Kermit

Got legs?

Recommended Posts

Sorø Løbet

10257224_10203351911145835_7681348133488

Som jeg var inde på tidligere, så var det en halvsløj søndag i Sorø. Jeg havde ellers brugt lidt tid i dagene op til på at motivere mig selv til at køre det løb, efter jeg har følt at jeg har døjet lidt med motivationen. Jeg var derfor hurtig til at komme ud af sengen, og ned i bilen da jeg søndag morgen kørte derned. Planen var at holde mig så langt fremme i feltet som muligt hele tiden, og håbe på at jeg kunne ramme det rigtige udbrud.

Dernede fik jeg samlet cyklen og kørt ned mod start/mål til indskrivning. Jeg fik lavet en fornuftig opvarmning, og lige kigget på opløbet en ekstra gang. Ruten var på papiret ikke noget for mig, og det var det så heller ikke i virkeligheden. Normalt kan jeg godt lide at køre i kuperet terræn, men jeg kunne i særdeleshed mærke mine 77 kg på de mange bakker der var undervejs, specielt ift. de mange andre ryttere der var lettere end mig.

Starten gik, og vi kom afsted. Vejen var smal, og jeg blev nærmest på klassisk vis fanget bag en gut der ikke kunne klikke ind i sine pedaler. Jeg fik dog relativt hurtigt kørt mig op foran, og allerede inden vi ramte ud på hovedvejen for første gang var jeg kommet afsted i en gruppe med 2 andre fra C, og Maria fra Dame A. Vi fik et fint samarbejde igang og fik vidst også en Amager mand op. Jeg var dog presset, og kiggede ned og kunne se at min puls lå på 95% af max. Jeg er generelt ikke så god til koldstarter. På hovedvejen klokkede jeg lige over 72 km/t i medvinden ned ad bakke, men kort tid efter var vi hentet at feltet. Der blev rykket helt vildt på kryds og tværs, men ingen kom rigtigt væk. Vinden gjorde at vi lå i modsatte vejbane, og det krævede nogle kræfter at hænge på.

Jeg gjorde ellers hvad jeg kunne for hele tiden at køre mig op i fronten når der var mulighed for det. På den sidste halvdel af ruten blev det enormt kuperet, og der var nærmest angreb på hver bakke. Jeg forsøgte selv at køre op til en gruppe på et tidspunkt, men blev fanget på mellemhånd undervejs, og måtte falde tilbage til feltet.

Kort inden start/mål forsøgte jeg igen at komme væk, men uden held. Jeg lå derfor blandt de første da vi passerede start/mål, og kunne køre med på et par enkelte angreb, men ikke noget der kom væk. Ude på hovedvejen havde jeg ligget i front for længe, og da vi ramte en bakke kunne jeg se feltet passere mig i nogle angreb, og jeg måtte bide tænderne sammen for at hænge på, hvilket dog lod sig gøre. Der var en gruppe der var kommet afsted på en 15 mand, som lå foran os andre. Der var angreb fra feltet, og en 3-4 stykke rev sig fri, samtidig med at feltet var begyndt at køre lidt mere for at hente fronten. Da vi drejede ind på en smallere vej kunne vi dog se at der ikke ville ske mere den dag. Vi blev holdt tilbage pga. førnævnte styrt i A klassen, og endte med at stå i 35 minutter inden løbet blev annulleret.

Mine stats for selve løbet. Lige over 40 km/t på 44 km. 260 watt i snit, og vilde 310 watt i Normalized Power.
Nytbillede4_zpsfce8a754.png

Det var et sindssygt løb på mange fronter. Vi var et stort felt hvilket betød at der var mange der angreb hele tiden, hvilket gjorde løbet hårdt. De mange bakker var hårde for de lidt tungere ryttere, og vinden spillede også en rolle.

