Kermit

Got legs?

Recommended Posts

På 11/7/2017 at 10:58 , Kermit skrev:

Jeg har også fået købt lidt nyt gear til mig selv og cyklen. Jeg snuppede et par nye Oakley Jawbreaker briller i hvid, og har også lige bestilt min første aero road hjelm som bliver en Met Manta. Så må vi se hvordan det går.

Fedt at det gik dig godt i Hvidovres løb og helt enig, det var en fed rute med lidt af det hele. Sidevindsstykket var dog ikke langt nok til at kunne gøre en afgørende forskel i A-klassen, men derfor blev der kørt stærkt alligevel.

Også fedt at det går dig godt i C-klassen, og at træningen går godt med Power Perfection.

Hvordan er Met Manta? Det er jo en hjelm til en virkelig god pris, men den ser umiddelbart ret lukket ud, og man kunne frygte, at den var ret varm her henover sommeren.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Der har været stille i loggen i noget tid, så hvad med en opdatering?

Jeg har haft et par uheldige episoder. Først knak jeg en eger i mine Enve hjul, så de er inde for at blive fikset. Så løb jeg ind i noget virus værk af en art der holdt mig ude i noget tid. Så havde jeg en god træningsuge, som sluttede af med at jeg valgte at styrte 10 meter fra vores opgang da jeg skulle over en kant. I stedet var det mig der røg over styret og fik forstuvet håndledet godt og grundigt. Selvom det er over en uge siden nu, så gør det stadig naller.

Samtidig har jeg haft problemer med et sovende underliv på mine træningsture, selvom jeg har forsøgt at ændre på positionen. Til sidst kastede jeg håndklædet i ringen og tog til Aarhus for at snakke med Thomas fra Velofit. Han kunne konstatere at jeg mere eller mindre kun sad med venstre side på min sadel, og at jeg gerne ville alt for langt frem på sadlen. Sadlen er ikke den helt samme som det var sidste år, og ændringen Specialized har lavet har åbenbart gjort at jeg ikke kan finde mig til rette på den. Han prøvede at justere en række parametre, men det hjalp ikke synderligt. Til sidst røg der en Power sadel på i stedet for, og efter et par justeringer så det hele bedre ud - og det føltes også bedre. Så nu prøver jeg det setup med en ny sadel i en lille uges tid for at se om det hjælper. Ulempen er dog at jeg helst ikke skal køre for hårdt på da kroppen lige skal tilvænne sig til den nye position, og specielt med tanke på mit højre knæ er der ingen grund til at forcere.

Share this post


Link to post
Share on other sites
På ‎01‎.‎08‎.‎2017 at 14:46 , Kermit skrev:

Der har været stille i loggen i noget tid, så hvad med en opdatering?

Jeg har haft et par uheldige episoder. Først knak jeg en eger i mine Enve hjul, så de er inde for at blive fikset. Så løb jeg ind i noget virus værk af en art der holdt mig ude i noget tid. Så havde jeg en god træningsuge, som sluttede af med at jeg valgte at styrte 10 meter fra vores opgang da jeg skulle over en kant. I stedet var det mig der røg over styret og fik forstuvet håndledet godt og grundigt. Selvom det er over en uge siden nu, så gør det stadig naller.

Samtidig har jeg haft problemer med et sovende underliv på mine træningsture, selvom jeg har forsøgt at ændre på positionen. Til sidst kastede jeg håndklædet i ringen og tog til Aarhus for at snakke med Thomas fra Velofit. Han kunne konstatere at jeg mere eller mindre kun sad med venstre side på min sadel, og at jeg gerne ville alt for langt frem på sadlen. Sadlen er ikke den helt samme som det var sidste år, og ændringen Specialized har lavet har åbenbart gjort at jeg ikke kan finde mig til rette på den. Han prøvede at justere en række parametre, men det hjalp ikke synderligt. Til sidst røg der en Power sadel på i stedet for, og efter et par justeringer så det hele bedre ud - og det føltes også bedre. Så nu prøver jeg det setup med en ny sadel i en lille uges tid for at se om det hjælper. Ulempen er dog at jeg helst ikke skal køre for hårdt på da kroppen lige skal tilvænne sig til den nye position, og specielt med tanke på mit højre knæ er der ingen grund til at forcere.

