Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Stærk test! Virkelig stærk!!!!

Det er en ret imponerende fremgang på så relativ kort tid, hvilket dine meget fokuserede hometrainer sessions selvfølgelig har en stor del af æren for. Vores hometrainer sessions minder på mange måder meget om hinanden i setuppet, og når jeg kigger på din fremgang står det mig også tæt på 100% klart, at der må være noget helt galt med min nuværende wattmåler. En tilbagegang i power output bør simpelthen ikke være fysisk muligt, når træningen passes som vi gør det og forudsætningerne ellers er identiske og på plads.

Ja tak, og ja. En tilbagegang på 20 watt virker utroværdigt, og skal nok mest af alt kædes sammen med tekniske fejl.

Det er sgu i orden! Er det korrekt forstået, at du kører 20 min all-out også tager 95% af gennemsnitspower og kalder dette din FTP?

Mht. LaMarmotte så må jeg nok erklære mig enig med Jannie. Af hvad jeg kan læse her i loggen fejler din form vist ingen ting, tung eller ej. Tro på det, gå efter at kør en giftig tid - hvad end sådan en så lyder på.

Tak. Ja, det er den gængse måde at beregne sig frem til sin FTP. Reelt skal man jo køre i en time og så er det tal ens FTP, men specielt på hjemmetræneren er dette lidt af en opgave. Så man plejer at sige 20 minutter værdien og så 95% af denne.

Det kan godt være man bare skal kaste sig ud i Marmotten, og gå efter en tid på under 8 timer. Nu er det i hvert fald skrevet :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Ja tak, og ja. En tilbagegang på 20 watt virker utroværdigt, og skal nok mest af alt kædes sammen med tekniske fejl.

Tak. Ja, det er den gængse måde at beregne sig frem til sin FTP. Reelt skal man jo køre i en time og så er det tal ens FTP, men specielt på hjemmetræneren er dette lidt af en opgave. Så man plejer at sige 20 minutter værdien og så 95% af denne.

Det kan godt være man bare skal kaste sig ud i Marmotten, og gå efter en tid på under 8 timer. Nu er det i hvert fald skrevet :laugh:

Denne metode / formel har jeg også set flere stedder.

Andre bl.a. Joe Friel bruger metoden.

Opvarmning.

30 min. Enkeltstart.

Efter 10 min. tryk "Lap" på dit ur / computer.

Derefter tager du så watt-gennemsnittet af de sidste 20 min af testen.

Dette er så din FTP.

(Altså gennemsnittet er din FTP og ikke "kun" 95% af gennemsnittet)

Samme fremgangsmåde bruger han og andre også til at finde din LTHR.

Skal ikke gøre mig klog på hvilken metode der er mest rigtig. :4smartass:

Eller om metoden / fremgangsmåden passer bedre til LTHR end til FTP.

Men det gør da alligevel en del forskel.

Link to comment
Share on other sites

Denne metode / formel har jeg også set flere stedder.

Andre bl.a. Joe Friel bruger metoden.

Opvarmning.

30 min. Enkeltstart.

Efter 10 min. tryk "Lap" på dit ur / computer.

Derefter tager du så watt-gennemsnittet af de sidste 20 min af testen.

Dette er så din FTP.

(Altså gennemsnittet er din FTP og ikke "kun" 95% af gennemsnittet)

Samme fremgangsmåde bruger han og andre også til at finde din LTHR.

Skal ikke gøre mig klog på hvilken metode der er mest rigtig. :4smartass:

Eller om metoden / fremgangsmåden passer bedre til LTHR end til FTP.

Men det gør da alligevel en del forskel.

Faktisk så bruger Friel ikke samme metode til FTP som LTHR. Ved FTP tager han gennemsnits watt'en efter de 30 min og ikke som ved LTHR-testen - hvorfor det forholder sig sådan, kan jeg ikke lige umiddelbart ræssonere mig frem til.

Link to comment
Share on other sites

Måske et godt cykelår?

Sidste år gik mine ferier til Nice og New York. Første sted er et genialt område når det gælder cykling. New York, knap så meget. Men i år lader det til at mine ferier kommer til at være til nogle gode cykelsteder.

Forår
img_3155jpgw540amph360_zps5cf2a798.jpg

I uge 12 går turen til Nice, eller rettere sagt Vence der ligger 20 minutter fra Nice. Det er 3. år i træk, og det er med hele svigermekanikken. Det går nok også, for jeg tager cyklen med, og får også mulighed for at se de sidste 2 etaper af Paris-Nice. Det betyder at jeg forhåbentlig får kørt nogle træningspas i bjergene omkring Nice, og specielt Col de Vence er en klassiker der starter i byen.

