Hjælp til løbesko


FedladenFyr
 Share

Recommended Posts

Hej forum.

Jeg er en 24 årig fyr på 192cm der vejer ca. 110 - 115kg (svinger derimellem).

Jeg har en meget stor mave og ikke helt så pæn hud som jeg godt kunne tænke mig at have.

Jeg kan bedst lide at træne alene men pga. mit arbejde har jeg problemer med at finde tid til at komme igang.

Jeg er ansat i butik og går hjemmefra kl. 09 og kommer hjem kl. 20 (lørdag er jeg hjemme 17).

Jeg har altid haft store svedproblemer og det irriterer mig GRÆNSELØST!

Flere i mmin familie har det samme problem så jeg ved ikke rigtig om det kan afhjælpes ved træning men det er på den anden side aldrig blevet diagnosticeret, såee... :blush:

Jeg er kommet frem til at løbetræning og 1-2 ture i den lokale svømmehal om ugen er det jeg er i stand til at afsætte tid til.

Løbetræningen havde jeg forestillet mig skulle være denne, som jeg synes lyder overkommelig og samtid åbne mulighed for at hoppe over på programmet for mindre øvede med tiden.

Det jeg mangler nu er et par løbesko men det er jo en mindre jungle at finde rundt mellem dem og jeg har ikke en sportsbutik i umiddelbar nærhed der laver de der løbetest, så jeg ville lige høre om der dog ikke findes en simpel løbesko som man kan være nogenlunde sikker på vil passe en og som kan bestilles online?

I militæret fik vi trods alt bare udleveret et tilfældigt par og det gik jo fint nok.

Jeg kan ikke helt huske om mine var ASICS eller New Line, men de var da trods alt fine nok til mig.

Jeg har aldrig fået testet mine fødder men jeg har tidligere haft problemer med at vride om og jeg påregner udelukkende at løbe på asfalt.

Skoen skal helst ikke være alt for dyr, da jeg ikke ved om ambitionerne kommer til at holde eller ej og derfor ikke er interesseret i at investere det helt vilde.

Kan man ikke få en fornuftig løbesko til begyndere for omkring 500,-?

VH

FedladenFyr

Link to comment
Share on other sites

Løbeskoene er det ene sted du som løber ikke må gå på kompromis. At du er en forholdsvis tung løber gør det kun vigtigere med de rette sko. Der står ikke hvor i landet du bor, men Løberen har afdelinger i Aalborg, Århus, Vejle og Lyngby, og Multiatleten ligger I Odense, der er måske langt for dig, men hvis du får en skade, skal du alligevel af sted, og ydermere vil du få sat en stopper for løberiet, og formentlig miste noget af motivationen. Hvis ikke du kender siden dourun.dk, så er det også værd at bruge lidt tid der, ikke specifikt hvad angår sko, men generelt som løber.

Edit, de ovenstående butikker har netop løbestilsanalyse som DeerInHeadlights taler om.

Edited by Indian Spirit
Link to comment
Share on other sites

Udover ovennævnte råd vil jeg lige tilføje at det er en rigtig god ide at få testet dine fødder så ekspedienten kan hjælpe dig med at finde en sko med den støtte du har brug for. Jeg "lider" selv af kraftig overpronation og platfodethed og for mig er der en verden til forskel på at løbe i et par tilfældige sko og et par med ekstra støtte midtpå.

Mht. til prisen kan du sikker sagtens få et par udmærkede sko til 500 k, men det vil dog være dumt at sætte et fast loft på et enkelt beløb. Hvis du går ned og får taget en løbetest og bliver foreslået et par sko til 750 kr er det altså ikke kun fordi butikken vil prakke dig noget dyrere på end du har brug for. De 250 ekstra er dumme penge at spare, hvis det betyder du får ondt i fødderne på lang sigt. Selvfølgelig skal du finde et par sko der er til at betale sig fra, men et par gode sko der er tilpasset din fodtype er en ret vigtig investering, hvis du regner med at løbe regelmæssigt.

Link to comment
Share on other sites

Så har jeg fået lavet en test og magen til opreklameret gejl skal man da lede længe efter.

Jeg ringede til butikken i forvejen for at høre om de havde tid til det på en lørdag, hvilket der ikke skulle være nogle problemer med.

Glad troppede jeg op og henvendte mig til ekspedienten og fortalte at jeg havde haft ringet og hvad det drejede sig om.

Jeg blev placeret på et glaspodie, hvor der var et lille kamera bag, som filmede mine fødder. Derudover kunne jeg se undersiden vha. et påmonteret spejl.

Det første han spurgte mig om var om jeg løb i forvejen.

Da jeg svrede nej fik jeg beskeden at så skulle jeg forvente at der var tale om nogle af de dyre modeller - ingen forklaring på hvorfor.