Av med håndledet. Håber at du er i hurtig bedring, Kermit!

Med tanke på sædet, så har jeg også selv oplevet dette. Jeg oplevede at fra købet af min første Specialized, til det andet, at bikefits fortalte en anden historie omkring bredden af sadel, som min røv havde brug for. 
Sadlen som fulgte min første Specialized var relativt smal, hvor målingen ifm. købet her i Norge, gav udtryk for en bredere sadel (sjovt nok fulgte der Specialized-certificeret bikefits med i begge køb). Det har jeg så nu fået. Den minder til dels af en TT-sadel. Jeg husker ikke modellen, men kan selvsagt finde det frem hvis du ønsker. Jeg sidder langt mere behageligt, og kan næsten "skubbe" mig tilbage og derved føle, at jeg sidder optimalt.    

Jeg er så modsat begyndt at arbejde med en øm nakke og skuldre, men det følger nok den lidt mere agressive positionering :raisebrow:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Lige en update på det hele.

Forsøget med den nye position gik slet ikke. Det endte faktisk med at jeg fik jævnt store problemer med knæet, og har været plaget af det siden. Så jeg bad om at få min gamle sadel igen, og den blev så sendt afsted i sidste uge. Dog er den sendt som brev, så der er intet tracking eller noget på det, og leveringstiden er op til 5 hverdage. Jævnt irriterende, da jeg med glæde havde betalt for at få det sendt med GLS eller som en pakke, så jeg i det mindste kunne holde lidt øje med færden. Nu står jeg med en cykel jeg ikke rigtig har lyst til at køre på fordi mit knæ brokker sig, og med en sadel der er på vej, men som jeg ikke ved om den nogensinde lander, eller om den lander om 8 uger. Udfordringen er at det ikke ligefrem er en billig sadel, så det er ikke bare at købe en ny, selvom tanken har strejfet mig.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Sadlen dukkede heldigvis op, og jeg har haft to ture på ca. 30 km med den - knæet er stadig et problem, men forhåbentlig kan der komme styr på det. Jeg har i hvert fald sørget for at briefe min fys på problematikken, så der kommer til at være et par sessioner med hende over den næste periode, der forhåbentlig skal betyde at jeg hurtigt kommer igang igen for alvor.

Udfordringerne med knæet har også givet mig stof til eftertanke. For jeg har kunne køre i en lang periode uden problemer, men tydeligvis gør selv de mindste ændringer i setup at mit knæ reagerer. Det er ikke optimalt. Derfor vil jeg prøve at få kørt mine knæøvelser ind i træningen igen, og supplere med styrketræning. De sidste par sæsoner har styrketræningen ikke været aktuel for mig, men jeg tror efterhånden at det er på tide at jeg kommer igang igen - især med henblik på at holde mit knæ i skak. På den korte bane bliver det i Fitness World, hvor jeg lige har meldt mig ind igen, men på den lange bane bliver det i vores nye hus. Planen er at få kørt et squat stativ og nogle vægtstænger, og så burde jeg kunne lave en stor del af øvelserne i kælderen. Det glæder jeg mig ret meget til, men da vi først overtager tidligst 1/1 2018, har jeg været nødt til at have en løsning på indtil da.

