De olier...

[incognito]

hør her jan

Nu må du fanme stramme hjelmen. Du har på intet tidspunkt demonstreret et fagligt overblik som tillader dig at bruge sådan en tone overfor en gruppe brugere hvis kompetence niveau du ikke kender (men som i mine øjne er væsentligt højere end dit eget).

Du mangler totalt evnen til at se hvad der er væsentligt og hvad der er uvæsentligt og går op i detaljer hvis effektive impact er lig 0.

Jeg er ikke klar over om der foreligger så specifikke undersøgelser som du efterspørger, men indtil videre har vi givet et væsnetligt bedre bud på det faktisk forhold end du har. Du har til gengæld endnu ikke dokumenteret nogle af de ting du synes er fantastiske, men argumenterer stadig på et niveau hvor du fortæller om hvad du synes er "godt".

Det' en OMMER!

Edited July 28, 2007 by incognito

[Dines]

Hmm nu har du (Jan Smørhul) nævnt hjerteforeningen en række gange, har du nogle links til deres specielle anbefaling af rapsolie fremfor olivenolie? Jeg har kigget lidt rundt på deres hjemmeside og har ikke rigtigt kunne finde andet end det nedenstående:

Fra hjerteforeningens hjemmeside

Det umættede fedt, er sundere og findes især i de madvarer, der kommer fra planteriget - i olier, oliemargarine, bløde plantemargariner og minariner, avocado, oliven, nødder og mandler, samt produkter hvori disse produkter anvendes.

Derudover er der nogle undtagelser fra dyreriget, der også indeholder umættet fedt - for eksempel makrel, sild, sardin, laks og ørred. Det umættede fedt i fisk er af en særlig slags – såkaldte omega-3-fedtsyrer (fiskeolier). Fiskeolier nedsætter ikke kolesteroltallet, men har en række andre gavnlige virkninger, idet olierne stabiliserer hjertrytmen, ”fortynder” blodet, nedsætter triglycerid i blodet og nedsætter blodtrykket en smule.

Så vidt jeg husker er fundet gode egenskaber ved olivenolien i forbindelse med cardivasculære sygdomme, og da det ikke indeholder nogen relevant mængde af omega-6 eller -3 så er det næppe årsagen. Og så kunne det godt tænkes at de anbefaler rapsolie, pga. den store mængde enkelt-umættede fedtsyrer fremfor dets omega-6/omega-3 ratio. Som du rigtigt nok nævner er olier med høje niveauer af enkelt-umættede fedtsyrer meget mere stabile end olier med høje niveauer af fler-umættede fedtsyrer, men der er ingen her der har snakket om at stege i f.eks. fiskeolie eller hørfrøolie, så det anser jeg ikke rigtigt for relevant i den her sammenhæng.

[Jan Projekt Smørhul]

Hej.

Link om Hjerteforeningens holdning til rapsolie.

http://www.hjerteforeningen.dk/sw42377.asp

http://www.hjerteforeningen.dk/sw52013.asp

http://www.hjerteforeningen.dk/sw12696.asp

Ligeledes har jeg været i kontakte med foreningen flere gange m.h.t. dette. Det er raps men også oliven som foreningen har bakket op om flere gange i aviser m.m. Det er ikke hørfrøolie. Få eventuelt fat i ders medlemsblade også.

Jeg synes, at snakken om stegning er relevant, når man snakker om rapsolie.

Icognitio.......jeg synes, at det er dig, der bør stramme hjelmen. De andre bruger samme tone overfor mig. Og jo, jeg er på samme niveau som dem m.h.t. dette.

Jeg tror, at jeg vil henvise disskussionen om kildekritik til min tråd om kildekritik. Stubbes overraskende og katastrofale mangel på kildekritik er endnu en af grundene til, at jeg tager fagfolk med etablerede uddannelser med et gran salt. Så vidt jeg ved, er Stubbe vist diætist (?). Ihvertfald er der mange på dette forum med etablerede uddannelser. (Se tidligere tråde, hvor jeg også er havnet i disskussion med disse).

Heldigvis står jeg ikke alene med min mening m.h.t. diætister m.m. Dele af befolkningen vil helle lytte til nørder/ildsjæle og alternative kostvejledere end til diætister m.m.

Jeg tror, at jeg vil trække mig ud af denne tråd og så kan vi evt. tage diskussionen i min tråd om kildekritik.

venlig hilsen Jan, Projekt Smørhul

[Stubbe]

Jan - Undskyld men dine sidste indlæg kan man altså kun grine ad.

Du himler op om kildekritik og kritiserer den ene af de kilder jeg er kommet med uden overhovedet at komme med en fornuftig grund til at den ikke kan bruges (ja, du har givet nogle grund, og nej de er ikke fornuftige). Jeg har på heller intet tidspunkt sagt at dette er den hellige gral, men det er trods alt en kilde for ratioen i den vestlige verden (hvor den danske kost normalvis ikke anses at afvige markant), hvorimod du har leveret nul og nix. Vis nu at du kan vurdere en faglig artikel, som du påstår i sidste indlæg, og kom med en relevant kritik af denne kilde du så kraftigt kritiserer.

Som udgangspunkt er en kilde bedre end ingen kilde. Derfra kan du komme med bedre kilder eller komme med en faglig kritik af kilden, som så kan diskuteres. Men så kræver det jo ligesom også at du skal sætte dig ind i hvad du kritiserer og ikke kun bedømme med baggrund i abstractet som du indtil videre har gjort.

Kommenter også gerne lige de øvrige kilder jeg er kommet med.

Når dette er sagt er din holden fast på hvilken præcis ratio der er mellem n3 og n6 jo total latterlig og værdiløs for tråden. Det er ikke et spørgsmål om ratio er 1:12 eller 1:25 (højst sansynlig er den et sted imellem) men et spørgsmål om at den er for høj uanset hvilken af disse ratioer vi antager (og uanset ratioen er indtaget af n3 for lavt) og at løsningen herpå selvfølgelig er at anbefale n3 olie, hvis man vil tage et ekstra tiskud. DET ER JO DET DER ER BEHOV FOR!

At du yderligere har behov for rakke ned på diætister i Danmark generelt er jo hovedrystende.

Vil slutte med at gentage Incognito: SPÆND HJELMEN, JAN - enten kom ind i diskutionen i et pænt sprog og kom med nogle faglige kommentarer (vis at du rent faktisk har lidt styr på det) eller erkend overfor dig selv at du er på glatis og bliv ude af de faglige diskutioner.

[incognito]

Spot on, Stubbe :4thumbup:

Og jan. Det fremgår jo ingne steder at hjerteforeningen anbefaler rapsolie på grund af de forhold omkring omega umættede olier som du går så meget op i, så det er vel så som så hvor godt de links du henviser til rent faktisk kan bruges som dokumentation. De anbefaler jo rapsolie som alternativ til faste fedtstoffer hvor stort set alle kerneolier vil være at foretrække. det kunne jo også tænkes at rapsolie (frem for f.eks. hørfrø eller sesamolie) anbefales fordi det er den mest smagsneutrale.

