Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Underlig weekend

I går stillede jeg for anden gang op i Ordrup CC's klubmesterskab. Løbet bliver afviklet som jagtstart, hvor de "langsommeste" hold starter først, og de hurtigste sidst. Vi blev således i går sendt afsted med 4 minutters mellemrum med licensholdet som sidst startende. Allerede der var slaget nærmest tabt på forhånd. 8 omgange af 7 km, ville betyde at vi skulle køre omkring 43-44 km/t for at hente 9 holdet, som består af ryttere der sagtens ville kunne køre licens, men som ikke gør det. Sidste år var der 3 minutter mellem holdene, og der blev 9'erne først hentet med 100 meter til mål. Jeg havde taget bilen op til starten, da det havde regnet i løbet af natten, og jeg helst ville undgå punkteringer inden start - hvilket jeg havde haft sidste år. Jeg kom derop med noget ala 50 minutter til start, fik samlet cyklen, og kørt hen til indskrivningen. Da jeg ville begynde at varme op kom der selvfølgelig en byge, så opvarmningen blev lige afkortet med 6-7 minutter og så var det lige pludselig en anelse mere presset.

Jeg havde luret at vi ville starte som lyn og torden, så min tanke havde været at køre stille og roligt, og så ellers lige køre et enkelt interval hvor der blev lukket op. Desværre blev jeg lullet lidt i søvn af 2 andre ryttere som jeg kørte med, og fik dermed aldrig kørt andet end en stille og rolig omgang på ruten.

Vi var som sagt de sidste der startede, og da vi gik igang var det virkelig for fuld smadder. Rulleskiftet blev hurtigt etableret, og jeg blev hurtigt presset for højt op. På anden omgang følte jeg at benene blev tungere og tungere, og jeg havde sværere og sværere ved at følge med. Da vi nærmede os sidste del af omgangen var det meningen at jeg ville springe en føring over, for lige at genfinde mig selv. Der var allerede et par stykker der havde sat over, så da der kom en forbi mig bakkede jeg lidt af og ventede på de næste - de kom så bare aldrig. De var simpelthen blevet sat. På det tidspunkt var mine ben helt og aldeles smadrede, og syren sad tungt i lårene. Og så kunne jeg ellers bare se gruppen forsvinde væk. Jeg blev enig med mig selv om at finde mit eget tempo, og så kunne jeg måske være heldig at de gik i stå oppe foran på et tidspunkt. Det vigtigste for mig var bare at jeg ikke ville give op.

Derfor kørte jeg næsten solo resten af løbet. Først da jeg kørte ud på næstsidste omgang, blev jeg hentet af 9 holdet der tog en omgang på mig, og så kørte jeg med dem rundt, inden jeg kørte den absolut sidste omgang for mere eller mindre bare at rulle af.

Efter løbet fik jeg snakket lidt med de andre, som var lidt irriterede over formatet på mesterskabet. Det var således ikke den stærkeste rytter der blev mester, men den der sad i den bedste gruppe. Var hele løbet blevet kørt som et linieløb med samlet start, tror jeg podiet havde set betydeligt anderledes ud. Næste år ser det dog ud som om at man vil køre det som et rigtigt cykelløb, og jeg fik så lige nævnt at man da også godt kunne lave et klubmesterskab i enkeltstart. Der er trods alt et par stykker der synes det er sjovt, og ruten er egentlig ganske fin til det.

Jeg gider ikke engang nævne stats for i går, for det var simpelthen for ringe. Årsagen var uden tvivl min manglende opvarmning. Havde jeg holdt mig til planen så havde jeg kunne sidde med hele vejen rundt. I sidste ende gjorde det ikke den store forskel, for 9 holdet vandt med 2 minutter ned til licenserne.

I dag var således en helt anden sag. Jeg skulle egentlig have kørt enkeltstart, men den blev aflyst pga. for få tilmeldte. Jeg valgte derfor at tilmelde mig et licensløb i stedet for - et gadeløb i Greve. Egentlig var Sorgenfriløbet i sidste weekend mit sidste, men det ville være for kedeligt at slutte sæsonen med en punktering. Jeg ankom til Greve i god tid, og havde således en time til at varme op i. Klog af skade fristes man til at sige. Jeg kørte derfor ud på Greve Landevej og begyndte ellers bare at køre stille og roligt for at få gang i benene. Efter 10-12 minutter lagde jeg et par "intervaller" ind hvor jeg kørte 1 minut med en kadance på over 110 RPM. Lidt udenfor Taastrup vendte jeg om og kørte så lige et interval hvor den fik lidt mere smæk på. Helt perfekt til at åbne benene op for alvor.

Forbi bilen og lige tage vesten af og den ene dunk, og så ellers finde op mod starten. Her mødte jeg så Simon fra klubben og vi fik lige kørt et par omgange i industriområdet bare for at holde os varme. Op til starten og så afsted. Jeg følte at mine ben var GENIALE fra første tråd af. Således røg jeg også afsted på 1. omgang. Jeg fik egentlig slået hullet sammen med 2 andre, men som med så meget andet blev vi hentet igen. Det var så faktisk essensen af det løb. Jeg prøvede i alt nok omkring 8-10 gange at rykke mig fri fra feltet, men hver gang blev jeg hentet ind igen. 1/3 inde i løbet røg der 3 mand afsted - selvfølgelig i et af de angreb hvor jeg ikke var med. Jeg prøvede et par gange at komme afsted, og den ene gang troede jeg virkelig på det da jeg var kommet afsted med en HCK og FBL rytter. Af mystiske årsager kunne jeg så se ryttere fra begge klubber ligge i front og trække feltet. Det giver jo nada mening når de havde ryttere foran.

