Kortvarig hård træning godt?

[Stubbe]

Spændende diskution, det giver dog ikke megen mening at snakke om den mest effektive træningsmetode til vægttab uden at have energiindtagelse mere med i diskutionen. Forskellige træningsmetoder ser ud til at påvirke enegiindtagelsen forskelligt, blandt andet gennem en ændret appetitregulering. At en træningsmetode øger energiforbruget mere end en anden betyder derfor ikke at den fører til et større vægttab.

[huxi]

Et hurtigt regnestykke viser problemstillingen.

Lad os antage at du træner 3X20min, altså en time om ugen. Lad os endvidere antage at du gør det med 12km/t, så du hver uge tilbagelægger 12km.

Ved en vægt på 82kg betyder det at den direkte forbrænding er 12X82 = 984 kcal. Hvis vi antager at efterforbrænding giver yderligere 10%, så når du næsten op på 1.100kcal. Umiddelbart svarer det til energimængden i 300g havregryn, altså ikke ret meget.

Så vidt jeg husker skal man påregne at skulle forbrænde 7000kcal for at komme af med et kg legemsvægt, så det er et meget lille skridt på vejen.

efterforbrændingen er vel heller ikke 10% ekstra den direkte forbrænding? - men snarere 10% ekstra af hvileforbrændingen......

samme hurtige regnestykke (samme forudsætninger):

direkte forbrænding 12X82=984 kcal

hvileforbrug (har ikke tid til at regne det præcist ud) men lad os sige 2000 kcal/dag - og hvis efterforbrændingen så kan holdes kørende 1 døgn efter træningen forbrændes der jo 3X200 kcal=600 kcal ekstra....... det er da værd at tage med.....

[heliotropen]

Der er en årsag til at intervaltræning kun udgør 40-50% af topløbernes træningspas, og endnu mindre af den samlede træningsmængde.

Anne-Mette Ågård løber 180-220km om ugen. Jeg har svært ved at tro, at det bliver løbet som intervaller ved 90% af maxpulsen.

Nu kommer det jo meget an på hvad målet er rent funktionelt med løbetræningen, - vil du øge evnen til at løbe langt vælger mange (ikke alle) en approach hvor de bruger meget tid, og får mange km i benene, - men nu er der jo heldigvis mange andre funktionelle mål med løbetræning; etc. du finder sjældent en sprinter der lader 50-60% af sin træning bestå af langdistance løb; - skal man iøvrigt lave en hel subjektiv uvidenskabelig betragtning, så kan man jo passende (hvilket der ikke er noget nyt i) sammenligne fysikken på en typisk langdistance løber og en sprinter...

Hvis det kun drejer sig om max 45min træning om ugen, så synes jeg det er urealistisk at forvente noget særligt resultat overhovedet.

Selv om der måske er en meget begrænset sandhed i det overstående, så kan jeg ikke lide sådanne generaliserende antagelser; Nu er det ikke noget jeg nødvendigvis anbefaler, men prøv fek.s med 45 minutters tabata, Guerrilla Cardio, eller all out sprint træning, og så prøv på at bilde mig ind at det ikke kan give resultater overhovedet - nu kommer det selvfølgelig an på hvilke resultater vi snakker om, men:

As to be expected, the moderate-intensity endurance-training group experienced a rather significant increase in VO2 peak (about 10 percent), but, also not surprisingly, this regimen had absolutely no effect on anaerobic capacity. On the other hand, the highintensity interval-training group experienced a stunning 14 percent increase in VO2 peak and a 28 percent increase anaerobic capacity - Tabata, et al., “Effects of Moderate-Intensity Endurance and High-Intensity Intermittent Training on Anaerobic Capacity and VO2max,” Med. Sci. Sports Exerc. 28.10 (1996) : 1327-1330. & Tabata, et al., “Metabolic Profile of High-Intensity Intermittent Exercises,” Med. Sci. Sports Exerc. 29.3 (1997) : 390-395.

Hvis man ønsker at opnå højere Vo2max skal man give den gas, og belaste kredsløbet.

Enig, som du alllerede ved, men hvilket alle andre måske ikke gør - skal det her måske understereges, at det i Thomas Moser og Lars Vadders ”Aerobe og Anaerobe arbejdskrav i orientering eller er det i Bangsbo ” Anaerob Aerob træning” (jeg kan ikke huske det), antydes at intervaller for max beslatning af kredsløbet skal have en hvis min varrighed, (jeg mener iøvrigt at de fastsætter 3min som det optimale interval, hvilket jeg dog selv vil passe lidt på med at antage som noget der er skrevet i sten.)

