Kermit

Got legs?

Recommended Posts

Hvis man i øvrigt gerne vil have et større og nuanceret indblik i hele Fuglsang sagen, så er Veloropas podcast om netop det emne et virkelig godt sted at både starte og slutte. Den er både saglig og faglig, og skiller skidt fra kanel. 

 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg ved sgu ikke helt hvad der sker, men det er som om at jeg bliver ved med at have et eller andet i kroppen der blusser op med jævne mellemrum. Det er ikke helt optimalt, og jævnt irriterende, men der er nok ikke andet for end at vente på at det passerer. 

I går kom jeg et smut på hjemmetræneren. 5 minutters opvarmning, og så hoppede jeg direkte ind i et zone 3 interval på en times tid. Faktisk var der lige 11 minutter undervejs hvor jeg hævede den helt op i den øvre ende af zone 4 for lige at køre et bestemt segment på Zwift. Derefter 5 minutters afrulning og således var 1 time og 10 minutters træning overstået. Jeg er generelt stor fortaler for at bruge en hjemmetræner, og har gjort det i en del år efterhånden, og specielt på dage hvor vejret skifter, hvor det blæser, eller i perioder hvor man bare ikke gider tage 3 lag tøj på, kæmpe med skoovertræk og skulle vaske cyklen når man er færdig, så er det altså lækkert bare at få overstået træningen på en times tid eller deromkring. Modsat så savner jeg også virkelig at komme ud i den friske luft, skifte position, og mærke terrænet. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Efter noget stilstand i vægten, er den så småt begyndt at røre på sig igen. Stilstanden skal findes i sygdom, og ikke mindst at jeg i samme periode lidt mistede viljen til at skære de dårlige ting ud af kosten.  Heldigvis stod der kun 88,8 kg på vægten i morges, og det er ret lækkert. Håber at det kan være med til lige at skærpe min egen fokus på at komme igang med det igen. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

For første gang i utrolig lang tid fik jeg nosset mig sammen til at komme ud på de danske landeveje i går morges, og det er altså bare federe end at sidde i en kælder og køre Zwift. En lille tur på små 30 km var hvad der var tid til i går, men generelt bare fedt at komme ud igen. 

Min hofte og IT bånd har virkelig bøvlet henover den sidste uge, så det er måske efterhånden på tide at jeg får snakket med lægen så jeg kan få en henvisning til en specialist. Nu har jeg trods alt både haft en fys og en osteopat til at kigge på det uden de store resultater. Tanken er egentlig bare at der skal kigges på det ift. at afklare at der ikke er et brud eller noget andet der generer i området. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Der er godt nok sket ting og sager siden sidste opdatering, og så er det nærmest skræmmende at man kun er halvvejs nede på første side, selvom der har været stilstand i godt og vel 4 måneder. 

Først og fremmest er jeg blevet far igen. Hvad der vidst var en termin omkring 12. april, blev til planlagt kejsersnit d. 2/4. Alt forløb efter omstændighederne godt, selvom det lidt var et helvede at være på et hospital i coronatiden. Sund og rask unge, og endnu en dreng til samlingen :) 

Cyklingen har været alt andet end stabil. Der har været uger hvor jeg har trænet 2-3 timer, og uger hvor jeg har trænet 12 timer. Og så har der været uger hvor cyklen slet ikke er blevet luftet. Men formen er egentlig fornuftig, og jeg kan fornemme at jeg stadig kan sidde med i midterfeltet, hvilket er betryggende. 

Lige omkring fødslen blev jeg enig med mig selv om at begynde at tage daglige armbøjninger. Det udviklede sig sidenhen til også at inkludere air squats, og da jeg stadig døjer en del med smerter fra min glute med og piriformis, så kom der pludselig også fokus på at træne ben, balder, og core igen. Så jeg har faktisk mere eller mindre fra maj kørt styrketræning hver anden dag. Primær fokus har været på overkrop og core, da jeg aldrig rigtig har været tilfreds med min brystkasse, og nu vil forsøge at give det et skud for at se om det kan blive bedre. Samtidig bliver der selvfølgelig også kørt lidt ben med fokus på stabilitet og teknik. Det har faktisk været rigtig lækkert, og synes allerede nu at jeg begynder at se resultater både oppe og nede. 