Generelt virkede det til sidst som om at hver gang jeg angreb, så blev jeg kørt ind igen, og når der var andre der angreb, så fik de lov til at køre. Jeg måtte også selv køre et par stykker ind fra tid til anden. Der var dog kommet endnu et udbrud afsted med 6 mand i, og de lå længe et pænt stykke foran feltet. Da vi nærmede os de 50 minutter var de dog hentet igen, og da vi kørte ud på sidste omgang blev der virkelig lagt press på i feltet. Farten blev lige kastet et nyk opad, og da vi passerede målstregen til sidste omgang kørte jeg mig op ude i den ene side til fronten af feltet. Her kunne jeg se Simon sidde i front og bakke lidt af. Jeg kom ind på hjul og sagde til ham at han skulle sætte tempo. Som sagt så gjort. Desværre var det lige da vi ramte modvindsstykket og han så virkelig ud til at lide. Jeg prøvede ta sige til ham at han ikke skulle eksplodere, men bare holde tempo. Der var ikke nogen fra de andre hold der lagde press på, så vi kunne godt tage den lidt med ro, men at kommunikere i kraftig modvind er ikke altid lige let.

Han måtte således opgive lidt, og så kom de andre lidt mere frem. Jeg kom ind i noget der lignede 4. position blandt nogle andre, og måtte køre lidt aggressivt da vi kom ind i det sidste sving. Der var der nemlig også begyndt at komme nogle på venstre side af vejen, og hvis de kom for langt frem kunne de faktisk komme bedre igennem højresvinget. Så jeg trak lidt ud til venstre, og gav den lige et skud til da vi ramte ind i svinget. Jeg tror måske jeg lå blandt de første 6 på opløbsstrækningen.

Der var først en der stak ude til højre, og det satte tempo på. Jeg havde egentlig en god position i venstre side af vejen, og havde det rigtig fint. Da jeg åbnede spurten gik jeg venstre om, og så begyndte ham foran pludselig også at trække mod venstre. Egentlig ikke noget problem hvis det ikke lige var fordi der var en helle hele vejen. Så jeg måtte lige stoppe mit antrit, han trak lidt tilbage til højre, og så kunne jeg sætte igang igen. Desværre blev jeg stadig lukket lidt for meget inde til at jeg for alvor kunne rykke igennem, og måtte også sande at jeg "kun" blev 4'er i feltets spurt. Der var stadig et udbrud ude foran, så 4. pladsen i feltet betød en 7. plads i løbet.

Og så er der lidt stats fra løbet:

20120923tur_zps7ee1a304.png

20120923kort_zpsd95ccf7a.png

Det er næsten en skam at skulle slutte løbssæsonen nu, men jeg har lært en hel del i denne sæson, noget jeg nok skal komme ind på på et senere tidspunkt. Jeg følte at jeg i dag kunne have vundet hvis jeg havde haft det sidste held. Men min 7. plads burde give noget ala 1 point, og det betyder at jeg slutter med 7 point på kontoen i denne sæson.

Link to comment
Share on other sites

Lyder som et fedt gadeløb. Godt kørt. Og tillykke med point :smilerock:

Det var faktisk rigtig fedt. Det ene af svingene, det der er øverst på kortet, kunne man tage flat out hvis man turde, og det gav altså nogle gode muligheder.

Jeg har fundet lidt billeder fra løbet i går

156528_10151140395855502_120596686_n.jpg

228896_10151140395915502_1017560802_n.jpg

Link to comment
Share on other sites

Licens eftertanker

I år var det første år hvor jeg for alvor prøvede kræfter med licensløb. Jeg havde snuset lidt til det i 2011, men der blev det kun til et enkelt løb. Det har været en lidt blandet sæson, som set i bagklogskabens klare lys skulle have været startet tidligere. Jeg tror jeg rent mentalt har villet være så klar jeg overhovedet kunne blive og kørte meget efter et peak i maj. Jeg kunne sagtens have kørt med allerede i april måned, og måske fået noget mere erfaring. Ligeledes valgte jeg at prioritere en anelse anderledes end normalt. Så til næste år er jeg også at finde til start i de første løb.

Jeg har dog alligevel nået at få kørt en række løb. Det første var ude i Sengeløse, på en ekstremt blæsende forårsdag. Et løb som af mange blev betegnet som det hårdeste de har været med i, og jeg måtte da også flere gange lukke huller og bide smerten i mig for at hænge på. Jeg prøvede at komme afsted en enkelt gang, men kom hjem sammen med et decimeret felt hvor jeg rent faktisk snuppede spurten. En 4. plads i debut'en gav god moral forud for næste løb, som samtidig var et af dem jeg prioriterede højt. Løbet ude på Tyren blev dog ikke den fest jeg havde håbet på. Vejret var mega lækkert, men ruten var kort - kun 60 km, og selvom man skulle over en stigning undervejs, så var den slet ikke hård nok til rent faktisk at gøre en forskel. Havde vi kørt en eller to omgange ekstra havde den måske kunnet skabe lidt udskilning. Så da spurten skulle køres var alt kaos med over 90 startende ryttere, jeg kom for langt bagud og sad lige ved siden af et kæmpe styrt kort inden vi ramte den sidste stigning mod mål. Egentlig en afslutning der burde have ligget lige til mit højreben. Jeg blev nummer 35 hvilket ikke stemte overens med mine forhåbninger.