Iøvrigt er vi ved at være trætte af at høre hvem du har snakket med. Hvis folk har sagt noget de tør stå ved, så har de også skrevet det ned et sted og det er ihvertfald jeg mere interesseret i end dine samtaler.

Læs lige stubbes indlæg igen, og tag så stilling til det, istedet for at skrive endnu et meterlangt indlæg hvor du snakker udenom... Hvad er det rent faktisk du vil sige, som folk ikke ved i forvejen, som har en gunstig indvirkning på deres undhedstilstand?

[Jan Projekt Smørhul]

Hej.

Icognito. Jeg vil foreslå, at du kontakter Hjerteforeningen. Læs nogle af dens tidligere medlemsblade. Og skriv emails til foreningen, som jeg har gjort. Læs den opskrift-bog, som jeg mener, at den har lavet, hvis jeg husker ret. Som jeg har sagt, var det raps og oliven, som de bakkede markant op om, sidst jeg var i forbindelse med dem. Dermed ikke sagt, at foreningen ikke kan se det fornuftige i at bruge en n-3-rige olie i ny og næ. Og dermed ikke sagt, at de på det sidste er blevet mere positiv m.h.t. n-3-rige olier. Sæt dig ind i, hvad Hjerteforeningen mener.

En af grundene til, at rapsolie er godt for nogle forbrugere, er, at den er mere smagsneutral end flere andre olier. Det viser en tidligere undersøgelse. Men det har jo intet med sundheden at gøre.

Link fra hjerteforeningen http://www.landbrugsraadet.dk/smcms/5763/Index.htm?ID=5763 Her kommer landbruget ind i billedet.

Det kan godt være, at du er træt af at høre, hvem jeg har været i kontaktmed og hvem jeg ikke har snakket med. Jeg synes, at det er relevant. Hvem har du selv været i kontakt med m.h.t. rapsolie? Har du hørt om de forskellige problemstillinger, som producenter og kostavejledere kan fortælle dig om, hvis du kontakter dem?

Stegning i rapsolie er relevant for tråden. Nogle mener, at man kan stege i den. Andre mener, at man ikke bør stege i den. Den er relevant for tråden, da rapsolie her har en fordel fremfor n-3-rige olie m.h.t. stegning. Dem, som gerne vil bruge rapsolie til varme formål, kan jo bruge raps til dette. Og så kan de bruge en n-3-rig olie til kolde formål.

Stubbe. Du har ret i, at jeg ikke i denne sammenhæng bør rakke ned på alle diætister. Det vil jeg undskylde for. Jeg synes ikke, at diætist-uddannelsen er imponerende, men den er da god nok på mange punkter.

Alternative kostvejledere har tit sagt, at man får ca. 20 gange flere n-6-end n-3 i en vestlig kost. Det er der ikke noget nyt i. Og kilden er god, når det kommer til vestlig kost. Så der er ikke kommet noget nyt frem i tråden m.h.t. de 20 gange mere n-6 end n-3. Alligevel er jeg, Hjerteforeningen med flere ikke overbeviste om, at man bør lægge bunden med en n-3-rig olie. Det var Hjerteforeningen ihvertfald ikke, da jeg sidst var i kontakt med dem. Men måske er foreningen blevet lidt mere positiv m.h.t. n-3-rig olie.

Din kilde er god m.h.t. vestlig kost. Men når jeg så spørger, hvad gennemsnitsdanskerens n-6/n-3-forhold er efter år 2000, kan kilden ikke bruges. Og nej, jeg har ikke leveret nogle kilde på nuværende tidspunkt. Hvis jeg havde det nøjagtige svar, ville jeg jo ikke spørge. Jeg skal se, om jeg kan finde en kilde, som jeg har haft. Den tyder nemlig på, at n-6/n-3-forholdet er markant lavere.

Ja, en kilde er bedre end ingen kilde. Men det betyder ikke, at den kan svare på mit spørgsmål. Det ved enhver fagmand.

Jeg kan blot sige, at hvis jeg havde brugt den form for kildekritik på Ankerhus Seminarium, ville jeg have dumpet.

Og ja, jeg bør måske læse hele kilden. Men jeg har ikke tid i disse dage. Så istedet vil jeg hellere spørge dig: Fortæller den om danske forhold? Det må du jo vide. Og så må du jo kunne fremlægge, hvad den fortæller om danske forhold.

Jeg synes, at der er dig, der skal vise, at du har styr på det faglige. Det er dig, der skal bevare et pænt sprog. Det er dig, der skal erkende, at du er på glat is m.h.t. kildekritikken. det er dig, der skal lære at vurdere kilden ordentligt. Fortæller den kun om kost i den vestlige verden eller kommer den mere i dybden m.h.t. den danske kost efter år 2000 ? Ellers bør du - og ikke mig - holde dig udenfor de faglige diskussioner.

Igen: Hvis jeg brugte samme for for kildekritik i sidste del af uddannelsen på Ankerhus Seminarium, ville jeg straks blive rettet af lærerne.

M.h.t. kildekritk vil jeg henvise til den tidligere tråd om emnet, som desværre blev rodet, da den blev startet på et forkert grundlag, som nogle læsere vil kunne huske.

Et godt råd, Stubbe, som jeg selv har fået: Pas på med at skrive med store bogstaver. Det betyder, at man råber.

Jeg vil hermede forsøge at trække mig ud af denne tråd i denne omgang. Men på et senere tidspunkt vil jeg måske vende tilbage m.h.t. kilder.

venlig hilsen Jan, P. Smørhul

[Jan Projekt Smørhul]

Hej igen.

Lige et sidste indlæg fra min side, indtil at jeg før eller siden finder de relevante kilder.

Jeg har set tal, som tyder på, at n-6/n-3-forholdet i danmark er langt, langt lavere end den nævnte i tråden. Faktisk var den et godt stykke under 10. Dette er selvfølgelig også en af grundene til, at jeg ikke går ind for hørfrøolie i større mængder.

Mit store problem er bare, at jeg ikke kan finde kilden. Så jeg kan overhovedet ikke bruge den som argument i denne tråd. Jeg mener, at det var en rimelig pålidelig kilde. Men som sagt kan jeg ikke bruge den som argument, førend at jeg finder den igen og læser den rigtig igennem.

Dette er blot en forklaring på, hvorfor jeg holder så fast i mine synspunkter.

venlig hilsen Jan, Projekt Smørhul.

[incognito]

nej, det med kilder er jo et problem for dig

men jeg har snakket med lars løkke rasmussen, Bengt saltin og Arne Astrup og de siger at jeg har ret (kan du da ikke se problemet?) Som sagt, hvis folk siger noget de mener nok, så har du sgu også skrevet det ned igen, men jeg læser så dit indlæg som om at du nægter at finde ud af det.

