Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Det har været længe under opsejling, men jeg har i dag været inde og sige min stilling op. Jeg har den seneste tid været utrolig utilfreds med mit arbejde, og har ofte ringet til min kæreste for at få luftet lidt ud i mine tanker. Specielt mandage har været hårde at komme igennem, så det var en lettelse at informere min chef om at jeg ville sige min stilling op.

Jeg gør det dog ikke uden at have noget i baghånden, og det er faktisk noget jeg glæder mig utrolig meget til. Jeg skal arbejde i Huscompagniet, hvor det team jeg kommer til at være en del af virker usandsynligt sympatisk og kompetent. Siden den første samtale har jeg håbet på at få det job, fordi kemien var så god. Så det var fedt at blive ringet op i mandags og få at vide at jeg var den de ville have. Detaljerne kom på plads i tirsdags, og kontrakten underskrevet i går. Jeg kunne sagtens have trukket den til næste uge med at sige op, men det er ikke min stil. Jeg ville også gerne selv have det ud af systemet, og begynde at glæde mig åbent.

Jeg starter officielt i juli, men grundet ferie starter jeg reelt set først i august. Det betyder jeg får skudt en del ferie af, men til gengæld har jeg mulighed for at være 100% klar til at starte op. Det er i øvrigt første gang i en del af at jeg holder mere end 2 ugers ferie i juli :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Stort tillykke.

Efter hvad vi har kunnet læse os til, var det tiltrængt med luftforandring.

Helt bestemt. Mandag morgen er i forvejen en hård nød at knække, men den bliver ikke nemmere af at man ikke har lyst til at tage på arbejde.

Tillykke! Er sgu glad på dine vegne, og håber at du vil trives i dit nye job :rolleyes:

Tak. Jeg håber godt nok også at det bliver et sted jeg kan være i en del år frivilligt :laugh:

Link to comment
Share on other sites

I går var jeg til fælles træning med Ordrup. Det var i selskab med Rune fra AimHigh, så der var lagt i ovnen til at køre nogle løbsinspirerede intervaller. Det var egentlig ikke fordi vi var så mange til træning, men det har nok hængt sammen med at der var Heino Cup dagen forinden.

Vi kørte ud mod Værløse, og her blev vi delt op i grupper på 5-6 mand, der skulle køre rulleskift ud til Søsum. Jeg valgte bevidst en gruppe fra, fordi jeg vidste at 2 af dem der kørte i den gruppe ville ødelægge hele dynamikken. Jeg snakkede efterfølgende med en der havde kørt med dem, og det var lige præcis hvad der var sket. Jeg kom i gruppe med Rune, og det var en fornøjelse at køre. Der var god smæk på intensiteten, og til sidst var det kun Rune og jeg der tog føringer.

Vi fortsatte sydpå til området omkring Gundsømagle/Østrup, hvor vi skulle køre på en rundstrækning. Rune og en fra klubben ville ligge 150 meter foran feltet, og vi skulle så holde afsted og så enkeltvis køre op i ryk. På stykket ind mod byen ville der så blive kørt cykelløb mod et byskilt. Første omgang var jeg en af de sidste der valgte at køre op. Jeg kom til at hænge bag ved nogle andre der var kørt før mig, men som ikke helt kunne få lukket hullet. Så da Rune indikerede at der var frit cykelløb lå jeg 15 meter bag feltet. Jeg valgte at holde kæden stram, og endte med at blæse forbi feltet siddende. Da vi nærmede os skiltet kunne jeg se Rune prøve at gå forbi mig, hvilket fik mig til at træde lidt ekstra i pedalerne og råbe "KOM SÅ!". Han nåede dog ikke længere frem end til min krank. Så det var en skiltespurt til samlingen.

Anden omgang blev hullet for stort mellem gruppen og feltet, og jeg kunne ikke lukke det i mit ryk inden cykelløbet gik igen.