Jeg har kigget lidt i min log, og kan se hvad jeg har trænet tidligere, og ud fra det må jeg igang med stykke et program sammen. Umiddelbart er følgende øvelser i spil:
Planke
Dødløft
Lunges
Squat
Armstron row
Kettle swings

Derudover vil jeg nok gerne køre lidt diskotræning bare for at få lidt variation ind også.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hmm, min ene knæskal kører faktisk lidt skævt i sin 'bane', når jeg bøjer benet, men så længe jeg holder styrken ved lige, så leddet bliver holdt godt fast i et muskelkorset, sker der ikke noget ved det.

En gang i tidernes morgen havde jeg løbet et maratonløb og holdt af forskellige grunde en lang pause bagefter. Så tog jeg racercyklen med på et besøg i Jylland, og da det var godt vejr, gik jeg amok i alt for lange og for hårde ture.

Det gav simpelthen bøvl med knæet, fordi muskulaturen omkring det var blevet for slap, så knæskallen ligesom 'gik på grund', når jeg skulle bøje benet. Efter genoptræning og med løbende vedligeholdelse er der ingenting.

Så derfor kunne jeg godt forestille mig, at du kan undgå det værste ved noget målrettet styrketræning.

Edited by Henrik S.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg fik trænet lidt i sidste uge, og faktisk er det gået fint. Knæet er stadig ikke helt optimalt, men det er faktisk bedre end frygtet. Den helt store test var i lørdags hvor jeg valgte at køre med klubben. Vi kørte til Bregnerød for at køre 3x3 min VO2max og det gik faktisk fint. Jeg var lidt under mine watt, men ikke noget stort. Herefter kørte vi videre op til Hillerød, Fredensborg med god fart på, og så kørte vi et langt rulleskift interval fra Endrup til Esrum, med fri leg fra Esrum til Dronningmølle. Jeg kørte den lidt for afventende, og der slap 2 stærke ryttere afsted mens jeg sad for langt tilbage. Heldigvis havde jeg vores ene Dame A rytter til at køre mig længere frem, men da de forreste begyndte at åbne manglede vi stadig en 10 meters penge op til dem. Jeg fik lukket en del af forspringet, men ikke nok.

Fra Dronningmølle kørte vi kortvarigt på Strandvejen inden vi fandt ind mod Hornbækvej hvor vi så kørte et interval ind mod Tikøb. Så var det egentlig slut med de officielle intervaller, men vi fik dog lige kørt Kamikaze spurten i Humlebæk(ved Krogenlund) og så selvfølgelig Klampenborg spurten. Desværre blev jeg kun 2'er i sidstnævnte, men det er ok når man bliver slået af vores stærke B rytter. Han fik et lidt bedre jump end jeg gjorde i sprinten, og så fulgte vi ellers hinanden til dørs. Det var faktisk en ret fed spurt netop fordi vi bare holdt hinanden i skak. Han lå måske en halv til en hel cykellængde foran mig, men blev holdt i den afstand så han ikke kunne slappe af.

Så alt i alt en god træning, og fedt at være tilbage med klubben igen, efter en stor del af min træning har været på egen hånd. Det kommer den nok til at blive ved med at være, da det er lidt svært at få både familie og træning til at gå op i en højere enhed, hvis jeg samtidig skal bruge hverdagsaftener på at træne.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Sikke en uge i sidste uge. Tirsdag stod den på træning med OCC, der sluttede da en rytter endte med et brækket skinneben og en cykel der blev knust af en traktor. En længere historie der stadig ikke er helt afdækket, men det lagde en naturlig dæmper på resten af træningen da vi skulle vente på en ambulance, og lige sikre os at rytteren var ok. Umiddelbart lader alt til at være fint, altså udover et brækket skinneben, et par bøjede ribben og lidt bøvl med ryggen.

Torsdag skulle vi afholde Sommercup og jeg havde meldt mig som hjælper. Vi var et par stykker der cyklede op til Strø hvor løbet skulle afholdes, men da der var nok hjælpere cyklede jeg hjem igen. Jeg blev egentlig tilbudt at køre løbet, men var ikke opsat på det, så det var bare hjemad igen.

