Got legs?

[Kermit]

Søndagstræningen blev på sommercyklen. Vi var vel en 20 stykker der var dukket op i det fantastiske forårsvejr - så mange har vi ikke været til en søndagstræning i meget lang tid. Der skulle køres den samme tur som de sidste par gange, restitutionstempo i gruppen, og så kunne folk køre deres egne intervaller hvis de havde lyst til det - og det var der nogle der havde. Jeg havde tunge ben da jeg vågnede, men så snart jeg sad på cyklen kunne jeg næsten ikke mærke at jeg havde været ude og køre 5 timer dagen før. Jeg havde så også brugt det meste af min lørdag på at spise for at restituere optimalt.

Fra Rungsted til Nivå valgte jeg at køre et Sweet Spot interval. Ud fra min sidstmålte FTP på 291, skulle jeg således ligge omkring de 256 watt i de ca. 10 minutter det tager. Jeg fandt en god rytme hurtigt, og det flade stykke gjorde det egentlig nemt nok at holde wattene. Eneste ulempe var en cyklist jeg lige skulle passere undervejs(meget tydeligt at se hvor det er), og det faktum at jeg egentlig havde til mere i benene. Det er jo som oftest også sådan at man har en lavere FTP på hjemmetræneren fordi man ikke bliver kølet nok ned og mange andre ting.

Lige under 10 min og 279 watt i snit(ca. 96% af FTP)

Jeg vendte om, kørte gruppen i møde, og kom med på smækken da vi kørte op af Laveskov bakken.

Da vi skulle køre over motorvejsbroen ind mod Fredensborg var der nogle af de bedre i gruppen der valgte at køre en spurt opad, og endte faktisk med at køre hele vejen ind til Fredensborg. Jeg lå lidt klemt, men da de havde åbnet hullet på en 40 meters penge, kom jeg fri og satte efter. Jeg fik en med på vejen, men jeg måtte klare al arbejdet med at lukke hullet i sidevinden. Da vi var 10 meter bag dem var det som om de lige strammede skruerne en anelse, så jeg lige måtte klemme lidt mere ud for at komme op. Jeg sprang første rotation over, men kom så ind i rulleskiftet. Kort inden vi nåede Fredensborgskiltet valgte jeg at slå helt ud efter min føring, for der var ikke så meget mere at køre med. Her kan i se hvordan det hele så ud.

Herefter lidt opsamling igen, og så kørte vi ellers mod Karlebo og ind over Allerød. Ved Bregnerød var der jo lagt an på spurten ind mod Farum, og ganske rigtigt. Allerede da vi drejede ud på vejen var der en der rykkede. Vi blev alle lidt overraskede da der vel er en 2,5-3 km ind til skiltet og det var pivende modvind. Først var der en der gik lidt halvhjertet efter, og så åbnede Simon op med et angreb og fik skabt et hul. Jeg kom med på et hjul der hentede ham ind igen, inden der kom et kontrahug som jeg også måtte gå med i. Den gik selvfølgelig lidt i stå, og så kom der endnu et ryk fra Simon som også skulle hentes. Lige i det jeg fik hentet ham, kom Rasmus i fuld fart, og vi var nu relativt tæt på spurten, så jeg accelererede og gik efter ham, og da jeg hentede ham valgte jeg at fortsætte min acceleration ind mod skiltet selvom der var langt igen. Jeg måtte også sætte mig ned for at klemme det sidste ud af stængerne, og så skiltet nærme sig. Med 5 meter tilbage kommer Stig op på siden af mig med marginalt mere fart på, men lige præcis nok til at kunne presse forhjulet forbi da vi rammer skiltet. Virkelig godt kørt af ham, da han havde været snu nok til at sidde på hjul af mig i modvinden, og han måtte så presse alt ud for at trække ud. Men det lykkedes.



Herfra var det mere eller mindre bare hjem, og slappe af.

Alt i alt en tur på 81 km med lige omkring de 31 km/t i snit.

Planen for denne uge er at køre på hjemmetræneren. Det kan virke idiotisk når vejret er så godt, men jeg vil gerne lige have kørt en FTP test for at se hvor jeg reelt ligger på nuværende tidspunkt. Det er planen at denne skal køres på onsdag, så i dag står den bare på restitution, i morgen intervaller der skal åbne benene op, og så selve testen på onsdag. Umiddelbart efter testen bliver cyklen så pakket sammen, og gjort klar til Nice.

[Kermit]

Excuses, excuses, excuses


Det er nærmest en uskreven regel at cykelryttere altid har en undskyldning klar når tingene ikke er gået som de skulle.

"Ham foran mig trak ud på det forkerte tidspunkt"
"Mit gear satte sig fast lige da jeg skulle til at køre"
"Jeg har kørt hårdt hele ugen, og er træt"

I mit tilfælde "Jeg havde sovet dårligt, og var stresset". Tirsdag fik jeg en mail om en arbejdsopgave der stressede mig vildt meget. Ikke som sådan fordi det var en svær opgave, men fordi det var en opgave jeg virkelig ikke havde lyst til at lave, og som jeg ikke mente var en del af mit job. I grove træk skulle jeg ringe rundt til de 500 største virksomheder i Norge og finde frem til hvem der var ansvarlig for indkøb af promotion materialer, og så høre personen om han eller hun havde lyst til at modtage vores nyhedsbrev. Som sagt, ikke nogen vanvittig svær opgave. Jeg HADER dog at skulle sælge, at lave opsøgende telefonarbejde og sådan noget. Jeg har simpelthen ikke det drive eller lyst det kræver at ringe rundt til folk og forsøge at "sælge" dem noget som de egentlig ikke har lyst til. Nok derfor jeg aldrig nogensinde har haft et job som telefonsælger eller caller. Anyhow havde det betydet at jeg sov dårligt, og vågnede meget tidligt. Heldigvis fik jeg sagt til min chef hvordan jeg havde det med den opgave, og mere eller mindre nægtet at lave den. Så indtil videre er den parkeret.

