Kermit

Got legs?

Recommended Posts

God tur dernede!

Jeg ved ikke hvor mange forberedelser du har gjort dig - Men at køre ned til start om morgenen i Bourg oppe fra toppen er decideret forfærdeligt. Sørg for at have noget ekstra tøj med da det er rocker koldt, og man står LÆNGE og venter på starten + solen der om morgenen.

Desuden, så skal jeg nok ikke sige det til dig, men pas nu på de mange tosser der ikke har styr på deres nedskørsler - især på Glandon. Og dem der sprænger slanger pga for meget bremseri.

Bliver spæmndende.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Enig.

Da vi kørte ned fra alpen til starten, stod der vel en 10-12 stykker på nedkørslen og baksede med at skifte slanger. Og nedkørslen fra Glandon er virkelig hektisk. Better safe than sorry må være mottoet her. Der kommer så vidt jeg husker et langt, ret kedeligt stykke efter Glandon, hvor der kommer mere luft i feltet ...

Share this post


Link to post
Share on other sites

God tur dernede!

Jeg ved ikke hvor mange forberedelser du har gjort dig - Men at køre ned til start om morgenen i Bourg oppe fra toppen er decideret forfærdeligt. Sørg for at have noget ekstra tøj med da det er rocker koldt, og man står LÆNGE og venter på starten + solen der om morgenen.

Desuden, så skal jeg nok ikke sige det til dig, men pas nu på de mange tosser der ikke har styr på deres nedskørsler - især på Glandon. Og dem der sprænger slanger pga for meget bremseri.

Bliver spæmndende.

Tak for rådene! Jeg har noget servicebil ordning og har taget en gammel vinterjakke med til nedkørslen, så kan jeg altid smide den nede i Bourg, for har godt tænkt at det sikkert bliver en kold omgang at køre derned. Heldigvis er den sene starttid først kl. 7.50, så det hjælper forhåbentlig lige med en grad eller to :laugh:

Og ja, Glandon nedkørslerne er et af de stykker jeg nok "frygter" mest. Ikke så meget pga. vejen, men pga. alle tosserne der tror de er Samuel Sanchez på en nedkørsel, så heller tage den lidt stille og roligt, nu hvor den trods alt er neutraliseret.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Om lidt mindre end 12 timer går starten for mit vedkommende i mit første La Marmotte. Lige nu er jeg i den tilstand som jeg tror mange andre også er i - en underlig blanding af spænding, nervøsitet og frygt. Spændt for at komme igang med noget jeg har set frem til i lang tid, og muligheden for at sætte hak ud for et af de mange cykelmål man som cykelrytter som oftest har. Nervøs for hvordan det skal gå, det er trods alt en pænt stor mundfuld der skal tages, og nok vildere end jeg egentlig tror. Og så frygten, frygten for at der går et eller andet galt, at jeg står på en bjergtop et eller andet sted og har det så skidt at jeg ikke kan komme videre, at der sker noget mekanisk, eller endnu værre - at man bliver involveret i et styrt. Forhåbentlig bliver de 2 sidste gjort til skamme, og spændingen aftager forhåbentlig i det jeg begynder at trille i startområdet.

Jeg har tilmeldt mig en service hvor der er 4 stops undervejs på ruten.

1. I starten ved Alpe D'Huez hvor man kan smide ovenskydende tøj.

2. Lige før toppen på Glandon.

3. Lige efter toppen på Galibier
4. 3 km fra starten på Alpe D'Huez.

Det er samme bil der holder ved 1 og 3, og 2 og 4. Jeg har således 2 poser fyldt med diverse energiting, ekstra slanger, co2 patroner, og en frisk svedundertrøje hvis det skulle blive aktuelt.

Der var et intromøde på deres hotel i dag hvor vi fik nogle sidste gode råd, og så var det generelt sjovt at høre nogle af de andre gå og snakke. Der var bl.a. en der slet ikke fattede konceptet med at det var samme bil på Glandon og for foden af Alpe D'Huez, og spurgte derefter "Og Galibier er det første bjerg ikke?". Der vidste jeg sgu ikke om jeg skulle grine eller græde. Det kan godt være at jeg bare er ekstremt krakilsk omkring planlægning forud for sådan noget, men jeg tænker da at man som minimum bør kende rækkefølgen af de bjerge man skal køre :laugh:

Men jeg fik pakket mien poser og lagt ind i de rigtige biler. Derefter tilbage til mit hotel hvor Elkjærmark var sød nok til lige at stikke hovedet forbi med nogle salttabletter! Dem får jeg nok behov for undervejs.

Derefter ned og spise en omgang pasta med kylling, og så op på hotellet igen og få styr på de sidste ting. Jeg har lagt alting frem så jeg ved hvor det ligger når jeg render forvirret rundt i morgen tidlig som en kylling uden hoved. Cyklen har fået monteret løbsnummer og chip, kæden er smurt, og dækkene pumpet. Så nu er det bare at håbe på at jeg kan falde til ro, og få en god nats søvn.

I går var jeg ude og køre en lille tur, der alligevel blev på små 45 km. Ned til Bourg, sidde og snakke lidt med en cykelkammerat der spiste frokost, og så kørte jeg ellers bagvejen op til Alpe D'Huez som var samme vej jeg blev ledt op første gang. Målet var egentlig bare at køre stille og roligt, men det er sgu svært i de her bjerge. Solen stod heldigvis højt på himlen, så der var ikke så meget at komme efter :smile:

Efter et hurtigt bad gik jeg ned i startområdet hvor jeg så mødte 3 andre OCC'ere der også er hernede. De kunne fortælle at de var blevet rykket i første startgruppe efter de havde snakket med en sød pige ved nummerudleveringen. Jeg blev først overrasket over hvor hurtigt det egentlig gik med nummerudleveringen, men det var også tydeligt at der var flere der hentede i dag end i går. Jeg gik så hen til den skranke de andre havde fået ændret starten ved, men den søde pige var væk. Til gengæld stod der en stor fransk mand, som kunne fortælle at alle de numre var væk nu. Det går nok også, så kan jeg sove 50 minutter længere i morgen :sleeping:

I dag var jeg tidligt oppe, spise morgenmad, og så ellers ud på cyklen for lige at trille en lille tur. Jeg kørte længere op af bjerget og lige da byen ligesom stopper og det bliver åbent landskab mødte jeg endnu en OCC'er der var på vej ned. Han valgte at følges med mig op og ned igen. Han har kørt løbet 3 gange før, og er en pisseflink fyr. Han gav en del tips fra sig, og fortalte om et par af hans tidligere udgaver. F.eks. om hvordan han for 2 år siden havde spist et eller andet han ikke skulle have spist, og havde knækket sig på Telegrafe. Han havde haft det så dårligt, havde stået og rystet, at han måtte ringe efter en taxa der kunne køre ham hjem. Det må være frygten der spiller ind der!

