Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Lorte vejr, lorte dæk, og lorte fucking flintesten!!!!!!

david-millar-throws-bike.jpg

Overskriften er sakset fra min Facebook opdatering i går da jeg var kommet hjem fra en irriterende cykeltur. Generelt var min dag i går bare ikke en af de bedre, da jeg allerede inden jeg mødte på arbejde, havde et sammenstød med en fra driften herinde. Nå, men jeg hoppede på cyklen efter arbejde, og kørte op mod Hørsholm. Da jeg kørte op af bakken mod Rude stadion begyndte det at regne!? Det havde DMI ikke lige snakket noget om, og på kort tid var mine sko gennemblødte og mine fødder kolde. Tak for det!! Nu havde det jo også kun holdt tørt hele dagen.

Inden jeg ramte Fredtofte kørte jeg lige et kort interval for fuld skrald i bøjlen for lige at gøre benene klar. Det gik faktisk ganske fint, og det er helt vildt så underligt det føles at ligge dernede. Og lidt skræmmende at køre med 55 km/t på en våd vej mens ens hænder mere eller mindre er samlet.

Ved Fredtoften satte jeg så igang ud på ruten, og gjorde alt hvad jeg kunne for at ligge i bøjlen så ofte som muligt. Det første stykke ud mod Stumpedyssevej er næsten umuligt at få en god rytme på fordi det er så kuperet. Hele tiden går det enten op eller ned, og mange steder er det sådan nogle små knolde så man(læs: jeg) ikke bare kan kværne den op over. Allerede på Stumpedyssevej synes jeg det begyndte at spænde lidt i venstre lår, men valgte at køre videre og bare banke derudaf så godt jeg kunne.

Anderledes var det på Københavnsvej hvor det stadig går op og ned, men langt fladere og længere stigninger så det var nemmere at holde en god rytme. Det sidste stykke flader en smule ud og her fik jeg virkelig trampet nogle watt ud i pedalerne. Overdrevsvejen skulle lige have overstået den første bakke, og så var det ellers fuld gas igen, og foran lå nu det nemme stykke på ruten - næsten ingen bakker, og medvind. Da jeg ramte Overdrevsvejen sagde mit snit lige over 35 km/t, så der var virkelig grobund for en god tid.

Da jeg kom ud på Kulsviervej blev jeg fanget bag en hestetrailer som slet ikke kørte hurtigt nok. Jeg satte mig derfor op, og forsøgte at udnytte det læ den gav så meget som muligt, og bemærkede så det jeg havde frygtet!!!! Baghjulet var punkteret :devil::sneaky2::nonono::devil: Krafthelvede også!!! Det er ret lang tid siden at jeg har skummet så meget af vrede. Det var bare nærmest det dårligste tidspunkt at punktere på, for der var virkelig gang i benene, og det var 2/3 ude på ruten, så det jeg havde kørt indtil videre kunne jeg ikke rigtig bruge som udgangspunkt. Jeg fik skiftet slange, og var inden da meget tæt på at lave en Bjarne Riis/David Zabriskie og bare kyle cyklen lang pokker i vold, men jeg blev enig om at det ikke var cyklens skyld. Langt mere dækkene og så det faktum at det har regnet meget på det seneste og dermed ligger der bare flint over det hele. Det var også noget af en flintesten jeg kunne pille ud af dækket.

Nå, op på cyklen igen, og så prøvede jeg bare at fortsætte i det tempo jeg havde kørt indtil videre, selvom pulsen og benene var lidt sløje til at starte med. Der var dog fuld fart på cyklen da jeg kørte ind igennem Karlebo, og det sidste stykke ind igennem Gunderød og ud mod Fredtoften blev kørt med en del trampen i pedalerne. Desværre kan jeg ikke rigtig bruge tiden til noget da jeg ikke helt ved om det har været en fordel eller ulempe at stå stille i 6-7 minutter og skifte slange.

20110831tur1.png

20110831tur2.png

Men de 26,4 km blev kørt på en tid der hedder noget ala 42 minutter og 46 sekunder. Hvis jeg har regnet rigtigt giver det mig et snit på 37,3 km/t hvilket er ganske fint! Jeg kørte en test på ruten tilbage i april, og der kørte jeg den solo på 45 minutter og 15 sekunder. Så det er en personlig forbedring på godt og vel 2½ minut! Ikke dårligt. Hvad der så er endnu bedre er at da jeg sidste år kørte den som parløb et par dage før klubmesterskabet kørte den med 36,8 km/t - hvilket var på ca. samme tidspunkt på dagen som i går - og der var vi 2 til at køre. Klubmesterskabet kørte vi på en tid der hed 43 minutter 17 sekunder. Tager jeg så den vilde ja hat på og siger at det var en ulempe for mig at have pausen på ruten i går, og at jeg tabte tid ved at ligge bag den hestetrailer og siger det måske i alt kostede mig 10 sekunder, så ser det rigtig positivt ud!