Hvis ønsket derimod er vægttab, skal man ganske logisk nok forsøge at øge sin energiomsætning mest muligt i så lang tid som muligt. Det er forhåbentligt ren logik.

Som bla. stubbe kommer ind på er det netop ikke rent logik, - derimod er det i forhold til vægttab (ihvertfald fra en simplificeret generel betragtning) kun differencen i energiindtag kontra energiforbrug der har betydning, og som du selv siger det "Om det lige præcist er det ene, eller det andet substrat der forbrændes før/under/efter aktivitet er jo fløjtende ligegyldigt."

--->fortsættes---->

Edited September 11, 2007 by heliotropen

[heliotropen]

Hvis vi antager at efterforbrænding giver yderligere 10%

Det gør vi selvfølgelig heller ikke bare generalt; jeg starter lige med et par incognito citater om tabata fra denne tråd http://www.motion-online.dk/fora/index.php...c=19570&hl= :

om ikke andet, så er jeg 100% på at det der nok skal give en efterforbrænding på 3-4000 KJ

belastningstræning til udmattelse giver stor efterforbrænding... hvis man vælger en fornuftig helkropsøvelse tror jeg sagten man kan komme derop af.

i dette studie sætter de folk til at køre 4 sæt á 10 i bænkpres, squat og frivend som stationstræning og det giver en efterforbrænding på 772 kcal fra 14 timer posttræning til 48 timer posttræning... inkluderes selve træningen, de første 14 timer og den rest der måtte gå ud over 48 timer, kommer de ganske givet over 3000 KJ. En protokol der ikke er ulig den der tabata ting - http://www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/entrez?c...t_uids=11882927

Overstående er selvfølgelig også relevant i forhold til ideen med at droppe styrketræningen, til fordel for længere varende cardio.

Og så syntes jeg måske følgende også er interesant i forhold til diskussionen

While studies show high-intensity aerobics may burn a little less fat than its lowintensity counterpart during the time actually spent exercising, the total expenditure of calories (and fat!) is up to 50 percent greater with intense cardio.- J. Smith and L. McNaughton, “The Effects of Intensity of Exercise and Excess Post-Exercise Oxygen

Consumption and Energy Expenditure in Moderately Trained Men and Women,” Eur. J. Appl. Physiol. 67 (1993) : 420-425..

Spændende diskution, det giver dog ikke megen mening at snakke om den mest effektive træningsmetode til vægttab uden at have energiindtagelse mere med i diskutionen. Forskellige træningsmetoder ser ud til at påvirke enegiindtagelsen forskelligt, blandt andet gennem en ændret appetitregulering. At en træningsmetode øger energiforbruget mere end en anden betyder derfor ikke at den fører til et større vægttab.

Det er selvfølgelig et fact, - man undre sig også over målet in mente, hvorfor ingen i tråden gør sig overvejelser omkring approach kontra evnen til at bibeholde muskelmassen.

hvis efterforbrændingen så kan holdes kørende 1 døgn efter træningen forbrændes der jo 3X200 kcal=600 kcal ekstra.......

Her kan jeg tilføje at jeg har set undersøgelser, der viser at den varrighed du snakker om, er længere, jo højere intensiteten under træningen er; om nødvendigt kan jeg godt prøve på at grave disse kilder frem, så snart jeg får tid, det er bla. noget Lyle McDonald, nævner i flere af sine bøger.

Intet af overstående skal nødvendigvis tolkes som en approach undertegnede anabefaler, det er ting jeg finder relavante i diskussionen.

Bare et par hurtige input, hvis jeg har misset noget så beklager jeg, har ikke kunnet nå at læse hele tråden fyldestgørende.

M.V.H

Helio

Edited September 11, 2007 by heliotropen

[heliotropen]

Jeg må indrømme jeg godt kan lide DBM's indlæg i denne tråd, især er det spændende at drage helbreds perspektivet med ind i tråden:

I forbindelse med langdistance løb og helbredet syntes jeg følgende ud af meget andet er interessant! - (det er her vigtigt for mig at understrege at jeg ikke er imod motion, eller mener motion er dårligt for sundheden og helbredet, TVÆRTIMOD, jeg mener det er absolut nødvendigt.)

