Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

På 3/5/2017 at 11:02 , Kermit skrev:

Lørdag er det så meningen at debutten i linjeløb skal ske, når der skal køres løb i Køge. Der skal jeg nok få en del tæsk, og målet er reelt set bare at gennemføre, så må jeg hænge på så længe jeg kan.

Køges løb er stort set fladt, og de lover ingen vind lørdag formiddag. Så jeg tror, det er et rigtigt godt løb at lægge ud med; mit gæt er at mange klasser vil komme semi-samlet til mål, og det er vist noget der passer dig godt, ikke?

Link to comment
Share on other sites

18 timer siden, polykrom skrev:

Køges løb er stort set fladt, og de lover ingen vind lørdag formiddag. Så jeg tror, det er et rigtigt godt løb at lægge ud med; mit gæt er at mange klasser vil komme semi-samlet til mål, og det er vist noget der passer dig godt, ikke?

Rigtigt. Da jeg kørte løbet tilbage i 2013 på samme rute var vi vidst også nogenlunde samlet da vi kom hjem. Og ja, det passer mig umiddelbart godt, så må vi se hvor meget der er at skyde med til sidst.

Link to comment
Share on other sites

På 6/5/2017 at 23:08 , Gregers TF skrev:

Altså virkelig sært at der ind i mellem er nogle af dine videoer som ikke er tilgængelige. Den seneste vil heller ikke, uanset hvordan eller hvorfra jeg prøver at tilgå den.

 

 

 

Nogle gange tror jeg bare at Youtube er besværlig :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Køge løbet

Første linjeløb i år, og så i Køge på en rute jeg egentlig ret godt kan lide. Sidst jeg kørte løbet blev jeg ikke noget særligt, men jeg kunne huske at jeg egentlig ret godt kunne lide ruten da den bød på lidt af det hele, uden at der ligefrem var alt for slemme bakker.

Jeg kom derned i god tid, fik skrevet mig ind og kørte så ellers lidt frem og tilbage for at få varmet op. Vi var et relativt beskedent felt på 24 tilmeldte der blev sendt afsted kl. 11.15, og så gik den vilde jagt ellers. Selvom jeg trods alt kørte et par løb i slutningen af sidste sæson, så er jeg stadig meget rusten ift. niveauet og det at køre løb. Derfor blev jeg måske fanget lidt for meget bag i til at starte med, men på et tidspunkt fik jeg kørt mig op til en større gruppe der havde fået et hul, og gik igang med at arbejde der. Vi blev desværre hentet igen, og så blev der kørt kontra. Og lige præcis der lavede jeg fejl. For i stedet for at holde mig oppe foran og bruge de ekstra kræfter, valgte jeg at glide igennem feltet og bruge kræfter i bunden af gruppen i stedet for. Derfor kom der en lille gruppe afsted, og da vi ramte et sidevindsstykke(som dog ikke var kraftig nok til at kunne gøre noget for alvor), lå jeg i front af feltet og trak måske lidt for meget og lidt for længe, for at få kontakt. Det kostede lige for mange kræfter, og et par km senere måtte jeg droppe at følge med.

Jeg ved egentlig ikke om det var mentalt eller fysisk at jeg ikke kunne, eller måske bare en kombination. Jeg fandt dog hurtigt to andre der også var blevet skivet fra, og uden at snakke med hinanden fandt vi ind i en fin rytme hvor vi tog føringer på 1,5-2 minut hver og arbejdede fint sammen. Desværre laver jeg så en kæmpe brøler i et sving hvor jeg er i tvivl om vi skal den ene eller anden vej, og kører selvfølgelig den forkerte vej. Selvom jeg hurtigt får hentet de to andre, som også venter på mig, så kostede det lidt for meget, og måske reelt også vores mulighed for at komme op til gruppen foran os igen - selvom den reelt set nok var afskrevet.

Således kørte vi ellers 3 omgange og så blev vi hentet af junior feltet der var startet 5 minutter efter os, og skulle køre en omgang mindre. Lige i det de passerede os gik de i stå, og det ødelagde fuldstændig vores rytme. De lå jo og kørte cykelløb så det var ret meget stop and go kørsel fra deres side, og pga. reglerne må vi jo ikke blande os i det felt, men skal placere os bag kommisærvognen. Så efter en omgang hvor vi egentlig fulgte dem ret tæt, rykkede de på et tidspunkt fra os, og så var vi alene igen. Vi fik dog hentet to andre ryttere fra B feltet der var faldet fra undervejs, og fik dem med i samarbejdet. Den ene opgav dog vidst på sidste omgang og så var vi fire.

Det var også på sidste omgang at jeg syntes at der blev kørt lidt underligt fra vores side. Jeg var mildest talt drænet, og krampen lå og lurede. Så mine føringer var korte og uden så meget bund. Det blev selvfølgelig heller ikke hjulpet af at ham der lå foran mig valgte at buldre derudad med 350-400 watt hver gang han gik i front så jeg skulle holde tæt på 300 watt for bare at ligge på hjul. Han huggede og huggede i det, og efter et minuts penge slog han ud, og så skulle jeg prøve at tage over efter det. Og sådan gentog det sig flere gange på sidste omgang.

Da vi nærmede os de sidste 1000 meter troede jeg egentlig bare at vi ville køre til mål uden sprint, men de andre var vidst friske på at køre om det. Jeg fik derfor slået ud og der var en af de andre der kørte den hele vejen det sidste stykke. En af dem vi havde samlet op derude åbnede sprinten og jeg gik efter, men var vidst lidt for kæphøj selv. For selvom jeg egentlig krampede lidt, så havde jeg stadig power i stængerne til at køre, men i stedet for at give alt hvad jeg havde, så holdt jeg lidt igen, og det betød bare at jeg ikke kunne komme forbi. Så jeg blev 2'er i den spurt, og sammenlagt 17'er ud af 24 startende og 20 gennemførende. Det vigtigste var sådan set at gennemføre, så på den konto er jeg egentlig ganske tilfreds. Det havde selvfølgelig været super lækkert at kunne sidde med, men jeg ved også bare at de generelt kører møgstærkt i B klassen.

