Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Jeg har egentlig fået trænet ganske fint i løbet af sidste uge, og havde en solotur i lørdags hvor jeg både fik kørt AT, SUB-AT og lidt 40/20. Alt sammen uden de store problemer, så det er bestemt positivt. Jeg kan stadig mærke at jeg i den grad mangler fart og styrke, men håbet er stadig at jeg kan køre et par licensløb i løbet af sæsonen. Det kræver selvfølgelig at jeg kan træne uden problemer og at formen bliver bedre, men som det er nu burde det ikke være umuligt.

Under alle omstændigheder vil jeg prøve at se om jeg ikke kan gøre DM i TT til et af mine mål. Da jeg sluttede sæsonen 2014 og alt var godt, var en af mine drømme at få lov til at køre DM i TT i 2015. Som B rytter er man kvalificeret til at køre elite DM i enkeltstart, med mindre reglerne er blevet lavet om siden sidst, og selvom jeg ikke gør mig nogen forhåbninger om topresultater eller placeringer, så forestiller jeg mig bare at det må være en fantastisk oplevelse at køre DM, og bestemt noget jeg gerne vil kunne se tilbage på lige meget hvordan det går. Så på torsdag skal Parlee'en have et eftersyn, og så har jeg fået fingrene i et Zipp 808 clincher forhjul der kommer til at passe godt på cyklen. Så går alt efter planen vil den kommende periode byde på en del træning på Parlee'en og så må vi se hvordan status er omkring d. 23/6.

Link to comment
Share on other sites

Der er som sådan ikke blevet trænet siden sidst, men til gengæld er Tivoli så småt åbnet op igen, og det tegner jo generelt ikke godt for vægten :bigsmile:

I dag skal jeg til min 4. fys behandling hos den nye fys, og jeg vil egentlig sige at det indtil videre går godt. Der er blevet lokaliseret nogle problemer som der forhåbentlig bliver løsnet op for. Hendes teori er lidt at mine venstre balle- og lårmuskler er blevet for slappe, og det er da også tydeligt at mærke forskel på højre og venstre side rent fasthedsmæssigt. Venstre er lidt mere blødt, hvorimod højre er meget fast. Derfor skal disse trænes op, og det forklarer hvorfor jeg nogle gange føler at min knæskal er løs, da musklerne der skal stabilisere knæskallen ikke er stærke nok. Derudover kom hun ind på noget med ryggen. En lang historie kort, så var jeg meget øm omkring den nedre del af ryggen, og hun forklarede at en stor del af blodfordelingen(sikkert et helt forkert udtryk) til benene kommer derfra. Er man således blokeret i dette område, så vil der løbe mindre blod ned til benene, og det kan være forklaringen på hvorfor jeg ikke helt har kunne smide symptomerne i knæet. Jeg er i hvert fald fortrøstningsfuld, og kan efterhånden køre 3 timers pas med fuld intensitet uden problemer. Der er stadig et stykke vej til at have to hårde træningspas i streg, men det er forhåbentlig ikke så langt væk som det har været.

Link to comment
Share on other sites

Nå, skal vi starte med det nederen først? I løbet af natten vågnede jeg og havde kvalme. Stod op og der skete ikke så meget. Prøvede at spise en banan og håbede det bare var fordi jeg var sulten. Ind i seng igen, for at vågne en time senere med den helt klassiske smag i munden - 1 minut senere var der hul igennem til maven. Lang tid siden at jeg har kastet så voldsomt op, men nu meget lækkert da det var overstået. Ulempen var selvfølgelig at det gentog sig en 3-5 gange i løbet af morgenen, og til sidst var der jo ikke mere maveindhold og så gør det altså naller. Jeg er begyndt at have det bedre nu, men det er godt nok stadig ubehageligt.

Så til det lidt mere positive. I går var jeg på cyklen - kom desværre lidt senere hjem end jeg havde håbet på, men det var da trods alt muligt at få en 2-2,5 times træning ind inden det blev mørkt. Jeg kørte op til Bregnerød hvor jeg på vejen tog et opvarmningsinterval på 6 minutter omkring AT - 306 watt. Jeg ved faktisk ikke hvad min AT er, for jeg har ikke testet den i flere måneder. Tanken var egentlig at køre en test på lørdag, men med omgangssyge i systemet tænker jeg at det er bedst at udskyde den idé.

Videre op til Bregnerød hvor jeg så kørte 5x 40/20. Jeg har altid fået at vide at de skulle køres all-out, men flere steder kan jeg læse at intensitet hellere skal være omkring VO2max, og måske endda 110% af VO2max. Under alle omstændigheder blev det til "all-out" og det gjorde naller. NP 369 watt, hvilket jo reelt set måske skulle have været intensitet i on-intervallerne.

Herfra kørte jeg videre til Stumpedyssen igennem Høvelte, og satte gang i et 20 minutter sweet spot interval. Heldigvis var vinden ret kraftig, så det var relativt nemt at holde modstanden oppe i modvinden. Gennemsnitswatt efter de 20 minutter var 282 watt. Reelt set har det nok nærmere været i den lave ende af min AT, med mindre min FTP ligger omkring de 320 watt, hvilket jeg nu engang tvivler på.

Lidt hvile, og så et 10 minutters interval hvor den fik en anelse mere gas. Det blev så til 298 watt i snit.

Slut med deciderede intervaller, og undervejs på min runder på Stumpedyssen var det begyndt at dryppe en anelse. Ikke decideret regn en lidt sporadisk drypperi der var umuligt at blive klog på. Så jeg besluttede mig for at søge lidt ud mod kysten og finde hjemad. Da jeg nåede Høsterkøbbakken valgte jeg at give den en anelse gas opad, og det blev til et minut med ca. 490 watt i snit.

Jeg kørte mod Sandbjerg og tog nedkørslen derfra mod Vedbæk. Da jeg rammer det gamle militærområde omkring Henriksholm, som nu er blevet bebyggelse, rammer jeg en sten med forhjulet der bare sender et stød op igennem hele kroppen. Første tanke var at jeg var glad for ikke at have ramt den alt for forkert, men den blev hurtigt afløst af "gad vide om jeg er punkteret?". Der gik en 30 sekunder, og så havde jeg svaret da jeg pludselig mere eller mindre kørte på fælgen. Et slangeskifte, og så ellers hjemad. På vejen mødte jeg en anden Ordrup rytter og vi fik vekslet et par ord inden han drejede fra ved Skodsborg. Klampenborgvejbakken tog jeg stående, og så var det ellers tempo igennem Lyngby da det var begyndt at dryppe lidt mere.

I alt en tur på 2.27, 75,2 km og gennemsnitswatt på 225. Det bedste af det hele var faktisk at min venstre/højre balance var bedre end den længe har været.

Når man ikke kan træne kan man altid komme med nogle kommentarer, og jeg vil faktisk sige at DCU gør det værre og værre for sig selv. Lad mig lige tage den oppefra og ned.

Sidste år indførte man på Sjælland at det skulle koste 100,- at deltage i et cykelløb, mod 75,- året før. En stigning på 33%. Årsagen til dette var at gøre økonomien for klubberne bedre når de skulle afholde løb, da en del klubber havde aflyst pga. dårlig økonomi og manglende frivillige. Nærmest inden det første løb i denne sæson blev det meldt ud at en klub havde valgt at aflyse sit løb i slutningen af april pga. manglende frivillige. Det hænger ikke helt sammen, og specielt ikke når man tænker på at den rute de kører på er en lukket rundstrækning hvor der max skal være en håndfuld flagposter. Der var en del utilfredshed omkring det på DCU's facebook side, og flere opfordrede til at klubben gav til kende hvor mange frivillige de manglede, så vi andre evt. kunne hjælpe til. Det sidste jeg har set er at der ikke er sket en skid. Man kan dermed frygte at sæsonen 2016 igen skal blive ramt af en del aflysninger ligesom tidligere år, men man har lov til at håbe på at det ikke sker.

