Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Det er virkelig fedt at du er igang igen med en seriøs omgang træning :smile:

Tøjet er bestemt et step-up i forhold til tidligere, men det er nu alligevel ærgerligt at der ikke er valgt et mere "fancy" design - især taget i betragtning af den låge du kører på :laugh: Men ok, det bliver nok ikke nemt at finde en klub der rammer plet på lige præcis det område......

Og tillykke med din nye samarbejdspartner! Cool!

Tak tak. Jeg kunne godt have tænkt mig et meget vildere design, men må også bare acceptere at en stor del af klubbens medlemmer er 40+. Og de er mere til noget afdæmpet på en måde. Men jeg vil sige at det der er valgt var min favorit, så det er sgu meget rart :laugh: For mig handlede det i høj grad også om at få en tøjleverandør der var bedre og billigere end Nalini.

Link to comment
Share on other sites

Fagre nye verden alligevel. En tråd på WeightWeenies omkring Zwift som jeg tilfældigvis fik klikket på, gav mig lige noget ny indsigt. Jeg har kendt til Zwift siden engang sidste år hvor det så småt blev introduceret, men jeg har hele tiden tænkt at jeg skulle have en hjemmetræner der kunne kobles til noget net - og det kan min altså ikke. Af samme årsag har jeg ikke rigtig fået sat mig ind i hvad det som sådan går ud på andet end i grove træk. Men nu har jeg så læst at man sagtens kan bruge Zwift hvis man har en ANT+ wattmåler - hvilket jeg jo har! Jeg har endda også den der ANT+ stick jeg skal bruge, så jeg tror jeg skal prøve det lidt af senere i dag hvis jeg kan få det til at virke. Som jeg har forstået det beregner den så hastighed ud fra ydelse, og det betyder måske også at jeg kan få km angivelser med på min Strava konto(noget man jo ikke kan når man kører på hjemmetræner).

Link to comment
Share on other sites

Jeg kører også med watt-måleren koblet til Zwift - det giver ikke den rigtige fornemmelse, som en Real trainer ville gøre, men bevars det holder mig underholdt :-)

Nej helt enig. Man kunne godt ønske at trådet lige blev lidt lettere når det gik nedad bakke, men igen, jeg overlever. Jeg må dog sige at den time jeg kørte i går gik relativt hurtigt, så det er sgu meget cool at have noget at kigge på.

Jeg skal dog passe på at jeg ikke bliver grebet for meget af stemningen med de indlagte spurter og KOM!

Link to comment
Share on other sites

Et smut til Århus
Bundgaard-Velofit.jpg

Manden på billedet er Thomas Bundgaard. Han er bikefitter, og ejer af Velofit som holder til i Århus. Han er samtidig manden der gjorde at jeg i går pakkede 2 cykler i Alfaen og drønede fra Lyngby til Århus - udelukkende for at blive fittet. Jeg skal nok fortælle mere om fittet, men tænker at jeg lige tager lidt baggrundsinfo først.

Jeg er før blevet fittet, faktisk 3 gange før, og af 2 forskellige fittere. De første to gange var det af Nicolai Norrid og var tilbage i henholdsvis 2009 og 2013. Første gang var det på min gamle Cinelli, og anden gang på min daværende TT cykel, en Felt B2. Da jeg fik lavet mit første fit var jeg helt oppe og støde over hvor meget jeg egentlig følte at det havde ændret måden jeg sad på cyklen. Noget der kan læses her. I foråret var jeg så forbi Cph Bikefit og blive fittet på min Parlee.

Hvorfor valgte jeg så ikke en af de to igen? Generelt fordi jeg har haft problemer med bentøjet, og gerne ville have en med en fysioterapeutisk baggrund til at kigge på det. Thomas har jeg egentlig kun hørt godt om, både fra folk jeg kender og folk jeg ikke kender. Så jeg var egentlig ikke i tvivl om at han var den rette til at kigge på det. Og det er altså en anelse mere betryggende at snakke med en person der ved hvad medial plica og piriformis er.