3. omgang kom jeg lidt hurtigere op, og sad derfor i gruppen da løbet blev givet frit. Der var ikke rigtig nogen der kørte, men tempoet blev holdt højt. Da vi ramte en lille bakke inden skiltet valgte jeg at træde igennem i et ALT for stort gear. Der var som sådan ikke nogen acceleration, som man kender det, men bare en tung tung spurt. Det var dog nok til at snuppe skiltet. Bagefter kunne jeg se at jeg havde ramt 1324 watt i sprinten.

4. og sidste omgang kom jeg igen relativt hurtigt op, selvom jeg kunne mærke at jeg virkelig var ved at være træt. Da vi nærmede os sprinten lå jeg på hjul af Maria der var den første der åbnede op, og det var næsten for nemt at gå forbi. Til gengæld fik jeg første indtryk af en krampe i min højre læg.

Opsamling og så skulle vi ellers køre et sidste interval ind mod Smørum. Det er sådan et klassisk stykke hvor spurten ender ved en Netto. Jeg blev sendt ud sammen med en anden fra klubben, og vi fik faktisk et godt samarbejde til at køre. Føringer af 10-20 sekunder som var helt perfekt. Jeg følte mig godt kørende, og vi holdt et pænt hul til feltet. På de sidste 400 meter kom de dog op, og da de begyndte at sprinte gik jeg med. Resultatet af dette var en decideret krampe i læggen der gjorde at jeg måtte stoppe.

Herfra kørte vi faktisk bare hjem.

I alt en tur på 91 km med 31 km/t, 174 watt og NP på 259 watt.
Nytbillede5_zps9fecb89c.png

Da jeg kom hjem trykkede jeg lidt på området hvor jeg havde fået krampe, og jeg skal da ellers lige love for at det var ømt. Hele aftenen gjorde jeg hvad jeg kunne for at strække det ud, men det var tydeligt at mærke hver gang jeg rejste mig op. Kan også se at jeg i dag har 2 fine blå mærker lige på området, så det har nok været en god omgang.

Planen er at holde lidt fri i dag, og så ud og træne med OCC i morgen - hvis læggen er klar.

Link to comment
Share on other sites

Mod La Marmotte 2014
Beklimming_galibier_tour_2011.jpg

Fokus er som tidligere nævnt rettet mod sommerens store udfordring: La Marmotte. Derfor havde jeg lidt ekstra i ærmet da jeg kørte til træning i dag med Ordrup.

Vi var vel en 18-20 der kørte afsted og ud mod Bastrup via Værløse. Ved Christianshøj havde vi en punktering, og jeg valgte som den eneste at køre frem og tilbage på strækningen. Jeg har aldrig helt forstået hvorfor alle skal stoppe op for at vente på at der bliver skiftet slange. Som oftest er det trods alt hurtigere at klare det selv. Anyhow, da den blev fikset kørte vi ned af Lille Tyr, og videre ud mod Bastrup. Her skulle vi køre 2 omgange Australsk forfølgelsesløb på en rundstrækning. I grove træk bliver alle ryttere sendt afsted med ca. 10 sekunders mellemrum, og så gælder det ellers om at hente dem der ligger foran en. Bliver man selv hentet skal man lægge sig på hjul. Jeg blev sendt afsted som en af de 5 sidste, og valgte at køre det i enkeltstartstempo for at holde den så kontinuerlig som mulig på de 2 omgange. Det skulle vise sig at være en dårlig taktik, for efter 2 minutter var jeg allerede hentet. Så jeg fik 2 omgange på smækken.

Efter de to omgange kørte vi videre op til Uvelse hvor vi skulle køre en øvelse vi kalder for Haren. I al sin enkelthed går det ud på at man kører i 2 grupper. Hver gruppe sender så en mand afsted der skal køre et angreb, og som får et forspring på 15-20 sekunder, og så skal feltet køre rulleskift for at hente personen. Når det sker, sætter man tempoet helt ned, venter et minuts tid, og så er der en ny mand der bliver sendt afsted. Det fungerede faktisk rigtig godt, og var noget nemmere end sidste gang hvor vi kun var 4-5 i hver gruppe. Da vi nåede 4. tur endte det med at vi skulle skrue tempoet op for at hente ham der var kørt, og pludselig sad vi kun 3 der kørte rundt - de andre var blevet sat. Der var det først da vi hentede ham på en bakke, hvor jeg tog en lang føring, at jeg for alvor følte mig presset.