Da jeg kom hjem var det tid til at køre FTP testen. 10 minutters opvarmning, 3x 1 minuts høj kadance intervaller, 5 minutters hvile, 5 minutter omkring 100% FTP, 5 minutters hvile, og så selve testen.

Gearingen var ikke optimal, og jeg lå de første 11 minutter med en kadance omkring de 100 og watt lige omkring de 300. Da de 11 minutter var gået gav jeg den et ekstra gear, hvilket betød at min kadance faldt til ca. 92, og wattene steg en anelse. Jeg havde bare ikke helt benene til at presse så meget ud som jeg kunne have håbet på, og måtte til sidst bare forsøge at holde presset i pedalerne selvom kroppen skreg på at jeg skulle stoppe.

Efter de 20 minutter kunne jeg notere et testresultat på 312 watt, hvilket svarer til en FTP på 296. En stigning på 5 watt ift. for 2 måneder siden. Det kunne have været højere, men ikke i går.

Jeg tog 6 minutters afrulning, og så var jeg færdig med det.

Næste gang jeg sidder på Orcaen er det i Nice, og jeg håber virkelig at det vejr de har dernede nu er det samme vi får. De snakker om 16-18 grader og solskin.

Når jeg kommer hjem fra Nice gælder det om at komme ud på Flyvestationen og få kørt en rigtig test hvor jeg kan se hvordan forholdet fra hjemmetræner til landevej er. Jeg husker det som om der ca. er 20 watts forskel, og holder det så ligger min FTP på landevejen omkring de 315 watt, eller 4,1 w/kg.

[N Gadegaard]

Det er nærmest en uskreven regel at cykelryttere atleter altid har en undskyldning klar når tingene ikke er gået som de skulle.

[Henrik S.]

Kermit, on 13 Mar 2014 - 09:33 AM, said:

Det er nærmest en uskreven regel at cykelryttere atleter altid har en undskyldning klar når tingene ikke er gået som de skulle.

So true. Fodboldspillere kan fx også synge en sang fra de varme lande, når de lige har fået en ordentlig lussing.

[Kermit]

[Kermit]

Hjemme igen

En uges ferie sluttede i fredags da vi igen landede i Københavns lufthavn. Det blev til en ganske fin ferie med svigerfamilien, hvor jeg endte med at få kørt 4 ture på henholdsvis 24 km, 49 km, 87 km og 114 km, og en masse højdemetre. Jeg fik også skåret lidt over 2 minutter af min tidligere PR op ad Col de Vence, og endte således på lige over 34 minutter på de 9,6 km med 6,6% i snit. Egentlig ganske fint når jeg tænker på ret så sparsom opvarmning(ca. 20 minutters trilleri).

Generelt var det bare fedt at være afsted, køre i korte rør på nogle af dagene, og ikke mindst nyde de sindssygt lækre nedkørsler der er i området der bare snor sig langs bjergene. Jeg bliver mere og mere glad for at køre nedad, og holder meget af at presse cyklen ind i svingene.

I går fik jeg så samlet Orcaen efter at have været pakket ned, og i dag kom den ud på landevejen med OCC. Ikke en voldsom hård eller spændende tur, men godt at få lidt gang i benene igen. Det blev til lidt over 77 km med omkring de 31 km/t i snit.

Hjemmetræneren er i udgangspunktet pakket væk nu, og der skal køres nogle km på landevejen. Grundformen er i den grad ok, men jeg føler at jeg mangler fart. Det er vel den klassiske på denne tid af sæsonen? Der skal i hvert fald køres nogle kortere intervaller der kan give lidt fart i benene, og så kan jeg nyde at jeg først har lagt formtoppen i maj, så jeg i de første løb kan køre uden forventninger til mig selv.

Jeg var i øvrigt et smut i Bikebuster i går i Roskilde hvor de har deres outlet. Egentlig ville jeg have købt nogle shorts da jeg i den grad er i underskud når det gælder shorts, men de havde ikke rigtig nogen i min størrelse. Til gengæld kørte de 50% på alt deres vintertøj, så jeg endte derfra med en langærmet Castelli Transperante Due trøje og et par Castelli Sorpasso Wind Bibtight - begge fra deres Rosso Corsa serie til 1100,-. Derefter gik turen forbi Heino hvor der så røg et par Santini shorts i kurven til 500,-. Planen er nu at jeg skal have købt et par Castelli Aero Free bib shorts, og så burde jeg være nogenlunde dækket ind. Der kommer trods alt også et sæt i slutningen af april af team tøj.

Edited March 23, 2014 by Kermit

[Kermit]

121

Det bliver mit nummer når licenssæsonen for mig starter om ca. 2,5 uge. Der bliver lagt hårdt ud i Slagelse og Ringsted i den første weekend(12-13. april), og ugen efter står den på et gadeløb i Hedehusene.

Så vidt jeg kan se bliver JohnJohnsons nummer 114, og Elkjærmarks bliver 124.

Planen for denne uge er at jeg i morgen kører opvarmning til FTP test, og torsdag skal jeg et smut ud til Flyvestationen og køre testen. Så må vi se hvad det kan blive til.

[Kermit]

SRM har i øvrigt lanceret en nyhed. En af de største ulemper ved SRM systemer er at man skal sende enheden tilbage til fabrikken hver gang den skal have skiftet batteri, hvor de fleste andre wattmålere i dag har en løsning der gør at brugeren selv kan klare dette. SRM har nu lanceret deres første wattmåler hvor brugeren selv kan udskifte batterierne. Det ser ret interessant ud, da det er 2x AA batterier der skal drive værket, og ifølge SRM er levetiden oppe på 4000 timer(ca. 10 gange så meget som jeg får ud af min P2M med de flade batterier).