Det var bestemt ikke en rute der passede til mig, men det er nu altid surt at et løb bliver aflyst, specielt grundet omstændighederne. Men lige nu ser jeg frem til den kommende weekend. Der er løb i Sengeløse om lørdagen og Strø om søndagen. Strø ruten passer mig nok ikke super godt, men Sengeløseruten har jeg før kørt en 2. og 4. plads hjem, og det er en fed rute til mig. Jeg håber og ønsker virkelig inderligt at det kan blive til en podieplacering i det løb. Så jeg må bare håbe på at alting spiller på lørdag, og at jeg har heldet på min side.

Så har jeg også lige en konspirationsteori der ikke bygger på andet end egne sindssyge tanker. Men Chris Froome har lige vundet Romandiet Rundt i overbevisende stil, på trods af at han ikke rigtig har kørt et løb i 2 måneder. Han skulle have kørt i Liege, men blev pillet ud af holdet grundet sygdom. I 90'erne havde man en tendens til at pille ryttere ud af løb hvis de var lidt for præparerede til at køre(læs: dopingen stadig kunne spores i kroppen). Er det mon det samme der er sket her? Har Froome været for for langt fremme, og fået kolde fødder af frygt for at blive snuppet? Igen, der er nok ikke noget i det, men jeg elsker bare konspirationsteorier.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Der er ellers godt nok stille herinde på logsiderne for tiden?

Men så skal jeg da se om jeg ikke kan lige bidrage med noget.

Dette er sidste uge med mit peak, og det betyder at jeg fra næste uge igen vil satse på mængde. Jeg må ærligt indrømme at jeg lidt glæder mig til at kunne køre lange ture igen - eller i hvert fald når vejret er til det. En af de helt store "mangler" jeg har haft i min træning de seneste par uger har været en lang tur hvor intervaller er sat ud af spil, og det bare gælder om at nyde naturen, holde et konstant pres i pedalerne og derudaf.

Vi går også en sløj periode i møde her den kommende weekend. Der skulle have været løb i næste weekend i Greve, men de har valgt at aflyse fordi de ikke har kunne skaffe frivillige til løbet. Det kan man undre sig en anelse over da de fredag, lørdag og søndag(til kl. 12.00) afholder et etapeløb kaldet Youth Tour, hvor der åbenbart er frivillige nok. Men fra kl. 12.00 hvor de skal sende seniorklasserne afsted er der ingen frivllige. Det er vidst i øvrigt ikke første gang at Greve aflyser deres licensløb pga. manglende frivillige.

Ugen efter er der heller ikke løb på Sjælland for senior, men kun for ungdomsklasserne. Så det giver en periode på 2 uger hvor jeg kan træne mig i bund, få kørt nogle lange ture, og forhåbentlig pudse formen yderligere af frem mod julis strabadser i Frankrig. Det er så småt ved at gå op for mig at jeg om 2 måneder skal ligge og køre i et område der er mytisk for cykelryttere, og folk der bare har en anelse forstand på cykelsport. Det bliver fedt!

Jeg kørte i øvrigt en Power Profile test i sidste uge, og der var fremgang på alle fronter på nær sprinten. Jeg tror nok det skal komme i løbet af sæsonen, men det kræver lidt for at jeg rammer i nærheden af de 1500 watt igen.

Share this post


Link to post
Share on other sites

I Norge har man lavet en kampagne der er målrettet både cyklister og bilister. De rammer vidst spot-on på den diskussion der kører i Danmark for tiden.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg skrev i øvrigt til arrangørerne af La Marmotte i går, da jeg gerne ville uploade licens og alt det der for at køre, og ville høre hvordan det fungerede når man havde overtaget et startnummer fra en. Det var meget simpelt - det gjorde man ikke for det var ulovligt. Jeg ved ikke lige hvad de havde tænkt sig. Jeg tror at La Marmotte er et af de løb i verden hvor der er flest der stiller op med numre de har overtaget fra andre, fordi det er så stor en mundfuld. Nu har jeg om ikke andet skrevet til dem for at høre om man kan annullere den oprindelige billet, og så lade mig oprette på ny - mod betaling selvfølgelig. Alternativt må jeg bare få Henrik S til at udfylde det hele i sit navn, og håbe på at de ikke beder om legitimation ved udleveringen(om end de nok kan se at jeg ikke ligner en der burde køre i (50-59 år kategorien).