Min egen tur blev på i alt 5 minutter, og jeg følte egentlig at jeg havde godt gang i benene, men det er altid svært at holde længere tid når man kører solo mod et felt.

Da vi havde kørt de 3 omgange, kørte vi til Gørløse, og rundt på en rundstrækning for at køre ind mod Uvelse igen. Her skulle der køres en skiltespurt. Da den blev givet fri var Simon hurtig til at køre afsted. Der var ingen andre der skulle noget, og jeg lå som en af de forreste. Jeg valgte derfor lige at give den lidt ekstra gas, og på 30 sekunder var han så hentet ind igen. Jeg valgte så at lade mig falde fra gruppen, men kunne nok sagtens have hængt på i gruppen. Jeg så derfor ikke mere af den skiltespurt.

Næste skiltespurt var ind mod Lynge. Lige pludselig var skiltet der, og jeg accellererede hurtigt ud i et alt for lavt gear, og selvom jeg gav den endnu et gear til lå jeg stadig med en kadance der var meget højere end normalt. Jeg kan se at jeg maxer den på 132 RPM og det er stående! Jeg kom derfor til at dele den med Timo som kom op på siden af mig.

Vi kørte ned mod Bastrup og så skulle der være skiltespurt ind mod Nymølle. Simon var vidst den første der åbnede op. Jeg gik med. Timo kørte en kontra på et tidspunkt, og slår hullet mens Simon går med, men vælger at stoppe med at køre på toppen af bakken. Så måtte jeg igang og var tæt på at få ham hentet.

Næstsidste spurt var ind mod Farum op ad bakken. Simon åbnede op, og jeg gik med og kunne køre forbi ham og snuppe skiltet.

Den sidste spurt blev kørt som en halvløs en ind mod AB. Der var en der angreb da vi nærmede os, og tabte kæden. Vi lod ham få kæden på igen, og så satte han tempo med Timo og jeg på hjul. Timo kørte en lang spurt, men jeg sad hele tiden i hans hjul, så da tiden var inde lagde jeg mine kræfter i og kørte forbi så let som ingenting. Det var ren rå kraft mod en ungdomsrytter med U17 gearing.

Herfra kørte vi ind mod Lyngby, og ned mod klubhuset. Her vinkede jeg farvel da der stod 116 km på computeren, og fortsatte ud mod Strandvejen. Jeg skal jo til at have nogle km i benene, og nogle gode lange ture. Så jeg havde derfor sat mig for at køre omkring 2 timer ekstra. Jeg kørte op ad Strandvejen i modvind, og fortsatte hele vejen op til Nivå, hvor jeg drejede ind oppe ved havnen, fortsatte igennem Nivå, ud til Kongevejen og op til kirken hvor jeg lige fik fyldt lidt ekstra vand i min ene dunk og fik spist en alpenbar. Det var tæt på en times kørsel, så det var bare ud på Strandvejen igen og så køre sydpå. Denne gang var vinden i ryggen, og det betød at jeg kunne flyve afsted med lave watt og høje hastigheder. Selv Klampenborgvej virkede overkommelig i dag.

Da jeg landede derhjemme stod der 175 km på computeren med 32,3 km/t i snit og 186 watt i snit.
Skaeligrmbillede2014-05-24kl225549_zps9f

Skaeligrmbillede2014-05-24kl225609_zps5e

Den del jeg kørte solo var i øvrigt 59 km med 32,6 km/t i snit.

I morgen skal jeg til barnedåb, så der kommer jeg ikke ud og træne, så derfor fik den en del ekstra i dag. Det var i øvrigt en fornøjelse at køre i dag. Lækkert vejr, og jeg var på intet tidspunkt tæt på at gå kold.