Prisen er stadig horribel høj, men lur mig om der ikke kommer endnu flere nyheder fra SRM det næste stykke tid. Jeg forestiller mig lidt at de laver en "discount" udgave af deres wattmålere for at konkurrere med P2M, Quarq og hvad de ellers alle sammen hedder.

[Kermit]

Jeg sad i går og skrev med JJ om forårssæsonen, der næsten med garanti bliver spændende. Brostenene kalder så vidt jeg husker allerede i weekenden med Ghent-Wevelgem, søndagen efter hedder det Flandern Rundt, og så slutter vi af ugen efter med Paris-Roubaix. Så lader vi op i en uges tid, og så er det Ardenner ugen med Amstel Gold Race, Fleche-Wallonne og til sidst La Doyenne: Liege-Bastogne-Liege.

Jeg kan ikke hitte ud af hvem der vinder og hvem der ikke vinder, men mine bud er således:

Ghent-Wevelgem - En Quickstep rytter(Stybar eller måske Cav)
Flandern Rundt - Fabian Cancellara
Paris-Roubaix - Tom Boonen

Jeg tror ikke rigtig på Sagan i brostensløbene. Han har virket lidt off på det seneste, og enten er det fordi han er off, ellers er det fordi han bare lader batterierne op til brostenene. Jeg holder dog mere på giganternes slag mellem Boonen og Cancellara, og er meget spændt på at se hvad Wiggins kan gøre i Paris-Roubaix. I øvrigt tipper jeg på at Cancellara kører på podiet i Paris-Roubaix også.

Amstel Gold Race: Frank Schleck
Fleche - Wallonne: Philippe Gilbert

Liege-Bastogne-Liege: Roman Kreuziger

Frank Schleck er lidt et sats, men han har altid været mere seriøs end lillebror, og jeg tror at han vil vise at han stadig har det der skal til for at begå sig i eliten. Amstel var hans første professionelle sejr, og jeg tror det er et løb der passer godt til ham. På sidste etape af Paris-Nice angreb han på nedkørslen, og jeg ser dette som et positivt tegn på at han er frisk. Gilbert ser ligeledes godt kørende ud, selvom han stadig ikke rigtig har vundet noget. Jeg tror Fleche passer ham godt, og Rodriquez kører vidst ikke da han skal være klar til Giroen? Dem der så Milano-San Remo fra starten i søndags ved at der var et indslag på Eurosport omkring Tinkoff-Saxo hvor man bl.a. så deres planlægning af sæsonen. Her gav både sportsdirektører og Roman Kreuziger selv udtryk for at LBL var et af forårets største mål. Jeg tror de får timet Romans form så han peaker lige omkring Roche aux Faucons og kommer solo til mål.

Spændende bliver det i hvert fald. Lige så i Catalonien når de i dag fyrer den af Purito, Bertie og Froome-dog. Af de 3 ser jeg nok Bertie som den stærkeste.

[Kermit]

Udgangspunktet for sæsonen skulle i går findes ved at køre en FTP test ude på Flyvestationen. Dagen blev derfor brugt med at få fyldt godt med benzin i kroppen, men syntes generelt at jeg var lidt uoplagt da jeg kørte fra arbejde. Jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg havde nok tøj på, da det var noget koldere end jeg havde forestillet mig, men det gik alligevel. Hjem forbi lejligheden og smide tasken af, og så ellers ud mod Flyvestationen. På vej derud fik jeg kørt 3x 1 minut med høj kadance.

Ude på landingsbanerne fik jeg kørt et 5 minutters interval hvor jeg stilede på at holde de ca. 315 watt jeg regnede med at skulle køre i selve testen. Det gik overraskende godt, og benene føltes egentlig ok åbne. 5 minutters trilleri, og så satte jeg ellers igang igen i medvinden. Det var et ret bevidst valg at starte i medvinden, for det ville forhåbentlig tvinge mig til at starte med en lidt lavere belastning end ellers, så jeg ikke ville syre til med det samme. Alligevel måtte jeg pace mig selv lidt ned for ikke at ligge med 350 watt i længere tid af gangen.

Første omgang var hård, og blev kun lidt værre på anden omgang. Specielt medvindsstykket gjorde ondt da jeg skulle presse mig selv lidt ekstra for at træde de rigtige watt. Modvindsstykket fik den én på kadancen og jeg lå så vidt jeg husker under 90 RPM, og pressede bare wattene ud, til jeg nærmest ikke kunne mere. Da jeg ramte medvindsstykket for sidste gang var der ca. 3 minutter tilbage af testen, og jeg var ved at være flad. Jeg var havde samtidig fået en god omgang sidestik der gjorde det ret besværligt at trække vejret. Specielt det sidste 1,5 minut hvor jeg kørte med alt hvad jeg havde gjorde det decideret ondt, og min højre læg lavede også et par småkramper.

Jeg kom dog igennem og kunne klokke en 20 minutters værdi på 322 watt.


Det giver en FTP på omkring 306 watt, hvilket jeg egentlig er ganske godt tilfreds med. Selvfølgelig måtte den gerne være højere, men det er 2 watt mere end da jeg peakede sidste år, så mit udgangspunkt for sæsonen er vidst rigtig godt. Det er ligeledes 14 watt højere end en tilsvarende test sidste år. Når jeg så tænker på at jeg stadig har 4-5 uger før jeg begynder at peake, så er det rigtig positivt. Jeg kunne måske have presset lidt ekstra ud hvis jeg ikke havde fået sidestik det sidste stykke.

Så blev der brugt noget tid på at sunde mig, få pusten igen, og så ellers cykle hjemad. På turen hjem kørte jeg lige et enkelt interval igennem Hareskoven for at brænde det sidste ud af stængerne.