I alt blev det således til 121 km med 39,2 i snit. Gennemsnitswatt på 244 og NP på 275 watt.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Efter en lang periode hvor motivationen virkelig har været i bund, primært pga. vejret, så var der endelig sol over land da jeg i går trak i shorts og korte ærmer og hoppede ud på lågen. Jeg kørte en times tid inden jeg mødtes med de andre ved Femvejen, og vi kørte ud over AB's baner op til Bregnerød. Min sidste tur med klubben var i fredags i sidste uge, og der følte jeg slet ikke at jeg havde hul igennem til benene. Faktisk havde jeg også i ugens løb døjet med dårlig mave og var generelt meget træt og uoplagt. Derfor var jeg spændt på at se hvordan jeg havde det, og hvordan jeg stod ift. de andre i klubben.

Ved Bregnerød skulle vi køre 2x2 minutter max. Jeg satte afsted som den første, og fik kørt mine to intervaller. Første interval var der virkelig hul igennem, hvor der var lidt trætte stænger ved det andet. Herfra kørte vi en noget alternativ rute til Høsterkøb bakken(Åsebakken for dem som bor i området), hvor vi så skulle køre et løbsinterval op til Kongevejen. Mens vi kørte derhen tænkte jeg at jeg bare skulle holde på så længe jeg kunne, men der skete selvfølgelig noget helt andet. For da vi ramte bakken og løbet blev givet frit, var jeg den første der rykkede afsted. Jeg gav den ok gas, og holdt den faktisk mere eller mindre til toppen. Jeg havde en frygt for at de andre bare ville komme buldrende fordi jeg gik en anelse i stå, men der kom en lille gruppe på 3 mand op til mig hvor jeg kom ind i 3. position. Vi havde vores A rytter i front som bare gav den fuld gas igennem Høsterkøb, og da vi så kom ud hvor vi skulle til at afslutte kunne jeg sprinte forbi ham og ham der lå foran mig. Så var der ligesom hul igennem til stængerne, og intervallet som varede 2 minutter og 46 sekunder blev kørt med 443 watt i snit, en NP på 534 watt, og et snit på lige under 41 km/t. Turen op ad bakken blev også kørt med lige over 600 watt i snit eller noget i den dur.

Herfra kørte vi en omgang på en lille rundstrækning, og efterfølgende skulle vi køre to runder AT. Jeg valgte at køre dem solo, og det gik fint. Herefter ned i bunden af Soldaterbakken(Sandbjerg bakken for dem i området) hvor vi så skulle køre op i AT tempo. Den kørte jeg noget under for stængerne var ristede. Ned i bunden igen, og så ud på Strandvejen hvor vi fra Vedbæk til Skodsborg kørte lidt rulleskift, og fra Skodsborg var løbet så frit. Der blev rykket et par gange på bakkerne, og jeg kom selv med et hug lige inden Strandmøllekroen på nedkørslen. Jeg holdt den til toppen af bakken, og frygtede igen at de andre ville komme buldrende. Men denne gang kom der en lidt større gruppe jeg kunne gå på hjul af og hænge på. Der kom igen et par små forceringer, men ingen der reelt set kom væk. Da vi nærmede os spurten blev jeg sat lidt tilbage. Jeg måtte lukke et lille hul, og sad i den bagerste ende af gruppen da vi nærmede os Klampenborg skiltet. Heldigvis er der ikke så mange sprintstærke ryttere i OCC, så jeg kunne i den grad flyve forbi dem alle sammen, men kunne ikke lige præcis nå forreste mand. Havde jeg åbnet bare 10 meter tidligere havde jeg snuppet den.

Herfra var det bare hjemad. I alt en rigtig god træning hvor der endelig var hul igennem til stængerne. 106 km, og 271 TSS.

Link to comment
Share on other sites

Så fik jeg kørt Sommercup i går, efter noget der minder om 7 års pause. Jeg var alt andet end oplagt da jeg kom derop, og havde flere gange i løbet af dagen tænkt at jeg ikke rigtig gad i dag. Dog er det sådan at hvis jeg har det på den måde, så plejer jeg egentlig altid at køre godt. 20 minutters opvarmning blev det til, og så stod jeg ved starten. Ruten i Fredensborg passer mig godt. Relativ flad, med rullende bakker. Tanken ved løbet var egentlig bare at gennemføre, og se det som god løbstræning. Det gik dog ikke anderledes end da vi skulle igennem første sving, så var jeg forrest i et angreb.

Generelt for den første omgang var at der blev kørt stærkt, der blev angrebet hele tiden, og der blev taget lidt chancer hist og her. På vej ud på 2. omgang var der et par stykker der var kommet afsted, og jeg rykkede efter dem, vi blev dog hentet igen. Og så kørte vi ellers bare rundt, der blev angrebet, de blev hentet ind igen. På et tidspunkt lykkedes det dog for nogle at komme afsted som fik lov til at holde hele vejen hjem. Så derfor spoler vi lige tiden lidt frem.

På en af de sidste omgange sker der et styrt. Umiddelbart ligner det en banal fejl med en der prøver at overhale indenom ved rabatten, ham der bliver overhalet rykker sig en smule, og så brager de ellers begge ud i rabatten og havner vidst i en hæk. Jeg ved faktisk ikke hvor slemt det stod til.