Share this post


Link to post
Share on other sites
10 timer siden, Kermit skrev:

Der er godt nok sket ting og sager siden sidste opdatering, og så er det nærmest skræmmende at man kun er halvvejs nede på første side, selvom der har været stilstand i godt og vel 4 måneder. 

Først og fremmest er jeg blevet far igen. Hvad der vidst var en termin omkring 12. april, blev til planlagt kejsersnit d. 2/4. Alt forløb efter omstændighederne godt, selvom det lidt var et helvede at være på et hospital i coronatiden. Sund og rask unge, og endnu en dreng til samlingen :) 

Cyklingen har været alt andet end stabil. Der har været uger hvor jeg har trænet 2-3 timer, og uger hvor jeg har trænet 12 timer. Og så har der været uger hvor cyklen slet ikke er blevet luftet. Men formen er egentlig fornuftig, og jeg kan fornemme at jeg stadig kan sidde med i midterfeltet, hvilket er betryggende. 

Lige omkring fødslen blev jeg enig med mig selv om at begynde at tage daglige armbøjninger. Det udviklede sig sidenhen til også at inkludere air squats, og da jeg stadig døjer en del med smerter fra min glute med og piriformis, så kom der pludselig også fokus på at træne ben, balder, og core igen. Så jeg har faktisk mere eller mindre fra maj kørt styrketræning hver anden dag. Primær fokus har været på overkrop og core, da jeg aldrig rigtig har været tilfreds med min brystkasse, og nu vil forsøge at give det et skud for at se om det kan blive bedre. Samtidig bliver der selvfølgelig også kørt lidt ben med fokus på stabilitet og teknik. Det har faktisk været rigtig lækkert, og synes allerede nu at jeg begynder at se resultater både oppe og nede. 

Nej, MOL Logbog er en lille, sluttet kreds :raisebrow:

Har vist ønsket tillykke med familieforøgelsen andetsteds, men kan da sagtens gøre det igen. Det er sgu fantastisk at stifte sin egen familie og se den vokse :clap:

 

Share this post


Link to post
Share on other sites
På 7/7/2020 at 07:33 , Kermit skrev:

Der er godt nok sket ting og sager siden sidste opdatering, og så er det nærmest skræmmende at man kun er halvvejs nede på første side, selvom der har været stilstand i godt og vel 4 måneder. 

Først og fremmest er jeg blevet far igen. Hvad der vidst var en termin omkring 12. april, blev til planlagt kejsersnit d. 2/4. Alt forløb efter omstændighederne godt, selvom det lidt var et helvede at være på et hospital i coronatiden. Sund og rask unge, og endnu en dreng til samlingen :) 

Cyklingen har været alt andet end stabil. Der har været uger hvor jeg har trænet 2-3 timer, og uger hvor jeg har trænet 12 timer. Og så har der været uger hvor cyklen slet ikke er blevet luftet. Men formen er egentlig fornuftig, og jeg kan fornemme at jeg stadig kan sidde med i midterfeltet, hvilket er betryggende. 

Lige omkring fødslen blev jeg enig med mig selv om at begynde at tage daglige armbøjninger. Det udviklede sig sidenhen til også at inkludere air squats, og da jeg stadig døjer en del med smerter fra min glute med og piriformis, så kom der pludselig også fokus på at træne ben, balder, og core igen. Så jeg har faktisk mere eller mindre fra maj kørt styrketræning hver anden dag. Primær fokus har været på overkrop og core, da jeg aldrig rigtig har været tilfreds med min brystkasse, og nu vil forsøge at give det et skud for at se om det kan blive bedre. Samtidig bliver der selvfølgelig også kørt lidt ben med fokus på stabilitet og teknik. Det har faktisk været rigtig lækkert, og synes allerede nu at jeg begynder at se resultater både oppe og nede. 

