Kermit

Got legs?

Recommended Posts

Puha ja det er sgu hårdt arbejde som kræver stor tålmodighed, men når lykken er gjort når man til sidst kigger på det nøgne hjul:) Er hjulet blevet tapet?

Ja det tror jeg, for der fulgte en rulle tufo tape med. Så forestiller mig at det er blevet tapet på, men er faktisk ikke sikker. Det der undrer mig lidt er at det på SDV hjulsættet var betydeligt mindre tilbage da jeg pillede ringene af. Så det kan måske tænkes at pladehjulet er blevet limet. Kunne være jeg lige skulle skrive til sælger.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Har lige prøvet at duppe kulfiberet på mine egne hjul med en vatpind, der er ingen reaktion andet end at de bliver renere. :bigsmile:

Jeg har en halv dåse stående på mit arbejde hos Monacor i Farum som du kan få og prøve med hvis du vil.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg fik et tip nede i Ritter om at cellulose fortynder skulle være ret så effektivt. Så jeg smuttede i Fog og købte sådan en med hjem. Effektiv? Det skal jeg godt nok love for. Efter lidt gnubberi begyndte limen at opløse sig, og så var det ellers bare igang med en fingernegl og løsne limen fra fælgen. Det tog lidt tid lige at gennemskue hvordan det skulle gøres, men jeg fik da klaret halvdelen af hjulet på 2 timer. Nok ikke særlig overraskende tror jeg at jeg limer ringene fast i stedet for at bruge tufo tape.

Jeg har siddet og kigget lidt på ruten til på lørdag, og det der faktisk slog mig mest er at vi kører mod uret. Det er alligevel sjældent at man gør det. Men det betyder så også at man har opkørsel af Sandbjergbakken og ikke nedkørsel. Der er vidst ingen tvivl om at det bliver et hårdt løb, men jeg tror ikke at bakken kommer til at være så afgørende, med mindre der er nogle der vælger at køre til hver gang vi rammer bakken. Den er ikke stejl eller lang nok til at skære nogle fra.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det har jeg også læst om men har aldrig taget mig sammen til at købe det Det må jeg straks lave om på.... Godt at høre du limer, for hvis man alligevel skal fjerne en masse skidt hvorfor så tape!? Husk endelig at sørge for at dækket vender rigtigt inden du limer det på, har selv været tæt på at lime omvendt et par gange nu! Det er ellers et hestearbejde at fjerne lim og lime osv, men hvor er det dog tilfredsstillende når det hele er færdigt og bare ser knaldgodt ud.

Ja det er en ny rute de har fundet i år! Desværre, fordi den anden var ellers også rigtigt fed, her kørte man igennem krydset langhaven/gl.holte to gange pr omgang og man fik også altid den legendariske slotsbakke med. Det er så slut nu, men ja sandbjergvej (som jeg jo kender pga dig) er eneste bump på vejen og som du siger så er det altså ikke nogen mur. Men i får da i D en god distance denne weekend! Det er da altid noget!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er en virkelig lækker distance i D, og jeg tror også det er det der kommer til at gøre løbet hårdt. Lige knap 90 km med små 100 højdemetre pr. omgang(8 omgange i alt), så der er nok en del der vil falde fra undervejs - specielt hvis vejret viser sig fra sin lidt mere blæsende side. Fordelen ved at ruten ligger hvor den ligger er at man lige kan sove lidt længere, cykle ud til start og dermed snuppe opvarmningen i ét. Så skal der så heller ikke ske noget med punkteringer eller noget, men det er næsten selvsagt :laugh:

I øvrigt har jeg læst en del steder at man ikke bør/behøver fjerne limen når man skifter ringe. Den nye lim opløser lidt af den gamle, og så er man kørende igen.

Share this post


Link to post
Share on other sites
I øvrigt har jeg læst en del steder at man ikke bør/behøver fjerne limen når man skifter ringe. Den nye lim opløser lidt af den gamle, og så er man kørende igen.

Har jeg også læst, det kræver bare at man renser det således at det er jævnt og rent. Dog har jeg snakket med flere der anbefaler at rense hele skidtet af. Hvad siger Ritter-folkene?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Har jeg også læst, det kræver bare at man renser det således at det er jævnt og rent. Dog har jeg snakket med flere der anbefaler at rense hele skidtet af. Hvad siger Ritter-folkene?