Da jeg ankom til Buhl Cykler hvor fittet skulle foregå var jeg noget overrasket over at komme ind i en cykelbutik der var helt mørk og kun lyst op af lidt stearinlys. Jeg tænkte dog at de bare var gået all-in på Black Friday. Kort efter min ankomst kom Thomas ud, og var simpelthen bare for cool en person. For det første undskyldte han over mørket, men der var åbenbart gået en eltavle, og der var en elektriker i fuld gang med at få hul igennem.

Efter at han havde savlet lidt over cyklen, og vist dem frem tilde øvrige i butikken gik vi igang med den fysiologiske del af fittet i et baglokale hvor der stadig var strøm. Op på en briks og se på min smidighed, finde benlængde forskelle o.lign. I grove træk fik jeg ros for min fleksibilitet. Han kunne fortælle at kunden forinden havde været en tidligere fodboldspiller, og det havde været som at stå med et bræt. Benlængde forskel blev konstateret, og det faktum at mit venstre ben er mere åbent end det højre. Mens vi var igang med undersøgelserne gik AL strøm og dermed også lys. Vi afbrød derfor fittet, og 10 minutter senere var der fuld knald på strømmen og lyset igen, og så kunne vi gå derind hvor det egentlig skulle foregå.

Jeg kom på cyklen, og umiddelbart så mit setup nogenlunde fornuftigt ud. Der blev dog rykket en del på klamperne så de kom længere tilbage på foden, og samtidig røg der et par nye såle i skoene der ville give mig bedre støtte i svangen. Der kom vidst også en kile på min venstre sko på 1 mm for at udligne en anelse af benlængdeforskellen. Mens jeg prøvede det nye setup af kom en af Thomas's andre kunder forbi, ingen ringere end tidligere danske mester Michael Valgreen der var ude og shoppe med kæresten. Det blev til en lille snak omkring min cykel, men det fedeste var egentlig da han gik. Der sagde han nemlig lige til Thomas "I øvrigt så sidder jeg pissegodt på cyklen med det nye fit". Så det er altså ikke for sjovt når Thomas bruger Michael i sin markedsføring.

Vi gik videre med cyklen, og kunne konstatere at jeg sad helt skævt på min sadel. Al tryk lå nærmest på min venstre side. Derudover sad jeg ikke der hvor sadlen egentlig skulle støtte. Selv når vi rykkede sadlen frem rykkede jeg bare bagdelen med. Vi smed en anden sadel på, og efter lidt frem og tilbage sad den lige i skabet. Sadlen var i øvrigt en Specialized Romin Evo Pro - de havde ikke S-Works udgaven i butikken. I øvrigt i 143 bredden.

Sadelhøjden blev også justeret en anelse, og klampernes float gjort mindre. Jeg fik i øvrigt også grønt lys til at smide en Zipp Sprint SL frempind på! Fittet blev lavet med en 1,5 cm spacer nedenunder frempinden, og Thomas troede vidst det var en 1 cm spacer, for han sagde at forskellen i grader på frempindene ville udligne sig hvis jeg fjernede spaceren ved Sprint frempinden. Og det har han ret i for med Sprint frempinden ville jeg sidde 1 mm højere. Men uden 1,5 cm spaceren er jeg 4 mm lavere. Jeg må nok hellere lige skrive til Thomas bare for lige at være på den sikre side.

Så alt i alt blev der alligevel lavet en del om:
Ny klampeplacering
Ny sadel
Nye såler
Højere sadelhøjde
Udligning af benlængdeforskel

Det var ret tydeligt for mig mens jeg sad på cyklen at min position var noget mere komfortabel og stabil. Jeg glæder mig til at prøve den af på hjemmetræneren, og endnu mere til foråret når jeg kan tage cyklen ud på landevejen.