Igen du kan ikke først misforstå tingene omkring omega ratioerne, derefter hive nogle ting ind i diskussionen, som iøvrigt ikke bakker dine påstande op (nemlig at rapsolie er SÆRLIGT fantastisk på grund af sin sammensætning af umættede fedtsyrer og så derefter beskylde os for kildekritik?!?!?

Jeg mener ikke at der er noget i vejen med rapsolie og hjerteforeningens anbefaling er også fin nok, men humlen er bare at

1) anbefalingen er ikke en isoleret konsekvens forholdet mellem omega3 og omega6 fedtstoffer, som det lyder som om du gerne vil have det til at være

2) andre olier, eller eventuelt en vis variation i hvilke kerneolier man bruger vil være lige så godt eller måske bedre - bare man får de fricking kerneolier, eller fiskeolie

Grundlæggende tror jeg ikke vi er så uenige... du har bare valgt en virkeligt upædagogisk og metodisk uheldig måde at præsentere dig på.

Vil du ikke nok forsøge at svare istedet for at gå i defensiven og kaste skrald efter mig... jeg har bedt dig om det flere gange og du har ikke gjort det endnu

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Icognitio.

Jeg har ikke misforstået noget m.h.t. n-6/n-3-forholdet. Mn provokation m.h.t. at bruge ord som elendig om hørfrøolie og perfect balance m.h.t. rapsolie, var en bevidst modreaktion imod producenter. Men ja, det var upædagogisk. Og det burde jeg ikke have gjort, da det blot forvirrer den travle forbruger uden fagviden. Det har I ret i.

Jeg vil gerne forsøge at give et bedre svar m.h.t. n-6/n-3-foholdet i den nordiske kost. Eller mere præcis i den danske kost.

Jeg har en kilde, som tyder på, at n-6/n-3-forholdet faktisk er langt uder 10 %. Faktisk så langt nede, at det er godt at lægge bunden med raps og så blot supplere med hør og fiskeolie. Kilden skulle være rimelig pålidelig.

Mit problem er blot, at jeg ikke kan finde disse papirer. Derfor kan jeg ikke ikke bruge det som arument i denne forbindelse.

Det er blot en af foklaringerne på, hvorfor jeg holder fast i mine synspunkter.

Jeg vil nu kontakte Veterinær- og Fødevarer Direktoratet og finde kilder, så vi kan finde gennemsnitsdanskerens n-6/n-3-forhold i den danske kost.

Tak for en god debat. Der vil gå et stykke tid, indtil jeg kan vende tilbage m.h.t. dette. Og så håber jeg, at jeg også finder den kilde, som tyder på, at forholdet er langt under 10 %. Som sagt er den kilde en af hoved-årsagerne til, at jeg har mine holdninger. Jeg må finde den - og se om jeg har misfostået den. Giv mig noget tid.

venlig hilsen Jan. P. Smørhul

[Guest Slettet bruger]

Og det burde jeg ikke have gjort, da det blot forvirrer den travle forbruger uden fagviden. Det har I ret i.

Vil du ikke nok stoppe med det udtryk ?

K

[Jan Projekt Smørhul]

Hej igen..

Kalkunen, jeg kan altså godt lide dette ydtryk.

Nu har jeg fundet kilden. Mit problem er, at jeg altid har haft meget stor rod i mine papirer.

n-6/n-3-forholdet i danmark 2000-2002 skulle være 4,2. et vil sige så langt nede, at mit råd med rapsolie er godt. Og langt, langt under tallene på 20.

Kilden skulle være Nordic Nutrition Recommentions 2004 side 168. Selve kapitlet er fra side 157 til vist 169.

Det er den kilde, som er hovedårsagen til, at jeg ikke mener, at jeg er på glatis.

Men nu vil jeg læse kilden igennem igen og se, om jeg har misforstået noget. Mååske har misforstået noget, men der står altså 4,2. Jeg vil se, om jeg kan få læst kilden igennem igen her i dag.

venlid hilsen jan. P. Smørhul

[Stubbe]

Hej igen..

Kalkunen, jeg kan altså godt lide dette ydtryk.

Nu har jeg fundet kilden. Mit problem er, at jeg altid har haft meget stor rod i mine papirer.

n-6/n-3-forholdet i danmark 2000-2002 skulle være 4,2. et vil sige så langt nede, at mit råd med rapsolie er godt. Og langt, langt under tallene på 20.

Kilden skulle være Nordic Nutrition Recommentions 2004 side 168. Selve kapitlet er fra side 157 til vist 169.

Det er den kilde, som er hovedårsagen til, at jeg ikke mener, at jeg er på glatis.

Men nu vil jeg læse kilden igennem igen og se, om jeg har misforstået noget. Mååske har misforstået noget, men der står altså 4,2. Jeg vil se, om jeg kan få læst kilden igennem igen her i dag.

venlid hilsen jan. P. Smørhul

Du har misforstået noget, men ja læs det igennem igen. Det var i øvrigt en af de kilder jeg gav dig tidligere.

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Stubbe.

Undskyld længden af dette indlæg. Jeg har aldrig været god til at begrænse længden. Det ved jeg godt er et stort problem.

Jeg er vant til at læse den slags artikler igennem. Men selvfølgelig kan der godt være noget, som jeg har misforstået i artiklen. Vil du være sød at fortælle mig, hvad jeg har misforstået?

Mit problem m.h.t. artikler er, at jeg har et kæmpe rod i mine papirer på min bopæl. Så det vil være urealistisk for mig at finde yderligere papirer herhjemme.

Selvom jeg måske har misfostået artiklen, kan jeg kun sige, at det er mit indtryk, at n-6/n-3-problemet er langt mindre i DK end i flere andre vestlige lande. Det vil jeg selvfølgelig prøve at finde dokumentation for. Jeg vil i den følgende tid kontakte de foreninger, råd, fagpersoner og den forsker, som jeg af og til er i kontakt med.

M.h.t. den første kilde, som du gav mig, bliver vi ikke enige. Men det har vi jo diskuteret. Jeg mener, at din første kilde er god forstået på den måde, at den kan tyde på, at der er et problem med n-6/n-3-foholdet i Danmark. Det har flere alternative kostvejledere da også sagt i årevis. Og ja, flere fagpersoner har nævnt tallet 20 førhen. Så på et senere tidspunkt skal jeg have læst hele artiklen og ikke kun resumeet. Kilden skal blot suppleres med andre kilder, da den på ingen måde kan stå alene. Det er ihvertfald min mening.

M.h.t. rapsolie har den en langt bedre fedtsyre-sammensætning end de mange olier med en meget højt n-6/n-3-forhold. Så i første omgang har det været mit formål at få forbrugerne væk fra disse olier. Det vil i sig selv give en bedre n-6/n-3-forhold i kosten. Om man så skal tage skridtet videre og gå fra rapsolien og så helt over i den modsatte grøft til hørfrøolie med et lavt n-6/n-3-forhold, er jeg stadigvæk meget i tvivl om. Jeg mener, at man skal være forsigtig, da man ikke helt kan overskue konsekvenserne.