Share this post


Link to post
Share on other sites

Er du gal nogle gode videoer.

Undrer mig over, at jeg ikke har set dem på fjæsen men det kan man jo rette op på.

De punkterer dog min fordom om, at nordmænd er flinke og overskudsagtige, når den slags er nødvendigt deroppe :raisebrow:

Edited by Gregers TF

Share this post


Link to post
Share on other sites

Er du gal nogle gode videoer.

Undrer mig over, at jeg ikke har set dem på fjæsen men det kan man jo rette op på.

De punkterer dog min fordom om, at nordmænd er flinke og overskudsagtige, når den slags er nødvendigt deroppe :raisebrow:

Jeg tror det er lidt ligesom danskere som generelt har et godt ry i omverdenen for vores gæstfrihed :laugh: Synes generelt at de fleste danskere er relativt søde mod os cykelryttere, men kører man i de områder hvor der også er mange andre der kører(Ganløse, Stumpedyssen, Bregnerød etc) så tror jeg generelt at de er blevet lidt trætte af os de senere år, hvor der trods alt har været en eksplosion i cykelryttere og triatleter.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg skrev i øvrigt til arrangørerne af La Marmotte i går, da jeg gerne ville uploade licens og alt det der for at køre, og ville høre hvordan det fungerede når man havde overtaget et startnummer fra en. Det var meget simpelt - det gjorde man ikke for det var ulovligt. Jeg ved ikke lige hvad de havde tænkt sig. Jeg tror at La Marmotte er et af de løb i verden hvor der er flest der stiller op med numre de har overtaget fra andre, fordi det er så stor en mundfuld. Nu har jeg om ikke andet skrevet til dem for at høre om man kan annullere den oprindelige billet, og så lade mig oprette på ny - mod betaling selvfølgelig. Alternativt må jeg bare få Henrik S til at udfylde det hele i sit navn, og håbe på at de ikke beder om legitimation ved udleveringen(om end de nok kan se at jeg ikke ligner en der burde køre i (50-59 år kategorien).

Nej, du kan næppe gå for at have min alder :)

Jeg har vist uploadet alle de informationer, jeg kan, inklusive kopi af mit sygesikringsbevis etc. Så der er vist ikke så meget mere, jeg kan gøre herfra. Mit bedste bud er at få fat på nogen, der har prøvet at køre med andres numre, og så lige spørge ind til, hvordan det rent praktisk foregår.

Nu har jeg kun kørt det én gang, og det var med et rejseselskab, hvor alle numre blev afhentet af rejselederen, så jeg har ikke engang erfaring med, hvor kaotisk det er. Mit bud er, at det er meget fransk og kaotisk, men om der lige er et hemmeligt ninjatrick, det skal jeg ikke kunne sige.

Det vil selvsagt være rart at få tingene afklaret i forvejen, så du kan være sikker på at komme til at køre, men som sagt: Få nogen i tale, der har prøvet det i praksis. Og så er der den virkelig alternative, hvis det ikke lykkes med nummeret: bare at køre med alligevel. Det er jo ikke en lukket rute og foregår på offentlig vej. Og jeg kan forsikre dig for, at de ikke tjekker, om der er nummer på cyklen, når man kommer til forplejningszonerne.

Meeen så skal man være lidt af en anarkist :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nej, du kan næppe gå for at have min alder :)

Jeg har vist uploadet alle de informationer, jeg kan, inklusive kopi af mit sygesikringsbevis etc. Så der er vist ikke så meget mere, jeg kan gøre herfra. Mit bedste bud er at få fat på nogen, der har prøvet at køre med andres numre, og så lige spørge ind til, hvordan det rent praktisk foregår.