Der findes ca.10 undersøgelser, hvor maratonløbere har rapporteret øvre luftvejsinfektionssymptomer i ugen efter et maratonløb (Nieman 1994). Alle undersøgelser viser, at løbere sammenholdt med kontrolgrupper, rapporterer infektionssymptomer hyppigere i ugen efter et maratonløb. Det største epidemiologiske studium omfattede 2311 maratonløbere, der deltog i Los Angeles Maratonløbet i 1987 (Nieman et al. 1990). 12.9% af løberne rapporterede infektioner i ugen efter, sammenlignet med 2.2% af kontrollerne. Efter et 56 km løb rapporterede op til 47% blandt de, der løb hurtigst, at de havde symptomer på øvre luftvejsinfektion (Peters and Bateman 1983).

I perioden 1979-1992 var der 16 tilfælde af pludselig død blandt svenske orienteringsløbere. Myokarditis var det hyppigste histopatologiske fund, kun fem personer havde haft forudgående hjerte-symptomer i form af besvimelse under anstrengelse, takykardi eller brystsmerter, 14 tilfælde var associeret med fysisk aktivitet. Der er ikke med sikkerhed rapporteret en årsag, om end Chlamydia pneumoniae har været mistænkt (Wesslen and et al. 1996). Linde undersøgte 44 eliteorienteringsløbere og fandt, at de havde 2.5 tilfælde af øvre luftvejsinfektioner på et år, mod 1.7 i kontrolgruppen (Linde 1987).

M.V.H

Helio

Edited September 12, 2007 by heliotropen

[Guest DBM]

Jeg må indrømme jeg godt kan lide DBM's indlæg i denne tråd, især er det spændende at drage helbreds perspektivet med ind i tråden:

I forbindelse med langdistance løb og helbredet syntes jeg følgende ud af meget andet er interessant! - (det er her vigtigt for mig at understrege at jeg ikke er imod motion, eller mener motion er dårligt for sundheden og helbredet, TVÆRTIMOD, jeg mener det er absolut nødvendigt.)

M.V.H

Helio

Hej Helio...

Spændende citat... hvor er det fra?

[heliotropen]

Spændende citat... hvor er det fra?

Sry kildehenvisningen kiksede åbentbart lige; ""Fysisk aktivitet og sundhed" en literaturgennemgang - forebyggelse og sundhedsfremme 2001/19" - Udgivet af Sundhedsstyrelsen, Publikation nr. 19, 1. udgave Marts 2001, ISBN: 87-91093-11-2

Enjoy

M.V.H

Helio

[Diddley]

efterforbrændingen er vel heller ikke 10% ekstra den direkte forbrænding? - men snarere 10% ekstra af hvileforbrændingen......

samme hurtige regnestykke (samme forudsætninger):

direkte forbrænding 12X82=984 kcal

hvileforbrug (har ikke tid til at regne det præcist ud) men lad os sige 2000 kcal/dag - og hvis efterforbrændingen så kan holdes kørende 1 døgn efter træningen forbrændes der jo 3X200 kcal=600 kcal ekstra....... det er da værd at tage med.....

Hvordan ved du, at efterforbrænding udgør 10% af hvileforbrændingen ?

---->Helio,

Der er ingen, der vil påstå at højintensitetstræning ikke giver en højere forbrænding af kalorier. Men, der er stadig skadesrisiko, mentalt stress, restitution at tage hensyn til.

Det er simpelthen ikke realistisk at sende almindelige motionister ud i flere hårde træningspas hver uge. De kan ikke holde til det. Derfor vil jeg stadig mene, at den bedste vej til kalorieforbrænding går gennem træning ved medium intensitet.

Uden at det kan bruges til nogen form for videnskabelig analyse, så kan jeg da som et kuriosum nævne at jeg selv skiftede fra træning ved moderat intensitet til flere træningspas om ugen ved høj intensitet. Dette skete som et led i forberedelserne til Berlin marathon, hvor jeg gerne ville forbedre min pr.

Ingen tvivl om, at træningsmetoden har forbedret mine tider på de lidt længere distancer. Men, efter en uge med to hårde træningspas måtte jeg for første gang i min karriere som løber stoppe træningen pga. en belastningsskade. Den har nu afholdt mig fra at træne i en måned, og min deltagelse i Berlin hænger i en tynd tråd.