Han kunne også fortælle om hvordan han sidste år havde været godt kørende, og havde udsigt til en tid på ca. 7,5 time da han ramte Alpe D'Huez. Desværre var der ikke mere energi i ham, og han var 2 timer om at komme op! I år har han dog forberedt sig på det værste, og vil blive fyldt godt op med energi undervejs.

Ellers har dagen bare stået på afslapning og mere afslapning. Jeg har fået spist uden at proppe mig, og føler mig egentlig godt tilpas. Så må vi se hvordan det ser ud i morgen. Jeg døjer desværre med et eller andet i kroppen, men jeg tror ikke umiddelbart at det kommer til at påvirke mig.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Venter spændt på en større opdatering! :-)

Fik selv kørt 7:52 som cykelløbsdebut og er super tilfreds med tiden, men hold op hvor skulle jeg æde mig selv op ad Alpen.. Gennemsnitspuls på 155 igennem hele løbet siger ikke så lidt :-/

Share this post


Link to post
Share on other sites

Venter spændt på en større opdatering! :-)

Fik selv kørt 7:52 som cykelløbsdebut og er super tilfreds med tiden, men hold op hvor skulle jeg æde mig selv op ad Alpen.. Gennemsnitspuls på 155 igennem hele løbet siger ikke så lidt :-/

Ser du ud som på din avatar - det ligner altså ikke en der kører i sådan en tid?

Sorry for trådlapring, Kermit men Svedbaronen har glemt at oprette en logbog :poking:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nej, jeg har knapt så meget masse på rammen mere, men stadig noget.. Havde heller ikke regnet med sådan en tid, og det gælder nok også alle vennerne, men er god til at give mig fuldt ud, og så er jeg gammel atlet fra atletikken, så mon ikke, at det også har hjulpet en anelse :-)

Behøver vel ikke at have en logbog - jeg er blot spændt på Kermit's opdatering ;-)

Share this post


Link to post
Share on other sites

La Marmotte 2014

Natten til løbet sov jeg faktisk overraskende godt. Jeg faldt hurtigt i seng omkring kl. 22.00, og da klokken var 5 begyndte jeg at vågne så småt. Egentlig ikke fordi jeg var nervøs eller noget, men fordi jeg kunne køre hvordan der blev trukket ud i toiletterne fra værelserne omkring mig :laugh: Jeg kunne faktisk ikke lade være med at grine lidt for mig selv, for det var ret tydeligt.

Jeg sov dog lige en lille time ekstra og stod på 05.55. Min morgenmad havde jeg gjort klar i en tupperware, så jeg skulle bare lige ned i restauranten og hente lidt mælk. Da jeg kom derned var den faktisk pænt proppet med mennesker, og der var en meget anstrengt stemning. Der blev ikke sagt noget, og alle sad i deres egen lille verden mens de indtog forskellig former for morgenmad. Jeg er ret religiøs omkring sådan nogen ting, så for mig stod den på havregryn med rosiner - det ved man trods alt hvad er. Jeg tog også lige et glas juice, og et stykke baguette med skinke med op på værelset hvor jeg så spiste min morgenmad.

Dunkene blev gjort klar, toilettet besøgt, og tøjet taget på. Jeg havde taget en gammel vintercykeljakke på til nedkørslen, men det var faktisk ikke nødvendigt, da det var lidt lunt da jeg kørte ned af Alpe D'Huez. Det havde regnet lidt om natten, så vejene var lidt fugtige, men ikke som sådan våde. Omkring kl. 06.45 trillede jeg fra hotellet og begyndte de ca. 14 km nedkørsel.

Her kan jeg kun sige at der er forskel på at køre forsigtigt og langsomt. Jeg så flere der virkelig kørte langsomt nedad med bremsen trukket nærmest hele vejen. Hvis man kører på sådan en måde så bør man nok overveje om La Marmotte, og kørsel i bjergene generelt er noget for en, for det er altså farligt at køre på den måde. Først og fremmest fordi man jo nærmest når at slide et sæt bremseklodser op undervejs, men ikke mindst fordi det varmer fælgen så meget op at man kan risikere at slangen eksploderer - og det har man ikke lyst til når man i forvejen kører nedad. Derudover er der selvfølgelig også risikoen for at cyklen kan skride ud når man bremser i selve svingene.

Jeg kom dog helskindet ned til bunden, og så flere undervejs der stod og baksede med punkteringer. I bunden havde jeg en servicebil stående og jeg nåede lige præcis at smide mine ting af inden de kørte afsted. Samme vogn ville stå lige efter toppen af Galibier. Så af med jakken, de løse knæ og lange handsker, og så ellers bare på med vindvesten og de løse ærmer og hen mod starten. Der var allerede lang kø da jeg kom derhen, så jeg valgte at køre ud af en lille vej for lige at tisse en sidste gang, og få varmet benene bare en anelse op. Tilbage til starten stod vi så i kø i 20 minutter før køen begyndte at bevæge sig i ryk. Jo længere vi kom hen mod starten, jo mere skulle jeg tisse. Så lidt før selve starten hoppede jeg lige ind i en busk og fik klaret det sidste. Jeg kunne trods alt ikke få mig selv til at stå og tisse ind i en andens have(var der seriøst mange der gjorde!), og ville heller ikke stå af når vi var kommet igang. Det blev klaret, og så var jeg klar!