Nu har jeg kun kørt det én gang, og det var med et rejseselskab, hvor alle numre blev afhentet af rejselederen, så jeg har ikke engang erfaring med, hvor kaotisk det er. Mit bud er, at det er meget fransk og kaotisk, men om der lige er et hemmeligt ninjatrick, det skal jeg ikke kunne sige.

Det vil selvsagt være rart at få tingene afklaret i forvejen, så du kan være sikker på at komme til at køre, men som sagt: Få nogen i tale, der har prøvet det i praksis. Og så er der den virkelig alternative, hvis det ikke lykkes med nummeret: bare at køre med alligevel. Det er jo ikke en lukket rute og foregår på offentlig vej. Og jeg kan forsikre dig for, at de ikke tjekker, om der er nummer på cyklen, når man kommer til forplejningszonerne.

Meeen så skal man være lidt af en anarkist :)

Ifølge feltets brugere, så er dem der udleverer numrene knap så krakilske. Så hvis bare alt er uploadet i forvejen, så er det bare at modtage tingene. Og hvis det ikke går, så påtænker jeg bare at køre ruten alligevel. Jeg får ikke noget officielt papir på det, men jeg kører også kun mod mig selv jo.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg tror det er lidt ligesom danskere som generelt har et godt ry i omverdenen for vores gæstfrihed :laugh: Synes generelt at de fleste danskere er relativt søde mod os cykelryttere, men kører man i de områder hvor der også er mange andre der kører(Ganløse, Stumpedyssen, Bregnerød etc) så tror jeg generelt at de er blevet lidt trætte af os de senere år, hvor der trods alt har været en eksplosion i cykelryttere og triatleter.

Har kørt i bil et par gange på de kanter. Specielt visse steder af strandvejen er det da pisse irriterende når en 3-4 tri folk skal køre side om side med 40 km/t op af bakke og i et sving, eller på et stykke med fuldt optrukne linier.

Share this post


Link to post
Share on other sites

I morgen står den på et løb jeg har rigtig gode minder fra. Herlevs løb i Sengeløse. Ruten er relativt flad, der er et par enkelte "bakker" undervejs, men slet ikke noget man reelt kan kalde for bakker. Der er nogle gode åbne stykker hvor vinden kan spille en rolle, og så er opløbet en bred vej der stiger en anelse til sidst. Fra jeg lavede min sæsonplanlægning var dette et af de løb jeg udså mig, for jeg har egentlig altid klaret det godt i det løb.

Tilbage i 2012 var det det første løb jeg kørte i sæsonen. Det var et møghårdt løb i D klassen hvor der var 75 til start, men kun 25 der gennemførte. På en af de sidste omgange var jeg egentlig sat fra feltet, men fik på en eller anden måde kørt mig tilbage til frontgruppen. 1. pladsen var taget, men der var 2 der lå lidt foran feltet. På sidste omgang forsøgte jeg at køre op til dem, men kunne ikke lukke hullet og måtte lade mig samle op igen. Herfra sad jeg faktisk bare på hjul til vi ramte opløbsstrækningen. Vi sad 3 OCC'ere i finalen, og den ene af dem trak godt igennem da vi ramte strækningen, og jeg kunne ligge pænt på hjul. Pludselig hører jeg den anden OCC'er råbe "kør kør kør!!", så det gjorde jeg, blæste forbi alle de andre, og snuppede 4. pladsen.