Min vintercykel skulle også fittes, men inden vi nåede dertil skulle Mads Würtz lige have målt sin Shiv op. Han var nemlig også lige forbi. Sidder du derude og tænker hvem han er, så er det ham her:
VM_Road_2015_U23_TT_Mads_Wurtz_Schmidt_p

6365219-danske-talenter.jpg

En VM trøje i TT og en brosten fra Roubaix. Ikke en dårlig samling.

Og så kom vi til vintercyklen. Her blev sadlen sat en del op, men vi beholdte dog Flite sadlen da setuppet på vintercyklen er knap så aggressivt som på sommercyklen. Klamperne blev gjort en anelse mere lige, der kom nogle Specialized indlæg i skoene og så var det egentlig det.

Et hurtigt bad, lidt frem og tilbage, og så blev bilen pakket og sendt mod Lyngby igen. Jeg tog dog en lille detour ved Vejle for at køre forbi Børkop i håbet om at finde den der Sprint frempind med det samme, men den havde de desværre ikke.

Alt i alt var det en mega positiv oplevelse at blive fittet af Thomas. Han forholdt sig ikke til værdier i et system, men kiggede på hvordan jeg sad på cyklen, og tog udgangspunkt i min feedback. Det var en anderledes oplevelse, men på en måde også befriende at arbejde med en person der faktisk lavede ændringer jeg følte var til det bedre, uden at læne sig op af en computer. Derudover er Thomas virkelig en person der er nede på jorden, og er nem at snakke med. Det lyser ud af ham at han elsker cykelsporten og det at fitte personer, og man føler sig tilpas.

Det vigtigste ved gårsdagens session var dog ikke som sådan det nye setup eller at møde kendte cykelryttere, men derimod noget han sagde på et tidspunkt. Jeg sad på cyklen og havde Thomas undrede sig åbenbart over at jeg blev ved med at have meget vægt på min venstre side. Han mærkede flere gange ved gluteus, og sagde til sidst at han havde en mistanke om at bækken var bagud kippet. Han prøvede at forklare mig lidt hvad det gik ud på, og det er noget med sacrum ilium der laver noget ballade, som gør at jeg ofte kan være øm i gluteus medius/piriformis og muligvis er en af årsagerne til at mit knæ laver ballade, da det også påvirker IT båndet. Hans anbefaling var at få fat på en osteopat eller kiropraktor der kunne få sat det på plads igen. Jeg læner mig mest op af den første løsning.

Så alt i alt en ret lækker oplevelse i det jyske, og nok ikke sidste gang jeg kommer til at have med Thomas at gøre.

Link to comment
Share on other sites

Spædende indlæg, især for en Fys - det er sjovt at man i bikefit-faget gør så meget ud af, at ændre små benlængde forskelle, når man ved løb og lign. er ret så ligeglad med de små forskelle (<1 cm typisk). Måske fordi impact i cykling er fraværende, og derfor kan man gøre det uden at få pludselige kæmpemæssigt ændring i spidsbelastninger.

Når du skriver at venstre ben er mere åbent, drejer det sig så om en mere retroverteret hofte på ve end hø?

Sacrum illium = illium står postior roteret - det kan godt give noget balade.

Jeg har selv haft lidt problemer med mit hø SI-led, uden at det har givet deciderede smerter - bare sådan en fornemmelse af, at det lige skulle knækkes hver gang jeg kom fra siddende til stående. Selvom man render rundt blandt fysser dagen lang, så er det ikke noget man tager så alvorligt. Nå, Bottomline: jeg fik min chef til at kigge på det, og kunne konstatere, at det lavede noget balade og derved ikke ville rotere bagud frivilligt. Han lirkede det stille og roligt på plads, nu må vi se om det holder.

