Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Så blev der lige lidt tid til at logge lidt træning.

I mandags var jeg ude for at køre nogle sprintintervaller og andet gejl som skal gøre mig helt klar til på søndag, men det blev desværre en rigtig lortetur!!! Elkjærmark skrev for et par indlæg siden i sin egen log om en tur hvor intet virkede, og det var det samme der skete for mig i mandags. Jeg kørte ud igennem Lyngby og varmede så småt op. Så efter ca. 10 minutter ramte jeg Geels bakke som der skulle sprintes op af. Det var et fuldstændig firkantet tråd, og mine lægge syrede sindssygt hurtigt til :blink: Det er meget lang tid siden at jeg har oplevet at mine ben sådan er blevet låst, og på toppen hev jeg også lidt mere efter vejret end normalt.

Ned af bakken, ind til Slotsbakken som også skulle køres for fulde drøn. Igen, tunge stænger, men jeg kom da op. Så fortsatte jeg ud af VM ruten og kørte ud af Attemosevej hvor jeg også tog en sprint op af bakken.

Ud igennem Trørød og ned til Sandbjergbakken hvor jeg havde tænkt at køre et lidt længere interval op af bakken, velvidende at jeg med dagens form absolut ikke skulle gøre mig forhåbninger om at slå min tidligere tid på 5 minutter og 28 sek, men det ville under alle omstændigheder være god træning. Allerede ved de første omdrejninger føltes det helt forkert. Som sagt var trådet helt firkantet, og jeg følte slet ikke at jeg kunne lege med pulsen. Jeg gav den dog alt hvad jeg havde, og da jeg nåede den sidste del af stigningen blev der virkelig hevet luft ned i lungerne. Tiden viste sig så ikke at være så slem som jeg først havde antaget

20110523sandbjerg.png

13 sekunder dårligere end sidste test. Dog skal det jo siges at sidste gang jeg kørte test på bakken blev der ikke kørt intervaller inden.

1. marts 20. april 23. maj

Længde: 3,1 km 3,1 km 3,1 km

Tid: 6 min 27 sek 5 min 28 sek 5 min 41 sek

Pulsgennemsnit: 165 slag/min 162 slag/min 166 slag/min

Hastighed: 28,7 km/t 33,9 km/t 32,5 km/t

Jeg kørte herfra ned mod Stumpedyssevej, hvor jeg ville køre noget mere tempo agtigt. Jeg startede allerede på Isterødvejen i modvinden, men igen var trådet var bare ikke særlig lækkert. Der var slet ikke drev i cyklen, og da jeg nåede Kongevejen gav jeg mere eller mindre fortabt. Jeg kørte dog alligevel i et fornuftigt tempo hele vejen hjem, og gav den da også lidt gas op af Geels bakke, inden jeg trillede igennem Lyngby.

49 km med 29,6 km/t i snit. Pulsgennemsnit i den lavere ende.

20110523tur.png

20110523kort.png

Om aftenen var mine ben helt færdige, og min krop gjorde ondt. Jeg har lidt teorier om hvorfor turen var så elendig.

1. Jeg havde haft problemer med maven hele dagen, så jeg mistænker min krop for at have brugt en del kræfter på at få styr på det, hvilket har gjort at mit energioverskud har været begrænset på cykelturen.

2. En lidt fattig frokost

3. Pollen der måske allerede nu påvirker min performance

Jeg håber absolut mest på mulighed 1, og mindst på mulighed 3! Nu må vi se hvordan det kommer til at gå frem mod Sjælsø Rundt på søndag. Jeg er så småt begyndt at ændre mit søvnmønster en lille smule så jeg kan være frisk når jeg vågner søndag kl. 5.30. Min mave er generelt ikke begejstret for at få for lidt søvn og brokker sig meget hvis jeg kun får 6 timers søvn, så det er derfor jeg nu stille og roligt ændrer lidt på min døgnrytme + at det ikke er særlig sjovt at køre en 38 km/t i et stort felt hvis man er træt.

Link to comment
Share on other sites

Hvor er det godt at høre, at du er i gang igen - selvom benene ikke ligefrem rullede helt perfekt. Som du selv refererer, så havde jeg en lignende tur i sidste uge hvor intet spillede, og hvor jeg blev sat på selv den mindste knold. For et konkurrence menneske som mig er det lidt af et gok i nøden, men sådan er gamet jo bare.

Hvad der var årsagen, ved jeg som sagt ikke, men noget jeg efterhånden kan konkludere er, at jeg aldrig er knivskarp efter 1-2 dages hvil. Dermed ikke sagt at jeg er bedst efter et hårdt træningspas, for det er måske så meget sagt, men mine ben skal helst holdes nogenlunde i gang for at yde optimalt.

Vedr. dine mave/allergiproblemer, så er det klart at det også spiller ind og påvirker i negativ retning. Hvilke medicamenter indtager du for at imødekomme allergien?