Lidt tonseri ind mod Lyngby, og fra Bagsværd af kørte jeg lidt mere restitutionsagtigt.

I alt en tur på 63,3 km med 29,3 km/t og et wattsnit på 213 watt.

Havde jeg været 1,5 kg lettere havde min FTP været til en fordeling på 4 w/kg, men det må så vente lidt endnu. Alternativt skulle jeg have kørt 7-8 watt mere i testen.

Men nu er udgangspunktet sat for den kommende træning. I weekenden står den på træning med OCC. Jeg regner med at køre en 5 timers tur i morgen hvis stængerne vil det, og så den klassiske søndagstur.

[Kermit]

Jeg er i øvrigt gået fuldstændig i selvsving med et band der hedder Steel Panther. De er et rigtig band der bare spiller musik som det lød i 80'erne og synger om hvor mange damer de har haft gang i. Det hele med et glimt i øjet selvfølgelig. Jeg sad og så nogle live klip med dem i går, og jeg har sjældent set så mange bryster blive flashet til en koncert. Det er genialt.

[crawk]

Hej Kermit

Jeg overvejer at købe en Power2max wattmåler og skal samtidig også have ny krank (BB30) og klinger.

Jeg vil lige høre din holdning til forskellen mellem en Rotor 3D+ og Rotor 3D F krank. Er det dumt at spare 1000 kr. og kun købe Rotor 3D F modellen, eller er forskellen minimal?

Ift. klinger og kassette overvejer jeg en "Semi Compact" (52-36) med 11-27 kassette til Norseman som en alround løsning til bjergkørsel og de flade stykker på cykelruten. Hvad vil du vælge af gearing her?

Edited March 29, 2014 by crawk

[Kermit]

Hej Kermit

Jeg overvejer at købe en Power2max wattmåler og skal samtidig også have ny krank (BB30) og klinger.

Jeg vil lige høre din holdning til forskellen mellem en Rotor 3D+ og Rotor 3D F krank. Er det dumt at spare 1000 kr. og kun købe Rotor 3D F modellen, eller er forskellen minimal?

Ift. klinger og kassette overvejer jeg en "Semi Compact" (52-36) med 11-27 kassette til Norseman som en alround løsning til bjergkørsel og de flade stykker på cykelruten. Hvad vil du vælge af gearing her?

Så vidt jeg husker er det minimalt den forskel der er på 3D+ og 3DF kranksættene. Der er sparet lidt vægt, og så er den vidst en anelse stivere. Men umiddelbart ikke nok til at retfærdiggøre de 1000,- forskel. Nu kender jeg ikke ruten til Norseman, men hvis du foretrækker en tungere kadance kan 52/36 sagtens gå an med en 27'er eller 28'er bagpå.

[Kermit]

Det har været en hård weekend rent træningsmæssigt. Lørdag var jeg ude med OCC på den klassiske licenstræning. Jeg havde allerede fra starten planlagt at jeg ville køre 5 timer alt i alt, så jeg rigtig ville blive kørt i bund. Vi kørte ud mod Toppevad/Søsum hvor vi skulle køre 4x 2 minutter max. Jeg blev sat sammen med Simon, og allerede i første interval kunne jeg mærke at jeg var overmatchet. 2. interval gik lidt bedre, men jeg kunne ikke holde mig oppe på siden af ham. 3. interval faldt jeg HELT igennem, og måtte slippe ham på en bakke, mens jeg blev overhalet af nogen der kom bagfra. Sidste interval sad jeg med, og havde en anelse mere overskud, men ikke rigtig mulighed for at komme af med det. Hvorfor jeg faldt igennem vender jeg lige tilbage til senere.

Herfra skulle vi så køre et sub-AT rulleskift interval fra Søsum og op til Uvelse hvor vi skulle køre på en rundstrækning. Øvelsen gik bl.a. ud på at vi skulle holde sammen hele vejen, og lade være med at bruge for mange kræfter da vi skulle bruge dem til det næste interval. Jeg blev sat i en god gruppe, men allerede efter en km's penge trak Simon ud med en siver. Vi holdt dog et fornuftigt tempo lige indtil vi ramte bakken efter Søsum mod Slagslunde. Vi har en person som ALTID fucker rulleskift op. Han er en stærk type, men han forstår ikke at man skal bakke lidt af når man rammer en bakke og holde sine watt, han hæver tempoet hver gang han skal føre, og slår sjældent ud. Jeg tror der findes et par stykker af dem i alle klubber. På bakken valgte han bare at presse lidt ekstra igennem, i steet for at køre den lidt ned så alle kunne følge med. Jeg skulle tage over efter ham, men lod ham køre, og de andre forstod hurtigt bare at fortsætte vores eget rulleskift. Vi halede ham så ind efter kort tid, og så kørte han med igen. Altså lige indtil vi ramte den næste bakke og han lavede nøjagtig samme trick. En af rytterne i gruppen kørte op på siden af ham og bad ham slappe lidt af, og forklarede ham at øvelsen jo gik ud på at få alle med. Det lod dog ikke til at bide på ham, og ham og en anden fortsatte. Jeg lod mig falde tilbage for at finde de 2 andre, men synes ikke jeg kunne finde dem. Så jeg valgte at køre lidt solo indtil gruppen bagved ville hente mig. Jeg fik hentet de 2 forreste som var holdt op med at køre(så fatter jeg slet ingenting?!), kørte forbi dem, for at de så kunne køre forbi mig 2 sekunder senere. Jeg lod mig falde tilbage til den næste gruppe, hvor vi så fik kørt helt fornuftigt hele vejen op til Uvelse.