I 2013 var det ikke nær så hårdt, men der var kørt en FBL'er fra starten som lå et godt stykke derude. På et tidspunkt fik jeg at vide at han var tidligere triatlet så det med at ligge og træde var lige ham. Jeg angreb, fik et hul til feltet, og fik et par andre op som jeg kom ind i et godt samarbejde med. På en af de sidste omgange fik vi ham hentet, og for første gang i den sæson sad jeg pludselig i den gruppe der skulle kæmpe om sejren. Der kom et par angreb på en af de sidste omgang, men der var ikke nogen der havde det afgørende punch der kunne rykke dem fri. Så vi kom samlet ind på opløbsstrækningen hvor matematikken tog over. Der sad 2 FBL'er, og jeg vidste at jeg ikke kunne følge dem begge. Som forventet åbnede den ene op, og fik en anden med. Jeg prøvede at spille den cool og få en af sæsonens stærkeste ryttere til at køre ham ind, men han havde ikke flere kræfter, og de andre fik et hul. Så måtte jeg selv tage over, og spurtede med 90% op til frontgruppen, satte mig ned i 1,5 sekund og så videre igen. Desværre havde jeg så den anden FBL'er på hjul, og han kunne lige præcis køre forbi mig inden vi ramte stregen. Men en 2. plads var i hus!

Jeg håber på at dette års udgave igen betyder at jeg halverer min placering, så den i stedet for 2. pladsen hedder 1. pladsen. Jeg føler at formen er god, og efter tirsdagens træning med OCC har jeg en god fornemmelse. Det jeg har mest brug for er at have heldet på min side, og nok også opsøge det selv. Missionen er at sidde så langt fremme som muligt, og egentlig forsøge at spille den så cool som muligt. Ingen angreb på første omgang med mindre jeg fornemmer at det kan være et farligt udspil. Jeg ved at jeg har styrken på de sidste omgange hvor nogle af de andre måske fader lidt ud.

Så jeg håber på held i morgen, og at alting spiller for mit vedkommende.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Diskussionen kører i øjeblikket på Facebook omkring sikkerhed ved cykelløb. Der er RIGTIG mange der ikke kan forstå at man kan spærre af til marathon, billøb, og meget andet i de større byer, men ikke til cykelløb. Det er jo i virkeligheden ret simpelt, for det er et spørgsmål om kommerciel interesse. København kan lukkes ned hvis den kommercielle værdi ved det er stor nok. Et cykelløb for 5-700 amatører er sjældent nok.

Men der er selvfølgelig en pointe i det. For hvor mange af cykelklubberne undersøger egentlig muligheden for enten at ensrette trafikken på ruten eller helt afspærre for al trafik? Min umiddelbare tanke er at mange bare gør hvad de har gjort de sidste mange år, og måske tænker at de alligevel vil få afslag hvis de spurgte. Jeg håber at den nuværende dialog betyder at vi fremadrettet kan få lov til at køre på ruter hvor trafikken er ensrettet. Jeg behøver ikke have vejene helt for mig selv, bare der ikke kommer biler direkte imod mig. Spørgsmålet er bare om det hele går i vasken efter noget tid når nyhedsværdien ikke er lige så høj som nu.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Er der ikke flere cykelløb en fx maraton løb?

Det alene gør det nok svært hvis man ensrettet de populære steder 1-2 gange om måneden i seasonen.

Så vidt jeg ved er det af nyere dato at man spærre af i København til maraton. Allan Zakariasen hasalere noget over maraton forholdenen i Danmark i hans bog.

Langt de fleste maraton jeg har løbet har nu også kun været med let trafik regulering, og jeg opleve ikke altid bilisterne som specielt rummelige.

Det er dog lidt mere en løsning at hoppe til side som løber, en for jer cyklister der fare afstede med 60-70 km/t.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg håber på at dette års udgave igen betyder at jeg halverer min placering, så den i stedet for 2. pladsen hedder 1. pladsen. Jeg føler at formen er god, og efter tirsdagens træning med OCC har jeg en god fornemmelse. Det jeg har mest brug for er at have heldet på min side, og nok også opsøge det selv. Missionen er at sidde så langt fremme som muligt, og egentlig forsøge at spille den så cool som muligt. Ingen angreb på første omgang med mindre jeg fornemmer at det kan være et farligt udspil. Jeg ved at jeg har styrken på de sidste omgange hvor nogle af de andre måske fader lidt ud.

Så jeg håber på held i morgen, og at alting spiller for mit vedkommende.