Deres ene mekaniker jeg lige fik snakket med sagde at man bare skulle lime ovenpå. At det kun var i de tilfælde hvor limen havde fået støv, eller var begyndt at krakelere at man skulle rense i bund. Det samme hørte jeg fra vores pladsmand som er gammel A-rytter og er fra dengang man også trænede på lukkede ringe. Han fortalte faktisk at hvis man punkterede dengang, så havde man en ekstra ring med. Af med den punkterede ring, og på med den nye. Selvom ringen ikke var limet i forvejen, så sad den rigeligt fast alligevel.

Når alt det er sagt, så kunne jeg dog godt forestille mig at man kunne køre en hel sæson på et sæt dæk, og så bruge vinter pausen på at få renset fælgene i bund og se om der skulle være eventuelle skader, og så ellers lime op fra bunden af.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Da jeg kørte cykelløb (75-80) foregik alt på lukkede ringe (på nær vinterlågen, der var en tung skovcykel). Og din bekendte har helt ret: På træningsture havde man en ring eller to rullet op og sat under sadlen med en tåclipsrem. Hvis man punkterede, flåede man ringen af og satte reserveringen på. Der var styrke nok i limen til at holde ringen fast på turen hjem.

Vel hjemkommet, limede man lidt ekstra oven på og satte ringen rigtig fast. Når der begyndte at komme for tykt et lag af lim, kunne man så rense det af og starte forfra. Jeg husker det egentlig som ret problemfrit, og spørgsmålet er, om det var så meget dyrere end dæk og slange, når man ser de priser, som gode dæk koster i dag ...

Share this post


Link to post
Share on other sites

I går var jeg ude og træne lidt. Tanken var at køre op til Sorgenfri løbets rute i Vedbæk området og se lidt nærmere på den. Jeg kender egentlig godt ruten, men har aldrig nogensinde kørt alle sektionerne i sammenhæng. Jeg trillede derfor afsted i et meget stille og roligt tempo, på en ellers lettere blæsende dag. Ud af Kongevejen, op over Geels bakke, op af Slotsbakken og så ellers af Attemosevej op til Holte. I øvrigt er det altså helt fantastisk når ens cykel ikke knirker eller knager hver gang man træder an. Jeg håber virkelig at der går lang tid før den begynder på det igen.

Kort efter ramte jeg ruten, og valgte at køre nogenlunde stille rundt for at danne mig et overblik over hvad man skulle være opmærksom på. Jeg har ingen anelse om hvor start/mål kommer til at være, men et bud vil være at det kommer til at være i nærheden af Trørød Skolen hvor der burde være ok faciliteter. Jeg kørte ned til bunden af Sandbjergbakken og begyndte så ellers bare at køre opad. Da jeg nærmede mig Rolf's hus, så jeg 3 ryttere køre afsted....hmmm. Jeg håbede lidt på at det måske var Rolf der var ude med et par venner, men da jeg hentede dem fandt jeg ud af at det var junior - Jonathan. Jeg havde godt læst sidste år at han var begyndt at køre, men synes ikke man har hørt det store siden. Det viser sig at han kører Junior, og hans bedste placering indtil videre er en 10. plads. Jeg kan så ikke helt gennemskue hvor mange løb han overhovedet har kørt, men junior er altså også en tough klasse.

Jeg kom i hvert fald forbi dem på min opvarmning, og det var perfekt at den ene lige valgte at gå med, for det gjorde at jeg lige pressede mig selv lidt ekstra og dermed fik lidt race-intensitet. Perfekt til opvarmning. Han faldt dog hurtigt fra, og kort inden toppen valgte jeg selv at drosle lidt ned på kræfterne. Jeg havde i øvrigt fået noget energidrik af arbejdet i fødselsdagsgave i sidste uge - nogle tabletter fra Maxim. Umiddelbart er det ret smart da jeg så bare kan have 3 tabletter med på arbejde når jeg skal ud og træne bagefter i stedet for at have pulver med. Tabletterne opløses i vandet og så er man kørende. "Ulempen" er at jeg ikke brød mig om smagen særlig meget. Den var meget koncentreret og det føltes også lidt som om der var brus i. Så det var lidt som at køre rundt med en halvflad Fanta.