Heroppe skulle vi så køre 2 omgange på en rundstrækning hvor der var en i gruppen der skulle angribe, og vi andre hente personen ind igen. Vi var 5 i vores gruppe, og da den første stak gav vi ham måske lidt for lang snor før vi begyndte at køre ham ind. Jeg kom i hvert fald pænt op i det røde felt flere gange, og vi mistede også en mand undervejs der ikke kunne følge tempoet. Efter en del minutter fik vi dog hentet den første. Den næste der kørte fik vi hentet i nogenlunde fornuftig tid, og så var det Simons tur til at stikke. De to andre i gruppen kan sammenlignes lidt med Cancellara. To stærke motorer der bare kan blive ved. Så da de begyndte at køre kunne jeg godt mærke at jeg selv var mærket. Er du gal det var hårdt bare at sidde på hjul!

Jeg var den sidste der skulle køre og endte vidst med at få en 2 minutter ude i vinden helt for mig selv inden jeg blev hentet. Da vi stadig manglede en halv omgang gik der lidt anarki i det, og jeg valgte at rykke på et tidspunkt, og blev hentet ind igen. Så rykkede jeg igen, og blev hentet. Så rykkede Simon kontra og blev hentet, og så kørte jeg endnu engang kontra og formåede at holde den ind til byen hvor vi skulle lave opsamling.

Herfra kørte vi faktisk bare hjemad. De andre kørte ned i klubben til sæsonskiftefrokost, og jeg fortsatte ud på Strandvejen. Her kørte jeg 15 minutter med lidt tempo kørsel og så nogle 10 sekunders sprinter hvert 3. minut. Jeg fortsatte op til Rungsted, kørte Folehaven, og så bare hjemad.

Da jeg nærmede mig Klampenborg var jeg ved at gå kold. Jeg overvejede længe at køre ind forbi Statoil og lige få et eller andet ned, men valgte bare at køre hjem. Det betød så bare at jeg plyndrede skabene da jeg kom op i lejligheden for at få noget at spise.

I alt blev det til en træningsdag med 156,5 km, lige over 5 timer og små 31 km/t i snit.

I dag var det endnu en tur med OCC på søndagsturen. Selvom det i essensen er en restitutionstur kom vi ret hurtigt rundt. Vi lavede et par afstikkere undervejs ift. vores normale rute, og det var egentlig ret lækkert lige at se nogle af de gamle jagtmarker.

Der skete ikke det helt store på turen, men der var da 2 højdepunkter. Da vi nærmede os spurten ved Fredensborg lå jeg i front, og valgte at skrue tempoet op for at give de andre et godt afsæt til spurten. Alligevel formåede jeg at komme først forbi skiltet. De andre havde vidst ikke helt fattet det, men grinede i stedet over at jeg havde sat ham som fra træningen dagen før havde kørt med hovedet under armen. Vi havde også ret tidligt på turen diskuteret det da han havde sagt at vi havde kørt godt i hans gruppe dagen før, hvorefter de andre sagde at hans gruppe ikke havde haft samme indtryk. Så forklarede jeg ham hvad det var han havde gjort galt, fordi han ikke selv havde forstået det, men han prøvede vidst bare at benægte hvilket fik de andre til at flække af grin, fordi han er berømt og berygtet for at køre på den måde som jeg beskrev. Så jeg tror egentlig de synes det var meget fair at han røg af ind mod Fredensborg.

Næste højdepunkt var Klampenborgspurten, hvor de endelig har fået sat et Klampenborg skilt op igen. Den startede lige efter Vedbæk hvor Simon kom med det første ryk på bakken, uden at kunne komme rigtig fri. Jeg havde fra starten valgt at køre den meget konservativt fordi jeg havde på fornemmelsen at de motorer vi havde med i dag ville kunne køre det meste ind. Han forsøgte igen på bakken lige efter krydset i Skodsborg, men igen uden held. Jeg forsøgte at køre kontra på den, men også her var der ikke så meget at hente. Resultatet var egentlig at vi kom samlet ind mod Klampenborg, og jeg havde trukket nitten ved at ligge i 2. position, med Simon i mit hjul. Ham der satte tempoet foran kørte meget konservativt, og kiggede sig hele tiden omkring. Da jeg åbnede op som den første fik jeg et fint antrit, og gav den lige et ekstra gear undervejs. Jeg kunne nok godt have givet den endnu en, for min kadance røg ret højt op(omkring de 115 RPM). Simon, der havde ligget i mit hjul, trak ud på siden af mig, fik en hjullængde og jeg kunne bare ikke hente det ind igen og måtte tage til takke med 2. pladsen.

Herfra var det bare op ad Klampenborgvej og hjem og vaske cyklen.

Lige over 85 km med 32,2 km/t i snit

Nå, men hvorfor faldt jeg igennem på maxintervallene om lørdagen? Der er flere muligheder. Jeg kan simpelthen bare have haft en offday af de store, eller måske været lidt for mærket at min FTP test om torsdagen som jeg ikke havde fået løsnet nok op for om fredagen. Jeg tror dog mest selv på at det er fordi jeg ikke har haft fokus på den type intervaller indtil videre. Jeg ved at de andre de sidste 2 ugers tid har haft en del af dem på programmet, og lige præcis det system er noget der hurtigt bliver trænet op. Jeg vælger dog at holde hovedet koldt og stole på at jeg først skal peake i slutningen af april, og derfor først nu begynder at indføre de kortere intervaller. Så jeg skal have noget 40/20, 30/30, 1-2 minuts intervaller på banen og også nogle 3-5 minutter VO2max intervaller. Så står jeg forhåbentlig snart meget skarp!

[Henrik S.]

Det er godt nok en solid træningsweekend

Edited March 30, 2014 by Henrik S.

[Kermit]

Det er godt nok en solid træningsweekend

Mange tak. Jeg tror bl.a. dine tanker og kommentarer om hvordan løbesporten har droslet ned for mængden, og op for intensiteten, og ikke kunne slå de gamle rekorder har haft en indvirkning Og så bare det faktum at vejret var for lækkert, og at det trods alt er en fornøjelse at køre på cykel.