Dels skal man huske på, at en del mennesker vil få langt over 3 E% af de ustabile n-3-fedtsyrer. Det har jeg oplevet flere gange.

Dels er der problemstillingen m.h.t. stegning, som jeg synes, er utrolig relevant i denne tråd.

Vi får ikke alle mennesker til at opgive stegning. Og selvom der er flere fødemidler, som kun optager begrænsede mængder af fedt under stegningen, kan vi ikke se bort fra, at nogle faktisk bruger fedtstoffet til at spise rent til kartoflerne eller til at lave forskellige sovse med fedtet i. Nogle fødemidler optager også mere fedt under stegining end andre.

Med andre ord er det i visse tilfælde godt at vælge en produkt med en "sund" fedtsyre-sammensætning til stegning og i gryderetter.

At bruge n-3-rige olier til stegning tør jeg ikke. (Nogle vil måske bruge Nutridan). Jeg tør kun stege i ren rapsolie eller produkter, der indeholder betydelige mængder af uhærdet rapsolie. Nu har jeg som sagt ikke papirer her, men så vidt jeg kan huske, indeholder nogle olie-margariner betydelig mængder uhærdet rapsolie. I hvertfald er n-6/n-3-forholdet rimeligt godt i en eller flere af disse olie-margariner. Og mængden af mættede fedtsyrer er meget lavere end i flere faste stegemargariner.

Hvis du vælger en n-3-rig hørfrøolie, kan den ikke anvendes til stegning. En del mennesker vil så måske anvende hårde stegmargariner med en dårligere fedtsyre-sammensætnig. Andre igen vil anvende oliemargariner eller ren rapsolie, som har et bedre n-6/n-3-forhold - og mindre mættet fedt - end flere andre fedtstoffer.

Så hvis vi anbefaler at lægge bunden med n-3-rige olier, må vi se i øjnene, at vi kun kan dække den del af bunden, der har med kolde formål at gøre. Den anden del af bunden - til stegning - skal dækkes af andet fedtstof. Med andre ord skal man have flere slags fedtstoffer til kolde formål og stegning, hvis man vælger en n-3-rig olie til kolde formål.

Ved raps kan du nøjes med en slags olie. Der er uden al tvivl mange forbrugere, som vil synes, at det er besværligt med 2 olier. Hos mine forældre må de af og til smide flasken med olie ud, da de ikke når at få den brugt. Men okay, man kan selvfølgelig vælge en oliemargarine med betydelige mængder uhærdet rapsolie til stegning - og så en hørfrø til kolde formål.

Som sagt har der for nogle år tilbage - og højst sandsynlig også nu - været uenighed om, om rapsolie kan tåle mild og skånsom stegning. Jeg ved, at der er forsket i at tilsætte naturlige stoffer til olier for at gøre dem mere stegestabile. Så raps kan måske gøres mere stegestabil. Men de n-3-rige blandinger tør jeg ikke stege i. (Dog er Nutridan, der så vidt jeg husker består af bl.a. raps og hørfrøolie fantastisk spændende, da det påståes, at man kan stege i. Jeg er dog "forvirret" m.h.t. Nutridan og stegning).

Så det er kun del den af bunden, der har med kolde madlavning at gøre, som kan lægges af den n-3-rige hørfrøolie. Til den øvrige del af bunden - stegning og gryderetter - må der rapsolie eller produkter, der indeholder betydelige mængder uhærdet rapsolie, til.

Så jeg vil aldrig kunne sige, at bunden bør lægges af ren hørfrøolie. Det er urealistisk ude i folks køkkener. Måske vil jeg kunne sige, at bunden bør lægges af rapsolie-produkter og hørfrøolie. Men som sagt skal jeg først i kontakt med de råd, foreninger, fagfolk og den forsker, som jeg plejer at rådgive mig med.

Jeg vil ind og kigge på siden om Nutridan igen.

venlig hilsen Jan, projekt Smørhul

[Dines]

Jan> Et godt råd mht. længden af dine indlæg, lad være med at gentage dig selv. Fra dit sidste indlæg:

At bruge n-3-rige olier til stegning tør jeg ikke. (Nogle vil måske bruge Nutridan). Jeg tør kun stege i ren rapsolie eller produkter, der indeholder betydelige mængder af uhærdet rapsolie.

Hvis du vælger en n-3-rig hørfrøolie, kan den ikke anvendes til stegning.

Så hvis vi anbefaler at lægge bunden med n-3-rige olier, må vi se i øjnene, at vi kun kan dække den del af bunden, der har med kolde formål at gøre. Den anden del af bunden - til stegning - skal dækkes af andet fedtstof. Med andre ord skal man have flere slags fedtstoffer til kolde formål og stegning, hvis man vælger en n-3-rig olie til kolde formål.

Ved raps kan du nøjes med en slags olie.

Men de n-3-rige blandinger tør jeg ikke stege i. (Dog er Nutridan, der så vidt jeg husker består af bl.a. raps og hørfrøolie fantastisk spændende, da det påståes, at man kan stege i. Jeg er dog "forvirret" m.h.t. Nutridan og stegning).

Så det er kun del den af bunden, der har med kolde madlavning at gøre, som kan lægges af den n-3-rige hørfrøolie.

Så jeg vil aldrig kunne sige, at bunden bør lægges af ren hørfrøolie.

Jeg er enig med dig i at det er dumt at stege i olier rig på flerumættede fedtsyrer, det har du sagt 1000 gange og ingen har modsagt dig, så det behøver du ikke gentage. Og rapsolie er da en ganske fin olie, men om den er bedre end olivenolie, det er jeg ikke så sikker på. De links du har smidt fra hjerteforeningen kommer ihvertfald ikke med nogle overbevisende argumenter i den retning.

Har ikke læst den "Nordic Nutrition Recommendations" du henviste til, men ligemeget om omega-6/-3 forholdet er 20 eller 5, så bliver du jo nødt til at indtage en øget mængde omega-3, hvilket et øget rapsolie indtag ikke kan ændre på. Her bliver du jo nødt til at indtage en olie med et omega-6/-3 forhold på 1 eller lavere.

Men kan kun anbefale dig at læse incognitos sidste indlæg en gang til.

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Dines.

Tak for dine gode råd om ikke at gentage mig selv. Jeg må sgu se at blive bedre til at begrænse mig.

Jeg har læst Icognitos indlæg flere gange, men jeg vil læse det igen. Og en af dagene vil jeg fortælle, hvorfor jeg mener, at det er vigtigt at have i baghovedet, at rapsolies n-6/n-3-forhold ligger meget tæt på kroppens ønskede forhold. (Se et senere indlæg). Og når icognito har læst mit indlæg om dette i tråden, vil jeg spørge ham, om han vil hjælpe mig på privat-mail, så min pointe bliver pædagogisk. Det er ham, der har givet mig mest modspil m.h.t. dette punkt. så det må også være ham, der er bedst til at hjælpe mig med at formulere min pointe, så den ikke forvirrer folk.