Jeg har tidligere løbet omkring 2.000km/året, uden probeler. Dette er min første belastningsskade overhovedet.

Edited September 12, 2007 by Diddley

[heliotropen]

Det er simpelthen ikke realistisk at sende almindelige motionister ud i flere hårde træningspas hver uge. De kan ikke holde til det. Derfor vil jeg stadig mene, at den bedste vej til kalorieforbrænding går gennem træning ved medium intensitet.

Det er der selvfølgelig i forhold til ALLE træningsprotekoller, - men det er selvfølgelig af selvsamme grund jeg skrev "Intet af overstående skal nødvendigvis tolkes som en approach undertegnede anbefaler, det er ting jeg finder relavante i diskussionen.", selvfølgelig fordi der som altid er mange parrametre at tage højde for.

Ang. skades-rissiko kan jeg kun sige at jeg aldrig har fundet bevis i træningslitteraturen (eller oplevet på mig selv, folk jeg kender, eller mine klienter) for, at højintens træning, er mere skadeligt, mindre effektivt, eller noget så helst andet, hverken inden for vægttræning, andre former for modstands træning, såvel som alverdens former for kardiovaskulær træning (TVÆRTIMOD), SÅ LÆNGE træningen afstemmes og tilrettelægges rigtigt - det vil sige at selvfølgelig skal der tages højde for en masse andre ting, - jeg avdokere netop ikke at alle bare kan gå ud og fyre op max op for gourillia cardioen 5 dage om ugen(en sådan trænings protekol er selvølgelig heller hverken ønskværdig, eller nødvendig, for at opnå de optimale resultater.), det har alle der har følgt med på dragondoor sikkert læst alverdens skræk eksempler på, - men derfra og så til din pointe syntes jeg er meget MEGET langt . Målet må være at bringe personen igennem transitionen fra der han ER til det der er mest effektivt og hensigtsmæssigt. Som du selv er inde på, behøver det ene heller ikke nødvendigvis udelukke det andet. - Et spørgsmål kunne her værre, hvordan tror du man bygger en sprinter? Der er alle typer mennesker på alle nivauer, der lærer at sprinte, det er ikke kun forbeholdt elite løbere...

Det mentale du snakker om, ser jeg udelukkende som en fordel, nærmest et must, omend jeg syntes det måske er en forkert term at kalde de stress - men det er igen en hel anden snak, det er iøvrigt en stor del af det jeg på nuværende tidspunkt i min bi-beskæftigelse arbejder med til dagligt.

Så kan jeg mærke jeg ikke slipper uden om at nævne hvad jeg personligt finder hensigtsmæssigt; Dette er jeg en smule betænkelig over, da jeg ved, og er helt overbevist om, at der er MANGE måder at gøre dette på som samlet set er effektivt, - og så fordi at selv om vi overordnede fysiologisk set er ret ens, så afhænger det selvfølgelig af mange individuelle ting - men heregoes:

Først og fremmest, vil der som du selv nævner altid træningsmæssigt være en "indlærings/tilpasnings" periode, det gælder nu ligegyldigt hvilken træning man foretager sig, det handler selvfølgelig om motorindlæring, teknik, vejrtrækning, tilpasninger i formkurven, opbygning af arbejdskapasitet, konditionering, forskellige test i forhold til niveau/evne (og så er der selvfølgelig altid tilfælde hvor man skal tage højde for bla. helbred, skader osv. osv..) når det er nævnt så:

Bør man først og fremmest som de fleste i tråden også allerede er inde på, gøre sig klart at energiINDTAGET og kostindtaget i det hele taget er det altafgørende i forhold til et ønsket fedttab; som sådan er det "nemt" at opnå disse resultater ud fra dette alene (bemærk dette af andre årsager ikke er noget jeg anbefaler), som stubbe nævner er der evidens for at træning gør det nemmere at bibeholde vægttabet bagefter, og så bør ingen se væk fra de sundhedsmæssige såvel som preformance mæssige aspekter - dertil vil en øget træningsbyrde selvfølgelig tillade et større energiindtag med samme fedttab, eller MÅSKE enda et større fedttab ved samme energiindtag.

Vægttræning ser jeg som et must af så mange grunde; mest af alt for at holde på muskelmassen, opnå de mest optimale hormon forhold, af sundhedsmæssige grunde, for at opbygge metal toughness, og så er det simpelthen ikke rigtigt at denne ikke kan have stor betydning i forhold til at opnå en del større energiforbrænding, især i henhold til efterforbrændingen, dette har jeg allerede vist flere eksempler på i denne tråd.