Da jeg kom rundt og ned til opløbsstrækningen igen blev jeg faktisk lidt overrasket. Jeg havde vinden i ryggen, og samtidig gik det nedad. Med andre ord kan det blive en usandsynlig hurtigt spurt der bliver kørt der. Der er i øvrigt nogle heller på stykket der, som nok godt kan lave lidt ravage, så det er i hvert fald ikke der man skal sidde og slappe for meget af. I det hele taget kan det blive et lidt underligt løb på lørdag hvis vinden er fra vest. Det betyder nemlig at nedkørslen kommer til at foregå i medvind = rigtig høj fart, og opkørslen kommer til at foregå i modvind = rigtig lav fart. Det kan give et ret ujævnt løb rent tempomæssigt, og det er der nok også nogle der kan gå lidt ned på. I øvrigt lagde jeg mærke til at der var et hul i vejen på en 10x10 cm eller noget i den dur umiddelbart lige før eller efter motorvejsbroen man kører under på opløbsstrækningen. Det var ca. ude i højre side af vejen. Rammer man ned i det hul er man færdig.

Jeg kørte ud på endnu en runde, men gjorde holdt da jeg nåede det sædvanlige startpunkt på Sandbjergbakken - ved den sidste fodgængerovergang inden svinget. Her stoppede jeg cyklen, lappede omgangen og gjorde mig klar til en test. Jeg har jo før brugt Sandbjergbakken som testbjerg da det er en rigtig fin indikator for formen. Specielt nu hvor jeg har wattmåler er det genialt da jeg ikke skal tænke så meget over tiden, men mere over hvor mange watt jeg producerer. Og lige præcis i går var det ekstra genialt da jeg jo havde pivende modvind hele vejen op. Jeg satte igang og kom hurtigt ind i en god rytme. Det var som om benene var flyvende selvom pulsen havde været lidt svær at lege med. Da jeg var kommet igennem byen og begyndte 2. del af opstigningen kunne jeg holde en god kadance med et godt pres i pedalerne. Det var faktisk først de sidste 5-600 meter at jeg for alvor begyndte at skære grimasser, da syren efterhånden havde hobet sig op. Jeg klokkede tiden da jeg kørte forbi den lille stikvej på den næstsidste knold. Tiden blev 5.35 hvilket er langsommere end før, men til gengæld kørte jeg den denne gang med et snit på 355 watt mod 340 før.

20120912sandbjerg.png

Vægten er lidt et skud, da jeg som sagt var nede på ca. 75,5 kg i weekenden. Må lige se hvad vægten siger i morgen tidlig til sammenligning.

Herfra kørte jeg så op til Stumpedyssevej, hvor jeg forinden var kørt forbi Rolfs søn der stod og var igang med at skifte slange. Langs Isterødvejen i modvind og så ellers op til Stumpedyssevej. De har fornylig lagt ny asfalt, og det er den slags hvor de så smider en masse løs grus på ovenover som så skal køres ned. Med andre ord er vejen så ru at det næsten føles som at køre på brosten. Jeg kørte et par 10 sekunders sprinter for lige at holde det ved lige også. Ikke noget med 100%, men bare sådan 80% af hvad jeg egentlig ville kunne.

Herfra var det så faktisk bare af Kongevejen hjem, med de bakker der trods alt også er på vejen.

I alt en tur på 59 km uden noget prangende snit, men til gengæld med god intensitet i de intervaller der blev kørt.

20120912tur.png

20120912kort.png

Share this post


Link to post
Share on other sites

Da jeg kørte cykelløb (75-80) foregik alt på lukkede ringe (på nær vinterlågen, der var en tung skovcykel). Og din bekendte har helt ret: På træningsture havde man en ring eller to rullet op og sat under sadlen med en tåclipsrem. Hvis man punkterede, flåede man ringen af og satte reserveringen på. Der var styrke nok i limen til at holde ringen fast på turen hjem.

Vel hjemkommet, limede man lidt ekstra oven på og satte ringen rigtig fast. Når der begyndte at komme for tykt et lag af lim, kunne man så rense det af og starte forfra. Jeg husker det egentlig som ret problemfrit, og spørgsmålet er, om det var så meget dyrere end dæk og slange, når man ser de priser, som gode dæk koster i dag ...

Det er i hvert fald værd at overveje. Eneste ulempe er at et sæt lækre ringe til danske forhold - Continental Competition, koster lige i omegnen af 700,- herhjemme. De kan dog findes til ca. 500,- i udlandet, men det er så samme pris som et sæt Continental GP4000s dæk/slange. :bigsmile:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ouch, hvor er den BMC bare røvlækker!