Lørdag skulle jeg køre Lyngbys klassiske Sorgenfriløb. I løbet af natten var jeg så heldig at jeg lige ramte ind i en omgang mavekneb der varede 1,5 times tid. Jeg var derfor ikke helt på toppen da jeg vågnede, men tog afsted alligevel. Jeg var meget i tvivl da jeg kørte afsted om jeg overhovedet ville køre, men fik det lidt bedre undervejs. Dog havde jeg stadig bøvl med maven, og tog chancen på et af de mobile toiletter der var opstillet - i øvrigt første gang i min karriere at jeg gør det. Jeg havde lidt sat mig ind da jeg kunne høre en spejdergruppe havde slået lejr omkring toilettet, og det var sgu lidt pres. Jeg fik dog klaret det jeg skulle og kom til start.

Der var fuld fart på fra starten af, men ingen kunne bryde væk. Jeg tog det lidt roligt og hang ud i den bagerste ende af feltet uden rigtigt at være presset. Da vi kører ud på 4. omgang kunne jeg dog mærke at jeg var punkteret. Mega irriterende, for benene var trods alt ved at være klar. Jeg havde fået en punktering på forhjulet, og brugte så resten af løbet på at kigge på.

Søndag havde vi barnedåb - startede kl. 09.30 og sluttede vel omkring kl. 20.

I går var jeg ude og køre intervaller på flyvestationen. Jeg var lidt presset på tid, og skulle egentlig køre 2,5 time, men det blev til 2. Dog nåede jeg alle intervallerne. Jeg startede med et 15 minutters sweet spot interval, efterfulgt af 3 sæt af 30/15 hvoraf de 30 skulle være 120% af FTP og de 15 skulle være 50%. 3 minutters pause mellem hvert sæt. Herefter 3x6 sek max siddende og 3x6 sek max stående.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Føj for en omgang. Tiden er lidt presset i øjeblikket, så jeg var tidligt oppe i morges(lidt i 6) for at komme på cyklen. Ud til Flyvestationen med lys på cyklen, og starte op med et 5 minutters sweet spot interval.

Herefter skulle jeg køre 3x15 sekunders sprint, med 5-7 minutters hvile. Der var ikke så forfærdeligt meget at skyde med, men det lykkedes da alligevel. Jeg havde ikke spist inden jeg kørte ud, da maden alligevel bare havde skvulpet rundt, så jeg indtog en bar undervejs. I øvrigt ikke særlig appetitligt. Da sprinterne var overstået manglede jeg bare 2 intervaller, men af den grumme slags.

Der skulle køres 2x 16 minutter sweet spot med en fordeling der hed 1.54 sweet spot og 6 sekunders max. Så i løbet af de 16 minutter skulle der altså køres 8x 6 sekunders sprint. Sjældent kom sprinten over 1000 watt, og den gjorde bare naller. Jeg tog ca. 8 minutters hvile mellem de to sæt, og så ellers bare hjemad.

I alt 2 timer og 23 minutters træning.

I går aftes kørte jeg i øvrigt lige lidt styrketræning for at komme igang. Det kan alt andet lige også godt mærkes i stænger og baller i dag.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Et spørgsmål til den kloge, idet du plejer at være ret åben om det du laver.

Jeg synes at huske at du, når du er på vinterskrump, kan finde på en relativ kort morgentræning på tom mave.

Hvor ligger intensiteten i forhold til FTP? Og hvor længe kører du? Jeg tænker at dårligere form og 16år ekstra nok skal afkorte mine ture lidt men for at have et udgangspunkt.

