Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Flot kørt! Det lader til at have været en fandens hård omgang og jeg er sgu sikker på at hvis du slapper godt af de her dag så vil du have diamanter i benene på Søndag! Bare det at blive ved med at hænge på selvom man lider og lider og lider er en sejr i sig selv efterfølgende. Det bliver nok samme situation jeg kommer til at sidde i her i starten af sæsonen. Ruten i Slagelse er (hvis den ikke har ændret sig) rimelig hård. Starter hurtigt og så er den kuperet mod mål og imellem er der nogle meget udsatte flade stræk.

Link to comment
Share on other sites

Ruten i Slagelse er noget skidt. Som du selv siger, virkelig kuperet, og med en masse åbne stykker. Så er der vind, så er det møghårdt. Men rygterne fra weekendens C løb i Jylland siger at rytterne i C ikke er voldsomt stærke. Så er det spændende at se om det er det samme her på sjælland.

Link to comment
Share on other sites

Jeg kan også løfte sløret for at selvom vi kun var 6 personer til maden, og der blev lavet 10 pizzaer, så havde jeg kun 1,5 med hjem :laugh:

Anyhow, i går var jeg et smut forbi en massør. En lille italiensk kvinde der var et hoved mindre end mig, men havde underarme på størrelse med mine. Jeg forklarede hende om min skulder, og lidt andre skavanker jeg render rundt med, uden rigtig at tænke over det. Som det første kiggede hun på min holdning og kunne konstatere at mit venstre ben er lidt kortere end det højre, og at jeg generelt er lidt skæv i det. Da jeg forklarede hende om min skulder bad hun mig pege, og jeg prøvede at pege på det sted det sidder, men det sidder lidt dumt så det er svært at nå. Jeg nåede det aldrig rigtig, men så satte hun en finger LIGE præcis der hvor det sad. Så føler man sig altså i gode hænder.

Hun gik igang med at ruske lidt i min krop for at udligne skævhederne, og jeg skal da love for at hun gik til stålet. Det er mere ubehageligt end behageligt når man ligger med det, men da hun var færdig var det fantastisk. Hun kunne fortælle at min venstre side generelt var meget spændt, højst sandsynlig fordi jeg har været lidt skæv i det. Derudover var mine hoftebøjere godt spændte, så jeg fik besked på at huske at strække ud efter træning for at undgå det. Skulderen fik hun også klaret.

Så nu har jeg lovet at holde mig i ro i dag, så effekten kan trænge ordentligt igennem.

Link

Edited by Kermit
Link to comment
Share on other sites

Holdninger til dette hjulsæt?

http://www.veltec.de...php?kat=6&skat=

Alle kommentarer modtages med kyshånd - jeg synes det er mega meget at smide omkring 10k for et skide hjulsæt, og det er en jungle for mig.

Umiddelbart ret tungt af et full carbon hjul. Prisen er ret høj. Så hellere et sæt brugte Zipp 808 e.lign.

Hvis du gerne vil have i den højde kunne du også overveje Lite eller måske Reynolds Strike.

Link to comment
Share on other sites

Endnu en dag på landevejen
cancellara-jer.jpg

Selvom det blæste en halv pelikan i går, havde jeg planlagt et træningspas som jeg havde tænkt mig at klare. Da jeg kørte fra Nordhavnen fik jeg de første indblik i hvor meget det egentlig blæste, og der var flere gange hvor jeg lige skulle holde lidt ekstra godt fat i styret når vinden kom frem bag imellem bygninger o.lign.

Jeg havde pivende modvind det meste af turen hjem, hvilket også resulterede i at det tog mig 10 minutter længere end normalt at køre hjem. Herfra fortsatte jeg videre op til Bregnerød rundstrækningen hvor jeg havde tænkt mig at køre 6x 3 minutter VO2max(120% af FTP) med 5 minutters hvile. På vej derop fik jeg en rytter med på hjul, så da vi ramte bakken ved Kollekolle valgte jeg lige at se hvor længe han kunne hænge på. Jeg skruede tempoet op til ca. 400 watt, og der gik ikke længe før lyden af hans knirkende kæde forsvandt igen.

