Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Jeg snakkede i øvrigt kort med OTA i tirsdags om tapering op til La Marmotte. Det fik mig til lige at kigge i det antal timer jeg kørte i ugerne op til og under La Marmotte

4 uger før: 11 timer og 33 minutter

3 uger før: 17 timer - en del lange ture

2 uger før: 9 timer og 46 minutter - Heino Cup og FBL Crit

1 uge før: 9 timer og 12 minutter - OCC løbet

La Marmotte uge: 16 timer og 18 minutter

Jeg arbejdede heller ikke målrettet mod La Marmotte, da jeg stadig havde 3 løb inden som tog fokus. Men tanken var at jeg 3 uger før kørte en meget hårdn blok, 2 uger før kørte kortere ture med højere intensitet, ligeledes ugen forinden, og så brugte jeg La Marmotte ugen på at vænne mig til at køre i bjerge.

Skulle jeg fokusere 100% på La Marmotte ville jeg nok køre noget ala:

4 uger før: 17-20 timer, fokus på lange ture med en del zone 3 og 4 intervaller i, måske et par enkelte højintensive pas

3 uger før: 12-15 timer, stadig fokus på lange ture, men mere zone 2 end 3, og måske et enkelt højintensivt pas

2 uger før: Omkring 10 timer, zone 1 og 2, et par enkelte højintensive intervaller

1 uge før: samme som ovenstående

La Marmotte uge: Derned så tidligt som muligt, vænne sig til højderne, vænne sig til at køre i bjerge, se nærmere på ruten.

Onsdag: En lang tur

Torsdag: en semilang tur hvor man lige kommer ud og kører en 50-60 km uden det store pres

Fredag: 1 times kørsel med et par højintensive intervaller undervejs for at løsne benene op

Lørdag: La Marmotte.

Damn, det er eddermame noget at et "volumen-load" du foreslår. Personligt synes jeg, at det er alt for meget. Tror du ikke, at lidt mere restitution i ugen op til vil være mere gavnligt?

Link to comment
Share on other sites

Nu er jeg ganske vidst triatlet (eller var), og min race-week har altid være præget af minimal træning men med nogenlunde samme frekvens af træningspas som tidligere. Fokus for mig I race week var ene og alene at holde kroppen i gang, intet andet, dvs. jeg havde et maksimumloft på hvor meget jeg skulle træne, men med en tommelfingerregel om, at jeg stoppede et træningspas så snart det føltes godt, også hvis det var efter 10-15 min. Min tilgang er, at det i raceweek handler om at arbejde med ens mentale - visualisering og sådan!

Jeg har aldrig failed et race pga. for lidt restitution. Der er mange holdninger til alt det her, men hvorfor træne så meget i race-week? Arbejdet er klaret. Jeg forstår det ikke :/

Link to comment
Share on other sites

Nu er jeg ganske vidst triatlet (eller var), og min race-week har altid være præget af minimal træning men med nogenlunde samme frekvens af træningspas som tidligere. Fokus for mig I race week var ene og alene at holde kroppen i gang, intet andet, dvs. jeg havde et maksimumloft på hvor meget jeg skulle træne, men med en tommelfingerregel om, at jeg stoppede et træningspas så snart det føltes godt, også hvis det var efter 10-15 min. Min tilgang er, at det i raceweek handler om at arbejde med ens mentale - visualisering og sådan!

Jeg har aldrig failed et race pga. for lidt restitution. Der er mange holdninger til alt det her, men hvorfor træne så meget i race-week? Arbejdet er klaret. Jeg forstår det ikke :/

Fuldstændig enig!

Link to comment
Share on other sites

Hvis i kigger på min raceweek, så kan i jo regne jer frem til at ca. 8,5-9 timer af den er La Marmotte inkl nedkørsel fra bjerg, lidt opvarmning, og lidt afrulning.

Så er vi tilbage til en 7-8 timers reel træning i den uge, hvilket svarer til ca. 50% af max volume i perioden op til. Den ene var vidst en 5 timers lang tur, hvor jeg fik set første bjerg og kørt op ad Alpe D'Huez i det tempo jeg skulle køre i selve løbet.