Kører du egentlig licens på dine nye Reynolds hjul?

Ja, den er faktisk ret lækker. Jeg tror dog jeg skal vænne mig lidt til udseendet. Det er nok det lettere opadgående overrør der ikke helt behager mig.

RB-BMC-TMR01-TeamRed-Dura-Ace-Di2-Saison2013.jpg.3048016.jpg

Og der er vidst ingen tvivl om at aero er det nye sort. Det er efterhånden en hel del cykler der netop slår sig op på sine aerodynamiske egenskaber. Specialized Venge, Cervelo S serien, Scott Foil, Orbea Orca(den nye), der gik også et rygte om at Pinarello skulle lave en aero cykel til SKY holdet pga. Cavendish.

Jeg har faktisk tænkt mig at bruge Reynolds hjulene til licensløb når jeg engang får de rigtige ringe på. Det bliver nok ikke til i år at de får debut, for jeg når ikke at montere dem inden løbet på lørdag, og derefter er det småt med løbene. Så de bliver nok først taget i brug d. 23/9 til enkeltstarten. Jeg glæder mig dog!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hold da op så kigger man væk i kort tid og når man så vender tilbage er der nærmest kommet stof nok til en hel eftermiddagslæsning! :4thumbup:

eg har ingen anelse om hvor start/mål kommer til at være, men et bud vil være at det kommer til at være i nærheden af Trørød Skolen hvor der burde være ok faciliteter

Det plejer at være lige inden indkørslen til skolen, omkring en 50 meter før. Starten går så fra indkørslen...

Share this post


Link to post
Share on other sites

I går var det afsted med Ordrup CC og ud og træne lidt på ruten til løbet i morgen. Jeg har de sidste par ture haft problemer med mit skulderblad, ligesom jeg også havde i april/maj. Det er ret irriterende, men der er nok ikke andet at gøre end lige at bide det i sig, og så ellers forsøge at massere det når jeg har mulighed for det.

Vi kørte i samlet flok op til Slotsbakken hvor vi så skulle køre 4 omgange hvor vi skulle forsøge at køre fuldt hele vejen op og så lige 50 meter længere. Jeg havde æren af at køre først, og det var hårdt på næsten alle omgange. Herefter blev vi samlet igen, og kørte så ned til Sandbjergbakken hvor vi skulle køre næste interval. En omgang rulleskift i gruppe med tiltagende intensitet op af bakken, og så frit løb på toppen.

Det gik sådan set også fint nok og vi fandt ind i en god rytme hvor der kun lige var en enkelt der til sidst stod over på føringen. Da vi nåede toppen blev løbet som sagt givet frit. Der kom et enkelt ryk hvor jeg så gik med, og kunne ligge på hjul mens han trak. Da vi nåede den sidste udfladning inden nedkørslen, rykkede jeg og kom ned som den første.

Mens vi lå og trillede gik der pludselig sport i den igen. Jeg valgte at ligge mig i front, og så ellers bare trække hvad jeg nu engang kunne. Da de første ryk kom kunne jeg af samme årsag ikke helt følge med, og lod mig bare falde tilbage mens de andre gav den gas oppe foran.

Vi tog endnu en omgang på ruten, og rulleskift op af bakken. Denne gang blev vi dog splittet da vi nærmede os toppen, og så var vi pludselig kun 3 der lå og kørte. Vi holdt den mere eller mindre kørende til vi nåede motorvejsbroen. Helt perfekt. Da vi skulle køre spurten efterfølgende kørte Simon langt ude fra. Jeg fik Klaus i front som valgte at trække lidt, og så gik jeg ellers selv i front og trak. Morten kom med et hug hvor jeg i noget tid lå og kæmpede for at komme på hjul, og vi fik da også hentet Simon igen med absolut mindste margin, og så huggede jeg igennem og tog spurten.