Starten
Vejret var godt, der var ikke mange skyer på himlen, temperaturen har vel været omkring en 15 grader i Bourg, så helt perfekt. Da jeg kom over måtten var klokken omkring 08.05 og så gik vi igang. Jeg brugt lidt kræfter i starten på at køre mig op til nogle grupper der kunne trække mig hen mod Glandon opkørslen. Det fungerede ret godt, og jeg kom i en gruppe med nogle spaniere. Kort tid efter blev vi overhalet af en Aalborg rytter, der så valgte at køre tempo hele vejen hen til starten af Glandon, så der kunne jeg sidde i dejlig læ. Ved den lille sø hvor de første hårnålesving kom, valgte jeg at holde hjulet på ham, for jeg vidste at det var en kort periode, og der stadig var et pænt fladt stykke hen til den rigtige start på Glandon.

Jeg havde i øvrigt døjet lidt med en siddebums, som for alvor havde brokket sig dagen før. Det gjorde det ikke bedre på selve dagen, selvom mine Castelli shorts tog det værste i starten.

Glandon
Da vi ramte Glandon valgte jeg hurtigt at finde ind i min egen rytme. Jeg havde fra starten af sagt at jeg ville køre omkring 220-240 watt i snit opad hvilket ville svare til ca. 75-80% af min FTP. På den måde burde jeg kunne holde til alle bjergene undervejs uden problemer. Det krævede lidt i starten at holde mig tilbage, for der var tæt pakket på vejen, og der var en del der kørte langsommere end mig og det var nogle gange nemmere at komme forbi dem med en lille acceleration.

Relativt kort inde på stigningen kunne jeg desværre se Elkjærmark kørte nedad igen. Hun havde i perioden op til løbet døjet med noget forkølelse, og så er det altså bare ikke noget man lige gør. Jeg var dog imponeret over at hun overhovedet var stillet til start!

Kort tid efter gik hele feltet i stå på stigningen, og der blev råbt en del. Det viste sig at man havde valgt at lave noget vejarbejde i venstre vejbane, så kun højre spor var farbart. Helt idiotisk, og vi måtte mere eller mindre stå af og gå forbi. Det kostede nok et par minutter, og ødelagde trods alt rytmen en del. Efter stykket var det dog op på cyklen igen og så ellers bare derudad.

Det var sjovt at se de mange der kom buldrende i starten, og som så gik kolde undervejs. På det første flade stykke var der også flere der nærmest bare holdt deres kadance i stedet for at geare op, og holde presset i pedalerne. Der fik jeg mulighed for at køre forbi en række ryttere, og begynde den korte nedkørsel. I bunden af nedkørslen havde jeg allerede skiftet over på den lille klinge, og kom fint ind på den stejle rampe der er på omkring 12-13%. Det var der mange der ikke lige havde tænkt over, og der stod flere og rodede med gearingen, og der var mange tabte kæder. Det kunne have skabt nogle farlige situationer, men jeg kom forholdsvis smertefrit forbi, og fandt igen hurtigt min rytme.

Oppe ved dæmningen kørte jeg forbi en af vores dameryttere og vi fik lige en kort snak inden jeg kørte videre. I det første hårnålesving var der medvind, så det var lidt op i gear og afsted. Da vi nåede toppen kom den sidste nedkørsel, og det var nemt at passere en række ryttere igen. Det på trods af at denne nedkørsel er ret reel og med god oversigt i svingene. Jeg kunne dog også mærke at vinden var kold på maven, da jeg trods alt ikke lige havde taget vindvesten på for dette alene. Kort før toppen holdt jeg inde ved vores depot, hvor jeg lige fik fyldt en dunk op, taget vindvesten på, og rullede de løse ærmer op igen så jeg ville være klar til nedkørslen. I øvrigt super god service. Man kørte bare hen til depotet, råbte sit nummer og så fandt de posen frem med ens ting. Det samme galdt vand - man gav dem bare dunken og så skyndte de sig at fylde op.

Det sidste stykke op til toppen gik uden problemer, men er du gal man bruger meget tid på lige at komme forbi menneskemængden ved depoterne. Jeg kom dog forbi, og lidt ned ad bjerget inden jeg lige slog en streg, og tog en bolle i munden og begyndte nedkørslen. Glandon tog 1.29 og 229 watt i snit.
Skaeligrmbillede2014-07-07kl161901_zps5e

For hulen en fed nedkørsel! Jeg er ikke helt med på hvorfor folk snakker om at den er farlig, for den er ikke farligere end så mange andre nedkørsler. Super fede sving, og ja man skulle bremse godt ned inden man kørte ind i dem. Jeg formåede dog at få spist bollen undervejs, og det passede med midterstykket hvor man virkelig lå og svingede og følte vejen. Man må også give arrangørerne at de var gode til at have folk stående med gule flag ved de svære sving, så man vidste hvad der kom.

I bunden fik jeg taget vindvesten af og rullede ærmerne ned igen, og så var det ellers afsted. Jeg fik kørt op til en større gruppe hvor jeg lige fik spist lidt ekstra. Jeg kom også længere frem i feltet, og på et tidspunkt fik vi lukket hullet op til den næste gruppe. Her lå vi så et pænt stykke tid og kørte, jeg fik endda taget en føring undervejs. Der var kun nogle få der tog føringer, og da jeg lå i 3. position og ham foran mig viftede med armen da han skulle til at gå frem sagde jeg bare "No no no". Han valgte så at reagere kort tid efter med at angribe nede fra gruppen af for at komme op til den næste gruppe. Der gik jeg så med og kørte op på siden af ham og sagde at hvis han kunne lave sådan et move så kunne han også tage en føring. Han svarede et eller andet på grimt hollandsk/engelsk som jeg fattede hat af. Jeg endte med at køre op til gruppen foran os alene i et meget roligt tempo - der var åbenbart ikke nogen der ville tage initiativ til at holde mit hjul. I den større gruppe blev jeg trukket hele vejen ind til starten af Telegrafe.