Det jeg prøver at sige er vel blot, at et sådant led ikke behøver at skulle manipuleres på plads (knækkes), men også kan have fordel af stille og roligt at blive lirket på plads, da andre faktorer kan gøre sig gældende.

I øvrigt er Romin Evo en fed saddel - bare en skam, at deres SW udgave ikke passer i et project Black set-up :-)

Link to comment
Share on other sites

Spændende læsning og fedt at høre at din oplevelse med Thomas var på omgangshøjde med mine egne og rigtig mange andres oplevelse. Thomas var min life saver tidligere i år, hvor jeg igennem længere tid havde haft seriøse røv-problemer. Et fit hos ham, da vi begge var med TREFOR Bluewater i Calpe i februar, gjorde en verden til forskel :smile:

Jeg krydser fingre for at dit fit kan være den endelige vej ud af knæproblemerne. Det ville simpelthen være helt genial for dig :smile:

Fedt med ny sadel i øvrigt. Romin sadlen er IMO langt kønnere end din Flite, så det er ren og skær bonus. Hvis du da ellers er enig i min estiske vurdering af den....... :laugh:

Link to comment
Share on other sites

@juan - venstre ben er mere åbent ment på den måde at kigger jeg ned på mine fødder så peger min venstre fod mere mod venstre end min højre peger mod højre.

Romin Evo sadlen er møglækker, men jeg har så også lige spottet den slet ikke laves som S-Works. Det er kun den almindelige Romin der gør det, og der er åbenbart forskel på de to.

S-Works Romin
Specialized%20SW%20romin%20sort%202014.j

Romin Evo Pro
Specialized-Romin-Evo-Expert-Gel-Saddle-

Umiddelbart skulle Evo'en være en anelse kortere, og man kan også se at dens "hale" ikke er nær så lang som den almindelige Romin. Hvorfor de ikke laver det som en S-Works model fatter jeg så ikke. I øvrigt læste jeg for nylig noget interessant. Eftersigende er størstedelen af Team Tinkoffs ryttere på Specialized sadler. Godt nok er det Prologo der sidder på deres cykler, men under logoet er det Specialized sadler. Om det er sandt skal jeg ikke kunne sige, men det lyder ikke usandsynligt.

@Jannie - Jeg nævnte ham faktisk for dig, og han huskede dig udemærket, både fra Calpe og dit seneste fit som var af hans kollega. Og jeg må indrømme at Romin Evo sadlen er en køn lille satan - og også pænere end min Flite. Jeg sad lige og kiggede på den gamle Flite jeg havde på min tidligere Orca som jeg faktisk synes var en køn sadel. Min Flite fra den seneste Orca var egentlig også ok, men den seneste generation har de ikke været så heldige med.

Og nu vi snakker grej, så lader det til at Orcaen er solgt. Jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle bygge den op igen og se hvad jeg kunne få for den, men markedet er bare ikke i big spender humør. Specielt ikke hvis man kører på noget andet end Specialized eller Cervelo. Jeg fandt en salgstråd i Tyskland hvor han var nede og runde 5000,- for samme ramme som mig. Så at jeg får 6500,- for min inkl. sadel, er sgu ok. Skulle jeg bygge den op skulle jeg smide 2000-2500 efter en brugt gruppe, og så en 5-600,- for et par hjul. Så skulle jeg have solgt for små 10.000,- for at få samme pris for rammen. Det kunne måske lade sig gøre, men jeg kan bare se at priserne på brugtmarkedet er presset helt i bund for tiden. Så hellere få den ud til nogle der kan få glæde af den.

Link to comment
Share on other sites

Nå ja, jeg har jo også fået trænet.

Lørdag var jeg afsted med klubben, og selvom vejret i udgangspunktet ikke var særlig lækkert var der alligevel en 12-14 mand med. Allerede ved Bagsværd sø fik jeg en punkteret da jeg ramte direkte ned i et hul, og så var den slange død. Et hurtigt skifte, og så afsted igen.