Sommer
Alped-Huez_2461343.jpg

Til sommer, den første uge af juli, går turen med al sandsynlighed til alperne, hvor jeg regner med at være en 4-5 dage for at køre La Marmotte. Det bliver mit første besøg i de rigtige alper, og ikke mindst med nogle af cykelsportens mest ikoniske slagmarker. Alpe D'Huez er måske den mest kendte stigning i verden, og den skal nok også bestiges et par gange på besøget dernede.

Efterår
240-PIC69052524.jpg

Og så er det planen at første uge i oktober bliver afholdt omkring Como søen i Italien sammen med min kæreste. Der håber jeg også på at cyklen kan komme med, så der kan blive kørt et par ture :laugh:

Link to comment
Share on other sites

I dag er tid lidt en mangelvare, så en hurtig opdatering herfra.

Lørdag var jeg afsted med klubben på sneglatte veje. Vi kørte med Rune fra AimHigh, og da vi havde kørt 1 time, og ikke nærmede os noget der lignede ryddede veje, valgte jeg at sige farvel til de andre og køre op til Bregnerød i stedet for. Her var der lidt bedre forhold, og jeg endte med at køre 4x 3 minutter VO2max, og en total tur på lige under 3 timer. Meget pænt når man tænker på hvor dårligt vejret egentlig var med sne og kraftig blæst.

Jeg snakkede efterfølgende med en fra klubben der sagde at de havde kørt 3 intervaller på en bakke. Så jeg var egentlig ret glad for at jeg var kørt for mig selv.

I går, søndag, tog jeg hjemmetræneren. Det blev til 5 minutter med 100% FTP, og så 2 intervaller a 20 minutter i min Sweet Spot zone. I alt 1 time og 10 minutter.

BUM!

Link to comment
Share on other sites

En blandet opdatering
bettiniphoto_0042588_1_web_600.jpg

Selvom det ikke ligefrem flyder med opdateringer i øjeblikket så bliver der skam trænet. Jeg har dog bygget en træningsplan op som tager højde for superkompensation som JohnJohnson var inde på i sin log. Det betyder 3 ugers fokuseret trænet, og så i den 4. uge er hverdagene restitutionsdage hvor jeg er på hjemmetræneren i ca. 40 minutter, og kun kører kadance intervaller uden den store belastning.

Så er Movistar åbenbart gået all-in på tysk bang-for-buck. Først skiftede de Pinarello rammerne ud med Canyon, og nu er turen kommet til at køre med Power2Max wattmålere.
qydaja5y.jpg

Og så er der nye sko fra Adam Hansen. Til de uinviede, så laver han dem selv i kulfiber. Stylingen ligner noget jeg kunne have lavet i folkeskolen.
tumblr_mznlkiVPWP1qhae08o1_1280.jpg

Nå ja. Jeg har længe været stor fan af Castellis produkter, og begejstringen nåede uanede højder da jeg investerede i min Castelli Espresso Due jakke, som bare er fantastisk. Jeg er generelt i underskud når det gælder shorts, så hvorfor ikke kigge nærmere på hvad jeg kunne få af Castelli shorts. Så i mandags drønede jeg ind til Bikebuster i København for at prøve nogle af de forskellige modeller. Sidste gang jeg var derinde gik jeg derfra med irritation fordi jeg følte ham bag disken ikke var til meget hjælp. Forskellen i mandags var til at føle på, da ekspedienten var fremragende. Han tog sig tid til at gennemgå modellerne, hvilke han bedst kunne lide(den dyreste selvfølgelig), og jeg blev udstyret med lidt forskellige shorts jeg kunne prøve.

Jeg er så åbenbart en Large når det gælder Castelli shorts, så den der med at gå en størrelse op passer meget godt. De første jeg prøvede var deres Body Paint. En meget stramtsiddende short jeg ikke var helt overbevist om. Jeg har relativt store lår, og de klemte en anelse, men kan også tænkes at det bare er et spørgsmål om tilvænning. 1349,-........

Jeg hoppede også i deres Inferno model som er lavet til de varmeste dage. Meget i samme stil som Body Paint, men i et tyndere materiale der ånder bedre. Den sad noget bedre på kroppen, men var også en anelse gennemsigtig. Den kunne dog overvejes til f.eks. La Marmotte hvis vejret lover varme. Tror de kostede 1149,-.