Så stod den ellers på en måned med allergi, inden jeg igen i juli for alvor gav den en skalle med træningen. Jeg synes også at jeg stod knivskarp til løbet i Roskilde som var en ret pæn rute. Jeg sad godt med i feltet, fik kørt mig op til den forreste del til sidst, og troede så at jeg havde fået en punktering. Ret nitten, og jeg måtte tonse efter feltet da jeg fandt ud af at baghjulet ikke fejlede noget som helst. Jeg fik reddet lidt placeringer til sidst, men stadig ikke særlig godt og endte på en 33. plads.

Om aftenen kunne jeg så mærke en forkølelse der var på vej, og slog igennem dagen efter for fuld skrue. Absolut ikke den bedste forberedelse frem mod den enkeltstart jeg så skulle køre lørdagen efter. Jeg nåede dog at blive nogenlunde klar, men blev så sat under press på selve dagen. Jeg kunne ikke finde indkørslen til området, og da jeg endelig kom havde jeg vidst noget ala 25 minutter til at få samlet cyklen og varmet op. Med andre ord var jeg slet ikke varmet godt nok op da jeg satte igang. Benene var heller ikke særlig gode, men jeg fik alligevel holdt et godt press. Min første rigtige enkeltstart blev kørt med en placering lige udenfor top 10, da jeg blev nummer 11 - sølle 15 sekunder fra 10. pladsen. Med den rigtige opvarmning tror jeg at jeg kunne have været blevet 9'er, men i det mindste gav det en god moral. Et flot resultat når jeg tænker på sygdom, dårlig forberedelse og ikke mindst min normale cykel med bøjle på.

Efteråret har ikke været god ved mig, da jeg efterfølgende igen kæmpede med en omgang forkølelse der satte mig ud af spillet i godt 2 uger inden jeg igen kunne stille til start i et løb. Det blev CK Kronborgs løb i Tikøb på en rute der bestod af en række veje jeg kendte særdeles godt fra min tid i HCM. Jeg prøvede et par gange undervejs med et par angreb, men det var først da der var kommet en gruppe afsted med en holdkammerat, og at der var en CCH rytter der prøvede at køre op til dem at jeg kom afsted for alvor. Der lå en gruppe foran os, og vi kunne se dem engang imellem, men formåede desværre ikke at hente dem. Angrebene fra min side havde sat sig i benene og jeg havde således bare ikke mere at skyde med da vi nåede spurten, og måtte tage til takke med en 6. plads samlet. Igen ganske fint kørt med lidt rester af sygdom i kroppen.

Sorgenfriløbet blev næsten en katastrofe, hvilket var en skam for benene var der egentlig. En punktering på 1. omgang betød at jeg kunne se med fra sidelinien resten af tiden. Det skulle egentlig også have været mit sidste løb, men heldigvis fik jeg meldt mig til Greves løb som så blev kørt i går. Benene var fantastiske, og det eneste jeg manglede var en smule held til at komme væk. Det skete dog ikke, og så var der dømt spurt i stedet for. Selvom jeg blev lukket lidt inde i spurten fik jeg alligevel kørt mig frem til en 7. plads hvilket jeg kan være ganske tilfreds med.

Og det var så denne licens sæson. Den har uden tvivl budt på mange nye erfaringer som jeg kan tage med til næste sæson. Jeg synes jeg har fået en større selvtillid i løbene, og har også fået en del mere mod. Hvor jeg til at starte med måske kørte dem lidt defensivt og ventede på spurten, så har jeg fået vendt det til at køre mere offensivt med risiko for at tabe det hele. Med andre ord kører jeg nu som jeg gerne vil, og ikke som fornuften siger. Jeg har også styrken til at kunne forsøge et par angreb i løbet og stadig have noget at skyde med i finalen.

Jeg har også fået en større løbsforståelse, som hele tiden udvikler sig. Hvor skal man placere sig i forskellige situationer, hvor skal man køre frem i feltet og meget andet. F.eks. er det dumt at forsøge at køre venstre om en rytter der i forvejen ligger i venstre side af vejen, for går han kold vil han nærmest pr. instinkt trække mod venstre, og så er vi lige vidt. Noget jeg bemærkede ved mig selv i går var at jeg nemt går ind i en styrende rolle. Jeg var ikke bange for at opmuntre de andre jeg kom i udbrud med, og ikke mindst svinge taktstokken om hvilken retning rulleskiftet slår ud i. Det lyder måske underligt, men på en rundstrækning vil man som oftest have 2 steder hvor vinden kommer fra hver sin side, og der nytter det ikke noget at man så slår ud i den forkerte side. Så hver gang vi kom på den ene side sagde jeg at vi slog ud mod højre, og på den anden side var det ud mod venstre.

En af de ting jeg dog skal arbejde med frem mod næste sæson er styrken efter punchet. Jeg har intet problem i at rive mig fri fra feltet, men jeg føler lidt at jeg mangler styrken når jeg efterfølgende skal holde den kørende. Så der skal lidt mere fokus på noget VO2max arbejde så jeg måske kan holde den kørende efterfølgende.