På sidste omgang følte jeg mig stadig godt kørende, men havde egentlig mentalt forberedt mig på bare at skulle sidde med til de sidste 1000 meter uden at sprinte. Da vi så nåede opløbet og de 1000 meter, sad jeg i en position om nummer 5-7 stykker, og sad egentlig ret godt. Der blev sat fart på i et angreb og det var det perfekte leadout, men så gik den i stå. Jeg sad på hjul af en FBL rytter jeg kender ret godt, og da rytteren foran ham begynder at åbne går jeg indenom samtidig med at han åbner. Den første der åbner trækker lidt over i højre side hvor jeg kommer, og det gør at FBL rytteren ikke får det perfekte tråd, og jeg kan slå et lille hul. Jeg kan dog høre at han kommer tættere og tættere på, så jeg skyder lige cyklen frem det sidste stykke, og kan snuppe en 7. plads, og feltets spurt.

Hvor tæt det reelt set var?
18671382_10155242803855502_1146071122012

Bemærk i øvrigt hvor stort et hul vi har slået ned til resten af feltet.

I alt blev det til 83 km, 41,7 km/t, 227 watt i snit og 280 i NP.

Men det var sgu fedt at køre cykelløb igen og ikke være bekymret for at blive sat. Der er bare kæmpe forskel på niveauet i Sommercuppens gruppe 1 og så B klassen. Gruppe 1 svarer i virkeligheden nok til det niveau man kender fra C klassen, og distancemæssigt. Rykkene er bare hårdere og mere konstante i B klassen.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har undret mig før og egentlig igen, nu du skriver som du gør til sidst... at du ikke bad og at blive flyttet i C efter din megalange pause pga knæet. Du virker til at holde meget af at køre løb og kunne så snildt have kørt meget af sæsonen sidste år og dertil ligge i den sjove ende af feltet.

Men OK, jeg har self også en mere underdanig tilgang til tingene end stort set alle andre :unsure:

Link to comment
Share on other sites

Det er sådan både og. C klassen ville jeg sagtens kunne køre, og det ville nok have været smartest set i lyset af min pause. Men C klassen har også nogle klare ulemper - der er ofte samkørsel med Dame A som kan give nogle irriterende situationer, og løbene bliver ofte låst. Derimod er der en større kørelyst i B feltet, og jeg kan godt lide tanken om at blive presset. Men jeg har da bestemt overvejet om ikke den næste år skal hedde C. Fordelene med kortere løb, og lavere niveau generelt, bør opveje ulemperne.

Link to comment
Share on other sites

I fredags var jeg ude på Flyvestation Værløse og køre enkeltstart. Vejret var i den grad fantastisk, og jeg havde af samme årsag taget min lille familie med. Starten blev dog udskudt med 38 minutter, da der havde været udfordringer med ruten(den var faktisk også ret kringlet).

Da det blev min tur skød jeg afsted som lyn og torden, og alt føltes lidt for nemt. Så efter et minuts penge kiggede jeg ned og kunne se at jeg lå og havde et snit på små 360 watt, hvilket er alt for meget. Så der blev lige brugt lidt tid på at komme lidt ned i tempo så jeg ikke ville eksplodere for tidligt. Jeg følte egentlig at jeg fik ok fart i cyklen, om end jeg måtte se mig hentet af to ryttere der var startet efter mig. Dog var det tungt at komme ud af vores vendepunkter, og der skulle bruges en del kræfter på at komme op i fart igen.

Under alle omstændigheder kom jeg i mål efter de 19,5 km med et snit på 41,6 km/t, 289 watt i snit, men vigtigst af alt var at jeg ikke blev sidst!

Der blev taget nogle ret gode billeder derude og det har givet lidt stof til eftertanke ift. min position. Jeg er ikke ligefrem bygget til enkeltstart da jeg fylder lidt som en kassevogn. Dog var der en der mente at jeg med relativt små ændringer ved min position kunne skære ca. 40 sekunder af min tid, uden at skulle træde flere watt. At dømme ud fra billederne, kunne jeg måske hente en del ved at få hovedet lidt længere ned, så det skal jeg have afprøvet lidt.

18698273_10155253830395502_1868907502454

Hvad siger fremtidsplanerne så? Jo, der er lidt tomt i licenskalenderen det næste stykke tid, med mindre man tager til Jylland og kører. Jeg har dog en Chrono Cup enkeltstart i morgen, en licens enkeltstart på onsdag i næste uge i Køge, en enkeltstart på Lolland om nogle uger, en Sommercup deltagelse, og så DM i enkeltstart i slutningen af juni. Jeg har taget mig friheden til at tage barselsorlov i 2 måneder i juni og juli, og det skulle meget gerne betyde kvalitetstid med min familie, og forhåbentlig også mulighed for at arbejde lidt på cyklingen. Der er ingen tvivl om at jeg gerne vil hæve mit niveau.

Link to comment
Share on other sites

Enig i det med positionen. Men vær opmærksom på, om du kan træde lige så mange watt, når du kommer længere ned. 

Og Kermit for faen...hvordan kan man køre en licens-enkeltstart uden at tape ventilhullet i pladehjulet til? Man har ALTID en rulle sort gaffa liggende i løbstasken. 

Jeg kommenterede ikke på det i sidste uge, men jeg synes du skal overveje at rykke ned i C. Du har det for svært i B, og det skal jo være sjovt! Og så er det ingen skam at rykke ned; det er du jo heller ikke den eneste, der har gjort. B er ikke et homogent felt, men der er mange B-ryttere, der kan køre virkelig stærkt og er tæt på A. Så rykkene går virkelig i bund, og det er spørgsmålet, om det er realistisk, at du kommer til at køre i den sjove ende af feltet inden for en realistisk tidshorisont. 