Og så lavede DCU lige et træk der gjorde at det koster 6,- oveni ens startgebyr at melde sig til et løb grundet registreringsomkostninger. I øvrigt en udgift man ikke får igen hvis løbet bliver aflyst. Ville det ikke have været nemmere at smide det oveni licensprisen i stedet for? For udadtil ligner det bare at DCU er ude på at skrabe flere penge ind, efter deres dårlige økonomi er kommet i lys luge.

Så er der pointsystemet. Det har mere eller mindre altid været sådan at man skulle indkøre x antal point for at rykke en klasse op, men det lader til at dette pointsystem er en stor joke. Jeg bemærkede allerede sidste år en del ryttere der på mystisk vis var gået fra C til B uden at have indkørt point nok - nogle havde endda slet ikke indkørt point. I år har jeg så set en rytter der ikke kørte et eneste point ind i B klassen sidste år, starte i A klassen. Der skulle man normalt have 32 point for at rykke op. Der er endda en anden rytter som mere eller mindre ikke kørte cykelløb sidste år i C klassen, og slet ikke fik nogen point på kontoen, som nu kører i B. Det giver jo ingen mening at have pointene hvis man alligevel bare kan tegne licens i den klasse man har lyst til, og der er jo endda ret klare retningslinjer for hvordan man rykker op og ned i klasserne.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Lang tid siden sidste indlæg, men der har også været travlt på mange fronter - især den arbejdsmæssige, så det har været lidt nedprioriteret at skrive herinde. Nå, men hvad er der så sket siden sidst? Jeg er glad for at du spørger.

Først noget komplet ikke træningsrelateret - der er købt nyt fjernsyn og tv møbel. Jeg er ingen håndværker så fik en god ven til at komme forbi og hjælpe med at sætte både fjernsyn op, nogle kasser og flytte en lampe. TV møblet fik jeg så samlet helt selv. Vi har tidligere bare haft et 32" fjernsyn, men da vi har rykket lidt rundt i stuen, valgte vi at gå op i størrelse. Det spiller altså bare.

Så tilbage til træningen. Enkeltstartscykel er ved at være der. Jeg har fået skiftet bends, fikset headsettet og generelt givet den en tuning. Havde en tur på den i søndags hvor jeg bare var ude og trille, og det spillede. Så nu skal jeg for alvor begynde at få den kørt ind i træningen, og få nogle km på den. Planen er stadig at få fokuseret en anelse på enkeltstarten, og jeg kan se at der er 2 muligheder inden DM. Først omkring d. 21/5 i Nakskov, og så ugen efter i Sønderjylland. Som sagt har jeg ingen intentioner om at vinde eller noget, det er bare for at gøre afstanden til vinderen mindre :bigsmile: I sidste ende er det bare oplevelsen. Jeg skal dog have en ny chip, da den jeg har nu efterhånden er 5 år gammel eller noget i den dur. Chippen er egentlig bestilt, men jeg skal sende den gamle tilbage, og det har jeg ikke lige fået gjort.

Mht. knæet, så synes jeg egentlig det går bedre og bedre - og det håber jeg at jeg kan sige/skrive uden at jinxe det som tidligere. Faktisk har det ofte været sådan athvis jeg til træning er blevet spurgt om mit knæ og jeg har svaret at det går godt, så er det gået dårligt efter. Så håber det ikke bliver noget lort nu. Anyhow, jeg har fået nogle gode ture under bæltet, herunder en tur i lørdags som var på lige under 4 timer med god intensitet på undervejs - herunder noget 40/20, sprint og sub-AT. Jeg var i øvrigt fuldstændig smadret efter den tur, da jeg skulle hjem ad Strandvejen i pivende modvind, samtidig med at jeg egentlig var godt kvæstet efter træningen. Der kan jeg altså godt mærke at jeg mangler noget bundniveau.

Tirsdag var jeg ude med klubben i det vildeste blæsevejr. Vi kørte til flyvestationen hvor vi førstskulle køre 10x 6/54, derefter 9x 40/20, 3x3 min VO2max og så noget sub-AT. De 6/54 intervaller gik fint, omend det bare er underligt at skulle sprinte i meget kraftig modvind. Bedre var det i modvinden, hvor man nemt kom op på 50+. Herefter var det tid til 40/20 intervallerne,, som jeg nok aldrig bliver fan af. Jeg har dog efterhånden fundet ud af at hvis jeg skal køre flere end 5 styk i træk, så skal jeg ligge omkring de 110% af VO2max for ikke at gå fuldstændig kold i de sidste intervaller. Så da der var 9 stykker på programmet, valgte jeg at jeg skulle ligge omkring 385 watt, og gerne lige over. Det betød da også at jeg som sådan ikke blev hentet af nogle undervejs i intervallerne, hvilket jeg egentlig var overrasket over. Det gav alligevel lidt selvtillid ikke at blive hentet bagfra i en intervaltype hvor min manglende løbstræning ellers er ulempe.

Herfra kørte vi over til Toppevad hvor vi skulle køre de 3x3 VO2max. Da vi satte igang var første interval urytmisk for mit vedkommende. Kunne slet ikke få gang i den. I andet interval begyndte jeg pludselig at høre lyde fra min cykel der bare ikke lød godt. Derfor blev intervallet kort, og jeg stod af for at se hvad der skete. Der var slør i kassetten, så jeg blev enig med mig selv om at lejerne i bodyen nok var stået af. Det lød meget voldsomt, men jeg kunne godt fortsætte med at køre - specielt hvis jeg kørte på de 3 sammenhængende klinger bagpå var der ingen problemer. Men resten af turen var bare at følge med.

I går var jeg så på cykel til et knæhold hos min fys. Efterhånden er der stadig ingen rigtig diagnose på knæet, andet end at min venstre balle ikke er så aktiv og stærk som den burde, og ligeledes mine baglår. Så planen nu er at få det styrket, heriblandt via knæhold. Er du gal nogle lede øvelser. INgen tvivl om at jeg har stærke stænger, men så snart der kommer fokus på de enkelte muskler så er der kæmpe potentiale. Men er du gal det gør naller at træne på den måde.

Jeg kan dog som sagt mærke at det lader til at blive bedre og bedre med knæet, specielt når jeg begynder at kigge på min højre/venstre balance. Da jeg kom hjem fra Frankrig for lige over en måneds tid siden lå jeg på 46,8/53,2 i venstre/højre favør. I går lå den på 48,5/51,5. Det er en meget pæn forbedring, og egentlig ved det niveau jeg havde inden der var bøvl med knæet. Jeg ved dog også at jeg stadig har lang vej endnu, omend ikkeså langt som der har været. Jeg kan stadig ikke så godt træne hårdt to dage i træk, og jeg har hele tiden en fornemmelse af at det kan gå galt. Jeg bliver dog ved med at presse lidt på, for det er den eneste måde jeg kan finde ud af hvor slemt det egentlig er.