Men allerede nu kan jeg godt løfte sløret for et af næste sæsons mål: Jeg skal køre i C-klassen. Der er 2 muligheder sådan som jeg ser det. Den ene er at køre de sidste 17 point hjem i nogle løb i D-klassen, og den anden er at søge i C-klassen når licensen skal søges og se hvad der sker.

Edited by Kermit
Link to comment
Share on other sites

Forventningens glæde

Race-season er ovre, men der er stadig nogle ting at se frem til for resten af sæsonen. Jeg glæder mig faktisk lidt til at komme igang med styrketræningen igen. Jeg har været lidt i tvivl om hvorvidt jeg skulle styrketræne denne vinter, men er blevet enig med mig selv om at 2 ugentlige pas burde være til at klare, og forhåbentlig kan give mig et positivt udbytte. Fokus vil i år være 100% på de øvelser jeg endte med at lave i januar og februar. Dvs. squat, single leg press, planker, hyperextensions og hvad jeg ellers lige kan finde på. Fokus på høj vægt og få repetitioner. Styrketræningen bliver der så nok skruet ned for når jeg når januar/februar, alt afhængig af hvordan vejret ser ud til den tid.

Men før vi overhovedet når så langt, så skal jeg med familien til Mallorca i næste uge, og jeg har selvfølgelig fået dispensation til at tage min Orca med derned. Vi skal bo det helt forkerte sted hvis man gerne vil cykle i bjerge, men heldigvis er øen jo ikke mega stor. Så jeg håber på at jeg et par dage kan få nogle ture, og en enkelt eller 2 gange køre over til vestsiden og bl.a køre op af Soller, og generelt køre i de bjerge der ligger derovre. Jeg er så småt begyndt at nørde geografien lidt, og det har givet lidt tanker på min bjergdebut i Vence tidligere på året. En super fed oplevelse som jeg håber jeg kan gentage næste år. Jeg sidder faktisk allerede nu og lurer på at lave en træningstur til Nice området til marts næste år. Det kunne være fedt igen at koble det sammen med Paris-Nice's indtog i byen. I første omgang er det bare udsigten til dette jeg glæder mig til

1342.jpg

Link to comment
Share on other sites

Mallorca er fedt, glæd dig. Jeg var en smut ude på cap de formentor. En oplevelse og min debut med bjerge. Der er alt slags terræn. De vildeste stigninger i de gamle byer er sjove. Man mærker at øen bliver besøgt af rigtig mange på cykel. Gode veje, venlige bilister. Glæder mig til at læse om dine oplevelser!

Link to comment
Share on other sites

Hej Kermit - fedt med en tur til Mallorca.

Jeg var jo med klubben dernede i maj, og det er virkelig et fedt cykelterræn.

Soller-stigningen er da fed, men det er nu Sa Calobra-stigningen ( og nedkørslen for den sags skyld ) jeg husker bedst, ikke mindst pga. den spektakulære natur. Den kan anbefales ;-)

Link to comment
Share on other sites

Lav nu en Jernmand... :tongue:

Kommer nok ikke til at ske foreløbig :bigsmile:

Mallorca er fedt, glæd dig. Jeg var en smut ude på cap de formentor. En oplevelse og min debut med bjerge. Der er alt slags terræn. De vildeste stigninger i de gamle byer er sjove. Man mærker at øen bliver besøgt af rigtig mange på cykel. Gode veje, venlige bilister. Glæder mig til at læse om dine oplevelser!

Jeg glæder mig også virkelig til at se det hele an. Har kun hørt positivt om det.

Hej Kermit - fedt med en tur til Mallorca.

Jeg var jo med klubben dernede i maj, og det er virkelig et fedt cykelterræn.

Soller-stigningen er da fed, men det er nu Sa Calobra-stigningen ( og nedkørslen for den sags skyld ) jeg husker bedst, ikke mindst pga. den spektakulære natur. Den kan anbefales ;-)

Modtaget, den kigger jeg nærmere på.

Link to comment
Share on other sites

De nordsjællandske Ardennere

41359010.jpg

I går var jeg på cyklen for første gang siden løbet i søndags. Rent mentalt har jeg nok haft behov for en lille pause, men vejret har altså heller ikke været til de store cykeltogter. Jeg har fået gjort Orcaen bjergklar, og monteret mine Shimano C24 hjul på den, og en 11-28 kassette bare for at være på den sikre side.

Jeg var lidt presset på tiden da jeg kom senere hjem end jeg havde regnet med, så det blev bare en god omgang motionisttons. Jeg kørte ud langs Bagsværd Sø og havde min opvarmning der, og lige inden jeg nåede Skovbrynet begyndte jeg så småt at åbne op. Igennem Hareskoven fik den således masser af gas, og der blev stået på bakkerne når de kom. Ned langs Bryggeri Skovlyst hvor især svingene blev testet med en 40-42 km/t og så ind mod Værløse.

Her kørte jeg således ud mod Ganløse og da jeg nærmede mig fik jeg en idé til en sløjfe man kunne køre. Snuppe den 2-delte bakke på Damvadvej, op ad Burhøjvej, ind mod Ganløse ad Hesselvej og så rundt igen. I alt er det en runstrækning på ca. 9,5 km med 85 højdemetre. Men det vigtigste er sådan set at der absolut ikke er et fladt stykke nogen steder. Det går enten op eller ned hele tiden. Der er et par enkelte kradse stigninger undervejs, og kunne i virkeligheden godt minde om en god Ardennerklassiker.