Mht. maven, har du så fået tjekket om det evt. kunne være gluten allergi? Jeg har en veninde, som havde lignende symptoner. Hun døjede med det i rigtig mange år og var til talrige undersøgelser, før man endelig fandt ud af at hendes problemer skyldes en allergisk reaktion, der kunne undgås med lidt kostmæssige ændringer.

Ellers håber jeg virkelig at du er 100% ovenpå til på søndag. Det ville være så ærgerligt at et af dine helt store mål, blev overskygget af udefrakommende problemer.

Jeg selv føler mig ok klar. Jeg er dog noget nervøs for, om jeg kan sidde med i det sikkert voldsomt høje tempo. Består hele 1. startgruppe af toptunede supermotionister?

Link to comment
Share on other sites

Vedr. dine mave/allergiproblemer, så er det klart at det også spiller ind og påvirker i negativ retning. Hvilke medicamenter indtager du for at imødekomme allergien?

Mht. maven, har du så fået tjekket om det evt. kunne være gluten allergi? Jeg har en veninde, som havde lignende symptoner. Hun døjede med det i rigtig mange år og var til talrige undersøgelser, før man endelig fandt ud af at hendes problemer skyldes en allergisk reaktion, der kunne undgås med lidt kostmæssige ændringer.

Ellers håber jeg virkelig at du er 100% ovenpå til på søndag. Det ville være så ærgerligt at et af dine helt store mål, blev overskygget af udefrakommende problemer.

Jeg selv føler mig ok klar. Jeg er dog noget nervøs for, om jeg kan sidde med i det sikkert voldsomt høje tempo. Består hele 1. startgruppe af toptunede supermotionister?

Jeg har luret på at blive testet for glutenallergi. Jeg læste dog et sted at min græsallergi vil påvirke en priktest ved netop gluten, og at det ikke havde noget at gøre med at være allergisk overfor gluten. Men det kan være jeg smutter forbi lægen når den værste græs er forsvundet for at høre om jeg kan få lavet en test. Lige pt. tager jeg faktisk intet mod min allergi fordi den ikke er så slem endnu. Men når det går løs om et par uger, så er det benadryl, beconase(tror jeg det er), og nogle øjendråber jeg ikke lige kan huske. Livostin muligvis? Det eneste der altid er fast er benadryl, fordi jeg føler det er det eneste der virker på mig.

Jeg håber også virkelig at jeg er ovenpå igen til på søndag. Som du selv siger er det fandme nitten at have trænet godt og ramt en fed form, og så ikke kunne udnytte det fuldt ud. Gruppe 1 er en god blanding af alle. Kan faktisk ikke huske om det felt alene er på omkring 500 ryttere? Så der vil være en 50-100 stykker som virkelig er skarpe, og så er resten en god mellemblanding. Men du skal jo med op forrest. Hvis du bare kan ligge på hjul burde du kunne komme hele vejen rundt uden de store problemer, alt afhængig af hvordan der bliver kørt. Heldigvis ser det ud til at vinden er på vores side med vind fra vest. Det værste der kan ske er vind fra nord eller syd, for så bliver løbet sindssygt hårdt pga. mange åbne stykker med sidevind.

Link to comment
Share on other sites

Giv det et forsøg hos lægen. Viser det sig at være noget så "simpelt" som glutenallergi, ja så ligger løsningen jo lige foran dig. Desværre må du så nok drosle ned på pizzabageriet :sneaky2:

Selvfølgelig skal jeg med i front, og der skal jeg gerne blive siddende så langt som muligt. Jeg forventer dog ikke at kunne køre med de skrappeste helt til mål, for det ville nok være optimistisk nok. Men kan jeg fyre et godt race af, og placere mig langt fremme i kvinderækken, så vil jeg være super tilfreds.

Dig, tja du skal sgu bare holde fronten fra start til mål :superman:

Og jeg vil være det første og mest ihærdige til at klappe og huje, når du står på podiet :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Podiet er måske lige stort nok, men skal da gøre mit bedste :smile: Det kommer jo meget an på hvordan kroppen ender med at reagere på søndag. Det er godt nok tidligt om morgenen der startes, og selvom de første ca. 10 km er nogenlunde stille og rolige, så ved jeg at jeg skal køre mig op igennem feltet fordi jeg aldrig får startet forrest :laugh: Tror dog dine chancer for at køre en podieplacering hjem hos kvinderne er ret stor!

I går var jeg inde hos min gode ven Rasmus som bor lige ved Nørreport. Derfor hoppede jeg på Cannondalen og trillede ind mod byen. Så fik jeg alligevel 2x 12 km i benene, og umiddelbart virkede det som om de var ok friske. I dag står den på ca. 1 times kørsel - 3-4 anaerobe intervaller a 90 sek, med 3 minutters mellemrum, og så ellers bare stille og rolig kørsel. Alt afhængig af vejret kører jeg så også en tur både fredag og lørdag for at holde benene igang.

