temperatur en væske fordamper ved, men jeg ville da ikke mene der et væsentligt andet lufttryk i et træningslokale end et hvilket som helst andet sted så kan ikke lige se relevansen.

Fordampning (evaporation) af en væske fra et varmt legeme afhænger af flere ting, heriblandt er den absolut vigtigste faktor koncentrationen af den fordampende væske i det luftmedie som den fordamper til - dvs. her luftfugtigheden. Desto mere luftfugtigheden stiger desto højere bliver koncentrationen af vanddamp i luften og derfor vil processen hvorved vand fordamper fra kropsoverfladerne blive langsommere og langsommere desto nærmere 100% luftfugtigheden kommer. Da det kræver omkring de 2,4MJ at fordampe 1 liter sved ved 30grader celcius vil kroppens evne til at komme af med varmeenergi fra overfladen (og dermed øge forskellen mellem kernetemperatur og hudtemperatur hvilket fjerner varmen fra kernen som er problemet ved overophedning) alt andet lige falde.

Af andre ting der påvirker evaporation kan nævnes væskens koncentration indholdet af elektrolytter som natriumclorid sænker evaporationkapaciteten (raoults lov), luftflow samt koncentrationen af andre ting i luften.

Det er klart at et mindre fordampningsareal medfører mindre fordampning og nedsat evne til at afgive varme (hvorfor akklimatisering netop medfører et større fordampningsareal), men der skal bare huskes på at selvom en person bærer tøj over det hele, fjerner det ikke helt muligheden for at fordampe væske alligevel (i stedet bliver den væske der fordampes koncentreret under tøjet hvorfor den relative luftfugtighed under tøjet stiger, og evnen til at fordampe væske igen falder - dette har intet med lufttrykket at gøre)

Edited June 16, 2007 by Sortiarius

[Zoater]

Naej, når omgivelsernes temperatur stiger, mindskes kroppens mulighed for at komme af med varme ved de normale metoder (dvs. konduktion, konvektion og strålingsvarme) og i stedet er den regulerede varmehomeostase (kontrollen med kroppens temperatur) afhængig af sved der derfor bliver relativt mere effektiv ved højere temperatur (modsat de andre) - det er derfor du kan se "E" på min kurve stige mens "R+C" (radiation og conduction) falder efterhånden som omgivelsernes temperatur stiger.

Med andre ord bliver sved den vigtigste komponent i reguleringen af kropstemperaturen efterhånden som omgivelsernes temperatur stiger (som fx nede i et træningslokale)

Kan ikke lige se hvad du mener, trykforskel ændrer den temperatur en væske fordamper ved, men jeg ville da ikke mene der et væsentligt andet lufttryk i et træningslokale end et hvilket som helst andet sted så kan ikke lige se relevansen.

Fordampning (evaporation) af en væske fra et varmt legeme afhænger af flere ting, heriblandt er den absolut vigtigste faktor koncentrationen af den fordampende væske i det luftmedie som den fordamper til - dvs. her luftfugtigheden. Desto mere luftfugtigheden stiger desto højere bliver koncentrationen af vanddamp i luften og derfor vil processen hvorved vand fordamper fra kropsoverfladerne blive langsommere og langsommere desto nærmere 100% luftfugtigheden kommer. Da det kræver omkring de 2,4MJ at fordampe 1 liter sved ved 30grader celcius vil kroppens evne til at komme af med varmeenergi fra overfladen (og dermed øge forskellen mellem kernetemperatur og hudtemperatur hvilket fjerner varmen fra kernen som er problemet ved overophedning) alt andet lige falde.

Af andre ting der påvirker evaporation kan nævnes væskens koncentration indholdet af elektrolytter som natriumclorid sænker evaporationkapaciteten (raoults lov), luftflow samt koncentrationen af andre ting i luften.