Er det ægte tom mave eller har du indtaget lidt BCAA/protein/skyr inden?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er på helt tom mave efter natten, og som oftest max 1,5 time. Normalt plejer det at være en times tid trilletur hvor man ligger i zone 1 eller 2. Umiddelbart tror jeg egentlig godt at man kan smide lidt intensitet ind i form af et par kortere intervaller omkring FTP, men jeg har generelt gjort det på restitutionsture.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Løbsweekend

Lørdag hed den Amager, på en mere eller mindre pandekageflad rundstrækning. Egentlig en rute jeg rigtig godt kan lide, da der er gode muligheder for sidevind, og den er tilpas kringlet til at man sjældent kommer for langt væk fra udgangspunktet. Jeg havde ikke fået drukket helt nok væske om fredagen, så jeg var allerede en smule dehydreret inden starten. Løbet var i øvrigt 7. afdeling af Øresundscuppen, så med en del svenske ryttere til start og et Dame A felt, så var der trængsel i feltet. Første omgang blev sat igang med masterstart indtil man havde passeret et lyskryds, men selv da vi var kommet igennem der, var der ikke rigtig nogen der ville noget.

Da vi ramte det første stykke med sidevind prøvede jeg med et par andre at sætte os i front, men der var ikke rigtig villighed til noget, og vinden var nok heller ikke helt stærk nok til at gøre nogen forskel. Generelt prøvede jeg et par gange at komme væk, men uden held. På næstsidste omgang kommer der en stor gruppe afsted på 14 mand, og dem får vi aldrig lukket ned. Jeg var begyndt at have godt ondt i min gluteus medius, lænd og et par kramper i lægge og baglår, så jeg besluttede mig egentlig bare for at jeg skulle holde med feltet hele vejen hjem, og ikke køre med i spurten, da det ikke gav mening at sprinte om en 15. plads. Jeg forsøgte at gå med en da der manglede 3 km eller noget, men det blev lukket ned hurtigt, og jeg havde seriøse kramper i baglår.

Igennem kom jeg dog, og stats for dagen var: 118 km, 40,5 km/t i snit, 213 watt i snit og 259 watt i NP.

Jeg var helt smadret da jeg kom i mål. Skuldre, nakke og ryg var godt medtaget af første cykelløb i lang tid, og efter en periode hvor jeg har været ret ustabil. Så da jeg vågnede op søndag morgen var jeg egentlig fast besluttet på ikke at køre løb. 1,5 time inden start ombestemte jeg mig dog, jeg havde trods alt meldt mig til og betalt, og hoppede i tøjet og kørte afsted. En hurtig opvarmning og så afsted.

Løbet blev afholdt af CK Kronborg på en rute oppe ved Tikøb, og vi skulle køre lidt over 100 km. Igen en del af Øresundscuppen og et meget stort felt. Da vi kom afsted var der ikke den store angrebslyst, men så var det som om det hele skiftede. Jeg hang på med det yderste af neglene da en af mine gode venner valgte at tage en dinger ca. halvvejs ude på ruten. Der kom dog samling på tropperne igen. Da vi nærmede os opløbet blev jeg lidt chokeret for de havde valgt at placere målstregen 100 meter fra et s-sving. Så man ville komme med 45-50 km/t og så igennem et kringlet s-sving og så i mål. Det skreg bare på at det skulle gå galt.

Løbet skred frem, folk angreb, men ingen kom væk. Jeg fik det egentlig bedre og bedre, men havde ikke overskud til at angribe. Da vi nærmede os opløbet fik jeg kørt mig lidt frem, men lå stadig i midten af feltet. En lille bakke hjalp mig til at komme lidt længere frem, og så nærmede vi os s-svinget, og det uundgåelige sker - der er styrt. Lige foran mig. Jeg når ikke rigtig at registrere hvad der reelt set sker, andet end at jeg kan se en der er på vej ud i rabatten, og ryger af cyklen så den ryger ind på vejen igen. Andre prøver at komme udenom, men ryger ned, og jeg ender med at køre venstre om, og når lige at holde helt stille inden skoven står lige foran mig. Jeg når at klikke ud og holder mig på cyklen, men må gå over stregen da kæden er røget af. Hvor mange der var nede ved jeg ikke, men der har nok været en håndfuld.