Tillykke med Jeres lille ny og imponerende med homegym styrketræningen hver anden dag :hippy: 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tak for hilsenerne alle sammen. En lille update herfra. Motivationen er i top, og styrketræning ca. 3 gange om ugen bliver stadig holdt, er endda begyndt at have et meget kort løbepas efter hver styrketræning. Vi skal et smut til Mallorca i slutningen af september, og jeg vil egentlig gerne træne mens jeg er på ferie, og der kan bare lidt simpel løbetræning være en nem løsning. 

Ligeledes er jeg begyndt at holde lidt mere øje med vægten, hvilket også betyder lige at holde lidt øje med kcal ind og hvilke kcal der ryger ind. Igen skulle jeg gerne stå skarpt til når vi skal på ferie, og allerede nu er det tydeligt at se de første resultater. Jeg har en målsætning om at ramme de 82 kg d. 25. september, hvilket vil svare til at vægttab på ca. 5,5 kg på 7-8 uger. Lidt mere end de 500 gram om ugen som mange anbefaler, men jeg ved også at man i starten lige taber lidt mere, og at jeg til sidst lige gør hvad jeg kan for at smide væske. Formlen er egentlig simpel nok:

- Ingen spisning efter aftensmad
- Træning ca. hver dag på den ene eller anden måde - styrketræning, cykling, gåtur etc.
- Knap så mange sodavand
- Sænke mængden af usunde ting, også i weekenden

At jeg har noget helt håndgribeligt at gå ud fra hjælper mig også med at holde fokus. 

Og så lige den der curveball der engang imellem skal være i loggen, der hvor man lige åbner lidt mere op end man ellers ville gøre herinde. For de sidste 4 måneders tid har været svære for mig. Det startede da coronaen ligesom sendte os hjem, og jeg pludselig havde alt for meget tid til at tænke over ting. Jeg har altid haft tendens til at tænke for meget, og dermed også overtænke ret mange ting, hvilket er noget jeg har kæmpet med hele livet. Udfordringen for mig er at jeg ofte tænker så meget, at jeg vender det mod mig selv, og bliver ked af det. Ikke som sådan hvor man nærmer sig en depression og ikke kan komme ud af sengen, men virkelig mørke og meget tunge tanker om fremtiden, livet etc. Af samme årsag valgte jeg også at tage kontakt til en psykolog, for netop at se om ikke jeg kunne få bugt med nogle af de mange tanker der i virkeligheden tynger mig. Det har hjulpet lidt, og jeg har ikke mindst fået indsigt i hvorfor jeg egentlig reagerer som jeg gør. Tankerne har været mange og forvirrende, og det har krævet virkelig mange kræfter at rende rundt med dem. Alt fra økonomi nu hvor Tivoli har været lukket (min kone har en restaurant derinde), hvorfor jeg føler mig utilstrækkelig som far, til parforhold og overvejelser om jeg overhovedet er det rette sted lige nu. 

Hende jeg snakker med har været ret god til at få sat ord på nogle af de ting jeg oplever og føler, og det har givet mig en bedre forståelse. F.eks. har mine forældre været på en måde i min barndom, og egentlig er det stadig, som gør at jeg aldrig har lært at håndtere frustrationer og følelser, så jeg i stedet for at tale om tingene, tværtimod lukker mig selv helt inde og forsøger at klare det hele selv. Det kræver bare sygt mange kræfter at gøre det på den måde, og hjælper sjældent fordi man ikke får forløst noget. Ligeledes har jeg altid gået med en tro om at jeg havde en svag psyke, netop fordi jeg bliver påvirket som jeg gør og har så mange dystre tanker. Her kunne hun også fortælle mig at det nærmest var modsat. Jeg har en ret stærk psyke, udfordringen er bare at den tipper mod det negative frem for det positive. 