Link to comment
Share on other sites

Specialized S-Works New Tarmac Custom
E05DDC50-2DDB-4E25-8441-9EB4B9937C0F_zps

Som lovet kommer der lige en kortere anmeldelse af min nuværende sommercykel. Udgangspunktet har været Specializeds' S-Works New Tarmac ramme i str. 54, som jeg har fået lakeret i Italien, og designet i USA af en gut der også har lavet Sagans, Contadors, Nibalis og mange andres speciallavede cykler.

Lad os starte med opbygningen:
Specialized S-Works New Tarmac str. 54 ramme
Zipp SL80 40 cm styr
Lizardskins styrbånd
Zipp Sprint SL 120 mm frempind
Barfly Garmin mount
Extralite top cap
Specialized S-Works sadelpind
Specialized Romin Evo pro 143 mm sadel
Rotor 3D+ compact kranksæt med Power2Max wattmåler, 172,5 mm arme
Stronglight 52/36 klinger - også et sæt 53/39 liggende
Speedplay Zero Stainless Steel pedaler
SRAM Red 22 skiftegreb
SRAM Red Aerolink bremser
SRAM Red YAW forskifter
SRAM Red 22 bagskifter
SRAM Force 22 1170 kassette - 11-26. Har også en Red 1190 11-26 kassette til løb.
SRAM Red PC 22 kæde
Hjulsæt med Tune Mig70/Mag170 nav, Sapim eger og Criterium fælg - 1300 gram. Derudover et sæt Reynolds Aero 58.
Tuning Pedals flaskeholdere

Mange af delene er flyttet direkte over fra min tidligere Orbea Orca ramme, men et par af dem er nye. Cyklen kører mildest talt fantastisk. Den er stiv og komfortabel på samme tid, og kraftoverførslen er meget direkte. Man føler virkelig at der ikke går et eneste watt til spilde når man presser power ud i pedalerne. Især omkring cockpittet er det ekstremt stift, og der vil sikkert være nogle der synes det er for stift. Det bidrager det smalle styr, og den kraftige Zipp frempind i den grad til. På ujævnt underlag får man dog også en del buzz op i hænderne, men det generer mig egentlig ikke. Til gengæld er det virkelig en fornøjelse at tage kraftigt fat om styret, og lave kraftige accelerationer, for man føler sig tryg ved at cyklen er så stabil. Jeg ville egentlig gerne prøve et styr med traditional bend, men bukningen på dette styr passer mig simpelthen så godt, at det vandt frem for lireværdien. Som man kan se på billedet har jeg en lille spacer under styret, og det er normalt ikke noget jeg bryder mig om. Dog var det på anbefaling af Velofit at jeg har den på, om end jeg håber på i løbet af sommeren måske at kunne fjerne den, og komme helt i bund foran.
6234F3F3-0955-4685-9EEE-CD0511817753_zps
0A904DAE-3EF1-44E6-97D0-10AB2D4CC67E_zps

Jeg har egentlig sværget til Selle Italia Flite sadlen siden 2010, men den har også løbende fået opdateret sit design, og den seneste udgave var ikke lige spot on ift. mig. Derfor røg der en Specialized Romin Evo Pro på, som jeg faktisk synes er ret behagelig. Den korte længde gør det nemt at komme ud på spidsen og træde igennem, og den virker ikke så voldsom som andre sadler. Eneste ulempe ved denne er selvfølgelig at den ikke er lavet i en S-Works udgave, hvor vægten er blevet kørt helt ned, men med en vægt under 200 gram er det skam også godkendt. Sadelpinden er Specializeds egen, og selvom jeg helst vil have lidt eksotiske dele på min cykel, og generelt komme væk associationen med de øvrige S-Works ejere der bare har købt cyklen som den er med S-Works dele hele vejen rundt. Men dels synes jeg at Zipps sadelpind er lidt pebret i det, og dels er det svært at finde en sadelpind der har samme enkle indstilling og lave vægt.
62E3874D-8FD9-4F1D-9344-A7275A1FE382_zps

De seneste 5 år har jeg kørt med Power2Max og Rotor 3D+ kranksæt. Det spiller, og foretrækker stadig spiderbaserede wattmålere fremfor pedalbaserede. Jeg synes udseende ser lækkert ud med den massive spider, og det er et kranksæt der er let og stift - også til 1400+ watt sprinter.
DD4B3D70-D453-4FAB-BD6C-CA907AB4C635_zps

Den S-Works er klart den bedste cykel jeg nogensinde har haft. Min Orca var en fremragende køremaskine, og havde alt hvad jeg egentlig havde behov for. Denne ramme er bare lige en anelse stivere, ikke mindst takket være delene der sidder på. I letteste setup vejer cyklen lige omkring de 6,82 kg, hvilket i den grad er godkendt. Og det endda uden brug af eksotiske dele, og med en helvedes tung frempind.

Link to comment
Share on other sites

Lørdag trillede jeg ud til en gang træning, i håbet om at vejrudsigten ville holde og først give regn/sne/slud efter kl. 12. Ved Hareskovby kørte jeg et par åbningsintervaller af 1 minut hvor jeg kørte med en kadance på over 110 RPM. Da jeg nåede stationen var det begyndt at dryppe lidt, så jeg søgte læ i et busskur. Det begyndte derefter at sne, og jeg stod der vel en 8-10 minutter før det var gået over, og jeg kunne trille videre. Herfra kørte jeg ud til Flyvestationen, hvor der faktisk var relativt tørt. Det var ret vildt at kunne kigge på skyerne ind over Lyngby og Ballerup der så ud som om de kun hang et par meter over jorden. Specielt når man samtidig stod i solskin.

Jeg havde egentlig planlagt at køre samme intervaller som i tirsdags, men da jeg nåede flyvestationen gik det op for mig at jeg havde glemt at bruge min astmaspray. Egentlig ikke nogen katastrofe, men når man skal køre hårde intervaller hvor pulsen for alvor kommer op, så lukker luftrørene bare sammen. Så i stedet kørte jeg 2x 5 minutter AT, med 2 minutters hvile mellem hvert interval. Derefter kørte jeg 20 minutter zone 2 hvor jeg hvert andet minut kørte en 10 sekunders sprint.

Da jeg var færdig med intervallerne blæste det op, og temperaturen faldt en anelse. Med andre ord trak det op til mere nedbør, og det kunne jeg ikke rigtig undgå på min vej hjem. Det var ca. 10-11 grader da jeg kørte hjemmefra, og inden jeg var hjemme igen havde den været nede og ramme 5 grader. Med mit sparsomme, og ikke særlig regnvenlige, tøjsetup betød det at jeg blev kold og våd fra top til tå.

Men jeg nåede at køre lige under 2 timer, og fik kørt nogle gode intervaller undervejs.

Her til morgen var jeg lige ud og trille en times tid på TT cyklen. Ikke noget vildt og voldsomt, bare fokus på at sidde i positionen.

Mit knæ har egentlig taget det ganske fint, om end jeg godt kan mærke en anelse irritation og "smerte" i knæet i dag. Det er hovedsagligt hvis jeg belaster knæet, men faktisk ikke noget jeg har mærket på cyklen. Så det er umiddelbart positivt, specielt med tanke på at jeg har siddet på cyklen de sidste 4 dage i streg.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...
På 7. apr. 2016 at 15:54 , Kermit skrev:

Og så lavede DCU lige et træk der gjorde at det koster 6,- oveni ens startgebyr at melde sig til et løb grundet registreringsomkostninger. I øvrigt en udgift man ikke får igen hvis løbet bliver aflyst. Ville det ikke have været nemmere at smide det oveni licensprisen i stedet for? For udadtil ligner det bare at DCU er ude på at skrabe flere penge ind, efter deres dårlige økonomi er kommet i lys luge.