Vi kørte op til Uvelse/Lynge hvor vi lagde ud med 5 minutter 30/30 - nogle intervaller jeg ikke har gjort mig det store i i år. Vi kørte det i par, og jeg kørte sammen med en jeg normalt burde kværne i den slags intervaller. Det gjorde jeg ikke rigtig i går, og da vi nåede det 5. interval var der bare ikke mere at skyde med i benene. Men igen, det skal nok komme.

Herfra kørte vi over til en rundstrækning ved Uvelse hvor vi skulle køre en omgang med intensiv grundtræning(tempo ville andre nok kalde det) som rulleskift i grupper af 4. Min gruppe fungerede egentlig godt, men vi havde en med der havde fået for lidt tøj på, og han led virkelig. Samtidig blev det bare ved med at regne og kombineret med blæst var det en kold fornøjelse.

Efter omgangen skulle vi køre en anden rute hvor det galt om at køre i tungt gear hele vejen. Der har jeg trukket frikort pga. knæet. Efter det havde vi så en punktering til, og vi var alle godt kolde efterhånden. Så det galt egentlig bare om at komme hjem til et varmt bad.

81,1 km blev det til på ca. 2.45. Da jeg kom hjem var der en lille sø i mine sko, så gennemblødt var jeg blevet.

I dag så det så ud til at vejret skulle blive bedre, og det startede også rigtig fint. Jeg kørte klubben i møde, men der var kun én rytter så ham fulgtes jeg med. Vi valgte at køre med holdet der kører fra AB's baner 9.30. For dem der ikke kender den gruppe så er det stram kæde hele vejen, og har du defekt må du klare dig selv. Generelt er det sådan en slags "måle pik" gruppe, hvor det hele tiden gælder om at gøre det svært for de andre. Vi var vel en 10-12 stykker der kørte afsted. Turen gik op til Fredensborg, og så var det vidst tanken at vi skulle have været omkring Gurre og hjem, men da vi nåede Fredensborg begyndte det så småt at regne, og da vi var på vej ud af byen var det slået over i hagl! Det væltede ned og blæste samtidig op, så vi blev fuldstændig bombarderet af de hårde kugler. Hurtigt blev man gennemblødt, man kunne næsten ikke se noget, og alle ville bare hjem. Så vi søgte ud mod kysten og holdt kæden relativt stram.

Herfra var det sådan set bare hjem af Strandvejen - en tur der var ualmindelig begivenhedsløs - der var ikke engang Klampenborgspurt eller noget. Det mest ophidsende der skete var mellem Rungsted og Vedbæk hvor jeg lå i front sammen med en anden. Vi kører på cykelstien og så kommer der en minibus op på siden og kører direkte ind i en KÆMPE vandpyt, så der i 2-3 sekunder bare står en bølge op på os. Jeg kunne meget tydeligt mærke hvordan jeg lige måtte gispe efter vandet da kropstemperaturen bare blev sendt ned. Ikke super fedt.

Anyhow, det blev til 85,6 km på ca. 2.42.

Jeg havde håbet på lidt mere træning her i weekenden, men det går. Det positive er at knæet egentlig ikke har brokket sig trods relativ hård træning to dage i streg.

Link to comment
Share on other sites

Forskellen på Romin og Romin Evo - uanset, om det er Expert, Pro osv - er, at Evo'en er meget blødere. Romin er racerudgaven, mens Romin Evo er til dem der gerne vil sidde blødt/komfortabelt.

Det er derfor, Romin Evo ikke laves som SW.

Indtil nu er SW-udgaven kun blevet lavet i hvid, men nu kan de også fås i sort. Jeg mener dog ikke, der er forskel på Romin Pro og Romin SW, ud over prisen og måske et par grams forskel. Det er samme skal og samme (carbon) rails.