Link to comment
Share on other sites

… og selvom de første ca. 10 km er nogenlunde stille og rolige

Bliver der kørt med masterbil i år? For da jeg sidste gang kørte Sjælsø Rundt for et par siden, blev der simpelthen startet som et hul i jorden med vild og vanvittig kørsel gennem svingene lige fra første kilometer :blink:

Det var før, Team Mermaid drengene var blevet til Holte Cykel Klub. Dengang havde de en ide om at sprede skræk og rædsel til diverse motionsløb, og det lykkedes. Der blev virkelig kæmpet med arme og ben …

Ikke for at afskrække nogen, for det bliver sikkert en fed tur. Det er blot som et godt råd: Måske du skulle satse på at være med fremme, når starten går. Der kan godt være nogle kaospiloter iblandt, der kører virkelig stærkt.

Sidste år havde Team CyclingShop overtaget den rolle, som Team Mermaid havde før i tiden. Og det har altid været ret omdiskuteret blandt motionister, for mange af de hurtige hører naturligt hjemme i licensklasserne.

Men, men, men … lad mig under alle omstændigheder benytte mig af chancen til at ønske god tur. Det er sgu en dejlig rute, I skal ud på. Og de lover vestenvind fra DMI, så det kunne ikke være bedre :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Der skal hentes startnummer til Sjælsø Rundt i dag, og jeg kan så småt mærke adrenalinen der begynder at pumpe ud i kroppen. Jeg har faktisk ikke kørt race i et års tid nu - sidste gang var til Sjælsø Rundt sidste år, så nok også derfor det kribler lidt mere. Men det er positivt. Jeg kan mærke at jeg er tændt omkring det her projekt, og jeg har god tiltro til at min form er hvor den skal være - jeg kan i hvert fald ikke ændre noget nu alligevel.

På søndag har jeg på fornemmelsen at jeg kommer til at være meget fokuseret og meget tændt. Så hvis der er nogen der skulle spotte mig inden start, så bær over med mig hvis jeg ikke lige har super overskud :laugh: Jeg ved at jeg kommer til at lukke mig lidt inde i mit hoved, og virkelig udnytte alt hvad jeg overhovedet har.

Taktikken er rimelig simpel det første stykke tid: Jeg skal sidde med i fronten - specielt når det går løs ude på Kongevejen hvor jeg ved der vil blive givet gas til den store guldmedalje. Fra omkring Hammersholt skal fronten holdes for det er det første sted vinden for alvor tager fat i længere tid. Forhåbentlig er det modvind, men hvis det bare kommer lidt fra siden vil der kunne blive dannet huller meget hurtigt.

Sidder jeg med til slut er der forskellige scenarier. Det ene er bl.a. at ligge i 3-4. position når vi tager det sidste sving ind til DTU, for så er det ca. 3-400 meter til mål med en lille bakke som kan fungere som rampe. Det burde være nok til at kunne rykke sig fri, og forhåbentlig holde den.

Men nu må vi se - det er et cykelløb og der kan ske mange ting. Det største dilemma lige nu er hvorvidt jeg skal sætte Schwalbe dækkene på, eller køre med GP4000S. De siger det bliver regn lørdag, og så vender flinten jo som sædvanlig. Så lur mig om det ikke bliver GP dækkene der ryger på. Også fordi der et et stykke hvor man kører igennem skoven på grusvej!

Link to comment
Share on other sites

Bliver der kørt med masterbil i år? For da jeg sidste gang kørte Sjælsø Rundt for et par siden, blev der simpelthen startet som et hul i jorden med vild og vanvittig kørsel gennem svingene lige fra første kilometer :blink:

Det var før, Team Mermaid drengene var blevet til Holte Cykel Klub. Dengang havde de en ide om at sprede skræk og rædsel til diverse motionsløb, og det lykkedes. Der blev virkelig kæmpet med arme og ben …

Ikke for at afskrække nogen, for det bliver sikkert en fed tur. Det er blot som et godt råd: Måske du skulle satse på at være med fremme, når starten går. Der kan godt være nogle kaospiloter iblandt, der kører virkelig stærkt.

Sidste år havde Team CyclingShop overtaget den rolle, som Team Mermaid havde før i tiden. Og det har altid været ret omdiskuteret blandt motionister, for mange af de hurtige hører naturligt hjemme i licensklasserne.

Men, men, men … lad mig under alle omstændigheder benytte mig af chancen til at ønske god tur. Det er sgu en dejlig rute, I skal ud på. Og de lover vestenvind fra DMI, så det kunne ikke være bedre :4thumbup:

Ja, kan godt huske TMM som netop ikke valgte at køre licens, men til gengæld dominere motionsløb selvom de havde træningsmængden til rent faktisk at gøre sig gældende i licensrækkerne. Så vidt jeg husker blev de også mødt af en del kritik fra licensryttere og motionister.