Så er der pointsystemet. Det har mere eller mindre altid været sådan at man skulle indkøre x antal point for at rykke en klasse op, men det lader til at dette pointsystem er en stor joke. Jeg bemærkede allerede sidste år en del ryttere der på mystisk vis var gået fra C til B uden at have indkørt point nok - nogle havde endda slet ikke indkørt point. I år har jeg så set en rytter der ikke kørte et eneste point ind i B klassen sidste år, starte i A klassen. Der skulle man normalt have 32 point for at rykke op. Der er endda en anden rytter som mere eller mindre ikke kørte cykelløb sidste år i C klassen, og slet ikke fik nogen point på kontoen, som nu kører i B. Det giver jo ingen mening at have pointene hvis man alligevel bare kan tegne licens i den klasse man har lyst til, og der er jo endda ret klare retningslinjer for hvordan man rykker op og ned i klasserne.

6kr :-) Det er lidt sjovt du fremhæver det beløb, men passer det ikke nogenlunde ca med hvad pbs tager for transaktionen?

 

Omkring point: Har en elev som lavede 52 point i u19 i 2014, hvilket gjorde ham berettiget til A i 2015 og 2016. Han har holdt et års pause, så måtte ansøge om at rykke ned og starte i C i 2016. Tror du ikke bare det drejer sig om tilsvarende sager? Jeg kender ikke reglerne selv, men det lyder underligt hvis DCU slet ikke overholder egne regler...

 

Krydser fingre for du bliver klar til DM :-)

Link to comment
Share on other sites

Jeg kan sagtens forstå den med at rykke en klasse ned. Alle kan blive skadet, have en sæson hvor de ikke får kørt og meget andet hvorfor det giver mening for dem at rykke ned. Men den modsatte vej kan jeg simpelthen ikke forstå.

Og tak for de krydsede fingre :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

1 time siden, EJorgensen skrev:

Man kan ikke kvalificere sig til A via point i Junior/u19, man kan højest rykke i B via point. Hvis man skal direkte i A, skal man enten have en kontrakt med et Team eller have kørt VM.

Ej, hvor sjovt, sådan var det også "i gamle dage". Hvis man samlede 32 point i Junior, kunne man rykke direkte op i B-klassen ...

Link to comment
Share on other sites

På 3/5/2016 at 21:42 , Henrik S. skrev:

Ej, hvor sjovt, sådan var det også "i gamle dage". Hvis man samlede 32 point i Junior, kunne man rykke direkte op i B-klassen ...

A: Via A-Team eller kørt VM
B: Min 24 point
C: op til 23 point
D: op til 23 point (Det er valgfrit at vælge D eller C, men de fleste der kommer op fra junior vælger som regel C)

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

En lille update herfra. Enkeltstartscyklen har fået en del kærlighed på det seneste, og senest har jeg fået flyttet wattmåleren over til de sidste træninger frem mod mit første licensløb i 1,5 år. Jeg har i hvert fald tilmeldt mig enkeltstarten i Nakskov d. 21/5 med den intention at køre det, så hvis alt går efter planen, så stiller jeg op. Det bliver ikke nemt, for dels er min form stadig ikke på det niveau jeg gerne vil have, dels har jeg lige været ramt af en omgang forkølelse der stadig sidder i lungerne, og så er der jo stadig knæet der generelt opfører sig pænt, men som fra tid til anden brokker sig. Men målet er sådan set også bare at komme igang, få kørt lidt løbskilometre og teste formen inden jeg om en måneds tid skal prøve kræfter med 43 km enkeltstart til DM.....

I dag var jeg således ude og køre en FTP test på enkeltstartscyklen. Allerede fra starten af var jeg klar over at min FTP nok ikke ville være særlig høj, især fordi jeg ikke træner lige meget på enkeltstartscyklen som på min normale landevejscykel. Ud på Flyvestationen i meget overskueligt tempo, hvor der faktisk bare var mere fokus på at få lidt gang i stængerne end noget andet. Derude kørte jeg så et 5 minutters trappeinterval hvor jeg startede omkring de 260 watt, og sluttede omkring de 300 watt, som jeg havde en forventning om skulle være slutresultatet. Derefter en 5 minutters afrulning, af med vindvesten, på med min FTP playliste, og så ellers igang. Planen var at starte de første 5 minutter omkring de 280 watt, og så langsomt bygge på. Jeg formåede faktisk at holde mig nogenlunde til planen, og havde et fint udgangspunkt efter de 5 minutter, og så blev der lagt mere pres i stængerne. Da jeg nærmede mig de sidste 5 minutter begyndte det at gøre naller for alvor, og det var ikke ligefrem net at holde wattene omkring de 300. Mentalt havde jeg en tanke om at skulle begynde at åbne helt op med 5 minutter igen, men det blev skubbet til 3 minutter igen, hvor jeg så ikke lukkede helt op. Det kom reelt set først de sidste 2 minutter hvor alt blev lukket ude og de sidste kræfter blev brugt.

Efter de 20 minutter stod der 300 watt på tælleren(NP 302 w), 166 slag/min, en kadence på 92, og en fart på lige omkring de 40 km/t hvilket reelt set er en anelse snyd da jeg havde 3 langsider i medvind, og kun 2 i modvind. Men tager jeg 2 helt reelle omgange på Flyvestationen har jeg kørt med 39,1 km/t i snit. Første omgang var faktisk en anelse langsommere end anden omgang, så noget kunne tyde på at jeg faktisk formåede at pace mig nogenlunde til testen. 300 watt giver en FTP på ca. 285 watt, hvilket jeg egentlig er ganske fint tilfreds med. Ud fra lidt søgeri på nettet så vil der være 20-30 watts forskel på FTP'en alt afhængig af om man har kørt TT eller landevej. Så hvis min landevejs FTP er omkring 305-315 så er jeg mere end tilfreds med det, med min historik in mente. Så er det faktisk ikke helt skidt, om end det er noget der i den grad skal arbejdes på at forbedre.

Det skal i øvrigt siges at testen blev kørt i et knap så aero setup. Forhjulet er et Racing7 med ukendt dæk på, baghjulet er egentlig fra min vintercykel og har derfor et godt slidt Continental 4Seasons dæk på med indlæg i. Hvor meget fart der bliver hentet med nogle bedre dæk, 808 forhjul og pladehjul bagpå, TT dragt og hjelm skal jeg ikke kunne sige, men forhåbentlig kommer der fart på. Planen på hjelmfronten er at få fingrene i en S-Works TT4 hjelm. Jeg havde den på min bruttoliste sammen med Poc Cerebral, Kask Bambino og Giro Selector, og har umiddebart fundet et eksemplar der ser fint ud til prisen.

Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...

En lille update herfra. Jeg fik fingrene i en S-Works TT4 hjelm, og stillede til start i Nakskov. Selvom jeg blev næstsidst i min gruppe, og generelt kørte en langsom tid, er jeg egentlig stadig tilfreds. Det var en fornøjelse at køre, mærke den specielle stemning der er ved cykelløb, og ikke mindst mærke at knæet faktisk håndterede det ganske ok. Jeg kørte ikke forfærdeligt mange watt, men snittede vidst omkring de 282 watt på de 30 km, hvilket er godkendt for mit nuværende niveau. Jeg disponerede mindre kræfter ret fint, så jeg havde ikke det punkt hvor jeg bare ikke kunne træde mere. Desværre låste min hofte en anelse, og det gjorde at jeg ikke helt kunne få nok power ud der, men som sagt er det ikke noget der overskygger det overordnede indtryk.