Oppe ved Bregnerød satte jeg igang med de i alt 6 intervaller. Det var sindssygt hårdt, og også svært at kontrollere wattene i den kraftige vind der rykkede godt undervejs. Men jeg fik gennemført, og lå også lidt højere end planlagt(ca. 360 watt). Intervallerne så således ud

20140409interval1_zps322ac160.png

20140409interval2_zps0299385b.png

20140409interval3_zps129063ef.png
20140409interval4_zps1921deb0.png

20140409interval5_zps6bd20845.png

20140409interval6_zps020f10a9.png

Herefter kørte jeg lige en runde på rundstrækningen og valgte at vende hjemad. Min skulder drillede mig lidt, og min højre læg brokkede sig også en anelse.

Mod Bagsværd valgte jeg at køre et sæt 10/60 sprinter som kom til at se således ud
20140409interval7_zps42fe936d.png

Essensen ved denne øvelse var i høj grad at vænne mig til at skifte gear i en sprint, noget jeg ikke har været så god til tidligere.

Herfra var det sådan set bare at trille hjem i medvinden, og få slappet af.

I alt en tur på ca. 61 km med 27,4 km/t i snit - bemærk i øvrigt de 205 watt i gennemsnit, hvilket vidner om hvor kraftig vinden egentligt har været.
20140409tur_zpsc7f4ab14.png

20140409kort_zpsddfe0f50.png

Link to comment
Share on other sites

Én dag til raceday. Det er sjovt som man kan gejle sig selv op til det. Jeg har hele vinteren og foråret sagt til mig selv at jeg først skal toppe i slutningen af april/starten af maj, og at de første par løbsweekender skal bruges på at få fart i benene. Med andre ord nedtonet mine egne forventninger til placeringer og sådan noget, og i stedet bare køre frit. Alligevel tog jeg mig selv i at tænke på hvor fedt det ville være at køre en top 5 hjem i weekenden, eller måske endda tage sejren i det første løb. Er det sådan man nedtoner egne forventninger? :laugh:

I sidste ende er det nok blandingen af adrenalin og endorfiner der allerede nu begynder at fylde kroppen med spænding og forventning. Og det er vel altid noget at man stadig har den kriller i maven inden et løb.

Link to comment
Share on other sites

Fra tid til anden kan jeg blive grebet af stemningen om en ny cykel. Det er ikke fordi jeg står og mangler en ny cykel, og jeg er egentlig rigtig godt tilfreds med min nuværende Orbea Orca. Den er stiv, komfortabel, og kører generelt pissegodt. Det eneste jeg kan sætte en finger på er at den er lidt tung i det, men det kan jeg sagtens leve med som det er nu. Når jeg så alligevel tager mig selv i at tænke nye rammer, så er det bl.a. for ikke at stå i en situation hvor jeg skal tage en beslutning på kort tid. Det er en hurtig verden vi lever i, og skulle der ske noget med min nuværende Orca som gjorde at jeg ikke kunne køre på den mere, så kender jeg mig selv godt nok til, at hvis jeg ikke har et par backup cykler i tankerne, så bruger jeg MEGET lang tid på at finde ud af hvad jeg skal vælge.

Egentlig synes jeg at cykelmarkedet er lidt kedeligt for tiden, men det er også fordi jeg egentlig gerne vil have noget andre ikke lige har, og besøger man de fleste danske cykelhandlere så er det de samme mærker der går igen alle steder. Der er 2 cykler jeg altid er fristet af, men som jeg aldrig har købt fordi de har været for mainstream.

Den ene er en Specialized S-Works SL(indsæt selv 2, 3 eller 4).
specialized-s-works-tarmac-sl4-di2_4.jpg

Pisseflot cykel der har en høj stivhed, lav vægt, god komfort, og som bare ligner at den er lavet til at køre hurtigt. Hvorfor så ikke sådan en? Først og fremmest synes jeg de fleste af deres lakeringer er kedelige. Den eneste der virkelig har fået mig op af stolen var da de lavede Spartacus lakering til Fabian Cancellara. Derudover ser man dem over det hele til cykelløb og til træning.