Det er klart at et mindre fordampningsareal medfører mindre fordampning og nedsat evne til at afgive varme (hvorfor akklimatisering netop medfører et større fordampningsareal), men der skal bare huskes på at selvom en person bærer tøj over det hele, fjerner det ikke helt muligheden for at fordampe væske alligevel (i stedet bliver den væske der fordampes koncentreret under tøjet hvorfor den relative luftfugtighed under tøjet stiger, og evnen til at fordampe væske igen falder - dette har intet med lufttrykket at gøre)

Det jeg mener med trykket er, at varmen på huden (set i forhold til omgivelserne) er en vigtig faktor**, en faktor som jeg synes du undlader.

"For fordampningen er det forskel i vanddamptryk, der er afgørende, ikke fugtighedsprocenten (den relative fugtighed). Hvis huden er varmere end luften, er mættede vanddapes tryk højere på huden. Derfor kan sveden godt fordampe, selvom den relative guftighed i luften er 100%" [bente schubey]*

------------------------------------------------------------

*Bente schubey, Klaus klausen, 9. oplag "Menneskets fysiologi - Hvile og arbejde", pp182-83.

*Martin A. Silberberg, Chemistry, 4th edition, pp431-434, McGraw-Hill, New York, 2006.

------------------------------------------------------------

Spørgsmålet er så bare hvordan denne trykforskel påvirker fordampningen set i forhold til øgede varme og luftfugtighed.

[Zoater]

Her er formlen for evaporation.

evaporation er propertionelt mellem damptrykket på huden og vandtrykket i luften. Derfor er varmen på huden set i forhold til omgivelsernes varme en yderst vigtig faktor.

Psk og Pa er henholdvis trykket på huden og omgivelserne

A er evaporations realet

h_e er andre faktore som f.eks. luft

W er "Wettedness" afhængig mellem E og udskildning af sved

jeg kan derfor ikke forstå sorti.s citat "øget temperatur i lokaler øger blot effektiviteten af evaporation som metode til at komme af med varme "

Vil en øget temp i lokaler ikke øge vandtrykket i luften og gøre E mindre effektivt??

Edited June 16, 2007 by Zoater

[Sortiarius]

Her er formlen for evaporation.

evaporation er propertionelt mellem damptrykket på huden og vandtrykket i luften. Derfor er varmen på huden set i forhold til omgivelsernes varme en yderst vigtig faktor.

Psk og Pa er henholdvis trykket på huden og omgivelserne

A er evaporations realet

h_e er andre faktore som f.eks. luft

W er "Wettedness" afhængig mellem E og udskildning af sved

jeg kan derfor ikke forstå sorti.s citat "øget temperatur i lokaler øger blot effektiviteten af evaporation som metode til at komme af med varme "

Vil en øget temp i lokaler ikke øge vandtrykket i luften og gøre E mindre effektivt??

Jeg kan stadig ikke rigtig se tingenes relevans her.

For at væskemolekyler kan evaporere skal væskens kinetiske energi være større end de intermolekylære bindinger der findes i væskens vandfase - molekylers kinetiske energi afhænger som bekendt hovedsagligt af deres temperatur.

Når væske befinder sig på en varm overflade (her en person der træner) øges deres kinetiske energi - dette betyder på sigt at en del af de molekyler der er på væskefase acceleres så kraftigt (dvs stiger i kinetisk energi) at de frigøres fra væskens intermolekylære bindinger og kommer på luftform - ved denne procedure stiger den relative mængde af væskens molekyler der har ringe kinetisk energi (og derfor er kolde) - på den måde falder temperaturen i en væske når noget af væske fordamper

Pga. konduktion og konvektion vil en kold væske på en varm hudoverflade fjerne varmen fra huden, dette giver en større forskel mellem hudtemperatur og kernetemperatur således at varmeafgiten fra kerne til hud (skal) øges - derfor øges afgiften af varme fra kropskernen til omgivelserne ved evaporation.