Som det ser ud nu er min Parlee faktisk ved at blive solgt. Det kan virke som en drastisk beslutning ovenpå en ellers fin enkeltstart, men årsagen er egentlig ret simpel. Rammen  har alle dage været lidt for stor til mig, så hellere få den skudt af og så få købt en anden i en mere rigtig størrelse. Forhåbentlig ryger den afsted i denne uge, da der har været et par enkelte interesserede, hvoraf den ene er meget interesseret. Så skal jeg selv have fingrene i en ny ramme/cykel alt afhængig af hvordan salget kommer til at se ud, og det bliver med stor sandsynlighed en Shiv TT. Desværre er der ikke særlig mange i DK der har dem til salg i min størrelse - Small - så den skal højst sandsynlig hives hjem fra det store udland.

Ellers får jeg egentlig trænet nogenlunde. Sidste uge var ikke det store, men i weekenden fik jeg alligevel kørt et par gode ture med smæk på. Forventningen er at jeg kommer til at køre en del km i denne uge, med træning både tirsdag og onsdag, lørdag og sikkert også søndag. Jeg kommer til at springe lørdagen over da jeg går på et knæhold som principielt fungerer som styrketræning af knæet.

Link to comment
Share on other sites

I går var jeg ude med klubben, og det blev faktisk en mere positiv oplevelse end først antaget. Da jeg kørte afsted syntes jeg ikke at jeg sad så godt i sadlen, og havde ikke helt føling med pedalerne. Det ændrede sig dog markant i løbet af træningen. Vi kørte ud til flyvestationen hvor vi skulle køre 4x2 minutter max med 2 minutters hvile mellem hvert interval. Jeg tog den lidt konservativt, og satsede på mellem 380 og 400 watt i snit, hvilket gjorde at jeg faktisk kunne køre med samme intensitet i alle intervallerne. Der var det ret sjovt at se de andre der gik lidt for hårdt til den i første interval, og måtte bøde for det senere.

Herfra kørte vi op mod Ganløse, hvor vi skulle køre et 10 minutters rulleskiftinterval som AT. Jeg kom i gruppe 2 hvilket egentlig passede mig fint, og vi havde et harmonisk samarbejde. Herefter kørte vi 2x 8 minutter sub-AT intervaller til henholdsvis Lynge og Nr. Herlev. Igen god smæk på, i en harmonisk gruppe.

Herefter var vi ved at være godt ristede, da varmen var voldsom og træningen havde haft god intensitet. Vi skulle dog lige køre 2 løbsintervaller. Det første var ind mod Kollerød hvor vi skulle starte med noget rulleskift, og så efter byen var der frit løb. Jeg sad fint da løbet blev givet frit, og havde udset mig hjulet på en af vores hurtigste ryttere. Der blev rykket lidt fra tid til anden, men det blev samlet igen. Da vi nærmede os kørte en af de andre stærke ryttere afsted, fik et lille hul, ham foran mig gik halvt med, så da vi ramte bakken hvor der skulle være mål på toppen rykkede jeg helt forbi og sprintede med hvad jeg havde. Jeg fik kørt forbi den forreste rytter, og tog vidst lige sprinten foran ham jeg egentlig havde ligget på hjul af. Mega lækkert at mærke at poweren var der.

Herfra kørte vi til Bregnerød hvor der igen skulle køres et løbsinterval ind mod Farum. Jeg fik igen placeret mig fint, men nogle 100 meter inden højresvinget rykkede ham jeg tidligere havde ligget på hjul af og fik et hul. Der var et par stykker der kørte op til ham, og hullet blev lige så stille og roligt lukket. Da der manglede en 5-600 meter, rykkede han igen, men denne gang halvhjertet. Jeg gik med, og da han holdt op med at træde, trådte jeg forbi med alt hvad jeg havde og var lige oppe og kysse de 1300 watt i peak, og fik slået et fint hul. Jeg forsøgte at holde kæden stram, men benene var ved at være visne, og med ca. 100 meter til skiltet kom de andre forbi i sprint.

Men endnu engang fin bekræftelse på at benene egentlig er der, men at der stadig mangler noget. Små 95 km og lige over 3 timer på rammen.

I dag er det også meningen at jeg skal på cyklen. Vejret ser jo ganske lækkert ud, så jeg håber på en 2,5-3 timer, og at knæet opfører sig ordentligt.

Link to comment
Share on other sites

Parlee'en er mere eller mindre skudt af. Snakkede med køber i går, og han er helt oppe og støde. Det er en person jeg stoler meget på, så han har haft cyklen på besøg, og kørte i går en tur på den og det er den han skal have fingrene i. Så nu går jeg bare og venter på at få pengene overført, og de dele han ikke skal bruge retur.

Det betyder også at jeg er igang med at kigge på ny TT'er. Det ender med 99% sikkerhed med en Shiv TT. Jeg har et par følere ud hist og pist, men skal nok have hevet den hjem fra USA da jeg nægter at betale 45000,- for et nyt rammekit. Så pt. har jeg udset en, men den er lige afhængig af at en anden eventuel køber ikke får overført pengene tids nok. Jeg blev faktisk også kontaktet af en fra Polen der ville sælge en Shiv TT med DI2, FSA kranksæt med SRM wattmåler, Roval CLX40 hjul og lidt andet for 2800 euro. Første tanke var at den var pivstjålet, og efter lidt skriven frem og tilbage, sendte han et billede af størrelsen som slet ikke var den cykel han havde sendt til at starte. Det spurgte jeg ham så om, og så blev der radiotavshed. Så den første indskydelse var nok ikke helt ved siden af.

Link to comment
Share on other sites

Der kommer lige en "Hurra" opdatering.

I denne uge har jeg for første gang i lang tid følt at jeg er ved at genfinde mit gamle niveau på cyklen. I går var jeg således ude med Ordrup, og der var sgu hul igennem til benene. Vi startede med at køre ud mod Ganløse, hvor vi så også kørte et opvarmningsinterval. Ved Ganløse skulle vi køre 4 gange og op ned af den bakke der skal danne opløb for vores åbne løb i næste weekend. Til dem der kender området så er det på vejen mod Søsum,og bliver også kaldt Kamelbakken da den egentlig består af to korte ramper med en lille nedkørsel undervejs.

Vi havde en til at stå i svinget så vi kunne få en indikation om der kom modkørende, og så gik det ellers med at køre op og ned af den 4 gange. Det var sjovt at høre kommentarerne bagefter om hvordan man skulle angribe bakken. Der var nogle der mente at man skulle køre på den første, nogle der mente at man skulle køre på den korte nedkørsel mellem de to, og så var der mig der mente at hvis man var puncheur, så skulle man bare hænge på til man ramte den sidste bakke, fordi den er så stejl at man nemt kan slå et hul der.

Herfra kørte vi videre ud på ruten hvor vi skulle køre 3 gange max på bakkerne. Jeg ved ikke om det var fordi folk ikke havde hørt efter, eller om instrukserne ikke var præcise nok, men der var i hvert fald en del der ikke helt kørte dem som de skulle. Vi samlede op i Ganløse og så skulle vi køre rulleskift i små grupper fra foden af Tyren og så til hovedvejen efter Krogenlund. Intensitet skulle være omkring AT, min gruppe fik dog relativt hurtigt hentet gruppen foran os, og det skete på et lidt skidt tidspunkt hvor vi ikke rigtig kunne komme forbi, men fin træning under alle omstændigheder.