Men ja, der bliver kørt med master ud til Birkerød Kongevej og først derude bliver der lukket op. Tror netop det har noget at gøre med at der inden da bliver kørt på små veje hvor det måske ikke er det smarteste med 40 km/t og 200 mand. Så når man rammer Birkerød gælder det om at sidde blandt de forreste, og sørge for at ligge på den rigtige side så man ikke bliver lukket inde bag en eller anden som ikke kan komme med over bakkerne.

Link to comment
Share on other sites

Men ja, der bliver kørt med master ud til Birkerød Kongevej og først derude bliver der lukket op.

Det er da den mest fornuftige beslutning, jeg længe har hørt. Rigtig god ide! Det andet var virkelig en halsbrækkende affære, og det var netop altid omkring Birkerød, at det begyndte at stabilisere sig. Så thumbs up herfra - og god tur endnu engang.

Link to comment
Share on other sites

Som sagt var dagens træning en kort tur med 4 små intervaller i nærheden af 90% af max i 90 sekunder, og så 3 minutters pause mellem. Ikke så meget at skrive andet end at det gik godt :laugh: Jeg følte mig ikke super på cyklen, men vil se om jeg ikke kan holde benene igang frem til på søndag så jeg forhåbentlig møder op med 100% friske ben.

32 km med 28,6 km/t, og en god lav puls :laugh:

20110526tur.png

I øvrigt åndssvagt hård vind da jeg kørte hjem i dag.

Link to comment
Share on other sites

En af de tekniske overraskelser i årets Giro har man set hos Team Saxobank. For det første har det næsten været normalt at Contador har skiftet cykel lige inden de afgørende bjerge. Eftersigende har cykel nummer 2 haft et højere tryk i ringene. Hvad det reelt skulle betyde har jeg ingen anelse om, men lur mig om det ikke har noget at gøre med rullemodstand, og faktum at komfort ikke er livsnødvendigt når der rykkes op af de stejle stigninger.

En anden ting så vi under enkeltstarten

contador_600.jpg

Umiddelbart ser det ganske normalt ud - men dyrk bagskifteren. Det er en SRAM Apex. Den koster ca. 300,- hvorimmod den sædvanlige SRAM Red bagskifter koster 1600,-! Men hvorfor kører Contador dog med SRAMs billigste bagskifter når resten nu er SRAM Red? Jo, Apexen kan klare op til 32 tænder bagpå hvilket jo var fantastisk på en bjergenkeltstart. Det er satme i orden.

En anden ting der har undret mig lidt har været hvor Richie Porte har gemt sig henne? Ja ja, han har nok kørt for Contador, men han ligger alligevel nummer 107!? Manden som sidste år overraskede alt og alle er kørt fuldstændig bagud. Og så lige en anden sjov ting: Contador fører både den samlede stilling samt pointkonkurrencen. I bjergkonkurrencen er han 11 point efter Garzelli. Der er med andre ord mulighed for at Contador kan snuppe de 3 store trøjer i samme løb.

Derudover ville det ikke undre mig hvis han kører alle 3 toure i år. Får han lov til at stille til start i Touren og vinder, så ville det næsten være idiotisk ikke også at prøve Vueltaen af!! Kan 2011 blive et rekordår?

Link to comment
Share on other sites

Umiddelbart ser det ganske normalt ud - men dyrk bagskifteren. Det er en SRAM Apex.

He, he, godt set. Det giver en dramatisk udvidelse af gearspændet. Og jeg har lige tjekket på deres hjemmeside: Apex vejer faktisk kun 43 gram mere end en Red bagskifter. Det er jo ingenting, og når cyklen i forvejen skal op over 6,8 kg, er det sikkert det mindste problem …

Link to comment
Share on other sites

Rekonisering

Jeg lurede efter arbejde på at køre en tur for også lige at kigge nærmere på slutningen af søndagens Sjælsø Rundt. Egentlig var det meningen at snuppe Orbeaen, men da jeg næsten var hjemme stod det ned i stænger, og så blev det til Cannondalen i stedet for.

Ud igennem Lyngby og ned til Skodsborgvej, hvor jeg så kørte mod Nærum. Da jeg så nåede Jægersborg Hegn og kørte ind blev jeg jo udsat for en god gang mudder grundet grusstien. Det eneste der umiddelbart er at sige er at man skal lukke øjnene og træde til når man kører igennem der, for der er altså blødt. Hvis det er muligt gælder det i hvert fald om at komme ind som en af de første i den gruppe man kommer til at køre med, for jeg kunne forestille mig at der kommer til at ske nogle styrt på det stykke. Start med at kør i venstre side, og så efter ca. 100 meter gælder det om at ligge enten i højre eller på midten. Specielt slutningen er tricky for det går nedad, man vil unægteligt have god fart på, man skal ud i et 90 graders sving hvor der ligger lidt mere grus = gode muligheder for at styrte.