M.h.t. mit første indlæg mener jeg ikke, at jeg har misforstået noget med hensyn til n-6/n-3-forholdet. Og m.h.t. Stubbes første kilde mener jeg blot, at den fremgangsmåde, som vi gjorde på Ankerhus seminarium var den bedste; nemlig bruge Nordic Nutrition Recommendations og "Danskernes kostvaner" m.m.. Men jeg skal nok læse Icognitos svar igen.

Jeg vil sige, at jeg nu har kontaktet 8 af mine kilder. Nogle af dem er på ferie, så svarene m.h.t. n-6/n-3-forholdet vil komme hen af vejen. Så vil jeg vende tilbage.

En af disse er Motions- og ernæringsrådet. Personen fra dette råd har allerede svaret mig. Hun mener, at der i 1999 var et n-6/n-3-forhold på 4,2 ifølge den relevante artikel. Hun har også svært ved at se, hvad Stubbe mener, at jeg har misforstået. Men måske har Stubbe ret. Det kan jo sagtens tænkes. Selvom jeg som sagt er vant til den slags artikler, kan jeg nemt have overset et eller andet.

Hun henviste iøvrigt til "danskernes kostvaner". Den ville jeg nu have skaffet mig igen under alle omstændighder. Men desværre nævner den ikke n-6/n-3-forholdet, siger hun. Æv, æv og æv.

Jeg mener ikke, at det er lige meget om, hvad fødens n-6/n-3-forhold er. Hvis vi f.eks siger at den er 8 til 1, vil vi kunne nå meget langt med rapsolie og så blot en lille smule hør og fiskeolie.

Lad og sige, at kroppen ønsker et n-6/n-3-forhold på 3-4. Rapsolies er 2-4. Ved brug af raps vil vi kunne nå længere end mange tror. Det skyldes, at raps kan erstatte nogle af de olier, der har et meget højt n-6/n-3-forhold. Her tænker jeg på solsikke, tidsel, sesam og vindruekerne. Derfor vil jeg imorgen give et overblik af de 3-4 forskellige typer af olier.

Hvis n-6/n-3-forhold i kost er langt over 10, vil jeg igen tage en af mine gamle ideer op. Nemlig en blanding af raps og hør med ca. 20 % n-6 og 20 % n-3. Det vil sige et forhold på 1 til 1. Den vil vi kunne nå langt med.

Jeg vil også finde et indlæg fra en gammel tråd, hvor jeg viser, hvor nemt at det er at få "for mange" af de ustabile n-3 ved brug af vist Udos Choice.

Afslutningsvis vil jeg igen nævne, at man ikke behøver raps i den danske kost. Hvis man her tjek på det, kan man jo stege i oliveolie, bruge en n-3-rig olie til kolde ting m.m. Problemet er bare, at det måske kun er rigtige fitness-nørder m.m., som kan finde ud af det.

I næste indlæg vil jeg give et overblik over de 4 typer af olier.

Tak for dine gode råd Dines.

venlig hilsen jan, P. Smørhul

[Dines]

Fandt en artikel hvor de sammenligner en almindelig svensk kost med en middelhavsinspireret kost. Deres data ligger tættere op ad en n-6/n-3 ratio på 5 end 20

Am J Clin Nutr. 2006 Mar;83(3):575-81. Links

Mediterranean-inspired diet lowers the ratio of serum phospholipid n-6 to n-3 fatty acids, the number of leukocytes and platelets, and vascular endothelial growth factor in healthy subjects.Ambring A, Johansson M, Axelsen M, Gan L, Strandvik B, Friberg P.

Department of Clinical Physiology, The Sahlgrenska Academy at Göteborg University, Göteborg, Sweden.

BACKGROUND: Reduced cardiovascular mortality and morbidity have been shown in persons adhering to Mediterranean-inspired diets (MIDs). Although the underlying mechanisms of this association are poorly understood, the importance of increasing dietary amounts of polyunsaturated fatty acids of the n-3 series has been emphasized. OBJECTIVE: We investigated whether a MID provided to healthy subjects would affect 1) the inflammatory process and endothelial indexes such as vasoregulation and vascular endothelial growth factor (VEGF) and 2) serum phospholipid fatty acid composition. DESIGN: A total of 22 subjects (10 women) received a MID or an ordinary Swedish diet (OSD) for 4 wk in a crossover fashion. Concentrations of lipids and fatty acids, high-sensitivity C-reactive protein, and interleukin 6, both before and after lipopolysaccharide stimulation; the number of leukocytes and platelets; and VEGF and monocyte chemoattractant protein 1 were analyzed. RESULTS: The plasma ratio of n-6 to n-3 fatty acids was substantially lower after the MID than after the OSD (x +/- SEM: 4.72 +/- 0.19 and 2.60 +/- 0.17, respectively; P < 0.0001). Neither C-reactive protein nor interleukin 6 concentrations changed significantly after the MID compared with the OSD. The total number of leukocytes and platelets was 10% (P < 0.05) and 15% (P < 0.001) lower, respectively, after the MID than after the OSD. Serum VEGF concentrations were lower after the MID than after the OSD (237 +/- 30 and 206 +/- 25 pg/mL, respectively; P = 0.0014). CONCLUSIONS: A MID reduces the number of platelets and leukocytes and VEGF concentrations in healthy subjects. This may be linked to higher serum concentrations of n-3 fatty acids, which promote a favorable composition of phospholipids.

PMID: 16522903 [PubMed - indexed for MEDLINE]

Edited July 30, 2007 by Dines

[Stubbe]

Jan - Du har ret med hensyn til ratioen. NNR siger ganske vist en ratio på 4,2. Disse data stammer nok fra danskernes kostundersøgelse 2000-2002, selvom det ældre europæiske TRANSFAIR studie er refereret.

Som jeg har sagt tidligere og flere andre har nævnt er det ikke et spørgsmål om ratio, men vigtigere er det at det totale indtag er fornuftigt. Det er vist et af stederne vi misforstår hinanden.

Et andet sted er om vi snakker om en tilskudsolie eller om vi snakker om basisolie i kosten. Her roder du også rundt, hvilket flere også har nævnt. Som basisolie vil jeg i 100 tilfælde ud af 100 anbefale rapsolie. Det er der ikke uenighed om.

Ang. kilder roder du også rundt i hvad du siger. NNR (som jeg også refererede til tidligere i tråden) er selvfølgelig en bedre kilde ang. danske forhold end den anden kilde jeg kom med. Det er jeg heller ikke på nogen måde uenig i. At jeg så mente den sagde noget andet er min fejl.

Edited July 30, 2007 by Stubbe

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Stubbe.