Link to comment
Share on other sites

Altid godt med konstruktiv kritik :smile: Helt enig i din betragtning ift. B feltet. Som det er nu bliver jeg der til DM i enkeltstart, og så forhører jeg mig hos DCU om at rykke ned. Specielt de seneste par ugers manglende motivation har været en øjenåbner ift. det at blive i B feltet. Jeg er ret sikker på at jeg har styrken til at være der, men er det sjovt bare at hænge i med det yderste af neglene, i stedet for at køre med om sejrene? Nok ikke, og med tanke på at min tid fremadrettet bliver mere begrænset, så er jeg også selv kommet til den konklusion at C klassen skal have et skud igen. Om ikke andet så bare for at få kørt lidt fart i stængerne, og skulle der så ske det at jeg skraber point nok ind i løbet af en sæson, så kan det da godt være at jeg skal op i B igen, men det må tiden vise.

Og så lige det med ventilhullet - jeg har generelt altid haft det tapet til, indtil jeg faktisk fandt ud af at Reynolds egne tests viser at netop deres pladehjul er hurtigere uden. Så derfor har jeg ikke gået så meget op i det :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

change.jpg

I morgen har jeg sidste arbejdsdag i 2 måneder, da jeg hopper på barsel. Det betyder at jeg i juni og juli måned skal tilbringe en masse tid med min lille søn og min dejlige kæreste. Dog skal der også være plads til træningen, og jeg har tænkt mig at gribe det lidt anderledes an. Normalt har jeg selv styret min træning - enten via klubbens træningsprogrammer eller efter lyst. Jeg har en ok forståelse for træning, og ved hvordan jeg skal køre de enkelte intervaller for at få det optimale ud af mig selv. Men det kan nogle gange også tage lidt kræfter at skulle designe sin egen træningsplan, specielt nu hvor jeg gerne skulle have fokus et andet sted. Jeg begyndte derfor at overveje om jeg skulle få knyttet en træner på, så jeg principielt kunne læne mig tilbage og bare sørge for at passe min træning. Som sagt så gjort, og i går stillede jeg et åbent spørgsmål på en FB side om hvem man skulle snakke med ift. trænere. Der kom virkelig mange forskellige svar, og ikke mindst prismæssigt var de meget svingende.

Et af de mere interessante forslag kendte jeg allerede godt til, men havde lidt glemt igen. Alexander Bojsen herinde fra bliver nemlig trænet af den ene del af Power Perfection, som består af Magnus Bak Klaris og Rasmus Bøgh Wallin. To meget unge gutter, som dog kører cykelløb på højeste plan herhjemme. Jeg fik indledt en dialog, og efter at have vurderet de øvrige muligheder faldt valget på Power Perfection. Dels var de til at tale med rent økonomisk, og dels synes jeg det er interessant at få lidt input fra et par unge drenge der har hovederne skruet godt på. Her til morgen udfyldte jeg derfor deres lille opstartsskema, og jeg har netop snakket med Magnus med henblik på at komme igang.

Jeg glæder mig i sagens natur som en lille dreng til at komme igang. Sidst jeg havde en træner på var tilbage i sommeren 2014, og det fungerede ret godt for mig. Det at jeg bare skulle kigge i kalenderen for at finde ud af hvad jeg skulle køre, gav et ekstra overskud, og når man har andre til at kigge med på ens præstationer, som er det som om at man kan træne i al slags vejr.

Målene her for den resterende del af sæsonen er at få hævet min FTP, generelt få fart i stængerne, og komme lidt ned i vægt. Derudover skal der køres med om sejrene i C klassen efter sommerferien.

For næste år er målet at jeg skal køre i top 5 på en enkeltstart i C klassen. Og der skal køres med om sejrene generelt, og evt. oprykning til B klassen.

Nu må vi se hvad det ender med, men jeg er i hvert fald motiveret.

Link to comment
Share on other sites

Jeg er spændt på at høre om, hvordan det kommer til at gå med Magnus som træner.

Jeg har selv Rasmus, så jeg kan ikke sige så meget som Magnus udover, at han er en flink person, men jeg ved, at de begge to har mange A-ryttere under deres fold, så de kan deres kram. Der er både fordele og ulemper ved dem, men det er der jo ved alle trænere. Jeg synes, det bedste ved dem er, at de er gode til prisen. 

Der er ikke noget hokus pokus ved deres intervaller, synes jeg. Men min træner har været med til at holde mig mere motiveret henover vinteren og god til sparring og gode råd.

Glæder mig til at høre mere om det fremover. :smile: 

Link to comment
Share on other sites

Barslen startede lidt skidt med at blive syg. Det betød også at jeg måtte starte lidt forfra, men kom i denne uge igang med lidt træning. Hovedmålet i denne uge var enkeltstarten i Nakskov i går. 30 km, mere eller mindre pandekagefladt. Så jeg brugte lidt tid på at komme igang igen, og sørge for ikke at forcere noget så sygdommen ville komme tilbage.

Så vi spoler frem i går, hvor jeg startede dagen med at køre små 2 timer i bil til Nakskov. Jeg var der dog i god tid, så jeg havde masser af tid til at sætte cyklen op, tage tøj på og hjælpe en anden med numre og luft i pladehjulet.

Min egen opvarmning gik ganske fint, og jeg synes efterhånden at jeg har fundet en rutine der passer mig fint til opvarmning. Over til starten og så afsted. Jeg lagde ok ud, måske i den lidt høje ende, og jeg satsede på at ramme 280-285 watt i snit på hele turen. En anden ting jeg havde fokus på var at holde mit hoved nede. Da jeg fik set billederne fra sidste enkeltstart kunne jeg godt se at mit hoved er for højt, så det var generelt ned med hovedet og se hvordan det ville gå. Det kan være lidt grænseoverskridende da man fjerner en del fokus fra hvad der sker længere fremme, og kun kigger op hver 15-20 sekund for at se hvad der sker længere fremme. Ellers kigger man max 1,5-2 meter frem. Det fungerede dog ret godt, og specielt striberne på vejen hjælper en med at dreje de rigtige steder.