Herudover vil jeg mene det ofte er anbefalelsesværdigt, at belaste kredsløbet relativt hårdt, relativt jævnligt (relativt jævnligt, og relativ hårdt er en meget vag deffination det ved jeg skam godt, men det er meget individuelt hvad folk kan holde til, samt hvad der rent sundhedsmæssigt er nødvendigt - derfor vil jeg her gerne henvise til den kilde jeg benyttede før "Fysisk aktivitet og sundhed" hvor der ihvertfald gives flere bud på dette med udgangspunkt i den mest kendte og annerkendte forskning, litteratur og undersøgelser på området.)

Jeg har set flere kilder der viser, at kort intensiv træning har en neutral eller enda dæmpende effekt på appetitten, hvorimod det mest langvarende udholdenheds idræt har det modsatte; årsagerne er vel højst sandsynligt hormonelle, som DBM er inde på, er der flere hormonmæssige ændringer og fordele ved denne type træning; rent psykologisk syntes jeg det viser sig, at det tougher folk mere op, hvilket generelt gør det nemmere for dem at holde tiden ud (den lader jeg stå for min egen regning), og så vil det selvfølgelig bidrage i energi regnskabet; - når det er sagt, så stilles der her et vidst restitutions krav, der ved visse kost approaches gør dette uhensigtsmæssigt; man kan så stille spørgsmåls tegn ved om disse kost apporaches er dette værd. - yderligere aspekter, og muligheder, heriblandt de sundhedsmæssige syntes jeg gennemgåes godt i denne tråd: http://www.motion-online.dk/fora/index.php...rdiovaskul%E6re - Ergo vil jeg anbefale trådstarter at læse tråden, og evt. foretage valg af løbemetode herud fra.

Det er simpelthen ikke realistisk at sende almindelige motionister ud i flere hårde træningspas hver uge. De kan ikke holde til det.

Nu er "hårde" trænings-pas selvfølgelig en lidt sjov størrelse, det samme er "almindelige motionister", og "holde til det" - så jeg må indrømme jeg har lidt svært til at forholde mig specifikt til det du skriver; - hvis du gider uddybe mere præcist, vil jeg selvfølgelig gerne bruge tiden på at forholde mig til det. - Hvis jeg skal sige noget, har jeg aldrig haft en klient der ikke har fundet det hårdt at være under min behandling, men ingen har mister hverken arme eller ben, de er ikke faldet fra hinanden, og jeg TROR heller ingen har fået muskelfibre ud i blodbanerne (Rhabdomyolysis).

Men, efter en uge med to hårde træningspas måtte jeg for første gang i min karriere som løber stoppe træningen pga. en belastningsskade. Den har nu afholdt mig fra at træne i en måned, og min deltagelse i Berlin hænger i en tynd tråd.

Jeg har tidligere løbet omkring 2.000km/året, uden probeler. Dette er min første belastningsskade overhovedet.

Jeg håber du ejer en god humor, for følgende er udelukkende ment sådanne, ikke hånende, pointen er dog ganske tydelig; - Min oldefar røg 45 cigaretter om dagen i 72 år, hvorefter han på sin 89 årige fødselsdag fik et stykke brocoli galt i halsen og døde, - istedet for at drage den konklussion, at rygning er sundt, og brocoli er skadeligt, har jeg i modsætning til min far der af samme årsag døde i den halve alder han sikkert kunne havde opnået, valgt at se lidt mere subjektivt på sagen, og drage mine egne konklussioner - måske skulle du i dit tilfælde gøre det samme?

M.V.H

Helio

Edited September 12, 2007 by heliotropen

[Diddley]

Jeg håber du ejer en god humor, for følgende er udelukkende ment sådanne, ikke hånende, pointen er dog ganske tydelig; - Min oldefar røg 45 cigaretter om dagen i 72 år, hvorefter han på sin 89 årige fødselsdag fik et stykke brocoli galt i halsen og døde, - istedet for at drage den konklussion, at rygning er sundt, og brocoli er skadeligt, har jeg i modsætning til min far der af samme årsag døde i den halve alder han sikkert kunne havde opnået, valgt at se lidt mere subjektivt på sagen, og drage mine egne konklussioner - måske skulle du i dit tilfælde gøre det samme?