Derudover skal i selvfølgelig have in mente at jeg ikke kørte La Marmotte som et altoverskyggende mål. Når nu jeg alligevel var i området kunne jeg lige så godt have det sjovt. Derudover ved jeg at min krop har behov for at blive holdt igang. Restitution til en vis grænse, men vi er heldigvis alle forskellige, så hvad der virker for nogle virker ikke for andre.

Link to comment
Share on other sites

Forskellige eller ej :-) Lad os snakkes mere ved den dag, hvor du har udført og trænet frem mod et enkelt race på året, hvor det er her det gælder, og hvor du skal bære i gNg i + 5 timer :wink:

Hvad triathlon gælder, så møder folk ikke 100% mentalt udhvilede op, DERFOR eksekverede de ikke på race, derfor er de ikke fokuserede ift. deres race-strategi, energiplan etc. Og derfor ender de stortudende siddende op af en bande når det virkelig gælder. Jovist, det er triathlon, men uden at have oplevet et løb som marmotte eller lign. så vil jeg vove den påstand, end at det ikke forholder sig meget anderledes - folk møder ikke 200% udhvilede op, og det er her de fejler - fordi det er et langt endurance event!

Jovist race-week skal byde på nogle burst af race-intensitet for at holde kroppen i gang. Men hellere overudhvilet end det modsatte.

5-6 timer er mere end jeg nogensinde har trænet i race-week og mere end jeg nogensinde vil komme til op mod et større endurance event.

Link to comment
Share on other sites

Jo, men nu forholder jeg mig jo ikke til hvis jeg udelukkende skulle fokusere 100% på ét løb, men hvordan det passede ind i mit eget program. Jeg ville gøre det på den måde igen, for jeg ved at det virker, men er bestemt enig i at det ikke er den eneste måde at gøre det på. Havde jeg kunne fokusere 100% på La Marmotte havde jeg nok også kørt nogle "tilsvarende" løb hvor jeg kunne eksperimentere med forskellige tapering strategier, men ud fra de erfaringer jeg har gjort mig, er det den tilgang der passer mig bedst. La Marmotte er det eneste udholdenhedsløb jeg har deltaget i, og som jeg har sagt en enkelt gang før, så var det et delmål i en sæson hvor hovedmålene lå i landevejsløb.

Jeg har prøvet at komme til løb overudhvilet, og har klaret det elendigt. Jeg har prøvet at komme til løb med en syg negativ TSB og gøre det godt. Et fint eksempel var i 2013 hvor jeg havde et mål om at gøre det godt i en TT. Jeg havde kørt minimalt i ugen op til for at være så frisk som overhovedet muligt, og faldt fuldstændig igennem. Jeg havde ikke kontakt til mine ben den dag, og jeg kørte slet ikke op til hvad jeg vidste at jeg kunne. 2 uger efter havde jeg om søndagen kørt et løb i Greve der var møghårdt, kørt 2 fællestræninger med klubben på ca. 3 timer hver gang fyldt med intervaller, og så lige en trilletur dagen inden et løb. Blev 2'er i løbet dagen efter, havde geniale ben. 2 dage efter det løb havde jeg kørt en 3 timers tur med klubben, igen med masser af intervaller, og 2 dage efter igen blev jeg 2'er i endnu et løb hvor jeg sad med overskud, blot 4 dage efter et hårdt løb. Men igen, der er forskel på endurance løb og landevejsløb. Men det ændrer ikke på at jeg holder mig til hvad jeg ved virker for mig, indtil jeg er i en situation hvor jeg måske kan eksperimentere med det :smile:

Og den med mentalt udhvilet, den tager jeg gerne op. For det var faktisk et af mine største fokusområder. Jeg ville have været nervøs hvis jeg havde gjort som du foreslår - altså kører min volumen ned til ingenting. Det kunne måske have virket godt, men problemet ville være at jeg mentalt ville være nervøs for at det ikke var den rigtige strategi. Det ville så have stresset mig frem mod racestart. En god grund til at vælge det jeg var vant til. Jeg er med på at triatleter og andre udholdenhedsatleter har B og C løb der er tilsvarende deres A løb, men det havde jeg valgt ikke at prioritere.

Ligeledes gjorde jeg meget ud af at ændre min døgnrytme, således at jeg vænnede mit hoved og krop til at vågne op tidligere og tidligere. Det gjorde at jeg rent faktisk kunne falde i søvn "tidligt", og lå ikke og vendte og drejede mig for at falde i søvn, vågnede heller ikke en milliard gange i løbet af natten, behøvede ikke tage piller for at falde i søvn etc.