Jeg har kørt på Romin i nogle år, men jeg tvivler nu på, at det er Specialized-sadler forklædt som Prologo, Tinkoff kører på. De ville være nemme at genkende på grund af Specializeds udskæring i midten, som er meget markant.

Edited by polykrom
Link to comment
Share on other sites

Polykrom - det er ikke rigtigt, at det drejer sig om hårdheden. Går vi et år tilbage i Evo sadler, var det praktisk taget en almindelig Romin saddel, som blot havde et knæk ude i snuden, og derfor gav mere plads og mindre tryk på perineun ved en mere aggressiv køreposition.

Jeg er ret overbevist om, at der kommer en SW udgave af Evo'en, eftersom der er rigeligt med padding (3 lag mener jeg) på den nye Evo, og derfor vejer den også 50g mere end den burde.

Link to comment
Share on other sites

Der er lavet om i snuden på Evo'en, men den største forskel er og har også indtil nu været hårdheden.

Hvis man kigger på Specializeds hjemmeside kan man se, at Romin Pro har Level 1 i polstring mens Romin Evo Pro har level 2.

Det er muligt, at du har en krystalkugle, som viser hvad Specialized lancerer fremover. Men indtil nu har der ikke været en SW Evo, fordi SW-modellen kun laves i deres top-racerserier i sadler.

Men som jeg skriver, er forskellen mellem Pro og SW ikke værd at tale om, mens prisforskellen er markant. Så egentlig synes jeg ikke, det er så vigtigt, om det er en SW eller ej.

Og selvfølgelig skal man vælge præcis den mængde polstring, man har lyst til :-). Jeg har nok bare kørt på cykel i så mange år at jeg hylder ordsproget "Hvis du får ondt i røven er det fordi, du ikke træder hårdt nok". Selvfølgelig noget vrøvl men et udtryk for, at man ved lav fart har mere vægt i sadlen, fordi mindre vægt er i pedalerne.

Link to comment
Share on other sites

:-)

...men som jeg skrev: Der ER virkelig kun en ting, der gælder, og det er hvad der passer til én. Ligesom man ikke bliver en sejere cykelrytter af at køre med en længere frempind, eller en med større drop.

Det handler om at give kroppen de bedste betingelser for at yde maksimalt på cyklen, også på de længere distancer. Intet andet.

Link to comment
Share on other sites

Nu har jeg søgt lidt på det, og umiddelbart er den reelle forskel på Romin og Romin Evo at spidsen er smallere på Evo'en end den er på den almindelige. Så vidt jeg lige kunne se er den også noget kortere.

Hårdheden er der sikkert også en forskel på, men derfor kunne man godt forestille sig at der kom en S-Works udgave af Evo'en på et tidspunkt. Om ikke andet en hvor de har strippet den lidt mere.

Link to comment
Share on other sites

Så har jeg været et smut forbi en osteopat, og det var egentlig en ret speciel oplevelse. Vi fik snakket om mit bækken og hvordan det påvirkede mig, men under samtalen spurgte han også ind til om jeg havde haft andre skader/skavanker, om jeg ofte havde hovedpine, ondt i maven o.lign. Det med maven kunne jeg kun sige ja til, da jeg siden jeg har været en 10-11 år gammel har haft en noget besværlig mave.

Derefter undersøgte han mig ved at kigge på mig, og kunne sagtens se at der var noget med bækkenet og at det var kippet bagud, men han kunne også konstatere at min mave var meget spændt, og det samme gjorde sig gældende for min ryg. Især min venstre side var ret spændt op. Han forklarede således hvordan det hele kunne hænge sammen, også med min astma, at jeg ikke får aktiveret mellemgulvet nok når jeg trækker vejret, og dermed ikke får sendt nok ned til maven. Det gør åbenbart at tingene hober sig op, at min lever kommer på overarbejde og at mine tarme bliver stoppede.