De første 10 minutter ned til første sving gik ganske fint. Lidt for høje watt, men de kom stille og roligt ned. Da jeg ramte vendepunktet blev jeg noget overrasket for jeg havde kun kørt 18 minutter og det ville i så fald være en fantastisk tid på 15 km. Da jeg kom tilbage til hovedvejen hvor jeg troede at jeg skulle til venstre og tilbage mod mål fandt jeg ud af at det ikke var helt samme rute som sidste år. For i stedet skulle jeg til højre og fortsætte længere væk fra mål. Det tog lige lidt momentum fra mig, for det havde jeg ikke lige regnet med. Så direkte i modvinden ned til sidste vendepunkt. Her var jeg også ved at være lidt kvæstet, underlivet kunne jeg slet ikke mærke, og det begyndte at gøre ondt for alvor.

Turen hjem var godt nok i med-sidevind, men det var bare ren overlevelse. Hele tiden sagde jeg til mig selv at jeg ikke måtte bryde min position, selvom det var fristende lige at komme ud og slappe lidt af i grebene. Da jeg ramte de sidste 1000 meter prøvede jeg at give lidt ekstra, men vi snakker max 20-30 watt ekstra ift. hvad jeg ellers havde kørt. Der var bare intet mere at komme efter, og ikke engang en spurt kunne jeg mønstre. Jeg var i den grad flad.

Min tid hed 42.36 og jeg blev sidst i B klassen, men jeg er alligevel ganske tifreds, for det er ca. 2 minutter hurtigere end jeg kørte den sidste år, og jeg følte egentlig at jeg kørte den betydeligt bedre end de andre enkeltstarter jeg har kørt i år. Der blev snuppet et billede af mig, og der kan man da i hvert fald se at hovedet blev holdt nede. Måske jeg lige skal rette hovedet en anelse op så halen på hjelmen kommer til at flugte lidt mere med min ryg.

19030423_10155300969630502_8973985806187

Lidt stats fra enkeltstarten:
42.36
282 watt i snit
284 watt i Normalized Power
169 slag/min i snit - ca. 89% af max
42,3 km/t i snit
93 i gennemsnits kadence

Og lidt video

 

Link to comment
Share on other sites

På 11/6/2017 at 12:59 , polykrom skrev:

Godt kørt :-)

Du har haft en del ekstra vindmodstand, hvis du har haft halen på hjelmen op hele vejen. Hvis du kun vil kigge ned a la Dumoulin, skal du nok købe en af de hale-fri hjelme. 

Tak for det. S-Works hjelmen er heldigvis lavet sådan at man ikke bliver straffet så voldsomt når man har halen oppe. Umiddelbart tænker jeg at jeg bare skal rette min nakke lidt mere ud - så kommer halen til at flugte bedre med den øverste del af min ryg. Så får jeg også lidt mere udsyn.

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning var den første reelle træning struktureret af Power Perfection. Programmet hed 4x8 minutter 106% af FTP med 3 minutters hvile. Så er vi ligesom igang.

Jeg kørte op til Bregnerød og igennem Høvelte, og startede så intervallet da jeg nærmede mig Kettinge. Ikke helt optimalt, men jeg kunne holde wattene nogenlunde ud til Stumpedyssen og så videre ud til Kongevejen. 3 minutters hvile, og så gentage igen langs Københavnsvej/Kongevejen ind mod Hillerød og videre ind mod Fredensborg. 3 minutters hvile. 3. interval blev kørt igennem Grønhølt, som slet ikke var optimalt da det var svært at holde wattene oppe med de mange sving. 3 minutters hvile. Sidste interval startede ude på Kongevejen, og fortsatte så igennem Fredtofte ind mod Gunderød. Lidt bedre forhold til at holde wattene oppe, og så var jeg også godt smadret på det tidspunkt.

Efter sidste interval gik der lige en 8-10 minutter før jeg begyndte at køre nogenlunde rigtigt igen, og herfra var det egentlig bare igennem Rude Skov og så hjem af Kongevejen.

Alt i alt en tur på små 65 km og lige over 2 timers træning.

Link to comment
Share on other sites

Fællestræning med overskud
san-sebastian16-joaquim-rodriguez-attack

For første gang i meget lang tid skulle jeg køre med til fællestræningen. Det har jo været således at der enten har været en enkeltstart eller en sommercup der er kommet i vejen for hverdagstræningerne, men i går gik det hele op i en højere enhed.

I timerne inden var jeg dog ikke så opsat på at køre ud, for det blæste en del og jeg var generelt uoplagt. Det hang til dels sammen med at vi er nået til en fase hvor vi skal til at byde på et hus, og var ude og se det for 3. gang, og denne gang med en byggesagkyndig. Mægleren sluttede lige seancen af med at fortælle at der også er kommet et andet bud på huset, hvilket jo er typisk nu hvor det næsten har været til salg i et år.

Anyhow, jeg hoppede på cyklen og drønede afsted til Femvejen. Det var AimHigh der stod for træningen, og den gik i første omgang op til Bregnerød. Her blev vi delt i grupper af 4 mand, og skulle køre 3 omgange i alt som rulleskift. Første omgang skulle køres med ok tempo uden at køre os selv ud, 2. omgang skulle være 15 sekunder hurtigere end første omgang, og 3. omgang skulle være 15 sekunder hurtigere end 2. omgang. Egentlig en ret god måde køre trappeintervaller hvor intensiteten skal stige undervejs. Jeg blev udnævnt som tovholder for gruppen, og især første omgang skulle der tøjles lidt for ikke at brænde fuldstændig sammen. Vi kom rundt på første omgang på 8 minutter og 8 sekunder.