Krydser fingre for dig og håber du kværner al modstand derude. Husk at holde hovedet koldt og spar hvor der kan spares så du har mest mulig røg i piberne når det gælder. No chain!

Share this post


Link to post
Share on other sites

KCK Herlev løbet
Det gik ikke helt som håbet. Den korte historie lyder på en 9. plads, 2'er i feltets spurt.

Efter en fin opvarmning gjorde jeg mig klar til starten. Der blev selvfølgelig givet gas med det samme, og jeg fik placeret mig nogenlunde fornuftigt i feltet. Jeg kom endda med i et angreb der dog blev hentet igen på første omgang. Der var press på benene, og masser af angreb hele tiden. Dog ikke nogen der for alvor kunne komme fri fra feltet.

På anden omgang kom der så 5-6 mand afsted. De fik et hul, men ikke større end at vi hele tiden kunne se dem. Jeg forsøgte på et tidspunkt at køre op til dem sammen med en Hvidovre mand, men vi blev kørt ind igen. Så forsøgte jeg at få lidt rulleskift til at ske i feltet, men det døde også hurtigt hen igen.

Et par omgange senere gik jeg selv i front og rulleskiftet kom igang. Vi var vel en 8-10 mand der lå og kørte rundt, og efter en halv omgang døde den så igen. Jeg forstår ikke altid mentaliteten. Fair nok hvis du har en med oppe foran i udbruddet, men ellers må man sgu lige give en tørn med i arbejdet, få dem hentet, og så kan vi køre cykelløb igen. Det er især svenskerne der har en helt speciel mentalitet når det gælder sådan noget.

Anyhow, jeg fik placeret mig dumt et par gange, og kom til at sidde bagved en af dame rytterne, og specielt på de hurtige stykker har de bare ikke poweren til at holde hjul, og skaber dermed huller.

Da vi nærmede os 5. omgang havde vi dem virkelig tæt på, men igen var det som om der ikke var enighed om at køre dem ind. Jeg prøvede et par gange undervejs at komme afsted fra feltet med nogle andre, men blev hentet ind hver gang. Så prøvede jeg at køre lidt rulleskift, men den gik i stå hver gang. Forsøgte man så at køre væk i et angreb, blev man kørt ind. Godt nok irriterende.

Nå, men på sidste omgang var vi nogenlunde samlet. Der kørte dog 3 ryttere afsted fra feltet, og jeg havde en forventning om at der var andre der ville køre dem ind, men nej. Jeg lå lidt låst og kunne ikke rigtig komme fri. På det smalle stykke havde de et pænt hul, så det ville være tæt på umuligt at køre dem ind igen. Jeg sad fint med i feltet, og da vi kom ud på hovedvejen og dermed opløbsstrækningen sad jeg rigtig fint. Jeg lå i højre side, og da der var omkring 500 meter tilbage, slog frontmanden et slag til venstre og trak hele feltet med sig. Det gjorde at min bane blev åbnet 100% op, og jeg trykkede igennem i pedalerne. De rykkede så til højre nærmest i samme moment, så jeg måtte lige lette lidt på trådet, men da de ikke kom hele vejen over i min bane valgte jeg at køre videre igen.

Det blev en modbydelig lang spurt, og jeg kæmpede alt hvad jeg overhovedet kunne op ad den lettere bakke der var, men målstregen virkede bare uendeligt langt væk. Mine lår og lægge gjorde klar til kramper, og jeg måtte lige ned og sidde lidt mens jeg pressede videre. En rytter kom forbi mig, og jeg frygtede at resten af feltet ville følge trop. Jeg rejste mig op og bed tænderne sammen og kørte med det absolut sidste jeg havde i stængerne, og havde åbenbart tid nok til lige at kigge mig over skulderen hvor jeg kunne se at vi havde et pænt hul til feltet der var i fuld gang med deres sprint. Jeg kunne tage 2. pladsen i feltets spurt, og en 9. plads samlet.