Som bekendt afhænger de mættede dampes tryk alene af dampenes temperatur (og deres art) - mættede dampe kan altså udgøre et større tryk ved højere temperatur - dette fordi deres kinetiske energi er højere

SÅ det du skriver er med andre ord: Den vigtigste faktor for evaporation er forskellen mellem kropslegemets temperatur og omgivelsernes temperatur - her formuleret som vanddampenes tryk (hvilket egentlig er en lidt bizar måde at udtrykke det på) - oprindeligt skrev du også bare tryk hvilket forvirrede mig yderligere.

Hvis du så tager den sætning du citerer fra din lærebog og sætter den ind i kontekst er din pointe at væske kun (netto) fordamper (mest) fra kroppen hvis kroppen er varmere end omgivelserne - og omvendt hvis omgivelserne er varmere end kroppen så vil effekten af evaporation være mindre (dette formuleres så i dit citat som forskellen i damptrykket)

Igen forstår jeg ikke sammenhængen med træningslokalet og sol - alt andet lige vil en person der træner i et lokale (uden eller med sol for den sags skyld) være varmere end omgiveleserne (medmindre omgivelserne da er varmere end 37-40 grader celcius hvilket jeg dog alligevel vil tro er sjældent i danske træningslokaler) - hvorfor vand netto vil fordampe fra personen (eller med dine ord vandampenes tryk er højere ved overfladen end i omgivelserne)

Hvis vi så snakker ekstremer (hvilket ikke rigtigt har været aktuelt i denne tråd) og vi siger at omgivelserne er væsentlig varmere end personen (fx i sauna) - så vil væske have sværre ved at fordampe fra kropsoverfladen - men kan ikke rigtig se hvordan sol og træningslokaler kommer ind i den sammenhæng

Det til trods, vil evaporation, uanset forhold, stadig blive relativt mere og mere effektivt som omgivelsernes temperatur stiger - dette fordi at evaporation trods alt stadig medfører varmeafgivelse mens radiation, konduktion og konvektion ved omgivelsestemperaturer højere end kropstemperatur ikke hjælper til med at afgive varme men derimod leverer varme til kroppen.

Under normale forhold - lad os sige 20-25 grader varmt rum hvilket vidst er meget repræsentativt for træningslokaler i DK er luftfugtigheden derfor suværent vigtigste faktor - hvis luftfugtigheden er 100% (igen et tænkt eksempel) vil fordampning ved evaporation være så godt som ikke-eksisterende - det er almen fysisk - prøv eventuel at kigge på wikipedia under evaporation - desto højere en koncentration af vanddampe er i et lukket system, desto mindre vil evaporationsraten være - jeg kan somend også tage kilder med her (Flemming Cornelius - Medicinsk Biofysik, s. 181-209, Roades A. Tanner - Medical Physiology p. 527-550) men det burde være åbenlyst.

til din post #2

du citerer mig:

øget temperatur i lokaler øger blot effektiviteten af evaporation som metode til at komme af med varme

jeg kan da godt se den kunne misforstås, mente nu at den relative effektivitet blot stiger (hvilket også er tilfældet) - det fremgår da også af længere nede:

"når omgivelsernes temperatur stiger, mindskes kroppens mulighed for at komme af med varme ved de normale metoder (dvs. konduktion, konvektion og strålingsvarme) og i stedet er den regulerede varmehomeostase (kontrollen med kroppens temperatur) afhængig af sved der derfor bliver relativt mere effektiv ved højere temperatur (modsat de andre) - det er derfor du kan se "E" på min kurve stige mens "R+C" (radiation og conduction) falder efterhånden som omgivelsernes temperatur stiger."

På AU kommer en medicinstuderende relativt tidligt i forløbet til at halse med biofysik - dette involverer bl.a. en masse udregninger om varmeafgift fra kroppen - og her vil man efter at have regnet de første 10-20 opgaver af den art hurtig finde ud af at varmeafgiften i kalorier i alle normale fysiologiske situationer afhænger suverænt mest af luftfugtigheden (forholdene regnes ud ved at en given energiomsætningshastighed ved en given temperaturhomeostase kan omsættes til en varmeproduktion på x watt hvorfra ændringen i kropstemperatur med formler tillader at isolere varmeafgivelse ved hhv. konvektion, konduktion, radiation og evaporation).