Han viste mig at de gule pletter på undersiden af mine fødder ikke hang sammen. Faktisk hvilede jeg kun på hælen og de to forreste \"trædepuder\" og overhovedet ikke noget derimellem.

Det var der råd for, idet han begyndte at hive mig til siden så de gule punkter blev forbundet af en stribe på ydersiden af foden.

Så for han hen efter et par New Balance sko i nr. 45 som han mente var noget for mig, idet min fod åbenbart er ret bred.

De føltes da fine nok men kostede 1200,- Da jeg spurgte om der ikke var nogle lidt billigere der stadig var gode til alm. træning for mig var svaret nej.

Oveni det beløb skulle jeg have en glasfiber sål til at ligge indeni, som kostede 400,- + nogle løbesokker til ca. 150,-

Bevares! Jeg vil da gerne ofre de penge hvis det virkelig er kvalitet men når der ikke er nogle muligheder at vælge mellem bliver jeg lidt forsigtig.

Det er år og dag siden jeg har haft løbesko på så et par træsko ville sikkert også have føltes udemærket for mig. Jeg ved jo ligesom ikke hvordan sådan nogle skal føles.

Da jeg spurgte til hvilken model det egentlig var blev han irriteret og svarede at det ikke kom an på modelen men på om de var gode eller ej. Det har han da ret i men jeg vil alligevel gerne vide det. Derfor kan jeg desværre ikke se om jeg kan finde dem på nettet. De var grålige med en kæmpemæssig kile i den ene side som skulle vise at der var indlagt en himstergims der gjorde dem supergode. Om jeg overpronerer eller supinerer ved jeg heller ikke her bagefter.

Hele seancen tog 10min og jeg valgte at betale mig fra undersøgelsen (250,-) fremfor at være tvunget til at købe skoene, for ifølge ham var man tvunget til enten det ene eller det andet.

Øv!

Edited by FedladenFyr
Link to comment
Share on other sites

Det lyder som en rigtig dårlig oplevelse. Der er desværre stor forskel på behandlingen i butikkerne rundt omkring.

Med hensyn til skoen du prøvede har det nok været New Balance M1010 MC, dette er en sko der er lavet til tungere løbere.

Med hensyn til dine løbesko, er de absolut vigtige og et sted man ikke bør gå på kompromis, som der også er blevet nævnt.

Jeg vil sikkert ikke blive populær for dette, men ud fra at du vælger programmet ”absolut nybegynder” synes jeg bare du skal løbe i et par "nogenlunde" løbesko.

Da jeg startede med at løbe var jeg også overvægtig, men løb bare i et par ganske normale løbesko til 500,- og et par tennissokker. Du skal ikke løbe mere end 20 minutter ad gangen, så der er begrænset belastning.

Jeg vil mene det er dumt at gå ud og give så mange penge for det, hvis du finder ud af at løb ikke lige er dig. Bliver du bidt af, synes jeg absolut du skal ofre de penge og købe et par dyere løbesko.

Edited by chp!
Link to comment
Share on other sites

De lyder da som en helt utrolig ringe butik.

Jeg skal ikke kunne kommentere på undersøgelsens funktionalitet eftersom jeg ikke aner en brik om hvordan de fungerer, men da jeg fik foretaget min skulle jeg løbe i bare tæer hen over en plade med en masse sensor geil, og det virker lidt underligt hvis du bare skal stå stille under målingen, da der er væsentligt mere tryk på foden under løb.

1200 er i hvert fald ikke nødvendigt for et par sko og testen burde være en gratis service. Find hellere en anden butik næste gang, det var dog en elendig service.

Edit:

Hvis du selv vil undersøge sagen lidt nærmere kan du på http://www.runnersworld.ltd.uk/ finde lidt info om pronation og fodtyper under "Shoe Finder" ude i menuen til venstre. Pronation kan du eksempelvis checke på dine nuværende sko ved at undersøge hvor de bliver slidt mest.

Edit igen!:

Mere om skotyper og pronation

http://www.runnersworld.com/cda/shoefinder...0-0-0-0,00.html

Edited by DeerInHeadlights
Link to comment
Share on other sites

Det lyder som om du ikke har fået en rimelig behandling af ekspedienten, og selvfølgelig skal han orientere om priser før sceancen går igang.

Men, det kunne jo rent faktisk godt være at han havde fat i noget rigtigt mht. din fod og at han ville undgå at forvirre dig mere end højest nødvendigt ved at pege entydigt på den sko han mente var den rigtige for dig. Som nybegynder kan det være svært at hitte rede i de forskellige mærker (NB, Asics, Addidas, Nike, Rebook, Puma, Saucony.....) og måske var der virkelig kun en enkelt sko han mente passede til din fod.