[Kermit]

Nej nej nej

[Kermit]

I øvrigt er der åbningsløb på sjælland på søndag. Det er som sædvanlig ABC der afholder et løb hvor man ikke scorer point, men hvor man bare får fornemmelsen af at køre løb igen, inden sæsonen officielt starter ugen efter. Jeg regner med at køre løbet, hvor jeg skal køre i klasse med A, B og Junior ryttere 6,6 km rundstrækning der skal køres 15 gange. Det skal nok blive hårdt.

[Henrik S.]

Det er cool. Jeg kommer og tager nogle billeder ligesom ham fyren på billedet ovenover ... NOT! Hvad F..... sker der lige for ham

[Kermit]

Så fik jeg også trænet en hverdagsaften med klubben. Efter jeg var kørt fra arbejde, skulle jeg lige hjem, smide tasken, og kunne se på uret at jeg ikke kunne nå at møde dem ved Femvejen. Der var blevet skrevet ud at vi skulle køre til Karlebo, så jeg valgte at fange dem på Klampenborgvej hvilket lykkedes ret godt.

Vi kørte i samlet flok op til Stumpedyssevej, og her blev vi så delt op i par. Jeg var som sædvanlig sammen med Simon, og menuen stod på 2 omgange 6x 20/40 intervaller. Dvs. 20 sekunders fuld blæs, og 40 sekunders hvile. Jeg var som sædvanlig tidholder, hvilket ikke er nemt når intervallerne er så korte. Til dels skal jeg bruge lidt kræfter på at holde øje med hvornår intervallet starter og stopper, og så skal jeg også bruge luft på at give udtryk for når intervallet er slut. Det lykkedes dog egentlig ok, selvom jeg ikke kunne køre helt op på siden af Simon. Han slog som oftest et hul på de første 7-8 sekunder, og så lukkede jeg det nogenlunde ind på de sidste 12 sekunder. Første omgang af disse intervaller var modbydelig, men anden omgang var ikke meget bedre. Alligevel kom vi selvfølgelig igennem, og det var egentlig lige sådanne intervaller jeg havde behov for.

Herfra kørte vi så et sub-AT rulleskift op til Karlebo. Det fungerede ganske fint, om end den var hård med benene lige efter sådan en omgang 20/40.

Ved Karlebo kørte vi ned på deres lige stadion hvor der er en oval bane rundt om nogle fodboldbaner. Her skulle vi så køre noget parløb, og fik bl.a. testet slynggrebet som jeg dog aldrig blev stor fan af. Lidt efter kørte vi så vi hver især skulle køre omgange som par, lidt ligesom i parløb. En rigtig fin øvelse der gav mulighed for at teste sig selv i sving o.lign.

Efter det var det sådan set bare at "trille" hjem som træneren sagde det. Der kommer dog altid en håndfuld intervaller på vejen hjem også som bliver improviserede. Det første kom op over Gunderød bakken og ind mod byskiltet. Jeg lå lidt klemt inde så kunne ikke rigtig gøre noget der. Det næste var op af bakkerne ud mod Stumpedyssen hvor jeg kom fra en af de bagerste positioner da de forreste kørte. Jeg fik kørt mig op i spidsen, slået et hul, men havde en med på hjul der lige tog mig på den sidste knold. Nummer 3 kom på Stumpedyssen hvor Simon vidst var den eneste der lige skulle teste sprinterbenene. Nummer 4 på Åsebakken mod Høsterkøb. Jeg kørte stående op uden at køre mig selv helt ud, og kunne se mange af de andre der kom blæsende. Der fik vi hentet en GIGANTISK gruppe FBL ryttere. Det var nærmest et helt felt der var på vej hjem, og vi valgte klogeligt at overhale dem igennem Høsterkøb så vi ikke skulle ligge bag ved dem hele vejen hjem.

Nummer 5 var den klassiske ind mod Holte. Der var 2 der var kørt lidt i forvejen, og jeg fik lagt mig i front og trukket dem ind. På den første bakke skete der ikke så meget, og på nedkørslen blev der givet en anelse gas. Så kom der et angreb fra Rasmus, som virkelig er flyvende for tiden, hvor jeg kom med. Jeg kom forbi ham kort inden vi skulle dreje til højre og ind på den sidste bakke. Her var der så en bil der var på vej ud, og en Rynkebyrytter der havde valgt at placere hendes cykel halvt ude på indkørslen. Med andre ord kunne vi ikke rigtig køre hurtigt igennem det sving, så den blev aflyst.

Nummer 6 var endnu en klassiker ind mod Søllerød. Simon lå i front og trak kontrolleret op ad bakken, og jeg lå i hans hjul. Ca. halvvejs oppe kom Rasmus igen flyvende med Jesper på hjul. Jeg gik med, og da de gik lidt i stå valgte jeg at trykke igennem, og så kunne jeg tage min eneste skiltespurt på turen.

Nummer 7 og sidste var på bakken ved Ørholm. Jeg lå bagerst og havde egentlig meldt mig lidt ud af den. Til gengæld fik jeg set en spurt bagfra, og da jeg endte med selv at køre med, kunne jeg lige få lidt selvtillid ved at se hvor hurtigt jeg egentlig fik kørt gruppen ind og kørt en anelse forbi nogle af dem.

Herfra var det sådan set bare hjem og slappe af.

I alt en tur på 87,5 km og lige under de 30 i snit. Interessant er det at se at mine avg. watt er på 188, men at Normalized Power er på hele 285 watt. Det siger lidt om den intensitet der egentlig var på turen i går.