Vi fortsatte igennem Lynge og videre op til Strø, hvor der lige blev tanket vand i Gørløse, inden vi kørte ud på en rundstrækning hvor vi skulle køre løbsintervaller. Der skulle være mål på en bakke, og derudover skulle vi op over endnu en bakke på rundstrækningen. Der blev sendt to i forvejen, men de fik alt for stort et hul til der var nogen der gjorde sig forhåbninger om at hente dem igen. Da vi nærmede os målbakken, sad jeg perfekt, og efter en havde taget en god føring tæt på stregen, var der ingen til at tage over. Jeg buldrede afsted i en sprint og kunne høre jeg havde en med på hjul. Den fik alt hvad den kunne æde, ogjeg kom først over stregen. Jeg kiggede mig tilbage og så at de andre stadig buldrede derudad. Det viste sig åbenbart at vi skulle køre to omgange, så hurtigt ind på hjul igen og så ellers bare holde på den sidste omgang også. Det gik uden de store problemer, om end der ikke var power til en sprint til sidst.

Tilbage til Gørløse, og så skulle vi køre et løb indtil vi ramte den særprægede gård med de underlige flisesøjler - dem der har prøvet at køre fra Gørløse mod Nr. Herlev ved lige præcis hvilken går der er tale om. Jeg sad godt med da de begyndte at køre, og på bakken inden skydebanen, kørte en af vores stærkeste ryttere. Han fik åbnet et godt hul, og der var umiddelbart ingen der fulgte med. Det blev kørt noget tempo for at få halet ham ind, men slet ikke nok til for alvor at lukke hullet. På bakken ved skydebanen sad jeg i anden position da ham foran vinkede med armen, og så røg jeg ellers afsted i et angreb. Jeg fik cyklen op i god fart, og fik hentet ham foran, og fortsatte forbi da jeg kunne se indkørslen til gården hvilket gjorde at jeg lige kunne holde kæden lidt ekstra stram og snuppede den.

Igennem Nr. Herlev, og så skulle vi køre endnu et løbsinterval ind mod Kollerød. Rulleskift til at starte med, og da vi så kom igennem byen blev den givet fri. Der var to der kørte afsted, og jeg kørte med. Vi fik overraskende slået et hul, men jeg var den eneste der lå og trak. Så da vi nærmede os slutningen blev vi hentet igen af gruppen, og med en modkørende motorcykel og en flok cykelryttere der ikke kunne sprinte omkring mig, valgte jeg at sidde den over. Ingen grund til at tage unødvendige chancer i det selskab.

Det sidste interval kørte vi ind mod Farum. Fra start af var der en der kørte afsted, og han holdt selvfølgelig hele vejen hjem. Feltet var lang tid om at komme igang, og det var først da vi drejede til højre ind mod Farum at der kom lidt angreb. Jeg sad med i feltet, og lukkede et enkelt hul undervejs. Der var fuld fart på da vi var inden for 2-300 meter til skiltet. Vores pt. hurtigste rytter åbner op, og jeg skulle lige et smut til venstre for at komme fri, men fik stille lukket forspringet i fuld fart og kom op på siden af ham i fuld finale, jeg manglede dog lige det sidste for at komme forbi og blev lige præcis slået med en 15-20 cm. Men fedt at opleve at køre mere eller mindre lige op med den hurtigste rytter pt. i klubben.

Herfra var det bare hjem til klubben. Alle var fuldstændigt smadrede og alle tanker var vidst bare på en kold cola. Jeg endte på 114 km.

Knæet tog det egentlig pænt, så i morges var jeg på cyklen igen med klubben. Der var meldt 3 timer ud med stram kæde, og jeg gav en melding om at jeg måske ville falde fra hvis knæet lavede bøvl. Det gjorde det heldigvis ikke synderligt meget. Vi kørte via AB's baner op til Farum, og principielt rundt på 9.30 holdet fra AB's baners rute op til Fredensborg. Her kørte vi dog ind og snuppede slotsbakken op, og så langs Esrum sø til TIkøb. Her skulle vi køre rulleskift hele vejen ned af bakken, op igen, ned langs søen, og så ind mod Tikøb. Der var i den grad fuld smæk på, specielt da der var en der lige tog en ordentligt dinger op ad bakken. Jeg var egentlig ristet, men fik holdt på hele vejen og sprang ingen føringer over heldigvis.

Herfra kørte vi af en noget alternativ rute til Hornbæk, videre ind til Helsingør, og så Strandvejshelvede hele vejen sydpå. Alle var godt kvæstede, så jeg var bare glad ved at vi nåede Skodsborg uden de store accelerationer og føringer. Jeg blev endnu gladere da jeg så at vi kørte meget behersket op ad den første bakke. Ingen angreb eller noget. Da der heller ikke kom angreb på den næste bakke blev jeg meget glad, for så var den nærmest serveret på et sølvfad set ud fra deltagerne i dag. Det hele blev også holdt samlet indtil de sidste ca. 800 meter. Her kom der lidt ekstra tempo på, og jeg holdt mig i en af de bagerste positioner. De lå alle strakt godt ud på en lang række, og jeg kom af mystiske årsager med lidt ekstra fart på cyklen, tror måske jeg havde ligget på hjul af en der lige lukkede et lille hul op til gruppen, så da jeg kunne se at vi var tæt på selve spurten, valgte jeg bare at udnytte den ekstra fart jeg havde i cyklen til at sprinte forbi dem alle, holde den igang i en 15-20 sekunder, og snuppe en af de nemmeste Klampenborgspurter i lang tid. Tror jeg havde et hul på en 20 meter ned til de andre da jeg kørte forbi skiltet.

Herfra igennem Charlottenlund og hjem. Jeg endte på i alt 114 km.

Og hvorfor så hurra? Jo, for det er meget lang tid siden at jeg har trænet så hårdt to dage i streg uden nærmest at være fuldstændig smadret i mit knæ. Jeg håber ikke at der kommer nogle gener i løbet af dagen, men umiddelbart virker det ok. Denne uge har generelt været fantastisk, og jeg har fået 14 timers træning på kontoen og over 440 km. Det er meget lang tid siden at jeg sidst har kørt så meget. Jeg skal stadig sørge for at få strukket ordentligt ud efter træning, men det er i hvert fald et virkelig godt tegn på at det går i den rigtige retning!

Link to comment
Share on other sites

Fart på
Opener-610x350.jpg

I går var jeg ude med Ordrup og træne, og da der ikke var nogen der tog ansvar, så stod jeg for træningen. Vi var 7 der kørte afsted, og startede første interval fra kiosken ved Hareskoven og så ind til Farum. Rulleskift i små grupper som progressivt steg i intensitet frem mod Farum.

Vi samlede op ved Bregnerød hvor vi kørte 2 omgange med 3x3 minutters VO2max med 3 minutters hvile imellem. Jeg havde ikke de store problemer med det, men kunne se at der var flere der slækkede lidt på poweren når det gik nedad, for derimod at køre ekstra til når det gik opad.

Vi kørte videre mod Høvelte hvor vi igennem militærområdet kørte et fixed gear interval i 39/16 hvor det så ellers bare gælder om at holde kadencen oppe. Jeg maxede min ud på 153 RPM, men så ligner man altså også en idiot.