Så er der Cannondale Supersix Himod. Egentlig en ret fed lakering, men det er lidt samme historie som med Specialized. Der er rigtig mange af dem derude, om end ikke lige så mange.
cannondale-supersix-evo-hi-mod-red-racin

Cannondalen kunne dog godt blive en "næste cykel" for mig, da jeg synes den er møgfed....

Så er der min personlige favorit, den som jeg altid tænker på når jeg får tanker om en ny cykel, men som jeg endnu ikke har gjort noget ved. Ritte. Ikke Ritter, Ritte. Deres modeller hedder Vlaanderen og Bosberg, men har intet med Belgien at gøre. I virkeligheden er det bare marketing der gør at de er interessante. Rammen er en standard ramme fra Kina, som de vidst nok har fået modificeret lidt(lidt ligesom Webike gjorde med deres Vision cykler), og genialiteten kommer i deres lakeringer. De er bare for lækre!

1690184_10152185311331131_1097367494_n.j

I stedet for det pinke kunne jeg dog måske være mere interesseret i noget mørkerød.

Og så var det egentlig jeg gik lidt i stå. Colnago synes jeg ikke er så interessant som de var engang. Cervelo er lidt for......ja. BMC er ved at blive det nye Specialized, Trek nej tak. BH måske? Der ville jeg bare lige skulle over hurdlen at have en cykel der er hedder det samme som forkortelsen for en brysteholder. Det kunne være jeg skulle tænke lidt mere over det :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Hvis jeg ikke tager meget fejl, kom de første point i hus i dag :smilerock:

Korrekt. Og jeg har endda dobbelt så mange point som jeg kørte ind i sidste sæson i C klassen. En 4. plads blev det til, vinder af feltets spurt, og 4 point på kontoen. Det var hårdt, rigtig rigtig hårdt, og det hjalp ikke på det at starten endte med at blive udskudt 2 timer pga. tæt tåge. Mere følger senere :smile:

Link to comment
Share on other sites

Georg Berg Løbet - Slagelse
1015037_733964889968580_5290354546764987

Nå, drenge og piger. Sæt jer godt tilrette, for nu kommer der røverhistorier fra den virkelige verden. Jeg garanterer ikke for at alt hvad jeg siger er rigtigt, men om ikke andet er det inspireret af virkelige hændelser :smile:

Lørdag morgen stod den på cykelløb i Slagelse. Sæsonens første rigtige licensløb på Sjælland. C klassen havde start kl. 8.15, så jeg var oppe 5.50, smed morgenmaden ind, et tur på toilettet, og så ellers afsted i bilen. Da jeg kørte fra Lyngby var vejret lækkert - solskin og ingen skyer. Da jeg ramte Herlev kunne jeg dog godt se noget af den tåge de havde snakket om, og ved Køge var det endnu tydeligere.

Jeg kom til Slagelse, fandt en parkeringsplads, pakkede cyklen ud, og kørte op for at skrive ind. Jeg begyndte derefter at varme op, og med 45 minutter til starten havde jeg god tid til rigtig at få åbnet benene op. Da klokken nærmede sig 8.00 hvor A feltet skulle starte, undrede jeg mig dog over at der ikke stod en eneste A-rytter klar ved starten. Tågen var i øvrigt ret tyk på dette tidspunkt, og jeg fandt Simon der kunne fortælle at de havde udskudt starten 15 minutter for at komme af med tågen. En lang historie kort - tågen forsvandt ikke på 15 minutter. I alt endte det med at starten blev udskudt 2 timer, og i det første stykke tid var det med 15 minutter ad gangen. Det betød at man ikke bare kunne sætte sig ned i bilen og vente, men hele tiden skulle holde sig varm fordi de kun udskød med 15 minutter ad gangen. I øvrigt var det den eneste rigtige beslutning at udskyde starten, for på et tidspunkt var sigtbarheden ikke meget mere end 25-40 meter, og da ruten var kuperet kunne den være endnu tættere i bunden af bakker o.lign.