De sidste jeg hoppede i var et par Velocissimo shorts, som er deres niveau lige under topbukserne. Det er et andet indlæg, og detaljerne er ikke så vilde som på topmodellerne, men de sad bare lige i skabet. Specielt måden shortsene ender på i benene er jeg helt pjattet med. De stod til 649,- sat ned fra 699,-.

Jeg valgte at købe Velocissimo modellen, men spurgte lige om han havde dem i en anden farve. Han havde dem heldigvis i en sort og hidsig grøn udgave, som passer perfekt til den Aero trøje jeg købte fra dem for noget tid siden. De stod så til 499,- så det var jo fremragende.

Castelli-Velocissimo-Team-Bibs--702x900.

Jeg har nu brugt de shorts 2 gange på hjemmetræneren, og de føles bare rigtige. Jeg er derfor på udkig efter nogle af deres topmodeller til skarpe priser. En model jeg ikke fik prøvet var deres Aero Free model, men det er godt nok også en lækker buks.

Link to comment
Share on other sites

En model jeg ikke fik prøvet var deres Aero Free model, men det er godt nok også en lækker buks.

Jeg fik for nogle år tilbage lavet noget logotøj ved Bikebuster - tøjet blev lavet i Castelli, og var lige netop deres Aero Free model.

Det sidder genialt! Længere er den ikke….. Ulempen som kvinde er dog (det er svært at finde i kvindemodellen, så jeg måtte tage til takke med herremodellen) at ærmerne er lidt lange i det, hvilket ikke giver mulighed for at få nogle lækre brune arme;-)

Link to comment
Share on other sites

Lørdagstræning i pivende modvind
Canadian-cyclist-Ryder-Hesjedal-right-an

Efter 5 hviledage hvor det kun er blevet til lidt lette ture på hjemmetræneren hvor der har været fokus på kadanceøvelser, var det tiltrængt at komme ud på landevejen igen. Temperaturen lå på -4,5 i morges, og i snit har den vel ligget omkring de -4 og -3,5 grad.

For en gangs skyld var jeg tids nok ude af døren, så jeg ikke behøvede sprinte hele vejen. Jeg var endda også heldig nok til at ramme en grøn bølge på turen ned til klubhuset. Jeg tror vi var 10 i dag, og kulden har helt sikkert haft noget at skulle have sagt ift. fremmødet.

Turen gik op til Stumpedyssen, og undervejs var vi over Søllerød Slotsbakke. Uden egentlig at køre for den, fik jeg den helt for mig selv. Der blev snakket godt i gelederne og oppe ved Stumpedyssen blev vi så delt op i grupper af 2, som bare skulle køre et opvarmningsinterval. Det endte med at vare ca. 12 minutter.

Så gik turen op af Stumpedyssen mod Kongevejen, her skulle vi køre et 2 minutters all-out interval, fortsætte ned til Kongevejen, retur og så køre endnu et 2 minutters all-out interval. Ham jeg kørte med havde åbenbart kørt til i løbet af ugen, så allerede efter 45 sekunder var han sat. Så kunne jeg så få lov til at køre solo ud mod Kongevejen.

Opsamling og så retur. Igen kørte vi intervallet, og her gik der ikke mere end 20 sekunder, så gav han op. Her kan man så indsætte en note om formålet med at komme til træning hvis man ikke er frisk nok til at fuldføre intervallerne, eller som minimum bare ligge på hjul?

Anyhow, nede ved forsamlingshuset var der opsamling for os alle, og vi blev delt i grupper af 5 der skulle køre et sub-AT rulleskiftinterval ind mod Karlebo. Det fungerede egentlig fint nok, men ham jeg havde kørt med i all-out intervallerne, er en klaphat til rulleskift. Han får det ALTID at vide at han ikke bakker nok af når han slår ud, og så laver han hele tiden huller.

Nå, oppe ved Karlebo kørte vi så endnu et interval, i alt på 30 minutter, rulleskift. Op af Kulsviervej og for enden til højre, ind mod Fredensborg, og så dreje ind mod Grønholt, og retur til Karlebo. Med andre ord et område jeg kender særdeles godt. Det gik også ganske fortrinligt.