Det er sjovt at observere hvordan nogle derefter bare hæven farten nærmest uhæmmet meget, så der skulle der lige skrues lidt ned på intensiteten. Da vi nåede Bregnerød kro havde vi lidt udfordringer da der var en stor gruppe der skulle ind på parkeringspladsen samtidig med at der var en gruppe der skulle ud fra den. Det kostede os lidt tid, så da vi kom igang igen var der igen et par stykker der lige skruede den lidt for meget, på trods af at vi havde god tid. Tiden blev vidst 7.40 på 2. omgang, og så fik den ellers bare ok pedal på sidste omgang. Der var et par stykker der var ved at være trætte, og specielt på det sidste stykke ind kom det til udtryk da jeg ikke blev afløst i min føring. Jeg kiggede bagud og kunne se at der ikke var nogen der var på vej op, så jeg valgte at træde lidt mere igennem inden der var en der lige kom op til det sidste.

1. omgang: 08.08, 271 watt
2. omgang: 07.41, 294 watt
3. omgang: 07.21, 320 watt

Herfra kørte vi over til Tyren hvor vi skulle køre et cykelløbsinterval med mål ved Nymølle. Der kom relativt hurtigt angreb, som dog også hurtigt blev kørt ind. Der var 2 mand der rykkede kontra, og de fik et hul. Jeg sad i front på det tidspunkt, og holdt afstanden nogenlunde i skak. Jeg forsøgte at få nogle af de andre til at komme op foran, men det var der ikke den store interesse i. Da der var en 3. mand der forsøgte at køre op til dem, kørte jeg efter for at lukke hullet. De to vidste jeg ikke ville kunne holde hele vejen, men med ham kunne de måske.

De blev hentet i bunden af bakken ind mod Ganløse. På bakken var der selvfølgelig en der forsøgte at køre væk, men han kom heller ikke rigtig væk.

Ved rundkørslen var der et lille hul hvor vi sad 4 mand i front, dog blev kæden bare holdt stramt af én person til bunden af Tyren uden at nogen kørte væk. Der var derfor samling igen da vi ramte bunden, hvor der var 3 der forsøgte at køre væk. Jeg kørte med, selvom jeg egentlig havde sagt til mig selv at jeg ikke ville køre på Tyren, fordi det var for langt ude og med modvind et pænt stykke mod mål. Den ene gik kold på opkørslen, en anden faldt lidt sammen, jeg holdt meget igen, og den sidste forsøgte at køre derfra. Vi var derfor en gruppe på måske en 5-6 mand der blev samlet på nedkørslen og begyndte at køre solorytteren ind. Jeg kunne holde mig lidt i den blinde vinkel og undgå at gå med i føringerne. Ikke at jeg normalt gør sådan noget, men jeg skulle lige teste en teknik af hvor jeg holder meget til venstre, så de ikke kunne se mig når de kiggede sig over højre skulder. Det fungerede faktisk ganske fint.

Vi fik hentet solorytteren et par hundrede meter inden vi kørte ind mod Nymølle, og jeg sad i 3. position da vi tog højresvinget. Jeg havde tænkt at jeg skulle rykke så snart den gik i stå, og satse alt på ét brædt. Det nemmeste for mig ville egentlig være at køre defensivt, og så bare forsøge at slå dem i spurten hvor jeg har gode muligheder. Men nogle gange skal man prøve noget andet. Den gik relativt hurtigt i stå, og så huggede jeg igennem. Den peakede lige på 1300 watt og så var der ellers stram kæde derfra. Da jeg nåede toppen af den lille bakke og begyndte på det flade kiggede jeg mig over skulderen og kunne se at jeg havde fået et godt hul, så jeg holdt bare på der, og med 200 meter til skiltet kunne jeg begynde at slappe en anelse af og stadig snuppe sejren. Hele løbsintervaller varede 13 minutter og 36 sekunder, med 40,6 km/t i snit og 284 watt i snit, og fra angrebet og til mål kørte jeg med 471 watt i snit over 1,5 minut.

Herfra gik turen hjemad, og det gik over Bregnerød, ud mod Høvelte, Birkerød, Høsterkøb, og Holte. Der kom et par improviserede intervaller undervejs. Bl.a. på toppen af Høsterkøbbakken hvor jeg lige skruede farten op mod Kongevejen, bakkespurt op mod Søllerød som jeg tog ganske fint, og så den helt klassiske sprint ved Ørholm. Her blev jeg dog kun 2'er, da jeg fik starten sprinten lidt for sent, men havde den været bare 5 meter længere så havde den været min. Og for første gang i lang tid kom jeg i nærheden af de 1400 watt i en sprint.

I alt en tur på 89,3 km med 31,2 km/t i snit. Og mega fedt at have hul igennem til stængerne.

Her til morgen var jeg lige ude på en trilletur, og benene var godt ristede. En times tid, med et enkelt interval på 5 minutter på 88% af FTP.

I morgen står den så på en FTP test, som vi lige fik passet ind i ugens træning. Så må vi se hvad niveauet siger. Det skulle gerne være med en FTP på over 300 watt, og meget gerne omkring de 315 watt. Om ikke andet er der i hvert fald noget at stræbe efter hen over sommeren.

Link to comment
Share on other sites

Og så kommer der lige et opslag af den mere personlige karakter - der skal nok komme en opdatering med FTP test og andet godt senere.