Opsamling og hen til starten af Stumpedyssevej i retning af Hørsholm. Her delte vi os igen op i 2 grupper, og kørte 2x 5 minutters AT intervaller. I stedet for at køre dem som rulleskift kørte vi dem i stedet som 20-30 sekunders føringer. Intensiteten skulle godt nok være AT, men jeg endte på henholdsvis 340 og 341 watt i gennemsnit for de to intervaller, så der har været ok smæk på.

Endnu engang opsamling og så kørte vi til Karlebo. Her kørte vi to løbs intervaller - først et ind mod Avderød, og derefter et ind mod Gunderød. Det første sad jeg i anden position mens vores gæste A-rytter trak hele vejen ind. Han åbnede halvhjertet, og så sprintede jeg forbi og holdt de andre bag mig uden problemer. Det andet interval blev fucked lidt op ved at der var nogle der ikke lige vidste hvilken by der var Gunderød, så de startede tidligt, og sluttede tilsvarende tidligt. Så da vi andre drejede til højre var de på vej lige ud i stedet for. Det betød at vi var 4 der kom afsted i en lille gruppe. Lige inden bakken var der en der angreb, og der var ingen der gik med. Mine ben var lidt ristede, så jeg gik heller ikke med i det næste ryk, og tog til takke med en 3. plads i den spurt.

Herfra kørte vi mod Rungsted, og slog et smut ind forbi Forskerparken til endnu et løbsinterval. Vi kørte først en omgang så alle fik mulighed for at se ruten, og derefter kørte vi 2 omgange som løb. Der blev rykket allerede i første sving, men jeg tog det ret stille og roligt og gik ikke med i accelerationen. Det betød at der kom et lille hul, men dem jeg sad sammen med gjorde hullet langsomt blev lukket i takt med at frontgruppen løb lidt tør for damp. Da første omgang næsten var omme var det hele samlet igen. Den næste acceleration der kom gik jeg med i, men der var ingen der kom væk. Ved den lille nedkørsel inden højresvinget som er drilsk, satte jeg lidt fart på fordi jeg havde på fornemmelsen at der ville komme et angreb fra gæste A rytteren, og ganske rigtigt. Min fart var timet perfekt til at han kom med et angreb, og jeg kunne let komme med. Han fik et lille hul i svinget, men jeg fik det lukket igen ved det sidste sving, hvor han samtidig åbnede en anelse, men døde fuldstændig da jeg kom hamrende forbi og kunne tage endnu en spurtsejr.

Opsamling, og igennem Folehaven ud til Strandvejen. Ved Skodsborg begyndte sidste løbsinterval, og der blev kørt stærkt op ad den første bakke. Det hele var dog samlet på toppen, og på næste bakke gik det også nogenlunde stille for sig, indtil der kom et angreb fra A rytteren. Det gik jeg med på, men vidste også at hvis jeg skulle vinde Klampenborgspurten, så skulle jeg køre afventende. Den blev derfor samlet igen, og der blev kørt lidt preskørsel ind mod Klampenborg. Da vi nåede byen kom der et angreb igen og to kom væk. Jeg håbede på at den gruppe jeg sad i ville lukke hullet, men det skete aldrig, så jeg åbnede selv op med en 300 meter til skiltet, men kunne slet ikke nå dem.

Igennem Skovshoved, Charlottenlund og så hjem. I alt nåede jeg op på små 105 km og masser af intensitet.

Link to comment
Share on other sites

Lidt status på træningen. Tirsdag var jeg ude med 2 andre fra klubben, det dårlige vejr havde åbenbart gjort at der ikke var mange der kørte ud. Derfor blev planerne også ændret en smule, så vi kørte ud på Flyvestationen og kørte 6x 40/20. Jeg holdt mine ganske fint omkring de 385-400 watt.

Herfra kørte vi videre op til Tyren hvor vi kørte 2x 10 minutter sub-AT. Jeg kørte for mig selv, og valgte at køre dem mere som AT intervaller. Igen fin smæk på i intervallerne, og det mest ophidsende var da bagenden var ved at ryge for mig i en rundkørsel. Der var godt nok våde veje, men kombineret med pollen var vejen åbenbart blevet ekstra glat, så mit baghjul lige skred af to omgange, uden at jeg dog røg ned. Heldigt at det var baghjulet og ikke forhjulet.

Videre igennem Lynge og op til en Golfbane og køre op ad en bakke 5 gange, og så via Bregnerød hjem. Jeg havde egentlig planlagt at skulle træne 3 timer, så da jeg manglede 20 minutter da jeg kom tilbage til Lyngby kørte jeg lige en omvej igennem Frederiksdal og Virum for at komme hjem, og således kom jeg lige over de 3 timer.

I går var jeg så igen på cyklen, hvor målet var en solotur op omkring Tikøb og hjem igen, ca. 90 km. Turen derop gik fint nok, men stængerne var alligevel godt ristede. Turen hjem var jeg ved at gå kold, og modvinden hjalp ikke ligefrem på det. Stykket fra Dageløkke til Rungsted ude langs kysten var i hvert fald slet ikke sjovt. Jeg nåede dog mine 90 km, og i dag står den så på knæhold.

Link to comment
Share on other sites

Lørdag var jeg ude og køre en FTP test for første gang på Tarmac'en. Sidst jeg tog en test var for en måneds tid siden på TT'eren og der gav den 285 i watt. Jeg havde et tal i hovedet der sagde omkring 310-315 watt på landevejscyklen, så planen var at ramme de 330 watt i selve testen.

Efter lidt opvarmning gik jeg således igang, og følte egentlig at jeg havde ok gang i stængerne. Den nev for alvor først til sidst, men jeg endte på 330 watt, og en FTP omkring de 314. Ganske tilfreds med det resultat alt taget i betragtning.

I går var jeg ude med OCC til en gang tons. En helt klassisk søndagstur op ad Strandvejen, ind til Fredensborg, igennem Karlebo og så ud til Strandvejen og hjem. Ikke det store at berette andet end at vi kom retur med omkring 35 i snit. Ganske hæderligt for 5 mand! Jeg ville dog gerne op på omkring de 3,5 time, så jeg snuppede lige en tur til Bregnerød, hvor jeg kørte to omgange inden jeg fandt hjem igen.

Træningsugen har været som den skulle. Omkring de 12,5 time, hvilket var planen. I denne uge skulle den gerne op omkring de 14 timer alt afhængig af vind, vejr og andet.

Og så har jeg bemærket at der er flere der er begyndt at snakke La Marmotte, som jo trods alt er lige om hjørnet. Nogle gange muntrer det mig at læse kommentarerne, og i går faldt jeg over en samtale hvor den ene part i hvert fald læser med herinde. Al snak om w/kg, FTP, mulig sluttid og andet godt. Min påstand er nu stadig at du kan have en meget høj w/kg, men det nytter ikke noget hvis du ikke kan køre nedad. Høj w/kg er også ligegyldig hvis du mentalt ikke er forberedt på hvad der venter, eller hvis du kommer til at oversatse fra starten af. Med andre ord er w/kg et vigtigt aspekt i at køre en god tid i bjergene, men der er så mange andre elementer der spiller ind, som mange nogle gange undervurderer. Hvis du næsten ikke har kunne sove fordi du var spændt, så vil du slet ikke kunne nå de watt som du kunne i en kontrolleret test. Så sørg for at få alting skærpet, og kig alle elementerne igennem således at sandsynligheden for fejl bliver langt mindre.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har fået trænet de sidste to dage. Tirsdag stod jeg selv for træningen med OCC, og det passer mig egentlig meget godt at få lov til at bestemme hvordan træningen skal være, hvilke intervaller vi skal køre, og ikke mindst hvor vi skal køre. Vi er lidt løse når det gælder trænere, så der er som sådan ikke en fast træner hver gang, men det er noget man kan melde sig til. Ham der egentlig står mest for det, har dog en tendens til at følge vores træningsplan fra AimHigh slavisk, og kører meget i de samme områder/ruter. Det er så bare hans måde at gøre det på, og kudos for overhovedet at tage træningen. Jeg ville det dog anderledes, så AimHighs program blev skrottet, og der kom kriteriumstræning på bordet i stedet for.