Herfra kørte jeg så op mod DTU, og målstregen kommer tidligere end jeg havde regnet med. Så der skal i den grad køres allerede fra den lille bakke. Selvtilliden er stor, og hvis jeg skulle være så heldig at komme ind med en større gruppe vil jeg have gode muligheder for at snuppe den spurt.

Ved ikke helt hvor lang turen var, men jeg var væk i en times tid, og det var udelukkende for at løsne benene op. Her til aften har jeg sat et sæt friske GP4000s dæk på cyklen, og det var egentlig også meningen at der skulle være latexslanger i. Men ventilen er lige kort nok, og jeg har altså ikke den store tiltro til ventilforlængere.

Og så lige: Sejt kørt af Alberto i dag!!

Link to comment
Share on other sites

Hvad har du imod ventilforlængere?

Hvis du punkterer (med det gør du fanme ikke!!!!) skal du alligevel have en butylslange med lang ventil til at smide i, så du ikke skal stå og fedte med ventilforlænger undervejs.

Du har god tid til at pumpe cyklen inden du skal køre, så hvis den ikke slutter helt tæt, så er der god tid til at at mukke med det. Ellers er gevindtape en god løsning. Og hvis du lader forlængeren sidde, så er der ikke noget det kan trykke på "dimsen", så du kommer ikke til at smide luft af den grund.

I den tid jeg har kørt med CC´er har jeg kun kørt med latexslanger og har aldrig haft noget bøvl ude på vejen.

Men det er selvfølgelig ikke nu man skal eksperimentere :wink:

HOV! - jeg glemte at ønske dig godhurtig tur, kommer nok ikke på nettet i morgen før efter du er gået i seng.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Hehe, jeg har faktisk ikke noget imod ventilforlængere, men som du selv siger så er det ikke tiden til at prøve det :smile: Synes bare ikke jeg følte mig sikker i at ventilen ikke raslede en smule i forlængeren, og dermed langsomt lade luften sive ud.

Link to comment
Share on other sites

En lille times tid til at jeg lukker ned for i dag, og lader op til i morgen. Dagen i dag startede MEGET tidligt, men var jo et nødvendigt onde for at være 100% klar til i morgen. Efter at have handlet ind, snuppede jeg en tur på Orbeaen for at sikre at alting var klar, og samtidig lige få løsnet benene. Jeg kørte ned til Strandvejen og kørte så 5 korte sprinter a 12 omdrejninger pr. ben med 1 minuts hvile imellem hver sprint. Det fungerede faktisk rigtig godt.

Herfra kørte jeg så mod Skodsborg, op af Skodsborgvej og fik derfor også lige set indkørslen til Jægersborg Hegn fra den side vi komme i morgen. En lille rettelse: Når man kører ind skal man først holde sig i midten, for der er et relativt stort hul i venstre side!

Jeg fortsatte dog op af Skodsborgvej og kørte så ind mod DTU hvor jeg lige fik tjekket at der er ca. 1,5 km fra krydset i bunden og til målstregen, og den sidste bakke ved opløbsstrækningen kommer 250 meter fra målstregen. Det ser i øvrigt rigtig godt ud derude på DTU, og de var allerede nået ret langt da jeg var derude.

Herfra kørte jeg faktisk bare så direkte hjem jeg kunne.

I alt en tur på små 30 km med 27 km/t i snit.

Herhjemme fik jeg så lige smidt noget nyt styrbånd på cyklen - ser PISSEgodt ud, og startnummeret er nu sat på Molteni trøjen. Tøjet er selvfølgelig lagt klar, og jeg tror efterhånden jeg har gjort alt hvad jeg kan gøre for at jeg er klar til i morgen. Så hvis det ikke går i morgen så er formen bare ikke til det, for jeg har gjort næsten alt rigtigt mht. kost i dag.

Det der så er lidt nitten er at det lader til at enten min nabo eller underbo påtænker at holde fest i aften......

Link to comment
Share on other sites

En hurtig update:

Elendig placeringsevne, tissetur ca. 1 km fra løbet bliver givet frit(DOH!), og mavekramper omkring Kregme = køretid på ca. 3 timer og 32 minutter. Snit fra da løbet bliver givet frit og frem til mål på den anden side af 37 km/t!

Fik mødt både Motta og Elkjærmark, som jeg også fik snakket en del med. Skide sød pige/kvinde, som desværre havde et styrt og måtte udgå. Der kommer nok en længere forklaring i hendes log senere, og jeg har endnu ikke helt styr på hvad der skete andet end nærkontakt med en betonpille.

Cyklen ligner noget der er løgn med mudder og andet skidt, og jeg har ligget i sofaen mere eller mindre siden jeg kom hjem. Jeg er SÅ træt, og har stadig en del ondt i maven. Men har da fået klemt en pizza ned.