Telegrafe
Pludselig var vi der, og jeg var ved at være tom i dunkene, men missede alligevel depotet i bunden. Jeg kunne dog se på min liste at der burde være et depot ekstra undervejs. Telegrafe var til at tale med, om end det var begyndt at blive varmt i solen. De havde heller ikke gjort det bedre ved at have et stykke på 5-6 km hvor vejen var revet op så man kørte på en rifflet vej. Jeg fandt dog hurtigt min rytme, og sparede meget på mit vand. Jeg fik overhalet en del, og lå konstant med en 5-10 ryttere som lå og overhalede hinanden på skift. Hver gang den fladede en anelse ud hentede jeg de andre fordi de ikke holdt deres modstand, og når den så blev stejl igen så kom de forbi mig igen.

Jeg begyndte så småt at se bunden af dunkene, og blev mere bekymret for at der ikke var noget depot undervejs. Jeg spejdede også efter nogle kildeudspring hvor man kunne få vand, men der var bare ikke noget at komme efter. Heldigvis dukkede der på et tidspunkt et depot op hvor de havde vand, og der stod jeg så lige af og fik tanket vand i dunkene og fyldt lidt ekstra energidrik i den ene. Jeg lavede selvfølgelig en fejl ved bare at stille mig i kø ved den første hane, specielt fordi der 5 meter længere henne var 6-8 ekstra haner hvor der slet ikke var kø ved. Det ved man så lige til næste gang.

Op på cyklen igen, og så køre det sidste stykke op til toppen. Jeg synes faktisk at det gik enormt langsomt med at komme opad, men det lykkedes dog efter 56,5 minut med 233 watt i snit. Mit pitstop tog i øvrigt næsten 5 minutter!
Skaeligrmbillede2014-07-07kl161927_zpsc1

På toppen begyndte jeg bare nedkørslen med det samme. Da jeg ramte bunden huskede jeg på noget med en kilde man ikke bemærker, og da jeg kørte ind i byen fandt jeg den med det samme. Lige inden man begynder opkørslen til Galibier kommer den inde på højre hånd ved en café. Her fik jeg lige fyldt begge dunke igen, og så stod den ellers på skillepunktet: Galibier.

Galibier
På papiret er Galibier bare en modbydelig modstander. For det første skal man op i over 2600 meters højde, man skal køre opad i 18 km, og så stiger den modbydeligt meget de sidste 6-7 km. Bunden var relativt nem med procenter der var til at tage og føle på. Jeg fandt min rytme, og fik drukket en del da solen virkelig varmede igennem. Jeg kørte i øvrigt forbi en gut i fuld Molteni outfit, uldtrøje i øvrigt, og så med en orange Merckx stålcykel med Campagnolo og tåklips.

Efter nogle km fladede den ret meget ud, og så begyndte man ellers at køre op mod månelandskabet. Lad mig sige det med det samme - Galibier er omtrent lige så modbydelig som den er på papiret. Med 8-9 km til mål begyndte jeg at tælle ned, men er du gal det gik langsomt. Min siddebums var også begyndt at gøre pænt ondt, men jeg fik rejst mig i sadlen et par gange for lige at give lidt luft til bagdelen og underlivet generelt. Da vi kom over de 2000 meter var det som om min ydelse faldt, hvilket jeg havde forventet. Det var dog en underlig følelse for jeg følte egentlig ikke at jeg ydede mindre, men det var ret tydeligt at se på wattene der i snit faldt ca. 10%.

Stigningen blev bare ved og ved, og hårnålesving blev afløst af flere hårnålesving, og man kunne se utrolig langt op. At den så samtidig blev stejlere og stejlere gjorde det nok ikke bedre. Den sidste km var modbydelig, og der var flere steder hvor der stadig lå sne i siderne. Jeg var nærmest lykkelig da jeg nåede toppen, ikke mindst fordi jeg dermed vidste at jeg nok skulle klare det. Galibier var det punkt jeg frygtede mest ift. ruten, da jeg har læst mange historier om folk der er gået kolde her. Jeg så da også flere der var af for at gå, og mange der sad i vejkanten med tomme blikke i ansigterne. I øvrigt en lille ting jeg undrede mig over på vejen op var at der nogle km fra toppen var et sted hvor de solgte et eller andet lokalprodukt - jeg gætter på at det var ost. Jeg tvivler på at de havde mange cykelryttere der lige stoppede ind der for at shoppe 2-300 gram ost til resten af turen. Jeg følte et vis overskud da jeg nåede toppen, og var lettet over på dette tidspunkt ikke at have haft nogen kriser på noget tidspunkt. Omkring 1.28 for at nå toppen med 219 watt i snit.
Skaeligrmbillede2014-07-07kl161953_zps63

Efter toppen var nået tog jeg en vindvest på, og begyndte nedkørslen. Efter et par sving havde vi endnu et depot, her fik jeg tanket vand, lidt ny energi, en lille tissetur og så eller køre nedad. Galibier nedkørslen er fantastisk. Dejlig lange passager hvor hjulene bare får lov til at rulle, og fede sving hvor man kan komme hurtigt igennem. Jeg blev overhalet af en gut der kom blæsende, men ellers følte jeg egentlig at jeg havde god fart på nedad. Da selve nedkørslen var overstået, fandt jeg ind i en god gruppe der tog et godt slæb undervejs. På kontrabakkerne inden Bourg skulle der lige klemmes lidt ekstra sammen for at hænge på, men det gik uden de store problemer.

Ligeledes var de frygtede tunneller slet ikke så slemme i år. De var alle oplyste, og dem der ikke var, var så korte at lyset udefra lyste tunnellen op. I en af de sidste tunnneller fik jeg et "wow" øjeblik da det var et langt højresving hvor man havde virkelig meget fart på, og det hele bare susede forbi. Virkelig vildt!