Jeg er blevet klogere på visse ting, men samtidig nærmest mere i tvivl om andet. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

For mange år siden havde jeg også nogle timer hos en psykolog, og den tid er godt givet ud, hvis man tumler med nogle tunge tanker. Man skal til en start lige vænne sig til, at konsultationer hos psykologen ikke er noget quick fix som et besøg hos en fysioterapeut, hvis man har ondt i albuen. Men når har indstillet sig på det, kan det sætte nogle ting i gang med langtidseffekt. Selv om det er virkelig lang tid siden, dukker der stadig ofte nogle emner og tanker op i dag, som jeg kan bruge til noget. Bare det at tage beslutningen om at komme af sted til psykologen er jo et tegn på, at man godt vil arbejde med tingene.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ingen tvivl om det. Og egentlig er det underligt at man ikke gør det noget oftere. Jeg sender min bil til service for hver 15.000 km den har kørt, men gør sjældent noget for mit sind på den måde. Lige få en status på om alting er som det skal være, eller om der er noget der lige skal rettes til. Og det er vel også en generel fejl hos de fleste af os - vi går først til fyssen, psykologen, lægen etc. når det GØR ondt, ikke INDEN. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Første status på vægttabet var i dag, og det er gået alt for hurtigt. Udgangspunktet var 87,3 kg som jeg lige husker det, og vægten sagde 84,7 kg i morges. Dvs. lige over 2,5 kg på 6 dage. Det synes jeg selv er i overkanten, så forventer også at vægttabet bliver noget mere moderat til næste uge. Der skal nok også være lidt mere kulhydrat i kroppen, hvis jeg også skal få cykeltræningen til bare at fungere nogenlunde. Meget af det er selvfølgelig også bare væske, men nu er vi igang, og det skal nok blive interessant at se hvad vægten siger næste fredag.

Havde lige 70 km på cyklen i går eftermiddags, og så 1,5 times styrketræning i morges. Så kroppen trænger til lidt restitution inden cykling i morgen.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Du deler bare :-) og godt det har været en positiv oplevelse so far.

Min oplevelse af psykologhjælp er nu også helt overvejende positiv.

 

Tror ikke jeg er helt enig i bil analogien. Tænker mere ordinær service skal klares med de nærmeste venner og familie, i det omfang det kan lade sig gøre, og så lade specialisterne tage sig af det man ikke kan snakke med andre om (uanset grunden). Anyway, så skal løsningen selvfølgelig passe til dig :-)

 

Cool, du for rullet lidt! Men ikke sætte ny KOM på spydbakken... Så giver jeg op.

Share this post


Link to post
Share on other sites
På 7/8/2020 at 15:50 , kahlua-kalv skrev:

Du deler bare :-) og godt det har været en positiv oplevelse so far.

Min oplevelse af psykologhjælp er nu også helt overvejende positiv.

Også herfra STOR respekt for at dele og jeg tilslutter mig 100 % de andres kommentarer mht også selv at have haft så meget gavn af at forstå mig selv bedre og få det bedste ud af den personlighedssammensætning, som nu engang var min. Som du så også selv er inde på det, så er det nok også af fuldstændigt afgørende betydning, hvad vi vokser op med og lærer af vores forældres måde at skabe/versus ikke skabe tryghed på.

Masser af fortsat god vind med det :hippy: Også selvom, at det selvfølgelig også kan skabe tvivl og være en super hård proces :sleepy:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Lørdag var jeg på lang tur, men inden jeg nåede så langt skulle der lige skiftes hjul. Baghjulet på mine Enve hjul slog helt vildt, hvad jeg ikke havde opdaget før, og det værste var at jeg dagen før faktisk havde skiftet kassette fra mine Hed hjul til Enve hjul. Så morgenen blev lige brugt på at skifte kassette retur, dæk, slanger, og bremseklodser. Og så afsted. Det lidt skræmmende var at jeg reelt set holdt samme snit med nogenlunde samme watt som med mine Enve hjul. Et smut til Dronningmølle, halvkold hjemad Strandvejen, og så et dyp i badebassinet da jeg kom hjem. 