Tilbage ved Karlebo skulle vi køre en omgang Keirin hvor turlederen agerede motorpace, og så med en 4 spurter undervejs når han sagde til. Jeg fik tildelt et handicap så jeg skulle hele tiden ligge som bagerste mand. Første sprint var ind mod Avderød hvor jeg kunne udnytte vejens bredde til at komme forbi dem alle og snuppe spurten. Næste var i modvinden på den smalle vej ind mod Fredtoften. Her måtte jeg zigzagge mig igennem dem der lå foran mig, og nåede aldrig at eksplodere fuldstændig igennem. Derimod fik jeg god træning i at komme forbi de andre. Jeg endte alligevel med at snuppe en 2. plads.

3. gang var op af bakken mod Gunderød. Jeg lå desværre helt skidt, og kunne ikke komme ordentligt forbi de andre. Sidste sprint var ind mod Karlebo efter Gunderød bakken. Jeg lå egentlig ganske fint da sprinten blev givet fri, men havde en mand foran mig der lå så jeg hverken kunne komme venstre eller højre om. Han havde ok fart på, men slet ikke nok. Heldigvis kom jeg på mystisk vis forbi, men havde ikke distance nok til at kunne hente Timo der tog sprinten.

Herfra kørte vi så rundt en gang til, men bare i et roligere tempo. Da vi nåede rundkørslen ved Hørsholm kørte de andre over Høsterkøb hjem, og jeg valgte at give den lidt ekstra gas. Så jeg kørte igennem Hørsholm og ned til Rungsted, opad Strandvejen og så kørte jeg af Folehaven. Et sæt intervaller hvor der blev kørt max i 10 sekunder på de 3 bakker der er.

Ved Hørsholm igen ud til Strandvejen og så ellers bare i den pivende modvind hjem. Jeg valgte at se det som en god måde at få trænet lidt "bjergkørsel", og satte mig derfor oprejst, og fandt bare ind i min egen rytme. Det fungerede ganske fint, og jeg endte med at fortsætte hele vejen op til Café Jorden Rundt, retur af vejen der kører parallelt med Strandvejen, og så ind til Klampenborgvej og hjem.

I alt en tur på 121 km og 4 timer og 21 minutter i sadlen.
20140125tur_zpse905b989.png

20142501kort_zpsfda953a0.png

Det kolde vejr var også den perfekte test af min Castelli Espresso Due jakke, og jeg må sige at jeg fortsat er imponeret. På trods af en pivende modvind, og koldt vejr på turen hjem, så var min krop ganske varm. Indenunder havde jeg en langærmet svedundertrøje på samt vores trikot. Jeg bliver mere og mere begejstret for den jakke!

Link to comment
Share on other sites

Respekt, respekt og atter respekt!

Jeg ville ønske, at jeg kunne holde varmen på så lange ture vinteren over, men Castelli jakke, Assos eller what ever - så er det desværre helt umuligt for mig. Selv på en 2 timers tur i skoven må jeg have gang i fodvarmere og fuld vinter kamp-uniform :annoyed:

Link to comment
Share on other sites

Respekt, respekt og atter respekt!

Jeg ville ønske, at jeg kunne holde varmen på så lange ture vinteren over, men Castelli jakke, Assos eller what ever - så er det desværre helt umuligt for mig. Selv på en 2 timers tur i skoven må jeg have gang i fodvarmere og fuld vinter kamp-uniform :annoyed:

Tak. Nu er du jo selvfølgelig også en anelse mindre end mig, og det har nok noget at sige når det gælder kulden. Når det så er sagt, så fryser jeg også en del om mine fødder selvom jeg har vintersko på og GripGrabs tykkeste overtræk på, og uldsokker. Det er dog heldigvis ikke så slemt at jeg slet ikke kan mærke mine fødder, men de er i den grad kolde.

Link to comment
Share on other sites

Sådan RIGTIGE vintersko/støvler og stadig kolde fødder?

Selv jeg som ellers er temmelig kuldskær, har dejligt varme fødder i mine Nothwave og tæt på gennemsigtige tynde sommersokker. Godt nok ikke i minus 5 men dog forblæste minus 2-3.

Jeps, men jeg har altid haft tendens til kolde fødder, så det er nok der den ligger :laugh:

Link to comment
Share on other sites

I går var jeg ude med Ordrup på den klassiske søndagstur. Det betyder et smut op ad Strandvejen, ind ved Dageløkke, over Fredensborg, via Karlebo ud til Strandvejen igen og hjem. Jeg fik lov til at ligge i front en stor del af vejen, og 100% hjem fra Hørsholm af. 3 andre der var med tog den korte tur hjem fra Hørsholm, mens Maria og jeg kørte ud til Strandvejen og sled den hjem i modvinden.