Inden Bourg havde vi det sidste depot. Her fik jeg smidt det overflødige fra lommerne, sikret mig at jeg havde vand og 2 gel'er med, den sidste tissetur, og så fangede jeg en gruppe der kunne trække mig ind til foden af Alpe D'Huez.

Alpe D'Huez
På det her tidspunkt var jeg som sagt sikker på at den nok skulle holde hele vejen. Varmen var virkelig begyndt at komme og med 35 i bunden var der rigeligt at kæmpe med for en gut som mig der ikke klarer sådan nogle ting super godt. Jeg holdt mine watt i bunden hvor den bare bliver ved med at være stejl. Man finder dog hurtigt ud af at svingene er ret flade i det, så der fik den lige et par gear ekstra, så presset blev holdt i pedalerne. Her var der virkelig mange der sad i vejkanten og havde det skidt. Ligeledes var det lidt irriterende rent mentalt at se alle de mange ryttere der kørte nedad og som var færdige, mens man selv have 10 km til toppen.

Efter de første 3-4 sving fladede den en smule ud, dvs. 7-8%, og jeg kunne køre en anelse højere kadance end tidligere. Jeg kørte nok på hvad jeg havde, men følte ikke at jeg gravede super dybt. Jeg lå og overhalede en del på vejen op, inklusiv nogle jeg kunne se var startet før mig.

Da jeg ramte de sidste sving begyndte jeg at køre lidt mere til, og jeg havde en Pas Normal rytter foran mig som hare. Ved opløbet fik jeg den op på stor klinge og sprintede så meget ruten tillod det, de sidste par sving gjorde det lidt svært, men jeg kunne krydse stregen efter at have kørt op ad Alpe D'Huez på 1.10.
Skaeligrmbillede2014-07-07kl162013_zps37

Dermed kunne jeg stoppe tiden ved 7.54.51 og havde dermed nået mit mål for at have kørt den under 8 timer.
Skaeligrmbillede2014-07-07kl161809_zps6c

Selvom jeg var glad for at være kommet i mål, var det ikke lige fordi jeg var super lykkelig for atvære kommet i mål. Jeg tror det hænger sammen med at det hele blev kørt meget sikkert, så jeg ikke på noget tidspunkt var i krise. Jeg så en del af dem der kom i mål et par timer efter mig og der var det tydeligt at de var ekstremt lettede, højst sandsynlig fordi de undervejs har haft nogle problemer, og dermed er ekstra glade for at være kommet igennem. Det var hårdt, men ikke hårdere end at jeg følte jeg havde kontrol over det hele tiden, og stadig kunne nyde noget af ruten.

Under alle omstændigheder var det fedt at komme igennem uden maveproblemer eller andre problemer, specielt for en "tung" sprinter som mig selv. Det er trods alt ikke terræn for en gut som mig, altså udover de sidste 6-800 meter hvor den er til at tale med :laugh:

Den totale tid hed 7.40 et eller andet, og det er jeg ganske tilfreds med. Kører jeg den igen er jeg sikker på at jeg kan køre den hurtigere. Lidt mere omtanke ved depoter, en tidligere start så man kan finde hurtigere grupper mellem bjergene, og lidt ekstra pres på stigningerne og så er den hjemme.

Efter løbet kørte jeg over til hotellet hvor jeg tog et bad, og kunne konstatere at min siddebums var på størrelse med en pinnochiokugle og helt mørkerød. Behøver jeg at sige at den gjorde utrolig naller!? Derefter tog jeg noget rent tøj på og gik tilbage til målområdet for at finde folk jeg kendte og heppe dem i mål. Jeg havde selv syntes at det var en lidt tom fornemmelse at komme i mål uden nogen at dele glæde med, så da min kærestes fætter fik kæmpet sig igennem i en tid under 10 timer, blev det med hep og hujen. Efterfølgende sagde han at han havde været rigtig glad for at jeg havde stået der.

Der var en del af dem jeg kendte dernede der kørte fantastiske tider, men der var også et par stykker som aldrig kom i mål. En af dem havde simpelthen haft det så skidt fra starten af at han måtte vende tilbage til deres bil for at få sovet lidt. Han havde kastet op undervejs og haft mavekramper.

Der er jeg jo typen der går med livrem og seler, og jeg er sikker på at min taktik med at vænne kroppen til at stå tidligere og tidligere op er med til at gøre at jeg føler mig frisk på selve dagen, kontra dem der ender med kun at få nogle få timers søvn. Holder man sin normale rutine med at sove 7-8 timer og stå op klokken 7, og så pludselig står op klokken 5 i stedet for, så man kun har fået 5-6 timer så er kroppen bare, for nogen, ikke helt klar til at blive presset på den måde.

Anyhow, planen er umiddelbart stadig at køre løbet næste år, men det afhænger af så meget. Et af kardinalpunkterne er at jeg skal i en tidligere startgruppe, og se om det kan give et bedre udgangspunkt.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Blandet landhandel

Skal vi lige tage sådan lidt blandet snak herinde?

1. La Marmotte
Lige et par vilde historier fra La Marmotte. Da vi kom ind på Alpe D'Huez i løbet var der super mange mennesker, og der var en i gruppen jeg lå i der gerne ville give lidt igen. Det gjorde han så ved at køre ca. 100 meter på baghjulet! Det gav vildt meget ekstra jubel. Kunne være jeg skulle se at få det lært?

Det var sjovt at se hvor mange forskellige typer påklædning der var i løbet. Jeg kørte selv med så lidt tøj som muligt på stigningerne, for jeg er en rytter der har det varmt. Jeg så en dansker der kørte op med løse ben og løse ærmer på Glandon hvor det trods alt var omkring 15-16 grader. Jeg så også en anden gut der kørte hele turen med en Castelli Gabba trøje. Det er helt vildt, for godt nok er den åndbar, men så åndbar er den altså heller ikke.