En lille times tid på cyklen søndag, efterfulgt af lidt over en times styrketræning. Jeg synes jeg begynder for alvor at kunne se fremgang i formen, og vægttabet har også været mere behersket de seneste par dage. Proteinpulver lander i dag, og jeg var egentlig lidt modstander af det, indtil jeg begyndte at tracke mine kcal og kunne se at jeg faktisk havde lidt svært ved at nå mine proteinniveauer. Så nu kommer det ind, og tænker også at det kan hjælpe på den værste træthed dagen efter styrketræning. 

I går var en mental sløj dag. Det startede ellers fint, men en masse tanker og følelser blev sat i spil, inden jeg skulle til København og finde ud af noget med nogle bremsekabler til den Bullitt vi købte tilbage i midten af juni, men som stadig ikke er bygget færdig. Det eneste den mangler lige nu er faktisk bare de skide bremsekabler som først blev bestilt i går. Med lidt held når den vel at blive klar til weekenden. Men det er også et klassisk scenarie for mig. Vi kunne have købt en færdigbygget Bullitt og have den et par dage efter, men det gad jeg ikke fordi jeg ville have noget der var federe. Så derfor blev stellet og kasse købt, en XT DI2 gruppe bestilt i England, fælge og nav købt i udlandet og bygget op i hånden - hvoraf nippler så åbenbart røg i restordre undervejs. Men den bliver møgfed!

Share this post


Link to post
Share on other sites

For første gang i lang tid er min vægt stabil to dage i træk. Både i går og i dag har morgenvægten været på 85 kg, og det er egentlig også nogenlunde efter planen. Selvfølgelig er det fedest at se et konstant vægttab, men med sidste uges alt fra drastiske vægttab, så passer det egentlig fint. Kan jeg smide et par hundrede gram til i morgen er jeg også virkelig tilfreds, og det er tydeligt at der efter gårsdagens styrketræning er noget mere væske i kroppen end der var i sidste uge. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Officiel vejedag og det var måske lidt snyd at jeg i går ikke fik så meget at spise om aftenen. Men jeg kom ind på 83,9 kg, hvilket er 3,6 kg på 2 uger. Ligeledes var der også lige røget omkring en centimeters penge af livet. 

Så sidste uge så således ud:
Vægt - 84,7 kg
Muskelmasse - 62,6 kg
Fedtprocent - 22,2%
Vand - 54,9%

Denne uge:
Vægt - 83,9 kg
Muskelmasse - 64,2 kg
Fedtprocent - 19,5%
Vand - 57,1%

Tager ovenstående målinger med et gran salt, men både fedt og vægt er røget ned, så det er bestemt positivt. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Siden søndag har jeg bøvlet lidt med mit højre håndled der gør jævnt ondt. Det er egentlig en gammel skade fra min teenagetid hvor jeg fik lavet et eller andet der gjorde at jeg lige siden har haft et lettere stift og ømt håndled. Det bliver højst sandsynlig trigget af bænkpres, og sikkert forkert teknik fra min side af. Nu skal jeg lige have kigget på teknikken, og se om det er den der er helt væk, og har samtidig bestilt nogle håndledsstøtter der forhåbentlig kan hjælpe med at afstive mine håndled lidt når jeg bænker. 

Det har ikke irriteret mig før, men jeg har heller aldrig bænket så meget som jeg gør nu, så det giver fin mening at de nu begynder at blive pressede.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Fredag rimer på officiel vejedag, og vægten i morges sagde 84 kg. Det er ikke ligefrem en lavere vægt end sidste uge, men der er også sket et par andre ting. Jeg har måske slækket ret meget på kosten, og således spiste jeg burger til aftensmad både fredag og lørdag i sidste uge, og pizza om søndagen, plus det løse. Derudover kørte jeg også lige en pizza og 2 colaer ned til frokost i går da muligheden bød sig. Så med det in mente, så er jeg egentlig ok tilfreds med vægten. Endte også med at køre en dejlig semilang tur på over 2 timer i sommerregnen i går. Havde helt glemt hvor magisk det egentlig er at køre i regnvejr, når det ikke er koldt. 

Men nu gælder det om lige at få snuden i sporet igen, rette lidt op på kosten, og få trænet godt igennem. 