Det er for øvrigt også sådan de figurer jeg copy pastede i tidligere indlæg er skruet sammen.

[Zoater]

Jeg kan godt forstå jeg har skabt lidt forvirring.

Men synes du modsiger dig selv i dit sidst indlæg, du har ret i at luftfugtigheden er relevant, men luftfugtigheden hænger jo også sammen med dampenes tryk i luften (ikke?). Derfor vil en øget temperatur øge luft vanddampenes tryk og som det i den tidligere formel postet viser, vil evaporationen forringes.

Med udgangspunkt i formlen for evaporation kan man derfor tænke på et optimalt eksempel for evaporation, du står en forårs morgen helt nøgen (max E areal) luftens temperatur er kølig og brisende, du dyrker sport og solens stråler omdannes til varme på din krop. I dette tænkte eksempel vil der derfor opstå en relativ stor temp. forskel (og derfor også damptryk forskel) krop og omgivelser imellem, dette vil lede til en effektiv evaporation.

Hvis det tænkte eksempel istedet var i et 30 graders træningslokale ville evaporationen istedet være væsenlig ringere. Derfor forvirre dit udsagn om mere effektiv evaporation ved varme rum temperature.

Det er forskel på at evaporation bliver den ~eneste temp. regulator ved høje rum temp. og at evaporation skulle blive mere effektiv.

Håber det gjorde min point mere klar.

Edited June 16, 2007 by Zoater

[Sortiarius]

Jeg kan godt forstå jeg har skabt lidt forvirring.

Men synes du modsiger dig selv i dit sidst indlæg, du har ret i at luftfugtigheden er relevant, men luftfugtigheden hænger jo også sammen med dampenes tryk i luften (ikke?). Derfor vil en øget temperatur øge luft vanddampenes tryk og som det i den tidligere formel postet viser, vil evaporationen forringes.

Med udgangspunkt i formlen for evaporation kan man derfor tænke på et optimalt eksempel for evaporation, du står en forårs morgen helt nøgen (max E areal) luftens temperatur er kølig og brisende, du dyrker sport og solens stråler omdannes til varme på din krop. I dette tænkte eksempel vil der derfor opstå en relativ stor temp. forskel (og derfor også damptryk forskel) krop og omgivelser imellem, dette vil lede til en effektiv evaporation.

Hvis det tænkte eksempel istedet var i et 30 graders træningslokale ville evaporationen istedet være væsenlig ringere. Derfor forvirre dit udsagn om mere effektiv evaporation ved varme rum temperature.

Det er forskel på at evaporation bliver den ~eneste temp. regulator ved høje rum temp. og at evaporation skulle blive mere effektiv.

Håber det gjorde min point mere klar.

Som jeg skrev tidligere er den eneste faktor der afgører de mættede dampes tryk temperaturen (og deres karakter) - dette er ikke tilfældet for luftfugtigheden - de to kan da godt følge hinanden men gør det ikke nødvendigvis

når jeg skriver at evaporation relativt bliver mere effektivt des varmere der bliver så er en anden måde at sige det på at det bliver den eneste temperatur regulator - mine sidste par indlæg har udelukket handlet om effekten af evaporation som fænomen til at afgive varme med i forhold til de klassiske konvektion, radiation og konduktion - hvis du ser på den graf jeg postede for snart et par posts siden vil du også kunne se at varmeafgiften ved E stiger ved stigende (realistiske modsat teoretiske +40grader C.) temperatur

bortset fra dette ændrer det heller ikke på at en akklimatiseret person vil svede mere (og se ud til at svede mere) og svede bedre end end ikke-akklimatiseret (uanset fordelen i dette i forbindelse med damptryk m.m.) - som var en anden pointe med mine indlæg oprindeligt.

Edited June 16, 2007 by Sortiarius