Jeg kunne ikke finde en fra klubben på resultatlisten, så jeg forhørte mig lige om hvordan det egentlig var gået. Hans optakt havde ikke været for god. På første tur på Alpe D'Huez i løbet af ugen havde han smadret sit geardrop - noget med en lidt for kort kæde, og et antrit der havde revet bagskifteren løs. Han endte med at ringe hjem til DK, efter at have undersøgt de lokale cykelbikser for et nyt geardrop til en Canyon, og efter lidt bikseri lykkedes det at få en fra klubben til at køre forbi en anden som havde 3 Canyon cykler, hvoraf den ene så havde det rigtige drop. Det tog han så med ned, og var i byen om torsdagen. Til selve løbet var det så gået galt i starten. Så vidt jeg forstod var han involveret i et styrt efter ca. 10 km, hvor hans ramme blev skadet. I stedet for at give op, valgte han så at køre tilbage til Bourg, og leje en cykel, som han så gennemførte på! Jeg var fuldstændig målløs da jeg hørte den historie. Der kan man altså snakke om en vild psyke!

2. Tour de France
Indtil videre har det egentlig været en fed Tour, efter min mening. Jo, Kittel har været dominerende, men det er altid interessant at se de sidste 5-10 km af en sprinteretape og se hvordan de skubber og puffer til hinanden for at få en god position. Schleck'erne har igen vist sig som nogle ryttere man nok ikke skal regne med i Grand Tours fremadrettet. Man(jeg) har vel hele tiden haft et eller andet håb om at de kunne rejse sig og komme tilbage til toppen, for da de var på toppen var de altså interessante ryttere. Godt nok har de nogle dumme kommentarer, men ryttermæssigt har jeg egentlig altid godt kunne lide dem. Men med Andy ude, og Frank Schleck der allerede har tabt over 9 minutter til Nibali. Man kan håbe at han vil gå efter noget etapesejr, eller måske bjergtrøjen, men ellers kan de vidst godt bare trække sig tilbage, for nu begynder det altså bare at være pinagtigt.

Froome er ude, og jeg har det lidt underligt med det. På den ene side synes jeg det er synd for løbet, og for den duel der kunne have været i toppen. Jeg tror der er mange der havde håbet på den reelle duel mellem ham og Contador, for at se hvem der reelt set er stærkest lige pt. Modsat er jeg glad for at han er ude, for han var nok den største trussel for tourens underholdningsværdi i år, hvis han havde knust de andre som sidste år. Derudover er han en rytter jeg egentlig ikke bryder mig om, og det glæder mig på en måde at vi nu får ryttere at se som er taktisk og teknisk bedre end ham. Ingen tvivl om at Froome er en stærk rytter, men han kan jo reelt ikke køre på cykel. Jeg havde inden løbet faktisk ikke Froome i min top 3, for jeg havde sådan på fornemmelsen at der ville gå et eller andet galt for Froome, og hvis det skulle ske ville jeg ikke tro på at han havde psyken til at komme sig over det. Hans mange styrt, dårlige placeringsevne i feltet o.lign. er måske det bedste eksempel på at han mentalt ikke har været 100%. Hans styrt i Dauphine har nok heller ikke hjulpet på det, og generelt har det nærmest virket som spin fra Sky når han har udtalt at hans tal var bedre end sidste år, og at han samtidig var lettere.

Og apropos spin fra Sky, så undrer det mig egentlig at medierne ikke har taget den mere op end de har. Men Brailsford har jo udtalt at han vil vinde touren med en fransk rytter. En nobel tanke, men det virker nærmest mere som et tomt løfte i forsøget på at skabe lidt popularitet i Frankrig. Ingen tvivl om at Sky er kommet til løbet som det hold alle elsker at hade, specielt franskmændene som trods alt har et anstrengt forhold til englænderne. En stor del af publikum vil højst sandsynlig buhe af Sky, og heppe på Contador og Nibali for de ryttertyper de er. Ved at komme med sådan en udtalelse kunne man forestille sig at de har forsøgt at blive en anelse populære igen....bare en tanke.

Skulle der være brosten med i en Grand Tour? Holdningerne er mange, og min egen er ja. Det skal ikke være hvert år, men det er jo trods alt en del af det terræn man kan finde i Frankrig. Det er farligt, men det er det altså også at køre nedad med 80 km/t. At det så samtidig regnede kraftigt i går gjorde det nok ikke nemmere, men det er da paradoksalt at størstedelen af de styrt der skete var på asfalt og ikke brosten. Det giver en helt ny dimension til løbet, og det er trods alt sjældent at det er andet end en all-rounder der vinder en Grand Tour. Som oftest er det jo netop sammenspillet med at være god i bjergene, god til enkeltstart og meget andet der spiller ind. Det kan give nogle spændende etaper der går over i historien. Nogle af de etaper man kan huske bedst er trods alt etapen på brosten i 2010 hvor Andy Schleck kørte med Cancellara, Hushovd og andre, hvor Frank styrtede og udgik af Touren, eller Strade Bianche etapen fra Giroen for nogle år siden.

Min egen teori er at Nibali har presset sit peak for tidligt fordi Vino var utilfreds inden Touren over hans manglende form. Det ville også forklare hans angreb på 2. etape.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nu ved jeg mindre end ingenting om nutidens ryttere, men har Nibali format (og evner) til at køre den helt hjem til Paris? Burde den ikke ligge til højrebenet for Contador?

Nibali har vundet Giroen og Vueltaen, så han har uden tvivl formatet :laugh:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ah, ja, der kan man se, hvor meget - eller rettere hvor lidt - jeg er opdateret på feltets ryttere. Jeg kan huske, hvem der vandt Tour de France i 1976*, men jeg sgu'ette huske, hvem der vandt Giroen i 2012 :laugh:

*) Lucien van Impe

Share this post


Link to post
Share on other sites

Den genfundne sprinter
Andre-Greipel-wins-stage-6.jpg

Efter en omgang som La Marmotte, kunne man(læs: jeg) have en forventning om at der ville gå noget tid før sprinterbenene var på plads igen. I torsdags kørte jeg med Ordrup, og da jeg havde meldt mig som ferieafløser, kunne jeg jo ikke brokke mig over ruten.