Uge 1:
Vægt - 84,7 kg
Muskelmasse - 62,6 kg
Fedtprocent - 22,2%
Vand - 54,9%

Uge 2:
Vægt - 83,9 kg
Muskelmasse - 64,2 kg
Fedtprocent - 19,5%
Vand - 57,1%

Uge 3:
Vægt - 84 kg
Muskelmasse - 64 kg
Fedtprocent - 19,8%
Vand - 56,9%

Share this post


Link to post
Share on other sites

Der var i den grad hul til stængerne i går da jeg var ude og træne. Foruden en gang pasta til frokost, en cola i timerne inden træning, så tog jeg også lige en koffeinpille inden jeg kørte afsted for yderligere at booste energien, men også fordi koffein åbenbart har en positiv effekt på fedtforbrænding. 

Bare godt pres i pedalerne, og ved Hareskoven lå jeg og en pendler og skiftedes til at tage føringer. Han var typen der trådte alt for meget til på bakkerne, og alt for lidt på de flade stykker og nedkørsler, så han fik lov til at føre på bakkerne, så tog jeg mig af resten. Op til Bregnerød og her føltes det bare som om der var diamanter i stængerne, så jeg holdt egentlig bare et fornuftigt pres og så mine gennemsnitswatt stige stille og roligt. Jeg kørte en rute jeg har kørt meget her på det seneste, hvor jeg kører igennem Høvelte, op til Københavnsvej mod Hillerød, Overdrevsvejen, ud til Fredensborg Kongevej, ind omkring Auderød, tilbage til Stumpedyssevej, igennem Kettinge og så hjem nogenlunde samme vej som ud. 

Pludselig stod mine gennemsnitswatt på 232, og jeg blev enig med mig selv om at de bare skulle holdes over 230. Altså indtil jeg passerede 240 watt, så blev det målet, og da de to timer var gået stod der sørme 247 watt i snit. På turen hjem fra Farum kørte der en anden rytter, som konsekvent kørte over for rødt, hvilket jeg synes er super ulirens, specielt når der er så meget øvrigt trafik. På Fiskebækbakken kørte han endda hen til fodgængerfeltet og kørte så over for rødt der i stedet for. Jeg fik stille og roligt halet ham ind igen, efter at have stået og ventet på grønt, og så blæste jeg forbi. Jeg kunne se at han lige gjorde antrit til at skulle med, så jeg bankede lidt ekstra power i pedalerne, og så gav han op. Da turen var slut havde jeg kørt 69,7 km på lige over 2 timer med 34,5 km/t i snit. Det kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har gjort. Samtidig satte jeg nye årlige PR's i 60 minutter og 90 minutters gennemsnitwatt på 258 og 254.

Sådan som jeg kørte i går, har jeg ikke oplevet i rigtig lang tid. Jeg fik helt minder om dengang jeg var i rigtig god form, og man nærmest kunne krølle de andre sammen når man havde lyst til det. Om det var kombinationen af kulhydratholdig frokost og koffein, eller noget andet der spillede ind, aner jeg ikke, men håber jeg kan gøre det kunsten efter på en konsekvent måde. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

En halvpresset dag, betyder bare at man må være lidt kreativ. Egentlig skal jeg køre omkring 2 timer på cykel i dag, men når der samtidig skal passes arbejde, fysioterapeut, et møde hos præsten omkring barnedåb, madlavning og putning af unge ind på de relativt få vågne timer, så kan det blive lidt svært. Så derfor stod uret til kl. 5 i morges, ud af fjerene, tage det tøj på jeg allerede havde lagt frem, ud på cyklen i regnvejr og mørke, fuld fart på til Farum og retur, og samtidig se hvordan solen stille og roligt tittede frem. Under en time senere var de 30 km rundet, og jeg stod tilbage ved haveslangen og gav cyklen en hurtig skyller. Lige under 54 minutter til 30,1 km et helt ok, og så var dagen ligesom igang. 

Efter præsten snupper jeg så lige et smut på en time igen, og så er de to timer klaret. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now