Link to comment
Share on other sites

En anden ting jeg forsøger af mod La Marmotte er vægttab, men måske på en lidt anden måde end tidligere. Jeg har før snakket med Rune Larsen omkring tab af muskelmasse, og om hvordan Fuglsang egentlig tabte sig. Hans forslag gik på ikke at spise den første time efter træning. Det gjorde jeg så i lørdags, og det er altså en ret vild fornemmelse. For det første vil kroppen virkelig gerne have noget ind, og når man så endelig giver efter er det som om den får et sukkerchok. Det er ikke noget jeg kommer til at praktisere til hverdagstræningerne, for så bliver det for sent at jeg får spist, men hovedsagligt i weekenderne burde det være muligt.

Jeg vil også forsøge at lade være med at spise slik og drikke sodavand i løbet af juni måned. Forhåbentlig kan det være med til at jeg lige smider et kg eller to.

Link to comment
Share on other sites

Vanvittig tur, du fik kørt.

Skal det det forstås sådan, at det er et en del at taktikken ikke at spise den første time efter træning, hvis man vil reducere muskelmassen :unsure:

Det er tit jeg nulrer rundt i en times tid, inden jeg får noget i skrutten - det må jeg straks holde op med, så.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Vanvittig tur, du fik kørt.

Skal det det forstås sådan, at det er et en del at taktikken ikke at spise den første time efter træning, hvis man vil reducere muskelmassen :unsure:

Det er tit jeg nulrer rundt i en times tid, inden jeg får noget i skrutten - det må jeg straks holde op med, så.

Ja, generelt ikke indtage nogen kalorier i en time efter træning. Så heller ikke hverken cacao, proteinshakes eller sodavand. I øvrigt har Bjarne Riis på et tidspunkt udtalt at den bedste måde at tabe sig på er at springe frokosten over og sove i stedet :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Og så er det lige kommet frem at det er Brian Holm der er sigtet for at have sexkrænket en mindreårig. Han har i dag holdt et pressemøde for at stå frem, fordi der er navneforbud i sagen. Han har nægtet sig skyldig til anklagerne.

Jeg kender ikke Brian på nogen måde, men håber ikke at anklagerne imod ham er sande.

Link to comment
Share on other sites

En anden ting jeg forsøger af mod La Marmotte er vægttab, men måske på en lidt anden måde end tidligere. Jeg har før snakket med Rune Larsen omkring tab af muskelmasse, og om hvordan Fuglsang egentlig tabte sig. Hans forslag gik på ikke at spise den første time efter træning. Det gjorde jeg så i lørdags, og det er altså en ret vild fornemmelse. For det første vil kroppen virkelig gerne have noget ind, og når man så endelig giver efter er det som om den får et sukkerchok. Det er ikke noget jeg kommer til at praktisere til hverdagstræningerne, for så bliver det for sent at jeg får spist, men hovedsagligt i weekenderne burde det være muligt.

Jeg vil også forsøge at lade være med at spise slik og drikke sodavand i løbet af juni måned. Forhåbentlig kan det være med til at jeg lige smider et kg eller to.

Hej Kermit,

Super log!

Jeg træner selv til La Marmotte og forsøger så vidt muligt også at smide en del kg. Jeg er nu nede på 79 kg men føler, at jeg er kommet lidt i stilstand, men omvendt går det lidt i bølger når det gælder vægttab. Kommer fra ca. 88 kg og er af en relativt muskuløs opbygning.

Hvor meget vil du tro, at der kan smides op imod La Marmotte ift. 79 kg. og hvornår skal man decideret stoppe vægttabet ift. K-dag?

Hvad ligger du selv på, og hvad er målet inden La Marmotte?

Link to comment
Share on other sites

Hvad du kan komme ned på er jo et spørgsmål om hvordan du er bygget. Der er folk på min højde der vejer 65 kg og nogle der vejer 80 uden at man kan sige at den ene har en mere rigtig vægt end den anden.

Mit eget håb er at komme ned på omkring 75 kg(jeg ligger på 77-78 kg på nuværende tidspunkt), og det er nok realistisk at jeg når ned på 76 kg.

Så at du allerede har smidt 9 kg er fremragende. Muskelmasse er svært at komme af med.