Link to comment
Share on other sites

Sjælsø Rundt

Alt gik som smurt i forbindelse med Sjælsø Rundt i år. Vågnede kl. 5.30, spiste morgenmad i ro, kom afsted på cyklen og troppede op på DTU hele 20 minutter inden start, og uden stress. So far, so good :laugh: Allerede da jeg triller ind omkring start får jeg spottet Motta, og kører lige hen og siger hej. Flot fyr som virkelig klæder Pozzato trøjen!

Da vi så småt begynder at finde hen mod start ligger jeg nok midt i feltet, men det var et seriøst stort felt - synes de snakkede om 800 ryttere :crazy: Starten blev desværre forsinket ca. 5 minutter, og det var nok til at jeg faktisk stod og begyndte at ryste lidt grundet kulde. Men vi kom da afsted, og allerede på kort tid fik jeg passeret en del ryttere. Da vi kører ud mod Skodsborgvej er positionskampen i fuld gang, og både cykelsti og vej bliver taget i brug for at vinde essentielle placeringer.

På Skodsborgvej er der fandme en eller anden der lige hiver fat i min trøje, hvilket undrer mig, for jeg havde jo kørt så fornuftigt? Det viste sig så at være Elkjærmark der havde fundet mig i det store felt, så hende fik jeg mig da lige en sludder med, faktisk hele vejen ud til hvor løbet blev givet frit.

Vi får kørt en del km og ligger nok i den forreste del af midten af feltet, og da vi nærmer os Høsterkøb kan jeg mærke at jeg skal tisse. Idiot som jeg er vælger jeg IKKE at stå af i Høsterkøb og lade vandet, men venter til ca. 1 km før løbet bliver givet frit :crazy: Note to self: Det er bare for dumt din klaphat!! Jeg ryger af samme årsag godt ned i feltet igen, og når da lige at hilse på de bagerste følgebiler, mens jeg på cykelstien banker derudaf og henter den ene rytter efter den anden.

Ude på Kongevejen kan jeg se at fronten af feltet allerede er halvvejs oppe da jeg kommer ud, så jeg tæsker derudaf og får overhalet en del ryttere igen, men banker samtidig min puls op omkring de 90% af max i en længere periode. Ind igennem Allerød får jeg hentet den gruppe som Elkjærmark sidder i, og når lige at sige til hende at hun har god placeringsevne :smile:

Jeg kører sammen med en 2-3 andre som ligesom hopper fra gruppe til gruppe, men det gør samtidig at vi inden Nr. Herlev har hentet en lidt større gruppe foran os. Da vi kommer ud på den anden side kan vi spotte hvad må have været enden på forreste felt ca. 200-300 meter foran os - meget lig min oplevelse sidste år. Desværre er der INGEN i den gruppe jeg kører i der kan finde ud af at sætte et tempo så vi kan hente dem, og så kan man ligeså godt bare opgive på forhånd. Jeg får dog igen trukket en del i den gruppe jeg sidder i, og vi er ve en 3-4 stykker der reelt set tager føringer, så det var enormt hårdt, samtidig med at der var en ok modvind.

Omkring Strø er vi blevet en større gruppe - ved ikke om der er kommet nogle ryttere op bagfra, men selvom vi er flere, er der kun 2-4 stykker der reelt set tager føringer. En gang imellem er der nogen der kommer op i fronten, men de finder aldrig rigtig ind på hjul og laver i stedet nogle huller. Så ind mod Kregme må jeg overhale en rytter der havde lavet et hul på nogle meter, og ikke havde intentioner om lige at lukke lidt mere op for gassen. Det betød også at jeg kom først ind i Kregme og skulle op af Thors bakke. På toppen fik vi hentet en 6 mands gruppe, og samtidig får jeg så mavekrampe :cry:

På nedkørslen er vi kun en 6-8 stykker der kan sidde med, og vi prøver at få noget rulleskifte til at køre - det går dog hurtigt i stå igen. Men vi er nogle stykker som prøver at sætte et højt tempo, og i en 5-10 km ligger vi 3-4 mand og kører godt til. På et tidspunkt får jeg så kigget mig over skulderen og kan så se at der ligger et kæmpe felt lige bag mig. Fedt. Same procedure as last time - kun en håndfuld tager føringer, resten sidder bare og lurepasser.

Jeg får taget en god føring lige inden vi rammer Gillelejevej, og lader mig så falde ned igennem feltet for at få lidt hvile. På daværende tidspunkt havde jeg siddet i front i en del km, taget en del føringer i modvinden, og også i medvinden, og når nu vi lå i et kæmpe felt var der ikke den store grund til at trække alle de andre tosser med hjem :laugh:

Så ned igennem Nødebo ligger jeg fint i feltet, i den forreste halvdel, dog uden at ligge i front, og får pulsen lidt ned. Her får jeg så snakket med et par stykker af dem der ligger der, og får en del komplimenter og ros for min kørsel og mine føringer :wub: så er det for alvor en fordel at køre med Molteni trøjen, for dem er der ikke mange af i sådan et felt, og den er let at genkende.