Så igen, vi gør tingene meget forskelligt. At i ville vælge en meget "let" tilgang til tingene med minimal træning og dermed belastning er én måde at gøre tingene på :smile: Og lad os nu lade være med at komme ind på en diskussion om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, fordi der har vi alle tabt på forhånd.

Edited by Kermit
Link to comment
Share on other sites

Et lidt mere komplet billede af hvad må forventes at være den kommende Venge - i øvrigt skulle den blive kaldt Venge RIM.
1434650179063.jpg

Jeg kan faktisk ret godt lide designet af den. Den ser møghurtig ud, og meget "glat". Men når det så er sagt, så er der bare nogle ting som trækker den ned:
1. Forbremsen er integreret, og kan være noget juks at skulle justere.

2. Bagbremsen er integreret, og kan være noget juks at justere. I det mindste har de ikke placeret den under kranken hvor det er helt håbløst at komme til.

3. Frempindsmuligheder er noget begrænset, og minder lidt om den på en Canyon Aeroad, hvor man så er tvunget til at bruge den Specialized har lavet.

4. Har man brug for lidt ekstra stack foran, så bliver det gjort via styret. De fleste har nok set Mark Cavendish's Venge hvor der er indbygget en riser i styret, således at han kommer lidt op foran. Det ser virkelig uelegant ud.

Men når alt kommer til alt må man vente til at der er mere data på skidtet, og der er nogle anmeldelser der går mere i dybden omkring fordele og ulemper.

Men så har Scott også lige vist den her frem, som er næste generations Foil. Bagbremse under kranken, så det er ikke fedt, men sgu en meget sprød lakering de har fundet på.
11373647_464742743701165_1830455579_n.jp

Link to comment
Share on other sites

Nå, så gik den vidst ikke længere. Knæet er begyndt at øffe lidt igen, men det er altså også blevet presset på det seneste. Jeg skal heldigvis til fys i morgen, og så håber jeg at finde ud af hvad der skal gøres fremadrettet. Hovedet bliver holdt højt, for jeg er stadig langt fremme ift. hvor jeg har været, så et lille setback var kun forventeligt.

Link to comment
Share on other sites

Skal vi ikke have dine tanker ift. årets Tour? :wink:

Jeg har faktisk ikke fået sat mig så meget ind i det i år, men skal jeg helt objektivt se på det så tror jeg Quintana vinder. Nu er jeg bare ikke en person der laver forudsigelser baseret på det mest sandsynlige, men næsten altid med hjertet. Og så ser det således ud:

1. Contador vinder. Quintana bliver 2'er, Froome og Nibali forsvinder fra podiet.

2. Jakob Fuglsang klarer det godt i den første uge, men bliver syg/styrter undervejs

3. Sagan vinder den grønne trøje, uden at vinde en eneste etape

4. Degenkolb vinder brostensetapen

5. Cavendish vinder i Paris

6. Tejay ligger godt til undervejs, men forsvinder fuldstændig i den sidste uge

7. Adam Hansen gennemfører Touren

8. Undervejs bliver det meldt ud at Bjarne Riis og Saxobank går ind i Team Cult, og straks vil der opstå rygter om hvorvidt Sagan, Christopher Juul etc kommer med på holdet fra næste sæson

9. Quintana og Contador kører sammen op ad Alpe D'Huez hvor Quintana vinder

10. Astana vil blive mistænkt for doping

Vi bliver meget klogere på det hele om nogle uger. Umiddelbart hælder jeg meget til Contador som vinder. Han har umiddelbart et stærkt hold, og er han kommet stærk ud af Giroen så er der gode muligheder for at han faktisk kommer til at klare den. Meget afhænger dog af Majka, Rogers og Kreuziger som skal være ved hans side på de sidste bjerge. Derudover tror jeg vi kommer til at se Contador angribe i terræn vi ikke forventer. Han har efterhånden indset at han ikke kan køre fra en Quintana på bjergene, men han kan til gengæld køre fra ham på nedkørsler, i sidevinde etc. Kan allerede nu forestille mig et angreb fra dem på en flad etape med sidevind med Vahlgreen, Rogers, Bennati, Tossato i front.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har faktisk ikke fået sat mig så meget ind i det i år, men skal jeg helt objektivt se på det så tror jeg Quintana vinder. Nu er jeg bare ikke en person der laver forudsigelser baseret på det mest sandsynlige, men næsten altid med hjertet. Og så ser det således ud:

1. Contador vinder. Quintana bliver 2'er, Froome og Nibali forsvinder fra podiet.

2. Jakob Fuglsang klarer det godt i den første uge, men bliver syg/styrter undervejs

3. Sagan vinder den grønne trøje, uden at vinde en eneste etape

4. Degenkolb vinder brostensetapen

5. Cavendish vinder i Paris

6. Tejay ligger godt til undervejs, men forsvinder fuldstændig i den sidste uge

7. Adam Hansen gennemfører Touren

8. Undervejs bliver det meldt ud at Bjarne Riis og Saxobank går ind i Team Cult, og straks vil der opstå rygter om hvorvidt Sagan, Christopher Juul etc kommer med på holdet fra næste sæson

9. Quintana og Contador kører sammen op ad Alpe D'Huez hvor Quintana vinder

10. Astana vil blive mistænkt for doping

Vi bliver meget klogere på det hele om nogle uger. Umiddelbart hælder jeg meget til Contador som vinder. Han har umiddelbart et stærkt hold, og er han kommet stærk ud af Giroen så er der gode muligheder for at han faktisk kommer til at klare den. Meget afhænger dog af Majka, Rogers og Kreuziger som skal være ved hans side på de sidste bjerge. Derudover tror jeg vi kommer til at se Contador angribe i terræn vi ikke forventer. Han har efterhånden indset at han ikke kan køre fra en Quintana på bjergene, men han kan til gengæld køre fra ham på nedkørsler, i sidevinde etc. Kan allerede nu forestille mig et angreb fra dem på en flad etape med sidevind med Vahlgreen, Rogers, Bennati, Tossato i front.

Tror også at Quintana tager den i år. Men Froome så fandme stærk ud i Criterium du Dauphiné. Nibali tror jeg simpelthen ikke på.

Link to comment
Share on other sites

Der er efterhånden en del der peger på Quintana som vinder af touren, og han er også umiddelbart det oplagte valg. Det sjove er at kigger man hos bookmakerne så er det Froome der har de laveste odds.

Det vi dog, som seere, kan håbe på er at alle 4 favoritter ikke falder fra undervejs. Det ville være fantastisk hvis de kunne holde sig tæt på hinanden undervejs, således at føringen hele tiden er i spil. Det ville give løbet en dimension vi ikke har set længe i Touren, og som måske kan minde om den vi så under Giroen når Contador pludselig var udsat. Astana havde ham jo sådan set i skak 2 gange undervejs, men formåede ikke at følge den til dørs.

Det værste der kan ske er at en af de 4 udgår inden løbet overhovedet er gået igang, lidt ligesom vi så det sidste år med Contador og Froome. Det fjerner al spænding fra løbet, og ikke mindst håb. Så længe rytterne er med kan alt ske, også selvom en rytter er 4-5 minutter bagud. Vi så i Giroen hvor hurtigt tingene kunne vendes rundt.

Jeg kan dog godt savne de gamle dage og bjergtrøjen - dengang der rent faktisk var nogle personer der sagde at de gik efter at vinde den, og så tog på nogle vilde ridts undervejs. Bjergkonkurrencen er efterhånden gået hen og blevet lidt sekundær for rytterne, og det er nærmest blevet et tilfælde at nogle ryttere kommer i den trøje. Der var det altså lidt federe i Virenque og Rasmussen dagene, hvor de udsete sig specifikke etaper hvor de kunne angribe.

Edited by Kermit
Link to comment
Share on other sites

I går blev kom jeg ud på cyklen igen. Jeg havde også været ude med klubben i tirsdags til en gang relativ rolig træning, og der havde knæet taget det nogenlunde. Undervejs fik jeg lidt ondt, men jeg havde svært ved at bedømme om hvorvidt det hang sammen med min tape eller om det reelt var knæet der gjorde vrøvl. I går var tanken således at komme ud og køre en lang tur uden planlagte intervaller og se hvordan det gik.