Mit morgenmadsindtag var dog udregnet mod en start 2 timer efter indtagelse, så jeg havde ikke spist så forfærdeligt meget, for jeg ville være sikker på at jeg kunne fordøje det. Derfor måtte jeg et smut op i et telt og købe mig en muesli bar for bare at have lidt ekstra i maven når starten gik.

20 minutter inden den nye start(10.15) kørte jeg ud igen, og fik varmet en anelse op igen, selvom det slet ikke var optimalt. Ned til starten hvor jeg kunne se ryttere der stod i korte rør, og ingen skoovertræk. Selv havde jeg lange bukser på, og nogle vandafvisende skoovertræk samt et par lange handsker. Sådan er vi alle jo forskellige.

Starten gik, og der var som altid drøn på fra starten af. Jeg kom endda med i et af de første udbrud og troede i noget tid at det ville være udbruddet der holdt hjem. Vi havde et pænt hul, og var en 6-7 stykker der arbejdede godt sammen - men alligevel blev vi hentet. En FBL rytter var stærk og forsøgte hele tiden at komme væk. Jeg snakkede med ham efterfølgende og han træder lige omkring 5 W/kg! Han vejer så også kun 54 kg, men hvis jeg skulle træde de samme W/kg skulle jeg træde 390!

På et tidspunkt kører der en gruppe væk på en 7-8 mand og de får et pænt hul. Umiddelbart derefter skete der noget jeg ALDRIG rigtig har oplevet i et cykelløb før. Vi kørte kollektivt rulleskift! Vi gjorde det i 1,5 omgang eller sådan noget, og fik hentet gruppen igen. Næsten alle gav et nap med, og det var faktisk en fornøjelse at se og opleve. Der stak så et par stykker derefter, som fik hullet. FBL rytteren kørte noget tid efter og endte faktisk med at køre sig hele vejen op til de 2 i front. En DCR-rytter kørte derefter afsted og fik Cecilie Uttrup Ludwigsen med. Normalt irriterer det mig lidt at vi har damerne med i feltet nogle gange, men jeg må indrømme at hun kørte bedre end en del af fyrene i lørdags, og deltog faktisk i arbejdet. De to fik et pænt hul, men igen kom der en omgang rulleskift igang i feltet, og halvvejs ude på sidste omgang var de hentet igen. I øvrigt sammen med FBL rytteren, som ikke havde flere kræfter efter at have kørt sig op til frontgruppen, havde fået krampe, og derefter bare faldt direkte igennem feltet.

Efter vi havde hentet dem stak der en svensker afsted helt solo, han fik hullet og holdt faktisk hjem til 3. pladsen.

På den sidste omgang sad jeg med ok overskud i en relativt lille gruppe. Jeg frygtede dog at der ville blive rykket på det sidste stykke ind mod mål. De ca. 3 sidste km gik det opad af 2 omgange, med god vind, for derefter at flade ud de sidste 1,5 km. Så jeg skulle bare sidde med op over bakkerne, så ville jeg føle mig godt tilpas i spurten. Der blev rykket 2-3 gange på bakkerne, men ingen havde vidst kræfterne til at slå hullet, og hver gang kunne jeg sidde med uden problemer. På det flade stykke var der igen et par der prøvede at komme væk, men de blev hentet ind igen. Da vi drejede skarpt til venstre ind på opløbsstrækningen lå jeg i venstre side, og havde en 6-7 ryttere foran mig spredt ud på vejen - perfekt!