Ud til ABs baner hvor vi kørte et opvarmningsinterval ind mod Farum hvor øvelsen bare var at holde en kadance på over 100 og gerne 110. Herfra kørte vi oppe på Bregnerød ruten, hvor den stod på en omgang med 15/15 intervaller - altså 15 sekunder max, 15 sekunders hvile. Om engang på Bregnerød tager ca. 7,5-8 minutter, så der kommer virkelig gang i stængerne. Øvelsen er også at efterligne de siddende ryk der som oftest kommer i gadeløb, hvor man ikke moser den op fra 11'eren, men i stedet bruger kadancen til hurtigt at komme op i fart. Herefter en omgangs hvile, og så gentag.

Da vi var færdige med den øvelse kørte vi over til Flyvestationen hvor den stod på en helt simpel omgang på landingsbanen som AT, enten kørt solo, eller i par.

Væk fra Flyvestationen og så igennem Hareskoven hvor vi lige kørte et fixed gear interval, inden vi slog ruten mod Herlev. Der var en del der troede vi var færdige, så de fik sig lidt af en overraskelse da vi fortsatte forbi ABs baner og videre ind mod byen. I Herlev kørte vi på Dynamovej, som er et industriområde hvor der er rigtig gode muligheder for at træne gadeløb og sving. Der er næsten ingen trafik sent på dagen, og vejene er meget brede.

Først kørte vi 3x 20 sekunders spurter på bakken. Det var faktisk ret sjovt at se hvor mange der døde efter en 10-12 sekunder og ikke kunne mere. Netop derfor er det en god idé at få trænet de længere spurter da det er sjældent at man kun lige skal holde den kørende i 6-10 sekunder.

Herefter kørte vi 4 omgange som løb. Der blev rykket hele tiden, og jeg måtte slippe efter et angreb med én omgang igen. Efter det var vi færdige og vi trillede hjemad. Jeg kørte lige et par omgange i Lyngby for lige at få den op omkring de 3 timer jeg havde sagt til mig selv at jeg skulle køre.

I går kørte jeg så med en anden fra klubben hvor det reelt set bare var stram kæde. Da vi ramte Klampenborg efter en 70 km havde vi kørt med 33,7 km/t i snit. Derfor blev tempoet også noget lavere igennem Lyngby, hvor jeg fortsatte ud til ABs baner for igen lige at få de sidste minutter med.

Så ugens træning siger indtil videre 6 timer og 3 minutter og 186 km. Jeg vil forsøge at ramme en træningsuge omkring de 14 timer det næste stykke tid, så jeg forhåbentlig kan få kørt nogle løb i efteråret. Umiddelbart er det dog et rigtig godt tegn at jeg kan træne to dage i streg uden de store problemer. I går havde jeg dog en anelse med knæet, hvor det stak lidt på indensiden undervejs, og efterfølgende føltes det også lidt stift, men igen er jeg langt fra det jeg tidligere har oplevet.

Mandag skal jeg i øvrigt til Sverige og hente den nye enkeltstartscykel. Jeg har heldigvis aftalt med sælger at vi mødes i Jönköping således at jeg ikke skulle hele vejen til Stockholm. Samtidig går jeg og overvejer hvilken upgrade der skal til i første omgang. Jeg vil gerne have fingrene i et Zipp Super-9 pladehjul til dæk/slange, men vil samtidig også gerne smække DI2 på cyklen, og en ekstra wattmåler ville da heller ikke gøre noget, foruden det hjulsæt jeg også skal have smidt på. Så der er en del overvejelser lige i øjeblikket om hvad der er "vigtigst" for mig. Umiddelbart tror jeg at jeg går efter pladehjulet først, og så må de andre ting komme. Kan jeg slippe afsted med en SRAM 11 speed for, og bagskifter og så et par R2C skiftere, så kan jeg bestemt godt leve med det, selvom DI2 giver nogle bedre muligheder. Der er jo trods alt ikke uanede ressourcer til at kaste efter cyklen.

Link to comment
Share on other sites

Det lykkedes ikke helt at ramme de 14 timer, men 13 timer og 5 minutter er nu også godkendt, specielt når jeg tænker på at det er sket på 4 træningspas.

I går kørte jeg en solotur i den ulidelige varme, og endte med at køre ca. 4 timer og 20 minutter. Heldigvis havde jeg timet det nogenlunde rigtigt så jeg havde medvind da jeg buldrede ud på Strandvejen. Turen fra Humlebæk til Klampenborg blev klaret på 33 minutter, og der var intet tidspunkt på turen hvor jeg fik læ af andre. Jeg var i den grad smadret da jeg kom hjem.

I dag kørte jeg så ud med 3 andre fra Ordrup. Jeg havde håbet på lidt flere, for stængerne var helt væk. Heldigvis var der to med der var relativt friske, og de stod for en stor del af føringsarbejdet. Jeg fik vidst en enkelt føring på 15-20 minutter, og det var hvad der var at komme med i dag. Jeg var helt smadret. Alligevel kom jeg retur med 90 km i baggagen og et snit på 33.

Havde der lige været en trilletur i fredags, så havde jeg ramt de 14 timer, så jeg er egentlig ret godt tilfreds med ugens indsats. Jeg kan godt mærke at min krop bliver presset mere end den er blevet længe, for der har godt nok været udsolgt i stængerne.

På dagens tur kørte jeg og snakkede sammen med vores nye A-rytter, der kunne fortælle at han i torsdagens enkelstart ved DM havde skuffet sig selv lidt - han havde kun kunne holde 370 watt på de 43 km......

Link to comment
Share on other sites

Så kom den nye cykel hjem, og som nogle af jer nok havde gættet var der tale om en Shiv TT. Ikke lige verdens fedeste billede, men således ser den ud pt:
13495602_10154218087835502_2714079988620

 

Cyklen er egentlig en tidligere HTC team cykel, som den tidligere ejer valgte at få omlakeret. Lakeringen er virkelig flot lavet, og der er kun nogle enkelte chips oppe ved kronrøret. En interessant detalje er faktisk at det der ser sort ud på cyklen, i virkeligheden er gråt. Ligeledes var rammen en såkaldt Code Red, som kun blev lavet til Specialized teams som f.eks. HTC, Saxobank o.lign. Der er flere teorier om hvad betegnelsen dækker over. Nogle mener at det er en Fact12 carbon der bliver brugt, som er den de også brugte på McLaren cyklerne, mens jeg nu mere bare tror at den er forstærket lidt ekstra i krankområdet o.lign.

Størrelsen er en XS, og planen er at der skal smides et Rotor kranksæt på, købes et pladehjul og meget mere. Og så er der prisen? Jeg har smidt lige omkring 20.500,- for cyklen som den står(dog ikke inkl. hjul), og det er med Dura Ace 9000 for og bagskifter, Ultegra kranksæt, 3 forskellige extensions, Specialized Sitero Pro sadel og Magura hydrauliske bremser. Ud fra min research er det en ret skarp pris, og så har jeg fået en cykel der ikke ligner de andres Shivs derude.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share