I alt et løb på 106 km med 40,5 km/t i snit - 243 watt i snit, NP på hele 293 watt, og et max på 1278 watt.
20140510tur_zpse8f4e178.png

Er jeg så tilfreds med det når nu målsætningen var en top 3 placering? Ja, det er jeg egentlig. Jeg missede det afgørende ryk da udbruddet blev startet, men følte at jeg kunne have kørt med om sejren hvis jeg havde siddet deroppe. Undervejs i løbet kunne jeg se at jeg havde poweren til at få de andre til at lide, og der var et par gange hvor jeg selv lukkede huller. Så formen er nok egentlig som den skal være, jeg fik bare ikke brugt mine kræfter på det rigtige tidspunkt.

Jeg sluttede alligevel løbet af med en 500 meter spurt der varede omkring de 30 sekunder.

Efter løbet kørte jeg i øvrigt forbi 29er shoppen i Ordrup med mit Reynolds baghjul. Det slog ret meget i går, så jeg valgte at sætte mine lavprofil hjul på cyklen i stedet for. Ham der var dernede kunne godt forstå at det slog, og spurgte mig om jeg syntes hjulet var blødt. Det kunne jeg kun sige ja til. Så viste han mig hvor lidt spænding der var i egerne! Så nu bliver det centreret på ny, og spændt op, så jeg forhåbentlig snart har et stift baghjul igen :laugh:

Resten af dagen står på at æde og drikke. Der skal fyldes rigeligt på kroppen så jeg bare har en anelse at stå imod med til ABC's løb i morgen. 117 km står der på menuen, så det bliver ikke en nem omgang.

Edited by Kermit

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg stod af efter lidt mere end en omgang. Benene og motivationen var der ikke i dag.

Det jeg skal arbejde meget på fremadrettet er min placering i feltet. Jeg ender altid nede bagved, og det betyder at jeg ikke kommer med når de rigtige kører, og at jeg sidder og bruger en masse kræfter på at holde trit med feltet når der bliver kørt igennem. Det må være målet med de næste par løb - forbedre min evne til at sidde rigtigt = fremme. Der er masser af power i stængerne, bare ikke så meget evne til at holde mig fremme.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Egentlig havde jeg regnet med en løbspause de næste par uger, da der ikke rigtig er løb på Sjælland det næste stykke tid. Jeg har dog valgt at melde mig til løbet i Nyborg på lørdag. En kuperet og kringlet rute, hvor målet bare er at holde mig så langt fremme så lang tid som muligt. Alle kræfter skal bruges på at sidde rigtigt fremme i feltet hele tiden.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Sjovt, som jeg får et totalt flashback til mit første år i C-klassen. Jeg rykkede op fra junior- til seniorklasserne i de år, hvor de havde sløjfet D-klassen (pga. for få ryttere). Det betød, at der var op mod 100 ryttere i C-feltet inkl. en masse nybegyndere, så der var styrt til højre og til venstre hver weekend.

Jeg besluttede mig for den eneste vej frem: at sidde blandt de 10-15 første HELE tiden. I forvejen var jeg lidt nervøs ved at køre i større felter, så det hjalp altså ikke med så mange på vejen samtidigt. I Fredericia stillede vi 98 op til start, og det gik bare helt galt. Det må have været i starten af maj måned.

Så jeg tog en uge eller to, hvor jeg pressede træningen til det yderste, og sagde til mig selv: Nu ligger du forrest i feltet. Og min pointe er, at det faktisk ikke var helt så hårdt, som det lyder. Jeg kæmpede med næb og kløer mod at falde tilbage i feltet, koste hvad det ville. Og det kostede faktisk ikke så meget.

Efter halvanden måneds tid havde jeg samlet point nok til at rykke op i B, hvor felterne var langt mindre. Så jeg vil bare sige: Go for it!

PS: Vi taler her sæsonen 1979, så det går pludselig op for mig, at er en bagatel af 35 år siden.