Jeg kørte stående op af den 2-delte bakke, og forsøgte at holde tempoet på det "flade" stykke ind mod Søsum. Ind mod Slagslunde blev bakken således også taget med et godt tempo, og den sidste bakke ind mod Ganløse trak også lidt tænder ud. Da jeg kom ind i Ganløse igen kørte jeg ud af Farumvejen og kørte igen tempokørsel.

Herfra var det faktisk bare igennem Farum og så hjem.

I alt blev det til en tur på 51 km, 32,4 km/t og 222 watt.

20120928tur.png

20120928kort.png

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Tour of Mallorca

IMG_6905_zps0c62aed7.jpg

Jeg kom hjem fra Mallorca natten til tirsdag efter en fantastisk tur. I grove træk var vejret fantastisk med solskin og 25-30 grader, og kun 2 dage med lidt overskyet vejr. Derfor fik jeg cyklet 2 ture, dyppet mig selv i poolen op til flere gange, og spillet lidt tennis. Cyklingen var dog lidt presset da jeg skulle samle cyklen, og pludselig kammede skruen over i frempinden. Jeg havde ikke ligefrem lyst til at køre med kun 3 skruer på frontpladen, så jeg måtte et smut ud og investere i en ny frempind. Ikke lige hvad jeg havde håbet på, men sådan er det. Frempinden må dog et smut tilbage til leverandøren i håbet om at han vil bytte den - der blev i hvert fald brugt momentnøgle sat til 5 nm, og da den står til at kunne tage 6 nm, er det svært at se hvordan jeg skulle have gjort det anderledes.

Men jeg kom på cyklen, og min første tur blev til en debut i de Mallorkanske bjerge. Min kæreste og jeg pakkede bilen og kørte til Soller hvor jeg efter en kort opvarmning begyndte opkørslen til Puig Major. Vejret var mildest talt genialt, med omkring 27 grader, høj solskin og en skyfri himmel. Nærmest allerede fra starten af sprang sveden fra mit hoved, og benene blev mødt med modstanden fra stigningen. Jeg fandt ind i en rytme jeg følte jeg kunne holde, og vejrtrækningen blev med det samme koncentreret. I bunden var stigningen fra allerede oppe i nærheden 6-7%, så den satte sig relativt hurtigt i mine sløve ben.

Hvad jeg ikke lige havde opdaget ved Puig Major stigningen var at den rent faktisk havde nogle plateauer hvor den lige fladede lidt ud. Det gav noget tiltrængt hvile til benene, og en mulighed for at køre kadance lidt op. Jeg fik hurtigt fat på en rytter foran mig, og kom relativt hurtigt forbi. Det var en ganske fin fornemmelse at kunne gøre det, og det var lækkert at have noget at køre efter. Kort tid efter jeg havde passeret ham, blev jeg mødt af en Omega-Pharma Quickstep rytter der var på vej ned. Meget cool at se en prof rytter træne i samme område som en selv.

Lidt længere oppe fik jeg igen øje på 2 ryttere der lå foran mig. Den ene lidt foran den anden, så her gik den næste jagt ind. Jeg valgte dog ikke at køre mig selv helt ud, men stadig holde mig til en rytme hvor jeg følte at jeg ikke ville eksplodere da jeg trods alt også lige havde en opkørsel mere i vente. Et par km fra toppen fik jeg hentet den bagerste rytter som viste sig at være en kvinde, og jeg fortsatte videre op tilk den næste. Her begyndte jeg nok at træde lidt ekstra i pedalerne, og da jeg hentede den næste kunne jeg læse på hans bukser at han var sponsoreret af en dansk bilforhandler. Da jeg passerede ham fik jeg således lige sagt "God tur" og han kvitterede igen med at sige at der kun var et par km til toppen. Jeg fik kørt fra ham, mens han nok ventede på sin kone/kæreste, men kom dog forbi mig da jeg nærmede mig tunellen på toppen. Det er så fordelen ved at kende stigningen :bigsmile:

Jeg kørte igennem tunellen og ringede så til min kæreste som holdt lidt længere nede. En fantastisk lille nedkørsel til et område hvor der lå en kilde. Opkørslen af Puig Major var på 14 km med små 6% og tog mig 52 minutter og 45 sekunder.

IMG_6877_zpsa4fec6b9.jpg

Nedkørslen herfra var virkelig lækker. Store sving og mulighed for at få god fart i cyklen. Inden nedkørslen til Sa Calobra var der lige en kort opkørsel på et par km, og så gik det ellers nedad i godt og vel 10 km. Der var virkelig fart på, og en række kringlede sving. Jeg fik hurtigt hentet et par biler der lå foran mig, på et tidspunkt valgte den ene af dem at bremse lidt uventet op, og jeg var ved at ryge op i bagruden på en Fiat Panda. Ikke den måde man ville ende det hele på.

Nede i bunden fik jeg vendt om, og så var det ellers bare opad. Til dem som ikke kender Sa Calobra, så er det en lille havneby der ligger på bagsiden af bjergene. Med andre ord er hele opkørslen en gryde, da der ikke er super meget vind, men til gengæld meget varmt. Jeg skulle lige bruge lidt tid på at vænne benene til at køre igen efter nedkørslen hvor jeg mere eller mindre ikke havde haft dem i omdrejninger. Der gik dog igen ikke længe før sveden sprang fra hele kroppen, og jeg havde det virkelig varmt.