Jeg er ked af, hvis jeg har rodet rundt m.h.t. basis-olie og tilskudsolier. I alle mine indlæg i alle tråde har jeg altid ment basis-olie og tilskud. Hvis jeg har skrevt det som om, at jeg kun mener tilskuds-olier i denne tråd - hvilket vil overraske mig - siger jeg selvfølgelig undskyld for denne misfoståelse. jeg har altid menet basis og tilskud.

Jan

[Jan Projekt Smørhul]

Hej.

Jeg vil her give et overblik over de 4 forskellige typer på det danske marked.

Vi har 4 grupper af olier på det danske marked.

A. De mange olier med et højt n-6/n-3-forhold. Her tænker jeg på tidsel-, solsikke-, vindruekerne- og sesamolie.

B. Rapsolie med et n-6/n-3-forhold, der ligger mellem gruppe A og C. (I nogle af industriens produkter bruges - måske - en af de rapssorter, der har meget lav mængde af n-3).

C. Helse-blandingsolier og hørfrøolie, der har et lavt n-6/n-3-forhold.

D. Undtagelsen olivenolie, der for et stort dels vedkommende består af de stabile enkelt-umættede fedtsyrer.

Der er muligvis kommet andre sorter af de overnævnte planter med en anderledes n-6/n-3-forhold. Men hvis n-6/n-3-forholdet ikke står på flasken, vil jeg anbefale folk at holde sig til raps, hør og evt. olivenolie.

Min mål har igennem de senere år været at få forbrugerne væk fra A-gruppen med det høje n-6/n-3-forhold. Det vil i sig selv give et bedre n-6/n-3-forhold i den samlede kost.

Industriens mayonæse, margarine, oliemargarine, bagværk, færdigretter og så videre bør kunne indholde en betydelige mængde uhærdet rapsolie, så vi køber varer med et godt n-6/n-3-forhold. Industrien bør kunne lave holdbare produkter, selvom der er en betydelig mængde af de ustabile n-3-fedtsyrer fra raps i produkterne. Det kræver - måske - bare nogle flere antioxidanter i produktet. Der forskes jo i emnet.

Måske bør industrien oplyse n-6/n-3-forholdet i alle fedt-holdige varer?

Det største problem med industrien kan blive, at den højst sandsynlig går efter de billige olier. Og hvis man begynder at bruge raps som bio-brændsel, vil prisen på raps måske stige så meget, at industrien ser sig om efter billige olier med et højt n-6/n-3-forhold fra gruppe A.Og så vil gennemsnitsdanskerens n-6/n-3-forhold fra den samlede kost stige. Det synes jeg vil være utrolig synd.

Jeg har hele tiden sagt, at man kun skal anvende de n-3-rige olier i gruppe C i begrænsede mængder. Dels kommer begrænsningen helt af sig selv, da de ikke bør anvendes til stegning. Dels er der en del mennesker, der vil ende ovre i den anden grøft og få rigtigt mange ustabile n-3. Det er ikke nødvendigvis farligt. Men det er ihvertfald ikke optimalt. (Jeg vil henvise interesserede læsere til den almindelige faglitteratur).

Flere i denne debat vil måske gå fra olierne i gruppe A og helt over i den anden grøft til gruppe C. Man kan selvfølgelig godt undvære raps. Man kan f.eks stege i olivenolie og så vælge en n-3-rig olie til kolde formål. Men hvis man så tager yderligere vegetabilsk n-3-rig olie som tilskud, skal man vide, hvor mange n-3 man får i gram eller E%. (E% er procent af energien).

Enhver kostvejleder ved, hvor svært det er at overskue konsekvenser m.h.t. danskernes kost. F.eks er myndighederne forsigtige m.h.t. D-vitamin, iod og antioxidanter, da myndighederne skal overveje alle konsekvenser. Derfor skal vi også være lidt forsigtige med at anbefale n-3-rige olier.

Der hvor jeg vil hen med denne snak er, at vi skal passe meget på med at gå fra den ene grøft (A-gruppen bestående af tidsel, solsikke, sesam og vindruekerne) og helt over til (C-gruppen med de ustabile n-3-rige olier). Så hellere stoppe op ved mellem-gruppe B; det vil sige den rimelig stabile raps. Og så tilsætte den mængde hørfrø og fiskeolie, som der er behov for. Så kan vi se, hvilke konsekvenser det vil få. Og så kan vi altid tilføje mere hørfrøolie i vores anbefalinger. Efter min mening vil "fremtidens såkaldte optimale olie" blive en blandingsolie af den rimelig stabile raps og så andre olier.

Hvis mine 8 kilder fortæller mig, at problemet er større end jeg har regnet med, vil jeg igen komme med en gammel ide. Den ide, som en kok/virksomhed afviste. Den vil jeg gerne fortælle om i næste indlæg.

Jeg har ingen økonomiske interesser. Men hvis der er nogle forretningsfolk på dette forum, er ideen givet videre i næste indlæg. Så kan de bruge den, hvis de har lyst.

venlig hilsen Jan, Projekt Smørhul

[Dines]

Jan> Udemærket indlæg, mere konkret og ikke så mange gentagelser. Det giver meget mere mening end hvad du tidligere har skrevet i tråden. :4thumbup:

[Jan Projekt Smørhul]

Hej igen.

Der har været meget fokus på mig efter bommerten "En undskyldning fra Projekt Smørhul", mit skænderi i 2 tråde for nogle måneder siden - og så i den spændende debat i denne tråd.

Så det er med vilje, at jeg herunder har sat hele min "underskrift". Normalt bruger jeg den kun i mit første indlæg i en tråd og så til alle de fagfolk og ikke-fagfolk, som jeg af og til skriver emails til.

Min underskrift skal nemlig signalere 2 ting.

Dels at jeg har uddannelser/kurser på næsten bachelor-niveau, så jeg kan skelne mellem forskellige typer af undersøgelser samt vurdere artikler på Pubmed/Medline og Cochrane.

Dels at det kun er i ny og næ, at jeg beskæftiger mig med ernæring samt at jeg ikke længere bruger de videnskabelige databaser, som fagfolk bruger. Dog skal jeg på et tidspunkt have læst hele den spændende artikel, som Stubbe fandt og ikke kun dens resume. Jeg har nemlig tit tænkt på, hvor alternative kostvejledere har haft deres oplysninger fra, når de har snakket om n-6/n-3-fohold på 20 til 1. det ved jeg nu. Så tak for det, Stubbe.

Som jeg har skrevet i anden tråd, går jeg meget op i kildekritik. (Faktisk vil jeg lave en tråd om dette på mine andre debat-fora/forummer. Den vil selvfølgelig ikke blive nær så rodet og lang, som den blev på dette forum, der var startet i meget stor vrede).