Det mener jeg ikke er en rimelig kommentar. Jeg pointerer jo selv, at min egen konkrete erfaring ikke kan bruges til nogen form for videnskabelig underbyggelse. Det er billigt og letkøbt point du får dig der

Det andet bliver vi simpelthen ikke enige om. Jeg har tidligere haft en holdning, der ligger meget i forlængelse af din og fokuseret på hvordan træning kan optimeres. Jeg er dog efterfølgende kommet til den personlige erkendelse at det går fuldstændigt hen over hovedet på de motionister jeg har diskuteret det med.

For mange af dem er det en udfordring overhovedet at komme op af sofaen og dyrke motion regelmæssigt. At begynde at snakke om mental toughness eller, hvordan man dyrker en sprinter vil med sikkerhed skræmme dem tilbage til fjernbetjeningen.

Jeg læser dine observationer som værende relevante for de personer, der er har 1-2 års træningserfaring, en god grundkondition og lysten til at komme videre. For nybegyndere, der blot vil motionere for at forbedre deres kondi en smule og tabe nogle kg. vil jeg mene dine anbefalinger går i en helt forkert retning. Det allerbedste man kan udstyre dem med, er dourun.dk's begynder programmer, hvor de skiftevis går og løber. Når de er kommet ind i en vane med at træne regelmæssigt hver uge, kan man tage det næste skridt med lidt længere distancer, eventuelt styrketræning mm.

[Guest DBM]

Diddley: Tråden handler jo om, hvorvidt kortvarrig hård træning er godt.... ikke om folk kan lette r**** og komme afsted.

[Diddley]

Diddley: Tråden handler jo om, hvorvidt kortvarrig hård træning er godt.... ikke om folk kan lette r**** og komme afsted.

Tråden handler om det problem, som Dadan skitserer i det første indlæg:

Min kondi er ret skidt. Så jeg er begyndt at løbe lidt på løbebånd.

Jeg løber 2-3 gange om ugen. Jeg forsøger at presse farten lidt op hver gang, - og i min træning er p.t. 15 minutters løb ved 11,5 km/t. Det giver en puls som løbemaskinen synes er for høj, - i størstedelen af løbet er min puls mellem 170 og 185.

Er det et problem?

Er det en god måde at træne på? (For kondiøgning og nok i virkeligheden mest vægttab, - men jeg har ikke en masse tid så jeg kan lave lange langsomme løb, vil skyde på at jeg kan løbe 1 time, - men ved måske 9-10 km/t. Det vil sikkert give større vægttab, - men også kræve væsentligt mere tid).

Det er altså ikke en teoretisk diskussion af den optimale træningsform, men derimod et spørgsmål om hvordan mennesker i den virkelige kan bruge motion til at regulere deres vægt, givet de rammer (tidsmæssigt mm) de nu har.

Desuden kan du ikke adskille de to ting. Det nytter ikke noget at kortvarig hård træning teoretisk set er optimalt, hvis det er en urealistisk træningsstrategi i praksis.

Edited September 13, 2007 by Diddley

[heliotropen]

Det mener jeg ikke er en rimelig kommentar. Jeg pointerer jo selv, at min egen konkrete erfaring ikke kan bruges til nogen form for videnskabelig underbyggelse. Det er billigt og letkøbt point du får dig der

Det var da som jeg skrev ment som god humor, - hvis jeg fornærmede dig beklager jeg, det var ikke min hensigt. - Pointen gælder dog stadig væk!

For mange af dem er det en udfordring overhovedet at komme op af sofaen og dyrke motion regelmæssigt. At begynde at snakke om mental toughness eller, hvordan man dyrker en sprinter vil med sikkerhed skræmme dem tilbage til fjernbetjeningen.

Du vælger klart din egen fortolkning af det jeg skriver. - Jeg har selvfølgelig slet ikke nævnt hvad man snakker med en nybegynder om, - derimod har jeg sagt ting til dig, der selvfølgelig skal forståes i forhold til de ting du selv nævner.

Jeg er dog efterfølgende kommet til den personlige erkendelse at det går fuldstændigt hen over hovedet på de motionister jeg har diskuteret det med.