Den sidste omgang på ruten kørte vi i mindre grupper, hvor vi i min gruppe var 3. Det var et hæsblæsende tempo, og det var rigtig hårdt efter de tidligere opstigninger. Det betød også at jeg var godt brugt da vi nåede toppen, men formåede at bide det i mig. Af samme årsag kørte vi ikke rigtig nogen spurt i denne omgang, da der ikke var særlig meget at køre med. Vi lod os samle op, og så skulle vi køre den sidste spurt nede ved skolen. Klaus forsøgte langt ude fra og de andre gik med. Jeg kørte den lidt mere afventende, og havde på et tidspunkt et hul på en 15 meter op til de andre. Min tanke var at de nok ville gå i stå på et tidspunkt, og så kunne jeg komme blæsende forbi i høj fart. Sådan gik det ikke helt, da der var 3 der slog hullet ned til de andre, og så skulle jeg give lidt mere gas. Mit held var at de blev holdt tilbage af en bil ved en af hellerne, og den nåede lige præcis at give plads nok da jeg kom til at jeg kunne holde mit tempo, og ellers køre fra dem. En lidt let sejr, men sådan er det :bigsmile:

Herfra kørte vi så ud til Strandvejen og fik snakket lidt om løbet i morgen. Taktikken bliver vidst ret simpel - afventende de første 3-4 omgange og så skal der ellers angribes på skift. Derudover er det vigtigt at holde sig oppe foran på bakken for de tunge ryttere kan blive sat der hvis der er nogle der tager styring.

Allerede inden vi ramte Skodsborg var Klampenborg spurten i fuld gang. Der blev sat et hæsblæsende tempo på det flade stykke ind mod Skodsborg. På bakken kort efter kom det første reelle hug, og jeg gik med uden de store problemer. Der blev rykket et par ekstra gange inden vi nåede Klampenborg, men så faldt der også lidt mere ro på. Jørgen kom op og satte tempo og holdt det højt. Med 500 meter til skiltet tog Jesper over og tog den et nyk opad. Jeg ventede til det absolut sidste med at træde an, og kom nærmest flyvende fra feltet. Da jeg kørte forbi skiltet kunne jeg se at de andre lå 10-15 meter bag mig. Det giver altså god moral.

Herfra var det så stille og roligt langs Strandvejen ind over Charlottenlund og op til Lyngby. I alt en tur på 77,2 km med 29,4 km/t i snit.

20120913tur.png

20120913kort.png

Share this post


Link to post
Share on other sites

Held og lykke i morgen! Jeg ved ikke hvad det er men jeg tror du laver et resultat i morgen. Om det rutekendskabet, løbslængden der kan si folk fra, eller bare det at du er super form ved jeg ikke men jeg tror sgu du tager den. Go for it! :smilerock:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Held og lykke i morgen! Jeg ved ikke hvad det er men jeg tror du laver et resultat i morgen. Om det rutekendskabet, løbslængden der kan si folk fra, eller bare det at du er super form ved jeg ikke men jeg tror sgu du tager den. Go for it! :smilerock:

Jeg tror desværre ikke du skal tage job som clairvoyant :bigsmile: Den korte historie: Efter at have kørt næsten en omgang, hoppede jeg på baghjulet, fortsatte dog fordi jeg tænkte det måske bare var underlaget der spillede et puds. 1000 meter før målstregen på første omgang kigger jeg ned på baghjulet og kan se at det er betydeligt fladere end det bør være. Siver, og det var så årets sidste licensløb.

Lidt længere forklaring: Generelt en underlig morgen. Jeg kom fint op til tiden, spiste morgenmad, men havde hele tiden lidt ondt i hovedet. Kom afsted og valgte at køre langs motorvejen for at varme op. Da jeg nåede Holte var cykelstien spærret. Jeg cyklede dog forbi og fortsatte på cykelstien. Lidt længere henne kom der så en forhindring som jeg måtte stige af cyklen for at hoppe over. Lidt længere henne fandt jeg så ud af at de havde gravet hele cykelstien op, og der lå et tykt lagt mudder jeg måtte forcere for igen at komme over på noget asfalt. Da jeg så nåede op til motorvejsafkørslen ved Vedbæk/Holte, var jeg fuldstændig spærret inde. Der var sat 2,5 meter hegn op over det hele, på nær i den ene side hvor de havde sat nogle tykke træplader op i stedet for. Her fik jeg firet cyklen ned på den anden side, og måtte så selv kravle over bagefter. Jeg firede således ned af en lygtepæl!

Da jeg skulle klikke i pedalerne var der så meget mudder at det ikke var muligt. Så af igen, skylde dem med lidt vand og se om det kunne hjælpe - ikke rigtig. Jeg fik dog presset skoene i og kunne også klikke ud med lidt besvær. Jeg nåede frem til starten, fik skrevet mig ind og var overraskende klar. Starten gik og vi tog den MEGET stille rundt i svingene. Alle var generelt bange for at ryge ned. På Gøngehusvej fløj vi nærmest afsted med vinden i ryggen, og på opkørslen af Sandbjergbakken var der styr på det hele.