102 km, 40,4 km/t i snit, 208 watt i snit og 275 watt i NP.

Så alt i alt en god weekend, dog ikke resultatmæssigt.

I dag starten dagen så med en omgang styrke i FW.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Sæsonafslutning

21949943_1406347356151210_12206821149626

I søndags afholdte Sydkysten deres licensløb, som samtidig markerede det sidste løb for mig i denne sæson. Små 94 km på nogle små og ujævne veje i Ejby udenfor Køge. Aftenen før havde jeg skrevet med en af mine gode cykelvenner, og jeg startede egentlig med at skrive at jeg ville vinde løbet, men hans svar tilbage var at jeg ikke kunne gøre det, for det havde han tænkt sig. Fair nok - så ville jeg snuppe andenpladsen. Da vi lå og varmede op var tankerne om en top 5 placering dog langt væk, da benene slet ikke ville som jeg, men alligevel stod jeg klar ved starten.

Den første omgang var voldsom. Allerede fra starten af var der en der lagde sig i front og gav gas, og det fortsatte mere eller mindre den første omgang. Der var nogle der forsøgte at komme væk, men det skete aldrig rigtig. Selv jeg prøvede at ramme et hug, men det blev kørt ind igen. På et tidspunkt var der så en gruppe på 3 mand der kom afsted - en fra FBL, en fra Christiania og en fra ABC. Med andre ord sad der en masse ryttere i feltet der pludselig havde alibi for ikke at lave noget. Specielt Christiania drengene var en anelse irriterende i feltet, da de blev ved med at ødelægge rulleskift og angreb. Derfor var det egentlig også sjovt at opleve at de faktisk var en af årsagerne til at gruppen på 3 mand kom tættere og tættere på.

Jeg spoler lige frem til de sidste par km, for der skete egentlig ikke super meget i løbet. Farten blev skruet i vejret, og der kom en førerbil fra A feltet blæsende forbi os. Vi havde stadig de 3 mand ude foran, men måtte bakke lidt af da der kom et A udbrud kørende på 4 mand. Vi lod dem passere, og så var der ellers fuld finale. Jeg fik placeret mig ok inden det sidste sving, og lå på hjul af min ven. Der var et kort stykke hvor der var en anelse sidevind inden vi ramte skoven, og det var heromkring at vi også fik hentet de 3 ryttere der var foran os, samt A udbruddet. Der var fuld fart på, og vi tog en inderbane der var lige på kanten af skoven, men det lykkedes. Jeg havde lige en udfordring med at få kæden ud på 11'eren inden antrittet, men da jeg begyndte at åbne op fløj den derud med et ordentligt klonk(det er hvad man kan forvente når man ikke har skiftet kæde efter 8000 km) og jeg gik efter min ven. Jeg kom tættere og tættere på, men kunne desværre ikke nå at komme forbi ham. Jeg vil skyde på at han måske vandt med 15-20 cm da vi ramte stregen. Desværre er DCU's resultatside gået helt i baglås, så jeg kan ikke se data derfra. Men vi gjorde som aftalt - blev 1 og 2.

21768586_1406348866151059_14790984019963

Så alt i alt en ganske udemærket måde at afslutte sæsonen på. Desværre tog jeg så ud og så min kæreste spille floorball efterfølgende og så hende vride om på knæet, så vi måtte et smut på skadestuen. Heldigvis intet brækket, men hun er på krykker indtil hævelsen forhåbentlig aftager. Samtidig blev jeg så ramt af den forkølelse jeg har prøvet at holde for døren de sidste mange uger. I går var det halsen, i dag er der snot i hele krydderen.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tillykke med den flotte anden plads!
Jeg kan se på instagram, at du har investeret i en tacx neo.
Hvilken en hjemmetræner benyttede du dig af før og hvilke overvejelser har du gjort dig omkring skiftet? :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg havde/har en Elite Supercrono Powerfluid før, som jeg egentlig stadig er ganske tilfreds med. Dog var det en efterhånden gammel model, der ikke har et særligt godt road feel. Det føles lidt ligesom at køre i sand. Men til gengæld er den ekstremt lydsvag og vibrerer meget lidt, hvilket var de vigtigste parametre da jeg købte den i sin tid.