Da vi begynder at køre syd om Esrum, begynder jeg så samtidig at køre mig op igennem feltet igen. Ved rundkørslen får jeg placeret mig godt, så jeg nu ligger godt fremme igen. Lige inden vi kører ind på Kulsviervej sker der selvfølgelig det at bommene går ned :smile: Det giver lige lidt stilstand, og da der bliver åbnet op igen går det løs med det samme.

Hellerne på Kulsviervej bliver der heldigvis råbt op om, og da vi kører ind mod Karlebo, får jeg kørt mig helt i front igen. Helt efter planen, for ville ikke ligge bag nogen der måske ikke var lige så opmærksomme. Efter jeg kom hjem fik jeg snakket med Jannie, og jeg er ret sikker på, ud fra hendes forklaring, at det netop var i Karlebo at det gik galt, og netop ved at brage ind i sådan en helle. Igen fordi der i hendes gruppe ikke blev gjort opmærksom på det :nonono: Det er bare for dårligt.

I den gruppe jeg lå i var de gode til lige at råbe op, men mit lokalkendskab gjorde også at jeg nemt kunne placere mig, så jeg mest smertefrit kom forbi hellerne. Ind mod Hørsholm blev der givet gas, og jeg sørgede hele tiden for at ligge blandt de 10 første. Årsagen til dette var at jeg ville have en god placering når vi kom ud på Strandvejen, for der var jeg sikker på at det ikke ville være nemt at hente placeringer.

Jeg fik endda taget en føring eller to på vej ud mod Mikkelborg, og da vi ramte Strandvejen var der en fra Roskilde der tog en føring fra udkanten af Rungsted og så et pænt stykke ind i Vedbæk. Sgu meget sejt gjort. Jeg lå hele tiden som nummer 5-6 stykker, og sørgede for at ligge på hjul af nogle ryttere som virkede stærke.

Der var et par stykker der prøvede at stikke på bakken inden Skodsborg, men de blev hurtigt halet ind igen, og så ramte vi ellers Skodsborgvej. Her begyndte mange at køre sig frem, og der var også 2 der valgte at køre. Jeg var lidt usikker på hvor stærke de var, men den ene havde virket ok frisk, så jeg valgte at køre med og bare ligge mig på hjul. Da jeg kom op til dem blev jeg hurtigt klar over at jeg bare skulle være blevet i feltet. Der var ikke særlig meget speed i dem, men de formåede i noget tid at holde feltet bag sig. Da vi blev hentet var der ca. 400 meter hen til grusvejen, og jeg holdt mig i venstre side af vejen.

Da der var 100 meter tilbage lavede jeg et ryk og havde dermed hele indkørslen for mig selv :superman: Godt rundt i svinget, ind og ligge på midten, og så prøve at trykke den af. Eller, prøve at trykke den af, for med over 120 km i benene var det ikke fordi jeg havde det store overskud. Jeg formåede da at holde gang i benene, og kom ud som rytter nummer 3. Herfra kom en stor flok ryttere op forbi mig i en underlig positionskamp. Der var endda en der skubbede til mig for bedre at få plads. Tak for det klaphat!

Da vi nåede ud på Lundtoftevej sad jeg stadig godt med, og prøvede at holde så højt tempo som jeg kunne, men det gik bare langsomt. Det sidste sving op mod opløbsstrækningen lukkede jeg op så meget jeg kunne og fik spurtet forbi en del ryttere og så var det det.

Små 125 km med lige over 35 km/t i snit.

20110529tur.png

De første 18 km blev kørt med master, og dermed blev tempoet holdt meget kontrolleret. Her er data fra da løbet blev givet frit. 107 km med 37,2 km/t.

20110529frit.png

20110529kort.png

Da jeg kom hjem smed jeg mig som sagt mere eller mindre på sofaen, så min cykel står stadig og råber på at blive vasket. Håber jeg kan nå det her til aften, så jeg samtidig kan få sat den nye frempind på.

Jeg er sikker på at jeg har fået fantastisk træning ud af løbet i dag. Masser af føringer, og masser af fart. At jeg så ikke formår at komme med de forreste er selvfølgelig møgirriterende, men sådan er livet sgu. Jeg ved at jeg kunne have siddet med blandt de forreste, for skulle jeg bare sidde på hjul kunne jeg sagtens have holdt en højere hastighed. Benene var til det. desværre fik jeg bare ikke placeret mig godt nok, og til næste år skal tisseturen ligge tidligere hvis jeg skal. Da det gik op for mig at jeg ikke ville kunne komme ind med frontgruppen, ændrede min taktik sig også netop til at forsøge at "træne" så meget i løbet i stedet for. Jeg kunne sagtens have ligget mig ned i feltet og lade andre trække mig frem, men det bliver jeg ikke hurtigere af. Jeg kørte i øvrigt på daværende tidspunkt heller ikke for at få en god placering, men på at komme hele vejen igennem og være godt presset.