Mht. hvornår man bør stoppe, så vil jeg mene senest 4-5 dage op til løbet. Derfra gælder det bare om at spise så man er klar til de 175 km. Selv stopper jeg nok når jeg begynder rejsen derned hvilket er i starten af ugen.

Edited by Kermit
Link to comment
Share on other sites

Hvad du kan komme ned på er jo et spørgsmål om hvordan du er bygget. Der er folk på min højde der vejer 65 kg og nogle der vejer 80 uden at man kan sige at den ene har en mere rigtig vægt end den anden.

Mit eget håb er at komme ned på omkring 75 kg(jeg ligger på 77-78 kg på nuværende tidspunkt), og det er nok realistisk at jeg når ned på 76 kg.

Så at du allerede har smidt 9 kg er fremragende. Muskelmasse er svært at komme af med.

Mht. hvornår man bør stoppe, så vil jeg mene senest 4-5 dage op til løbet. Derfra gælder det bare om at spise så man er klar til de 175 km. Selv stopper jeg nok når jeg begynder rejsen derned hvilket er i starten af ugen.

Alrighty, jeg må skippe aftensmaden og pre-workout meals og så ramme de 75-76 ligesom dig.. :4trumpet: Der er stadig tid endnu, så med lidt disciplin kan det vel lade sig gøre :rolleyes:

Tak for guidance.

Link to comment
Share on other sites

Det kommer selvfølgelig også an på hvilken form du er i. Er du ikke supertrænet til at køre på cykel, så er din energi nok bedre brugt på at blive bedre til at køre på cykel. Det gør du ved at spise nok til at din træning ikke tager skade af for lidt energi.

Jeg spiser relativt meget inden jeg drøner ud på træning, for det skal jeg nok få brændt af undervejs.

Link to comment
Share on other sites

Nu har jeg ikke fået set hele etapen i Giroen i går, men det kan undre mig at det kunne gå så galt. Jeg har selv set det tweet organisationen havde sendt ud med at nedkørslen var neutraliseret, som senere blev slettet fra kontoen
BopcDpFCQAE_AZB.png

Så de kan ikke påstå at det ikke er blevet sagt. Ligeledes var både Rolf og Ritter meget sikre i hvad de havde hørt på radio tour. Så kommer der så en kontraordre om at det var en forkert information, og at den ikke er neutraliseret alligevel, som eftersigende ikke er kommet ud til alle holdbilerne.

Egentlig er jeg ligeglad med hvilken beslutning de havde taget, problemet er bare at det har givet visse ryttere en fordel. Det var tydeligt at se at Uran tog det MEGET stille og roligt på nedkørslen, og han må tydeligvis have fået at vide at nedkørslen var neutraliseret. Så vil der være mange der siger at Quintana alligevel tog tid på de andre på det sidste bjerg, men det kan alt andet lige ikke sammenlignes. Havde han kunne køre fra dem hvis han havde haft de andre på hjul?

Der er desværre nok ikke så meget at gøre ved det, og de andre ryttere er nok ikke interesserede i skrivebordsdomme. Det er bare surt hvis Quintana nu kommer til at stå som vinder af Giroen 2014 fordi han angreb mens de andre troede at løbet var neutraliseret.

Link to comment
Share on other sites

I går trænede jeg med Ordrup. Vi var en lille skare da der samtidig blev kørt Sommercup længere nordpå, så reelt var vi vidst kun en 8 stykker. Vi kørte ud til AB's baner, og ind mod Farum kørte vi så et opvarmningsinterval som rulleskift. Ikke de store udfordringer i det, udover at der var virkelig mange andre der lå og kørte på samme strækning.

Oppe ved Bregnerød skulle vi køre 2x 4 minutter, så afsted det gik. Jeg forsøgte at holde omkring de 350 watt i de 4 minutter, og begge omgange gik ganske pænt. Det er sjovt at se hvordan de andre mister fart på nedkørslerne hvor jeg holder kæden mere stram fordi jeg kan se at mine watt falder. Til gengæld kører de så fra mig på stigningerne fordi de giver den mere gas der.