Jeg må som den eneste have læst spurten rigtig, for det gik en anelse opad, hvilket gjorde at man ikke kunne køre den langt ude fra. Jeg var derfor tålmodighed, og ville vente til de første åbnede op. Det skete omkring 400 meter mærket, og jeg kom let med på hjul uden at køre mig selv ud. Ved 200 meter skiltet begyndte de at visne, og så trådte jeg igennem med det jeg havde tilbage i stængerne - hvilket ikke var særlig meget. Halvvejs måtte jeg lige ned og sidde, og så op igen. Med et firkantet tråd fik jeg kæmpet mig fremad, havde ingen på siderne, og måtte stoppe med at træde ca. 5-10 meter fra stregen fordi jeg ikke havde mere. Jeg kunne dog kigge mig bagud og se at jeg havde et hul på 10 meter ned til de næste. 4. pladsen var i hus! Herefter var der selvfølgelig præmieoverrækkelse hvor jeg fik den famøse kuvert med 75,- i, og 4 point på licenskontoen. Jeg brugte også lige en 10 minutter på at rulle af. Her mødte jeg så bl.a. Sebastian Lander der var ude og trille i sit BMC udstyr.

Her er lidt stats fra løbet
140412tur_zps634404dc.png

I alt endte jeg på lige under 150 km på den dag inkl. opvarmning! Og lidt billeder:
10265522_10203190311025933_5313983023088

10014919_10203486745639254_4978434329660

Edited by Kermit
Link to comment
Share on other sites

Ringsted løbet

Søndag stod den så på endnu en tur syd på, da der var løb i Ringsted. Allerede fra om morgenen følte jeg mig ikke helt oplagt til at køre, men under alle omstændigheder ville det være god træning. Under opvarmningen ville benene ikke rigtig, og der stod bare en stiv pelikan ind fra vest.

Starten gik, jeg fik placeret mig tilbage i feltet, og sad egentlig ok på i sidevinden på Holbækvej. Men da vi drejede til højre ind på en mindre vej, og fik vinden i ryggen, og lidt fra højre, så begyndte jeg at mærke straffen for at sidde for langt tilbage. Feltet knak, og der var flere der ikke kunne. Så jeg trådte igennem og kørte op til frontgruppen igen. Det kostede nogle kræfter, men sådan var det. Efter en 6-7 km, sad jeg igen for langt tilbage, og det var selvfølgelig der at feltet knak for alvor. Jeg sad på hjul af en anden, som havde en tredje foran sig. Den tredje mand åbnede pludselig et hul til bagenden af frontgruppen, og gik bare helt i stå. Ikke af taktiske årsager - han havde bare ikke flere kræfter. Ham foran mig gjorde ikke rigtig noget ved det, og jeg var låst lidt inde på ruten. Så hullet var åbnet, og da jeg kom fri prøvede jeg at køre op, uden held. Hullet var allerede for stort. Der var dog nogle i den ende jeg sad i der begyndte at køre rulleskift, og vi tog nogle ordentlige føringer undervejs. Desværre kunne vi bare se 2 grupper foran os, og de kom ikke nærmere. På et tidspunkt lå vi i sidevinden, og der var en af pigerne(vi havde samkørsel med Dame A feltet), der lå helt ude i rabatten i højre side for at skærme af i vinden. Samtidig var der en svensker der lå bag ved hende, og de andre lige så, og han gjorde ikke anløb til at gå op og afløse hende i fronten. Der endte jeg så med at råbe af mine lungers fulde kraft hvad fanden han havde gang i, at han skulle køre op på siden af hende og tage over, og det for helvede ikke kunne være så svært at køre i sidevind. Min kæreste har i øvrigt utrolig svært ved at forestille sig at jeg råber meget under cykelløb :laugh:

Da vi næsten har kørt en omgang, og det er som om der bare ikke sker noget, og der er et par stykker der sidder føringerne over, vælger jeg at slå ud. Jeg gad faktisk ikke mere, og overvejede meget bare at cykle ned til bilen og køre hjem. Rent mentalt var jeg slet ikke opsat på at skulle sidde og lide i en ond vind, og jeg var træt! Jeg fandt mit eget tempo og kørte lidt for mig selv. Da jeg kørte ud på anden omgang blev jeg hentet af H40 feltet som jeg så kørte med. Hold nu kæft de kører altså som idioter alle sammen. Jeg sad på smækken, for jeg ville ikke blande mig i deres løb. De var ved at køre ind i de der refleksstolper der er i vejsiderne, kørte næsten hinanden i grøften, og bremsede på underlige tidspunkter.