Det samme kan gøre sig gældende for indlægget, som kan være både pebrede i pris, men også nødvendige. Jeg løber selv med et par, og det gør en verden til forskel.

At han spørger dig, om du er nybegynder eller erfaren løber er helt almindeligt. Hvis du har erfaring med flere forskellige sko, kan han tage udgangspunkt i din oplevelse af dem.

Derudover synes jeg ikke 1200 lyder urimeligt for et par sko, og jeg vil fraråde at købe et par sko, blot fordi de er på tilbud.

Link to comment
Share on other sites

Derudover synes jeg ikke 1200 lyder urimeligt for et par sko, og jeg vil fraråde at købe et par sko, blot fordi de er på tilbud.

Gode sko fra sidste sæson kan jo også være på tilbud, og stadig have de nødvendige specifikationer. Teknologien bag løbesko er i hvert fald sjældent så revolutionerende fra år til år at man ikke kan klare sig med sidste års model :wink:

Det er klart at man ikke skal gå efter den billigste bundt gummi man kan finde i Bennys Skobiks, men derfor kan man nu sagtens finde et par super sko til under en tusse med lidt research.

Edited by DeerInHeadlights
Link to comment
Share on other sites

hejsa fedladen fyr

At det koster dig 250kr er lidt din egen fejl....Men nu har du vel fået en analyse af dit løb ? Hvad var resultatet ?

Tag resultatet fra analysen og gå ud og find nogle sko på tilbud. De fleste butikker har masser af tilbud. Du kan helt sikkert finde en sko før 1199 nu 599 som er lavet til en tungere pronationsløber, hvis det er det du har brug for. Ekspedienterne tænker ofte mere på salg og indtjening ind at give dig den bedste sko til prisen. Ikke alle steder ved de mere om skoene end det du selv hurtigt kan finde på nettet. Det er jo ikke rocket-science at købe et par løbesko.

Edited by kulu
Link to comment
Share on other sites

Gode sko fra sidste sæson kan jo også være på tilbud, og stadig have de nødvendige specifikationer. Teknologien bag løbesko er i hvert fald sjældent så revolutionerende fra år til år at man ikke kan klare sig med sidste års model :wink:

Det er klart at man ikke skal gå efter den billigste bundt gummi man kan finde i Bennys Skobiks, men derfor kan man nu sagtens finde et par super sko til under en tusse med lidt research.

Jeg er helt enig, og det hører for mit vedkommende også til sjældenhederne at jeg køber sko til fuld pris. Men, det skyldes bla. at jeg ved hvilke sko jeg skal bruge og kan holde øje med, hvornår de er på tilbud.

Hvis man står som helt ny, er det lidt svært.

Link to comment
Share on other sites

At det koster dig 250kr er lidt din egen fejl....Men nu har du vel fået en analyse af dit løb ? Hvad var resultatet ?

Analyse??

Jeg har ikke fået noget på papir hvis det er det du mener.

Forløbet foregik som beskrevet og jeg fik ikke foldere eller lignende.

Selvfølgelig kan han have gjort det med de bedste hensigter - sådan føltes det bare ikke.

Om ikke andet fik jeg et indblik i hvordan jeg ikke skal opføre når jeg til daglig selv står som sælger i en butik.

Jeg har nemlig lige fået job i løbeafdelingen i en stor sportsbutik i Ålborg hvor jeg selv skal lave tests for kunder :bigsmile:

Just kidding :blush:

Link to comment
Share on other sites

Nu nævner du selv Aalborg, så hvis du faktisk har mulighed for at komme derind har de et par udmærkede butikker. Sportstime (eller noget i den retning) ligger i gågaden lige for enden af Jomfru Ane Gade og er mit foretrukne sted, mest fordi jeg er kommet der siden jer flyttede til byen og altid har fået venlig betjening og god vejledning. Der ligger også en afdeling af Løberen (igen, ikke helt 100 på navnet, men noget i den retning) ude på Vesterbro/Reberbansgade krydset ved Tyren. Jeg har aldrig handlet der men kun hørt gode ting om det.

Link to comment
Share on other sites

Om ikke andet fik jeg et indblik i hvordan jeg ikke skal opføre når jeg til daglig selv står som sælger i en butik.

Jeg har nemlig lige fået job i løbeafdelingen i en stor sportsbutik i Ålborg hvor jeg selv skal lave tests for kunder :bigsmile:

Just kidding :blush:

Undskyld mig, men hvor ville jeg føle mig snydt hvis jeg fik vejledning om løbesko - eller ligefrem fik lavet en analyse - af en som ikke selv er løber og ikke selv har styr på analyser m.v.

Sorry...

Link to comment
Share on other sites

Du har muligvis skrevet det et sted (jeg kan bare ikke finde det), men hvis du er bosiddende i nærheden af københavn, så prøv at gå til Marathon Sport eller Kaiser Sport. Rådgivningen hos dem begge er uforpligtende og gratis.