Min kæreste og jeg er som tidligere nævnt i fuld gang med at kigge på bolig, og efter noget tid hvor de boliger vi havde været ude og kigge på, ikke rigtig vakte begejstring, fandt vi endelig det hus der havde den rette beliggenhed, den rette planløsning, og den rette stand. Der skulle laves nogle ting for at modernisere boligen, men det var perfekt til vores lille familie. Da vi endelig var klar til at byde på boligen, var der selvfølgelig også nogle andre der bød på den - typisk når boligen har været til salg i næsten et år, at der så skal være to der byder på den nærmest samtidig.

Vi har en købermægler på, også til at forhandle prisen, og i dette tilfælde var vi rigtig glade for det, da vi således kunne spore os nogenlunde ind på hvor vi skulle lægge os. Vi kunne selvfølgelig ikke få oplyst hvad de andre havde budt, men umiddelbart nåede vi frem til et tal som lå en anelse under udbudsprisen, men forhåbentlig over de andre. Desværre fik vi så meldingen her for et par timer siden at sælger havde valgt de andres bud. Vi har højst sandsynlig ikke været mere end 50.000,- fra hinanden i bud, og selvom vi havde skrevet en lille note om hvorfor vi ønskede huset, at min kæreste har lidt relationer til området o.lign. Det var desværre ikke nok selvom sælger havde sat pris på det.

Alt i alt har det bare taget pusten fra især mig. Det har krævet mange tanker, mange timer og mange beregninger at finde frem til det hus, og så se det smutte lige for fingrene af en. Selvfølgelig - vi kunne have budt det det var udbudt til, men det var vores budget bare ikke til. Vores bud var omkring 5% under udbudsprisen, så det er ikke ligefrem fordi vi har skambudt. Tanken om at skulle starte forfra med søgningen, og skulle igennem det hele igen er trættende. Jeg er ret sikker på at vi nok skal finde et andet hus der er mindst lige så godt, hvis ikke bedre, men de hænger ikke ligefrem på træerne.

Link to comment
Share on other sites

1 time siden, Kermit skrev:

Og så kommer der lige et opslag af den mere personlige karakter - der skal nok komme en opdatering med FTP test og andet godt senere.

Min kæreste og jeg er som tidligere nævnt i fuld gang med at kigge på bolig, og efter noget tid hvor de boliger vi havde været ude og kigge på, ikke rigtig vakte begejstring, fandt vi endelig det hus der havde den rette beliggenhed, den rette planløsning, og den rette stand. Der skulle laves nogle ting for at modernisere boligen, men det var perfekt til vores lille familie. Da vi endelig var klar til at byde på boligen, var der selvfølgelig også nogle andre der bød på den - typisk når boligen har været til salg i næsten et år, at der så skal være to der byder på den nærmest samtidig.

Vi har en købermægler på, også til at forhandle prisen, og i dette tilfælde var vi rigtig glade for det, da vi således kunne spore os nogenlunde ind på hvor vi skulle lægge os. Vi kunne selvfølgelig ikke få oplyst hvad de andre havde budt, men umiddelbart nåede vi frem til et tal som lå en anelse under udbudsprisen, men forhåbentlig over de andre. Desværre fik vi så meldingen her for et par timer siden at sælger havde valgt de andres bud. Vi har højst sandsynlig ikke været mere end 50.000,- fra hinanden i bud, og selvom vi havde skrevet en lille note om hvorfor vi ønskede huset, at min kæreste har lidt relationer til området o.lign. Det var desværre ikke nok selvom sælger havde sat pris på det.

Alt i alt har det bare taget pusten fra især mig. Det har krævet mange tanker, mange timer og mange beregninger at finde frem til det hus, og så se det smutte lige for fingrene af en. Selvfølgelig - vi kunne have budt det det var udbudt til, men det var vores budget bare ikke til. Vores bud var omkring 5% under udbudsprisen, så det er ikke ligefrem fordi vi har skambudt. Tanken om at skulle starte forfra med søgningen, og skulle igennem det hele igen er trættende. Jeg er ret sikker på at vi nok skal finde et andet hus der er mindst lige så godt, hvis ikke bedre, men de hænger ikke ligefrem på træerne.

 

Uha, det kan jeg godt følge. Jeg er mast, hver eneste gang vi har været ude i den centrifuge, der hedder boligmarkedet. Og jeg sværger hver gang, at det gør vi aldrig igen. Sidste var for knap 2,5 år siden, og processen gik egentlig fint, men hold op, hvor det slider.

Har dog lært, at man aldrig skal forelske sig alt for stærk i en bestemt bolig, for den kan altid blive snuppet for næsen af en. Det har vi også prøvet et par gange, hvor vi ærgrede os gule og blå. Men det hører med til historien, at vi også hver gang er endt i noget, der egentlig viste sig at være bedre end den hotte boligdrøm, der brast.

Krydser fingre for, at I finder noget godt ...

 

Link to comment
Share on other sites

FTP test

I dag var dagen hvor der skulle køres FTP test. Jeg tog derfor ud til Flyvestationen for at køre selve testen. Magnus havde sørget for en anderledes opvarmning end sædvanligt, og den hed 8 minutter progressivt fra 220 watt til 300 watt, hvor ydelsen skulle stige 10 watt pr. minut. Herefter kørte jeg en omgang hvor jeg lige rullede lidt, og så startede jeg fra enden af den ene landingsbane.

Jeg startede lidt roligt ud, og lagde mig omkring de 300 watt på den første strækning, og derefter oppede jeg ydelsen til omkring de 320 watt. Den forsøgte jeg at holde så lang tid som muligt, og de sidste 5 minutter skruede jeg den hvad jeg nu engang kunne, om end det ikke var den store ændring. Jeg kunne dog klokke 329 watt efter de 20 minutter, hvilket giver en FTP på ca. 313 watt.