Nå, men jeg kørte så hjem med Lyngby efterfølgende, og prøvede så vidt muligt at løsne benene, og samtidig ligge nede i bøjlen for at vænne kroppen til denne position. Mine fødder var IS-kolde, og jeg kunne faktisk ikke bevæge mine tæer på det tidspunkt, så det kunne næsten kun gå for langsomt med at komme hjem. Da jeg nærmede mig Lyngby lagde jeg mærke til at cyklen blev noget træg at styre og jeg begyndte allerede at bande over at baghjulet igen var punkteret! Det var bare ikke baghjulet, men derimod forhjulet der havde fået en siver fra en spids lille flintesten. Jeg havde ellers været flittig til at tørre dækkene af hver gang jeg kørte igennem grus, men i et vejr som i går var det hele bare noget skidt. Jeg fik pumpet lidt luft i forhjulet og klarede den lige hjem, hvor jeg så kunne se frem til ENDNU en omgang rengøring af cyklen. Normalt synes jeg det er meget hyggeligt, men når det er 2. gang på 3 ture, så er det næsten for meget. Jeg var da også godt sur da jeg endelig kom op i lejligheden og skulle til at skifte endnu en slange - det er i øvrigt 4. punktering på 3 ture. Nu har jeg sat et nyt fordæk på i håbet om at det måske var en mandagsmodel jeg havde fået, men igen - flintesten er bare slemme.

Alt i alt en tur på 78,3 km med 32,3 km/t i snit, og et pulssnit på omkring de 76%

20110831tur.png

20110831kort.png

Jeg har i dag bestilt et sæt nye GP4000s og et sæt 4 Season dæk i håbet om at det kan forskåne mig lidt mere. I weekenden må jeg så lige et smut i Heino for at købe nogle flere slanger da jeg kun har én tilbage til 80 mm!

Link to comment
Share on other sites

MEGA frustrerende med punkteringer. Træningsturen bliver ligesom ikke den samme igen efter et fladt hjul og et slangeskift. Af samme grund kørte jeg faktisk med indlæg både vinter og sommer, da jeg cykeltrænede. Jeg kunne sagtens være på nippet til at kyle cyklen langt væk ved punktering :devil:

Link to comment
Share on other sites

TT og Triathlon?

RasmusHenning09bike.jpg

corvos_fabian-cancellara.jpg

Jeg har læst en del om TT position på det seneste, specielt fordi jeg ikke har den fjerneste idé om hvad der er af tommelfingerregler og sådan noget. Et af de spørgsmål man hurtigt falder over på forums er hvad forskellen på en TT og en triathlon position er. Jeg vidste det faktisk ikke, men har efterhånden fået sporet mig ind på en meget konkret forskel. Først og fremmest opsætter tosserne fra UCI jo en masse regler når det gælder TT, bare lige for at nævne et par stykker:

- Sadlen skal være vandret

- Sadlentippen må ikke have mindre end 5 cm's afstand fra krankboksen

- Den totale længde fra kranken og frem til det yderste af aero bars må max være 75 cm

Men når man deltager i en triathlon gemmer der sig et løb lige efter man er hoppet af cyklen, og derfor er positionen her lavet mere til at spare baglåret mere til løbeturen, hvorimod en TT slutter når man har krydset målstregen, så alt skal hives ud.

Jeg spurgte inde på Weightweenies omkring hvordan man laver en god TT position på sin racer, og der fik jeg et dejligt link til Steve Hogg som er en slags guru indenfor bike fit

http://www.stevehoggbikefitting.com/blog/2011/07/tt-rider-rod-and-bikefitter-discuss-the-secret-of-speed/

Ifølge ham bør man faktisk beholde sin nuværende position på cyklen, og evt. rykke sadlen 10-20 mm frem, specielt hvis man hovedsagligt træner normal race. Nu prøver jeg at tage en tur til med min nye position, og så må jeg prøve hans metode af i næste uge. Kan dog godt mærke at knæene giver lidt mere lyd i dag, hvilket med garanti hænger sammen med en radikalt ændret position.