Efter de 2 omgange kørte vi til Stumpedyssevej af en vej der måske var lidt af en omvej. Vi kom i hvert fald ud ved rundkørslen på Kongevejen. Ved Stumpedyssevej skulle vi egentlig køre sub-AT, men da jeg valgte at køre den alene valgte jeg at køre AT da strækningen ville være under 10 minutter. Samme scenarie som sidst gjorde sig gældende ved at jeg tog tid på de andre på nedkørslerne, og de kørte fra mig på opkørslerne.

Da vi var færdige kørte vi så over til Forskerparken/SCION hvor vi skulle køre 3 omgange på rundstrækningen. Der ville være skiltespurt for hver omgang, og vinderen skulle så trække feltet på den følgende omgang. Simon tog en sejr på første omgang med en hjulslængde foran mig. Jeg tog en sejr på 2. omgang, og jeg er usikker på hvem der vandt 3. omgang, men går ud fra at det var Simon.

Herfra videre til Slotsbakken hvor vi skulle køre de sidste bakkeintervaller. På vej derhen lavede jeg et angreb ind mod Holte som jeg fik lov til at vinde, samt ind mod Søllerød. Da vi stod ved Slotsbakken ventede vi på træneren, som selvfølgelig startede med at dele sin frustration over at vi ikke ventede efter spurterne. Det skal siges at han er typen der kan blive stædig, så i stedet for at sidde på hjul så kan han finde på at holde sit helt eget tempo og se resten af gruppen køre væk. Jeg havde egentlig god samvittighed for jeg vidst at jeg havde samlet op efter Holte spurten, og ved Søllerød spurten holdt jeg frihjul hele vejen ned.

Anyhow, 3 gange op ad Slotsbakken, og så var vi på vej hjem igen. Det blev dog lige til den klassiske bakkespurt ved Ørholm som jeg tog ganske fint uden den store modstand. Herfra var det bare hjem.

I alt en tur på 91,5 km med 29,5 km/t i snit.
Nytbillede_zps613e77f4.png

Træneren i går var ikke min kop te. Jeg har før haft et par sammenstød med ham fordi jeg mener han ikke ved nok om træning. Træner er også et stort ord, for det er AimHigh der laver vores træningsprogrammer og så har er der 2 fra klubben der styrer træningen. Den ene er jeg stor fan af. Han er sådan en lidt no-bs type der formår at gøre træningen interessant og give klare meldinger. Ham i går er lidt det modsatte. Han er EKSTREMT struktureret så vi havde en masse km hvor vi bare kørte for at transportere os hen til et andet sted, i stedet for at udnytte transportpassagerne til træning. De 3 gange bakkespurter kunne vi f.eks. have kørt fra Hørsholm og hjem. Der var Holte bakken, Søllerød bakken og Ørholm bakken undervejs, men i stedet skulle vi principielt vente til vi ramte Slotsbakken før vi kunne køre de ting. Jeg er nok lidt for meget dampbarn når det gælder sådan noget, jeg har ingen diplomatiske kvaliteter, og jeg bliver let utålmodig. Vi har en tendens til at stå og snakke alt for meget inden hver øvelse når det ikke er nødvendigt. Man kunne f.eks. have givet meldingen om at vi på Slotsbakken skulle 3 gange op med fuld gas, så ville vi alle vide det når vi nåede frem, og behøvede ikke stå i 2-3 minutter og modtage ekstremt simple instrukser. Selvfølgelig skal man restituere mellem intervallerne, men 30 minutter er måske også lige i overkanten. Jeg plejer at holde på 5 minutter efter hovedsæt, og så kan man godt derefter køre med lidt mere kraft i pedalerne. Ikke at man skal ligge og drøne afsted med AT, men man kan sagtens ligge i de zoner der hedder Endurance og Tempo, uden at det påvirker det efterfølgende intervaller.

Link to comment
Share on other sites

Torsdagstons
10378923_10152387435590502_6156799191018

Jeg havde behov for en tonsertur, så derfor havde jeg skrevet ud til de andre medlemmer i klubben at jeg ville køre fra Femvejen og så ellers køre en tur på 120 km eller noget i den dur. Det var derfor fedt at se 8 andre stå klar da jeg kom derned, og så kom vi afsted.