Herefter var det sådan set bare at trille hjemad.

Der er blevet lidt video, både som vlog og hvis man gider se 20 minutters kørsel.

 

 

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Efter lidt stilstand er det nu på tide at komme med en tilbagemelding fra sidste uges DM i enkeltstart. Start lige med at se videoen:

Generelt gik det hele over al forventning. Turen derover gik forholdsvis smertefrit, og det tog lige omkring de 3 timer inkl. en pause i Nyborg hvor jeg fik lidt at spise. Da jeg ramte Grindsted var der dog lidt mere kaos. Vejene var godt spærret af, og det tog derfor lidt tid at komme ind til selve byen. Jeg fandt en plads, og tænkte at Grindsted ikke var større end at jeg kunne gå derover hvor vi skulle afhente numre. Da jeg så fik tastet stedet ind på telefonen kunne jeg se at der alligevel var 1,5 km derover. Så det blev hurtigt droppet, og jeg tog bilen i stedet for. Igen var det et mindre helvede at finde ind til det rigtige sted, da vejene var spærret og gjort ensrettede. Jeg fik dog mit nummer, besøgte toilettet, og drog så tilbage mod det første sted jeg havde parkeret. Af mystiske årsager havde de placeret start og udlevering af numre relativt langt fra hinanden.

Det gjorde mig lidt stresset, for lige pludselig var tiden knap, og jeg havde egentlig haft regnet med at jeg kunne tage det hele forholdsvis roligt. Jeg fik sat cyklen op, sat nummer på, og gik igang med min opvarmning. Det var overskyet og måske en 24-25 grader, og tæt på ingen vind. Så efter de 15 minutters opvarmning var jeg i den grad gennemblødt af sved.

Jeg havde læst at man skulle være ved starten senest 10 minutter før man skulle afsted, så det overholdt jeg selvfølgelig selvom det betød at jeg ikke lige fik den helt optimale opvarmning. I stedet fik jeg lov til at stå i lidt for lang tid før jeg blev sendt afsted.

Det var dog en fed oplevelse at blive sendt afsted, og man havde sin egen politimotorcykel foran sig der sørgede for at guide hele vejen. Vejene var spærret af for trafik, så man kunne virkelig leve sig helt ind i stemningen og kun fokusere på at køre stærkt. Efter omkring en halv time hvor jeg ikke var blevet hentet af bagfrakørende begyndte jeg at tænke at der nok havde været et lille gap mellem mig og den næste startende, og ganske rigtigt, for da jeg endelig blev hentet var det af en der var startet 4 minutter efter mig. Jeg havde forventet at blive hentet, men det gav alligevel lidt moralsk boost at der gik så lang tid før det skete.

Ruten var pandekageflad, med ca. 80 højdemeter på 40 km. Så dem der kunne køre stærkt havde virkelig god mulighed for det på denne rute.

Jeg blev rigtig glad da jeg så 20 km skiltet, og da jeg ramte 5 km skiltet begyndte jeg at øge tempoet. Jeg havde kørt mere eller mindre lige på grænsen indtil det, men havde stadig en anelse at give af til sidst. På de sidste meter blev jeg overhalet af min træner, men kom alligevel ind i en tid der var betydeligt under timen som var målet. 57 et eller andet kom jeg i mål på. At vinderen så senerehen kom i mål i 46 minutter, gør ingen forskel.

Alt i alt en super fed oplevelse og helt klart det hele værd. Jeg var blot 16 sekunder fra at blive næstsidst, og havde jeg sat mig lidt bedre ind i ruten, kunne jeg nok godt have hentet de 16 sekunder, men alt i alt er jeg stadig pænt godt tilfreds.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Nå, skal vi lige få en update på hvad der er sket siden sidst?

Jeg fik lov til at rykke ned i C klassen, så d. 2/7 stillede jeg til start i mit første linjeløb i C klassen i 3 år. Det var Hvidovre der var arrangør, og løbet blev holdt ude i Sengeløse. En rute der faktisk var mega fed fordi den havde lidt af det hele. Den var ikke super kuperet, heller ikke helt flad, der var åbne stykker med god vind, og steder hvor man kunne få læ, og så var der et par tekniske steder undervejs. Afslutningen var op ad en lang bakke, efter et godt medløb.

Helt overodnet gik det rigtig fint, og det var fedt bare at være med i cykelløb igen. Generelt er det bare noget sjovere at sidde med, og ikke føle at man sidder i vejen for de andre. Jeg blev 10'er i løbet, og blev 2'er i feltets spurt. Jeg fik en dårlig position i det sidste sving, så jeg kom lidt for langt tilbage i bunden af bakken. Men der var masser af power i stængerne til en sprint til sidst, om end der var en fæl krampe i baglåret da jeg kom over stregen.

Derudover har jeg egentlig fået trænet ret godt. Samarbejdet med Power Perfection fungerer rigtig godt. Desværre var jeg så uheldig i sidste uge at ramme ind i noget forkølelse/influenza agtigt som bare drænede mig fuldstændig. Jeg er så småt på vej tilbage, men kan godt se at træningen ikke bliver helt optimal i denne uge.

Jeg har også fået købt lidt nyt gear til mig selv og cyklen. Jeg snuppede et par nye Oakley Jawbreaker briller i hvid, og har også lige bestilt min første aero road hjelm som bliver en Met Manta. Så må vi se hvordan det går.

Der har også været lidt udfordringer med de nedre regioner. Efter løbet i Sengeløse var jeg blevet lidt følelsesløs i de nedre regioner. Jeg har derfor prøvet at lege lidt med positionen på sadlen, og bl.a. sænket næsen lidt. Jeg har ikke fundet den optimale position endnu, men det skal nok komme.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share