Igennem et skovstykke måtte jeg dog slippe dem, da det egentlig var for hårdt bare at sidde som bagerste mand, og ikke rigtig få læ på noget tidspunkt. Det passede så med at de havde hentet en anden gruppe fra C feltet, hvor ham DCR manden fra dagen før også sad. Der var i øvrigt også en CCH rytter som havde siddet med i den gruppe jeg havde siddet med oprindeligt, samt en juniorrytter og 2 dame A ryttere. Jeg gik med i deres gruppe, og blev enig med mig selv om bare at køre løbet som træning, og sætte point ind på mandsmod kontoen.

Uden at prale, var jeg uden tvivl den stærkeste i den gruppe, og fik taget nogle gode lange føringer, og fik æren af at køre de fleste af modvindsstykkerne i front. De 2 dame ryttere kørte faktisk også ganske fint til, om end de engang imellem lige sprang en føring eller 2 over. Til gengæld var ham DCR rytteren vidst ristet, for han røg fra i tide og utide, og kæmpede sig så tilbage igen. Når han så kom tilbage sad han på hjul i lang tid, og kom så frem og førte over 2-3 km, for så at blive sat igen. Den taktik forstod jeg aldrig. Heller ikke da han på slutningen af spurgte de 2 piger om vi ikke bare skulle holde sammen den sidste omgang så vi alle kom med. Han røg af gruppen 2 km senere i sidevinden.

Ude på sidste omgang var jeg ristet. I mod/sidevinden kæmpede jeg som en idiot for bare at have lidt skub i cyklen, og fik æren af at holde den position det meste af vejen på det stykke. På et tidspunkt kom jeg dog ned på hjul, og troede ikke jeg havde andre bag mig. Jeg lavede derfor en ordentlig snotter i højre side, bare for at finde ud af at den ene damerytter sad lige der. Jeg må have ramt perfekt, for hun begyndte at hoste lidt.......Så har man da også prøvet det.

Halvvejs ude begyndte min mave af knurre, hvilket aldrig er et godt tegn. Jeg var med andre ord ved at være færdig. CCH og DCR rytterne var faldet fra, så vi var kun 4 i gruppen, og jeg vil skyde på at jeg stod for 50% af føringerne. Det var en fornøjelse hver gang vi kom i medvind, og et helvede hver gang vinden enten kom forfra eller fra siden. Mentalt ventede jeg bare på at runde de 100 km, for så ville der kun være ca. 13 km hjem. Ude på Roskildevej gik det fint, og vi fik hentet endnu en juniorrytter der var faldet fra, men han var rigtig stegt og fik krampe da han tog sin føring.

Da vi drejede ind på Benløse Møllevej skete der så noget. A feltet kom bagfra, og kom forbi. Vejen var ret smal, så jeg måtte ligge i højre side, og vinden kom fra venstre. Så dem bag mig fik ikke så meget læ. Til gengæld kom følgebilerne også, og da den sidste var kørt forbi, kørte jeg op i bagsmækken af den, og lå i læ. Her lå jeg 1 km eller sådan noget, og kunne køre lidt hurtigere. Da jeg kom op på toppen af stykket fik bilerne dog mulighed for at køre til, og så kunne jeg ikke sidde med. Jeg kiggede mig over skulderen og kunne se min gruppe ligge 150-200 meter bag mig. Nedkørslen blev kørt med ok tryk i pedalerne, og de sidste par km ind mod mål kæmpede jeg bare for at holde gang i pedalerne, og kunne køre over stregen.

Her mødte jeg så de andre, og erkendte at jeg bare havde været en idiot og ikke siddet rigtigt. Der kan man også bare se hvor meget det betyder når det gælder placering i feltet, og ikke mindst om man mentalt er klar til at køre løb, eller om man er uoplagt.