Jeg kørte afsted ud mod ABs baner, og så den vej ind mod Farum. Videre igennem Høvelte træningsområdet, og så fik jeg kigget på uret og set at jeg muligvis kunne ramme ind i Hørsholms træning hvilket egentlig ville passe mig fint. Nede på Stumpedyssen var jeg dog lidt foran på tid, så et hurtigt pitstop hvor jeg lige kunne tisse af og sådan, og så køre afsted igen. Relativt kort tid efter kunne jeg se en flok grønne ryttere bag mig, og lige inden vi ramte Københavnsvej havde de hentet mig. Herfra var det så klassisk HCM kørsel. STRAM kæde, forceringer på bakker for derefter at dø når man når toppen. Jeg kørte med i en 10 kms penge, og så var der en der fik en defekt. Jeg valgte at køre videre, og så lade mig hente efterfølgende.

Gregers vil kunne huske rute, for det var selvfølgelig den klassiske HCM hverdagsrute som de også kørte for 5 år siden. Ind igennem Fredensborg, og så ud mod Esrum sø. På toppen af den lange bakke tog jeg lige en omvej for at lade de andre hente lidt ind på mig. Omvejen var faktisk at fortsætte ind mod Tikøb og så køre op over bakken som CK Kronborgs rute, og så tilbage på ruten igen. Ned langs Esrum sø, op i modvinden og så sløjfen bag om Tikøb.

Efter lidt tid lod jeg vente på de andre, og de kom nogle minutter efter, og så var det ellers ind i rækken igen. Det passede egentlig fint nok for der var vi begyndt at køre i modvind i stedet for. De kørte dog en ny krølle i stedet for den klassiske hvor man kommer ind igennem Langerød, så kørte de op af Kongevejen mod Helsingør og så ind igennem skoven for at komme ind på den rigtige vej igen. Det var faktisk lidt en skam for cykelsti ved siden af en stor vej, er bare aldrig det samme som en lille kringlet vej hvor der næsten ikke er nogen trafik.

Ind mod Humlebæk spurten blev jeg hurtigt viftet af fronten, og jeg havde egentlig regnet med ikke at skulle køre spurten. Men da vi så nåede spurten og jeg lå næstsidst, så var det svært ikke lige at køre med. Specielt da bagerste mand åbnede op, så var jeg hurtigt med i hans hjul og kørte ind i det drilske højre/venstre sving. Jeg nåede lige at tænke at det var dejligt at de ikke krydsede modsatte vejbane, hvorefter der kom en hamrende igennem svinget. Hans held var at den modkørende bil der kom lige var 25 meter længere fremme, for ellers havde han været kvast. Jeg nåede faktisk at blive irriteret over den måde at køre på, så jeg spurtede efter ham og slog ham med 20 cm på stregen.

Tons igennem Humlebæk, og så fik den fuld æde op af Laveskov bakken for derefter at gå fuldstændig i stå på toppen. På Strandvejen kom vinden fra venstre side af, så derfor havde de passende valgt at placere sig helt i venstre side og så ikke køre vifte. Herfra faldt de fra stille og roligt som de nåede deres bopæle - der var én der kørte Folehaven ud af en flok på 7-8 mand. Det er altså sløjt. Jeg var ved at være godt brugt, så jeg valgte bare at køre hjem via Strandvejen.

I alt nåede jeg vel op på en 108 km med 32,5 km/t i snit. Ganske fint, og knæet tog det overraskende pænt. Dog lader det til at min hofte strammer lidt for godt til.

Link to comment
Share on other sites

Ærgeligt jeg punkterede på vej til Hørsholm i går, ellers kunne vi lige have hilst på hinanden.

Og tænkte nok at de kørte som altid :tongue:

Jeg glemte faktisk helt at skrive at da vi var ved at være færdige, så spurgte en af rytterne en anden "Hvad siger dit snit?". Så ved man bare at man er i HCM selskab.

Link to comment
Share on other sites

Træningen i sidste uge gik fint, og ingen gener fra knæet. Jeg kom også ud på en 85 km i lørdags som blev tilbagelagt med et højt snit, ingen intervaller, og en Klampenborg spurt hvor jeg vandt.