Link to comment
Share on other sites

Et meget interessant emne som jeg selv har givet en del overvejelser på det seneste.

Pt. oplever jeg en del ømhed i baglår/baller når jeg ligger i bøjlen. Om det er fordi min position er helt i hegnet ved jeg ikke, da det sikkert også kan skyldes tilvænning til en ny position (måske jeg skulle poste et par billeder for at få lidt input).

Jeg må indrømme, at jeg endnu ikke har lavet alverdens researchs, men et af de spørgsmål som dukker op igen og igen er, om man kan risikere at en alm TT ramme er for agressiv i forhold til en triathlon specifik ramme?

Jeg er efterhånden begyndt at lure lidt på TT rammer, en ramme som naturligvis skal bruges til min IM, men jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal kigge efter.

Smid evt. et link hvis du har fundet info vedr. triathlon positionen :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Il Tempo Gigante

1.jpg

Ja ok, måske er jeg ikke ligefrem tempomaskine, men sådan føltes det lidt under gårsdagens træning. Selvom jeg onsdag havde kørt mig godt ud, var planen at køre op til klubmesterskabsruten og få hævn. Jeg havde ingen intentioner om at kunne slå min tid, men bare det at køre ruten igennem uden stop ville være nok til at få en indikation af hvordan det ville have gået. Inden jeg tog fra arbejde ændrede jeg lige positionen - sadlen ned til normal højde, og så skubbet ca. 1,5 cm længere frem end jeg normalt har efter Steve Hoggs anvisning.

På vej ud af Lyngby skulle jeg lige vænne mig til at sidde noget lavere end jeg havde gjort dagen forinden, men det gik vidst nogenlunde ok. Vinden var fra nord-vest/vest så det var modvind hele vejen op til Fredtoften. Jeg blev da også lidt bekymret da der bare ikke var særlig meget i benene da jeg kørte op af nogle af bakkerne, for det er trods alt ikke optimalt at køre 2 hårde træningspas i træk hvis man ønsker at performe 100% i hvert pas. Anywho, da jeg nåede Stumpedyssevej kørte jeg lige et interval for at løsne op i benene, og det lod til at gøre en forskel.

Ved Fredtoften satte jeg igang og kom hurtigt ned i bøjlen. Jeg var allerede blevet bedre til at få skiftet gear hurtigt, og så komme tilbage i bøjlen hvilket betyder enormt meget på den rute. Så jeg fik gjort mig så flad som mulig og koncentrerede mig så bare om at få en god rytme igang. Da jeg kørte under Isterødvejen og op mod bakken var det således helt nede i bøjlen hele vejen, og kun lige til sidst rejste jeg mig op for at holde gang i maskineriet.

På Stumpedyssevej var det samme opskrift omend vinden var noget kraftigere og lige i ansigtet. Igen prøvede jeg bare at finde min egen rytme og så ellers bare presse. Den nye position gjorde at mit tråd virkede mere naturligt, dog med den ulempe at jeg sad lidt mere krøllet sammen - ikke noget der var slemt.

Igennem skoven gik det faktisk overraskende godt og jeg formåede mere eller mindre at blive i bøjlen hele tiden. På Københavnsvej var det bare hurtigt op i fart og så ellers begynde at holde et højere tempo. Jeg tog det forholdsvis stille på stigningerne, og forsøgte at holde kadancen. Svinget til Overdrevsvejen tog jeg eminent, og kunne udnytte farten til hurtigt at komme ned i bøjlen og træde igennem igen. SÅ fedt når det hele går op i en højere enhed. På nedkørslen holdt jeg mig 100% i bøjlen, hvilket var en klar forbedring i forhold til i onsdags hvor jeg ikke følte mig helt tryg ved at køre over ujævnheder med så smalt et greb. Jeg huskede noget med at jeg i onsdags havde nået punktet hvor jeg var punkteret efter ca. 29 minutter, så det var første delmål da jeg begav mig ud på Kulsviervej, og det så MEGET positivt ud allerede fra starten af. Da jeg fik lov til at køre fuld gas gik det op for mig hvor meget jeg egentlig havde mistet pga. den hestetrailer, og jeg kørte forbi punktet ca. 20 sekunder hurtigere end i onsdags :blink:

Ind mod Karlebo galt det bare om at holde presset og se hvordan svingene skulle tages. Det giver ret hurtigt sig selv om man skal tage svingene i bukningen eller i bøjlen, for 90 graders sving er bare no-go i bøjlen. Jeg fløj ind over fartbumpene i Karlebo, og Gunderødbakken var mere eller mindre bare en knold. Fra Gunderød og ind mod Fredtoften kunne jeg se at jeg ville sætte en rigtig fornuftig tid! Da jeg kørte ud af de sidste sving havde jeg vidst 20 sekunder hvis jeg skulle holde mig under de 42 minutter, så jeg gav den alt hvad jeg overhovedet kunne, og fik lige klokket tiden efter jeg passerede stregen. BUM! 42 minutter og 12 sekunder :blink: .................. :w00t: :w00t: :superman: :4thumbup: Lidt mere stats får i her

20110901test.png

Dyrk i øvrigt lige pulskurven som næsten er helt lige :laugh: Så med trætte ben skar jeg over et minut af vindertiden fra sidste år hvor det som sagt blev kørt som parløb. Pulssnittet siger 85% af max, og var meget stabilt hele vejen rundt.

Herfra luntede jeg bare hjem mod Lyngby, og kørte i bøjlen et pænt stykke af vejen for at vænne mig til positionen. Alt i alt en tur på 75,3 km med 32,6 km/t i snit. Pulssnittet holdt sig pænt på 76% af max.

20110901tur.png

20110901kort.png

Det gav et super boost til moralen efter onsdagens tur. Jeg vil med garanti ikke kunne køre så hurtigt når der skal køres klubmesterskab, fordi det ligger tidligt på morgenen og derfor er kroppen ikke helt så villig som den er op ad eftermiddagen, men det gælder sådan set også de andre. De ting jeg har hørt fra HCM er at de har kørt den i år som eftermiddagstræning en gang, og der var hurtigste tid lige omkring vindertiden fra sidste år, så det tegner godt hvis det altså er rigtigt. Mit overordnede mål var inden testen i går at jeg gerne ville i top 3 til klubmesterskabet hvor de andre kører parløb og jeg kører den som enkeltstart, men hvis deres træningstider passer, så er målet at vinde.

Men nøj hvor jeg ærgrer mig over ikke at have en wattmåler på sådan en tur som i går. Det ville have været så sjovt at se hvad jeg egentlig havde trådt og sammenlignet med onsdagens. Pulsen i går var meget sværere at arbejde med end i onsdags, men måske watt-outputtet var det samme?

Link to comment
Share on other sites

Stærkt kørt :superman:

Føler du ikke, at du sidder alt for lavt, hvis du ikke justerer saddelhøjden men bare rykker den frem? Jeg forsøgte mig med en lignende justering i fredags, hvilket resulterede i max meget syre i lårbasserne :unhappy:

Jeg føler at jeg sidder for lavt, men slet ikke så jeg får syre i benene. Steve Hogg forklarer det på følgende måde

"Most road riders who ride TT’s only do it occasional , maybe monthly; it isn’t their major training position or riding time. So they have well embedded motor patterns (muscle firing sequences) for the seat position that they hold on their road bikes. However there is an aerodynamic benefit in being lower and more extended in the torso providing it can be achieved without diminishing output. Another factor is that when using aero bars, 4 less major joints need to be stabilised; 2 wrists and 2 elbows, as compared to the drop bar position of a road bike. (The elbows will be stable providing the aero cups are noticeably closer to elbows than wrists). That means the following:

Move the rider forward by 10 – 15mm (occasionally 20mm) more than their road bike seat setback (assuming that they have a good position on their road bike of course!). This will allow the pelvis to flatten somewhat and the torso to extend more. As the pelvis rolls forward, the hip joint, which is below the vertical mid point of the pelvis, moves up and back to an extent, meaning that pedaling mechanics don’t change hugely. They change, but most can adapt fairly quickly. There will be an increased weight transfer forward because seat setback has moved forward and body weight transfers with it, but the rider is better able to bear this increased forward weight bias because it is not as necessary to stabilise the elbows and wrists (or should be stable if properly done)."

:smile:

Link to comment
Share on other sites

Jeg har ikke lige haft mulighed for at logge min træning, så den må i have til gode. Men inden da kan jeg fortælle at jeg mødte den mest berømte brugtvognsforhandler i cykelsporten i lørdags - så kan i selv gætte på hvem jeg har mødt :wink:

Weekenden er ellers blevet brugt på at blive klar til fødselsdagsbrunch i går. Fremragende arrangement med masser af mad(røræg af 60 æg, 1,7 kg bacon, 2,4 kg brunchpølser og meget mere). Lækre gaver der bl.a. inkluderede en sindssyg lækker hættetrøje og en 60x60 cm granitplade jeg kan bruge når jeg skal forme pizzaer i køkkenet. Poleret sten har den fordel at dejen næsten ikke sætter sig fast :smile: Vejede i øvrigt lige knap 32 kg, så det er en tung satan.