Det vil derfor være unfair af mig, hvis jeg ikke gør opmærksom på, at jeg ikke længere bruger Cochrane og Medline/Pubmed. Alle mine menings-modstandere som Mr. Universe og producenten bag multi-vitamin/mineral-pillen Omnimin har ret til at vide dette, synes jeg. Ligeledes har de også ret til at kritisere mig for, at jeg ikke længere bruger disse videnskabelige data-banker. Jeg ville selv komme med sådan en kritik, hvis jeg selv brugte disse databaser og den anden ikke gjorde det. Derfor har jeg i flere måneder brugt nedenstående underskrift.

Tak for din ros Dines. Den lunede meget. Faktisk har jeg haft dig i baghovedet i de sidste par indlæg. Jeg har - som alle ved - tendens til at gentage mig selv og skrive for lange indlæg.

Flere folk mener, at jeg har misforstået noget med kilder og noget med n-6/n-3-forhold. Jeg ved ikke helt, hvad det er, som jeg har misforstået. Og det er også lige meget nu. Lad os ikke tærske langhalm på det. Men når mange har sagt - og bliver ved med at sige - at jeg roder rundt i kilderne, n-6/n-3-forhold og tåger rundt - må der jo være noget om snakken.

Derfor vil jeg sige undskyld til Icognito og Stubbe, da jeg har været meget hård i tonen over for jer 2. Jeg håber at møde jer begge 2 i debatter fremover, da jeg synes, at I begge bidrager med nogle gode ting. Jeg er overbevist om, at vi 3 vil have nogle frugtbare og spændende debatter fremover. Jeg blev i dårligt humør overfor den tone, vi 3 brugte overfor hinanden. Vi var lige gode om det. Derfor er jeg glad for, at jeg sendte nogle venlige personlige mails til jer.

Og Icognito - jeg vil gerne spørge dig om hjælp m.h.t nogle formuleringer, da du er den, der har givet mig mest kritik og modspil m.h.t. disse formuleringer. Du mener nemlig, at de er meningsløse og urelevante. Jeg håber, at du kan hjælpe mig med at gøre formuleringerne pædagogiske, så de ikke forvirrer læseren, der ikke ved så meget om fedt-området. Jeg skriver derfor til dig igen på personlig mail.

Og også undskyld til ALLE landets diætister, som jeg pludselig så mig sur på. Det var samme reaktion som sidst. En enkelt person, der var ved at tage en etableret uddannelse, provokerede mig. Istedet for at holde mig til denne ene person, blev jeg som nørd/ildsjæl pludselig utrolig sur på alle personer med etablerede uddannelser. Så kom ildsjæl/nørd-snobben op i mig. Den barnlige reaktion kan jeg kun trække på smilebundet af idag. Det er altså dumt at angribe alle kostvejledere med etablerede uddannelser, når det kun er en person, det drejer sig om. Personligt mener jeg, at diætist-uddannelsen er omend ikke imponerende så en udmærket uddannelse.

Jeg er godt nok faguddannet, men det ligger mange år tilbage. Og til daglig arbejder jeg på en tank/benzin-station. jeg kommer aldrig til at arbejde indenfor området ernæring. Derfor lytter jeg gerne til fagfolk, der arbejder med ernæring til daglig. Men af og til har jeg nogle pointer og skæve vinkler, som fagfolk ikke har tænkt på.

Det er derfor fagfolk og jeg - efter min mening - supplerer hinanden godt på dette forum. De ser sagen fra deres videnskabelige side med brug af Medline/Pubmed og Cochrane. Og jeg kommer ind med min anden måde at samle oplysninger på og vurdere tingene på. F.eks interesserer jeg mig for pladsen/rumfanget/størrelsen af multi-vitamin/mineral-piller.

Icognito sagde, at han var utryg ved at jeg kaldte mig kostvejleder. Det er jeg selv utryg ved.......- hvis man da regner med, at en kostvejleder er en, som giver enkelt-personer gode råd om ernæring. Det ansvar tør jeg nemlig ikke påtage mig, da det ville være kvaksalveri. Min såkaldte "kostvejledning" består i debatter på 7 debat-forum og så læserbreve i aviser i ny og næ. Jeg intereserer mig ikke længere for proteiner og kulhydrater, så jeg vil aldrig kunne give god kostvejledning. Jeg er idag kun interesseret i fedt, multi-vitamin/mineral-piller, antioxidanter og så drikkevarer.

Tak for en spændende debat.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

Projekt Smørhul er et afslappet fritidsforetagende uden økonomiske

interesser. - For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a

bevægeapparatet), fysiologi, biokemi og ernæring på næsten bachelorniveau. -

Men jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som fagfolk

bruger. - "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke

dyrker "intens"/meget sport.

[Jan Projekt Smørhul]

Hej igen.

Som sagt vil jeg skrive om min ide med en blandingsolie i dag.

Jeg mener ikke, at det er nødvendigt med en ren (og meget n-3-rig) hørfrøolie i ret mange sammenhænge. Det skyldes bl.a. min tiltro til dele af industrien. Jeg tror, at dele af denne har produkter på vej med et lavere n-6/n-3-forhold. Andre dele af industrien går dog måske i modsat retning - desværre.

Min ide er at fremstille en blandings-olie af en større del raps og en mindre del hørfrø m.m.. Den skal have ca. 20 % n-6 og 20 % n-3. Det vil sige, at n-6/n-3-forholdet bliver 1 til 1. Så er vi fremme ved en spændende olie. Dels risikerer man ikke at få for mange af de ustabile n-3 . Dels kan man - MÅSKE - stege i olien. Og de mange enkeltumættede fedtsyrer gør den rimelig stabil. Muligvis kan der tilsættes naturlige stoffer, som gør den mere varmestabil. Det er der forsket i for flere år siden. Med andre ord en olie til både kolde og varme formål.

Jeg er ikke forretningsmand, men kun nørd/ildsjæl. Så jeg skal ikke tjene penge på noget som helst. Jeg har heller ikke nogle aktier i rapsolie-industrien Men hvis problemet med n-6/n-3-forholdet viser sig at være større end jeg har regnet med, vil "min" raps/hørfrø-blanding med 20 % n-6 og 20 % n-3 være den, som jeg vil kunne gå ind for. Den vil kunne anvendes til kolde formål og - måske - varme formål.

Dines, jeg bliver nødt til at snakke om stegning igen. Sorry, men det er relevant.

Hvis folk ikke kan lide at stege i ren olie, kan de tilsætte en - lille - smule fast fedtstof af det, som man bruger til brødet. Det har jeg selv prøvet. Pas dog på med det mættede fedt i det faste fedtstof.

Og hvis man vælger at stege i andet fedtstof, har man en god olie til kolde formål samt evt. til tilskud.

Mange af os kostvejledere er blevet forvirrede og "provokerede", når den almindelige/klassiske Nutridan-hørfrø/raps-olie med vist ca. 28-30 % n-3 påståes at kunne bruges til stegning. (Folkene bag olien har iøvrigt skrevet en meget spændende og seriøs bog om fedststoffer i international sammenhæng). Hvis den olie kan bruges til stegning, bør "min" olie med kun 20 % n-3 også kunne. Og så er vi fremme ved min drøm; nemlig at familier kun behøver en slags olie.