Sa Calobra stigningen var noget anderledes end Puig Major, da den først og fremmest har nogle højere procenter(op omkring de 13%) og ikke har nogle deciderede flade stykker. Ligeledes bider den virkelig med de mange sving, så man ikke bare kan holde et press i pedalerne og kværne den op. Det passede mig egentlig ganske fint, og det faktum at jeg hele tiden kunne variere med en siddende og stående stilling var genialt. Benene kom dog aldrig helt igang, og det var tydeligt at se på mine watt tal.

528675_10151162998355502_1606550110_n.jpg

Undervejs på stigningen havde jeg hele tiden nogle delmål. Det var hele tiden "Op til dét stykke" så jeg havde noget at køre efter. Nogle gange var det lidt demotiverende at kigge op og kunne se at der alligevel var en vej et pænt stykke længere oppe, men motivationen var heldigvis stor når man så nåede derop. Da jeg nærmede mig rastepladsen kunne jeg igen se min kæreste så jeg kunne se enden på det hele.

524888_10151163001345502_1445257826_n.jpg

Jeg stoppede derfor ca. 1 km fra toppen efter 9 km's hård bjergkørsel, og satte mig i baggagerummet af bilen med en cola og en kold vand som jeg straks placerede på nakken. Helt vidunderligt.

374387_10151163001640502_2065978223_n.jpg

I alt blev det til en tur på små 51 km, og min Garmin sagde 1700 højdemetre. Jeg regnede den dog efter på Bikelog.dk og der siger den altså lige omkring de 2000.

20121004tur_zps0e74e75d.png

20121004kort_zps266680b4.png

Edited by Kermit
Link to comment
Share on other sites

Uh, det ser ud til at været en lækker tur. Mallorca er med på min cykel-ønskeseddel. :shades:

Jeg var faktisk enormt imponeret over området. Super lækkert, og der er trods alt ikke mere end 25-30 km ind til Palma fra Soller. Palma er i øvrigt en møglækker by!

Link to comment
Share on other sites

Tour of Mallorca pt. 2

4971621765_9af70744a0_z.jpg

Dagen efter min tur på den vestlige del af øen, var der igen en mulighed for at komme ud og cykle. Jeg valgte dog bare at udforske det område vi selv boede i. Ikke ligefrem det mest bjergrige område, men da jeg kørte ud af byen, Cala D'or, kunne jeg skimte nogle bjerge i baggrunden. Jeg valgte derfor at forsøge at køre ud til dem. Det viste sig at være lettere sagt en gjort. Det var nemt nok at navigere rundt på de store veje, men jeg havde en idé om at jeg skulle ind i de mindre byer for at finde vejene op på toppen. Det betød at jeg kom igennem en række meget små byer, med stengærde hele vejen rundt. Ret interessant. Jeg fandt da også nogle små veje op af bjerget, men fælles for dem alle var at de endte relativt kort tid efter. Jeg kom da alligevel ud på nogle små kradse stigninger der fik mig ud på 28'eren og op og stå. På et tidspunkt tror jeg endda at mit baghjul lige spandt i et antrit grundet gruset.

Jeg gjorde så op med mig selv at jeg måske hellere skulle forsøge at køre rundt og bare få lidt rytme i kroppen. Det fik mig igennem en række byer, store veje, og med udsigt til et bjerg jeg havde bemærket da vi en dag havde været i Alcudia. Der var noget der mindede om en borg på toppen, så der måtte også være en vej derop. Da jeg kom igennem byen Felanitx var der pludselig et skilt der pegede mod noget der hed "Sant Salvador" og med et ikon for en bygning på. PERFEKT! Den vej kørte jeg så, og kort tid efter kom der en stikvej fra hovedvejen hvor jeg drejede ind. Jeg havde kørt opad lige siden jeg var kørt ud af byen med en 2-3%, og da jeg havde kørt 500 meter inde på stikvejen kom der et skilt hvor der stod noget ala Sant Salvador - 4,6 km 7,8%. Perfekt. Jeg fandt senerehen ud af at hele stigningen fra byen er på ca. 6 km med 6% i snit. Men er du gal for en stigning! Den var noget voldsommere end jeg havde regnet med, og tog for alvor fat. Nede i bunden kørte man i et skovområde, og der var bare hele tiden sving. Med halvringe bjergben fra dagen før var det lidt af en opgave, men som sædvanlig fandt jeg ind i en rytme og pressede igennem.

På et tidspunkt var der en bil der prøvede at passere mig i et sving, kun for at opdage at han ikke kunne se om der kom nogle modkørende, så jeg blev presset helt inde i svinget, og jeg skal da love for at sådan et sving er skrapt. Det føltes bare som om stigningen fortsatte for evigt fordi man hele tiden kunne kigge op på klostret. Men op det kom jeg, og der var en lækker udsigt over kysten da jeg endelig kom derop, og fuldstændig stille. Nogle gange kan man godt savne en bjergtop i Danmark hvor man kan sætte sig i fred og ro, og bare lade tankerne få frit løb. Da jeg havde siddet der i en 5 minutter gjorde jeg mig klar til at køre ned igen, og der kom så 2 tyskere over til mig med relativt korte mellemrum og spurgte mig, på tysk, om stigningen havde været hård.

Nedkørslen var grundet procenterne ret hurtig, men samtidig meget teknisk da der hele tiden var hårnålesving. Hvad der gjorde den lidt mere spændende var at der i nogle af svingene lå godt med grus. Ned det kom jeg dog, efter at have hentet et par biler på nedkørslen. Herfra var det sådan set bare ud på hovedvejen igen, nyde medvinden og ellers bare brage hjem mod Cala D'or. En ting jeg bemærkede på turen hjem var at man ikke skulle for tæt på grøften visse steder. Her havde de simpelthen lavet en betonrende der nok har været tæt på en meter dyb.