Her er lidt stats på løbet
140413tur_zpscd80dd8c.png

Jeg var dog sindssygt stolt af at jeg gennemførte. Træningen var genial, og jeg tror at det betyder meget mentalt at jeg ikke gav op. Jeg endte med at blive 19'er, ud af 20 gennemførende - 18 minutter efter vinderen. MEN, ud af 42 startende. Så der var med andre ord 22 der valgte at udgå, hvor jeg holdt i. Bagefter kan jeg så bare se at havde jeg siddet rigtigt, så var det endt med point, for jeg endte alligevel med at bruge mange kræfter i den gruppe jeg sad i. Men sådan er det.

Weekenden bød på 269 km, så det er ikke underligt at jeg i dag er træt i stængerne. Heldigvis har jeg hvileuge i denne uge, og fra næste uge og 3 uger frem er der hvor jeg har planlagt mit første peak i år. Derfor håber jeg at denne hvileuge gør at min krop kommer sig, restituerer ordentligt, og gør at formen lige tager et ordentligt nyk opad!

I Trainingpeaks er der en funktion hvor man kan se sin Training Stress Balance, lidt et andet ord for hvor frisk man egentlig er. Det er den akkumulerede træthed holdt op mod den akutte træthed, der viser lidt om hvor meget man har stresset kroppen på det seneste kontra hvad man egentlig kan klare. Ligger man på 0 er man i balance, har man en negativ værdi er man træt, og en positiv burde man være i overskud. Da jeg gik ind til løbet i går var min TSB på -40, og i dag ligger den på ca. -55. Holder jeg komplet fri fra nu af til fredag, så ryger den op på lige over 0, men det gør så bare samtidig at jeg mister lidt fornemmelse i benene. Så derfor skal der bare trilleture i denne uge, fordi de ikke stresser kroppen så meget, og sikrer at min TSB kommer op, og kroppen bliver frisk. Så er jeg forhåbentlig klar til gadeløb i Hedehusene på søndag, men endnu vigtigere løbene i Sorø, Køge og Sengeløse.

Link to comment
Share on other sites

Flot placering den første dag. Og flot moral den anden. Det tegner da godt! :4trumpet:

Mange tak. Som sagt er jeg også rigtig godt tilfreds med at jeg gennemførte søndagens løb, for det er sådan noget der i sidste ende giver god moral, og forhåbentlig er med til at booste ens form yderligere.

Mandag og tirsdag var jeg sindssygt sulten hele tiden, og efter at have kigget data igennem kan jeg da også godt se hvorfor. Jeg har på de to dage forbrændt omkring 3000 kcal på cykling alene, foruden de ca. 2500 kcal jeg forbrænder normalt. Det betyder at mit kcal forbrug i weekenden har ligget omkring de 11.000 kcal, og jeg tvivler stærkt på at jeg reelt har fået indtaget det.

Til nørderne er der lige en graf der er ret interessant

Nytbillede2_zpsca74a181.png

Det er den Performance Manager Chart som Trainingpeaks har som standard i deres software. Jeg har nævnt den lidt før, men skal se om jeg lige kan summe det op igen. Den fungerer ud fra den mængde træning man har haft, kaldet TSS - Training Stress Score. Det er en værdi der bliver sammensat af en eller anden syg algoritme, og indikerer hvor meget man har stresset kroppen i den foregående træning. Min trilletur hjem fra arbejde i går var således kun på 40,2 TSS, hvorimod min cykling i lørdags lå på 318 TSS. Den pinke linie er ATL - Acute Training Load, og måler den TSS man har haft pr. dag de seneste 7 dage. Den blå linie er CTL - Chronic Training Load og er vidst baseret på TSS pr. dag over de sidste 40 dage eller noget i den dur. Forholdet i mellem de to er så den gule linie der hedder TSB - Training Stress Balance. Altså balancen mellem den akutte træningsmængde og den kroniske træningsmængde. Er man status quo ligger man på 0, er man i overskud har man en positiv værdi, og er man i underskud har man en negativ værdi. Jo længere nede den gule streg er, jo mere træt er man.