Jeg havde planlagt en rute der ville tage os op til Dronningmølle via Fredensborg og Esrum, videre ind til Helsingør, og så ud på Strandvejen og hjem.

Det var egentlig ikke fordi der skete så meget, for det var jo sådan set bare stram kæde det meste af vejen. Vi tog den lidt stille og roligt til vi nåede Stumpedyssevej, hvor der så blev åbnet lidt mere op. Det gjorde sig mere eller mindre gældende til vi nåede Hornbæk. Da vi ramte byen måtte vi helt ned i fart da der var politi og en ambulance der spærrede hovedgaden, og det lignede at det var en rytter der var blevet kørt ned. Da vi var kommet forbi sad vi og snakkede om at der er rigtig mange der kører med hovedet under armen, og at det bestemt ikke er stedet at give den fuld gas på det stykke. Specielt ikke fordi det vitterligt er 3-400 meter det drejer sig om, og så er der åbent igen til at give den gas.

Og gas, det fik den. Ind mod Helsingør lå vi flere gange omkring de 50 km/t, og jeg fik selv taget et par gode føringer.

I Helsingør kørte vi op af Ørebakken, og ud til Gurre. Her kom vi lidt end i tempo, og det blev snakket og hygget en del. Da vi kørte ud mod Nyrup fik den lidt ekstra, indtil vi først havde tissepause ved Slikbussen i Nyrup, og derefter en punktering ved Kvistgård.

Igen god fart på da vi kom igang og kørte igennem Kelleris og ud til Strandvejen. Allerede fra Lave Skov bakken blev der i øvrigt lige trykket lidt ekstra igennem, og herfra var der virkelig smæk på. Ind mod Rungsted fik den fuld æde og igen lå vi flere gange og rundede de 50 km/t, og sådan var det faktisk hele vejen til Skodsborg. Stram kæde hvor farten virkelig var høj. Fra Skodsborg blev der kørt lidt mere angrebsagtigt hvor farten blev skruet op og ned.

Til sidst var det Rasmus og Simon der fik et hul på de sidste metre. Jeg blev lidt fanget bag en anden, og måtte sprinte op til dem, hvilket også lykkedes fint. Da Simon åbnede spurten sad jeg nogenlunde på hjul, men var et godt stykke oppe i det røde felt efter lige at have lukket hullet. Han trak ret meget over mod højre side af vejen med Rasmus på hjul, og jeg kunne mærke at jeg halede hurtigt ind på dem uden at have åbnet helt op, men da jeg ramte midterlinjen og kunne se modkørende biler, blev jeg en kylling på trods af at jeg på det tidspunkt faktisk var nået op på siden af dem.

Vi kørte op forbi Jorden Rundt hvor der sad en del andre OCC ryttere, så vi lavede lige et stop med en cola og en røverhistorie. På det tidspunkt havde vi kørt 124 km med over 34 km/t i snit. Herfra kørte vi hjemad, og jeg fortsatte videre ud på min færd.

Jeg kørte ud mod Ganløse via Kollekolle, og fortsatte videre ud igennem Toppevad og ud til Søsum. Ved Slagslunde måte jeg lige stoppe op ved kirken for at tanke lidt vand. Så var det ellers op på cyklen igen og videre nordpå i en halvhidsig modvind. Jeg kørte op til Gørløse, og via Nørre Herlev til Allerød. Her begyndte jeg også at mærke at maven rumlede. Jeg havde ellers på det tidspunkt drukket energidrik, vand, en krydderbolle med nutella, en alpen bar og en figenstang, men efter 5 timer i sadlen skulle der mere til. På Kongevejen havde jeg heldigvis medvind, og så kunne jeg holde en pæn snitfart igen, og jeg tog mig også lige tid til at stoppe ved Statoil tanken ved Blovstrød og banke en kanelsnegl og en Kinder maxi ned. Tror ikke det har smagt så godt før.