Det blev jo desværre til et nej fra Experimentarium, MEN jeg har i dag set at Columbus IT søger en marketingmedarbejder. Jeg har tidligere arbejdet i et af Columbus IT's søsterselskaber og har et par tidligere kollegaer der rykkede over til Columbus! Thuhej, så kører vi igen :superman:

Link to comment
Share on other sites

Så røg Brian Nygaard også i svinget. Gad vide om han har lært at man ikke skal spøge med en luxembourgsk rigmand? Jeg er dog spændt på om Kim A også ryger, for så virker Schleckernes loyalitet til at være helt ad h til.

Hvis man lever sit liv på en måde, hvor alt i døgnet er lagt an på at vinde en bestemt konkurrence, så tror jeg altså ikke loyalitet får lov til at spille en hovedrolle :4disguise:

Link to comment
Share on other sites

… for så virker Schleckernes loyalitet til at være helt ad h til.

Argh, ja, tjo, tja. Hvis man nu vender billedet om og forestiller sig nogle danske ryttere på et luxemboursk hold, der får mulighed for at "komme hjem" til et rent dansk hold sponseret af en stor dansk virksomhed, så ville det sikkert også trække i dem. Schleck'erne har deres rødder i Luxembourg, og det betyder vist meget for dem. Og med RadioShack rykker der flere penge ind plus The Johan Bruynel Show, så deet …

Men det bliver spændende at følge. Selv er jeg blevet lidt i tvivl om, hvor vidt Andy i virkeligheden har det afgørende Killer Instinct, men det må næste sæson jo vise. Er han ikke bare en nummer for flink som person?

Link to comment
Share on other sites

Hvis man lever sit liv på en måde, hvor alt i døgnet er lagt an på at vinde en bestemt konkurrence, så tror jeg altså ikke loyalitet får lov til at spille en hovedrolle :4disguise:

Generelt ville jeg give dig ret, men specielt i brdr. Schlecks tilfælde er der lidt andre regler. De valgte netop at starte et nyt hold med Andersen fordi han har været som en far for dem i deres karriere. De har et helt specielt bånd til ham, og derfor vil det næsten være på grænsen til mytteri hvis de nu vender Andersen ryggen. At jeg så ikke har sympati for manden er så en anden side af sagen.

Argh, ja, tjo, tja. Hvis man nu vender billedet om og forestiller sig nogle danske ryttere på et luxemboursk hold, der får mulighed for at "komme hjem" til et rent dansk hold sponseret af en stor dansk virksomhed, så ville det sikkert også trække i dem. Schleck'erne har deres rødder i Luxembourg, og det betyder vist meget for dem. Og med RadioShack rykker der flere penge ind plus The Johan Bruynel Show, så deet …

Men det bliver spændende at følge. Selv er jeg blevet lidt i tvivl om, hvor vidt Andy i virkeligheden har det afgørende Killer Instinct, men det må næste sæson jo vise. Er han ikke bare en nummer for flink som person?

Tror nok at Andy har killer instinktet, men jeg tror faktisk han mangler disciplinen i sin træning til at blive god nok.

Det lyder dog som om at de ryttere der har fået nyheden at vide igennem medierne er så utilfredse at de har bedt deres agenter om at finde dem nye hold. Om det så bare er et spil for galleriet ved jeg ikke, men eftersigende er Maxime Monfort én af dem. Så er det altså bare at sætte igang hr. Riis.

Link to comment
Share on other sites

Generelt ville jeg give dig ret, men specielt i brdr. Schlecks tilfælde er der lidt andre regler. De valgte netop at starte et nyt hold med Andersen fordi han har været som en far for dem i deres karriere. De har et helt specielt bånd til ham, og derfor vil det næsten være på grænsen til mytteri hvis de nu vender Andersen ryggen. At jeg så ikke har sympati for manden er så en anden side af sagen

Den vej rundt er jeg helt enig med dig. Dog mener jeg også, at man i selv følelsesmæssige tætte relationer, netop skulle kunne finde en forståelse og accept af, at der er forskel på kernen i menneskerne og så det der er deres professionelle bestilling. Men det er nok bare mig der er lidt for terapeutisk i mine tanker :laugh: :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share