Årsagen til Tacx Neo'en var egentlig at det var den bedste hjemmetræner på markedet. Den skulle næsten være støjsvag, have et rigtig godt roadfeel, være direct drive så jeg ikke skal være nervøs for at baghjulet slipper når man giver gas, og så var det en smarttrainer. Jeg havde snævret valgmulighederne ned til Tacx'en, en Wahoo Kickr eller en Wahoo Kickr Snap, og var egentlig mest hooked på en Wahoo Kickr. Men da jeg dykkede lige mere ned i hvad Tacx'en kunne, så var det svært ikke at vælge den. Jeg fandt den brugt til en meget skarp pris - 5500,- for en der var brugt 2 gange, og som var den rigtige 2017 udgave der har lidt bedre clearance ift. enkeltstartsrammer. De tilsvarende brugte Wahoo Kickrs jeg blev tilbudt var omkring 5-6000,-

Jeg har så stadig til gode at tage den i brug, da jeg simpelthen ikke har haft tiden til at komme igang, men det skal nok komme og jeg glæder mig.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Heldige asen.

Du må gerne grifle eller vlogge lidt om Neo'en. Jeg ville rigtig gerne eje én, da jeg umiddelbart forventer at den er mere robust end min Muin. Jeg synes bare at den er for dyr at ødelægge som mine to første Muin'er. Og hvis den også er for vakkelvorn til at man kan fyre den af på den, så er der intet vundet andet end at jeg har brugt en masse penge.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tak for tilbagemeldingen og tillykke med den, virkelig en god pris du har fået på den også :)
Jeg har selv set mig varm på en Tacx Neo, men må nok også indse, at der ikke er penge til den lige nu. Ser frem til at følge med i dine erfaringer med den :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ikke meget loggeri for tiden, men der bliver heller ikke trænet i øjeblikket. For 1,5 uges tid siden var jeg nede og styrketræne, og under et 1 bens benpres fik jeg lidt en skarp smerte i venstre side. Jeg troede først at det var en forstrækning af en af de skrå mavemuskler, men efter jeg var til fys i går lader det mere til at være en fiber eller andet i nogle muskler omkring mine ribben. Under alle omstændigheder gør det pænt naller - bare det at skulle hoste eller nyse gør ondt.

Heldigvis er det i bedring, så jeg håber at jeg snart kan begynde at træne lidt igen. Som det er nu sørger jeg for at få strukket ud og har valgt at tape området i håbet om at det kan hjælpe lidt på helingsprocessen.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vel vidende at et-bens-benpres for tiden er det hotteste inden for cykel-styrketræning, så ved jeg ikke helt. Jeg kan sagtens se fordele ved at træne hver ben for sig men det føles bare akavet på en skummel måde, at sidde skævt krøllet sammen med noget tungt kun på det ene ben. Men måske er jeg bare for gammel og usmidig men dit uheld gør ikke ligefrem lysten til øvelsen større, i hvert fald.

Håber du snart kan træne igennem igen.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg bruger det egentlig også mest fordi min fys anbefaler det for at styrke mit svage ben. Det skulle gerne hjælpe på mit knæ. Men det er rigtigt, man bliver krøllet sammen på en helt speciel måde.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Bortset fra det... det er altså ret spøjst at læse når du skriver at du skal have styrket benene. Jeg mener.... du kan spurte fra Gud og hver mand, har en misundelsesværdig peakpower og som jeg husker det, har pænt store stænger. Du er nok en af de sidste jeg ville gætte på ville have det behov. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now