Jeg har selv gentagne gange forsøgt at komme i gang med løb, men er hver gang blevet bremset af tiltagende sviedende smerter i forsiden af underbenet (tibialis anterior). Jeg overpronerer, og er 193 cm og 112 kg (dog ikke fedladen). Jeg besøgte Kaiser Sport en tilfældig hverdag, og fik efterfølgende analyseret min løbestil på 5-6 forskellige sko + såler. Alt i alt tog det 45 min og kostede mig en ½ liter sved på løbebåndet. Jeg slap den nette sum af 1700 kroner (1400 for sko + 300 for såler) - men jeg har til dato INGEN problemer oplevet på løbeturene. Desuden kunne jeg sagtens selv se på skærmen og mærke, at de sko med den sål passede til mig - dvs. min vægt og min overpronering. Jeg synes det var alle pengene værd. Helt klart jeg besøger dem næste gang, jeg skal have nye sko.

Du kan jo indledningsvis fortælle om den økonomiske begrænsning - så kan I måske finde et kompromis/tilbud/whatever.

:smile:

Kaiser Sport

Marathon Sport

/Bellini

Edited by Bellini
Link to comment
Share on other sites

Hej 789

Prøv lige at læse min sidste linie.

Hvilken sidste linie?

Nogen af disse:

"Det er nogenlunde så langt væk fra min bopæl som man kan komme i Danmark (Bornholm undtaget)."

"Jeg har nemlig lige fået job i løbeafdelingen i en stor sportsbutik i Ålborg hvor jeg selv skal lave tests for kunder"

Jeg fanger ikke pointen, skær det venligst ud i pap!

Link to comment
Share on other sites

Hvilken sidste linie?

Nogen af disse:

"Det er nogenlunde så langt væk fra min bopæl som man kan komme i Danmark (Bornholm undtaget)."

"Jeg har nemlig lige fået job i løbeafdelingen i en stor sportsbutik i Ålborg hvor jeg selv skal lave tests for kunder"

Jeg fanger ikke pointen, skær det venligst ud i pap!

Jeg tror han tror du tror han har fået arbejde i en løbeskobutik. Det skrev han godt nok, men i sidste linjer står der "just kidding". Det er den sidste linje han henviser til. Der er altså tale om en slags spøg. Altså ikke en spøg at han har haft problemer med at få et par løbesko og ordentlig betjening, men en spøg at han har fået arbejde i en sportsbutik. Ved at lave en lille smiley efter just kidding, fremhæver han spøgen i det, og samtidig kan valget af smiley tyde på at han er lidt pinlig over at have lavet den joke i sin egen tråd.

Med andre ord. Han arbejder ikke i en sportsbutik, men han har fået en dårlig vejledning. Hvis det er nødvendigt kan jeg godt finde de præcise citater frem. :smile:

Link to comment
Share on other sites

Jeg tror han tror du tror han har fået arbejde i en løbeskobutik. Det skrev han godt nok, men i sidste linjer står der "just kidding". Det er den sidste linje han henviser til. Der er altså tale om en slags spøg. Altså ikke en spøg at han har haft problemer med at få et par løbesko og ordentlig betjening, men en spøg at han har fået arbejde i en sportsbutik. Ved at lave en lille smiley efter just kidding, fremhæver han spøgen i det, og samtidig kan valget af smiley tyde på at han er lidt pinlig over at have lavet den joke i sin egen tråd.

Med andre ord. Han arbejder ikke i en sportsbutik, men han har fået en dårlig vejledning. Hvis det er nødvendigt kan jeg godt finde de præcise citater frem. :smile:

Tak Waist. Jeg magtede ikke, at læse "den sidste linie".

Link to comment
Share on other sites

Hmmm...... Nu er en løbestilsanalyse jo andet end blot at tage et aftryk af en fod, og derfra så konkludere hvordan man så løber. Den test du har fået foretaget, kan muligvis være korrekt, men det kan næppe komme tættere på end et kvalificeret gæt.

Mit råd er, ligesom andre har skrevet, køb et par anstændige sko med god støtte og løb. Så kan man altid opgradere med tiden. Folk løb også før der blev lavet tusind forskellige slags sko, og endda uden at få ondt....

Link to comment
Share on other sites

Jeg mener bare du skal komme i gang i et par tilfældige sko. Du starter sikkert med en blanding af gang og løb og det er næsten ligemeget hvilket mærke du har på. Efter nogle uger/måneder når du løber lidt mere kan du kigge på sålen af dine sko og det giver et godt praj om hvilke sko du skal købe hvis du begynder at løbe mere seriøst.

Men bare kom igang - ellers er skoene også ligemeget :)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share