[Kermit]

I går fik jeg læst sidste side af bogen om Ole Ritter. Efter en tung indledning hvor han skrev meget om sin opvækst, blev bogen for alvor interessant da han begynder at skrive om sin cykelkarriere. Faktisk er det en møgfed bog at læse, med en masse røverhistorier. Jeg har aldrig rigtig sat mig så meget ind i Ole Ritters liv og bedrifter før nu, og har nok altid set ham som en lidt spøjs karakter. Men man kan ikke tage fra ham at han var en af de største ryttere vi nogensinde har haft.

[Kermit]

Træning i går med OCC og Aimhigh. Det var Rune der stod for træningen, men inden vi kørte afsted fik vi udleveret numre til sæsonen. Det er sjovt at man kan glæde sig over at få 2 lapper med et nummer trykt på.

Vi kørte ud mod Værløse hvor vi kørte på en rundstrækning med 3 sving. Alle 3 var 90 graders sving, og det ene af dem havde en del grus i. Vi skulle her køre 3 omgange hvor der var forskellige der fik opgaver. I første session skulle Rasmus og jeg køre udbrud. Det gjorde vi så, men på 2. omgang blev vi hentet igen, og så galt det ellers om at sidde med. Specielt svinget med grus havde jeg det svært ved, da jeg ikke ville ryge ned, så jeg fik hele tiden skabt et hul der. Da vi ramte opløbet på 3. og sidste omgang blev der sprintet og jeg tror jeg kom ind som nummer 2 eller 3. Der var et par andre der troede de havde en omgang endnu.

2. session var samme koncept. Jeg havde lavet en alliance med Jesper om at han skulle køre leadout for mig, men han kørte så hurtigt igennem svingene at jeg havde svært ved at følge med, og brugte unødvendigt mange kræfter på at køre ham ind igen. På 2. omgang måtte jeg igen slippe ham i svinget, og da det afgørende udbrud kørte kunne jeg kun se passivt på at de kørte afsted.

3. session prøvede jeg at lave et angreb da vi gik ud på 2. omgang da feltet var gået i stå, desværre blev jeg hentet umiddelbart efter. I spurten lå jeg lidt skidt(blev fanget bag en lidt forsigtig rytter), så da jeg åbnede op var jeg lidt for langt tilbage, men nåede alligevel op i top 3. God træning var det i hvert fald.

Herfra kørte vi så ud mod Toppevad hvor vi skulle køre et sub-AT interval ind mod Søsum. Jeg blev sat i den håbløse gruppe, og da vi havde kørt 3 minutter og vi i snit havde holdt 370 watt, svarende til ca. 121% af min FTP, valgte jeg at lade de andre køre.

Opsamling mens vi kørte igennem Søsum og mod Slagslunde. På Gl. Københavnsvej skulle vi køre et interval igen i samme grupper, og denne gang måtte det gerne være AT. Vi skulle overhale en masse grupper, så jeg lå lidt længe ude i vinden, og ham der egentlig skulle bakke lidt af, gjorde det bare aldrig. Så jeg kørte mig selv lidt halvt ihjel, men holdt hele vejen. Min AT er det samme som min FTP så det svarer til ca. 306 watt. På de 3,5 minut intervallet varede kørte vi jeg med 401 watt i snit. Det er så 131% af min FTP.

Vi kørte ind mod Farum og fik generelt bare rullet af. Da vi var kommet til Farum kørte vi på en bred industrivej, og asfalten var god. Så jeg valgte at køre en sprint hvor jeg samtidig lige fik øvet mig i at skifte gear undervejs. Det betød en ny watt max for i år med 1308 watt. I øvrigt en meget pæn spurt jeg kørte watt mæssigt:

Peak. 1308

2 second avg: 1281 watt
5 second avg: 1252 watt

10 second avg: 1218 watt

12 second avg: 1192 watt
20 second avg: 1074 watt

Herfra var det sådan set bare at køre ind mod Lyngby og hjem.

I alt en tur på godt og vel 92 km med 30,4 km/t i snit, og 179 watt



Normalized Power for turen var i øvrigt 258 watt. En pæn hård omgang. Jeg føler dog at jeg bliver stærkere og stærkere for hver gang, men jeg kan se på min performance management chart at jeg har en del træthed i kroppen. Jeg har heller ikke holdt hvileuge siden uge 8, så jeg trænger efterhånden til at få ladet batterierne en anelse op igen. Det sker med stor sandsynlighed i næste uge, hvor jeg skal have noget massage om mandagen, i Tivoli om tirsdagen, køre nogle korte intervaller onsdag, trille torsdag, og lidt hurtige intervaller fredag inden et hidsigt løbsprogram i weekenden. Det burde gerne give lidt mere friskhed end jeg har nu.

Jeg har også valgt at lade være med at fokusere så meget på kosten i den kommende tid. Jeg svinger mellem 77 og 78 kg for tiden, og nu skal jeg altså bare sørge for at have kulhydrater nok i kroppen til at kunne køre rigtig godt til træning og presse mig mere.

[Kermit]

Årets første løb blev kørt i går. ABC's åbningsløb skulle være på 99 km, en rundstrækning i Værløse på 6,6 km der skulle køres 15 gange. Umiddelbart en overkommelig opgave, hvis ikke lige det var fordi feltet bestod af A, B, C og Junior klasserne. Med andre ord et felt af en masse hurtige folk, og mig der var tung i røven. Det gode ved sådan et løb var at jeg valgte at køre det som træning. Kunne jeg gennemføre var det en succes, og kunne jeg hænge på feltet ville jeg være positivt overrasket.

Vi havde heldigvis en dejlig start kl. 11.30, så der var god mulighed for at spise morgenmad uden stress, og gå og nusse cyklen lidt så den var klar. Da jeg så det hele som træning valgte jeg bare at køre med mine normale træningshjul som er lavprofil og med dækindlæg i. Da jeg trillede ind på opløbsstrækningen kunne jeg dog se at der var en del der mente det her alvorligt. Højprofil, lukkede ringe, endda en der stod og gav dunke til en enkelt rytter undervejs - han kiksede i øvrigt skiftet så han fik ikke så meget ud af det.