Om formiddagen havde jeg lige kørt en 20 km ned til Hellerup og hjem igen, for lige at sikre at cyklen nu også fungerede ordentligt og lige løsne benene op.

Vi kørte nordpå via Slotsbakken, og ved Holte samlede vi lige op og jeg udstak de første ordrer. 5x 6/54 sprinter op mod Høsterkøb. Så var man ligesom igang.

Herfra kørte vi ned ad bakken og videre op til Stumpedyssevej. Her kørte vi så et 10-3-2 interval som sub-AT. Dvs. de første 10 minutter skulle være pænt sub-AT, 3 minutter AT og så de sidste 2 minutter så meget man overhovedet kunne. I Ordrup regi er sub-AT aldrig under AT, så vi lagde fra land som lyn og torden mod op Kongevejen, og så ind på Stumpedyssevej mod Hørsholm. Undervejs blev vi lige splittet lidt da halvdelen af gruppen kørte ind på cykelstien, og halvdelen blev ude på vejen. Der fik jeg lige sørget for at tage en føring så vi igen kom op på siden af gruppen, og ind på cykelstien.

Det hårde tempo fra starten af gjorde at der egentlig ikke var noget temposkift efter de 10 minutter, men det kom så ved de sidste 2 minutter. Her blev den virkelig kørt ud, og der var et par stykker der faldt fra.

Herfra trillede vi op til Kettinge og kørte et fixed gear interval 39/16. I grove træk, man må kun køre i det gear, og man skal så køre det så hurtigt som muligt. Det gør at man kommer til at køre en rigtig høj kadance undervejs, og bliver presset til sidst hvis der er en bakke. Slutstedet for os var toppen af bakken som før har været målstreg i vores gamle løb.

Resten af turen skulle vi bare køre raceintervaller, så vi fortsatte op mod Gunderød. Her kørte vi det første interval lige efter byen, og så med mål ved Karleboskiltet et stykke efter bakken. Der blev åbnet tidligt, men den blev samtidig holdt samlet henover bakken. På nedkørslen kom der et par angreb, og en af vores gæster fra Lyngbys U17 hold kom fri. Jeg sad bag 2 andre der rykkede, men som så stoppede da de så at de lå på hjul af hinanden, og der huggede jeg så igennem og kørte væk. Jeg kom op til Lyngby rytteren, passerede ham og kunne holde den hjem til skiltet. Bum.

Herfra kørte vi så videre op til Grønholt hvor vi lige lavede et hurtigt vandstop ved kirken. Herefter et langt raceinterval på ca. 2 km ud mod Kongevejen. Jeg valgte at køre den lidt uselvisk efter der havde været et par angreb. Jeg gik i front og kørte bare hvad jeg kunne, velvidende at jeg havde en del på slæb. De kunne så få et godt leadout til spurten for dem.

Videre mod Langstrup og efter byen blev den givet frit igen med mål på toppen af motorvejsbroen. Jeg sad lige på hjul et stykke af vejen, og da vi ramte rampen lå jeg egentlig ganske fint. Desværre lavede ham foran mig lidt en kørefejl, der gjorde at jeg mistede mit flow, mens en anden kørte væk. Jeg kom op i fart, men havde ikke vej nok til at hente ham.

Igennem Dageløkke og så ud på Strandvejen. Her fik jeg lige en føring frem til omkring Mikkelborg, og derfra lå jeg faktisk mere eller mindre på hjul frem til Klampenborgspurten. Der blev rykket en enkelt gang eller to på vej dertil, og jeg lå i 4. position i lang tid mens der var 3 der lå og tog føringer. Da vi nåede det sidste stykke kom jeg helt op i 2. position og så gik den lidt i stå. Der kom et ryk som fik ham foran mig til at accelerere op og så blev det hul lukket, hvilket betød at jeg pludselig så helt i front da den gik i stå. Der manglede stadig en 250 meter eller noget ind mod skiltet, og alle kiggede på hinanden. Så jeg greb fat i styret, og så sprintede jeg den ellers igang fra relativ lav fart. Her holdt jeg den så, fik skiftet gear undervejs, og hamrede derudad og kunne tage spurten fra front med et pænt hul ned til nummer 2.

Herfra kørte vi op forbi Jorden Rundt, hvor jeg drejede ind og kørte hjemad.

I alt en tur på 99,4 km med 31,4 km/t og 165 watt i snit.
Skaeligrmbillede2014-07-12kl211336_zps8b

I dag stod den så på OCC træning igen, og igen med mig som turleder. Vi var en 7 stykker der kørte afsted kl. 8.30 fra klubhuset mod Kolle Kolle. Ved Kirke Værløse skulle vi køre de første 3 intervaller. 2 minutter max. Det første interval fik jeg kørt rigtig godt. Simon havde taget teten, men efter 1 minut begyndte jeg at køre ham ind, og kunne køre forbi ham med god fart på. Ned og trille, mens vi kørte mod Toppevad. Her kørte vi så andet interval, og jeg blev nærmest plantet på bakken til at starte med, men fik kørt mig ind igen på det flade, men jeg nåede ikke helt Simon. Sidste interval var efter Søsum ud mod Slagslunde. Om de andre lige tog sig lidt mere an skal jeg ikke kunne sige, men denne gang kørte de forbi Simon og jeg på trods af at jeg holdte et snit på 427 W i sidste interval.

Ind mod Slagslunde trillede vi bare, og jokede lidt om at nu var man så ligesom igang. Efter Slagslunde kørte vi så et 10-3-2 interval, hvor vi så denne gang holdt de første 10 minutter som sub-AT. Vi fandt ind i en god rytme, og fik de 2 temposkift undervejs. De sidste 30 sekunder fik jeg så lige et decideret blowout på bagdækket, hvor der kom hul i sidevæggen på dækket. Vi snakkede lidt om det, og der var åbenbart flere af de andre der har oplevet det samme med GP4000s, så måske der er en lille fejl på dem. Nå, men slangen blev skiftet, jeg fik lagt lidt papir så slangen ikke stak ud, og så ellers afsted igen.