PPS: Til mit forsvar skal det siges, at man dengang kørte med en lillbitte spinkel læderhjelm, så der var god grund til at være nervøs for at styrte :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Sjovt, som jeg får et totalt flashback til mit første år i C-klassen. Jeg rykkede op fra junior- til seniorklasserne i de år, hvor de havde sløjfet D-klassen (pga. for få ryttere). Det betød, at der var op mod 100 ryttere i C-feltet inkl. en masse nybegyndere, så der var styrt til højre og til venstre hver weekend.

Jeg besluttede mig for den eneste vej frem: at sidde blandt de 10-15 første HELE tiden. I forvejen var jeg lidt nervøs ved at køre i større felter, så det hjalp altså ikke med så mange på vejen samtidigt. I Fredericia stillede vi 98 op til start, og det gik bare helt galt. Det må have været i starten af maj måned.

Så jeg tog en uge eller to, hvor jeg pressede træningen til det yderste, og sagde til mig selv: Nu ligger du forrest i feltet. Og min pointe er, at det faktisk ikke var helt så hårdt, som det lyder. Jeg kæmpede med næb og kløer mod at falde tilbage i feltet, koste hvad det ville. Og det kostede faktisk ikke så meget.

Efter halvanden måneds tid havde jeg samlet point nok til at rykke op i B, hvor felterne var langt mindre. Så jeg vil bare sige: Go for it!

PS: Vi taler her sæsonen 1979, så det går pludselig op for mig, at er en bagatel af 35 år siden.

PPS: Til mit forsvar skal det siges, at man dengang kørte med en lillbitte spinkel læderhjelm, så der var god grund til at være nervøs for at styrte :)

Det er nemlig det. Det koster selvfølgelig kræfter at ligge forrest i feltet, men jeg tvivler på at man bruger flere kræfter end ved at ligge bagved og skulle køre feltet ind hele tiden og lukke huller. Meget af det er som du selv siger, rent mentalt. Man skal tvinge sig selv til hele tiden at være opmærksom, hele tiden se hullerne, hele tiden lige bruge de ekstra kræfter på at køre sig op blandt de forreste o.lign. En af de ting jeg også skal kæmpe med selv er mine tanker om mig selv. Det kan lyde underligt, men jeg har på en eller anden måde fået i hovedet at jeg er en langsom starter, at jeg har behov for lige at komme igang, at jeg ikke kan rykke igen og igen, etc. Sandheden er nok bare en anden. Jeg kan sagtens køre med i flere angreb hvis jeg vil - jeg skal bare gøre det. Ja, det gør mega naller, men løbet falder i intensitet undervejs og så skal jeg nok kunne hænge på hvis jeg ikke er kommet med.

Men altid rart at læse at jeg ikke er den eneste der har haft det på den måde. Så må jeg bare håbe på at jeg kan gøre det samme som dig!

Jeg har snakket med en af vores ryttere om det og hun mindede mig lige om at jeg har et par gode facetter i cykelløb. Jeg har en relativt stor motor, og så har jeg min sprint. Derfor, kan jeg komme afsted i et udbrud så kan jeg bidrage med en del, uden at komme til at lide alt for meget. Og kommer vi hjem til en spurt, så er der ikke så mange der kan følge mig.

Så nu skal jeg satme bare holde den position i feltet, ramme det skide udbrud, klaske dem alle i spurten, og få den podieplacering!

Share this post


Link to post
Share on other sites

De er i øvrigt sygt underholdende de franskmænd. Jeg skrev til dem ifbm. La Marmotte om dem der havde købt billet, men ikke kunne deltage, kunne få deres billet annulleret, og så få organisationen til at sælge den igen. Det er jo trods alt en måde La Marmotte kunne sikre sig at der var så mange til start som muligt.

Svaret var at det kunne ikke lade sig gøre. Man kunne skrive til dem og fortælle at man ikke kunne deltage, og så kunne man få et tilgodebevis på at deltage næste år. Virkelig et underligt koncept.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now