Og så var det at det gik galt. Da vi kører over brostenene tror jeg at jeg måske får ramt et glasskår eller en flintesten, som sætter sig i dækket og kort tid efter hopper jeg så ud af løbet. Pisseirriterende. Det var dog en siver, så jeg formåede at komme næsten hele vejen hjem på et halvfladt baghjul. Jeg måtte dog gå fra Lyngby Station og hjem da slangen gav op der.

Så det var godt nok en begrænset indsats i dag. Faktisk ret irriterende for jeg følte egentlig at benene var der, og jeg var egentlig klar til at gøre et godt forsøg her i årets sidste licensløb for mit vedkommende. Det irriterer mig også lidt at jeg ikke lige fik det her løb i benene, så jeg måske havde været endnu skarpere forud for næste weekend hvor der skal køres klubmesterskab. Men jeg må forsøge at tage min hævn til klubmesterskabet så :devil:

Da jeg kom hjem gik jeg igang med at vaske cyklen, fandt stedet hvor jeg var punkteret, og kunne også godt se på indikatorerne på dækket at det var slidt ret godt. Hvorfor jeg ikke lige havde brugt 5 minutter i går på lige at gå bagdækket igennem fatter jeg ikke på nuværende tidspunkt. Jeg vidste det ville være på våde veje i dag, og så dur et dæk der har kørt lidt over 2k bare ikke.

Nå, men resten af dagen er nu ændret lidt. Planen er at jeg flytter kranken over på min TT cykel og snupper en tur på den for at justere. Så kører jeg måske op forbi ruten og ser når JJ kører. Så skal der også renses hjul igen, og begynde med at lime.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hvordan gik limningen?

Kom aldrig så langt da jeg jo kun havde én tube lim. Nu er der købt ind, og så er det i aften det sker. Skal dog lige et smut til Nærum og se om de har en adapter således at jeg kan få luft i pladehjulet :laugh: Min pumpe er nemlig sådan at det har 2 udgange i hovedet - en til autoventil og en til presta. Og det er selvfølgelig autoventilen der er længst fremme, og det gør at jeg ikke kan pumpe ringen når det er monteret på hjulet. Man køber dog "bare" en adapter, men hverken Ritter eller den anden cykelbiks her i Lyngby havde dem.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Udfordringer er der nok af for tiden. Jeg fik limet hjulene i går, og jeg tror egentlig det gik fint. Da jeg så ville lime ringene var det som om limen ikke ville bide fast. Det viser sig så at der sidder noget tufo tape på dem også - så nu skal jeg finde ud af hvordan i alverden jeg får det af. Jeg har dog ingen hast med at blive færdig, for jeg har lige læst at enkeltstarten på søndag er blevet aflyst pga. for få tilmeldte. Det er sådan set fair nok, men jeg synes det er en tynd forklaring når tilmeldingsfristen først er på torsdag! Jeg havde ikke selv fået meldt mig til, da jeg af mystiske årsager ventede lidt endnu. Lettere irriterende.

Men det åbner så op for at køre et sidste licensløb, da der er løb i Greve. Det er ikke ligefrem et løb jeg ser frem til da det er et gadeløb, men det skal da nok blive spændende at se hvordan sådan et bliver kørt. Det er noget med 50 minutter + 1 omgang. Jeg har absolut ingen forventninger til løbet, og aner slet ikke hvordan det skal køres, men det er nu også dejligt at stille op til et løb uden nogen forventninger overhovedet.

Og så ser det jo rigtig spændende ud for Bjarne Riis i øjeblikket. Aftaler med Kreuziger og Breschel. Og så har jeg på fornemmelsen at Contador snupper enkeltstarten til VM i morgen.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg skal da ellers love for at vejret for alvor har vendt sig. Regn og blæst er nu på tapetet, og jeg nåede da også en kortere tur i går på Orcaen. Det tog lige lidt tid at vænne sig fra Felt'ens enkeltstartsstilling til Orcaens landevejsstilling, men efter et kvarter var jeg vidst kørende. Tanken var faktisk bare at køre en tur for at vænne mig til positionen igen, og jeg kørte derfor ud mod Værløse. Her ville jeg have fortsat ud mod Søsum og det område, men da jeg nåede Værløse kunne jeg se de ondeste, tungeste, sorte skyer der hang ude og Ganløse. Det gjorde at jeg drejede ind mod Lyngby igen og kørte et angrebsinterval langs Hillerødmotorvejen. Jeg nåede hjem i tørvejr, men vitterligt i det jeg træder ind i lejligheden åbner sluserne sig uden for. Jeg var så glad over at jeg var nået tørskoet hjem, og ikke skulle stå og vaske cykel igen.