Efter løbet i lørdags var jeg nede og runde -40, hvilket betyder at man bestemt ikke er frisk. Efter søndagens løb var jeg så nede på omkring -55. Mandag tog jeg en komplet fridag, og så steg den gule streg en smule, og i går var jeg så ude på en trilletur i det gode vejr, og fordi min TSS for den tur ikke var særlig høj, steg den gule streg en anelse igen. Det er planen at jeg frem mod søndagens løb kommer til at have nogle trilleture der får stregen op mod de 0, for så at have en tur lørdag hvor den vil gå en anelse nedad grundet et træningspas der skal åbne benene op til søndagens løb. Kører jeg ca. 40 TSS pr. dag frem mod lørdag så vil jeg lørdag ligge på -2,9 og søndag ligge på -5,9. Det må næsten være målet for ugens træning.

Det skal i øvrigt siges at man ikke behøver køre bedst når man har en positiv værdi. Der er flere eksempler på folk der har kørt deres bedste værdier med en negativ værdi, så længe den ikke er under -10. Det vigtigste er sådan set bare at TSB linien er stigende mod 0.

Link to comment
Share on other sites

Der var i øvrigt lidt krise i går. Jeg var gået kold i alt det her La Marmotte fis. Det hele virkede lige pludselig meget uoverskueligt, jeg manglede stadig at finde et sted at bo, fly, bil og alt det der. Hotellerne på Alpen kostede en trilliard i den weekend, hvis man da kunne finde et, og det med privat udlejning virkede bare ikke så attraktivt når man reelt så billederne fra skilejlighederne. Jeg havde egentlig gjort op med mig selv i går at jeg i dag ville skrive til Henrik og bede ham sælge det til anden side. Så måtte La Marmotte vente til der var en lidt stærkere økonomi, og mere overskud.

Det var altså lige indtil jeg for en time siden bookede et hotelværelse på Alpe D'huez. Jeg måtte jo lige ind og se hvad det nu var det kostede, for de fleste priser jeg havde set var omkring 7-10.000,- for 5 overnatninger, og der var kun ét hotel på bjerget. De andre forslag lå på bjerge ved siden af. Første søgeresultat gav dog et hotelværelse i Huez, 5 overnatninger inkl. morgenmad for 3700,-! Og så er der gratis afbestilling til 1. juni, hvis jeg skulle få kolde fødder igen. Ellers er jeg sikker på at det vil være nemt at sælge videre til den tid.

Så nu er vi game-on igen. Det værste er på plads, jeg skal ikke tænke på at gøre rent når jeg har kørt de 174 km og bare har lyst til at ligge i sengen og lugte.

Det bliver under alle omstændigheder en halvdyr tur da jeg helst ikke vil dele værelse med en anden, og det betyder jo at jeg skal sidde med værelsesudgiften helt selv. Kører jeg det næste år, har min kæreste snakket om at tage med derned, og så lave en ferie ud af det. Det kan nok godt gå an :laugh:

Link to comment
Share on other sites

I går omkring middag følte jeg mig utilpas. Jeg følte hele tiden at jeg skulle strække ud i mine muskler, og rykkede hele tiden rundt på min stol. Efter frokost valgte jeg at tage to panodiler, og så gik der lidt tid og det gik over.

I løbet af aftenen kom det så igen, og der er vidst ingen tvivl om at jeg har fået raget en influenza til mig. Mine muskler gør mega naller, jeg skiftevis sveder og fryser, har hovedpine og feber. Jeg håber det hurtigt går over, men kan selvfølgelig godt påvirke søndagens løb :thumb_down:

Link to comment
Share on other sites

Surt men se det på den lyse side, hellere nu efter en hård weekend så du kan nå at superkompensere og med udsigt til "kun" at gå glip af et kriterium kontra et linieløb. Jeg tror du vender tilbage og vil være mærkbart stærkere end nogensinde :4flex: God bedring!

Edited by JohnJohnson
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share