I alt blev det til en tur på 66,5 km med 28,4 km/t i snit, og små 900 højdemetre.

20121005tur_zpsb968beba.png

20121005kort_zpsef2dceb6.png

Et par dage senere var vi forbi klostret med familien, og var også inde i klostret. Jeg var den sidste der trådte ind, og inden jeg havde set mig om sagde min kæreste "Prøv lige at se". Jeg kiggede op, og så hang der det helligste for en cykelrytter - verdensmester trøjen!

timoner1.jpg

På billedet er der kun 5, men der hænger faktisk 6 i rummet. De viste sig at tilhøre den gamle banerytter Guillermo Timoner, som blev verdensmester hele 6 gange tilbage i 50'erne og 60'erne. Han kom oprindeligt fra Felanitx og havde derfor fået sine trøjer til at hænge i klostret. Et imponerende syn!

Edited by Kermit
Link to comment
Share on other sites

Ha, haaa, det kloster besøgte vi også. Jeg kiggede også lidt, da jeg så, at der hang gamle cykeltrøjer. Min respekt for de katolske munke steg. Porto Colomb var også værd at besøge, så vidt jeg husker ...

EDIT: Og her er beviset på, at jeg var der :happy:

post-52761-0-92807100-1350043720_thumb.j

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Tanker for 2013

På en eller anden måde synes jeg denne tid af året er blandt de fedeste. Det er her hvor man sidder med de store tanker om hvad man skal næste år. Jeg har en relativ stor liste af ting jeg har haft oppe og vende, og en masse af dem er også allerede pillet ud igen. Men fælles for dem alle er at de er blevet tænkt. Nogle af tankerne har været:

- Ironman/Challenge

- Kortere tri's

- La Marmotte

- Haut Var løbet

- Licens

- Chrono Cup

- Træningslejre sydpå

Resten af sæsonen for mit vedkommende kommer til at være knap så struktureret til at starte med. Mens vejret stadig er nogenlunde til at træne i vil fokus være på at køre nogle lyst-betonede ture. Måske vil der senerehen komme nogle intervaller med i det, men til at starte med vil det være nogle ture med god længde og tons. Styrketræningen vil som tidligere nævnt blive faset ind, om end det ikke kommer til at fylde så meget som tidligere sæsoner.

Jeg har 2 deciderede træningsmål for næste år:

- Enkeltstart/tempo

- Angreb

Nu hvor jeg har investeret i en TT cykel skal den også komme til sin ret. Det er en disciplin jeg føler er voldsomt inspirerende og det tiltaler mig virkelig. Derfor vil jeg sjovt nok også forsøge at blive bedre til at køre på den. I første omgang bliver det med at finde en optimal position på cyklen og ikke mindst vænne mig til denne, dernæst sørge for at køre nogle træningspas der er tilrettelagt tempo-arbejde. Det betyder bl.a. FTP intervaller, SS intervaller og VO2max intervaller.

Angreb skal forstås på den måde at jeg har nemt ved at rykke mig fri fra et felt, men mangler den efterfølgende styrke til at holde mig væk. Det er faktisk lidt i forlængelse af TT træningen, men måske med lidt mere fokus på VO2max arbejde.

Derudover prøver jeg endnu engang med et forsigtigt vægttab. Jeg vil ikke være super fanatisk omkring det, eller have noget konkret mål. Jeg ville ønske jeg kunne komme ned på 73 kg, men jeg tager det lidt som det kommer. Det er igen en af fordelene ved at man nu går ind i en periode hvor der ikke skal køres så mange løb. Man behøver ikke nødvendigvis indtage så mange kulhydrater som ellers. Men igen, jeg ser det lidt an, for vægttabet skal ikke komme på bekostning af kvalitetstræning. Jeg har stadig en mission om at træne hele vinteren igennem. De dage hvor det er muligt at gøre det på landevejen skal det gøres, og ellers på hjemmetræneren.

En af mine store tanker for næste år er at tage et smut til Nice i starten af marts på træningslejr, og samtidig få mulighed for at se lidt Paris-Nice. Der er lækre træningsmuligheder i området med masser af bjerge, og er man udstyret med en bil kan man komme relativt langt omkring. Det er også noget der kan gøres relativt billigt, da flybilletter til området ikke koster alverden, og jeg har kendskab til et par lejligheder i området der kan lejes.

Det helt store alt-overskyggende fokus for næste sæson er dog generelt bare at klare det godt i licensrækkerne. Jeg vil rykke op i C-klassen, og kan jeg træne lige så fokuseret henover vinteren som jeg gjorde i denne sæson, så burde det være muligt. Jeg vil være en af dem der animerer løbene og forhåbentlig vil det også bære frugt.

Link to comment
Share on other sites

Gilbert træning

bettiniphoto_0122763_1_full_600.jpg

Efter jeg kom hjem fra Mallorca har jeg haft lidt med min ene mandel der har været hævet. Det har betydet at jeg ikke har trænet siden jeg er kommet hjem. Men i dag følte jeg bedring, og jeg havde ikke tålmodighed til at vente længere på at komme ud. Så da jeg kunne se at regnen ville holde op i løbet af eftermiddagen gjorde jeg mig klar til at tage Orcaen ud på en cykeltur.