Der er lige pt. 2 mål for den resterende del af sæsonen:

- Blive klubmester

- Køre Greves gadeløb

Greves løb bliver en spændende udfordring som jeg egentlig glæder mig til. Jeg burde have punchet til at gøre mig gældende til sidst, men det kommer også an på hvordan positionskampen kommer til at spille af. Umiddelbart ser det ud til at feltet bliver relativt lille i D, men mange ting kan nå at ændre sig på dagen. Det ser ud som om vejret bliver relativt godt på søndag, og når starten først er kl. 13.35 for os, så er der mange der kan vælge at tage beslutningen på dagen.

Klubmesterskabet er en helt anden sag. Vi skal køre en rundstrækning på ca. 7 km og 8 omgange. Ikke skræmmende ligefrem, men der er selvfølgelig en hage ved det. Løbet køres for alle holdene, dvs. både licens, 9 holdet, 9.15 holdet etc. Men for at skabe lige vilkår for alle bliver vi sendt afsted forskudt, med 4 minutters mellemrum. Dvs. når licensholdet starter er vi allerede 12 minutter efter de langsommeste motionister. Det burde ikke være noget problem at hente dem, men helt anderledes ser det ud med det bedste motionisthold(9 holdet). Her er der nogle supermotionister der ikke har licens, og derfor ikke træner med licensholdet, men som egentlig godt ville kunne følge med hvis de gad. De starter 4 minutter foran os, og det betyder at vi skal køre relativt hurtigt hvis vi skal nå at hente dem inden stregen.

Når alt det så er sagt, så vil jeg nok hovedsagligt måle mig med de andre licensdrenge, og det er også dem jeg skal sammenlignes med. Så målet er egentlig at blive den bedste licensrytter, og det kan i sig selv godt gå hen og blive besværligt. Der er rigtig mange stærke ryttere for tiden, men jeg kan håbe på at jeg er den stærkeste på dagen. Jeg skal bare huske mig selv på at jeg ikke nødvendigvis behøver sidde og vente på spurten, men evt. selv prøve at gøre løbet hårdere. Denne sæson har været en øjenåbner rent ryttermæssigt, hvor jeg egentlig altid har set mig selv som en puncheur/sprinter, så har jeg haft meget mere tempo i år og rent faktisk klaret mig godt. Så der skal tænkes anderledes tror jeg.

Og så skal jeg da ellers lige love for at Riis har fået lavet de indkøb vi har efterlyst de seneste par sæsoner. Først var det Roche der blev signet, og han er virkelig en interessant rytter som jeg glæder mig til at se i Riis's stald. Kan han blive hævet til det næste niveau, og måske snuppe en sejr i et af de mindre etapeløb? Sammen med Kreuziger er det virkelig et hold der er blevet styrket på hjælperfronten, men også i de mindre etapeløb som Paris-Nice, Dauphine, Schweiz Rundt etc. Breschel og Bennati bliver et fantastisk makkerpar, og er vel egentlig 2 ryttere som på papiret komplimenterer hinanden perfekt. Meget lig i statur og egenskaber. Kan man forestille sig et Paris-Roubaix hvor favoritterne sidder der, og så Breschel og Bennati der kan spille hinanden ud og ligge pres på. Med det indkøb kunne det tyde på at Cancellara alligevel ikke kommer tilbage til Riis - eller gør han? Riis har netop skrevet med Oliver Zaugg som er Schweizer, og som ligesom Bennati, har kørt med Cancellara på Radioshack-Trek-Nissan-Luxembourg-Project-whatever holdet, og jeg kan ikke lade være med at tænke at det er på baggrund af Fabians ankomst. Men det kan meget vel også være præcis det modsatte, og deres ønske om at køre deres egen chance. Men er du gal et forårsklassikerhold de ellers ville kunne stille med hos Team SBTB:

- Cancellara

- Breschel

- Bennati

- Mørkøv

- Klostergaard

- Kroon

og så det løse.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now