Vi kørte op til Gørløse, og så kørte vi endnu et interval ud mod Strø og på vores licensløbsrute på samme måde som før. Igen fungerede et godt, men lige inden vi kørte ud på de sidste 2 minutter var der en anden der fik sådan en eksplosionspunktering. Vi valgte dog at fortsætte, og ville så samle op efterfølgende. Der blev skabt et hul på toppen af bakken, som jeg så skulle lukke. Derfra blev den bare ædt og da vi kun var 4 til at køre så blev det hurtigt hårdt.

Tilbage og samle op, og så kørte vi videre på ruten. Der var 2, hvoraf den ene var ham der punkterede, valgte at køre hjemad. Vi andre kørte lidt race på ruten. Første strækning var lige efter kirken og så hen mod bakken til et skilt lige efter nedkørslen. Simon stak fra start af, og jeg fik lukket hullet. Det fik Rasmus til at rykke afsted, og fik lidt et hul. Simon fik lukket hullet, mens jeg lå på hjul af Niels. Vi fik hentet Rasmus og så gik den lidt i stå, og der rykkede jeg så. Det passede med at de andre kiggede på hinanden uden at nogen ville køre efter mig. Fuld gas på bakken, og så kunne jeg kort før toppen se at Niels var på vej op. Så gearet fik lige lidt ekstra og så kunne jeg køre ned til skiltet og snuppe den.

Så trillede vi lidt, og da vi egentlig skulle til at køre det sidste race fandt vi ud af at vi lå helt alene. Det viste sig at Simon var punkteret lige omkring bakken. Så en hurtig tissepause, og så kørte vi andre lige det sidste interval. Jeg kørte den fra spids og satte bare et højt tempo. Lidt inden bakken var der en der gik forbi mig med de andre, men holdt op med at træde da han ikke var kommet fri. Så kørte jeg forbi igen, og fortsatte mit tempo. På bakken havde jeg ikke så meget at gøre, og trillede bare op mens de andre sprintede.

Rundt på ruten for at samle Simon op, og så kørte vi ellers bare hjemad. Det blev gjort via Nr. Herlev. Ved Stumpedyssevej blev der kørt lidt race igen. Kort før selskabslokalerne forcerede jeg, og fik et par andre med på hjul. Jeg tror Simon angreb lidt, og jeg kom på hjul af ham. Jeg havde egentlig udset mig toppen af bakken efter nedkørslen som mål, men ikke så langt før busskuret angreb Rasmus og holdt op med at træde lige ved skuret, så der fik jeg ikke lige sprintet.

Ved Høsterkøbbakken fyrede Simon den af hele vejen op, mens jeg tog den ganske stille og roligt. Spurten ind mod Holte blev afbrudt lidt af en Audi, men jeg kom først ind, og rykkede igennem uden at de andre kom forbi.

Søllerødspurten blev kørt med Simon i spids. Han accelererede et par gange opad bakken, så den blev bestemt ikke kørt jævnt. Jørn åbnede vidst op med Rasmus lige efter sig, og så hamrede jeg forbi uden de store problemer og slog et pænt hul til de 3 andre.

Sidste spurt var ind mod Ørholm. Simon lavede igen et godt leadout, og så tog jeg den i 52/11 opad bakken med alt hvad jeg overhovedet havde tilbage. Endnu engang kunne jeg tage den uden de store problemer, men det er altså også det jeg skal kunne.

Herfra kørte vi bare hjemad, indtil Rasmus fik turens 4. punktering. I alt en tur på 121,2 km med 31,3 km/t og 187 watt i snit.
Skaeligrmbillede2014-07-12kl211422_zps79

Share this post


Link to post
Share on other sites

Solide træningsture. De viser i hvert fald en af de grundlæggende forskelle på cykling og løb. Efter et langt, hårdt løb-løb går der altså længere tid, før man træne igennem igen. Der er cykling lidt mere nådigt ...

Ja, det er egentlig meget pudsigt. Det er som om man nærmest får lidt ekstra form efter et langt løb.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nå, det var så den tour. Det er måske lidt hårdt sagt for der er trods alt stadig 11 etaper tilbage, men sådan føles det. Det føles faktisk lidt som i 2006 da Basso og Ullrich blev pillet ud af løbet inden start, og de to absolutte favoritter dermed manglede. Dengang var der faktisk ikke rigtig andre alternativer til de to.

Først røg Froome, og så Contador. Og hele duellen mellem ham og Nibali var det der gav næring til løbet, det der gav den spænding der havde været behov for, for at hæve dette års tour over de to gabende kedelige udgaver i 2012 og 2013 med SKY dominans. Nu lader det til at Nibali kan køre den sikkert hjem, for udfordrerne er på ingen måde topklasseryttere. Med al ære og respekt for Porte, så er han bare ikke en af de store. Det samme kan siges om Vandenbroucke, Valverde, Kwiatkovski, Van Garderen og hvad de ellers hedder. De er ikke i liga med Froome, Contador og den type ryttere, og normalt kunne man sige at Nibali hører med til den absolutte top, men i dette års Tour var der jo nærmest ikke snakket om ham før Froome røg ud.

Foruden at man sidder tilbage med en fuldstændig tom fornemmelse, så må det godt nok også være irriterende for Tour organisationen. Det lå i kortene at en egentlig duel mellem Nibali og Contador ville kunne skabe en del spænding, for hvor stærke var de egentlig ift. hinanden? Nu har de mistet spændingsmomentet, og jeg tror der er mange der nu vil være lidt ligeglade med Touren, og det mister de så seertal på. Til gengæld må Vuelta organisationen virkelig have jublet med udsigten for at kunne lave et løb med Valverde, Rodriquez, Froome, Quintana, Andy Schleck og Contador. Desværre lader det til at Contadors skader egentlig er værre en først antaget. Et brækket skinneben, og manden kørte alligevel 20 km med en forbinding.

Det er faktisk lang tid siden at jeg synes at Touren sidst var interessant, men det er jo selvfølgelig ulempen ved at heppe på en rytter så meget som jeg gør, i stedet for at nyde løbet for det det er.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now