Så da jeg var til fys i går blev vi enige om at jeg i dag skulle køre "intensivt" og holde de 2,5-3 timer, torsdag lidt længere intervaller med knap så meget intensitet, og lørdag højst sandsynlig bare en "lang" tur hvor tempoet bliver holdt. I dag forestiller jeg mig at jeg kører 2x 40/20 eller 30/30 intervaller, noget sub-AT/AT intervaller på 10-15 minutter, og så en håndfuld 6/54 sprintintervaller.

Link to comment
Share on other sites

Kørte afsted i går eftermiddags i høj solskin, og efter 10 minutter var det overskyet. DMI havde først snakket om regn ved 19 tiden, så jeg tænkte at jeg sagtens kunne køre et par timer uden problemer. Jeg kørte derfor op mod Bregnerød, hvor jeg lige fik kørt 6 minutters AT som opvarmning.

Oppe ved Bregnerød gik jeg så igang med 6x 40/20 og de gik faktisk ganske fint. Eneste ulempe var at jeg kom relativt langt på ruten, så jeg nåede kun 2,5 minuts pause inden næste sæt gik igang. Det var da også præget af at jeg ikke kunne presse nær så meget, men jeg gennemførte. I mellemtiden var det så også begyndt at dryppe lidt. Til at starte med tænkte jeg at det egentlig var ganske behageligt fordi det lige tog det værste af varmen, men da jeg var ved at være færdig med runden var det en anelse kraftigere regn. Så jeg lavede kyllingen og fandt hjem til Lyngby igen. Havde jeg haft en sæson hvor jeg skulle præstere efter sommerpausen havde jeg nok fortsat en times tid endnu, for så slemt var regnen heller ikke. Men i går gad jeg bare ikke risikere at blive fanget i reelt regnvejr et sted i Ganløse.

Jeg nåede dog lige at banke 5x 6/54 sprinter af på turen hjem. Alle 5 styk var over 1100 watt i peak.

Så i alt nåede jeg op på 40,3 km og lige under 32 i snit. Ganske pænt, om end jeg havde spist godt i løbet af dagen så der burde vidst have været en time ekstra på. Jeg håber at regnvejret bliver rykket en anelse i morgen, og at jeg således har mulighed for at køre i tørvejr. Ellers tror jeg det bliver en træning hvor man bare indstiller sig på at det kan være vådt, og får kørt en 2 timers penge.

Link to comment
Share on other sites

Jeg er normalt ikke pivet når det gælder vejret. Sidste år trænede jeg faktisk udenfor mens den der tropiske storm raserede, og har før været ude på dage hvor vinden har været lige kraftig nok. Men det vejr vi har i øjeblikket siger mig bare ingenting. Det hænger sammen med at jeg også er lidt træt for tiden, men jeg gider simpelthen ikke køre ud i 13-14 grader og blæsevejr i midten af juli. Det er altså en anelse for deprimerende.

Lad os håbe på at der snart kommer et vejrskifte til det bedre igen.

Link to comment
Share on other sites

Vi er snart en uge inde i årets Tour de France, og det er nu begrænset at se hvad der er af forskelle på de 4 store favoritter. Jo, der er vidst 2 minutter fra Froome til Quintana, men det er altså ikke noget en dårlig dag i bjergene ikke kan udligne. Så umiddelbart er de stadig meget lige.

Der hvor de dog lader til at være forskellige er det faktum at Nibali, Froome og Quintana alle har været et smut i asfalten, eller været fanget bag et styrt, hvorimod Contador har været fri for dette. Spørgsmålet er om Contador kan bruge det til sin fordel, og om det vitterligt betyder at hans hold indtil videre er det bedste. Det kan godt være det ser anderledes ud så snart de rammer de rigtige bjerge.

I øvrigt lader det til at Quintana er fuldstændig alene på det hold. Valverde lader i hvert fald ikke til at give særlig meget hjælp til den lille columbianer.

Link to comment
Share on other sites

Så vidt jeg husker er det på søndag der er holdtidskørsel. Hvor man tidligere havde regnet Orica og Quickstep som favoritter, må deres decimerede hold være røget langt ned af ranglisten. Movistar skal nok overraske positivt - man glemmer dem i hvert fald altid på TTT'er, men de kører næsten altid en top 5 hjem. Sky og Astana burde umiddelbart være favoritter, men tvivler på at Tinkoff taber særlig meget tid.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share