Findes der nogle forretningsfolk i dette forum, er der hermed en ide til en ny olie, der har et n-6/n-3-forhold, der ligger mellem rapsolie og flere n-3-rige olier. Hvis man selv vil lave den, kan man vist blande ca. halvt raps med 10 % n-3 og ca. halvt af den oprindelige/klassiske Nutridan, da den skulle indeholde ca. 28-30 % n-3. Det kan man selv undersøge.

Hvis man var skør i hovedet, blandede man ca. 50 % almindelig/klassisk Nutridan og ca. 50 % rapsolie. Så skulle der blot en ny etiket på med ens logo på nye flasker. Og så solgte man dem.

"Fremtidens olie" kunne blive en blanding af mest raps og så en mindre del hørfrø m.m.. Alt efter hvordan forskningen skrider frem, kan man så komme mere hørfrø i samt eventuelt olie med lidt kortere længder af fedtsyrer.

Så kan man nøjes med at supplere med lidt fiskeolie og evt. en GLA-rig olie. Hvis overstående kun skal bruges til kolde formål, kan man komme lidt GLA-rig i denne blandingsolie. Bemærk at GLA ikke må forveksles med CLA.

Jeg vil gentage, at jeg aldrig anbefaler bestemte mærker som f.eks Nutridan. Jeg gør kun opmærksom på produktet.

venlig hilsen Jan, Projekt Smørhul

[Dines]

Fair nok du nævner stegning i denne sammenhæng, i de tidligere indlæg gentog du bare dig selv mange gange og det virkede ikke specielt relevant for diskussionen mht. n-6/n-3 forholdet. Men ja generelt synes jeg også det er et spændende område mht. varmestabilitet af forskellige olier. Men er der en forskel på stabiliteten af n-6 og n-3?

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Dines.

Ja, der er forskel i varmestabiliteten af n-6 og n-3. Fedtsyrerne i n-6 kan tåle mere varme end dem i n-3-gruppen.

Jeg har prøvet at lave en liste med de mest stabile øverst og så de mindst stabile nederst.

Fedtsyrer:

Mættede (mest stabile)

------------------------

Enkelt/mono-umættede

------------------------

Fler/poly-umættede:

2 undergrupper:

n-6 er mere stabile end n-3.

n-3 opdeles igen i forskellige slags:

ALA fra bl.a. hørfrø er mere stabil end EPA/DHA fra fisk.

------------------------

GLA er en n-6, men umiddelbart vil jeg tro, at den m.h.t. stabilitet ligger på niveau med ALA fra n-3-gruppen. Det vil jeg ihvertfald gå ud fra. Det kan interesserede læsere selv prøve at undersøge. (GLA bør ikke forveksles med CLA). Man bør ikke stege i CLA-rig olie.

Så de mættede fedtsyrer er mest stabile. Desværre er flere af disse "usunde". Vi får for mange af disse i den danske kost.

Samme skema kan bruges m.h.t. hårdhed. De mættede er mest hårde. Og jo længere ned i skemaet man kommer, jo mere flydende bliver fedtsyrerne. Det er derfor, at margarine-industrien bruger forskellige "kunstige" teknikker for at gøre margariner med mange fler-umættede fedtsyrer faste.

At fedtstof med store mængder mættede fedtsyrer er stabile kan jeg en lille sjov historie om. Jeg fik engang fat i noget 6-7 år gammel sheabutter fra Tine Tholstrup, der forskede i fedtsyrer på Forskningsinstitut for Human Ernæring på KVL-landbohøjskolen. Jeg skulle bruge det til et lille forsøg hjemme ved mig selv, hvor jeg ville lave en "sundere" udgave af blandingsproduktet Kærgården. Det havde vist ligget i fryseren/køleskab i 6-7 år og kunne stadig bruges!!!!!

Enkelt/mono-umættede er de næst-mest stabile. De findes i store mængder i oliven og rapssolie.

Som det ses i skemaet er de mindst stabile EPA/DHA fra fiskeolie.

Når man steger, kan man bruge dette skema.

Alle kostvejledere er vist overrasket over, at raps måske kan tåle skånsom og kortvarig stegning, da raps indeholder 7-12 % af n-3. Måske er der kommet nye sorter af raps på markedet med en anden mængde af n-3.

I starten turde jeg ikke stege i ren rapsolie eller produkter, der indeholder betydelige mængder af uhærdet rapsolie. Så jeg foreslog en supermarkeds-kæde at bruge en bestemt rapssort med lavt indhold af n-3.

En overgang stegte jeg i mandel og hasselnødolie, men det er "synd" for disse olier. De er måske også dyre.

Nu bruger jeg en af de oliemargariner, der indeholder betydelige mængder af uhærdet rapsolie til stegning. Jeg bruger den også til smørrelse på rugbrød og knækbrød, men den er jo ikke fast, så andre vil nok ikke gøre det samme.

Flere alternative behandlere tør ikke stege i raps. Nogle af disse vælger så kokosfedt.

Og nogle vælger en lille smule smør. Smør er "usundt" i for store mængder p.g.a. det store indhold af nogle mættede fedtsyrer. Men smør indeholder betydelige mængder stegestabile mættede fedtsyrer og kun mindre mængder ustabile flerumættede fedtsyrer.

Nutridan har flere forskellige olier:

Nutridan Strong med vist hele 40 % n-3. Producent anbefaler denne til kosttilskud. M.h.t. dette er jeg som sagt skeptisk.

Klassisk/almindelig Nutridan med 28-30 % n-3.

Jeg vil spørge producent, om den vil fremstille en med kun 20 % n-3 og ca. 20 % n-6. De vil jo nok ikke kalde den Nutridan Weak (svag). Eller Nutridan Light. Men den kunne da kaldes Nutridan Soft.

Af princip anbefaler jeg aldrig bestemte produkter, da det kræver, at man kender produktet helt til bunds. Og det ansvar tør jeg ikke påtage mig. Men hvis producent vil lave Nutridan Soft, vil jeg gøre opmærksom på dette produkt igen og igen. Jeg vil gentage, at jeg aldrig skal tjene penge på noget af det her, selvom det kan lyde sådan.

Som tidligere nævnt optager nogle fødevarer kun små mængder fedtstof under stegning. I disse tilfælde kan man måske godt bruge det velsmagende smør (?). Det må fagfolk kunne svare på.

God weekend.

Jan, Projekt Smørhul

[Stubbe]

Jan - det er korrekt at både antallet af dobbeltbindinger samt kædelængde har betydning for stabilitet, men det er langt fra de eneste faktorer. Husker en god gennemgang hvor man så at indholdet af mikronæringsstoffer havde større betydning end de før nævnte faktorer. Dette er også grunden til at rapsoliens stabilitet er langt større end forventet (dette baseres jo stadig ofte kun på de før nævnte faktorer).