Nu er det igen ikke det tråden handler om, men derfor er det selvfølgelig stadig interessant, - og det lyder jo rigtig ærgeligt, - jeg kan så først og fremmest sige at det på ingen måde er den effaring jeg selv har, tværtimod, men jeg har jo så også brugt årevis på at arbejde med netop dette. - Selv om jeg selvfølgelig kender til problemstillingen med begyndere der ikke vil erkende de sandheder der nu engang ligger inden for træningen, - jeg tror dog næppe løsningen ligger i give dem de svar de gerne vil høre, frem for det der er reelt, - Det er præcist som jeg aldrig kunne drømme om at sige træning med lysserøde håndvægte og 60 reps 1 gang om året giver en god form, simepelthen fordi det ikke passer.

Det er altså ikke en teoretisk diskussion af den optimale træningsform, men derimod et spørgsmål om hvordan mennesker i den virkelige kan bruge motion til at regulere deres vægt, givet de rammer (tidsmæssigt mm) de nu har.

Det er selvfølgelig en diskussion, der går sig på hvilken træningsform der er mest optimal, HVIS man er en person der matcher trådsstarteren, HVIS man ønsker et fedttab, HVIS man ønsker en bedre kondi, OG HVIS man kun har den nævte mængde tid til rådighed ud over sin vægttræning. - Alt sammen noget jeg klart syntes jeg har forholdt mig til.

M.V.H

Helio

Edited September 13, 2007 by heliotropen

[Guest DBM]

Tråden handler om det problem, som Dadan skitserer i det første indlæg:

Det er altså ikke en teoretisk diskussion af den optimale træningsform, men derimod et spørgsmål om hvordan mennesker i den virkelige kan bruge motion til at regulere deres vægt, givet de rammer (tidsmæssigt mm) de nu har.

Desuden kan du ikke adskille de to ting. Det nytter ikke noget at kortvarig hård træning teoretisk set er optimalt, hvis det er en urealistisk træningsstrategi i praksis.

Mit (og bl.a. Helios) svar til trådstarteren er, at det kan være en rigtig god træningsform. Både for sundhed, vægttab osv. Det er du åbenbart ikke enig i.

Jeg forstår ikke helt hvorfor man ikke kan adskille de to ting - og hvorfor det er urealistisk? Selvfølgelig skal man være opmærksom på skader, men det skal man jo ved alt træning. Det er da ikke urealistisk, at en person skal løbe intervaller, så længe de afpasses efter niveau. Det svarer jo til at sige, at begyndere ikke må begynde på 'tung' vægttræning, før de kan løfte det samme som de professionelle vægtløftere. Det gælder jo blot om, at træningen er subjektiv hård for den enkelte.

[Diddley]

Mit (og bl.a. Helios) svar til trådstarteren er, at det kan være en rigtig god træningsform. Både for sundhed, vægttab osv. Det er du åbenbart ikke enig i.

Nej, det er jeg ikke.

Jeg forstår ikke helt hvorfor man ikke kan adskille de to ting - og hvorfor det er urealistisk? Selvfølgelig skal man være opmærksom på skader, men det skal man jo ved alt træning. Det er da ikke urealistisk, at en person skal løbe intervaller, så længe de afpasses efter niveau. Det svarer jo til at sige, at begyndere ikke må begynde på 'tung' vægttræning, før de kan løfte det samme som de professionelle vægtløftere. Det gælder jo blot om, at træningen er subjektiv hård for den enkelte.

Det giver ingen mening at sætte en nybegynder til at løbe intervaller. For det første vil vedkommende kunne opnå en næsten tilsvarende VO2max fremgang ved medium træning, for det andet vil restitutionsperioden efterfølgende blive urimeligt lang, for det tredje er det mentalt en stor udfordring at skulle presse sig selv i flere på hinanden efterfølgende intervaller. Nu bruger du selv begrebet "subjektivt hårdt", og her er jeg overbevist om at det for de fleste urutinerede løbere (som eks. Dadane er) vil være rigeligt subjektivt hårdt blot at gennemføre et lidt længere træningspas ved medium intensitet.

Derudover tvivler jeg stærkt på, at en nybegynder vil kunne dosere intensiteten rigtigt, det er noget som også rutinerede løbere har svært ved.

Intervaltræning er noget, der er relevant for løbere der har en del kilometer i benene.

Og nej, jeg synes heller ikke at nye vægttrænere, skal starte med at træne tungt. Næsten af samme årsager som ved løb. De skal først have tid til at finde teknikken, få de første neurale tilpasninger på plads etc. etc.