Så ikke en helt skidt omgang :smile: Tror desværre Alex Rasmussen er mere irriteret end jeg er lige nu. At tabe med 7 sekunder til David Millar i den afsluttende enkeltstart pga. en punktering - det er satme nitten. Flot kørt!

Link to comment
Share on other sites

Sur røv, Bøv!

Vi ved jo at du træder en stabil sveske, så det er bare op på hyphesten igen.

Den tissepause kommer du nok til at høre for i lang tid fremover, det var ikke specielt snedigt.

Ja, ikke det snedigste, men sådan er det :laugh:

I går satte jeg så min nye frempind på Orbeaen. En 3T Arx Team 110 mm - vægt: 129 gram. Da jeg så skal stramme boltene til faceplaten bruger jeg selvfølgelig min momentnøgle indstillet til 5 NM som de anbefaler. SNAP! Og så knækker en af titaniums boltene! :sneaky2: Ikke nok med at den knækker, den knækker også sådan at den resterende del af bolten stadig sidder i frempinden og kan ikke tages ud. Nu sender jeg den ned til Ritter i dag og ser om de kan få den ud - kan de med garanti. Så kan de samtidig lige skære forgaflen lidt til og forklare mig hvorfor bagskifteren ikke skifter så crisp som jeg gerne vil.

I øvrigt sad jeg og så En Forårsdag i Helvede, og der er er et klip i starten af filmen hvor man ser Brooklyn holdet sidde og spise morgenmad, og Jørgen Leth der kommenterer "En blodig rød bøf er den bedste morgenmad for en cykelrytter". Måske jeg ikke ligefrem spiste bøffer til morgenmad, men efter strabadserne i går smed jeg en bøf på panden og lavede de lækreste hjemmelavede fritter!

IMAG0286.jpg

IMAG0287.jpg

Men efter sådan en tur er der altid nogle tanker der melder sig. Havde jeg ikke skulle tisse hvor jeg skulle tisse havde jeg nok kørt en tid omkring de 3.15-3.20, og højst sandsynlig med et lavere pulssnit.

Det der dog overraskede mig mest positivt var da jeg lå i vinden og trak med en 36-38 km/t ud mod Strø, og det pludselig slog mig at jeg for et års tid siden havde svært ved at køre i vinden. Jeg har i år åbenbart fået ret godt styr på en af mine største limiters(tak hr. Friel) og selvom det var hårdt så kunne jeg se at jeg gjorde det med samme overskud som ryttere som var 5-10 cm højere end mig og var noget kraftigere bygget uden at være tykke. Dét er altså en fed fornemmelse når man selv kun er 178 og vejer omkring de 74-75 kg. Nu går jeg så og lurer på om jeg skal prøve kræfter med Tour de Skævinge på søndag.

Hoppede i øvrigt på vægten i går efter at have drukket 1,4 l energidrik under løbet, 0,75 l vand og 0,25 l cacao. 73 kg :laugh: Her til morgen så jeg også godt pillet ud da jeg så mig selv i spejlet, men det kommer nok igen lige om snart.

Link to comment
Share on other sites

Krafthelvede da også!!

Orbeaen røg ned til Ritter i mandags - mekanikeren kiggede på frempinden og sagde "Sorry, jeg har set det før, og vi kan simpelthen ikke få den ud". Så nu skal jeg sende skidtet tilbage til Deutschland, og med min tålmodighed endte det med at jeg bad Ritter om at bestille en ny hjem så jeg ikke skulle vente i evigheder på at modtage en ny fra Tyskland.

Så da cyklen kom hjem i går eftermiddag skulle den gamle frempind sættes på, og det tog jeg lige lidt tid og den sad ikke helt i skabet. Så unbrachonøglerne i baglommen og afsted på cyklen. Der skulle køres 90 sekunders intervaller med 3 minutters pause imellem hver - det var elendigt. Pulsen ville ingenting, jeg følte jeg sad for lavt - selvom saddelhøjden var rigtig, og styret føltes ikke rigtigt. Efter intervallerne rettede jeg på styret og så passede vinklen i hvert fald - forenden virkede bare stadig enorm flexy. Måske bare mig der var overfølsom.

Pulsen var der som sagt nada af, og den sidste del af turen var bare kørsel. Tror jeg fik kørt lige under de 50 km med lige over 30 i snit. Pulssnit på 73% af max.

Om aftenen lige da jeg havde spist faldt jeg mere eller mindre i søvn mens jeg sad op :blink: Her til morgen var jeg også møgtræt, og så kom de kløende øjne. Græsallergien er igang!

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share