Så han gik igang med at manipulere og løsne op forskellige steder, og da vi var færdige var jeg noget færdig. Da jeg kørte derfra var jeg også noget tung i hovedet, og fik selvfølgelig at vide at jeg skulle drikke masser af vand resten af dagen.

Derudover skulle jeg hver morgen i 10 dages tid drikke et glas vand med saften fra en halv citron og en spiseske olivenolie i inden jeg spiste morgenmad. Det skulle eftersigende sætte lidt gang i galdeblæren.

Spændende er det i hvert fald.

Link to comment
Share on other sites

FTP test
CORVOS_00011512-003-2.jpg

Sen eftermiddag hoppede jeg på cyklen og gjorde klar til dagens træning - en FTP test. Jeg kører min egen protokol som jeg før har skrevet om før, men i dag modificerede jeg den en anelse. Det var udelukkende det AT interval jeg bruger som opvarmning der var lavet om til et trappeinterval i stedet for.

15 minutter opvarmning
5 minutter trappeinterval fra 250-290 watt

5 minutters hvile
20 minutters test

15 minutters afrulning

Det var en hård test, og kun anden gang jeg kørte med mine nye indstillinger på cyklen. De 20 minutter gav et resultat på 297 watt, hvilket giver en FTP på ca. 282 watt. Ganske udmærket for årstiden, mit 2015 og hjemmetræneren i betragtning. Der er gode muligheder for forbedring henover de næste par måneder, og så kunne vægten godt trænge til at komme lidt ned.

Link to comment
Share on other sites

FTP test

CORVOS_00011512-003-2.jpg

Sen eftermiddag hoppede jeg på cyklen og gjorde klar til dagens træning - en FTP test. Jeg kører min egen protokol som jeg før har skrevet om før, men i dag modificerede jeg den en anelse. Det var udelukkende det AT interval jeg bruger som opvarmning der var lavet om til et trappeinterval i stedet for.

15 minutter opvarmning

5 minutter trappeinterval fra 250-290 watt

5 minutters hvile

20 minutters test

15 minutters afrulning

Det var en hård test, og kun anden gang jeg kørte med mine nye indstillinger på cyklen. De 20 minutter gav et resultat på 297 watt, hvilket giver en FTP på ca. 282 watt. Ganske udmærket for årstiden, mit 2015 og hjemmetræneren i betragtning. Der er gode muligheder for forbedring henover de næste par måneder, og så kunne vægten godt trænge til at komme lidt ned.

Så var det jo ikke helt ved siden af, hvad du troede den var ifølge d. 25/11.

Men godt kørt, det er jo rigtig fine tal, da det jo 'kun' er starten af december. FTP-test bliver aldrig sjov at køre. :smile:

Jeg skal også snart have kørt den. Kan bare slet ikke tage mig sammen til den for tiden. Overhovedet ikke når det er indendørs og alene. :rolleyes:

Bliver spændende ellers at følge dig frem mod dine mål til næste sæson og køre mod dig i B-klassen.

Link to comment
Share on other sites

Nej, det er faktisk ganske tæt på. Jeg kan se fra min historik at niveauet er nogenlunde med det jeg havde i december 2013, hvor jeg i 2014 havde min hidtil bedste sæson. Så kan jeg holde fokus så er det rigtig fint.

Lige over med dine ambitioner og mål. Jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå, og hvordan knæet tager imod de tæsk der unægteligt kommer når sæsonen for alvor kommer igang.

Link to comment
Share on other sites

Jeg valgte i går at holde en hviledag. Dels fordi jeg var pænt træt, men også fordi knæet var en anelse generet efter testen i onsdags. Så hellere tage det lidt roligt. I eftermiddag har jeg dog planlagt en tur på hjemmetræneren for lige at få spinnet benene lidt rundt.

Min Zipp frempind er i øvrigt landet, så forhåbentlig kommer den på i dag eller i morgen, og så skal der nok komme en masse billeder af det samlede projekt.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share