Ud i medvinden igen og så ellers bare fuld drøn på. Kroppen var drænet, og jeg kunne mærke at jeg ikke havde kræfter hver gang jeg ramte en bakke. Uheldigvis skulle jeg op af bakken til Birkerød, det lidt irriterende stykke ind mod Holte, og så lige Geels bakke undervejs. Jeg kom dog fint igennem, og glædede mig over at ramme Lyngby igen.

Da jeg stoppede computeren ved min lejlighed stod den på 201 km og lidt over 6 timer i sadlen.

I alt en tur på 201,1 km med 32,7 km/t i snit, og 193 watt
Skaeligrmbillede2014-05-29kl172713_zpsf5

I øvrigt den længste tur jeg nogensinde har kørt, og første gang jeg kommer over 200 km på en tur. Det var faktisk ikke så hårdt som først frygtet. Det var hårdt, men havde jeg haft lidt mere at spise undervejs, så var det måske gået endnu bedre. Under alle omstændigheder en fed fornemmelse.

Link to comment
Share on other sites

Jeg mangler ord, så du får en smiley i stedet

:1356:

Men du bliver aldrig nogensinde Hvidovredreng med den indstilling du har. Du kan ikke lide overstruktureret klubtræning og du undlader at overhale udover midterstriberne, bare fordi der kommer biler mod dig.

Men det skal nu nok gå dig godt alligevel :tongue: :bike:

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Hej Kermit,

Super log!

Jeg træner selv til La Marmotte og forsøger så vidt muligt også at smide en del kg. Jeg er nu nede på 79 kg men føler, at jeg er kommet lidt i stilstand, men omvendt går det lidt i bølger når det gælder vægttab. Kommer fra ca. 88 kg og er af en relativt muskuløs opbygning.

Hvor meget vil du tro, at der kan smides op imod La Marmotte ift. 79 kg. og hvornår skal man decideret stoppe vægttabet ift. K-dag?

Hvad ligger du selv på, og hvad er målet inden La Marmotte?

Godt at høre andre der har set lyset med primært cardio frem for styrketræning! :smile:

Link to comment
Share on other sites

Jeg mangler ord, så du får en smiley i stedet

:1356:

Men du bliver aldrig nogensinde Hvidovredreng med den indstilling du har. Du kan ikke lide overstruktureret klubtræning og du undlader at overhale udover midterstriberne, bare fordi der kommer biler mod dig.

Men det skal nu nok gå dig godt alligevel :tongue: :bike:

Mange tak :laugh: Og nej, jeg bliver nok aldrig Hvidovre dreng. Jeg synes de er pisseflinke når vi er ude til løb, men tror slet ikke mit temperament ville kunne spille med dem. Overstruktureret træning gider jeg ikke nej, den skal være struktureret, men ikke så struktureret at jeg føler at jeg kører efter et Excel ark hvor jeg ikke må overstige x antal watt på transportstykker. Når det så er sagt, så er det nok mere træningslederens indstilling/personlighed der irriterer mig :laugh:

Respekt. Du er snart klar til Sjælland Rundt :)

Gracias. Sjælland Rundt bliver det nok ikke lige foreløbig. Jeg har altid sagt at jeg synes lange ture er kedelige, men må indrømme at turen i går var sjov. I øvrigt et underligt ord at bruge om en cykeltur på 200 km - sjov.

For dælen en lækker tur!!!!

Ja tak. Du skal vel også snart ud og gennemtæske benene med nogle lange ture? :smile:

Link to comment
Share on other sites

Sjælland Rundt bliver det nok ikke lige foreløbig. Jeg har altid sagt at jeg synes lange ture er kedelige, men må indrømme at turen i går var sjov. I øvrigt et underligt ord at bruge om en cykeltur på 200 km - sjov.

Da jeg kørte cykelløb, kørte de professionelle faktisk stadig Bordeaux-Paris. Det var omkring 560 km, dog med dernypace på halvdelen af turen. Jeg tror sgu' også de har kedet sig lidt indimellem, når de sad der flere hundrede kilometer bag en tyk mand på en pruttende dernymotorcykel. :laugh:

Bordeaux-Paris

post-52761-0-67150100-1401455403_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share