Efter en ok opvarmning kørte jeg hen til starten, og et par minutter senere kørte vi afsted. Jeg valgte at holde mig fra fronten af flere årsager. For det første var jeg lidt usikker på min form og ville ikke være til gene for dem der ville køre om det. Derudover ville jeg gerne have så meget træning ud af det som muligt, og man bliver ikke stresset mere end ved at ligge nede bagerst og hænge på elastikken.

Starten var hæsblæsende! De første 3-4 omgange blev der virkelig gået til stålet, og jeg tror jeg så at vi lå med omkring 43,7 km/t efter de første 18-20 km! Min puls lå helt oppe omkring 90% af max, og der var flere gange hvor jeg tænkte at jeg aldrig ville overleve. Jeg kunne samtidig se ryttere der blev smidt for hver omgang, mens de andre bare blæste igennem. Jeg forsøgte at køre klogt, og køre mig lidt frem i feltet på de nemme tidspunkter. Det er meget normalt at når man har jagtet feltet ud af et sving pga. elastikken, og man så får samling igen, så bliver de bagerste liggende i deres position i stedet for lige at bruge 5 sekunders ekstra kræfter på at køre sig en anelse op i feltet og hente et par placeringer. Det er en sindssyg nem måde at hente en 20 placeringer på. På én af strækningerne havde vi medvind og lå og cruisede med omkring 62-63 km/t. Det er altså vildt nok at prøve.

Efter vi nåede igennem halvdelen af løbet var det som om der faldt lidt ro på igen. Der blev stadig kørt hurtigt, men angrebene var stilnet lidt af. Om det bare var fordi jeg selv har en god udholdenhed, eller de andre der erkente at de ikke kunne komme væk, skal jeg ikke kunne sige, men det blev i hvert fald lettere at køre med. Pulsen fik også lov til at falde lidt ned igen. På et tidspunkt valgte jeg at tage en gel, og lige i det jeg huggede den i mig, valgte de at køre i fronten. Så jeg måtte lige bide tænderne sammen og hænge på inden jeg kunne få skyllet efter med lidt vand. Sådan en gel er godt nok tyk!

Som vi nærmede os slutningen blev tempoet skruet op igen, og på de 3 sidste omgange var der fuld blæs på på udvalgte strækninger. Igen holdt jeg mig bare helt i ro, og på da vi ramte opløbsstrækningen på sidste omgang kørte jeg mig lidt op i feltet, og gjorde mig egentlig klar til at sprinte en smule. Ikke så meget for at have en sandsynlighed for at vinde, for der lå vidst en 15-20 ryttere foran os i udbrud, men mere bare lige for at få lidt fornemmelse for det. Jeg fandt faktisk et ganske fint spot, men da der blev åbnet op og jeg trådte en anelse igennem, og hurtigt kom forbi en del ryttere i feltet, kunne jeg også se en mand længere fremme med et flag der signalerede at vi skulle køre over i højre side af vejen. Så jeg valgte at droppe det lidt, og kunne bare nyde at have hængt på hovedfeltet undervejs uden at have de store kriser. Endnu engang fik jeg cementeret mit mantra om at man aldrig må give op!

Efter løbet snakkede jeg med en fra klubben der også kørte med i feltet, og som havde markeret sig oppe foran og kørt med i et par udbrud. Så kørte jeg hjem, og tog en slapper.

I alt fik jeg vidst kørt omkring de 120 km i går, men de 95,5 km som løbet var får i her. 42,7 km/t i snit og 231 watt i snit.

Normalized Power for løbet var på 281 watt.

Jeg er rigtig glad for at jeg gennemførte løbet, og faktisk hang på hele vejen på trods af at jeg havde givet mig selv en af de hårdeste positioner i feltet. Som man kan se på pulsgrafen falder den efter de første ca. 30 km. Det var sindssyg god træning, og jeg håber det er med til at give god ben til weekenden hvor der er løb i Slagelse og Ringsted. Så må vi se på vejret om det bliver debut til Reynolds hjulene, eller om jeg bare tager dækindlæggene ud af de hjemmestrikkede.

Efter løbet var jeg lige hjemme og hvile lidt, og så gik turen ellers til svigerforældrene hvor familien var samlet, og der blev tændt op i stenovnen, og så kunne jeg ellers få lov til at lege pizzaiolo. Jeg kan ikke få større komplimenter end dem jeg får fra min svigerfamilie når det gælder pizzaer, for de har trods alt et ret professionelt forhold til det. Der kom bl.a. denne ud af ovnen

[Henrik S.]

Der har da været sindssyg god træning. Guld værd at gennemføre. Så vidt jeg husker er der altid et godt, stærkt felt til det åbningsløb, og alle er lidt forårskåde. Jeg har kun været der som tilskuer, men det har da set ud som om, der bliver gået til stålet.

[Kermit]

Der har da været sindssyg god træning. Guld værd at gennemføre. Så vidt jeg husker er der altid et godt, stærkt felt til det åbningsløb, og alle er lidt forårskåde. Jeg har kun været der som tilskuer, men det har da set ud som om, der bliver gået til stålet.

Der bliver virkelig gået til den, og det er vitterligt som et rigtig cykelløb. Folk vil gerne vinde, vise deres styrke, og se deres konkurrenter an. Derfor også sjovt at ankomme med et mindset der bare går ud på at det skal være god træning. Man lægger mærke til en række detaljer, ser hvor dårligt nogle af U19 rytterne kører rent teknisk, hvordan nogle har overskud til at sidde og snakke selvom man kører 50 km/t osv.

I øvrigt skal det siges at det var godt arrangeret af ABC. Lyskryds var blevet gjort sorte, og der var poster i hvert sving så vi havde det hele for os selv.