I alt en en tur på 78 km på 2 timer og 42 minutter.

Om det er vejret der trykker i dag skal jeg ikke kunne sige, men jeg er virkelig uoplagt rent mentalt her på arbejde. Jeg gider virkelig ikke, og et par episoder i sidste uge hjælper bestemt heller ikke på det. Hvorfor er det lige at man ikke har vundet 20 mio i Lotto og bare kunne gøre hvad man reel havde lyst til?

Link to comment
Share on other sites

Om det er vejret der trykker i dag skal jeg ikke kunne sige, men jeg er virkelig uoplagt rent mentalt her på arbejde. Jeg gider virkelig ikke, og et par episoder i sidste uge hjælper bestemt heller ikke på det. Hvorfor er det lige at man ikke har vundet 20 mio i Lotto og bare kunne gøre hvad man reel havde lyst til?

Do I know that feeling……!!!

Hvordan er jobsituationen på Sjælland for tiden?

Herovre begynder det med at lysne lidt - eller det er i hvert fald hvad jeg fornemmer:-)

Link to comment
Share on other sites

Do I know that feeling……!!!

Hvordan er jobsituationen på Sjælland for tiden?

Herovre begynder det med at lysne lidt - eller det er i hvert fald hvad jeg fornemmer:-)

Situationen herovre er lidt som den har været de sidste 2 års tid. Der er få jobs, og mange ansøgere. Det hjælper bestemt heller ikke på det at der er en masse nyuddannede der stadig ikke har fået fingrene i et job.

Link to comment
Share on other sites

Om end mine kommende upgrades ikke kan måles med Elkjærmarks's så er der alligevel blevet købt lidt lir til Orbeaen, så den står helt klar til foråret.

Jeg har indtil videre kørt med 50/34 klinger, men fra den kommende sæson bliver landevejsløbene nu med 52/36. Det er egentlig ikke fordi jeg har følt at jeg har manglet gear i sprinten, men skulle der komme en situation hvor der er medvind er det altid rart lige at have lidt ekstra. Fabrikanten er Stronglight og modellen er CT2 klingerne, som nu også kommer i en 11 speed udgave.

Når der skal køres La Marmotte er det altid godt at have et panikgear. Derfor er der blevet investeret i en SRAM 1170 kassette i 11-28. Kombineret med en 34'er foran kan det næsten ikke gå galt. Der er selvfølgelig også en kæde med.

Sidste opgradering er et par KMC missing links, som er et samleled til kæden man kan skille uden at bruge værktøj. Jeg har indtil nu kørt med et 10 speed samleled, og det fungerer ikke helt optimalt da kæden er smallere end samleleddet. Så nu er der købt specifikke 11 speed samleled, som ifølge KMC er kombatible med både Campagnolo, Shimano og SRAM.

Link to comment
Share on other sites

Hverdagens træning
CORVOS_00015358-041.jpg

Jeg har egentlig været flittig nok på hjemmetræneren i denne uge. Tirsdag stod den på 2x 15 minutter FTP. Målet var at holde intensiteten mellem 91% og 105% af FTP, og det lykkedes vidst også meget godt. De første minutter var i den lavere ende, og blev så gradvist højere hen mod slutningen. I snit lå jeg vidst på omkring 95% af FTP i begge intervaller. Dog var mine ben helt igennem ristede og tunge, men formåede alligevel at fuldføre begge intervaller indenfor de grænser jeg havde sat op.

Onsdag var det bare en trilledag på 40 minutter med lidt kadancearbejde.

I går stod den så på en hård lille satan. Efter 10 minutters opvarmning kastede jeg mig ud i 3x 3 minutter VO2max intervaller hvor grænserne hed 117-120% af FTP. I mit tilfælde hedder det så 340-350 watt. I snit mener jeg at jeg holdt 118-119% så det var absolut godkendt, men den trak virkelig også tænder ud. Hviletiden mellem hvert interval var 3 minutter, så der var ikke så lang tid til at restituere i. Efter sidste interval var der 5 minutters pause, og så 20 minutter Sweet Spot ved ca. 250-265 watt i snit. På skærmen kørte der 7. etape fra Giro D'Italia 2010 hvor rytterne var ude på Strade Bianchi i regnvejr, og hvor Cadel Evans tog en sejr der nok for altid vil blive husket. Verdensmesteren fuldstændigt smurt ind i mudder fra top til tå.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share