Solen skinnede en anelse da jeg drønede afsted, men efter et smut forbi Skovlyst kunne jeg mærke de første dryp, og da jeg kom ud af skoven var det lidt mere end et par dryp. Det regnede for alvor. Det var først da jeg var et lille stykke uden for Ganløse at det holdt op, og solen kom frem igen. På det tidspunkt var jeg dog ret våd :bigsmile: Min tanke bag dagens træning var at køre nogle intervaller jeg har valgt at kalde for Gilbert intervaller. Det var lidt inspireret af Gilberts to seneste sejre. Den første han fik i Vueltaen efter noget man vidst kan kalde for verdens længste spurt, der mere eller mindre startede ved 500 meter mærket.

Dernæst hans VM sejr på Cauberg. Fælles for dem begge er at står op og presser i virkelig lang tid. Normalt er et ryk måske på en 20 omdrejninger, Gilberts er LANGT over dette. Så derfor var tanken at finde nogle bakker, og så ellers bare stå op hele vejen med et ryk. Den første blev lidt underlig, da bakken udenfor Ganløse er todelt. Men jeg var træt da jeg nåede toppen.

Herfra kørte jeg ind mod Slagslunde. Her var der igen en bakke som også blev taget på samme måde. Igennem Slagslunde, og så op mod Burresø, og den lille stejle satan der er der(ifølge Climbs.dk hedder den Klokkekilde bakken). Herfra var det op til udkanten af Slangerup, og så af Gl. Københavnsvej mod Farum. Jeg slog et smut ind igennem Krogenlund og op af Tyrens bagside. Igen igennem Ganløse, og så ellers ind mod Farum hvor jeg fik vinden i ryggen. Det betød at jeg kunne lukke lidt op for gassen, og ellers bare trampe i pedalerne. Det er altså bare en super fed fornemmelse når man kan trampe igennem og føle man flyver hen over asfalten.

Langs Hareskoven fik jeg lige hilst på Maria og Bache fra OCC som kørte modsatte vej. Da jeg nåede Bagsværd skete så det jeg lidt havde frygtet hele dagen - en punktering. En hel klassisk flintesten der havde boret sig igennem dækket. Et halvhurtigt slangeskift, og så ellers bare humpe hjem hvor cyklen blev kørt over med en våd svamp.

Små 66 km med 31,3 km/t og dejlige 217 watt.

20121013tur_zps22c71c52.png

20121013kort_zpsbd398727.png

Link to comment
Share on other sites

I dag blev det til et gensyn med Fitness World efter noget ala 6-7 måneder. Klog fra sidste år valgte jeg at ligge stille ud, og derfor bliver den første måneds tid med lidt mere moderate vægte, og så sørge for at lave noget progression undervejs.

Opvarmning:

15 min crosstrainer

Planker:

3 sæt

Squat:

10x 20 kg

10x 40 kg

10x 50 kg

10x 40 kg

10x 20 kg

45° single leg press:

6x 40 kg

6x 40 kg

6x 40 kg

Hypers:

10

10

10

Armstrong row:

10x 12 kg

10x 12 kg

10x 12 kg

Afrulning:

5 min kondicykel

Link to comment
Share on other sites

Træt af doping

aap_4798_121015_Doping_800x600.jpg

Er du gal hvor er jeg egentlig træt af at høre om doping. Jeg synes egentlig sagen mod Armstrong er fin nok, men så er det altså hellere ikke større. Det der irriterer mig mest af alt lige for tiden er at BT angriber TV2 for ikke at være kritiske nok ift. doping i deres dækning af Tour de France.

Indtil for nylig var der kun rygter mod Armstrong og doping, og det kan man trods alt ikke tage alt for seriøst. Det er jo først seriøst nu hvor der er en række tidligere ryttere der er blevet indkaldt som vidner, og ikke haft noget valg. Skulle TV2 have reageret på Armstrongs dominans i 00'erne og anklaget ham uden at have noget som helst at bakke det op med? Jeg er egentlig rigtig glad for at TV2 ikke benytter sig af formiddagspressens metoder hvor alt og alle bliver anklaget for ting de ikke har gjort, for næste dag at blive gjort til helte. TV2 har dækket cykelsporten rigtig fint, og har haft dopingspørgsmålet oppe og vende flere gange når det har været relevant. Ifbm. Schleck havde de en ekspert inde der fortalte om stoffet, hvad det bruges til etc, og der blev også snakket om hele mentaliteten om hvorfor man doper.

Igen bliver gud og hver mand cykelekspert. Rolf skal indrømme sit dopingbrug, Riis skal erkende at han kender Fuentes, hele UCI skal fyres, faktisk skal hele cykelsporten lukkes, og bygges op igen. Man fokuserer på et problem der egentlig kun eksisterer i offentligheden fordi UCI og anti-doping organisationerne er så opmærksomme på cykelsporten. Jeg tror ikke det er mange sportsgrene der tester så meget som cykelsporten, og når man tænker på at rytterne samtidig skal fortælle hvor de er hele tiden, så er der godt nok fokus på det område. Lur mig om der ikke er en række sportsgrene der har det lige så slemt, men hvor det aldrig bliver opdaget fordi der næsten ikke er nogen kontrol.

Jeg synes det er fantastisk at man fokuserer på doping, jeg hader bare at det skal foregå så offentligt som det gør lige nu.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share